Cykelturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Transkript

1 Cykelturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

2 Titel: Cykelturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif Jakobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Billedmateriale: Destination Lillebælt

3 Indhold 1. Indledning Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Hvem er er blandt turisterne Turister, der cykler i Region Syddanmark en profilanalyse Light- og Heavy-users Stor forskel på øst- og vestkysten Efterspørgselstendenser inden for cykling Cykelaktive turister Generelle tendenser inden for cykling Danmark Tyskland Holland Sverige Norge Racercykel og mountainbike Turoperatører pakketure Mødesteder...31 Referencer...32 Interview...33 Bilagstabeller: Profilbeskrivelse...34

4 1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Denne analyse har fokus på cykling og turister, der cykler. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferieturisme eller tematurismen i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, som præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen også opdelt på hhv. øst- og vestkysten? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et statistisk billede af turister i Region Syddanmark, som på denne eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen til bageren eller på længere ture. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerede udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 4

5 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning I Region Syddanmark cykler hver fjerde turist i sin ferie. Det svarer til, at ca benytter en cykel på ferien, men hovedparten af dette cykelforbrug må karakteriseres som hverdagsagtigt de små kort ture. Heavy-er, der cykler ture på mere end 10 km, udgør 7 pct. af alle turister, og er Heavy-er blandt turisterne i Region Syddanmark. En særlig turismeindsats målrettet cykelturister må have fokus på Heavy-er, som meget ofte cykler længere ture (min. 10 km). Dette segment rummer imidlertid forskellige delsegmenter bl.a. de mere dedikerede udøvere som turer (rejser med bagage over en længere strækning) og de mere sportsorienterede, som kører landevejscykling eller mountainbike. Figur 2.1 illustrerer sammenhængen mellem markedets størrelse og forbrugets karakter. Heri ligger også en antagelse om, at dedikerede udøveres efterspørgsel og adfærd har en afsmittende effekt på massemarkedet. Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet Ud fra en række skriftlige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører inden for cykling og cykelturisme tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavy-users og de mere dedikerede udøvere: Markedstendenser Markedet for cykelturisme synes at være i svag vækst ikke mindst i Danmarks nærmarkeder. I Danmark er cykelturisme steget med 15 pct. fra 2008 til 2011, hvilket er båret af en stor absolut stigning på knap flere tyske er, men også af markante stigninger i antallet af svenske og norske er. Cykelferie holdes i overvejende grad i hjemlandet. 9 ud af 10 tyskere og hollændere holder deres cykelferie i deres hjemland her kunne der være et vækstpotentiale. De sportsprægede former for cykling vinder større udbredelse. 5

6 Motiver og ønsker At være tæt på naturen, frihed og fleksibilitet og for de sportsorienterede er det fysisk udfordrende. God infrastruktur bl.a. med hensyn til sikkerhed eller trafikintensitet på vejene. Stigende krav til servicefaciliteter og oplevelser også som led i selviscenesættelse eller beretningen til venner og familie om udførte bedrifter. Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser Certificerede ruter og/eller ruter med et særligt oplevelseselement (natur som kultur) samt et interessant endemål (interessant kulturby eller bjergtinde). Signaturruter og mål (kendte og berømte) især for de mere sportsorienterede. Det kan også være særlige events, hvor interessefællesskaber mødes. For at tiltrække udlændinge hertil skal der være en vis klasse og kvalitet over tilbuddene. Certificerede overnatningsfaciliteter målrettet cykelturister. Det er inden for alle former for overnatning i samme netværk, at dette vinder frem. Segmentering af cykelturister: o Cykler for hyggens skyld, en god og afslappende måde at opleve tingene på. Er i vid udstrækning selvorganiserede turister. o Den mere konkurrence- og sportsprægede går efter de særlige (signatur)ruter berømte strækninger/baner og endemål, som berømte byer eller bjergtinder. For de mere dedikerede til sport og langtur imødegås de stigende kvalitetskrav ved dedikeret cykelorienteret kvalitetsservice kort/info, certificerede/berømte ruter, cykelvenlig overnatning og i flere tilfælde iscenesat som mødepladser eller events. Tilgængelig på www, apps eller lignende målrettet er. Et stigende marked for pakketure målrettet cykelturister (volumen i Danmark stadig beskedent) synes i høj grad at være orienteret mod certificerede ruter eller ruter med et særligt oplevelsesindhold og/eller et interessant endemål. Markedet omfatter forskellige produkter: o Guidede pakketure alt inklusive med lokale guides, som har (certificeret) uddannelse til at vejlede mv. om sportsgrenen. o Den individuelle, som køber en rammerejse, men ellers klarer sig selv. Udforinger og trusler i forhold til vækst i dansk cykelturisme At Danmark er et cykelvenligt land, det synes at være for diffust et salgsargument for cykelferie. De dedikerede er vil have kvalitet og ruter (både langtur og mountainbike) med en høj signaturværdi, som også kan rumme mødepladser. Region Syddanmark er i hård konkurrence med lande med et højt serviceniveau og en interessant geografi, ruter eller mountainbikebaner væsentlige argumenter for reason-to-go. Mange lande tilbyder cykelferie, så konkurrencen er hård i et marked med stigende kvalitetskrav og udvikling af forskellige cykelferiesegmenter. 6

7 Med andre ord er der et stigende pres for udvikling af cykelferiekoncepter med deraf følgende investeringer i kvalitet og service, som udfordres af efterspørgselspotentialet. For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder: Trusler Muligheder De fleste cykelturister holder ferie i hjemlandet. Mangel på markante signaturruter eller cykelmål no reason to go. Mangel på overnatningsmuligheder målrettet er (særlige cykelfaciliteter). For få mødesteder for dedikerede er strækkende sig helt fra overnatning, cafeliv eller lignende til events for de mere nørdede (mountainbike-baner, arrangerede løb etc.). Større vækst i Danmark end i markedet generelt. Udvikle cykeltilbud til endagsture. Tilbud (pakketure) til det-gode-livsegmentet. Udpege vejkryds, hvor udpegede cykelruter mødes, og hvorfra motionsture udgår. Mulighed for at opnå kritisk masse til at have en bæredygtig turisme, som har særlige services til ferierende er. Synliggøre økonomisk potentiale for turoperatører. Samlet set er der en rivende udvikling i gang med at forbedre cykleferieprodukter for cykelferie og for turister, der gerne vil cykle på deres ferie, og som vil mere end blot at cykle hen til bageren. Samlet synes markedet ikke at være i vækst. Derimod er der tale om forskydninger i efterspørgslen, som fx viser sig ved, at der har været en vækst i antallet af er i Danmark, og ved at der bliver stillet stigende krav til cykelproduktet. De store markedssegmenter det mindre krævende masseforbrug har Region Syddanmark givetvis godt fat i. Skal man have fat i de mere dedikerede udøvere og i dem, som vil betale for fx pakketure, kræver det en særlig indsats. Det specielle for Region Syddanmark er, at afkastet heraf både kan være umiddelbart ved flere nye krævende og formentlig bedre betalende cykelturister, men også ved at masseturismen i regionen kan profitere heraf. 3. Hvem er er blandt turisterne En cykelturist er ifølge VisitDenmark en turist, der cykler under sin ferie i Danmark (VisitDenmark, 2013). 25 procent af alle turister cykler på deres ferie i Danmark 21 procent af de indenlandske turister og 29 procent af de udenlandske turister. Cyklisterne er her defineret som alle turister, der har cyklet mindst en gang under opholdet. Det betyder i sagens natur, at segmentet kommer til at spænde over alt fra er, der cykler til købmanden eller stranden, til de er, hvis primære aktivitet er cykling. Med denne afgrænsning er det generelt svært at forholde sig til er som en gruppe. De ligner i meget høj grad alle andre. De har bare en cykel med. 7

8 I analyser af data fra VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 er det muligt at foretage en underopdeling i henholdsvis Heavy- og Light-er i Region Syddanmark: Heavy-er er turister, der ofte eller meget ofte har cyklet ture på min. 10 km på deres ferie. Light-er er turister, der blot har cyklet under opholdet. Samme opdeling er anvendt i Cykelturister i Danmark, der er udarbejdet af VisitDenmark i Light-erne er en meget bred og unuanceret gruppe i forhold til alle andre turister. Heavy-erne er lidt anderledes, da deres brug af cyklen i højere grad kan lade sig spejle i et særligt forbrugsmønster. Herudover er der grupper af dedikerede udøvere der også kan være turister som ofte har en stor viden om cykling og cykeludstyr, og som dyrker cykling mere intenst. Figur 3.1 illustrerer en generel sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter for disse tre grupper. Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I det følgende tegnes en profil af cykelturister i Region Syddanmark med fokus på Light og Heavy users, som bygger på data fra VisitDenmark (VDK). Disse data er sammenstillet i et omfattende tabelbilag til denne rapport. I afsnit 5 ses der på udviklingstendenser, som præger udøvere i feltet mellem Heavy users og de dedikerede udøvere. 4. Turister, der cykler i Region Syddanmark en profilanalyse Hver fjerde turist cykler på ferien i Region Syddanmark. Cykelturisterne finder man alle steder. I Region Syddanmark udgør de knap af alle turisterne. Det svarer til, at hver fjerde turist cykler på ferien. 55 procent af erne finder vi ved vestkysten, mens 45 procent af erne er at finde på østkysten. En cykelturist er i denne sammenhæng en turist, der som minimum har cyklet mindst én kort tur under opholdet. Det varierer fra den turist, der rent faktisk kun cykler en enkelt kort tur, til de turister, der ofte cykler ture på mere end 10 km. 8

9 Den typiske cykelturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske cykelturist kommer fra Tyskland eller fra Danmark. Vi finder især den tyske cykelturist på vestkysten, mens vi møder den danske cykelturist på østkysten. Alder. Cykelturisten er mellem 40 og 69 år. VDK-målgruppe. Godt halvdelen af cykelturisterne tilhører målgruppen Det Gode Liv. Det betyder, at godt halvdelen af cykelturisterne holder ferie uden børn. Døgnforbrug. Cykelturisten har et døgnforbrug på 356 kr., hvilket er lavere end gennemsnittet. Ophold. Cykelturisten har overnatninger under opholdet og bor i feriehus eller på camping. Cyklisttype. Den typiske, vi møder i Region Syddanmark, cykler kortere ture på ferien. Antal. Der er ca cykelturister i Region Syddanmark, hvoraf ca er Lighter svarende til 17 pct. af alle turister svarende til 7 pct. af alle turister er Heavy-er. Omregnet til overnatninger har cykelturisterne i alt overnatninger, hvoraf den største andel er på vestkysten, hvor cykelturisterne har overnatninger. Flertallet af cykelturister kommer fra Tyskland. Mens de fleste turister i regionen er danske, så er flertallet af cykelturisterne fra Tyskland. Tyskerne udgør næsten 50 pct. af cykelturisterne. Hollændere udgør 6 pct. af erne, mens cykelturister fra Norge og Sverige kun udgør en lille del. Figur 4.1: Cykelturisternes oprindelsesland Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Light- og Heavy-users Godt halvdelen af cykelturisterne tilhører VisitDenmark målgruppen Det Gode Liv og rejser således uden børn. Blandt Light-erne er det 60 procent, som tilhører Det 9

10 Gode Liv -målgruppen. De rejser uden børn, og deres rejsegruppe er mindre. Heavyerne fordeler sig stort set ligeligt i målgrupperne Det Gode Liv og Sjov, Leg og Læring. Figur 4.2: Fordeling på VisitDenmarks målgrupper Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen For halvdelen af Light-ernes vedkommende rejser to personer sammen på deres ferie i Region Syddanmark. For Heavy-erne er det 39 pct., som rejser to sammen, mens knap halvdelen af Heavy-erne rejser fire personer eller flere sammen. Figur 4.3: Antal overnatninger Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Cykelturisterne har flere overnatninger end de øvrige turister. Cykelturisterne har i gennemsnit omkring overnatninger under opholdet. Da det er lidt flere overnatninger end gennemsnittet af alle turisterne, så udgør ernes overnatninger 36 procent af de samlede overnatninger i regionen. Det svarer til overnatninger på årsbasis. 10

11 Heavy-erne har ikke helt så mange overnatninger som de øvrige er. Til gengæld er 18 procent af Heavy-erne på weekend/korttidsferie (miniferie) med tre overnatninger eller derunder. Cykelturisterne har et lidt lavere døgnforbrug end gennemsnittet for turisterne i regionen. Cyklisternes døgnforbrug er på 356 kr. Light-erne har et døgnforbrug som gennemsnittet (377 kr.), mens Heavy-ernes døgnforbrug er lavere (305 kr.). Cykelturisterne overnatter i feriehus eller på camping. Halvdelen af erne overnatter i feriehus og en tredjedel på camping. De er generelt underrepræsenterede på hoteller og feriecentre. Figur 4.4: Overnatningsform blandt cykelturister Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen En opdeling af erne i to grupper efter cykelformåen viser, at de, der oftest cykler lange ture (Heavy), har en større andel, der bor på hotel, feriecentre og vandrerhjem. Steder, hvor det er lettere at booke/få en overnatning. Cykelturisterne har været i Danmark før. Halvdelen af dem har været her fem gange eller mere. De kommer hertil i bil eller med mobil-home/camper. 6 pct. af Heavy-erne har cykel som primær transport til destinationen. Det kan være et udtryk for feriemåden, hvor de ikke nødvendigvis overnatter samme sted. Og så har de ikke så meget bagage med på rejsen. De udviser da også en højere tilfredshed med overnatning og service end Light-erne. Cykelturisterne booker deres overnatning forud for opholdet. 85 procent af alle cykelturister har booket indkvartering forud for opholdet, og lige over halvdelen gør det via internettet. 11

12 Destinationens hjemmeside og generel internetsøgning anvendes hyppigst til informationssøgning. Mere end halvdelen af cykelturisterne søger oplysninger om overnatning, seværdigheder etc. inden afrejsen. Det finder de ofte på destinationens hjemmeside (43 pct.) og/eller på en generel søgning på internettet (32 pct.). Cykling kan både være ren transport, og det kan være en aktivitet. For de turister, der blot anvender cyklen som transportmiddel, har det at kunne cykle ikke så stor betydning for og indflydelse på ferien, som det har for de er, hvor cyklingen i højere grad er aktiviteten. Der er et kontinuum fra turisten, der har taget cyklen fra sommerhuset til bageren, over er, der bevidst vælger cykling som transportform, til de er, hvor selve det at cykle er hovedformålet. Vi opererer her med en opdeling i Heavy og Light, som tidligere beskrevet. Når cykelturisterne selv skal beskrive deres ferie, så er det Strand-natur ferie (67 pct.), Familieferie (56 pct.) eller Aktiv ferie (51 pct.). Heavy-erne er oftere på byferie og rundrejser noget der kræver en del km. Light-erne adskiller sig fra Heavyerne ved, at flere angiver parferie (49 pct.), strand-natur (71 pct.) og ferie med venner (40 pct.). Muligheden for at cykle er et væsentligt motiv for at vælge Danmark. Som årsag til at vælge Danmark som destination nævnes cykling af 70 procent. Figur 4.5: Motiv for at vælge Region Syddanmark som feriedestination Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Især naturoplevelser og strand, kyst og hav er nævnt af mange. Heavy-erne har færre grunde end Light-erne, hvilket skyldes, at de i langt højere grad har fokus på og bruger tiden på at cykle. 12

13 Alt i alt er cykelturisterne tilfredse med det aktuelle ferieophold. Størst utilfredshed er der med forholdet mellem pris og kvalitet generelt. Godt halvdelen af erne nævner dette, og en fjerdedel er utilfreds med serviceniveauet generelt. Cykelturisterne er en meget aktiv gruppe, og der skal ske noget. Hvis man sammenligner cykelturisterne med alle turisterne i Region Syddanmark, så viser der sig et billede af en meget aktiv gruppe. Ud over cykling, er deres hyppighed inden for fysiske aktiviteter golf, fiskeri, sejlads etc. dobbelt så høj, og gruppen af Heavy-er har et endnu højere aktivitetsniveau. Figur 4.6: Ferieaktiviteter Figur 4.7: Ferieaktiviteter Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Når det drejer sig om de ikke-fysiske aktiviteter, er cykelturisterne også aktive. Det gælder især kulturelle aktiviteter som fx museer og koncerter. 13

14 4.2. Stor forskel på øst- og vestkysten Af de ca cykelturister i Region Syddanmark finder vi ca på vestkysten og ca på østkysten. Der er store forskelle på cykelturisternes sammensætning på henholdsvis østkysten og vestkysten. På vestkysten er turisterne i høj grad fra Tyskland, hvilket også afspejler sig for cykelturisterne. Figur 4.8: Oprindelseslande for cykelturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Mere end 70 pct. af cykelturisterne på vestkysten er således fra Tyskland. Der er lidt flere på vestkysten med en indkomst i den øvre ende (43 pct.) end blandt er på østkysten (34 pct.). På de øvrige socio-demografiske variable er der ikke store forskelle. Fordelingen på Sjov, Leg og Læring - og Det Gode Liv -målgrupperne er den samme som cykelturisterne under et. På østkysten er hver tredje cykelturist en Heavy-, mens det på vestkysten er hver fjerde cykelturist, som er en Heavy-. Cykelturisterne på østkysten overnatter primært på campingpladser (53 pct.). På vestkysten er det feriehuse (72 pct.) og camping (20 pct.), der er det mest anvendte. Kun 8 pct. af cykelturisterne på vestkysten anvender anden overnatning, og praktisk taget ingen af dem bor på hotel eller vandrerhjem. På østkysten bor 17 pct. af cykelturisterne på hotel eller vandrerhjem. Det viser sig også i opholdets længde, hvor 95 pct. på vestkysten har 5 eller flere overnatninger, mens ca. hver fjerde på østkysten har 4 eller færre overnatninger. 14

15 Figur 4.9: Antal overnatninger for cykelturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Cykelturisterne på østkysten har et døgnforbrug, som er over det samlede gennemsnitlige døgnforbrug. Det er 395 kr., mens døgnforbruget på vestkysten er 336 kr. 82 pct. på vestkysten kommer i bil til destinationen. På østkysten kommer en relativ høj andel i mobil-home/camper (30 procent), mens 58 pct. ankommer i bil. Cykelturisterne på vestkysten har i højere grad end cykelturisterne på østkysten søgt information før afrejsen, og de anvender primært destinationens hjemmeside til informationssøgningen. Når cykelturisterne skal beskrive deres ophold, er der på østkysten mange flere, der er på byferie og rundrejse i forhold til på vestkysten. På vestkysten er der forholdsvis mange, der anfører strand- og naturferie, hvilket ikke er overraskende lokaliteten taget i betragtning. Der er flere motiver for at vælge Danmark blandt cykelturisterne på vestkysten end blandt dem på østkysten. Ud over natur er det ord som trygt, rent og børnevenligt, der nævnes som nogle af de væsentligste motiver. Selvom cykelturisterne alt i alt er tilfredse med det aktuelle ferieophold, er der på vestkysten godt to tredjedele, som er utilfredse med pris/kvalitet-forholdet, og knap en tredjedel er utilfredse med serviceniveauet. Generelt prøver cykelturister på vestkysten flere aktiviteter under ferien end cykelturister på østkysten. En del af forklaringen på dette skal søges i, at de er her i længere tid. De største relative forskelle finder man inden for kur, spa og wellness. En del af forklaringen på dette kan være spabad i sommerhusene. 15

16 Figur 4.10: Ferieaktiviteter cykelturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Figur 4.11: Ferieaktiviteter cykelturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen

17 5. Efterspørgselstendenser inden for cykling En række mere overordnede udviklingstendenser har været med til at løfte de aktive ferieformer frem. Det drejer sig bl.a. om et stigende fokus på sundhed, velvære (wellness) og til dels også bæredygtighed, som trækker i retning af, at mange og stadig flere vil lægge vægt på, at der er mulighed for fysisk aktivitet i ferien 1. Denne mere generelle mega-trend slår bredt igennem ved, at turister på deres ferie ofte udøver forskellige former for aktiviteter. Turisterhvervet har også set denne tendens, og for at imødekomme den er der bl.a. fremgang i koncepthoteller fx sportshoteller. Endelig ses også tilbud til de mere øvede, specialiserede udøvere i form af events eller særlige turismeprodukter, som er tilpasset udøvelsen. I øvrigt er det vigtigt også at være opmærksom på, at der i enhver tendens ofte også vil være én modtendens udtrykt som fx et ønske om at slappe af og oplade batterierne i ferien 2. Sådanne overordnende og mere langsigtede tendenser vil også være med til at sætte (nye) rammer for cykling. I denne undersøgelse har det ikke været sigtet at indfange modtendenser, men derimod at se på hvilke tendenser, der kan drive de enkelte aktive ferieformer frem. I det følgende vil fokus derfor være på de korte og mellemlange tendenser, som ses inden for cykling Cykelaktive turister Ovenfor har vi opdelt er på ferie i Light- og Heavy-er. At cykle på sin ferie kan imidlertid dække over en bred vifte af cykelaktive turister eller forskellige segmenter som afspejler forskellige motiv-, adfærds- og behovsmønstre, se Tabel 5.1. Den danske nationale cykelstrategi 2013 har reduceret disse grupper til deltidscykelturister (cykler korte ture), og fuldtidscykelturister (cykler lange ture), som udgør henholdsvis tre fjerdedele og en fjerdedel af alle cykelturister (Transportministeriet, 2013). Alt i alt udgør de mere dedikerede cykelturister øjensynlig mellem en fjerdedel og halvdelen af cykelturisterne. Projektet Powered by Cycling: Panorama har især sat fokus på den samlede gruppe inden for rekreativ cykling med sigte på at afdække motiver og barrierer for at få flere af denne type cykelaktive turister. Dvs., fokus er både på dem, som er rekreative er, og på dem, som ikke er cykelaktive, men som formentlig kunne motiveres til at blive rekreative cykelturister (Panorama - Powered by Cycling, 2013). 1 Ud over sådanne generelle tendenser, som har direkte indvirkning på de aktive ferieformer, har andre generelle tender også indflydelse på udviklingen inden for turisme. Det drejer sig bl.a. om demografiske forhold, politiske forhold, teknologi mv. (Eurostat, 2008)

18 Tabel 5.1: Segmenter af cykelaktive turister Overordnet motiv Segmenter Andel af alle cykelturister Karakteristik Sportsorienterede (Cykelferie) Racer Motion 7 pct. 21 pct. Jeg kører helst på racercykel. Jeg kører alene eller sammen med andre ud på asfalten for at få motion og vedligeholde min træning. Ferie er afslapning, men jeg vil gerne holde mig i form alligevel. Derfor kører jeg/vi nogle gode ture på cykel, når vejret tillader det. Mountainbiking er også sjovt. Praktisk 19 pct. Cyklen er praktisk for mig. Jeg bruger den mest til at køre til købmanden, stranden osv., men også for min fornøjelses skyld. Transportmiddel som en del af ferieoplevelsen (Rekreativ cykling) (Feriecykling) Hyggeligt Seværdigt 19 pct. 16 pct. Det er hyggeligt at cykle. Det hører med til det at være på ferie i Danmark. Jeg tager alene eller sammen med andre ud i skoven eller bare ned til ishuset. Det er dejligt at bevæge sig. Cyklen er en genial måde at se Danmark på. Jeg/vi vælger et godt sted, og så tager vi på ture derfra. Gerne til noget seværdigt som fx et slot, et naturområde eller noget andet. Ferieform med cykel som transportmiddel (Cykelturisme) Rute 18 pct. Jeg har lagt en ruteplan for min cykelferie hjemmefra, og den følger jeg mere eller mindre. Jeg/vi overnatter flere steder undervejs. Kilde: (Panorama - Powered by Cycling, 2013). (Resultater af spørgeundersøgelse baseret på interview med er langs de nationale cykelruter: 1 langs vestkysten og cykelrute 9 fra Gedser til Helsingør. Motiver på vestkysten er mere orienteret mod cykling som transport, mens Rute 9 er mere sportsorienteret). Fokus vil i det følgende især være på de mere dedikerede cykelturister, idet det antages, at nye udviklingstendenser i markedet i første omgang vil slå igennem her og formentlig vil have en afsmittende effekt på de bredere og mindre dedikerede segmenter af cykelturister Generelle tendenser inden for cykling Det er vanskeligt at tegne et billede af det samlede marked for cykelturisme (alle former for cykling i ferien), da der ikke findes harmoniserede europæiske data (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). Dette EU-studie opregner en række hovedpointer om cykelturisme i Europa (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012): I 1999 er det samlede marked for cykelferie (alle former for cykleferie) estimeret til 2-4 pct. af det samlede feriemarked. Det vurderes, at det samlede marked har været i vækst. Men på grund af manglende data er det vanskeligt at vurdere udviklingen på det samlede marked målt både på antal rejser og den økonomiske værdi. Vurderingen er dog, at markedet er i en vis vækst i Tyskand og i Skandinavien. Men dette er ikke en generel tendens for alle markeder. Cykelferie er i overvejende grad et nationalt fænomen. Dvs., at cykelferie i overvejende grad holdes i hjemlandet. Dette gælder især for tyskere, hollændere og franskmænd, hvor ca. 9 ud af 10 holder deres cykelferie hjemme. 18

19 Der er således kun et relativt lille internationalt marked (outbound market), hvor de vigtigste modtagerlande er Østrig, Schweiz, Frankrig og Danmark. I international sammenhæng vurderes Danmark at have en forholdsmæssig stor andel af cykelturisterne. Cykelturisme er i høj grad sæsonafhængig, idet vejret spiller en afgørende rolle. 4 ud af 5 feriecykelture finder sted i det sene forår og i sommermånederne. Det gælder for tyskere og hollændere og antageligt også for nordmænd og svenskere. Dårligt vejr vil således øjeblikkeligt have en indvirkning på cykelferiemarkedet. I forhold til Østrig, Schweiz og Frankrig står Danmark i en mere ugunstig situation. På en noget usikker grund er der i tabel 5.2 givet et estimat over den samlede cykelturisme i udvalgte lande og i EU som helhed. Danmark har sammen med lande som Tyskland og Holland et cykelferiemarked, som ligger væsentligt over EU-gennemsnittet. Det er dog værd at bemærke, at opgjort pr. 1 mio. indbyggere ligner disse markeder hinanden i størrelse. Ud fra et dansk perspektiv er det tyske marked samlet set af en så betragtelig størrelse, at blot et lille indhug heri vil kunne have en betydelig effekt på det danske marked. Tabel 5.2: Estimat over den samlede cykelturisme i Europa og i udvalgte lande Land Dagsture Ture med overnatning Antal rejser i millioner Dagsture Ture med overnatning Økonomisk værdi (mia. Euro) Total Danmark 42 0,32 0,65 0,14 0,79 0,14 Tyskland 607 4,62 9,34 2,03 11,37 0,14 Holland 138 1,01 2,12 0,44 2,57 0,15 Norge 23 0,20 0,35 0,09 0,44 0,09 Sverige* 134 1,20 2,06 0,53 2,58 0,27 EU + Norge og ,36 35,00 8,94 43,94 0,09 Schweiz Note: Baseret på et ekspertestimat og diverse kilder. Sverige* forekommer at være fejlvurderet. Kilde: (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012) Danmark Det danske marked for cykelturisme har i de senere år været i vækst med en stigning på 15 pct. fra 2008 til 2011, hvor væksten især er båret af tyske, svenske og norske turister, se Tabel 5.3. Den markant stigende andel af tyske cykelturister er bemærkelsesværdig, da det tyske/internationale marked kun udviser en beskeden vækst samtidig med, at knap 90 pct. af alle tyske cykelturister foretrækker at feriere i Tyskland (se nedenfor). Tabel 5.3: Udvikling i cykelturisme i Danmark fordelt efter lande, hhv og

20 Nation Cykleturister 2008 Cykelturister 2011 Pct. udvikling Danmark % Tyskland % Øvrige lande % Norge % Holland % Sverige % I alt % Kilde: (Transportministeriet, 2013). Andelen af udenlandske turister, der cykler, viser, at det især er tyskere og hollændere, der cykler. Men også blandt nordmænd er der en relativt stor andel, som cykler, se Figur 5.1. Hertil kommer, at andelen, der i det hele taget har cyklet på deres ferie inden for de seneste to år, er væsentlig lavere end andelen, som cykler i Danmark. Dette indikerer, at Danmark som destination har en attraktion for turister, der vil cykle på ferien. Langt hovedparten af cykelturisterne ankommer dog til deres destination i bil medbringende deres cykel, mens andelen, der cykler til og gennem/rundt i Danmark, er langt mindre (VisitDenmark, 2013). Figur 5.1: Procentandel af turister, der cykler i Danmark, og andelen af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste to år regelmæssigt har cyklet på ferien Kilde: VisitDenmark Turismeundersøgelse 2011, se bilag og specialdata fra VisitDenmark Der er forventninger til, at væksttendensen vil fortsætte, og at det vil ske i form af en øget efterspørgsel over mod mere indhold og kvalitet. Cycling Denmark har således 20

21 sammen med mange samarbejdspartnere udviklet specielle cykel-infopakker, som kan bestilles gratis online. De er fyldt med information om de kvalitetsmærkede overnatningssteder og turistbureauer og giver inspiration til ruter, cykelferiepakker og meget andet 3. Indenlands er interessen for at cykle vokset de senere år. Dette afspejler sig bl.a. i en stigning i medlemstallet hos Danmarks Cykle Union på 40 pct. fra 2004 til 2013 til i alt Og det er anslået, at 90 pct. af disse er motionister (HIRD & KO og Kvistgaard Consulting, 2013). Hertil kommer, at ca danskere dyrker landevejscykling og mountainbike, men i et mere selvorganiseret regi, jf. Idrættens Analyseinstitut Tyskland I Tyskland har det samlede marked for cykelferie været stabilt de senere år både hvad angår den nationale og den internationale efterspørgsel (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). Set over en lidt længere periode fra 2002 til 2012 kan der dog observeres en vis stigende tendens. Tyskere er således blevet spurgt om, hvilke ferieaktiviteter de har gennemført de tre foregående år. På en liste over 19 mulige ferieaktiviteter er cykling således gået fra en 14. plads i 2002 til en 12. plads i 2012 (Beer & Winkler, 2012) Motiver og ønsker Tyskernes vigtigste motiver for at tage på cykelferie er faktorer som sport eller fysisk aktivitet (et sundhedsaspekt). Men andre vigtige motiver som at være tæt på naturen og have en frihed og fleksibilitet til at opleve spiller også en betydelig rolle, se Figur 5.2. Endelig lægger tyske cykelturister også stor vægt på cykelinfrastrukturen. Sikkerhed gennem lav trafikintensitet (evt. gennem trafikadskillelse), let at finde vej og et varieret og godt rutenet spiller en vigtig rolle, mens adgang til servicefaciliteter (overnatning, indkøb, information, offentlig transport eller lignede) spiller en mindre rolle, se Figur 5.2 og Figur 5.3 samt (Allgemiener Deutscher Fahrrad-Club (ADFC), 2014). ADFC har siden 2005 også kvalitetsvurderet en række langdistancecykelruter i Tyskland. I dag er 51 ruter klassificeret (efter kvalitet tildeles ruterne op til 5 ADFC-stjerner). Information om ruterne er ligeledes tilgængelig på en app 5. Blandt disse ruter er der også nogle enkelte i udlandet heriblandt Vestkystruten i Danmark. Figur 5.2: Tyske cykelturisters motiver for at tage på cykelferie App "Sternerouten", 21

22 Note: -2 er lav score (ikke et motiv), mens +2 er høj score (et klart motiv). Kilde: Trendscope, her fra (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012) Figur 5.3: Tyskeres ønsker til kvaliteten af cykelruter mv. Note: -2 er lav score (ringe betydning), mens +3 er høj score (stor betydning). Kilde: Trendscope, her fra (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012) En undersøgelse af tyske mountainbikere viser et noget anderledes præferencemønster. Generelt er Danmark ikke nævnt på grund af mangel på udfordrende turmuligheder med flere bakker og bjerge. Danmark beskrives som et kedeligt mountainbike-land De foretrækker varme steder med mange bakker og op- og nedkørsler fx Gardasøen, Las Palmas eller Sierra Nevada og Alperne (HIRD & KO og Kvistgaard Consulting, 2013). Samme undersøgelser peger på, at tilvalg af en destination sker ud fra pris- og kvalitetsforholdet, adventure/udfordringer, internetadgang, stedets image, ruter uden forhindrin- 22

23 ger og events (i den rækkefølge), mens fravalg sker ud fra høje priser, dårlige erfaringer, dårlig omtale, vejrforhold og dårligt lejeudstyr på stedet Overnatning For to tredjedele af de egentlige tyske cykelturister er den typiske ferielængde på mellem 5 og 14 dage, mens de øvrige er på kortere ferier. Dagligt tilbringer de op til 7 timer i sadlen, hvilket for den typiske cykelferieturist giver en distance på ca. 6o km pr. dag (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). Når det gælder overnatningsform, tegner der sig et generelt billede af, at hoteller og kroer/b&b mv. er de mest benyttede overnatningsformer i et europæisk perspektiv. Tyske ferieer benytter sig derimod primært af feriehuse eller lignende (mere end 3 ud af 10) samt af hoteller (mere end 2 ud af 10), hvilket også ses for tyskere i Danmark. Derimod spiller kroer/b&b, camping og private værelser en langt mindre rolle for tyskerne. Dette forbrugsmønster synes relativt stabilt (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). I lyset af at 84 procent (2011) af de tyske cykelturister foretrækker cykelferie i Tyskland, har konceptet Bett+Bike vundet stor udbredelse. Bett+Bike tilbyder særlige faciliteter til sportsorienterede cykelturister (racercykling og mountainbiking) i form af vaske- og tørrerum, værktøj og plads til reparation af cykler, kortmateriale mv. Alle typer af overnatningssteder (fra hotel til camping) kan optages i listen over Bett+Bike mod at opfylde en række kvalitetskrav (certificeringsordning). Overnatningsstederne bliver således inkluderet i målrettet markedsføringsmateriale inklusive et logo ligesom de modtager professionel rådgivning 6. Udenlandske Bett+Bike bliver nu også optaget. Men i øjeblikket er der ingen danske overnatningssteder med på den tyske liste 7. I Danmark bliver der i øjeblikket arbejdet med en lignende ordning, så danske overnatningssteder kan være på vej til den tyske liste. Figur 5.4: Bett+Bike partnere i Tyskland. Udenlandske partnere markeret med orange for 2013 Kilde: (Allgemiener Deutscher Fahrrad-Club (ADFC), 2014) Dansk Turismefremme har en lignende dansk ordning: 23

24 Teknologi og udstyr På udstyrssiden har der de seneste år været en tendens til, at tyskere i stigende grad også lejer deres cykel på destinationen. I 2010 lejede 18 pct. af cykelturisterne deres cykel, hvoraf 7 pct. kun kørte korte ture (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). Vurderingen er, at dette er en fordobling i forhold til et par år før, hvilket er en indikation på, at cykeludlejning bliver en vigtigere del af dette feriemarked. Endelig har el-cyklen gjort sit indtog. Antallet af solgte e-cykler er steget fra i 2007 til i Og til ferieformål benytter 6-7 procent e-cyklen. Men tendensen er stigende, idet op mod en tredjedel kunne forestille sig at gøre brug af eller ønsker at leje e-cykler. Det gælder især i bakkede (bjergrige) egne 8, men også i kystområder med en del vind. I Tyskland er det ikke bare i de fleste regioner, men også året rundt. På teknologisiden vinder GPS er og smartphones ind både i rejseforberedelsen og som rejsefører. Traditionelle kort og rejsebøger mv. spiller stadig en rolle på det tyske marked, men GPS og smartsphones anvendes af henholdsvis 31 pct. og 20 pct. Og forventningen er, at dette vil vinde yderligere indpas og derfor også blive en vigtig platform for udbydere af cykelferier mv Transport For at nå frem til destinationen benytter de mere dedikerede er (de sportsorienterede og cykelturisterne) i højere grad forskellige offentlige transportformer eller cyklen end dem, som blot benytter cyklen til dagsture (feriecykling). Sidstnævnte benytter i overvejende grad bil (Directorate General for Internal Policies - Transport and Tourism, 2012). Adgang til at benytte tog og til at medbringe cykler i forbindelse med rejser til en feriedestination i Tyskland synes kun at have undergået moderate forbedringer de senere år. Med DB s langdistancetog er der de seneste år årligt transporteret godt cykler. Dette tal har været stabilt de senere år, men faldt med 4,9 pct. fra 2013 til 2014 (Allgemiener Deutscher Fahrrad-Club (ADFC), 2014) Se fx 24

25 Destinationer og infrastruktur Blandt 120 udenlandske destinationer rangerer Danmark som nr. 9. Men andelen, der foretrækker Danmark, er blot 2,6 pct. og tilmed med en faldende tendens, se Figur 5.5. Figur 5.5: Mest populære udenlandske cykeldestinationer blandt tyske cykelturister Kilde: (Allgemiener Deutscher Fahrrad-Club (ADFC), 2014). En stor del af den tyske cykelturisme bygger på et veludbygget rutenet. Det tyske forbund har også undersøgt hvilke udenlandske cykelruter (Radweg), der er de mest populære blandt de tyske cykelturister. Her er det bemærkelsesværdigt, at Nordseeküsteradweg og Ostseeküsten Radweg indgår i top-10. Begge ruter går ikke kun gennem Danmark, men er lange ruter langs henholdsvis Vestkysten og rundt om Østersøen, se Figur 5.6. Figur 5.6: De mest populære udenlandske cykelveje/ruter Kilde: (Allgemiener Deutscher Fahrrad-Club (ADFC), 2014). 25