lollandkommune 07 MAJ 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Slotsholmsgade København K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lollandkommune 07 MAJ 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K."

Transkript

1 lollandkommune 07 MAJ maj 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Dok. nr Slotsholmsgade Sags id København K. Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Områdefornyelsesprogram for Nakskov Postadr.: Jernbanegade Maribo o. o o. T: Byradet i Lolland Kommune har pa byradsmøde den 29. april 2010 godkendt oplæg til program for omradefornyelse i Nakskov pa baggrund af Indenrigs- og Socialministerens reservation af midler til byfornyelse i Nakskov af 3. april F: Byrådet søger hermed Indenrigs- og Sundhedsministeriet om endelig godkendelse af omrdefornyelsen i Nakskov. BJHA Under arbejdet med omrdefornyelsesprogrammet har borgerne i Nakskov T markeret et stærkt ønske om en ny svømmehal som en del af omrdefornyelsesprogrammet. Dette gør det samlede budget for kommunen betydeligt stør re. Byrådet vil derfor gerne i dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet drøfte finansieringen af dette ønske. I forbindelse med omrdefornyelsesprogrammet er der udarbejdet en investe ringsredegørelse med private investorer i Nakskov som mlgruppe. Denne fremsendes særskilt til ministeriet. Byrådet håber, at de videre forhandlinger med ministeriet, om eventuelle æn dringer eller tilføjelser i omrdefornyelsesprogrammet, kan ske hurtigt, s den endelige godkendelse kan ske inden sommerferien. Kontaktperson Bilag: Omrdefornyelsesprogrammet for Nakskov - April 2010 ed venli/lsen a ne ansen ir ktør Side 1/1

2 April 2010 lollandkommufle for Nakskov QmrådefornyelSeSprOgrammet

3 - - ;eografi og demografi 1 ïget kisp an iandtin Info nr Effekt qiens niå Indhoidsfortegnelse Geografi og demografi. 3 Resume 4 Processen i projektet 5 Problembeskrivelse 6 Potentiale 10 Bosætning 10 Oplevelsesbaseret byudvikling 11 Social kapital 11 Kompetenceudvikling 12 Kultur 12 Turisme 13 Natur 13 Fødevarer 14 Events 14 Imagepleje og branding 15 Byrum og byliv 15 Klima og energi 15 PIa nstrateg iens ml 16 Områdefornyelsens ml 17 Idebeskrivelse 18 Programudarbejdelse og projektmodning 19 Borgerindd ragelse og oprettelse af private investeringer 19 Torve, stræder og grønne arealer 21 Kulturelle foranstaltninger 23 Trafikale foranstaltninger 25 Organisation 26 Styregruppe 26 Projektledelse 26 Arbejdsgrupper 27 Barrierer 27 Finansiering 28 Tidsplan 28 Budget 28 Handlingsplan 30 Information 30 Effektvurdering 30 Investeringsredegørelsen 31 Kilder 32

4 Geografi og demografi Initiativtagerne til omrdefornyelsen Nakskov foreslår, at projektet afgrænses til bykernen også kaldet Nakskov middel alderby. Man har valgt dette område, fordi behovet er størst i bykernen og fordi det vil give den største effekt. Lolland Kommune Kommunen er et stort Ianddistrikt malt p geografi og antal borgere. Kommunen har 163 registrerede landsbyer og 3 køb stæder, Rødby, Maribo og Nakskov, hvor de 2 sidste er udpe get som centerbyer. Ca. 70% af borgerne bor i de 3 købstæ der, hvor Nakskov er størst. Femernbælt forbindelsen og rute 9 Danmark og Tyskland har indgået en aftale om at bygge en fast forbindelse over Femernbælt. Folketinget har vedtaget en projekteringslov og efter planen åbnes forbindelsen i De 3 kommuner Svendborg, Langeland og Lolland foreslår, at hovedvejsruten 9 udbygges, s man kan spare tid og kørsel fra Odense mod Tyskland. Som kortet viser, kan den nye infrastruktur om f r placere Nakskov tæt op ad en ny hovedfærdselsrer. Det kan sammen med omrdefornyeisen ændre Nakskovs position fra udkants område til udviklingsomrde. Kiel LUbeck Veje Cykelrute Jernbaner 8rintbus D Erhvervshavne Demografi Omrdefornyelsens navn Omrdets areal Nakskov middelalderby 1,4 km2 Indbyggere i Indbyggere i området Nakskov Befolkningstætheden i Nakskov 816 pr. km2 Lolland kommunes areal 891,92 km2 Indbyggere i Lolland Kommune (2009) Befoikningstætheden i kommunen 54 pr. km2

5 - ume rocesseni projektet Om ;en eskrvee rhej?...orgerinddragr Torve, stræd* i f-. rganfr Ina. 3ud9¼ TdspL H ndir. I Resume Siden for&et 2008 er der gennemført borgermøder og møder med udvalgte aktører om omrdefornyelsen Nakskov. P disse møder har der været en debat om både problemer, po tentialer og ideer til omrdefornyelsesprogrammet. Samtidig har Lolland Kommune og Region Sjælland udgivet en række rapporter med anbefalinger om omrdets fremtid. Et af de store problemer i Nakskov er, at 40% af ind bygger ne i den arbejdsdygtige alder er p overførselsindkomst. Nr der samtidig bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre skabes en negativ spiral. Oplevelsesøkonomien og turismen kan f stor betydning for beskæftigelsen i Nakskov, men kommunen har et lavt for brug af social kapital. En vigtig ressource, hvis et område skal udvikle sin oplevelsesøkonomi. Omrdefornyelsen kræver borgerdeltagelse, at næromrdets sociale kapital bidrager aktivt i processen og selv tager del i at give området et samlet løft. Det stiller krav til kommunen om, at borgerdeltagelsen gennemtænkes og tilrettetægges. Det er dyrt at være turist i Danmark, men billigt i Nakskov fordi prisniveauet er s lavt. Hvis turismen skal udvikles i Nakskov skal værdiskabelsesniveauet løftes til et højere ni veau end i dag. En lokal restauratør siger, Vi skal have flere oplevelser i Nakskov, s turisterne bliver i området. I dag kan det hele ses p én dag. Lolland Kommunes planstrategi skriver, at kommunen skal gøres til et mere attraktivt sted at bo - med et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger. Kommunen skal i højere grad end i dag sættes i forbindelse med de kvaliteter, som findes, og som gør kommunen til et godt sted at bo. Dette omrdefornyelsesprogram anbefaler, at Lolland Kommune inddrager et nyt begreb i bosæt ni ngsstrategien, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan findes et stort udviklingspotentiale for virksomheder, byer og landdistrikter. Oplevelsesbaseret for retningsudvikling beskriver de muligheder, der findes i at bruge oplevelser som et strategisk redskab til at skabe forretningsudvikling og innovation p tværs af brancher med henblik p at skabe øget økonomisk værdi for den enkelte virksomhed (by, kommune eller region) (kilde 6). Dette omrdefornyelsesprogram forsøger, at beskrive en række ideer som tilsammen kan skabe en synergi. Idebeskrivelse lægger vægt p de overordnede beskrivelser og mindre p detaljerne, da b de problemformuleringen og ideudviklingen vil fortsætte under hele projektet. Ideudviklingen bygger p følgende potentialer: kompetenceudvikling, kreativ kompetence, turisme, natur og kultur, fødevarer, events, imagepleje og branding, byrum og byliv, klima og energi. Indenrigs og Socialministeriet reserverede i foråret 2009 et rammebeløb p 5 millioner, s Lolland Kommune kunne udarbejde dette omrdefornyelsesprogram. Programudarbejdelsen er nu færdig. Omrdefornyelsesprogrammet skal godkendes af byrådet og derefter indsendes til endelig godkendel se i Indenrigs og Socialministeriet. Nr omrdefornyelsesprogrammet er godkendt skal projektet organiseres i en styregruppe, projektle delse og en række arbejdsgrupper. Det er erfaringen fra andre omrdefornyelsesprojekter, at de stør ste barrierer i projektet kan opstå m&lem kommunen og borgerne. Da omrdefornyelsen samtidig inddrager oplevelsesbaseret byudvikling er valget af projektledelse afgørende for projektets succes. I projekter med videndeling, som involverer mange aktører og hvor der er et stort informationsbehov, er det vigtigt hele tiden at synliggøre, hvor langt projektet er nået. I mange projekter med borgerind dragelse opdager man for sent, at informationsniveauet er for lavt med det resultat at borgerne for svinder fra projektet.

6 Processen i projektet Nakskov Handel og Erhverv og Lolland Kommune er initiativ tagere til områdefornyelsen I Nakskov. Siden foråret 2008 er der gennemført flere borgermøder og møder med udvalgte aktører om områdefornyelsen i Nakskov. Denne publikation er et resume over debatten på disse møder. Når områdefornyelsesprogrammet er endelig godkendt ned sættes en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter fra kommunen og borgerne i Nakskov. Styregruppen ansætter derefter holdiedelsen og nedsætter arbejdsgrupper, som får et kommissorium, som de kan arbej de ud fra. Styregruppen udarbejder samtidig en handlingsplan og detal jerede budgetter for de forskellige indsatsområder. Dette områdefornyelsesprogram anbefaler, at man inddrager et nyt begreb i bosætningsstrategien i Lolland Kommune, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret byudvikling kan der skabes spændende delprojekter i område- M fornyelsen i Nakskov. Da denne form for byudvikling er ny i Nakskov og Lolland Kommune skal områdefornyelsen hente inspiration fra andre byer og får ny viden fra mange typer af videninstitutioner. Det er vigtigt, at denne viden assimileres med eksisterende viden hos aktørerne i byen. Initiativtagerne til områdefornyelsen er også bevidst om, at projektet har begrænsede midler, så der skal både være en stram budgetstyring og en løbende vurdering af effekten af indsatsen. Der skal også tænkes langsigtet. Hvilke mål vil man nå, og hvordan skal projektet videreføres efter afslutningen pa områ defornyelsen. Meget kan ændres, når Danmarks største byggeplads om få år etableres tæt op af Nakskov. Det er vigtigt, at Nakskov får mest mulig ud af den nye infrastruktur, så alle aktører i områ defornyelsen bør vurdere, hvilken effekt den nye infrastruktur får på de enkelte initiativer. Områdefornyelsen har derfor etableret et samarbejde med Fonden Femern Belt Development. j# M t! 1 J- I. Lr.

7 I )ÇJ:. rche) - roblembeskrivelse Ï 5e!. driige Problembeskrivelse Rapporter fra Lolland Kommune o Region Sjælland afslører en række nedslende data, som pa forhånd svækker kommu nen og byen. Befolkningen I Nakskov er: * Der flere ældre borgere over 67 r end resten af kom munen og landsgennemsnittet. * Der flere borgere over 46 r end landsgennemsnittet. * Der flere unge mellem 17 og 25 r. * Antallet af børn af enlige forældre er tæt p det dobbel te af landsgennemsnittet. * Antallet af udlændinge fra 3. lande et godt stykke over landsgennemsnittet. * Pendlingen fra Nakskov til København er faldet med 33% fra 2001 til * Beskæftigelsen inden for offentlig service højere end resten af kommunen og over landsgennemsnittet.... nr man ser p andelen af befolkningen i den arbejdsdyg tige alder, som lever af indkomsterstattende sociale ydelser, skiller udkantsomrderne sig markant ud. P landsplan er knap hver fjerde indbygger i den arbejdsdygtige alder p overførselsindkomst. I Nakskov drejer det sig imidlertid om næsten 40 pct., hvilket i høj grad bidrager til at forklare den forholdsvis lave erhvervsindkomst i regionen Ledighed og manglendeobmuligheder er således en hovedud fordring for udkantsomraderne. Manglende jobmuligheder kan sætte gang i en negativ spiral med social- og sundhedsproble mer og spild af ressourcer. Det kan også medføre, at bade de unge og de mest ressourcestærke og velkvalificerede voksne søger væk fra regionen (kilde 9). Lolland Kommunes samlede befolkning falder riigt med ca. 500 personer Der bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre (kilde 1).

8 Sundhed I de kommende r forskydes befolkningens alderssammen sætning. En større andel af de ældre borgere (i Lolland Kom mune) - svarende til Ca. hver erde - m leve med en kronisk sygdom... (det vil) medføre øget pres p bade det kommunale og regionale sundhedsvæsen (kilde 10). Det er o,ps en kendsgerning, at jo lavere social status, man har, jo darligere sundhed og jo sværere er det at komme i dialog om sundhed Jakob Axel Nielsen, tidligere minister for sundhed og forebyggelse, I flere undersøgelser har man påvist en social ulighed i hel bred i Danmark... Ikke alene kan den d&ligst uddannede del af befolkningen forvente at leve kortere tid, de fr også færre sygdomsfri lever... Det gr ud over unges helbred, hvis for ældrene har en kort uddannelse og lav indkomst... Blandt godt unge, som deltog i en undersøgelse i Thisted, hav de unge med lavt uddannede forældre et dkligere selvoplevet helbred, var mere overvægtige og følte sig mere stressede, end unge med højtuddannede forældre (kilde 11). Prisstigninger p fødevarer (7% i 2008) fr større konsekven ser for husstande med lave indkomster, der bruger relativt mange penge p fødevarer, end for husstande med høje ind komster (kilde 12). L - Social kapital En SWOT-analyse i Lolland Kommunes Erhvervsstrategi peger p truslerne: manglende samarbejde og koordinering af initiativer samt manglende politisk vilje og risikovillighed (kilde 17). Der er kun i ringe grad samarbejde mellem forskellige typer af aktører... det generelle billede er, at det konkrete kommunesamarbejde inden for oplevelsesøkonomi er minimalt... Hvis Region Sjæl land, kommunerne og de øvrige re,ionaje aktører ønsker at tilvejebringe en markant udvikling inden for det oplevelsesøkonomiske omrade, er det centralt, at der skabes en bedre dialog og et tættere samarbejde (kilde 6). En kendt lokal historiker har engang beskrevet Lollands problem således: Pa grund af de mange godser har lollikkerne været vant til, at godserne stk for initiativ og innovation. Derfor har Lolland ingen erfaring i brugen af social kapital. I dag har kommunen overtaget godsernes rolle. Flere for skere peger PL at kommunal udvikling forudsætter, at kommunen bruger sin sociale kapital. Born holm og Læsø kommuner har over mange k skabt en udvikling p basis af social kapital. Byrum og byliv - Nakskov har mange nedslidte offentlige arealer, der ofte fremtræder triste og uden harmoni med de øvrige istandsatte dele af Nakskov. Det gælder bade torve, de asfaltbelagte parkeringspladser, ube byggede tomter og de mange grønne områder rundt om i byen. Samtidig er spildevandsnettet i Nak skovs underdimensioneret i forhold til de forventede klimaændringer. Boliger og bosætning I Lolland Kommune er udbuddet af boliger større end efterspørgslen, huspriserne er markant lavere end i det øvrige Danmark. En stor del af boligerne lever ikke op til nutidens boligstandard og boli gerne er attraktive for personer med lav indkomst eller p overførselsindkomst.

9 Kultur Lolland Kommune har et stort foreningsliv. Mange sm for eninger gør et stort socialt arbejde, men kæmper for at over leve. De mangler en indtægtsmulighed, der gør dem uaf hængige af fonde og de sm offentlige tilskud. En række foreninger i Nakskov har i 11 & afholdt et event def ree kaldet Fjorddage. I løbet af en weekend sætter gruppen fo kus pa naturen, miljøet og livet omkring Nakskov Fjord. skr e rocamujarbejdr Musikskolen i Nakskov, som har medlemmer, tilbyder undervisning i musik til børn og unge under 25 ar. Lærerne p musikskolen der er professionelle musikere spiller i en- - sti-æder semble Domino. øvelokalerne er i et tidligere bibliotek, som fo er i en ringe tilstand og uegnede til koncerter. -: (:?Ct:4 roblembeskrivelse..;anisato Som mange steder i Danmark har amatørerne alligevel bedre forhold end de professionelle kunstnere. De lokale billedkunstnere har ingen steder, hvor de kan udstille og sælge deres værker. Bornholm har et godt kreativt miljø og der sælger jeg godt, men p Bornholm er det dyrt at bo, s der for bor jeg p Lolland (kilde lokal billedkunstner). I en tid hvor kreative kompetencer opprioriteres, er egnede lokaler til bade amatører og professionelle en stor mangel. Borgere, handlende og foreninger har gjort opmærksom p, at byens svømmehal er nedslidt og utidssvarende. Handel og erhverv I Nakskov er der flere virksomheder inden for handel og service end resten af kommunen. Ifølge De bitte er der næsten ingen i Nakskov, der handler uden for byen, men mange uden for byen, der handler i Nakskov. Borgerne vil med andre ord i overvejende grad bo, arbejde og handle p Lol land (kilde 9). Nakskov Handelsstandsforenings egne iagttagelser. Næstved Storcenter lokker af og til kunder fra Nakskov med billige tilbud. Nakskovitterne besøger storcentret, køber de billige va rer og bruger samtidig en masse p is, kager og anden underholdning. Varerne i Næstved Storcenter er ikke billige, da prisniveauet er lavere i Nakskov. Nakskovitterne kommer for at blive underholdt og se noget andet, men miljøet i centret er bare stort og ikke noget specielt. Fødevarer De fleste landbrug p Lolland producerer roer, korn og grise. Nogle f videreforarbejder rvarerne og sælger dem i egne grdbutikker eller distribuerer dem til detailhandlen. De sm fødevareproducenter har ikke mange ressourcer til markedsføring og afsætning, da deres tid gr med produktion. De har ofte en lille omsætning og indtjening. Produktionen er s lille, at de ikke kan komme ind i butikskæ der. Hvis de ændrer produktionen til storproduktion rettet mod butikskæderne, ændres produkterne. De bliver ensartet, da storproduktion skal ramme en bred smag noget mange kan lide. Derved for svinder nicheproduktionen, det lokale, det specielle og egnsprægede. Turister i Sydeuropa søger ofte til de sm byer for at kunne smage og købe egnsspecialiteter. Disse turister kommer kun efter det specielle. Ikke det de kan købe i ethvert supermarked. Forskellen i levevilkrene mellem nakskovitter og andre er markant. De lokale fødevareproducenter har længe kunne mærke forskellen, nr de sælger p torvene p Lolland-Falster. Kvalitetsprodukter, som koster mere, sælges lettere i Maribo end i Nakskov. Af den grund er handlen p torvet i Nakskov ved at uddø. Vi har mange spisesteder i byen. Et pizzaria for hver 1000 indbygger. Vi kan ikke købe de lokale produkter, for de kan ikke konkurrere med de store cateringvirksomheder. Vi kan heller ikke sætte priserne op, for s forsvinder kunderne (lokal restauratør).

10 Turisme kroner mindre end sidste r. Sådan ser faldet i omsætningen ud til at blive for den danske turistbranche i det svarer til, at 2400 fuldtidsansatte mister jobbet i løbet af &et... der er ingen tvivl om, at den danske turistbranche er i voldsom krise Der skal nytænkes Dansk turisme skal til at tænke nyt for at komme ud af krisen vurderer turisme- og oplevelsesforsker Peter Kvistgaard, Aal borg Universitet. Danmark er i forvejen det næst dyreste land i Europa at overnatte i. Kun Norge er dyrere... dansk turisme skal blive bedre til at tænke i totale oplevelser. Den danske turistbranche regnes for landets ferdestørste med en omsætning p omkring 56 milliarder kroner og medarbejdere (kilde Jyllandsposten). Turismen i Region Sjælland vokser hurtigere end andre er hverv i Region Sjælland, men værdiskabelsen er meget lav og slæber efter turismeerhvervet i resten af Danmark. Turismen i regionens yderomrder kan f stor betydning for beskæftigelsen, men hvis det skal lykkes, skal værdiskabel sesniveauet i fremtiden løftes til et højere niveau end i dag. Turismen p Lolland er primært kystturisme (som er koncen treret omkring f sommermåneder), hvor døgnforbruget er markant lavere end f.eks. storbyturisme og erhvervsturisme. Femernbælt forbindelsen skaber bade muligheder og trusler for regionens turisme. Det er en konkurrencemæssig udfor dring, fordi potentielle gæster... fr lettere adgang til de kon kurrencestærke destinationer langs den tyske og polske østersøkyst (kilde 18). Turismen p Lolland skal derfor flyttes fra de mere traditionel le former for turisme, hvor værdiskabelsen bygger p enkelt stående ydelser som transport, overnatning og bespisning. Turismen skal flyttes til nye områder, hvor der skabes større værdi. Indsatsen bør derfor være langt mere forretningsorien teret med fokus p kompetenceudvikling, professiona lisering, forretningsudvikling og innovation. Omverdenens viden om Lolland er begrænset. En imageana lyse foretaget i 2008, viser at mange har en holdning til Lol land. Men denne holdning er oftest baseret p negative fore stillinger om et yderomrade og ikke konkrete erfaringer. Der ligger derfor en stor udfordring i at bearbejde Lollands image og profilere de mange muligheder der er p Lolland (kilde 1). I p. I

11 - I I I i nq de. le veise.rgeri.ddraçr?, ræde :urpe fo for atfr -. ojel. Potentiale I Planstrategien beskrives følgende potentiale. Lolland Kommune har flere udfordringer og styrker i forhold til temaet boliger og bosætning,. P den ene side er Lolland et oplagt bosætningsomrde pa grund af naturen, kulturen og gode attraktioner for familier. Desuden gør de relativt la ve boligpriser det muligt for specielt førstegangskøbere at realisere deres boligdrømme. Med vedtagelsen af Femern Bælt Broen har Lolland også en unik chance for at skabe øget vækst og bosætning i landsdelen (kilde 1). Det er nærliggende at sammenligne Lolland med Bornholm, da begge øer har mange af de samme problemer og står for an de samme udviklingstendenser. Nakskovs position ved fjorden og de store landdistrikter om kring byen giver Nakskov muligheder for udvikling af naturoplevelser som p Bornholm. I Nakskov fr man en ekstra infrastrukturel fordel i forhold til Bornholm, Femernbælt for bindelsen. En udbygning af hovedvej 9 fra Odense og Svend borg over Langeland igennem Nakskov mod den kommende station i Holeby med hurtigforbindelse til København eller syd p i Europa kan placere Nakskov centralt i en ny og anderle des bosætning. Bosætning En del af befolkningen fravælger stadig den hektiske og ofte stressede livsstil i byerne. De søger mod områder i landet, hvor der er mulighed for at leve det enkle liv, simple living en tilværelse med mere tid til børn og mere vægt p værdier som fred, ro og natur. Bornholm er et sådan område. øen består af mange afgrænsede sm tætte bysamfund med masser af hav og natur lige uden for vinduet. Drømmen om at flytte p landet til det enkle liv, simple Ii ving handler nemlig ikke om at flytte helt ud, hvor kragerne vender. Det er byen p landet, man drømmer om, dér hvor der er andre ligesindede og samtidig adgang til den type ak tiviteter og oplevelser, som i stigende grad præger vores im materielle forbrug og den individuelle identitetsskabel se (kilde 8). Det er stadig meget billigere at bo p Lolland end p Born holm. Det kan tiltrække borgere med høj indkomst. Borgere som kombinerer pendling til de større byer med hjemmear bejdspladser. pt

12 Oplevelsesbaseret byudvikling En analyse fra Erhvervs og Byggestyrelsen fortæller om Dan marks position oplevelsesøkonomien. Oplevelseserhvervene udgjorde i ,4 pct. af værditilvæksten i Danmark eller alt 87 mia. kr. Dermed bidrager oplevelseserhvervene samlet set fire gange s meget til den danske økonomi som landbrug, gartneri og skovbrug. Den højeste koncentration af beskæfti gede inden for oplevelseserhvervene findes i Hovedstadsregio nen. Det interessante er, at beskæftigelseskoncentrationen inden for musik er højere p Lolland-Falster end i Hovedstads regionen (kilde 14). Dette omrdefornyelsesprogram anbefaler, at Lolland Kommu ne inddrager et nyt begreb i bosætningsstrategien, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan findes et stort udviklingspotentiale for virksomheder, byer og landdistrikter. Oplevelsesbaseret for retningsudvikling beskriver de muligheder, der findes i at bru ge oplevelser som et strategisk redskab til at skabe forret ningsudvikling og innovation p tværs af brancher med hen blik p at skabe øget økonomisk værdi for den enkelte virk somhed (by, kommune eller region) (kilde 7). I Nakskov kan skabes forretningsudvikling og innovation p tværs af brancher. Der er også et stort potentiale i klyngedan nelse af sm virksomheder inden for specialiserede brancher under oplevelsesøkonomien. Brancher der ikke længere kræ ver beliggenhed i større byer. - 55% T Julebyen 2009 Ring 3 Oplevelser i det Øvrige erhvervsliv Ring I & 2 Oplevelseserhverv Forlstelsespsrlr, Overnatninger. & turistbureauer eventa,. Ring I Gaslxonorni SO Kreative erhverv & natteliv & fntld Musik Design Arkitekiur Kunst & Fs]m & video Reklame kun,thndværk Indhold speoduktion Bøger & Radio & 1V Social kapital Kilde Erhvervs og Byggestyrelsen Begrebet social kapital er et udtryk for i hvilket omfang, der i et civilt samfund er en tradition for at vise tillid til andre, samarbejde med andre og løse problemer i fællesskab. Sociale netværk er andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mal. Det er interaktion og relation mellem mennesker. I sociale netværk, der fremmer engagement, motivation og videndeling, fr individerne adgang til ressourcer, som gør det lettere at forfølge bde individuelle og kollektive mgl. Mange kan se Lollands potentiale, men det kan blive en lang og svær proces at samle omrdets soci ale kapital om en fælles og målrettet indsats, som fører fra ml og visioner til handling og resultater. Bornholm, Læsø og andre øer har gennem årene kunne tiltrække social kapital. Bornholm indeholder en lang række bosætningskvaliteter, der normalt foretrækkes og værdsættes af den kompetencestærke og kreative del af arbejdsstyrken. Opfattelsen er, at disse personer holder sig borte p grund af manglende muligheder for beskæftigelse, men erfaringer fra andre regioner viser, at problemet godt kan vendes pa hovedet: At man kan tiltrække folk, alene ud fra omrdets attraktivitet, og at disse folk s efterfølgende selv trækker deres job med eller skaber ny beskæftigelse p stedet (kilde 8). Læsø Kommune er landets mindste kommune med kun beboere. øen er kendt for sin oplevel sesbaseret forretningsudvikling med bl.a. Læsø Saltsyderi og Læsø Kur. Sydehytterne p Læsø Saltsyden er rekonstruktioner af hytter fra 1100-tallet. Læsø Kur er et wellness-, kur- og behandlingscen ter baseret p øens salt, ler og havalger. Begge attraktioner bygger p øens egne ressourcer og hi storie. øen har en høj selvstændighedskultur, hvor 432 driver egen virksomhed. Saltsyderi og kurbad er, som mange andre af øens virksomheder, skabt p baggrund af øens sociale kapital (kilde 15).

13 Geoqr fi og de Potentiale o idheskr vdse ProgramL:darb& -gern1draç T.e, stræde 1IIe fo for q r rfrmiw. Kompetence udvikling En af de store udfordringer i omrdefornyelsen bliver, at f de ofte meget forskellige aktører til at samarbejde om udvik lingen af nye oplevelsesprodukter. Aktørerne bør tilbydes efter og videreuddannelse, s de fr fly kom petence i oplevelsesbaseret forretningsudvikling, her under ledelses og medarbejderudvikling, netværksdannelse, design og produktudvikling, kommercialisering og afsætning, branding, markedsføring og kommunikation. Kreative kompetencer Meget kan læres og udvikles via kreative netværk og der er et stort potentiale, hvis omrdefornyeisesprogrammet kan inddrage social kapital og kreative kompetencer i delprojek tern e. Men er begreberne oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling blot ny vin p gamle flasker og er der en række klassiske konflikter, som bør overvejes inden man starter en større ideudvikling? Nogen pstk, at kreative kompetencer og forandringskom petence er evner, som alle kan udvikle. Andre pstr, at det er evner, som udvikles hos visse mennesker igennem en lang udviklingsproces og at evnen udvikles af helt andre dybere psykologiske årsager end behovet for let tjente penge. Kultur Den gamle konflikt, mellem de der finansierer oplevelsesprodukterne og de der besidder den kreative kompetence, ses mere end nogensinde inden for de kreative erhverv. Kravene om effektvurdering, resultater og overskud modarbejder de kreative kompetencer, nr man satser p det sikre og populære for at undgå fiasko. X-Factor og formidling af populære oplevelser prioriteres højere end de traditionelle kunstarter, som er roden og forudsætningen for de populære oplevelser. De fleste professionelle kunstnere overlever derfor via bijob og ikke af deres profession. En succes opstår ofte p baggrund af mange fiaskoer og mislykkede forsøg. S tid og rum er en ikke uvæsentlig faktor for udviklingen af en succes. Da borgmesteren i Holstebro i 1965 købte Maren æ woun, en skulptur af Alberto Giacometti for kr. - skete det under stor protest. I dag hvor en anden skulptur af samme kunstner er solgt for 553 millioner kr. vil ingen af med Maren. Holstebro har fået et positivt image p grund af Maren og andre indsatser omkring kreative erhverv. Omrdefornyelsen i Nakskov kan lære meget af Holstebro. Lokale kunstnere kan sammen med kunstforeningen i Nakskov udvikle et galleri, hvor de lokale kunstnere kan sælge deres værker. Støtten til markedsføring af udstillingerne svarer i princippet til støtten til lokale fødevareproducenter. Det vil ikke kun øge velstanden hos gruppen af lokale kunstne re, det vil også gøre byen mere attraktiv for bosætning af borgere med højere indkomst. Omrdefornyelsen kan også støtte lokale virksomheder ved at inddrage kreative kompetencer og vi den om design i udviklingen af nye produkter, s de fr en højere værdi.

14 Turisme Flere rapporter peger p turismen som et af de store poten tialer, der kan give et løft i vækst og værdiskabelse i yder områderne af Danmark. Vi skal have flere oplevelser i Nakskov, s turisterne bliver i området. I dag kan det hele ses p én dag (lokal restaura tør). Det vil være en udfordring fremover at skabe et turistprodukt, som dels kan øge de eksisterende turisters døgnfor brug, dels kan tiltrække nye turister med et højere døgnfor brug... Turisterne kommer dog ikke af sig selv til Lolland, og der er en række fokuspunkter, som man m arbejde med for at skabe en øget vækst i turismen (kilde 9). I Nakskov er der et stort potentiale i udvikling af nye turistprodukter inden for natur og kultur. En udvikling som bør ses i sammenhæng med de enorme infrastrukturprojekter, som er pa vej. Natur Nærheden til naturen med mulighed for naturoplevelser og for fysisk udfoldelse er vigtig for styrkelse af sundhed og trivsel. Der et stort potentiale i Nakskov for bade turisme og bosætning, hvis man styrker indsatsen omkring naturpleje og naturgenopretning i landdistrikterne og i fjorden omkring Nakskov. Kystturisme, naturturisme og lystfiskeri kan tiltrække nye turistgrupper, som kan styrke helrsturismen og omsætnin gen i byens hoteller og restauranter. Omrdefornyelsen kan støtte og styrke de mange sm priva te og offentlige initiativer, som allerede er i gang med at ud vikle turismen i naturen omkring Nakskov. Omrdefornyelsen kan hente inspiration fra øer som Læsø og Bornholms der har lang erfaring med borgerinddragelse og brug af bade social kapital og oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Disse øer har startet en udvikling med baggrund i naturturisme og i andre forhold som ligner forholdene i Nak skov. OmrdefornyeIsen kan også samarbejde med videninstitutio ner som Skov & Landskab, Skov og Naturstyrelsen, Dan marks Naturfredningsforening og andre for at hente viden om naturbeskyttelse og naturgenopretning, som kan påvirke omrdefornyelsen. Lolland Kommune har allerede i dag et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen om skovrejsn ing i Nakskov. L.. - -I

15 I eoqr;%i de Fødevarer - _entiaie L 4 )n esr r orann larbej.rqern4: ctraçv ve, sti ede tk; fo Lolland-Falster har den bedste jord Danmark til produktion af fødevarer. Alligevel er det svært at sælge lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet i Nakskov fordi indkomsterne hos borgerne generelt er s lav. Omrdefornyelsen kan styrke sammenhænget mellem sund hed, wellness og fødevareudvikling. Det kan ske ved at: Inddrage turismen og udvikle oplevelser for turisterne i forbindelse med produktion af fødevarer eller ved besøg i gkd butikkerne. Udvikle bæredygtige fødevareevents, som samler mange mennesker, som også har rd til at købe varerne. Ændre bosætningen ved at tiltrække borgere med højere indkomster. Som igen vil øge afsætningsmulighederne for producenterne af lokale fødevarer. Private investeringer i fremtidens supermarked eller investe ring i faciliteterne omkring torvehandel vil øge handlen gene relt i Nakskov. Events Nakskov har 2 store events, Nakskov Fjordage, Julebyen og Aftenbent. Nakskov Fjordage har eksisteret i 14 r, mens Ju lebyen startede i De 2 events har forskellige formål, men er begge baseret p byens sociale kapital. En række af byens foreninger arrangerer musikevents i løbet af året. Der bør sammensættes nye arbejdsgrupper p tværs af inte resser og kompetencer, som udvikler nye sm og store events p torvet, i stræderne og ved havnen p forskellige tidspunk ter af året. Kommunen, museerne og andre kulturelle instituti oner bør deltage i disse arbejdsgrupper. Det er vigtigt, at de forskellige events p længere sigt bliver bæredygtige og økonomisk uafhængige af støtte fra kommu nen eller andre fonde. Svendborg, Langeland og Lolland kommuner bør i samarbejde med de 2 regioner udvikle events langs hovedvej 9 i forbindel se med bygningen af Femernbælt forbindelsen. Herunder bør der skabes et samarbejde med fødevaremarkedet Kulinarisk Sydfyn om udvikling af Nakskov til Slowcity.

16 Imagepleje og branding Nakskov og kommunen bør ansætte en spindoktor (lokal borger). Imagepleje og branding har afgørende betydning for bosæt ningen. D&lig omtale ødelægger byens og kommunens ima ge. Historier om kamphunde, børnemishandling og familier p overførselsindkomst er gode historier for pressen, men drli ge for ejendomsmarkedet. Omrdefornyelsen bør samle og vurdere alle de sm historier, som er med til at ødelægge omrdets image. Mange unge forlader området med negative historier fra det loflandske natteliv. En kande fadøl koster 100 kroner p diskotek Mona. Du I kan f det samme i København for 20 kroner (ung mand). Omrdefornyelsen kunne gøre meget for de unge og for ima geplejen ved at skabe mere konkurrence og bedre forhold for nattelivet i Nakskov. Ved at arbejde med oplevelsesbaseret byudvikling kan omr defornyelsen skabe et nyt image og brande Nakskov p en ny made. I denne proces bør omradefornyelsen tænke utraditio nelt og inddrage alle de positive potentialer, der findes i omr det. Den bør også inddrage social kapital, de kreative kompe tencer og brancher, som ellers ikke samarbejder, f.eks. ejen domsmæglere og kunstnere. Byrum og byliv Som mange købstæder lukker Nakskov, nr forretningerne lukker, men det skal være spændende at være i byen, også nr forretningerne er lukket. Omrdefornyelsen bør ikke starte med store anlægsprojekter, der primært ændrer belægning af torve og stræder. Den bør starte med aktiviteter i byrummet, der kan skabe mere byliv. I Nakskov findes en del gamle spændende bygninger, bindingsværkshuse, pakhuse, købmandsgrde og et vandtårn samt sma gader og stræder. Nogle bygninger ejes af kommunen, som udlejer dem eller bruger dem til kulturelle formål. Vandtrnet og den tidligere købmandsgård, Theisens Gård op ført i 1786 er to af disse bygninger, som kan rumme aktiviteter, der kan skabe mere byliv. I Nakskov findes også mange udendørsarealer, som ikke er under det samme pres som i større byer. Parkeringskapaciteten er god og der er et meget stort potentiale i at tilføre Nakskov grønne områder, legepladser, udendørs fitnesscenter og markedspiadser. Klima og energi Omrdefornyelsen undersøger om renoveringen af ledninger i gader og stræder, i forbindelse med de forventede klimaændringer, kan skabe nyt liv i byrummet. Det kan ske ved at inddrage kreative kom petencer som street-art og land-art i forsøgene. Omrdefornyelsen undersøger, om der er energibesparelser ved: Transport af spildevand og ved separering af overfladevand og spildevand. Etablering af energiproduktion ved hjælp af soicelleanlæg.

17 - med t.)qra ç:)q demos me nstrategiens mål Omrdefornyelsens mål i l md o e, strc j i urelle ioranst kaieforanst sation Planstrategiens mål I Planstrategien beskrives følgende mgl. Lolland Kommune skal gøres til et mere attraktivt sted at bo et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger for at tiltrække og fastholde borgere. Lolland Kommune skal i højere grad end i dag sættes i forbin delse med de kvaliteter, som findes, og som gør kommunen til et godt sted at bo. Byfornyelse og planlægning skal generelt foretages med re spekt for det lokale kulturmiljø samt natur og landskab. Borgernes udfoldelsesmuligheder skal være omdrejningspunk tet i det videre arbejde med at udvikle Lolland Kommune som et godt sted at bo OmrdefornyeIsesprogrammer Lolland Kommune er i gang med at udvikle og afprøve speci fikke indsatser indenfor område- og bygningsfornyelse i en række landsbymiljøer og det anbefales, at denne indsats fremover fortsat vil udgøre en vigtig del af den samlede udvik lingsstrategi (kilde 1). Bosætning Byerne skal nemlig bade ses som egne bosætningsomrder, men de skal også kunne servicere de borgere der vælger at bosætte sp pa landet eller i en nærliggende landsby. Det er derfor vigtigt, at byerne har noget at byde p bade forretningsliv, kultur og bymiljø i det hele taget. Det er tilsvaren de vigtigt at fokusere p byerne som attraktive steder at bosætte sig, da de fleste potentielle bosæt tere foretrækker let adgang til offentlige servicetilbud som udgør byens naturlige fortrin overfor fx land og landsbyer. Det er imidlertid væsentligt for bevarelse af byernes attraktioner at der gennemføres istandsættelse af byerne, dvs. stræder, torve, pladser, indfaldsveje, havnemiljøer, parkeringspladser mv. overordnede ml er: At øge tilflytning til centerbyerne At byerne kan tilbyde boliger i en tidssvarende kvalitet i takt med efterspørgslen At byerne fremtræder med flere tilgængelige, attraktive og spændende byrum At byerne kan tilbyde et rigt butiks-, forenings- og kulturliv både for dem, der bor i byen, op landet og besøgene (kilde 1). Debat om miene Nr styregruppen er nedsat og projektledelsen er ansat, anbefales det, at styregruppen i med effektvurderingen gennemgår malene for omrdefornyelsen. forbindelse

18 Områdefornyelsens mål Omrdefornyelsesprogrammets overordnede ml er at igang sætte en udvikling Nakskov, der skal gøre byen mere attrak tive for bosætning og for at styrke grundlaget for private inve steringer. Bedre levevilkr og sundhed Levevilkkene skal forbedres i byen for bade socialt udsatte grupper og for mere velstillede borgere. De forbedrede levevilkr skal øge indtjeningen i byen og i de omkringliggende landdistrikter. Den øgede indtjening i omr det skal samtidig give en bedre offentlig økonomi. Forholdet mellem byen Nakskov og de omkringliggende land distrikter skal styrkes. Byen skal være en sundere by med en større andel af sunde borgere. Det skal være sjovt at blive sund, s der satses p den forebyggende indsats frem for den helbredende. Bedre byrum og flere oplevelser Der skal skabes mere spændende byrum og mere byliv. Stræder og gamle huse skal renoveres, s Nakskov kan bran des som byen med de smukke stræder. Der skal skabes en række sm succeser, som motiverer bor gerne til at deltage i omrdefornyelsen. Der skal gennemføres en undersøgelse af behovet for renove ring af ledninger i gader og stræder i forhold til de forventede klimaændringer. Kompetenceudvikling Der skal tilbydes kompetenceudvikling i oplevelsesbaseret forretningsudvikling, herunder ledelses og medarbejderud vikling, netværksdannelse, design og produktudvikling, kom mercialisering og afsætning, branding, markedsføring, infor mations og kommunikationsteknolog i. Imagepleje og branding Der skal testes nye former for imagepleje og branding for at skabe ny bosætning. Der skal udvikles events som ændrer omverdenens opfattelse af Nakskov. rë Elj k

19 4.. 4 eoqrafi og d es ie pr)i debeskrivelse rogramudarbejdeise rgerinddragelse Idebeskrivelse I denne idebeskrivelse er der lagt vægt p de overordnede beskrivelser og mindre p detaljerne, da bade problemformu leringen og ideudviklingen vil fortsætte under hele projektet. Det er vigtigt, at debatten fortsætter efter godkendelsen af omrdefornyelsesprogrammet. Der bør være en løbende evaluering af omrdefornyelsen som helhed og af delprojekterne. Synergieffekten = 5 For at f størst mulig effekt ud af omrdefornyelsen bør ar bejdsgrupperne prioritere ideer som: Samler og skaber en synergi mellem flest mulige ideer. Gr p tværs af flere indsatsomrder. Inddrager kreative kompetencer og oplevelser. Kan finansieres af bade omrdefornyelsesprogrammet og Ianddistriktsprogrammet. Kan fortsætte efter omrdefornyeisesprogrammet. Er bæredygtige, det vil sige, de kan blive selvfinansie rende efter omrdefornyelsesprogrammet. En væsentlig opgave bliver, at finde en finansiering af driften i alle deiprojekter, som skal fortsætte efter omrdefornyel sesprogrammet, s deiprojekterne bliver uafhængige af kom munal støtte. Effekter og resultater Effektvurderingen skal: Tilpasse forventningerne til igangværende aktiviteter. Synliggøre udfordringer og barrierer. Give forbedrede strategier med udgangspunkt i byens reelle behov. Effektvurderingen bør sikre, at der tages højde for unikke forhold og muligheder p de enkelte delprojekter. Herunder: At nogle deiprojekter kan påvirke og give bieffekter un der andre delprojekter. At nogle delprojekter skal virke i lang tid, før de viser en effekt eller et resultat. Giacomettis Maren æ woun i Holstebro var en langsigtet investering, der først viser resultater i dag. :-

20 Programudarbejdelse og programmodning Omrdefornyelsesprogrammet giver refusion til udgifter til programudarbejdelse (kilde 21). Nakskov Handel og Erhverv og Lolland Kommune er initiativ tagere til omrdefornyelsen i Nakskov. Siden for&et 2008 er der gennemført flere borgermøder og møder med udvalgte aktører fra en række nøgleomrder. Under programudarbejdelsen er konkrete projektideer til om rdefornyelsesprogrammet forelagt fagudvalg og økonomiud valg. Der er udviklet udstillinger sammen med borgere og virksom heder, hvor én er blevet permanent i Tolderensstræde. Der er startet ét enkelt event kaldet Julebyen i Nakskov og taget initiativ til Nakskov ren by. P disse møder har der været en debat om bade problemer, potentialer og ideer til omrdefornyelsesprog 0rammet. Nogle borgere har forelagt konkrete ønsker til omradefornyelsen. Handelsstandsforeningen har, for at f inspiration til projektet, besøgt Eckerförde, en tysk havneby, der har mange ligheds punkter med Nakskov. Eckerförde har investeret 75 mill. i om rdefornyelse og kan ifølge byens borgmester allerede nu se effekten af investeringen. Programudarbejdelsen afsluttes med dette omrdefornyelses program. 1, I / / / / / I Borgerinddragelse og oprettelse af private investeringer Omrdefornyelsesprogrammet giver refusion til følgende udgifter: Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats (kilde 3). Næromrdets aktører er de vigtigste projektdeltagere i helhedsorienteret byfornyelse (kilde 3). Det betyder, at alle borgere, der ønsker at deltage i omrdefornyelsen, har ret til at deltage og at alle andre relevante aktører og interessenter i næromrdet inddrages i et eller andet omfang. Ingen væ sentlige interesser bør som udgangspunkt holdes ude. Det gælder også en eller flere sektorforvaltnin ger, der kan gavne eller påvirke projektet. Derfor skal projektledelsen bade have et godt lokalt net værk og et overblik over, hvem der er potentielle samarbejdspartnere. Der er også samlet megen viden om borgerinddragelse fra andre tidligere omrdefornyelsesprojekter, som bør genbruges. Aktøranalyse Det anbefales, at udarbejde en egentlig aktøranalyse, der indeholder oplysninger om beboere, der berøres af projektet, erhvervsstruktur, institutioner og foreninger i Nakskov. Overblikket over aktørerne suppleres med overvejelser om, hvad der kendetegner de enkelte aktørers interesser i området. Forpligtende samarbejde Styregruppen bør opstille regler for det forpligtende samarbejdet mellem borgere og kommune: Alle deltagere bør have en reel indflydelse i et nærmere defineret omfang. De fr ejerskab og bidrager aktivt og ansvarligt med gennemførelsen af omrdefornyelsen. Der etableres et samarbejdsfora, hvor kommune og deltagere mødes. Det beskrives hvor og hvordan beslutningerne træffes i organisationen.

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Områdefornyelse i Bjergby 2016 Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordinger Et pilotprojekt med Landdistrikernes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Løgumkloster, Ølgod og Ørbæk. PROJEKTBESKRIVELSE FORÅRET 2012

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO SAMMENFATNING PRÆSENTERET FOR BYRÅDET 27. MARTS 2014 OPLÆG TIL BORGERMØDE I MARIBOHALLERNE I MARIBO 11. JUNI 2014 BY OG LANDSKAB 1 ByogLandskab CVR 2918 5662 Axeltorv 3

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Baggrund I forbindelse med det afsluttede projekt om udvikling af stærke oplevelseskoncepter via det lokale destinationsnetværk

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi

Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Formålet med vores strategi er: Generere flere overnatninger Generere flere arbejdspladser Generere større turismeomsætning Forbedre konkurrenceevnen Skabe bedre

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Workshop 2 Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Inger Callisen, arkitekt m.a.a., Pia Heike Johansen, Adjunkt, PH.D, Syddansk Universitet Jens Otto Callisen, byfornyelseskonsulent,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Som afslutning på fællestimen med borgmester Holger Schou Rasmussen den 7. september blev eleverne bedt om elektronisk at færdiggøre følgende sætning:

Som afslutning på fællestimen med borgmester Holger Schou Rasmussen den 7. september blev eleverne bedt om elektronisk at færdiggøre følgende sætning: Som afslutning på fællestimen med borgmester Holger Schou Rasmussen den 7. september blev eleverne bedt om elektronisk at færdiggøre følgende sætning: Nakskov er en dejlig by, men jeg kunne godt tænke

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere