EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr.

Transkript

1 Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. 8/2003 EN GOD SKOLE Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen Danmarks Skolelederforening

2 INDHOLD FÆLLES MÅL, FORSKELLIGE ROLLER SKOLEBESTYRELSEN Tilsyn Principper Budget Andre beføjelser ET EKSEMPEL SÅDAN FÅR SKOLEN ET PRINCIP Mobning og trivsel Fra princip til handling SKOLELEDEREN Ledelsesvilkår Administrativ ledelse Personaleledelse Pædagogisk ledelse SAMARBEJDETS BETYDNING FOLKESKOLELOVENS 44 OG EN GOD SKOLE

3 FÆLLES MÅL, FORSKELLIGE ROLLER En god skole afhænger bl.a. af et godt samarbejde mellem skolebestyrelse og skoleleder. Derfor er det vigtigt, at begge parter ved, hvilke roller de skal udfylde. Disse roller er nærmere defineret i folkeskolelovens 44 og 45. Kort fortalt beskæftiger skolebestyrelsen sig med principperne for skolens drift, mens skolelederen træffer de konkrete beslutninger om, hvordan disse principper samt de overordnede retningslinier, der udstikkes nationalt og kommunalt føres ud i livet. Skolebestyrelsen består af repræsentanter for både elever, medarbejdere og forældre. Den er altså bestyrelse for hele skolen og er ikke bare et organ, der varetager forældrenes interesser. På samme måde er skolelederen leder for hele skolen. Det gode samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolelederen bygger på erkendelsen af, at alle arbejder for samme sag, nemlig at skabe så god en skole som muligt. Begge parter må imidlertid også erkende, at de arbejder frem mod dette fælles mål ud fra forskellige forudsætninger. Forældrene i skolebestyrelsen er valgt som forældre altså som læg folk, og ikke som eksperter. Derfor kan og skal de ikke beskæftige sig med detaljer vedrørende skolens drift, men med de overordnede linier. Skolelederen har ansvaret for hele skolens virksomhed og må tage mange hensyn, men han/hun skal loyalt forsøge at føre bestyrelsens visioner ud i livet. Det indebærer bl.a., at drøftelserne i skolebestyrelsen ikke bør forsvinde i tekniske detaljer. Skal samarbejdet mellem skoleleder og skolebestyrelse blive godt, er det vigtigt at få skabt en fornuftig balance mellem den professionelle tilgang fra skolens ledelse og ansatte og den dynamik og de idéer, der bliver tilført fra forældre og elever! Erfaringen viser, at hvis parterne kender og respekterer hinandens kompetencer, vil det være en fordel at få flest mulige drøftelser og beslutninger lagt i skolebestyrelsen. EN GOD SKOLE 3

4 SKOLEBESTYRELSEN Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen følgende beføj elser: Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolen Skolebestyrelsen udformer principper for skolens drift Skolebestyrelsen godkender skolens budget Skolebestyrelsen godkender skolens undervisningsmidler Skolebestyrelsen godkender skolens ordensregler Skolebestyrelsen udtaler sig om ansættelse af lærere og ledere Skolebestyrelsen udarbejder forslag om skolens læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trinmål og slutmål Ved strukturændringer, fx indførelse af fælles skoleledelse/skolebestyrelse for flere skoler, kan skolebestyrelsen ved de berørte skoler udtale sig Det fremgår af dagsordenen for skolebestyrelses møderne, hvilke sager skolebestyrelsen beskæftiger sig med. Det er skolebestyrelsesformanden, der fastsætter dagsordenen, mens skolelederen som sekretær for skolebestyrelsen sørger for at udsende indkaldelse med dagsorden og bilag til medlemmerne. Tilsyn Skolebestyrelsens tilsynsforpligtelse gælder både skolens fysiske rammer inklusive en eventuel SFO, legeplads, sportsplads osv. og de aktiviteter, der foregår på skolen: undervisning, aktiviteter i SFO, leg i frikvarterer og pauser osv. Tilsynet foregår via skolelederen og ved at han/hun på skolebestyrelsens møder gør rede for tilstanden på de områder, bestyrelsen ønsker at beskæftige sig med, eller ved at skolelederen af egen drift orienterer skolebestyrelsen. 4 EN GOD SKOLE

5 Det kan fx være tilsynet med børnene i frikvartererne, engelskundervisningens afvikling, støjniveauet i SFO en eller et hvilket som helst andet emne, som vedrører de aktiviteter, der foregår på skolen, og skolens fysiske indretning. Desuden holder skolelederen skolebestyrelsen underrettet om de problemer, der måtte opstå på skolen, herunder eventuelle klager fra forældre. Skal det gode samarbejde etableres, er det vigtigt, at alle forhold i forbindelse med skolen kan drøftes frit i skolebestyrelsen. De tilstedeværende ved møderne er til gengæld forpligtet til ikke at lade fortrolige oplysninger gå videre til tredjemand. Det indebærer, at skolelederen er åben over for skolebestyrelsen og loyalt redegør for eventuelle problemer, ligesom bestyrelsen bør respektere ledelsens faglige suverænitet og derfor holde sig til de generelle aspekter i sagerne. Skolelederens orientering finder ofte sted på to planer over for formanden og over for skolebestyrelsen som helhed. Ved at holde tæt og god kontakt til formanden sikres, at denne får det optimale grundlag for at fungere som formand for skolebestyrelsen. Principper Skolebestyrelsens principper er ét af de vigtigste styringsredskaber, bestyrelsen har til sin rådighed. Et princip er en retningspil for den vej, skolen skal styres. Det skal være formuleret sådan, at skolelederen har nogle valgmuligheder, når han skal anvende princippet i praksis. Folkeskoleloven angiver en række områder, som skolebestyrelsen skal udarbejde principper for: Arbejdets fordeling mellem lærerne Skole/hjem-samarbejdet. Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Fællesarrangementer (lejrskoler, skolerejser mv.) SFO ens virksomhed Herudover kan skolebestyrelsen udarbejde principper for skolens øvrige virksomhed. Budget Skolens budget er et vigtigt styringsredskab for skolebestyrelsen. Budgettet skal udarbejdes inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Det betyder fx, at hvis kommunalbestyrelsen har opdelt bevillingen til skolen i puljer til lønninger, bygningsvedligeholdelse og driftsudgifter, kan skolebestyrelsen ikke flytte penge fra den ene pulje til den anden. På den anden side betyder det også, at hvis kommunalbestyrelsen har udlagt den fulde budgetkompetence til skolen (populært sagt: har givet skolen en pose penge), står det skolebestyrelsen frit for at flytte midler fra den en konto til en anden. Undervisningens organisering (fx timetal på hvert klassetrin, valg fag, specialundervisning, placering af eleverne i klasser) EN GOD SKOLE 5

6 Det er skolelederens opgave at udarbejde forslag til budget ud fra de vedtagne principper og gøre skolebestyrelsen opmærksom på, hvilke ønsker, der eventuelt ikke lader sig føre ud i livet på grund af regler og overenskomster. Andre beføjelser Godkendelse af undervisningsmidler foregår på forskellig måde på skolerne, men normalt uddelegerer skolebestyrelsen dette til fx faglærerne, men under stadigt tilsyn af bestyrelsen. Ordensregler fastsættes af skolebestyrelsen, normalt efter udtalelse fra Pædagogisk Råd og Elevrådet. Det er kommunalbestyrelsen, der ansætter skolens lærere og ledere, men skolebestyrelsens udtaleret betyder, at den i de allerfleste kommuner har et stort ord at skulle have sagt ved ansættelser. Endelig kan skolebestyrelsen fremsende forslag til kommunalbestyrelsen i forbindelse med formuleringen af skolens læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen. Normalt vil udarbejdelsen af læseplanforslag og forslag til beskrivelser af undervisningen være et fælles projekt, som både Pædagogisk Råd, Elevrådet, skoleledelsen og skolebestyrelsen tager del i. I dette tilfælde kan man fx beslutte at spare på lønningskontoen (dvs. skære på antallet af lærertimer) og i stedet bruge pengene på fx undervisningsmidler, skolemøbler, lejrskoler eller skole/hjem-samarbejde. Under alle omstændigheder skal budgettet udarbejdes under hensyntagen til gældende regler og overenskomster. Fx begrænser aftaler om lærernes arbejdstid skolebestyrelsens (og skolelederens) muligheder for at omprioritere i budgettet. 6 EN GOD SKOLE

7 SÅDAN FÅR SKOLEN ET PRINCIP Dette er et eksempel på, hvordan skolebestyrelsen og skolelederen kan arbejde sammen: Mobning og trivsel På Lillekøbing Skole drøfter man i skolebestyrelsen de undersøgelser, der viser at hvert fjerde barn bliver mobbet i løbet af sin skoletid. Flere medlemmer af bestyrelsen mener ikke, mobning er et stort problem på skolen. Under drøftelsen er de to elevrepræsentanter, Jannie fra 8. klasse og elevrådsformanden Christian fra 9., mere aktive end sædvanligt. De kan fortælle om flere eksempler på mobning på skolen. Under indtryk af dette enes skolebestyrelsen om at undersøge sagen nærmere, og om at skolen bør optrappe sit arbejde for at hindre mobning. På det næste skolebestyrelsesmøde har formanden sat sagen på dagsordenen. Han har bedt skolelederen om et mundtligt oplæg, som støttes af et papir til skolebestyrelsen med hovedpunkterne. Herefter drøfter skolebestyrelsen sagen, og det viser sig, at der er nogenlunde enighed om de store linier, men i nogle detaljer er der uenighed mellem de enkelte medlemmer. Drøftelsen munder ud i en beslutning om at nedsætte et udvalg, som skal udarbejde et konkret forslag til et princip for skolens arbejde for at fremme trivslen på skolen og hindre mobning. Forældrerepræsentanten Georg Hansen har flere gange forsøgt at rejse en debat om elevernes trivsel, da hans interesse for dette emne var én af hans grunde til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet. Han melder sig til udvalget. Efter nogen tøven meddeler også Lisbeth Knudsen og Jonna Henriksen, begge forældrerepræsentanter, at de gerne vil gå ind i udvalget. Skoleleder Henrik Ottesen træder også ind i udvalget, og personalerepræsentanterne meddeler, at de vil bede Pædagogisk Råd om at udpege en lærer til at deltage i udvalgsarbejdet. Endelig meddeler elevrådsformanden Christian, at Elevrådet gerne vil stille med et medlem til udvalget. Skolebestyrelsen beslutter, at Georg Hansen skal være tovholder i udvalget, og at han løbende skal EKSEMPEL EN GOD SKOLE 7

8 EKSEMPEL aflægge rapport om, hvordan det går med arbejdet. Pædagogisk Råd udpeger kontaktlæreren Birgit Justesen til at være medlem af udvalget, og i de kommende måneder arbejder udvalget med udkastet til princippet. På det første møde enes man hurtigt om, at der er brug for mere viden om mobningens omfang på skolen, og udvalget foreslår derfor skolebestyrelsen, at der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om dette på skolen. Det tilslutter skolebestyrelsen sig, og på det næste møde i udvalget drøfter man, hvordan undersøgelsen skal udformes. Udvalget beder Birgit Justesen om at forestå undersøgelsen, og efter et par måneder kan hun fremlægge resultatet af undersøgelsen for skolebestyrelsen. Det viser sig, at mobningen har et noget større omfang, end de fleste havde ventet. Og alle er enige om, at udformningen af et princip for bekæmpelse af mobning og en handlingsplan til fremme af trivsel på skolen nu skal have høj prioritet. Kort tid efter mødes udvalget igen, og man drøfter forskellige tiltag, som kan hindre mobning. Efter mødet laver skoleleder Henrik Ottesen et første udkast til princip, som han sender til Georg Hansen og til Elevrådet. De kommer med forskellige bemærkninger til forslaget. Henrik Ottesen retter forslaget til, så det tager hensyn til nogle af bemærkningerne. De øvrige sender han med ud til udvalget, da han indkalder til det næste møde. Skoleleder Henrik Ottesen og tovholder Georg Hansen har hele tiden holdt hinanden underrettet pr. mail og telefon om udviklingen i sagen. Og på hvert skolebestyrelsesmøde giver Georg Hansen en kort redegørelse for, hvor langt udvalget er i sit arbejde. Da udvalget er færdigt med sit udkast 8 EN GOD SKOLE

9 På det næste møde i skolebestyrelsen er udkastet til princip er sendt ud med dagsordenen, og det tager ikke lang tid for bestyrelsen at godkende dette som gældende princip med en enkelt lille rettelse, som var foreslået af Pædagogisk Råd. Fra princip til handling Afgørende er nu at få omsat de gode intentioner til handling. Skoleleder Henrik Ottesen drøfter først med medarbejderne, hvordan princippet bedst kan opfyldes, og han udarbejder en handleplan, der senere forelægges skolebestyrelsen til orientering. Handleplanen for god trivsel på skolen indeholder først og fremmest nogle adfærdsregler, som sikrer, at trivselen på skolen har gode kår, og det positive er omdrejningspunktet i relationer mellem eleverne. Den kan fx lyde således: På Lillekøbing Skole forventes det af alle, der benytter den, at de bidrager til god trivsel og et godt fællesskab ved: at gøre den til et godt sted, som det er værd at passe på! For at det lykkes, er det bl.a. nødvendigt, at alle gør deres for at: Vi passer på hinanden Vi er rolige i timerne Vi leger sammen i frikvartererne Vi gør os umage med at møde til tiden For at fremme virkeliggørelsen af handleplan for hele skolen, får skoleledelsen i alle teamsamtaler en status på klassernes trivsel. Desuden udarbejdes der med baggrund i arbejdet i de enkelte klasser en samlet status en gang om året til fremlæggelse i Pædagogisk Råd og herefter til orientering til skolebestyrelsen, der på den baggrund tager stilling til den fortsatte handleplan for trivsel hvert år. EKSEMPEL Sikre en god omgangstone Respektere andres forskelligheder Holde skolen pæn og ryddelig Holde skolen summende Overholde de anvisninger, som skolens ansatte giver Deltage aktivt i det fortsatte arbejde med at fremme den gode trivsel Herunder er det så meningen, at hver klasse noterer deres egen samværsaftale/trivselsplan, så man fx i 3. a aftaler, at: Vi er søde ved hinanden Vi hjælper hinanden EN GOD SKOLE 9

10 Skolelederen tager initia - tiv til, at der laves en handleplan for arbejdet med at skabe størst mulig trivsel i den enkelte klasse ved, at alle klasselærere/elever drøfter: Hvad er en god kammerat? Hvordan sikrer vi et godt miljø i klassen? Og hvilken opgave har den enkelte elev/ lærer/pædagog i den sammenhæng? Drøftelserne finder sted tidligt på skoleåret. Klasselæreren sammenskriver konklusionen, så den kan inddrages i forældrenes drøftelse på klassens første forældremøde. På forældremødet kan følgende drøftes: Hvad er en god kammerat? Hvordan sikrer vi et godt miljø i klassen? Hvilken opgave har den enkelte elev/lærer/ pædagog i den sammenhæng? Hvilken opgave har de enkelte forældre og den samlede forældregruppe for at støtte op om arbejdet med god trivsel? Og hvad gør vi, hvis et barn ikke trives? Herefter præsenteres forældrene for klassens konklusion til sammenligning og drøftelse af forældrenes og klassens holdninger. Og klasselæreren sammenskriver forældremødets konklusion til brug for det videre arbejde. Det er vigtigt at pointere over for eleverne og forældrene, at ansvaret ligger hos den enkelte. Det er derfor først og fremmest et spørgsmål om, hvad man selv kan gøre for at fremme den gode trivsel! På denne facon sikres, at trivsel bliver et fælles anliggende. Til sidst tages en afsluttende samtale i klassen, hvor eleverne har mulighed for at forholde sig til forældrenes holdninger. Og på grundlag af disse og tidligere drøftelser udarbejder klassen så sin egen plan for god trivsel. Denne plan revideres en gang om året indtil videre efter ovenstående opskrift. 10 EN GOD SKOLE

11 SKOLELEDEREN Oftest ledes en skole af et ledelsesteam, hvor ledelsesopgaverne er uddelegeret, men det er skolelederen, der har det endelige ansvar. I folkeskoleloven tildeles skolelederen bl.a. følgende beføjelser: Skolelederen er administrativ og pædagogisk leder af skolen Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte Skolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Skolelederen udarbejder forslag til skolebestyrelsen til principper og til skolens budget Skolelederen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever Ledelsesvilkår Skolelederen er skolens øverste leder og har ansvar for skolens daglige drift. Skolelederen varetager således den administrative, personalemæssige og pædagogiske ledelse af hele skolens virksomhed. Det er skolelederen, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende undervisningens tilrettelæggelse, og hvad angår skolens elever fx hvilke elever der skal gå i hvilke klasser eller disciplinære afgørelser over for elever, som har forbrudt sig mod skolens regler mm. Skolelederen er ansat af kommunalbestyrelsen og er dennes repræsentant på stedet. Samtidig er skolelederen ansvarlig over for skolebestyrelsen og skal sørge for, at dens beslutninger efterleves i skolens daglige liv. Både skoleleder (og skolebestyrelse) er underlagt nationale og lokale bestemmelser for styring og drift af folkeskolen, og alle afgørelser skal holde sig inden for disse rammer. Det gælder naturligvis rammerne i folkeskoleloven, herunder fastsættelsen af det årlige minimumstimetal for undervisningen mm. Skolelederen er også bundet af rammer, som ikke indgår i lovgivningen, fx aftaler om lærernes arbejdstid eller aftaler indgået i samarbejdsudvalg og lign. Desuden kan kommunalbestyrelsen fx beslutte et undervisningstimetal, der ligger højere end folkeskolelovens generelle bestemmelser, eller EN GOD SKOLE 11

12 fastlægge rammer for skolens budget, som også forpligter skoleleder og skolebestyrelse. Administrativ ledelse Skolelederens administrative opgaver omfatter bl.a. ansvaret for: Ressourcestyring både tid og penge Lønsumsstyring Skoleårets planlægning Bygninger og inventar Serviceopgaver Skolens egen administration Desuden har skolelederen ansvar for skolens budget og regnskab. Skolelederen fremlægger i skolebestyrelsen et forslag til budget med baggrund i bestyrelsens principper og løbende drøftelser. Godkendelsen af kommende års budget er skolebestyrelsens kompetence. Skolebestyrelsens indflydelse begrænser sig til råderummet, der er tilbage, når en række bundne udgifter som bestemt i de centrale og kommunale lønaftaler på lærerområdet, øvrige lønudgifter, lys, vand, varme, forsikringer mv. er budgetlagt. For at skolebestyrelsen får indsigt i, hvordan det vedtagne budget fungerer i hverdagen på skolen, kan det aftales, at skolelederen fremlægger økonomirapporter i bestyrelsen. Ligeledes fremlægger skolelederen årets regnskabsafslutning i skolebestyrelsen og indstiller samtidig, hvad et evt. overskud skal anvendes til, eller hvordan et evt. underskud skal dækkes ind i næste års budget. Personaleledelse Skolelederen er personaleleder og skal sørge for, at der hersker et godt arbejdsmiljø på skolen. Som personaleleder leder og fordeler han/hun arbejdet mellem skolens lærere og andet pædagogisk personale, SFO-personalet og det teknisk-administrative personale. Personaleledelse omfatter også: forvaltning af aftaler og overenskomster, forhandling af ny løn, udviklings- og teamsamtaler, sikring af arbejdsmiljø, deltagelse i møder i Pædagogisk Råd, MED-udvalg og sikkerhedsgruppe samt ansættelse af nyt personale. Ved ansættelse af lærere og ledere har skolebestyrelsen som nævnt udtaleret og -pligt. Skolebestyrelsen kan vælge at nedsætte et ansættelsesudvalg, hvor skolelederen eller en repræsentant for ledelsen (i tilfælde af ansættelse af ny skoleleder) samt forældre og medarbejdere er repræsenteret. Ansættelsesudvalgets indstilling behandles i skolebestyrelsen, som udtaler sig om forslaget til ansættelse, hvilket meddeles kommunen. Opstår der konflikter på skolen mellem fx lærere og forældre eller elever, har skolelederen ansvar for 12 EN GOD SKOLE

13 at løse dem, så der findes en løsning, som så vidt muligt alle parter kan leve med. Skolebestyrelsen har ingen mulighed for at gribe ind i konkrete sager, men kan bede skolelederen redegøre for, hvordan han/hun agter at løse/har løst konflikten, og der kan eventuelt udarbejdes principper for, hvordan lignende konflikter løses i fremtiden. Som pædagogisk leder bliver skolelederen rådgivet af Pædagogisk Råd og af Elevrådet, men disse har udelukkende rådgivende status. Pædagogisk ledelse Pædagogik og pædagogisk ledelse er alfa og omega for, om skolen af alle parter opleves som værende attraktiv og i god udvikling. I folkeskoleloven er hovedområderne for den pædagogiske ledelsesopgave beskrevet. Den omfatter for skolelederen bl.a. følgende: Skoleudvikling for hele skolens virksomhed også SFO Omsætning af teori til praksis Inspiration og motivation af medarbejderne Gennemførelse af teamsamtaler og udviklingssamtaler Dokumentation og evaluering Kontakt til Elevrådet om bl.a. undervisnings miljøet og sikkerhedsarbejdet Herudover stiller de forventninger, der er til skolen i dag om samarbejde i lærerteams og/eller pædagogteams samt med forvaltningen, lokalsamfund mv. krav til skolelederen om at kunne håndtere og lede relationer. Ansvaret for, at de mange interpersonelle relationer, der er på og omkring en skole, fungerer og lykkes er skoleledelsens og i sidste instans skolelederens. Netop her er det gode samarbejde i skolebestyrelsen en værdifuld støtte. Og når skolelederen fastlægger den pædagogiske linie, afspejler dette de principper, som skolebestyrelsen har udarbejdet. EN GOD SKOLE 13

14 SAMARBEJDETS BETYDNING Det gode samarbejde, baseret på tillid og en god kommunikation mellem skolebestyrelse og skoleledere og blandt skolens interessenter i øvrigt betyder, at man i fællesskab kan nå langt. Det gode samarbejde er synonymt med den gode skole. Skolelederen har en betydningsfuld opgave i form af at give oprigtig information om alle relevante forhold til skolebestyrelsen. På samme måde løses skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolens virksomhed bedst ved at gå i konstruktiv dialog. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for det gode og fremadrettede samarbejde. Da skolen er en kompleks størrelse, betyder det, at man bør fokusere på fælles mål og værdier frem for på modsætninger og uenigheder. Når ovenstående iagttages, og alle kender og respekterer»spillereglerne«, bliver arbejdet i skolebestyrelsen til gavn og glæde for de børn, vi holder skole for! 14 EN GOD SKOLE

15 FOLKESKOLELOVENS 44 OG Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. 40, stk. 2, nr. 2. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det om - fang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive ud talelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 10. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter mø det underskrives af de med-lemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lov-givningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 11. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 12. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 11. Skolens leder 45. Ved hver selvstændig skole ansættes en leder. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivleser, jf. 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. 40, stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever, gennem elevrådet, hvor et sådant forefindes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. EN GOD SKOLE 15

16 Skole og Samfund afholder kurser for skolebestyrelser og har udgivet en række publikationer med bl.a. vejledning og indføring i skolebestyrelsens arbejde. Se eller kontakt organisationen på tlf Danmarks Skolelederforening tilbyder vejledning og kurser for skoleledere i skoleudvikling, og hvordan man skaber grundlag for det gode samarbejde i bl.a. skolebestyrelsen. Se eller kontakt foreningen på tlf EN GOD SKOLE FOTOS: FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE PÅ SORTEDAMSKOLEN I KØBENHAVN FOTOGRAF: SØREN HARTVIG LAYOUT OG TRYK: ELBO GRAFISK A/S Danmarks Skolelederforening