lollandkommune 07 MAJ 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Slotsholmsgade København K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lollandkommune 07 MAJ 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K."

Transkript

1 lollandkommune 07 MAJ maj 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Helga Mdsen Dok. nr Slotsholmsgade Sags id København K. Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Områdefornyelsesprogram for Nakskov Postadr.: Jernbanegade Maribo o. o o. T: Byradet i Lolland Kommune har pa byradsmøde den 29. april 2010 godkendt oplæg til program for omradefornyelse i Nakskov pa baggrund af Indenrigs- og Socialministerens reservation af midler til byfornyelse i Nakskov af 3. april F: Byrådet søger hermed Indenrigs- og Sundhedsministeriet om endelig godkendelse af omrdefornyelsen i Nakskov. BJHA Under arbejdet med omrdefornyelsesprogrammet har borgerne i Nakskov T markeret et stærkt ønske om en ny svømmehal som en del af omrdefornyelsesprogrammet. Dette gør det samlede budget for kommunen betydeligt stør re. Byrådet vil derfor gerne i dialogen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet drøfte finansieringen af dette ønske. I forbindelse med omrdefornyelsesprogrammet er der udarbejdet en investe ringsredegørelse med private investorer i Nakskov som mlgruppe. Denne fremsendes særskilt til ministeriet. Byrådet håber, at de videre forhandlinger med ministeriet, om eventuelle æn dringer eller tilføjelser i omrdefornyelsesprogrammet, kan ske hurtigt, s den endelige godkendelse kan ske inden sommerferien. Kontaktperson Bilag: Omrdefornyelsesprogrammet for Nakskov - April 2010 ed venli/lsen a ne ansen ir ktør Side 1/1

2 April 2010 lollandkommufle for Nakskov QmrådefornyelSeSprOgrammet

3 - - ;eografi og demografi 1 ïget kisp an iandtin Info nr Effekt qiens niå Indhoidsfortegnelse Geografi og demografi. 3 Resume 4 Processen i projektet 5 Problembeskrivelse 6 Potentiale 10 Bosætning 10 Oplevelsesbaseret byudvikling 11 Social kapital 11 Kompetenceudvikling 12 Kultur 12 Turisme 13 Natur 13 Fødevarer 14 Events 14 Imagepleje og branding 15 Byrum og byliv 15 Klima og energi 15 PIa nstrateg iens ml 16 Områdefornyelsens ml 17 Idebeskrivelse 18 Programudarbejdelse og projektmodning 19 Borgerindd ragelse og oprettelse af private investeringer 19 Torve, stræder og grønne arealer 21 Kulturelle foranstaltninger 23 Trafikale foranstaltninger 25 Organisation 26 Styregruppe 26 Projektledelse 26 Arbejdsgrupper 27 Barrierer 27 Finansiering 28 Tidsplan 28 Budget 28 Handlingsplan 30 Information 30 Effektvurdering 30 Investeringsredegørelsen 31 Kilder 32

4 Geografi og demografi Initiativtagerne til omrdefornyelsen Nakskov foreslår, at projektet afgrænses til bykernen også kaldet Nakskov middel alderby. Man har valgt dette område, fordi behovet er størst i bykernen og fordi det vil give den største effekt. Lolland Kommune Kommunen er et stort Ianddistrikt malt p geografi og antal borgere. Kommunen har 163 registrerede landsbyer og 3 køb stæder, Rødby, Maribo og Nakskov, hvor de 2 sidste er udpe get som centerbyer. Ca. 70% af borgerne bor i de 3 købstæ der, hvor Nakskov er størst. Femernbælt forbindelsen og rute 9 Danmark og Tyskland har indgået en aftale om at bygge en fast forbindelse over Femernbælt. Folketinget har vedtaget en projekteringslov og efter planen åbnes forbindelsen i De 3 kommuner Svendborg, Langeland og Lolland foreslår, at hovedvejsruten 9 udbygges, s man kan spare tid og kørsel fra Odense mod Tyskland. Som kortet viser, kan den nye infrastruktur om f r placere Nakskov tæt op ad en ny hovedfærdselsrer. Det kan sammen med omrdefornyeisen ændre Nakskovs position fra udkants område til udviklingsomrde. Kiel LUbeck Veje Cykelrute Jernbaner 8rintbus D Erhvervshavne Demografi Omrdefornyelsens navn Omrdets areal Nakskov middelalderby 1,4 km2 Indbyggere i Indbyggere i området Nakskov Befolkningstætheden i Nakskov 816 pr. km2 Lolland kommunes areal 891,92 km2 Indbyggere i Lolland Kommune (2009) Befoikningstætheden i kommunen 54 pr. km2

5 - ume rocesseni projektet Om ;en eskrvee rhej?...orgerinddragr Torve, stræd* i f-. rganfr Ina. 3ud9¼ TdspL H ndir. I Resume Siden for&et 2008 er der gennemført borgermøder og møder med udvalgte aktører om omrdefornyelsen Nakskov. P disse møder har der været en debat om både problemer, po tentialer og ideer til omrdefornyelsesprogrammet. Samtidig har Lolland Kommune og Region Sjælland udgivet en række rapporter med anbefalinger om omrdets fremtid. Et af de store problemer i Nakskov er, at 40% af ind bygger ne i den arbejdsdygtige alder er p overførselsindkomst. Nr der samtidig bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre skabes en negativ spiral. Oplevelsesøkonomien og turismen kan f stor betydning for beskæftigelsen i Nakskov, men kommunen har et lavt for brug af social kapital. En vigtig ressource, hvis et område skal udvikle sin oplevelsesøkonomi. Omrdefornyelsen kræver borgerdeltagelse, at næromrdets sociale kapital bidrager aktivt i processen og selv tager del i at give området et samlet løft. Det stiller krav til kommunen om, at borgerdeltagelsen gennemtænkes og tilrettetægges. Det er dyrt at være turist i Danmark, men billigt i Nakskov fordi prisniveauet er s lavt. Hvis turismen skal udvikles i Nakskov skal værdiskabelsesniveauet løftes til et højere ni veau end i dag. En lokal restauratør siger, Vi skal have flere oplevelser i Nakskov, s turisterne bliver i området. I dag kan det hele ses p én dag. Lolland Kommunes planstrategi skriver, at kommunen skal gøres til et mere attraktivt sted at bo - med et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger. Kommunen skal i højere grad end i dag sættes i forbindelse med de kvaliteter, som findes, og som gør kommunen til et godt sted at bo. Dette omrdefornyelsesprogram anbefaler, at Lolland Kommune inddrager et nyt begreb i bosæt ni ngsstrategien, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan findes et stort udviklingspotentiale for virksomheder, byer og landdistrikter. Oplevelsesbaseret for retningsudvikling beskriver de muligheder, der findes i at bruge oplevelser som et strategisk redskab til at skabe forretningsudvikling og innovation p tværs af brancher med henblik p at skabe øget økonomisk værdi for den enkelte virksomhed (by, kommune eller region) (kilde 6). Dette omrdefornyelsesprogram forsøger, at beskrive en række ideer som tilsammen kan skabe en synergi. Idebeskrivelse lægger vægt p de overordnede beskrivelser og mindre p detaljerne, da b de problemformuleringen og ideudviklingen vil fortsætte under hele projektet. Ideudviklingen bygger p følgende potentialer: kompetenceudvikling, kreativ kompetence, turisme, natur og kultur, fødevarer, events, imagepleje og branding, byrum og byliv, klima og energi. Indenrigs og Socialministeriet reserverede i foråret 2009 et rammebeløb p 5 millioner, s Lolland Kommune kunne udarbejde dette omrdefornyelsesprogram. Programudarbejdelsen er nu færdig. Omrdefornyelsesprogrammet skal godkendes af byrådet og derefter indsendes til endelig godkendel se i Indenrigs og Socialministeriet. Nr omrdefornyelsesprogrammet er godkendt skal projektet organiseres i en styregruppe, projektle delse og en række arbejdsgrupper. Det er erfaringen fra andre omrdefornyelsesprojekter, at de stør ste barrierer i projektet kan opstå m&lem kommunen og borgerne. Da omrdefornyelsen samtidig inddrager oplevelsesbaseret byudvikling er valget af projektledelse afgørende for projektets succes. I projekter med videndeling, som involverer mange aktører og hvor der er et stort informationsbehov, er det vigtigt hele tiden at synliggøre, hvor langt projektet er nået. I mange projekter med borgerind dragelse opdager man for sent, at informationsniveauet er for lavt med det resultat at borgerne for svinder fra projektet.

6 Processen i projektet Nakskov Handel og Erhverv og Lolland Kommune er initiativ tagere til områdefornyelsen I Nakskov. Siden foråret 2008 er der gennemført flere borgermøder og møder med udvalgte aktører om områdefornyelsen i Nakskov. Denne publikation er et resume over debatten på disse møder. Når områdefornyelsesprogrammet er endelig godkendt ned sættes en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter fra kommunen og borgerne i Nakskov. Styregruppen ansætter derefter holdiedelsen og nedsætter arbejdsgrupper, som får et kommissorium, som de kan arbej de ud fra. Styregruppen udarbejder samtidig en handlingsplan og detal jerede budgetter for de forskellige indsatsområder. Dette områdefornyelsesprogram anbefaler, at man inddrager et nyt begreb i bosætningsstrategien i Lolland Kommune, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret byudvikling kan der skabes spændende delprojekter i område- M fornyelsen i Nakskov. Da denne form for byudvikling er ny i Nakskov og Lolland Kommune skal områdefornyelsen hente inspiration fra andre byer og får ny viden fra mange typer af videninstitutioner. Det er vigtigt, at denne viden assimileres med eksisterende viden hos aktørerne i byen. Initiativtagerne til områdefornyelsen er også bevidst om, at projektet har begrænsede midler, så der skal både være en stram budgetstyring og en løbende vurdering af effekten af indsatsen. Der skal også tænkes langsigtet. Hvilke mål vil man nå, og hvordan skal projektet videreføres efter afslutningen pa områ defornyelsen. Meget kan ændres, når Danmarks største byggeplads om få år etableres tæt op af Nakskov. Det er vigtigt, at Nakskov får mest mulig ud af den nye infrastruktur, så alle aktører i områ defornyelsen bør vurdere, hvilken effekt den nye infrastruktur får på de enkelte initiativer. Områdefornyelsen har derfor etableret et samarbejde med Fonden Femern Belt Development. j# M t! 1 J- I. Lr.

7 I )ÇJ:. rche) - roblembeskrivelse Ï 5e!. driige Problembeskrivelse Rapporter fra Lolland Kommune o Region Sjælland afslører en række nedslende data, som pa forhånd svækker kommu nen og byen. Befolkningen I Nakskov er: * Der flere ældre borgere over 67 r end resten af kom munen og landsgennemsnittet. * Der flere borgere over 46 r end landsgennemsnittet. * Der flere unge mellem 17 og 25 r. * Antallet af børn af enlige forældre er tæt p det dobbel te af landsgennemsnittet. * Antallet af udlændinge fra 3. lande et godt stykke over landsgennemsnittet. * Pendlingen fra Nakskov til København er faldet med 33% fra 2001 til * Beskæftigelsen inden for offentlig service højere end resten af kommunen og over landsgennemsnittet.... nr man ser p andelen af befolkningen i den arbejdsdyg tige alder, som lever af indkomsterstattende sociale ydelser, skiller udkantsomrderne sig markant ud. P landsplan er knap hver fjerde indbygger i den arbejdsdygtige alder p overførselsindkomst. I Nakskov drejer det sig imidlertid om næsten 40 pct., hvilket i høj grad bidrager til at forklare den forholdsvis lave erhvervsindkomst i regionen Ledighed og manglendeobmuligheder er således en hovedud fordring for udkantsomraderne. Manglende jobmuligheder kan sætte gang i en negativ spiral med social- og sundhedsproble mer og spild af ressourcer. Det kan også medføre, at bade de unge og de mest ressourcestærke og velkvalificerede voksne søger væk fra regionen (kilde 9). Lolland Kommunes samlede befolkning falder riigt med ca. 500 personer Der bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre (kilde 1).

8 Sundhed I de kommende r forskydes befolkningens alderssammen sætning. En større andel af de ældre borgere (i Lolland Kom mune) - svarende til Ca. hver erde - m leve med en kronisk sygdom... (det vil) medføre øget pres p bade det kommunale og regionale sundhedsvæsen (kilde 10). Det er o,ps en kendsgerning, at jo lavere social status, man har, jo darligere sundhed og jo sværere er det at komme i dialog om sundhed Jakob Axel Nielsen, tidligere minister for sundhed og forebyggelse, I flere undersøgelser har man påvist en social ulighed i hel bred i Danmark... Ikke alene kan den d&ligst uddannede del af befolkningen forvente at leve kortere tid, de fr også færre sygdomsfri lever... Det gr ud over unges helbred, hvis for ældrene har en kort uddannelse og lav indkomst... Blandt godt unge, som deltog i en undersøgelse i Thisted, hav de unge med lavt uddannede forældre et dkligere selvoplevet helbred, var mere overvægtige og følte sig mere stressede, end unge med højtuddannede forældre (kilde 11). Prisstigninger p fødevarer (7% i 2008) fr større konsekven ser for husstande med lave indkomster, der bruger relativt mange penge p fødevarer, end for husstande med høje ind komster (kilde 12). L - Social kapital En SWOT-analyse i Lolland Kommunes Erhvervsstrategi peger p truslerne: manglende samarbejde og koordinering af initiativer samt manglende politisk vilje og risikovillighed (kilde 17). Der er kun i ringe grad samarbejde mellem forskellige typer af aktører... det generelle billede er, at det konkrete kommunesamarbejde inden for oplevelsesøkonomi er minimalt... Hvis Region Sjæl land, kommunerne og de øvrige re,ionaje aktører ønsker at tilvejebringe en markant udvikling inden for det oplevelsesøkonomiske omrade, er det centralt, at der skabes en bedre dialog og et tættere samarbejde (kilde 6). En kendt lokal historiker har engang beskrevet Lollands problem således: Pa grund af de mange godser har lollikkerne været vant til, at godserne stk for initiativ og innovation. Derfor har Lolland ingen erfaring i brugen af social kapital. I dag har kommunen overtaget godsernes rolle. Flere for skere peger PL at kommunal udvikling forudsætter, at kommunen bruger sin sociale kapital. Born holm og Læsø kommuner har over mange k skabt en udvikling p basis af social kapital. Byrum og byliv - Nakskov har mange nedslidte offentlige arealer, der ofte fremtræder triste og uden harmoni med de øvrige istandsatte dele af Nakskov. Det gælder bade torve, de asfaltbelagte parkeringspladser, ube byggede tomter og de mange grønne områder rundt om i byen. Samtidig er spildevandsnettet i Nak skovs underdimensioneret i forhold til de forventede klimaændringer. Boliger og bosætning I Lolland Kommune er udbuddet af boliger større end efterspørgslen, huspriserne er markant lavere end i det øvrige Danmark. En stor del af boligerne lever ikke op til nutidens boligstandard og boli gerne er attraktive for personer med lav indkomst eller p overførselsindkomst.

9 Kultur Lolland Kommune har et stort foreningsliv. Mange sm for eninger gør et stort socialt arbejde, men kæmper for at over leve. De mangler en indtægtsmulighed, der gør dem uaf hængige af fonde og de sm offentlige tilskud. En række foreninger i Nakskov har i 11 & afholdt et event def ree kaldet Fjorddage. I løbet af en weekend sætter gruppen fo kus pa naturen, miljøet og livet omkring Nakskov Fjord. skr e rocamujarbejdr Musikskolen i Nakskov, som har medlemmer, tilbyder undervisning i musik til børn og unge under 25 ar. Lærerne p musikskolen der er professionelle musikere spiller i en- - sti-æder semble Domino. øvelokalerne er i et tidligere bibliotek, som fo er i en ringe tilstand og uegnede til koncerter. -: (:?Ct:4 roblembeskrivelse..;anisato Som mange steder i Danmark har amatørerne alligevel bedre forhold end de professionelle kunstnere. De lokale billedkunstnere har ingen steder, hvor de kan udstille og sælge deres værker. Bornholm har et godt kreativt miljø og der sælger jeg godt, men p Bornholm er det dyrt at bo, s der for bor jeg p Lolland (kilde lokal billedkunstner). I en tid hvor kreative kompetencer opprioriteres, er egnede lokaler til bade amatører og professionelle en stor mangel. Borgere, handlende og foreninger har gjort opmærksom p, at byens svømmehal er nedslidt og utidssvarende. Handel og erhverv I Nakskov er der flere virksomheder inden for handel og service end resten af kommunen. Ifølge De bitte er der næsten ingen i Nakskov, der handler uden for byen, men mange uden for byen, der handler i Nakskov. Borgerne vil med andre ord i overvejende grad bo, arbejde og handle p Lol land (kilde 9). Nakskov Handelsstandsforenings egne iagttagelser. Næstved Storcenter lokker af og til kunder fra Nakskov med billige tilbud. Nakskovitterne besøger storcentret, køber de billige va rer og bruger samtidig en masse p is, kager og anden underholdning. Varerne i Næstved Storcenter er ikke billige, da prisniveauet er lavere i Nakskov. Nakskovitterne kommer for at blive underholdt og se noget andet, men miljøet i centret er bare stort og ikke noget specielt. Fødevarer De fleste landbrug p Lolland producerer roer, korn og grise. Nogle f videreforarbejder rvarerne og sælger dem i egne grdbutikker eller distribuerer dem til detailhandlen. De sm fødevareproducenter har ikke mange ressourcer til markedsføring og afsætning, da deres tid gr med produktion. De har ofte en lille omsætning og indtjening. Produktionen er s lille, at de ikke kan komme ind i butikskæ der. Hvis de ændrer produktionen til storproduktion rettet mod butikskæderne, ændres produkterne. De bliver ensartet, da storproduktion skal ramme en bred smag noget mange kan lide. Derved for svinder nicheproduktionen, det lokale, det specielle og egnsprægede. Turister i Sydeuropa søger ofte til de sm byer for at kunne smage og købe egnsspecialiteter. Disse turister kommer kun efter det specielle. Ikke det de kan købe i ethvert supermarked. Forskellen i levevilkrene mellem nakskovitter og andre er markant. De lokale fødevareproducenter har længe kunne mærke forskellen, nr de sælger p torvene p Lolland-Falster. Kvalitetsprodukter, som koster mere, sælges lettere i Maribo end i Nakskov. Af den grund er handlen p torvet i Nakskov ved at uddø. Vi har mange spisesteder i byen. Et pizzaria for hver 1000 indbygger. Vi kan ikke købe de lokale produkter, for de kan ikke konkurrere med de store cateringvirksomheder. Vi kan heller ikke sætte priserne op, for s forsvinder kunderne (lokal restauratør).

10 Turisme kroner mindre end sidste r. Sådan ser faldet i omsætningen ud til at blive for den danske turistbranche i det svarer til, at 2400 fuldtidsansatte mister jobbet i løbet af &et... der er ingen tvivl om, at den danske turistbranche er i voldsom krise Der skal nytænkes Dansk turisme skal til at tænke nyt for at komme ud af krisen vurderer turisme- og oplevelsesforsker Peter Kvistgaard, Aal borg Universitet. Danmark er i forvejen det næst dyreste land i Europa at overnatte i. Kun Norge er dyrere... dansk turisme skal blive bedre til at tænke i totale oplevelser. Den danske turistbranche regnes for landets ferdestørste med en omsætning p omkring 56 milliarder kroner og medarbejdere (kilde Jyllandsposten). Turismen i Region Sjælland vokser hurtigere end andre er hverv i Region Sjælland, men værdiskabelsen er meget lav og slæber efter turismeerhvervet i resten af Danmark. Turismen i regionens yderomrder kan f stor betydning for beskæftigelsen, men hvis det skal lykkes, skal værdiskabel sesniveauet i fremtiden løftes til et højere niveau end i dag. Turismen p Lolland er primært kystturisme (som er koncen treret omkring f sommermåneder), hvor døgnforbruget er markant lavere end f.eks. storbyturisme og erhvervsturisme. Femernbælt forbindelsen skaber bade muligheder og trusler for regionens turisme. Det er en konkurrencemæssig udfor dring, fordi potentielle gæster... fr lettere adgang til de kon kurrencestærke destinationer langs den tyske og polske østersøkyst (kilde 18). Turismen p Lolland skal derfor flyttes fra de mere traditionel le former for turisme, hvor værdiskabelsen bygger p enkelt stående ydelser som transport, overnatning og bespisning. Turismen skal flyttes til nye områder, hvor der skabes større værdi. Indsatsen bør derfor være langt mere forretningsorien teret med fokus p kompetenceudvikling, professiona lisering, forretningsudvikling og innovation. Omverdenens viden om Lolland er begrænset. En imageana lyse foretaget i 2008, viser at mange har en holdning til Lol land. Men denne holdning er oftest baseret p negative fore stillinger om et yderomrade og ikke konkrete erfaringer. Der ligger derfor en stor udfordring i at bearbejde Lollands image og profilere de mange muligheder der er p Lolland (kilde 1). I p. I

11 - I I I i nq de. le veise.rgeri.ddraçr?, ræde :urpe fo for atfr -. ojel. Potentiale I Planstrategien beskrives følgende potentiale. Lolland Kommune har flere udfordringer og styrker i forhold til temaet boliger og bosætning,. P den ene side er Lolland et oplagt bosætningsomrde pa grund af naturen, kulturen og gode attraktioner for familier. Desuden gør de relativt la ve boligpriser det muligt for specielt førstegangskøbere at realisere deres boligdrømme. Med vedtagelsen af Femern Bælt Broen har Lolland også en unik chance for at skabe øget vækst og bosætning i landsdelen (kilde 1). Det er nærliggende at sammenligne Lolland med Bornholm, da begge øer har mange af de samme problemer og står for an de samme udviklingstendenser. Nakskovs position ved fjorden og de store landdistrikter om kring byen giver Nakskov muligheder for udvikling af naturoplevelser som p Bornholm. I Nakskov fr man en ekstra infrastrukturel fordel i forhold til Bornholm, Femernbælt for bindelsen. En udbygning af hovedvej 9 fra Odense og Svend borg over Langeland igennem Nakskov mod den kommende station i Holeby med hurtigforbindelse til København eller syd p i Europa kan placere Nakskov centralt i en ny og anderle des bosætning. Bosætning En del af befolkningen fravælger stadig den hektiske og ofte stressede livsstil i byerne. De søger mod områder i landet, hvor der er mulighed for at leve det enkle liv, simple living en tilværelse med mere tid til børn og mere vægt p værdier som fred, ro og natur. Bornholm er et sådan område. øen består af mange afgrænsede sm tætte bysamfund med masser af hav og natur lige uden for vinduet. Drømmen om at flytte p landet til det enkle liv, simple Ii ving handler nemlig ikke om at flytte helt ud, hvor kragerne vender. Det er byen p landet, man drømmer om, dér hvor der er andre ligesindede og samtidig adgang til den type ak tiviteter og oplevelser, som i stigende grad præger vores im materielle forbrug og den individuelle identitetsskabel se (kilde 8). Det er stadig meget billigere at bo p Lolland end p Born holm. Det kan tiltrække borgere med høj indkomst. Borgere som kombinerer pendling til de større byer med hjemmear bejdspladser. pt

12 Oplevelsesbaseret byudvikling En analyse fra Erhvervs og Byggestyrelsen fortæller om Dan marks position oplevelsesøkonomien. Oplevelseserhvervene udgjorde i ,4 pct. af værditilvæksten i Danmark eller alt 87 mia. kr. Dermed bidrager oplevelseserhvervene samlet set fire gange s meget til den danske økonomi som landbrug, gartneri og skovbrug. Den højeste koncentration af beskæfti gede inden for oplevelseserhvervene findes i Hovedstadsregio nen. Det interessante er, at beskæftigelseskoncentrationen inden for musik er højere p Lolland-Falster end i Hovedstads regionen (kilde 14). Dette omrdefornyelsesprogram anbefaler, at Lolland Kommu ne inddrager et nyt begreb i bosætningsstrategien, Oplevelsesbaseret byudvikling. Gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling kan findes et stort udviklingspotentiale for virksomheder, byer og landdistrikter. Oplevelsesbaseret for retningsudvikling beskriver de muligheder, der findes i at bru ge oplevelser som et strategisk redskab til at skabe forret ningsudvikling og innovation p tværs af brancher med hen blik p at skabe øget økonomisk værdi for den enkelte virk somhed (by, kommune eller region) (kilde 7). I Nakskov kan skabes forretningsudvikling og innovation p tværs af brancher. Der er også et stort potentiale i klyngedan nelse af sm virksomheder inden for specialiserede brancher under oplevelsesøkonomien. Brancher der ikke længere kræ ver beliggenhed i større byer. - 55% T Julebyen 2009 Ring 3 Oplevelser i det Øvrige erhvervsliv Ring I & 2 Oplevelseserhverv Forlstelsespsrlr, Overnatninger. & turistbureauer eventa,. Ring I Gaslxonorni SO Kreative erhverv & natteliv & fntld Musik Design Arkitekiur Kunst & Fs]m & video Reklame kun,thndværk Indhold speoduktion Bøger & Radio & 1V Social kapital Kilde Erhvervs og Byggestyrelsen Begrebet social kapital er et udtryk for i hvilket omfang, der i et civilt samfund er en tradition for at vise tillid til andre, samarbejde med andre og løse problemer i fællesskab. Sociale netværk er andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mal. Det er interaktion og relation mellem mennesker. I sociale netværk, der fremmer engagement, motivation og videndeling, fr individerne adgang til ressourcer, som gør det lettere at forfølge bde individuelle og kollektive mgl. Mange kan se Lollands potentiale, men det kan blive en lang og svær proces at samle omrdets soci ale kapital om en fælles og målrettet indsats, som fører fra ml og visioner til handling og resultater. Bornholm, Læsø og andre øer har gennem årene kunne tiltrække social kapital. Bornholm indeholder en lang række bosætningskvaliteter, der normalt foretrækkes og værdsættes af den kompetencestærke og kreative del af arbejdsstyrken. Opfattelsen er, at disse personer holder sig borte p grund af manglende muligheder for beskæftigelse, men erfaringer fra andre regioner viser, at problemet godt kan vendes pa hovedet: At man kan tiltrække folk, alene ud fra omrdets attraktivitet, og at disse folk s efterfølgende selv trækker deres job med eller skaber ny beskæftigelse p stedet (kilde 8). Læsø Kommune er landets mindste kommune med kun beboere. øen er kendt for sin oplevel sesbaseret forretningsudvikling med bl.a. Læsø Saltsyderi og Læsø Kur. Sydehytterne p Læsø Saltsyden er rekonstruktioner af hytter fra 1100-tallet. Læsø Kur er et wellness-, kur- og behandlingscen ter baseret p øens salt, ler og havalger. Begge attraktioner bygger p øens egne ressourcer og hi storie. øen har en høj selvstændighedskultur, hvor 432 driver egen virksomhed. Saltsyderi og kurbad er, som mange andre af øens virksomheder, skabt p baggrund af øens sociale kapital (kilde 15).

13 Geoqr fi og de Potentiale o idheskr vdse ProgramL:darb& -gern1draç T.e, stræde 1IIe fo for q r rfrmiw. Kompetence udvikling En af de store udfordringer i omrdefornyelsen bliver, at f de ofte meget forskellige aktører til at samarbejde om udvik lingen af nye oplevelsesprodukter. Aktørerne bør tilbydes efter og videreuddannelse, s de fr fly kom petence i oplevelsesbaseret forretningsudvikling, her under ledelses og medarbejderudvikling, netværksdannelse, design og produktudvikling, kommercialisering og afsætning, branding, markedsføring og kommunikation. Kreative kompetencer Meget kan læres og udvikles via kreative netværk og der er et stort potentiale, hvis omrdefornyeisesprogrammet kan inddrage social kapital og kreative kompetencer i delprojek tern e. Men er begreberne oplevelsesøkonomi og oplevelsesbaseret forretningsudvikling blot ny vin p gamle flasker og er der en række klassiske konflikter, som bør overvejes inden man starter en større ideudvikling? Nogen pstk, at kreative kompetencer og forandringskom petence er evner, som alle kan udvikle. Andre pstr, at det er evner, som udvikles hos visse mennesker igennem en lang udviklingsproces og at evnen udvikles af helt andre dybere psykologiske årsager end behovet for let tjente penge. Kultur Den gamle konflikt, mellem de der finansierer oplevelsesprodukterne og de der besidder den kreative kompetence, ses mere end nogensinde inden for de kreative erhverv. Kravene om effektvurdering, resultater og overskud modarbejder de kreative kompetencer, nr man satser p det sikre og populære for at undgå fiasko. X-Factor og formidling af populære oplevelser prioriteres højere end de traditionelle kunstarter, som er roden og forudsætningen for de populære oplevelser. De fleste professionelle kunstnere overlever derfor via bijob og ikke af deres profession. En succes opstår ofte p baggrund af mange fiaskoer og mislykkede forsøg. S tid og rum er en ikke uvæsentlig faktor for udviklingen af en succes. Da borgmesteren i Holstebro i 1965 købte Maren æ woun, en skulptur af Alberto Giacometti for kr. - skete det under stor protest. I dag hvor en anden skulptur af samme kunstner er solgt for 553 millioner kr. vil ingen af med Maren. Holstebro har fået et positivt image p grund af Maren og andre indsatser omkring kreative erhverv. Omrdefornyelsen i Nakskov kan lære meget af Holstebro. Lokale kunstnere kan sammen med kunstforeningen i Nakskov udvikle et galleri, hvor de lokale kunstnere kan sælge deres værker. Støtten til markedsføring af udstillingerne svarer i princippet til støtten til lokale fødevareproducenter. Det vil ikke kun øge velstanden hos gruppen af lokale kunstne re, det vil også gøre byen mere attraktiv for bosætning af borgere med højere indkomst. Omrdefornyelsen kan også støtte lokale virksomheder ved at inddrage kreative kompetencer og vi den om design i udviklingen af nye produkter, s de fr en højere værdi.

14 Turisme Flere rapporter peger p turismen som et af de store poten tialer, der kan give et løft i vækst og værdiskabelse i yder områderne af Danmark. Vi skal have flere oplevelser i Nakskov, s turisterne bliver i området. I dag kan det hele ses p én dag (lokal restaura tør). Det vil være en udfordring fremover at skabe et turistprodukt, som dels kan øge de eksisterende turisters døgnfor brug, dels kan tiltrække nye turister med et højere døgnfor brug... Turisterne kommer dog ikke af sig selv til Lolland, og der er en række fokuspunkter, som man m arbejde med for at skabe en øget vækst i turismen (kilde 9). I Nakskov er der et stort potentiale i udvikling af nye turistprodukter inden for natur og kultur. En udvikling som bør ses i sammenhæng med de enorme infrastrukturprojekter, som er pa vej. Natur Nærheden til naturen med mulighed for naturoplevelser og for fysisk udfoldelse er vigtig for styrkelse af sundhed og trivsel. Der et stort potentiale i Nakskov for bade turisme og bosætning, hvis man styrker indsatsen omkring naturpleje og naturgenopretning i landdistrikterne og i fjorden omkring Nakskov. Kystturisme, naturturisme og lystfiskeri kan tiltrække nye turistgrupper, som kan styrke helrsturismen og omsætnin gen i byens hoteller og restauranter. Omrdefornyelsen kan støtte og styrke de mange sm priva te og offentlige initiativer, som allerede er i gang med at ud vikle turismen i naturen omkring Nakskov. Omrdefornyelsen kan hente inspiration fra øer som Læsø og Bornholms der har lang erfaring med borgerinddragelse og brug af bade social kapital og oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Disse øer har startet en udvikling med baggrund i naturturisme og i andre forhold som ligner forholdene i Nak skov. OmrdefornyeIsen kan også samarbejde med videninstitutio ner som Skov & Landskab, Skov og Naturstyrelsen, Dan marks Naturfredningsforening og andre for at hente viden om naturbeskyttelse og naturgenopretning, som kan påvirke omrdefornyelsen. Lolland Kommune har allerede i dag et samarbejde med Skov og Naturstyrelsen om skovrejsn ing i Nakskov. L.. - -I

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv.

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Baggrunden for campingpladsens etablering for ca. 40 år siden, var en stigende velstand hvor store dele af befolkningen fik

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere