Referat, møde i Forretningsudvalget den 15. august Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt.

Transkript

1 Deltagere: Henning Hansen, Kate Bøgh, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Bjarne Høyer Andresen, Kjeld Bertelsen, Gert Pilgaard (afløser Charlotte Josefsen), Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Henrik Beyer og Karin Holland Mødedato: 15. august 2013 Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1. Referat, møde i Forretningsudvalget den 15. august 2013 Dato: 29. august 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 25. april 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 25. april Referat: Godkendt. 3. Sundhedsudgifter på Sølund DASSOS s Forretningsudvalg drøftede henholdsvis den 16. august og den 3. oktober 2012 et punkt omkring indregning af sundhedsudgifter på Sølund. Det blev i den forbindelse aftalt, at Skanderborg Kommune vender tilbage med yderligere oplysninger til Forretningsudvalget. Direktør, Henning Haahr, Skanderborg Kommune, orienterer herom. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter sagen. Bilag: - Bilag 2. Status på Sundhedslovsydelser på Landsbyen Sølund - Bilag 3. Sundhedsudgifter på Sølund brev til FU-DASSOS - Bilag 3.1. Notat 1 til revisionen om sundhedslovydelser på Sølund - Bilag 3.2. Notat 2 til revisionen om sygepleje jf. sundhedslov på Sølund - Bilag 3.3. Samlet regnskab Sølund Sundhed Bilag 3.4. Sygepleje efter sundhedslov Sølund Bilag 3.5. Tilbagebetaling Sølund (uden cpr)

2 - Bilag 3.6. Skanderborg Kommune, Sølund, notat om korrektion af taksterne Referat: Henning Haahr fremlagde Skanderborg Kommunes fremsendte materiale. Skanderborg og Aarhus Kommuner er enige om, at være meget tæt på en løsning. Efter Forretningsudvalgsmødet har Skanderborg Kommune udbetalt pengene til køberkommunerne. Hvis ingen kommuner gør indsigelser herimod, anses sagen som værende afsluttet. 4. Takstudvikling Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. april 2013 beregningen af takstudviklingen fra 2011 til Beregningen blev gennemført i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen 2013 og beregningsprincipperne beskrevet i "Beregning af takstreduktioner", der blev godkendt på Forretningsudvalgsmøde den 3. maj 2012, jf. vedhæftet. Forretningsudvalget berammede en principiel drøftelse af beregningen af takstudviklingen, gennemløbshastigheder mv. til et senere møde. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 4. Beregning af takstreduktion Referat: Forretningsudvalget drøftede de nationale økonomiske tendenser på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget berammer på et senere tidspunkt en strategisk drøftelse af udgiftsstyringen i den midtjyske region. Det kunne eventuelt være i form af en minikonference med oplæg fra forskellige parter, herunder et oplæg af Region Midtjylland med fokus på udgiftsstyringen på sundhedsområdet. 5. Fokus på de mest specialiserede tilbud Regeringen ønsker med ny lovgivning at give Socialstyrelsen en ny rolle med at sikre en faglig planlægning af den meget specialiserede indsats på det sociale område. Socialstyrelsen får således kompetence til at udpege målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre udbuddet af specialiserede indsatser og videreudvikle viden på området, jf. Regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i den netop godkendte Udviklingsstrategi for 2014 defineret ni sociale tilbud som de mest specialiserede i hovedstadsregionen, jf. nedenstående link: Samme øvelse er gennemført i Syddanmark og igangsættes i Region Sjælland og Region Nordjylland til efteråret. Det indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om en lignende øvelse skal igangsættes i den midtjyske region med henblik på at identificere de mest specialiserede sociale tilbud.

3 Referat: Forretningsudvalget besluttede at afvente et nationalt udspil fra Socialstyrelsen. 6. Lov og Cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi I Styringsaftale 2014 er der i kapitel 3 anført, at Sekretariatet for rammeaftaler, hvert år når Lov og Cirkulære programmet kendes, beregner hvilken konsekvens det har for driftsherrers økonomi. Ordlyden er medtaget i Styringsaftalen som følge af, at det er driftsherren der belastes via lovændringer, mens det er kommunerne der kompenseres via DUT midlerne. Skal driftsherren have del i kompensationen skal det ske via takstændringer. Sekretariat for rammeaftaler har regnet sig frem til en påvirkning på -0,02%. Det vil sige at taksterne skulle falde med 0,02% for at driftsherre fik samme kompensation via DUT midlerne som Kommunerne får for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Procenten er dog beregnet med det forbehold, at omkostningen på samtlige tilbud i den midtjyske region ikke kendes, men kun dem der er indberettet til takstfilen. Dermed er den reelle procent mindre en de 0,02%. I Styringsaftale 2014 står anført, at ved store ændringer kan det have betydelig konsekvens om eksempelvis besparelser for driftsherre. Nævnte procentsats betragtes af Sekretariat for rammeaftaler som ikke værende stor. Beregningen fremgår af vedhæftet bilag. Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender, at Takstreduktionen for 2014 fortsat skal være 2,5%. Bilag: - Bilag 5. Beregning af Lov og Cirkulæreprogrammets påvirkning, Referat: Godkendt. 7. Sikrede institutioner - forberedelse af drøftelse i koordinationsforum Forretningsudvalget udpegede på møde den 14. januar 2013 Henning Hansen og Henning Haahr som deltagere i det tværgående koordineringsforum for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som KL har nedsat. Den 17. september 2013 er der igen møde i koordinationsforum, hvor det forberedes, hvordan forslag til tværgående koordination kan indgå i udviklingsstrategien for Forud for dette møde er det aftalt, at hver af de administrative styregrupper i dialog med regionen har en drøftelse af følgende punkter: Hvilke principper skal danne grundlag for den tværgående koordination Visitationsprocedure Kapacitet på de sikrede institutioner i egen region Belægningsprocent på de sikrede institutioner Udgifter Sikrede og særligt sikrede Kvalitet i tilbuddet I vedhæftet notat Sikrede institutioner forberedelse af drøftelse i koordinationsforum er ovenstående punkter oplistet mere udførligt.

4 For at sikre de bedste forudsætninger for drøftelserne, sendte Sekretariat for rammeaftaler før sommerferien spørgsmålene til Region Midtjylland. Region Midtjylland har i vedhæftet notat og eksempel på opkrævningsmodel gennemgået de ovenstående punkter. I nedenstående link findes årsstatistikken for de sikrede institutioner: Der indstilles: - Forretningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af relevant materiale forud for drøftelse i koordinationsforum Bilag: - Bilag 6. Sikrede institutioner forberedelse af drøftelse i koordinationsforum - Bilag 7. Belægning på de sikrede institutioner, februar april Bilag 8. Notat vedr. sikrede institutioner drøftelser på DASSOS-møde - Bilag 9. Sikrede institutioner eksempel på opkrævningsmodellen Referat: Forretningsudvalget besluttede ikke at nedsætte en arbejdsgruppe. Det fremsendte materiale fra Region Midtjylland findes fyldestgørende. Gert Pilgaard orienterede om, at regionen stiller sig til rådighed i det omfang materialet skal suppleres. 8. Novemberkonference 2013 og Januarkonference 2014 Den 6. november 2013 afholder kommunerne og Region Midtjylland den årlige administrative Novemberkonference. DASSOS besluttede på møde den 21. februar 2013 på baggrund af de gode erfaringer fra seneste Novemberkonference, at metodeudvikling igen skal temasættes på konferencen - igen med besøgsstande, hvor kommunerne udstiller aktuelle projekter og igen med udarbejdelse af et katalog med emner fra de enkelte kommuner. Invitationen til konferencen må gerne være rettet lidt bredere i kommunerne. Leif Gjørtz Christensen har i den forbindelse foreslået, at lade metodeudvikling med særlig fokus på velfærdsteknologi indgå som hovedtema - med Per Holm, direktør i SUS, som oplægsholder (Per Holm er forhåndsreserveret). Dette kan fint kombineres med den allerede indgåede aftale med Metodecentret om at udarbejde en ny version af deres inspirationskatalog med særlig fokus på velfærdsteknologiske løsninger. Inspirationskatalogerne vil også indeholde udviklingstiltag, der ikke indeholder velfærdsteknologi - men på anden måde er nyskabende og effektiviserende. Velfærdsteknologiske løsninger vil imidlertid have en særlig opmærksomhed i katalogerne. Sekretariat for rammeaftaler har allerede været i dialog med Metodecentret samt Per Holm herom og på baggrund af ovenstående, udarbejdet vedhæftet udkast til invitation. Januarkonference 2014: Der skal traditionen tro udpeges to tovholdere fra Forretningsudvalget, der kan bistå Sekretariat for rammeaftaler med planlægningen af Januarkonference Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter udkast til invitation for Novemberkonference Forretningsudvalget udpeget to tovholdere ifht. Januarkonference 2014

5 Bilag: Bilag 10. Udkast til invitation for Novemberkonference Referat: Udkast til invitation for Novemberkonference 2013 blev godkendt. Udsendes snarest. Henning Hansen, Henning Haahr og Leif Gjørtz Christensen indgår som tovholdere i forhold til planlægningen af politikerkonferencen primo Tidspunktet for konferencen er endnu ikke afklaret. Konferencens tema bør denne gang være bredere mindre emnespecifikt og mere fokuseret på nogle overordnede målsætninger, der skal forsøges indfriet i den kommende valgperiode. 9. Eventuelt Referat: Forretningsudvalget giver deres opbakning til et Ph.d-projekt vedr. Antropologisk forskning om sundhedsaftaler på psykiatriområdet, jf. rundsendte forespørgsel.

6 Bilag 1

7 Deltagere: Afbud: Henning Hansen, Kate Bøgh, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Kjeld Bertelsen, Karin Holland, Bjarne Høyer Andresen, Charlotte Josefsen og Karsten Binderup (ref.) Erik Kaastrup-Hansen (afløses fremadrettet af Bjarne Høyer Andresen), Henrik Beyer, Eva Glæsner Mødedato: 25. april 2013 Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, mødelokale 1.11 Referat fra møde i Forretningsudvalget den 25. april 2013 Dato: 30. april 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt 2. Godkendelse af referat fra møde d. 21. februar 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 21. februar Referat: Godkendt 3. Takster og ændret lønfremskrivning for 2013 (Keld Hørdum Sørensen, Takstgruppen, deltager på mødet) KL har i en tidligere udsendt meddelelse via Økonomiwebben anbefalet, at kommunerne som konsekvens af KTO-forliget nedjusterer lønfremskrivningen af budget Dette har affødt spørgsmål vedr. krav om justering af takster, herunder også omkostningsbaserede takster for sociale tilbud. KL har drøftet spørgsmålet med Social- og Integrationsministeriet. Der er ikke i regelsættet krav om, at kommunerne nedjusterer de vedtagne omkostningsbaserede takster for 2013 for sociale tilbud som følge af overenskomstresultatet. Dette skyldes, at der for omkostningsbaserede takster for sociale tilbud er krav om indregning af over- og underskud i de følgende års takster. Nedjusteringen af de forudsatte lønudgifter vil alt andet lige give et overskud i forhold til det budgetterede på de sociale tilbud. Dette skal indregnes i de efterfølgende års takster. Takstgruppen har behandlet spørgsmålet på møde den 28. februar A. Beregning af takstudviklingen Takstgruppen er enige om at indstille til DASSOS: - At beregningen af takstudviklingen ikke bliver ændret for 2013.

8 - At i beregningen af takstudviklingen for 2014 reguleres prisudviklingsprocenten for 2013 fra de nuværende 1,5% til KL s skøn, som offentliggøres sommeren B. Regulering af takster for 2013: Takstgruppen ser to løsninger; enten reguleres takster for 2013 med tilbagevirkende kraft for hele året, eller også undlades der at regulerer takster i Takstgruppen er ikke enig om at anbefale den ene frem for den anden løsning. Et flertal i Takstgruppen anbefaler at regulere taksterne i At DASSOS med hensyn til taksterne for 2013 beslutter én af følgende to muligheder: 1. Taksterne for 2013 reguleres: - At i det tilfælde at kommunerne nedsætter budgetter som følge af lavere lønstigninger skal det også komme til udtryk i taksterne for At Regionen også nedsætter taksterne, hvis kommunerne bliver midtvejsreguleret for den mindre lønudvikling. 2. Taksterne for 2013 reguleres ikke: - At selvom kommunerne vælger at regulere deres lønninger, undlades det at regulere taksterne for At Regionen undlader at regulere taksterne for Mulighed 2 tager udgangspunkt i den store administration der følger en takstregulering. C. Bemærkning fra Silkeborg Kommune: Silkeborg Kommune har vedtaget at ændre budgetterne for 2013 med baggrund i overenskomstresultatet, hvor der fremgår at lønudviklingen bliver 0,9 % lavere end forudsat. Det betyder, at Silkeborg Kommune vælger at ændre taksterne for 2013 i nedadgående retning i løbet af foråret for at sikre, at institutionerne ikke får et råderum, som de ikke er berettiget til. Silkeborg Kommune ændrer taksterne, uanset om andre kommuner vælger at gøre det eller ej. I indstillingen til beslutning om ændringer af takster fra takstgruppen til FU kan det tolkes således, at enten gør alle det eller også gør ingen det. Silkeborg Kommune vil gerne imødegå en beslutning som går på enten eller ved det, at der også bliver mulighed for de kommuner som ønsker at foretage en ændring, også får mulighed for det. Silkeborg Kommune ser helst, at alle kommuner ændrer taksterne, men har også en forståelse for, hvis dette ikke er muligt. Der indstilles, at: - Forretningsudvalget godkender Takstgruppens indstilling vedr. beregning af takstudviklingen (punkt A). - Forretningsudvalget beslutter om taksterne for 2013 skal reguleres eller ikke reguleres (punkt B). - Forretningsudvalget drøfter bemærkning fra Silkeborg Kommune (punkt C) Referat: A. Beregning af takstudviklingen: Indstilling godkendt. B. Regulering af takster for 2013: Forretningsudvalget opfordrer til, at kommuner/region nedsætter lønbudgetterne, men ellers lade det være op til den enkelte kommune/region, om de vil nedsætte taksterne via en efterregulering af 2013-taksten eller i C. Bemærkning fra Silkeborg Kommune: Jf. punkt B

9 4. Takstudvikling Der er gennemført en beregning på takstudviklingen fra 2011 til 2013 i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen 2013 og beregningsprincipperne beskrevet i "Beregning af takstreduktioner", der blev godkendt på Forretningsudvalgsmøde den 3. maj 2012 (punkt 12 på dagsordnen). Beregningen er kommenteret af de enkelte driftsherrer, hvilket fremgår umiddelbart under beregningen. Resultatet er godkendt af takstgruppen på deres møde den 28. februar Alle Driftsherre har overholdt takstudviklingsaftalen, bortset fra en enkelt kommune. I Rammeaftalen er som bekendt aftalt, at hver af driftsherrerne(19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne i 2012, 2013 og 2014 med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter opgørelsen Bilag: - Bilag 2. Takstudvikling 2011 til Bilag 3. Dokumentation af takstudvikling uden mellemregninger Referat: Forretningsudvalget godkender, at Struer Skolehjem indgår i beregningen i Struer Kommunes opgørelse. Struer Kommune sender Takstgruppen en beregning som dokumentation for besparelsen - som følge af reduktion af anbringelsestiden. Denne besparelse indgår i den samlede beregning af takstreduktionen i Struer Kommune. Forretningsudvalget berammer en principiel drøftelse af beregningen af takstudviklingen, gennemløbshastigheder mv. til et senere møde. 5. Sundhedsudgifter på Sølund A. Beregning fra Skanderborg Kommune DASSOS s Forretningsudvalg drøftede henholdsvis den 16. august og den 3. oktober 2012 et punkt omkring indregning af sundhedsudgifter på Sølund. Det blev i den forbindelse aftalt, at Skanderborg Kommune vender tilbage med yderligere oplysninger til Forretningsudvalget. Direktør, Henning Haahr, Skanderborg Kommune, orienterer herom. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter sagen. Bilag: - Bilag 4. Beregning fra Skanderborg Kommune, sundhedsudgifter på Sølund (eftersendes) B. Udviklingsplan for Sølund I forbindelse med Udviklingsstrategi 2014 skal der ligesom tidligere år godkendes en Udviklingsplan for Sølund jf. lovgivningen. I det fremlagte udkast til udviklingsplan for Sølund findes følgende formulering: Et vigtigt element i og forudsætning for at Sølund kan løfte og udvikle opgavevaretagelsen som et højt specialiseret tilbud er uden tvivl den integrerede sundhedsfaglige behandlingsindsats set i lyset af de seneste års udvikling i målgruppen. Der vil i årene frem være et fortsat fokus på at kvalificere og dokumentere effekten heraf.

10 Aarhus Kommune har anmodet om, at indtil ovenstående spørgsmål omkring sundhedsudgifter på Sølund er afklaret, bør der ikke arbejdes videre med at integrere en sundhedsfaglig behandlingsindsats i botilbuddene på Sølund. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter Aarhus Kommunes anmodning Referat: A. Beregning fra Skanderborg Kommune. Punktet udsættes, da Skanderborg Kommune sammen med BDO-Kommunernes Revision fortsat arbejder på en færdiggørelse af analyse af de udgifter på Sølund, der alene afholdes med hjemmel i sundhedsloven Sundhedsudgifter, jf. mail fra Henning Haahr. B. Udviklingsplan for Sølund: Skanderborg Kommune nævner ifht. den omtalte ordlyd i Udviklingsplanen, at det ingen økonomiske konsekvenser har for taksterne. Forretningsudvalget har som følge heraf ikke yderligere bemærkninger, hvorfor nævnte arbejde i udviklingsplanen fortsætter i Skanderborg Kommune. 6. Styringsaftale 2013, bilag 4 Oversigt over antal pladser. DASSOS s Forretningsudvalg har tidligere besluttet, at Styringsaftalens hidtidige opgørelse af kapacitetsjusteringer fremover udarbejdes som et bilag til Styringsaftalen med udgangspunkt i takstfilen. Udtræk fra Takstfilen giver et overblik over antal pladser omfattet af rammeaftalen i det pågældende år. Det er imidlertid ikke muligt via Takstfilen, at udtrække et retvisende billede af de konkrete kapacitetsjusteringer i forhold til det forrige år, eftersom nævnte data både omfatter kommunale/regionale kapacitetsjusteringer samt til- og afgang af pladser/tilbud fra rammeaftalen som følge af 5%-reglen (sælges mere end 5% af pladserne, er tilbuddet omfattet af rammeaftalen). Styringsaftalens bilag 4 vil derfor fremover udelukkende vise en Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen fordelt på målgrupper og driftsherre for det pågældende år. Det skal samtidig bemærkes, at nævnte problematik er identisk i landets øvrige rammeaftaler, hvorfor der heller ikke her findes en oversigt over kapacitetsjusteringer i det forgangne år. Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender, at Styringsaftalens bilag 4 udelukkende viser en oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen. Bilag: - Bilag 5. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen fordelt på målgrupper og driftsherre (eftersendes) Referat: Godkendt 7. Netværksgruppe vedr. specialtandpleje I løbet af 2007 blev der nedsat en række myndighedsnetværk, herunder Netværksgruppen vedr. specialtandpleje, der har opgaven med etablering og drift af specialtandpleje i kommunalt regi. Tovholder for netværksgruppen er Struer Kommune.

11 Arbejdet i netværksgruppen har fundet et stabilt leje, eftersom der er etableret en velfungerende erfa-gruppe for de medarbejdere, der til dagligt arbejder med specialtandpleje i kommunerne. Behovet for møder i Netværksgruppen er imidlertid begrænset (meget få punkter til dagsordenen) og de overordnede administrative beslutninger kunne med fordel henlægges til overtandlægemøderne. Netværksgruppen vedr. specialtandpleje har henvendt sig til direktør, Kjeld Berthelsen, Struer Kommune, med henblik på, at netværksgruppen udfases for i stedet at genopstå som en del af overtandlægemøderne i regionen Det indstilles, at: - Netværksgruppen vedr. specialtandpleje udfases for i stedet at genopstå som en del af overtandlægemøderne i regionen Referat: Godkendt 8. Metodeudvikling, revideret projektbeskrivelse Metodecentret har i efteråret 2012 gennemført flere af de aktiviteter, som blev planlagt i forbindelse med projektet om Organisering af videre metodeudvikling i DASSOS. Særligt udarbejdelsen af inspirationskataloger og forberedelse af DASSOS novemberkonference har været prioriteret. På baggrund af kommunale tilbagemeldinger vedrørende nogle af de planlagte aktiviteter i 2013 samt drøftelserne på DASSOS møde d. 21. februar 2013, er det relevant at justere den oprindelige projektbeskrivelse. Følgende 3 emner revideres: 1. Der udarbejdes nye inspirationskataloger i efteråret Aktiviteterne vedrørende De Utrolige År udgår 3. Aktiviteterne om velfærdsteknologi fokuserer mere på vidensdeling og netværk - der henvises i den forbindelse til, at interesserede tilmelder sig Metodecentrets nyhedsbrev på følgende link: Budget revideres ligeledes men fortsat inden for den oprindeligt fastsatte ramme. Det oprindelige budget var på kr , mens det nye budget er på kr Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender revideret projektbeskrivelse Bilag: - Bilag 6. Metodeudvikling, revision af projektbeskrivelse, marts Referat: Godkendt 9. Møde med Socialstyrelsen input. På DASSOS-møde den 21. februar 2013 godkendte DASSOS under behandling af punktet vedr. Blåkærgård-sagen, at der rettes henvendelse til Socialstyrelsen med henblik på et møde omkring:

12 1. Blåkærgård-sagen Som opfølgning på Blåkærgård-sagen har repræsentanter fra kommunerne og Region Midtjylland afholdt en række erfaringsudvekslingsmøder, hvor resultatet bl.a. har været udarbejdelse af en procesplan for det videre arbejde med forløbsledelse, herunder afholdes af en fællekommunal/regional temadag den 24. maj På den baggrund ønsker kommuner og region i fællesskab at rette henvendelse til Socialstyrelsen vedrørende muligheden for at etablere sociale institutioner med socialfagligt personale - med en særlig tilknytning til psykiatrien og med mulighed for at skærme borgerne mere end tilfældet er i de åbne sociale institutioner. 2. Ministertema særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd En fælleskommunal/regional arbejdsgruppe i den midtjyske region udarbejdede med afsæt i ministertemaet for 2012 vedhæftede rapport om emnet "Særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd". Rapporten blev fremlagt på den administrative Novemberkonference Som opfølgning herpå ønsker kommuner og region i fællesskab at rette henvendelse til Socialstyrelsen vedr. deres tanker på nationalt hold omkring: 1. At der tages initiativ til at udvikle standardiserede og tværfaglige udredningsværktøjer. 2. At der laves en auditering af et antal særforanstaltninger med henblik på at undersøge, hvad der har virket og hvorfor. 3. At der udarbejdes en opdateret forskningsoversigt. Formålet med henvendelsen til Socialstyrelsen er endvidere at skabe afklaring af, hvordan der generelt set samles op på kommunernes behandling af de temaer, som udmeldes fra ministerens side til behandling i udviklingsstrategierne. Fra Socialstyrelsen deltager: Direktør Knud Aarup, Vicedirektør Torben Buse, Chef for Rådgivning Else Lund Frydensberg, Chef for Voksne Steffen Bohni, Faglig leder Kirsten Brøndum, Chefkonsulent Bente Danholt. Fra DASSOS deltager Henning Hansen (Ikast-Brande), Leif Gjørtz Christensen (Viborg), Helle Bro (Holstebro) samt Søren Johnsen (Region Midtjylland). Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om der er særlige forhold, der bør rettes opmærksomhed mod forud for mødet Referat: Punkt 9 og punkt 10 blev behandlet samtidig. Sekretariat for rammeaftaler retter en forespørgsel til Socialstyrelsen for en opdateret opgørelse af kommunernes brug af VISO. Derudover blev følgende drøftet: - Vigtigt, at VISO også går ind i enkeltsager og ikke nok, at de blot er rådgivende/vidensdeling. De skal ind i enkeltsager, eftersom der kan gå mange år inden den enkelte kommune har en lignede sag. - Vigtigt med fokus på effekterne af deres indsats. - Hvordan formidles deres resultater og hvordan udrulles evidens? 10. Kommunernes brug af VISO

13 Forretningsudvalget drøftede d. 14. januar 2013 brugen af VISO. Kommunerne arbejder løbende med, at udvikle deres ekspertise bl.a. ved at søge støtte, sparring og rådgivning fra andre. Arbejdsgruppen om særforanstaltninger, har foreslået, at det også kunne gøres ved at etablere tværkommunale teams. Forretningsudvalget besluttede på mødet, at: "...det er vigtigt, at der fra kommunernes side ikke lægges op til at oprette særlige teams med overlap til VISO og der er behov for at igangsætte en dialog med VISO med henblik på at sikre, at VISO kan levere de ydelser, som kommunerne efterspørger Der har nu været en første dialog med VISO, der oplyser, at de sigter på at arbejde mere temaorienteret og vidensdelende i fremtiden. Det foreslås derfor, at sagen inddrages under ovenstående punkt vedr. møde med Socialstyrelsen den 29. april I dette møde deltager bl.a. chef for rådgivning / VISO Else Lund Frydensberg, og målet kunne være, at VISO deltager i et af de kommende møder i DASSOS. Der indstilles, at: - Forretningsudvalget drøfter kommunernes brug af VISO samt en inddragelse af punktet på møde med Socialstyrelsen. Bilag: - Bilag 7. Kommunernes anvendelse af VISO Referat: Jf. punkt Temadag, opfølgning på Blåkærgårdsagen samt revision af sundhedsaftalen om retspsykiatriske patienter På DASSOS-møde den 21. februar 2013 drøftede DASSOS Region Midtjyllands fremsendte notat om forløbsledelse og procesplan, som opfølgning på Blåkærgård-sagen. Proces: Den 5. april møde om forløbsledelse mellem politi, kriminalforsorg og psykiatriog socialledelsen i Region Midtjylland Temadagen Blåkærgårdsagen kalder på fælles handling den 24. maj Formålet med temadagen er i fællesskab at skabe grundlaget for en forpligtigende samarbejdsmodel, som sikrer sammenhængende og koordinerede forløb for de retspsykiatriske borgere, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko. Den overordnede ramme for en forpligtigende samarbejdsmodel er sundhedsaftalerne. Den eksisterende sundhedsaftale vedrørende retspsykiatriske patienter skal revideres og der er nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny sundhedsaftale for de retspsykiatriske borgere, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for kommunerne, kriminalforsorgen og Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Målet med temadagen er, at deltagerne giver den nedsatte arbejdsgruppe inspiration og viden til at udarbejde sundhedsaftalen for de retspsykiatriske borgere, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko. Arbejdsgruppen fremgår af vedhæftet bilag. Der indstilles: - til orientering

14 Bilag: - Bilag 8. Arbejdsgruppe vedr. retspsykiatrisk sundhedsaftale Referat: Fokus på temadagen er de retspsykiatriske patienter. Vigtigt at holde sig for øje, at drøftelser af glidende overgange, nye målgrupper mv. placeres i det nye tværkommunale/regionale psykiatri-samarbejde. 12. Region Midtjyllands Sociale Strategi, proces Som en del af optakten til udarbejdelse af en ny Social Strategi for Region Midtjyllands specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, inviterede regionen til cafémøde den 10. april Charlotte Josefsen orienterer om processen. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 9. Invitation til Cafemøde om Social Strategi Referat: Charlotte Josefsen orienterede om processen. Forretningsudvalget tog orienteringen til efterretning. 13. Opsigelse af driftsaftale med Hedensted Kommune vedr. Kildebjerget Kostskole DASSOS orienteres hermed om, at administrationen i Region Midtjylland har indstillet til regionsrådet, at Region Midtjylland opsiger aftale mellem Region Midtjylland og Hedensted Kommune om driften af Kildebjerget Kostskole. Baggrund for opsigelsen af aftalen er de senere års store økonomiske udfordringer på Kildebjerget Kostskole pga. en vigende efterspørgsel fra kommunerne. En meget lav belægning har de seneste år resulteret i driftsunderskud, senest i 2012 hvor driftsunderskuddet var på ca. 3,2 mio. kr. Der indstilles: - Til godkendelse Bilag: - Bilag 10. Orientering fra Region Midtjylland om påtænkt opsigelse af driftsaftale med Hedensted Kommune vedrørende Kildebjerget Kostskole Referat: Godkendt 14. Eventuelt Referat: Status/afrapportering til KKR på projekter, indsatsområder og organiseringen af det fælles kommunale/regionale samarbejde. Afrapporteringen har to hovedoverskrifter dels projekter

15 og fælles indsatsområder og dels den overordnede fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden, herunder takstudvikling.

16 Bilag 2

17 Status på sundhedslovsydelser i Sølunds takster Økonomiafdelingen i Skanderborg Kommune er i samarbejde med BDO i gang med at dokumentere andelen af sundhedslovsydelser, som har været indeholdt i Sølunds takster under den sociale rammeaftale. Der er en integreret levering af ydelser fra serviceloven hhv. sundhedsloven, som hidtil er blevet udført af sygeplejeuddannet personale. Fx har hjemmesygeplejerskerne generelle bagvagtsfunktioner for hele Sølund. Derfor er der sket en gennemgang af dokumentation og omfang med særlig fokus på at identificere ydelser efter sundhedsloven og med sigte på i samarbejde med BDO at kunne fremkomme med en retvisende fordelingsnøgle for den anvendte tid. Så snart BDO s redegørelse foreligger, og sagen har været behandlet administrativt og politisk i Skanderborg Kommune, forelægges sagen for Forretningsudvalget i DASSOS. Skanderborg Kommune har dog forlods indarbejdet forhåndsantagelserne i forbindelse med beregning af taksterne for Således er Sølunds budget reduceret med kr., som er Skanderborg Kommunes umiddelbare bud på, hvad sundhedslovsudgifterne udgør på årsbasis. Derudover er takstgrundlaget for 2011 reduceret med kr., således at de sundhedsudgifter, der er trukket ud af Sølunds økonomi, ikke indgår i opgørelsen af Skanderborg Kommunes takstreduktion på 4,5% jf. Den Sociale Rammeaftale 2012.

18 Bilag 3

19 Til FU-DASSOS Samt øvrige kommuner til orientering Dato: 9. august 2013 Skanderborg tilbagetaler 7 mio. kr. for hjemmesygepleje på Sølund. Som det fremgår af vedlagte dokumentation er konkluderet, at Skanderborg Kommune for årene har opkrævet beløb i døgntaksterne på Sølund for hjemmesygepleje under sundhedsloven. Det samlede beløb på kr. incl. centralt overhead vil senest i august 2013 blive tilbagebetalt til betalingskommunerne. Tilbagebetalingen på kr. svarer til 0,8340% af den samlede ordinære døgntakstbetaling i hvert af årene for hver borger og dermed for hver betalingskommune. Fordelingen på kommuner fremgår af vedlagte bilag. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Fax skanderborg.kommune@skanderborg.dk Byråds- og Direktionssekretariatet Adelgade Skanderborg Direktør Henning Haahr Direkte tlf: henning.haahr@skanderborg.dk Beløbet for 2012 på kr. incl. overhead vil pl-fremskrevet indgå som korrektion i de endeligt afregnede takster for 2013 og i taksterne for Reguleringen af taksterne for 2013 er allerede sket i forbindelse med Skanderborg Kommunes generelle nedregulering af 2013-takster for lavere lønudvikling end forudsat ved den oprindelige takstberegning. Ovenstående konklusion er dokumenteret i følgende (vedlagte) materialesamling, som har været forelagt BDO-revision til kontrol og vurdering: Skb-notat 1 Udskillelse af sundhedslovudgifter på Sølund fra servicelovtakster, Skanderborg Kommunes umiddelbare redegørelse og dokumentation Skb-notat 2 Opgørelse af udgifter til Hjemmesygepleje på Sølund (jf. Sundhedslov m.fl.) Redegørelse og dokumentation Regneark 1: Samlet regnskab Sølund Sundhed Regneark 2: Sygepleje efter sundhedslov Sølund

20 Regneark 3: Tilbagebetaling Sølund samt BDO-notat: SKANDERBORG KOMMUNE SØLUND Korrektion af takster for årene Sagsfremstillingen i punkt 12 i FU-DASSOS møde 16. august 2012 indledes med Aarhus Kommune har drøftet sag om indregning af sundhedsudgifter i størrelsesordenen minimum 5-6 mill kr. årligt i taksterne på Sølund bilateralt med Skanderborg Kommune. Der er efter Aarhus Kommunes opfattelse ikke hjemmel til at opkræve sundhedsudgifter (læge, psykiater og sygepleje) i taksterne, idet dette er omkostninger, som efter sundhedsloven påhviler bopælskommunen eller bopælsregionen (dette bekræftes i vedlagte notat fra BDO). Det af Aarhus Kommune skønnede minimumskrav på 5-6 mio. kr. årligt baseres antagelig på indsigt i Sølunds regnskab. I Sølunds regnskab har under kontoafsnit sundhedsteam været direkte konteret løn og følgeudgifter årligt i niveau 7 mio. kr., hvoraf sygeplejen har udgjort godt 4 mio. kr., ergo- og fysio har udgjort ca. 1,6 mio. kr., lægesekretærer godt 0,4 mio. kr. og psykiater 0,8 mio.kr. Fraregnes ergo og fysio med henvisning til forklaring i Skb-notat 1 punkt B.2., svarer de øvrige forhold incl. centrale følgeomkostninger på Sølund og central overhead til årlige andel i døgntakster på ca. 6,3 mio. kr. og for ca. 25. mio. kr. Som det fremgår af dokumentation og beregninger, så fungerer sygeplejersker på Sølund som døgndækkende bagvagt. Se særligt Skbnotat 1 afsnit C. og Skb-notat 2 afsnit B. For dokumentation for beregninger henvises til Skb-notat 2 afsnit D samt BDO-notat. Af de samlede omkostninger på 17,8 mio. kr. for , som har været indregnet i taksterne, udgør hjemmesygeplejeydelser under sundhedsloven de 7,05 mio. kr. Sundhedsteamet s aktivitet og de fagligheder der indgår heri, er nødvendige for at kunne tilvejebringe en faglig optimal og omkostningseffektiv ydelse til beboerne på Sølund og de respektive betalingskommuner. Det skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at opgaven, som Sølund løser, er stigende i kompleksitet og omkostningsmæssig tyngde. Den nuværende organisering og bemanding af funktionerne på Sølund dels med fast tilknyttet psykiater og dels med en aftale, med Region Midt om fast tilknyttet praktiserende læge, vurderer Skanderborg Kommune er den billigste og fagligt bedste løsning. I øvrigt en løs- 2

21 ning, som betalingskommunerne er og har været fuldt informeret om før endelig aftale om de enkelte pladser. Skanderborg Kommune leverer til næstkommende møde i DASSOS- Forretningsudvalget en analyse af forholdene omkring læge og psykiater. Med venlig hilsen Henning Haahr Pedersen Direktør 3

22 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Notat til revisionen/bdo v/ ledende revisor Carl Malling Jensen Udskillelse af sundhedslovudgifter på Sølund fra servicelovtakster, Skanderborg Kommunes umiddelbare redegørelse og dokumentation A. Opgaven 1. Der er fra køberkommuner med Aarhus i spidsen rejst krav om tilbagebetaling af de udgifter efter sundhedsloven, som uberettiget har været indregnet i døgntakster efter servicelovens regler. 2. Det er derfor aftalt mellem parterne, at revisionen skal gennemgå regnskaber og fornøden dokumentation og på dette grundlag lave revisionsnotat med en opgørelse af det aktuelle tilbagebetalingsbeløb til betalingskommuner (køberkommuner). Her skal henvises til Referat fra møde i forretningsudvalget den 16. august 2012 punkt 12. Indregning af sundhedsudgifter i taksterne. 3. Opgørelsen skal ske for den årrække til og med 2012, hvor der er legitimt retskrav og i øvrigt med inddragelse af de love, regler og aftaler, som er relevante for kravet, og herunder retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion. BDO har omkring årsskiftet for Aarhus Kommune udarbejdet notat Vedr. udgifter til sundhedsydelser indregnet i takstbetalingen svarende til den aktuelle problemstilling vedr. Sølund. BDO er således som revisor for både Aarhus og Skanderborg kommuner introduceret til parternes synspunkter. B. Introduktion til vedlagte dokumentation 1. Skanderborg Kommune har overtaget Sølund fra 1. januar 2007 med organisering, udviklingsplaner, takster m.v. som umiddelbar fortsættende virksomhed uden væsentlige organisatoriske ændringer fra da Århus Amt var driftsherre. Dette indebar bl.a. en organisering med et sundhedsteam med både sundhedsfagligt uddannet og andet personale som varetog en række støttefunktioner for hele Sølund. Teamet har således løst opgaver hjemmehørende i både sundhedslov og servicelov. Nærmere udredning nedenfor. 2. Sundhedslovens afsnit IX definerer de kommunale sundhedsydelser. I afsnit XIX fastlægges regler for finansiering, som i praksis betyder, at det er Skanderborg Kommune, der som bopælskommune (for hjemmesygepleje som opholdskommune) må afholde disse ydelser for alle beboere på Sølund uden ret til mellemkommunal refusion. - For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der i 2007 givet permanent tillægsbevilling til den kommunale tandpleje, så tandplejeydelser ydes og finansieres udenom Sølunds takster. - Vederlagsfri træning efter sundhedslovens 140, 140a og 140b med lægefaglig begrundelse og henvisning finansieres og aftales med fagsekretariat udenom Sølunds takster. - Huslæge er ansat og aflønnet på særlig ansættelseskontrakt af Region Midt.

23 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg 3. I bilag er regnskab for hvert af årene på kontoniveau for den gruppe af medarbejdere på Sølund som har fungeret under den interne benævnelse sundhedsteam. Vedlagt er desuden notat af 16. marts 2012 vedr. Landsbyen Sølunds Sundhedsteam, som lister de ansættelser som regnskabet vedrører og særligt redegør for hovedfunktionerne huslæge og psykiater. Beskrivelsen af sygeplejeteamet er upræcist, som der er redegjort for under punkt C i dette notat. Fysioterapeuter udfører træning efter serviceloven samt efter aftale og mod betaling vederlagsfri træning efter sundhedsloven og udgifter er opgjort med modregning af indtægter. 4. Analyse af kommunale betalingsforhold i regi af sundheds- og sociallovgivningen er ifølge kommissoriet udarbejdet efter aftale mellem Regeringen og KL i 2009 med henblik på forhandlingerne om kommunernes økonomi for Ved en gennemlæsning af rapporten, konstateres, at alene Sundhedslovens afsnit IX Kommunale sundhedsydelser anses som relevant lovgivning i forhold til mellemkommunal refusion. Af rapporten kan man også udlede, at borgerens krav på sundhedsydelsers skal ske ud fra ligebehandlingshensyn, og dermed ud fra en fælles kvalitetsstandard for kommunens ydelse til alle borgere, der opfylder det relevante kriterium om henholdsvis opholdskommune eller bopælskommune. I de regionale aftaler for social- og sundhedsområderne fokuseres på sammenhængende forløb og effektiv ressourceudnyttelse, som betyder at opgaveløsningen sker på Lavest Effektive OmkostningsNiveau (LEON), og at der anlægges en samfundsøkonomisk betragtning frem for en sektorøkonomisk. En begrænset lokal meromkostning, der med stor og begrundet sandsynlighed kan spare samfundet for større samlede omkostninger kan dermed være legitim. Herudfra kan man argumentere, at opholdskommunens/bopælskommunens kvalitetsstandard også sætter standard for det omkostningsniveau, som kommunen skal betale for uden at have ret til refusion. En meromkostning leveret af sundhedsfagligt personale kan argumenteres at være servicelovudgift forudsat, der herved samlet sker en reduktion af udgiften/taksten i forhold til hvis denne særlige indsats ikke var iværksat. Tilsvarende må gælde for ydelser, som ligger uden for de kommunale paragraffer og ydelser i sundhedsloven, og som opholdskommunen/bopælskommunen derfor ikke skal betale. Man kan argumentere for, at der i en begrænset gråzone, hvor en specialindsats kan føre til en netto omkostningsbesparelse, der må denne specialindsats kunne henregnes som servicelovindsats. Med henvisning til indicierne i notat af 16. marts 2012 vedr. Landsbyen Sølunds Sundhedsteam, så foretages derfor kun yderligere udredning for sygeplejerskerne aktivitet. C. Sygeplejerskernes aktivitet fordelt på sundhedslov og servicelov 1. Sygeplejerske på Sølund har en døgndækkende bagvagt funktion, særligt aften og nat, for hele Sølund foruden de direkte sygeplejefaglige opgaver efter sundhedsloven. Således har det været organiseret historisk og det giver stor tryghed i dagligdagen, at tilkaldevagten både har en særlig faglig indsigt i den faglige kompleksitet og har personkendskab til Sølunds særlige målgrupper. Bagvagtens særlige indsigt bidrager til ro og nedtrapning af vanskelige situationer. Sygeplejerskerne understøtter og kvalitetssikrer den specialpædagogiske indsats og behandling på Sølund, bl.a. med daglig vejledning og rådgivning af det pædagogiske personale i forhold til tilbudets generelt meget svage målgrupper.

24 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg 2. Sygeplejerskerne på Sølund leverer således både ydelser under sundhedsloven og under serviceloven i løbende samproduktion. For nærmere at kunne vurdere karakteren af ydelsernes omfang og karakter samt serviceniveau er der sket en logning af sundhedslovydelser over 14 dage for nattevagter som her er betegnelsen for vagterne 16 8 foruden en listning af samtlige principielle typer af ydelser, som sygeplejerskerne leverer under deres samlet set døgndækkende vagter. For fagligt at kunne vurdere og gruppere disse data er inddraget tidligere ledende visitator og nu centerleder på ældreområdet Lene Mortensen. Herunder er vurderet opgavernes omfang, antal og tidsforbrug i forhold til de kvalitetsstandarder, der i øvrigt findes i kommunen for sygepleje, og som gælder for alle udenfor Sølund incl. øvrige handicaptilbud. 3. Sammenfattende må konkluderes, at kvalitetsstandarden på Sølund ligger noget over den øvrige kommune målt i forhold til medgået tid. Med Skanderborg Kommunes almindelige kvalitetstandard for hjemmesygepleje er beregnet direkte omkostninger på Sølund på kr. i 2012 og et centralt overhead på 6,4% på kr., i alt kr. i Dette er de beløb som sundhedslovopgaverne kan løses for ved udførelse af kommunens sygeplejersker i hjemmesygeplejen efter samme standard som i øvrigt er gældende i kommunen. Bemærk her, at der i Skanderborg Kommune fortsat er hjemmesygepleje om natten, hvilket ikke gælder i flere af nabokommunerne. Den faktiske udførelse på Sølund er som sagt med en højere standard, som begrundes i den særlige beboerkreds og hidtil er vurderet at kunne begrundes i LEON-princippet nævnt under punkt B4. Samlet for årene er beregnet hjemmesygepleje udgifter incl. overhead på i alt kr. jf. kommunens kvalitetsstandard, som det fremgår af beregninger i bilagslistens nr Tidligere er overfor betalingskommunerne angivet et skønnet udgiftsniveau på kr. + overhead. Taksterne for 2013 er reduceret med dette beløb, men der skal naturligvis ske yderligere reduktion ud fra den endelige opgørelse. D. Andre forhold 1. Med hensyn til psykiater henvises til oplysningerne i bilagslistens nr. 3 og 4. Taksterne for 2013 er reduceret med kr. + 6,4% overhead, idet ydelserne nu er nedbragt til kun at dække rådgivning inden for servicelovens rammer. 2. Eventuelle øvrige forhold i medfør af bilag 1 (DASSOS) henvises som begrundet i LEON-princippet og uden begrundelse som kommunale sundhedslovudgifter. 3. Skanderborg Kommune står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger, som BDO må finde relevant, så der snarest kan konkluderes og afsluttes på denne sag. Kontakt Leif Haarbo Nielsen, teamleder Analyse & Innovation, Telefon: , Mail: Leif.Haarbo.Nielsen@Skanderborg.dk

25 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Vedlagt er følgende dokumentation: 1. Referat fra møde i forretningsudvalget den 16. august 2012, (DASSOS) 2. BDO notat Vedr. udgifter til sundhedsydelser indregnet i takstbetalingen 3. Samlet regnskab Sølund Sundhed Notat af 16. marts 2012 Vedr. Landsbyen Sølunds Sundhedsteam, 5. Analyse af kommunale betalingsforhold i regi af sundheds- og sociallovgivningen udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, KL og Finansministeriet primo Sygepleje efter sundhedsloven Sølund Beregninger ud fra regnskab, aktivitetsregistreringer og faglig vurdering i forhold til kvalitetsstandard.

26 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Notat til revisionen/bdo v/ ledende revisor Carl Malling Jensen Opgørelse af udgifter til Hjemmesygepleje på Sølund (jf. Sundhedslov m.fl.) Redegørelse og dokumentation A. Sammenfatning med konklusion for opgørelse: 1. Skanderborg Kommune har som driftsherre for Sølund opgjort omkostningerne til hjemmesygepleje (sundhedslovens 138 og 250) for årene til et samlet beløb incl. 6,4% centralt overhead til kr. Efter bedste faglige vurdering vil omkostningerne ved ordinær Skanderborg kvalitetsstandard være kr. Når det højere beløb lægges til grund for tilbagebetaling til betalingskommunerne, så ligger der heri en anerkendelse af behov for mertid også til levering af visse sygeplejeydelser på Sølund grundet beboernes særlige forhold. 2. Tilbagebetalingen til betalingskommunerne vil ske ud fra andel af den samlede takstbetaling for årene excl. tillægsydelser. Tillægsydelser indgår ikke i fordelingsnøglen, fordi tillægsydelser er individuelt begrundet i andre forhold end behov for hjemmesygepleje, og fordi hjemmesygeplejen har været dækket både i forhold til budget og regnskab af de ordinære døgntakster. Tilbagebetalingen på kr. svarer til 0,8340 % af den samlede ordinære døgntakstbetaling i hvert af årene for hver borger og dermed for hver betalingskommune. 3. Beløbet for 2012 på kr. incl. overhead, svarende til det samlede årligt omkostningsniveau til hjemmesygepleje, vil pl-fremskrevet indgå som korrektion i de endeligt afregnede takster for 2013 og i taksterne for Nedenfor redegøres nærmere for beregningsmetode og de anvendte fordelingsnøgler, som ligger til grund for de opgjorte omkostninger til hjemmesygepleje. Redegørelsen supplerer generelt beskrivelser og begrundelser i tidligere notat Udskillelse af sundhedslovudgifter på Sølund fra servicelovtakster. Beløb og fordelingsnøgler er nu, som ønsket af revisor, mere præcist begrundet og beregnet og erstatter således beløb i nævnte tidligere notat. Desuden er omkostninger ved alternative organiseringer beregnet for det samlede udgiftsniveau og den afledte konsekvens fordelt på døgntakster og på Skanderborg Kommunes sundhedslovudgifter. B. Aktuel og alternativ organisering af bagvagt (beredskab) og sygepleje på Sølund 1. Sølund har brug for fælles døgndækkende bagvagt som tilkald, idet der alternativt ville skulle være omkostningstung reservekapacitet i boenhederne for at kunne håndtere de daglige og natlige

27 Analyse og Innovation Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg urolige situationer og sikre tryg håndtering for både personale og beboere. Sølunds særlige beboersammensætning, hvor mange beboere ikke kan kommunikere verbalt og/eller er potentielt udadreagerende, nødvendiggør fast vagt. Sølund har således løbende dialog med Arbejdstilsyn m.fl. om sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø. Bagvagfunktionen har en væsentlig rolle i den praktisk pædagogiske forebyggelse i at situationer ikke udvikler sig med risiko for behov for magtanvendelse. Ledelsen erklærer, at Sølund ikke kan drives uden døgndækkende bagvagt. 2. En alternativ organisering til den nuværende dækning med internt sygeplejefaglig personale som intern bagvagt (beredskab) ville være bagvagt af erfarne socialpædagoger. Dette skal så suppleres med hjemmesygeplejeydelser organiseret og leveret eksternt fra ældreområdet. Ingen andre tilbud i Skanderborg Kommune har egen intern organiseret døgndækkende tilgang til hjemmesygepleje og sygeplejefaglig kompetence. En mulig ekstern levering af hjemmesygepleje kan således siges at være en normalisering i forhold til resten af kommunen. Imidlertid viser de efterfølgende beregninger, at en sådan normaliseret organisering vil være dyrere for Sølund og dermed taksterne til betalingskommunerne, idet synergimuligheden i samdrift af bagvagt og hjemmesygepleje går tabt. Standardiseret levering af hjemmesygepleje udefra kan dog ifølge beregninger være billigere for Skanderborg Kommune, og vil med sikkerhed være billigere for Skanderborg Kommune, hvis man har delvis reservekapacitet i sygeplejen organiseret under ældreområdet. 3. Bemærk desuden 4. afsnit på side 34 i Analyse af kommunale betalingsforhold i regi af sundhedsog sociallovgivningen fra 2010/2011: KL påpeger i den forbindelse, at der ikke i alle tilfælde foregår en praksis, hvor der skelnes skarpt mellem ydelser efter sundhedsloven og serviceloven. Det kan f.eks. dreje sig om sundhedsopgaver, der er delegeret til personale, der hovedsagelig leverer ydelser efter serviceloven som eksempelvis social- og sundhedsassistenter eller socialpædagoger. I mange af disse tilfælde bliver ydelsen registreret som ydelser efter serviceloven, som der efterfølgende bliver opkrævet mellemkommunal refusion for. Det er utvivlsomt, at der på Sølund snarere er en omvendt effekt. Når sygeplejerskerne er til stede døgnet rundt som beredskab sker en opgaveglidning til sygeplejersker for visse opgaver. Opgaver som ellers ville blive varetaget af boenhedernes socialpædagogiske personale, f.eks. i forhold til dokumentation, visse konfliktforebyggelser og -håndteringer, depot, dialog med andet sundhedspersonale, tryghedstilsyn for syge beboere m.v. 4. Udover de direkte merudgifter argumenterer Sølund for, at der ville komme afledte meromkostninger fra mistet tilknytning for højtspecialiseret personale med specifik beboerkendskab i kombination med faglig specialviden. Sølunds beboere er generelt så komplekse i diagnoser og uden sprog, at tværfaglig iagttagelse og tolkning er en forudsætning for kvalitet i den samlede ydelse. Kompleksiteten er generelt så stor, at drift kun med socialpædagogisk personale (som for en stor del af ramme-aftalens øvrige tilbud) ikke alene vil kunne leve op til den omsorgspligt, som er foreskrevet i servicelovens 82. Højtspecialiseret personale med mange fagligheder er en forudsætning for at kunne leve op til dette lovkrav foruden proportionalitets-princippet og mindsteindgrebs-princippet. De mindst indgribende foranstaltninger, der vurderes at være