Årsberetning og visioner ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning og visioner 2009-2010 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER"

Transkript

1 Årsberetning og visioner ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

2 Årsberetning og visioner Udgivet af Børnerådet, marts 2010 Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Foto: Forside og side 18: Mikael Rieck. Øvrige portrætfoto: Henrik Petit Tekst: Katrine Munch og Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat Publikationen kan læses på hvor den også kan bestilles. 2

3 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Forord / 5 ved Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen Visioner og aktiviteter 2010 / 6 Interview med Mads Roke Clausen / 8 Interview med Vibeke Borberg / 10 Interview med Ole Kyed / 12 Interview med Lisbeth Wilms / 14 Interview med Per B. Christensen / 16 Interview med Charlotte Palludan / 18 Aktiviteter 2009 / 20 Om Børnerådet / 21 Om Børnerådets Børneinfo / 22 3

4 4 L i s b e t h Z o r n i g Andersen er uddannet økonom. Hun er ansat som IT-strategisk rådgiver i Testhuset og ejer af Zornig Consult. Hun er desuden debattør og foredragsholder samt medlem af Det Sociale Netværk. Udpeget som formand for Børnerådet

5 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Forord 2010 bliver et spændende år for Børnerådet. Med fem nye medlemmer - heriblandt jeg selv - og to genudpegede medlemmer, er det i vid udstrækning et nyt hold, der nu skal videreføre, udvikle og forny rådets arbejde for at sikre børns rettigheder i Danmark. Det er en opgave, vi allerede er i gang med, og der er nok at tage fat på: Udsatte børns forhold kræver fortsat opmærksomhed. Barnets Reform træder i kraft, og Børnerådet vil holde et skarpt øje med, om initiativet er tilstrækkeligt i forhold til de udfordringer, der er på området. Årets første måneder har budt på to enkeltsager, der med al tydelighed viser behovet for en effektiv indsats. Den kriminelle lavalder er under pres. Børnerådet er modstander af at sænke den til 14 år. Børn, der begår kriminalitet, skal først og fremmest hjælpes - ikke straffes. Det synspunkt vil vi arbejde målrettet på at fremme i offentligheden såvel som på Christiansborg er internationalt fattigdomsår, og i Danmark er diskussionen om fattigdommens omfang og konsekvenser i fuld gang. Børnerådet vil sikre, at børn og unges perspektiv på fattigdom bliver synliggjort i videst mulige udstrækning. På disse og andre områder vil Børnerådet bidrage med indsigt, viden og holdninger til, hvordan vi kan sikre, at alle børn i Danmark får gode og trygge opvækstvilkår. Jeg glæder mig til at samarbejde med børn og unge, såvel som med politikere, myndigheder, organisationer, ildsjæle og andre borgere om at komme i gang med at virkeliggøre denne målsætning. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet 5

6 Visioner og aktiviteter 2010 Inddragelse af børn og unge Børnerådet vil give bredere grupper af børn en stemme i den offentlige debat. Derfor styrker vi vores dialog med børn i vidt forskellige situationer, b.la. børn af indsatte i fængsler, teenagemødre, børn og unge af asylansøgere, børn på børnehjem, børn og unge, der bliver mobbet og fængslede børn. Samtidig vil vi inspirere alle voksne, der har med børn at gøre, til at lytte til børn, give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger og på den måde sikre, at deres perspektiver i højere grad tages alvorligt, når der træffes beslutninger, der vedrører børn. Et panel for 5-6-årige Børnerådet er i færd med at etablere et statistisk repræsentativt panel, som består af børn i børnehavealderen. Ved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder skal panelet bidrage til at styrke Børnerådets viden om denne aldersgruppe. Det vil desuden give rådet bedre mulighed for at tale børnenes sag og udvikle konkrete initiativer til fordel for børnene. Børn og deres rettigheder i demokratiet Sammen med Institut for Menneskerettigheder planlægger Børnerådet et undervisningsprojekt, som skal gøre børn og unge bedre rustet til at tage del i et demokratisk samfunds mekanismer; først og fremmest ved at styrke kendskabet til de rettigheder, man som barn og som borger har i et demokrati. Civilsamfundet og nærmiljøets ansvar og muligheder Den offentlige sektors sikkerhedsnet har en hovedrolle i at sikre børn og unge trivsel, tryghed og udvikling. Men Børnerådet er optaget af, hvordan vi får alle aktører i samfundet til at bidrage til at løse denne vigtige opgave. Derfor vil Børnerådet i sine aktiviteter sætte et tværgående fokus på, hvordan det civile samfund og kræfter i det nære miljø kan aktiveres og styrkes i samarbejdet med offentlige myndigheder, institutioner osv. 6

7 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Nye undersøgelser i Børne- og Ungepanelet Børnerådet planlægger at gennemføre tre undersøgelser blandt panelets børn, der efter sommerferien starter i 5. klasse. Første undersøgelse er gennemført og offentliggøres i foråret 2010 med titlen 'Portræt af 4. klasse'. I undersøgelsen spørger vi ind til børnenes hverdag og oplevelser på områder som skoleliv, venner, familielivet, fritiden, livet i cyberspace mv. Undersøgelsen tegner således et bredt billede af danske børn i års-alderen. Næste undersøgelse er inspireret af det internationale fattigdomsår og den økonomiske krise. I denne undersøgelse stiller vi skarpt på panelbørnenes oplevelser af deres egne og deres familiers økonomiske resurser; velstand, knaphed, forbrug, mådehold, identitet og anerkendelse er blandt fokuspunkterne. Den offentliggøres i efteråret af panelets erfaringer med forskellige familie- og samlivsmodeller - herunder nye søskenderelationer. Den vigtige ungdomsuddannelse Der er alvorlige problemer med at fastholde unge i uddannelsessystemet, og stadig færre drenge afslutter en kvalificerende uddannelse. Det er en farlig udvikling, som Børnerådet vil bidrage til at bremse gennem forskellige aktiviteter i samarbejde med elever, skoler, lærere og forældre. Børn og fattigdom Børnerådet planlægger i samarbejde med Undervisningsministeriet at udvikle et debatog undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser. Materialet skal sætte fokus på og lægge op til en kritisk debat blandt eleverne om fattigdom og dens konsekvenser. Den tredje undersøgelse er endnu ikke planlagt. Blandt de mulige emner er en afdækning 7

8 særlige b Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden Hvis vi for alvor skal forbedre vilkårene for børn med særlige behov, skal vi inddrage civilsamfundet og tænke helhedsorienteret, mener Mads Roke Clausen MADS ROKE CLAUSEN er uddannet økonom. I dag arbejder han som direktør i Mødrehjælpen. Desuden er han medlem af Ungdommens Røde Kors Advisory Board, Mary Fondens ekspertpanel om vold i hjemmet, Frivilligrådet og bestyrelsesmedlem på Alexandra-kollegiet. Mads Roke Clausen er udpeget inden for området Børn med særlige behov. SOM DIREKTØR i Mødrehjælpen er Mads Roke Clausen i tæt kontakt med den gruppe af børn med særlige behov, som han er udpeget til at repræsentere i Børnerådet. I løbet af mine otte år i Mødrehjælpen har jeg set mange eksempler på familier, der ikke trives. Men jeg har også hørt en masse solstrålehistorier om familier, hvis liv ændres med god kontinuerlig og helhedsorienteret rådgivning, og den erfaring vil jeg tage med mig ind i Børnerådet, siger Mads Roke Clausen. For Mads Roke Clausen er det særligt vigtigt, at samfundet får øjnene op for de familier, der endnu ikke er helt derude, hvor problemerne stiger dem over hovedet, og hvor børnene bliver helt svigtet. De familier, hvor det er svært, 8

9 ehov ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner men hvor det ikke er helt galt, de tør i mange tilfælde ikke gå til kommunen. Det skyldes blandt andet, at kommunen har en dobbeltrolle og både skal være myndighed og hjælper på en og samme tid. Men det dur ikke at blande disse to rolle sammen, og vi ville kunne hjælpe mange flere familier, hvis vi organiserede hjælpen på en anden måde. Derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at kommunen er bedst til at løse alle opgaverne, mener Mads Roke Clausen. I mange år har Mads Roke Clausen beskæftiget sig med frivilligt arbejde, og derfor har han et særligt blik for, at civilsamfundet skal mere på banen i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i vores lovgivning og planlægning af den kommunale indsats husker på alle de resurser, der ligger i det civile samfund. Det ville være en stor gevinst for samfundet som helhed, hvis vi blev bedre til at udnytte dem, mener Mads Roke Clausen. sig selv. Han kunne godt tænke sig at se, hvad der ville ske, hvis vi blev bedre til at hjælpe hinanden i det nære samfund. I dag bor vi i sociale ghettoer, hvor de fattigste, middelklassen og overklassen ikke rigtig kommer hinanden ved. Hvis vi nu kunne bløde op for de barrierer, så de med resurser kunne hjælpe dem med færre muligheder, så tror jeg, at vi kunne imødekomme mange af de problemer, vi ser for en stor gruppe af udsatte børn i dag. Det er blandt andet noget af det, jeg vil arbejde hårdt for at gennemføre i min tid i Børnerådet, afslutter Mads Roke Clausen. Ifølge Mads Roke Clausen lever vi et samfund, hvor det enkelte individ er alt for optaget af 9

10 Børn skal have lov til at være børn Når børn under 15 skal være en del af det retslige system, er det et led i en uheldig udvikling, som går i retning af en voksengørelse af børn i Danmark, mener Vibeke Borberg V i b e k e B o r b e r g er uddannet cand. jur. og er advokat (H). I dag skriver hun ph.d. om offentlighed i retsplejen på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. Hun har skrevet speciale om tvangsfjernelse af børn og har omfattende procedureerfaring i bl.a. sager om tvangsfjernelser. Vibeke Borberg er udpeget inden for området Børns retsstilling. BØRN I DANMARK har fået sværere ved at være børn. Det mener Vibeke Borberg, der er nyt medlem af Børnerådet og udpeget til at varetage børns retsmæssige sikkerhed. Børn bliver gang på gang mødt ud fra voksne præmisser, blandt andet på retsområdet, men også inden for en lang række af andre områder, som eksempelvis internettet. Det, mener jeg, er med til at forkorte deres barndom, siger Vibeke Borberg. Særligt opmærksom er hun lige nu på regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder: På trods af, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der består af landets ypperste i forhold til viden om ungdomskriminalitet, vælger regeringen at gå stik imod deres anbefalinger og foreslå at sænke den kriminelle 10

11 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner lavalder. Lovgiverne mangler viljen til at lytte til eksperternes anbefalinger, og det, synes jeg, i den grad er beklageligt. Vibeke Borberg er uddannet jurist og har arbejdet som advokat med speciale i offentlig ret. Her har hun fået et bredt kendskab til blandt andet socialret samt børn og strafferet. I mit daglige virke har jeg været involveret i sager, der har handlet om børn. I den forbindelse har jeg været meget optaget af retskultur og retskommunikation. Det er vigtige områder, når det handler om børns rettigheder og vilkår, for vores retskultur og hele kommunikationen omkring den er sådan opbygget, at det stort set er umuligt for lægmand at gennemskue, hvad der er op og ned. Det er selvfølgelig endnu sværere for børn og unge, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi i Børnerådet pegede på som et problem, siger Vibeke Borberg. og unge bliver væsentligt forbedret. Her tænker jeg blandt andet på, at vi skal forhindre, at unge kriminelle får samme behandling som voksne kriminelle. Samtidig er det som sagt vigtigt for mig, at vi i Børnerådet gør opmærksom på, hvor uigennemsigtigt hele retsområdet er. Det gælder ikke kun for den almindelige dansker, at det kan være svært at gennemskue. De mennesker, der til daglig tager sig af retsspørgsmål vedrørende børn, som eksempelvis socialrådgivere, de har faktisk også tit svært ved at gennemskue lovtekster. Hvorfor skal det være så svært? spørger Vibeke Borberg. Når Vibeke Borberg i 2010 sætter sig til bords med de andre medlemmer af Børnerådet, har hun en klar agenda: Jeg synes, vi skal arbejde målrettet for, at vilkårene for kriminelle børn 11

12 s Medansvar kræver medinddragelse - men forudsætningen for medinddragelse er, at vi voksne lytter til vores børn og unge, og det kan vi blive meget bedre til, mener Ole Kyed Ole Kyed er psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk Kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog og er uddannet cand.pæd.psych. Ved siden af Børnerådet er Ole Kyed også medlem af UNICEF Danmarks Børneekspertpanel. Ole Kyed er udpeget inden for området Børns skoleliv. I SIT DAGLIGE VIRKE som privatpraktiserende psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk PPR oplever Ole Kyed, at rigtig mange børn og unge har noget på hjerte man skal bare spørge dem. Vi taler meget om, at børn og unge skal tage medansvar for deres liv og indgå i meningsfyldte samspil med deres omgivelser og netværk. Men for at de kan det, skal de have muligheden for at udtrykke deres tanker, og det kræver altså indimellem, at vi voksne stopper op og stiller spørgsmål. Rigtig mange børn og unge er virkelig gode til at udtrykke sig, men der findes også en stor gruppe, som har svært ved det. Og hvis de ikke kan fortælle os, hvordan de har det, så er vi nødt til at gå ind og kigge mere helhedsorienteret på, hvad deres trivsel 12

13 koleliv ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner og almene funktion fortæller os, forklarer Ole Kyed. Og netop dialogen mellem børn og voksne er et vigtigt fokuspunkt for Ole Kyed i hans arbejde i Børnerådet, hvor han sidder som genudpeget medlem. Der er en tendens til, at børnediskursen i voksenmunde meget ofte handler om vanskeligheder og begrænsninger frem for resurser. Børn og unge er utroligt resursestærke, og det tror jeg, vi skal prøve at fokusere lidt mere på. Samtidig oplever jeg, at vi i systemet er meget ivrige efter at diagnosticere os ud af problemerne. Den form for stigmatisering, synes jeg, vi skal bevæge os væk fra. I stedet skal vi blive bedre til at anerkende forskelligheder og være mere rummelige i forhold til individer og særlige livsvilkår, mener Ole Kyed. der ikke selv kan kommunikere eller direkte gøre opmærksom på deres problemer. Indimellem oplever vi, at der er en berøringsangst over for sårbare børn i vanskelige vilkår, og det er vigtigt, at vi fortsat råber op, når vi opdager den slags problematikker. Vi må hellere træde en voksen professionel én gang for meget over tæerne end svigte et enkelt barn, påpeger Ole Kyed og fortsætter: For mig er det vigtigt, at vi fortsat arbejder ud fra den dagsorden, som har været Børnerådets i mange år; nemlig at vi hele tiden har børneperspektivet i fokus. Med det udgangspunkt og med FN s Børnekonvention som ledetråd skal vi hele tiden være med til at påvirke de kontekster, børn og unge indgår i. For Ole Kyed handler rummelighed også om, at samfundet bliver bedre til at italesætte de sammenhænge, der kan være svære at håndtere. De sårbare og udsatte børn har vi i Børnerådet en særlig forpligtelse over for. Det er ofte dem, 13

14 Det er den tidlige forebyggende indsats, der virker Livsstilsproblemerne grundlægges allerede i barndommen, så det er vigtigt, at vi sætter ind fra begyndelsen og lærer vores børn at automatisere de gode vaner, mener Lisbeth Wilms Lisbeth Wilms er sygeplejerske og sundhedsplejerske. Gennem sit arbejde som leder af indsatsen vedr. sundhedspleje, sundhedsfremme og forebyggelse i Gentofte Kommune og databasen Børns Sundhed har hun fået stor viden om børn og børnefamiliers sundhed. Lisbeth Wilms er udpeget inden for området Børns sundhed. MED 18 ÅRS ERFARING som leder i sundhedsplejen og en formandspost for den kliniske database Børns Sundhed er Lisbeth Wilms godt klædt på til posten som rådsmedlem med fokus på børnesundhed. Og særligt balancen mellem den tidlige indsats og de udsatte børn er et vigtigt fokuspunkt for hende. Det er Børnerådets opgave at have det brede børneperspektiv, så der ikke er nogen børn, der bliver glemt. Vi skal være opmærksomme på, at de almindelige børn ikke forsvinder i snakken om de udsatte. Hvis det sker, tror jeg, vi vil se et boom i antallet af voksne med sundhedsproblemer, fordi vi glemte den tidlige indsats, advarer Lisbeth Wilms. 14

15 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Fordi børn i dag har så stor en kontaktflade i deres hverdag, er det vigtigt for Lisbeth Wilms at pointere, at børns vækstbetingelser og sundhed er et fælles ansvar. Der er en tendens til at overlade alt ansvaret til forældrene. Vi skal selvfølgelig styrke forældrene i deres roller, men samfundet har også et væsentligt ansvar. Personligt mener jeg for eksempel ikke, det alene er forældrenes ansvar, om børnene får ordentlig mad, siger Lisbeth Wilms og fortsætter: Langt de fleste voksne har frokostordninger på deres arbejde. Hvorfor skal børnene så sidde og bide i en leverpostejmad, der er varm og smurt for mange timer siden? spørger Lisbeth Wilms. For hende er det også vigtigt, at det nye Børneråd arbejder videre med mange af de gode initiativer, der blev taget i det gamle. Det er fornuftigt, at vi så vidt muligt sikrer kontinuitet og ikke bare går vores egne veje. Det, tror jeg, vi kommer længst med, slutter Lisbeth Wilms. I det daglige virke er Lisbeth Wilms ikke i tvivl om, hvad der er Børnerådets væsentligste opgave. Vi skal sikre børneperspektivet og være talerør for børn og unge. Det er vigtigt, at vi udvælger nogle centrale fokusområder, som vi kan gå i dybden med. 15

16 kultur Den sociale arv på kulturog fritidsområdet skal nedbrydes Ifølge Per B. Christensen bør det være et af de vigtigste fokuspunkter for Børnerådets arbejde fremover. Han mener, at hvis ikke børnene og de unge vil komme til kulturen, så må kulturen komme til dem Per B. Christensen er uddannet folkeskolelærer. I dag er han Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune. Fra 2001 til november 2009 var han formand for Børneog Kulturchefforeningen. Per B. Christensen er udpeget inden for området Børns kultur og fritidsliv. TIL DAGLIG er Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved kommune, og det er netop inden for børn og kultur, at han er udpeget som børnerådsmedlem. Med en lang professionel baggrund på området, først som folkeskolelærer og dernæst i lederstillinger i det offentlige, ved Per B. Christensen mere end de fleste om den kommunale hverdag på børneog ungeområdet. Når Børnerådet mødes i 2010, har Per B. Christensen nogle særlige fokuspunkter, han vil arbejde målrettet for. På kultur- og fritidsområdet ser vi desværre, at den sociale arv har godt fat, og det skal vi forsøge at gøre 16

17 fritidsliv ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner op med. Vi skal have særlig bevågenhed over for den gruppe af børn, hvor forældrene ikke magter at bidrage til de kulturelle udfordringer og deres børns sunde fritidsliv. Selvom Per B. Christensen mener, at det offentlige skal gribe ind i forhold til de særligt udsatte børn, er han samtidig stærk fortaler for, at forældrene og civilsamfundet ikke må blive spillet ud på sidelinjen i forhold til børnenes trivsel. Det er ikke alt, der hverken kan eller skal reguleres af den offentlige sektor. Civilsamfundet har også en vigtig og desværre ofte lidt overset rolle. Vi kan sagtens blive meget bedre til at bruge de resurser, der ligger i lokalsamfundet, så vi ikke bare overlader alt til kommunen, skolen eller daginstitutionen, opfordrer han. at der bliver sat en særlig dagsorden for de årige, og han ser Børnerådets Børne- og Ungepanel som et oplagt værktøj til at italesætte deres stemme. Det er vigtigt, at der bliver lyttet opmærksomt til den aldersgruppe, fordi det ofte er i pubertetsårene, at børnene falder fra. Mange af dem synes ikke, at vores tilbud er interessante nok, derfor må vi i dialog med den gruppe og finde ud af, hvordan vi kan blive endnu bedre til at engagere børnene og de unge, mener Per B. Christensen. På et overordnet plan er Per B. Christensen ikke i tvivl om, hvad Børnerådet skal kunne som organ. Det er vigtigt, at vi har en konsekvent og tydelig profil i diskussionen om børn og unge med en altid relevant og kvalificeret stemme. Og så skal vi altid tage børn og unges parti på en nuanceret og helhedsorienteret måde, siger Per B. Christensen. For ham er det en mærkesag, 17

18 opvækst u Børn har ret til at blive hørt Alt for mange sager om børn kommer aldrig ned i børnehøjde. Det er en af de ting, Børnerådet skal være med til at råde bod på, mener Charlotte Palludan C H A R L OT T E PA L L U DA N Kultursociolog, Ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitet Charlotte Palludan er udpeget inden for området Børns opvækst og udvikling. CHARLOTTE PALLUDAN er uddannet kultursociolog og ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Her forsker hun i børns liv med særlig vægt på børns liv i daginstitutionerne. Charlotte Palludan er genudpeget medlem af Børnerådet og meget ofte med i følgegruppen, når Børne- og Ungepanelet er i aktion. Og hun har mange emner, hun synes, det kunne være spændende at høre Børne- og Ungepanelets meninger om. Panelet er et helt unikt redskab til at få et billede af, hvad børn og unge går og tænker om en hel masse emner. Ikke kun emner, vi finder på, men også emner, som de selv byder ind med. Vores næste projekt i Børne- og Ungepanelet kommer til at handle om økonomi set i et 18

19 dvikling ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner børneperspektiv. Jeg kunne også godt tænke mig at spørge panelet om deres erfaringer med test i skolen og om deres oplevelser af og holdninger til den stigende ansvarliggørelse af familien i forhold til succes i skolesystemet. For Charlotte Palludan er der tre områder, som, hun mener, er særligt vigtige for Børnerådet at beskæftige sig med: Den stigende fattigdom, den kulturelle og sociale segregering og den aktuelle omlægning af det danske daginstitutions- og skolesystem. I forhold til det område, som jeg er udpeget på, nemlig børns opvækstvilkår, er det tre helt centrale emner. Der har virkelig været nogle sager, som Danmark kunne have håndteret langt bedre. Her tænker jeg blandt andet på områder som børn af asylansøgere og deres vilkår i det danske samfund, siger Charlotte Palludan. Men samtidig er det også vigtigt, at Børnerådet blander sig i konkrete sager, hvis behovet opstår. Vores opgave er også at bidrage til den offentlige debat. Ikke kun generelt men også nogle gange i forhold til konkrete sager, som kan kaste lys over vigtige principielle problemstillinger. Her skal vi byde ind med en saglig og velfunderet kritik. Det kan fx være i forhold til lovforslag på børneområdet, eller mere generelt i forhold til hele den måde børn og barndom diskuteres på i offentligheden. Vi skal hele tiden være med til at sætte tonen, så den ikke kammer over eller mister fokus, som vi har set det, bl.a. med debatten om den kriminelle lavalder, mener Charlotte Palludan. For Charlotte Palludan er det vigtigt, at Børnerådet på et overordnet plan er med til at sætte den politiske dagsorden og påvirke beslutningstagerne i retning af en bedre forståelse for børns og unges perspektiver. 19

20 009 Rapporter fra Børne- og Ungepanelet Mental og sundhed at føle man er noget værd Børn og Køn Børne- og Ungepanelets undersøgelser i et kønsperspektiv Skoletoiletter det burde der seriøst blive gjort noget ved Relationer mellem lærer og elever De er jo voksne og burde vide hvad de gør Andre udgivelser Børnerådets Rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder Det synes vi altså! En vifte af anbefalinger til forbedring af børns forhold i Danmark retten til frit at udtrykke sine synspunkter. - om inddragelse af børn og unge i demokratiet Diverse aktiviteter Børnerådet og Det Etiske Råds undervisnings- og demokratiprojekt Etisk Forum for Unge. Forummet består af unge fra hele landet, som i januar mødtes for at diskutere piercing, omskæring, tatovering og andre varige mærker på kroppen Børnerådet lancerede i foråret kampagnen Sig din mening med blandt andet en stilekonkurrence og præmieoverrækkelse ved indenrigs- og socialminister Karen Ellemann I august 2008 fremlagde regeringen sin rapport til FN s Børnekomité. Børnerådet offentliggjorde sin supplerende rapport i april 2009 Børnerådets to satspuljefinansierede projekter, Børneinfoen og Børneog Ungepanelet, blev evalueret, og satspuljepartierne besluttede at forlænge begge projekter 20

21 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Om Børnerådet Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger. Økonomi Børnerådet er på finansloven - i 2010 med en bevilling på 6,3 mio. kr., hvoraf halvdelen af budgettet udgøres af satspuljemidler. Beløbet dækker løn og driftsomkostninger for rådet og sekretariatet. Børnerådets øvrige aktiviteter finansieres med støtte fra fonde og i samarbejde med andre organisationer. Se mere i Børnerådets årsrapport på Sekretariatet Børnerådets daglige arbejde varetages af sekretariatet, der består af en sekretariatschef, faglige medarbejdere og kontorpersonale. Der er otte ansatte fordelt på 7,5 årsværk og jævnligt også en praktikant. Lovgrundlag Børnerådets arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med rådets lovgrundlag Bekendtgørelse om et Børneråd (Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006) Børnerådets opgaver Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat. Vi arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn. Vi beskæftiger os med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v. Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager. Læs mere Du kan læse mere om alle aktiviteter på Børnerådets hjemmeside 21

22 Børnerådets Børneinfo - en hjemmeside til børn og unge om rettigheder Børnerådets Børneinfo giver tips og gode råd om rettigheder og klageveje for børn og unge. Hjemmesiden ruster børn og unge til at stoppe overgreb og uretfærdigheder både når de selv kommer i klemme, og når deres venner og bekendte har brug for hjælp. Børneinfoen har tilbyder konkret faktahjælp og information om en lang række af temaer; alkohol, mobning, arbejde, sex, privatliv osv. Der er konkurrencer, voxpops, brevkasser og mulighed for at fortælle om sine egne oplevelser til hjælp, støtte og inspiration for andre unge. Hjemmesiden er en del af Projekt Børneinfo et initiativ, som har til formål at formidle konkret og brugbar viden om rettigheder til børn og unge. Under projektet har Børnerådet bl.a. afholdt en landsdækkende stilekonkurrence, gennemført en bred markedsføringskampagne om børneinfo.dk og udarbejdet et oplysningsmateriale om genopdragelsesrejser. 22

23 23

24 Børnerådets medlemmer L i s b e t h Z o r n i g Andersen IT strategisk rådgiver i Testhuset Ejer af Zornig Consult Foredragsholder og debattør Medlem af Det Sociale Netværk Formand for Børnerådet Lisbeth Wilms Leder af Sundhedsplejen og Børneterapien Gentofte Kommune Udpeget for området Børns sundhed Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Næstved Kommune Udpeget for området Børns kultur og fritidsliv M a d s R o k e Clausen Direktør i Mødrehjælpen Næstformand for Børnerådet Udpeget for området Børn med særlige behov Vibeke Borberg Advokat (H), Ph.d. Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Udpeget for området Børns retsstilling C h a r l ot t e Palludan Kultursociolog, Ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitet Udpeget for området Børns opvækst og udvikling Ole Kyed Psykolog, souschef Lyngby-Taarbæk Kommunes PPR Udpeget for området Børns skoleliv Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Telefon:

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅRSBERETNING OG VISIONER 2007-2008

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅRSBERETNING OG VISIONER 2007-2008 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER ÅRSBERETNING OG VISIONER 2007-2008 FOKUS PÅ BØRNENE Børnerådet har haft travlt i 2007. Levevilkårene for børn i Danmark har været til debat i mange sammenhænge, og i Børnerådet

Læs mere

De vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet

De vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet De vigtige voksne Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet Politisk uafhængigt Formanden Udpeges af ministeren Sekretariatet Består af 7 årsværk Årligt budget Ca. 6 mio. kr. (heraf ca. halvdelen

Læs mere

Årsberetning og visioner 2010-2011

Årsberetning og visioner 2010-2011 Årsberetning og visioner 2010-2011 ÅRSBERETNING OG VISIONER 2010-2011 1 Årsberetning og visioner 2010-2011 Udgivet af Børnerådet, april 2011 Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere