Årsberetning og visioner ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning og visioner 2009-2010 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER"

Transkript

1 Årsberetning og visioner ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER

2 Årsberetning og visioner Udgivet af Børnerådet, marts 2010 Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Foto: Forside og side 18: Mikael Rieck. Øvrige portrætfoto: Henrik Petit Tekst: Katrine Munch og Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat Publikationen kan læses på hvor den også kan bestilles. 2

3 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Forord / 5 ved Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen Visioner og aktiviteter 2010 / 6 Interview med Mads Roke Clausen / 8 Interview med Vibeke Borberg / 10 Interview med Ole Kyed / 12 Interview med Lisbeth Wilms / 14 Interview med Per B. Christensen / 16 Interview med Charlotte Palludan / 18 Aktiviteter 2009 / 20 Om Børnerådet / 21 Om Børnerådets Børneinfo / 22 3

4 4 L i s b e t h Z o r n i g Andersen er uddannet økonom. Hun er ansat som IT-strategisk rådgiver i Testhuset og ejer af Zornig Consult. Hun er desuden debattør og foredragsholder samt medlem af Det Sociale Netværk. Udpeget som formand for Børnerådet

5 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Forord 2010 bliver et spændende år for Børnerådet. Med fem nye medlemmer - heriblandt jeg selv - og to genudpegede medlemmer, er det i vid udstrækning et nyt hold, der nu skal videreføre, udvikle og forny rådets arbejde for at sikre børns rettigheder i Danmark. Det er en opgave, vi allerede er i gang med, og der er nok at tage fat på: Udsatte børns forhold kræver fortsat opmærksomhed. Barnets Reform træder i kraft, og Børnerådet vil holde et skarpt øje med, om initiativet er tilstrækkeligt i forhold til de udfordringer, der er på området. Årets første måneder har budt på to enkeltsager, der med al tydelighed viser behovet for en effektiv indsats. Den kriminelle lavalder er under pres. Børnerådet er modstander af at sænke den til 14 år. Børn, der begår kriminalitet, skal først og fremmest hjælpes - ikke straffes. Det synspunkt vil vi arbejde målrettet på at fremme i offentligheden såvel som på Christiansborg er internationalt fattigdomsår, og i Danmark er diskussionen om fattigdommens omfang og konsekvenser i fuld gang. Børnerådet vil sikre, at børn og unges perspektiv på fattigdom bliver synliggjort i videst mulige udstrækning. På disse og andre områder vil Børnerådet bidrage med indsigt, viden og holdninger til, hvordan vi kan sikre, at alle børn i Danmark får gode og trygge opvækstvilkår. Jeg glæder mig til at samarbejde med børn og unge, såvel som med politikere, myndigheder, organisationer, ildsjæle og andre borgere om at komme i gang med at virkeliggøre denne målsætning. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet 5

6 Visioner og aktiviteter 2010 Inddragelse af børn og unge Børnerådet vil give bredere grupper af børn en stemme i den offentlige debat. Derfor styrker vi vores dialog med børn i vidt forskellige situationer, b.la. børn af indsatte i fængsler, teenagemødre, børn og unge af asylansøgere, børn på børnehjem, børn og unge, der bliver mobbet og fængslede børn. Samtidig vil vi inspirere alle voksne, der har med børn at gøre, til at lytte til børn, give dem mulighed for at udtrykke deres holdninger og på den måde sikre, at deres perspektiver i højere grad tages alvorligt, når der træffes beslutninger, der vedrører børn. Et panel for 5-6-årige Børnerådet er i færd med at etablere et statistisk repræsentativt panel, som består af børn i børnehavealderen. Ved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder skal panelet bidrage til at styrke Børnerådets viden om denne aldersgruppe. Det vil desuden give rådet bedre mulighed for at tale børnenes sag og udvikle konkrete initiativer til fordel for børnene. Børn og deres rettigheder i demokratiet Sammen med Institut for Menneskerettigheder planlægger Børnerådet et undervisningsprojekt, som skal gøre børn og unge bedre rustet til at tage del i et demokratisk samfunds mekanismer; først og fremmest ved at styrke kendskabet til de rettigheder, man som barn og som borger har i et demokrati. Civilsamfundet og nærmiljøets ansvar og muligheder Den offentlige sektors sikkerhedsnet har en hovedrolle i at sikre børn og unge trivsel, tryghed og udvikling. Men Børnerådet er optaget af, hvordan vi får alle aktører i samfundet til at bidrage til at løse denne vigtige opgave. Derfor vil Børnerådet i sine aktiviteter sætte et tværgående fokus på, hvordan det civile samfund og kræfter i det nære miljø kan aktiveres og styrkes i samarbejdet med offentlige myndigheder, institutioner osv. 6

7 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Nye undersøgelser i Børne- og Ungepanelet Børnerådet planlægger at gennemføre tre undersøgelser blandt panelets børn, der efter sommerferien starter i 5. klasse. Første undersøgelse er gennemført og offentliggøres i foråret 2010 med titlen 'Portræt af 4. klasse'. I undersøgelsen spørger vi ind til børnenes hverdag og oplevelser på områder som skoleliv, venner, familielivet, fritiden, livet i cyberspace mv. Undersøgelsen tegner således et bredt billede af danske børn i års-alderen. Næste undersøgelse er inspireret af det internationale fattigdomsår og den økonomiske krise. I denne undersøgelse stiller vi skarpt på panelbørnenes oplevelser af deres egne og deres familiers økonomiske resurser; velstand, knaphed, forbrug, mådehold, identitet og anerkendelse er blandt fokuspunkterne. Den offentliggøres i efteråret af panelets erfaringer med forskellige familie- og samlivsmodeller - herunder nye søskenderelationer. Den vigtige ungdomsuddannelse Der er alvorlige problemer med at fastholde unge i uddannelsessystemet, og stadig færre drenge afslutter en kvalificerende uddannelse. Det er en farlig udvikling, som Børnerådet vil bidrage til at bremse gennem forskellige aktiviteter i samarbejde med elever, skoler, lærere og forældre. Børn og fattigdom Børnerådet planlægger i samarbejde med Undervisningsministeriet at udvikle et debatog undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser. Materialet skal sætte fokus på og lægge op til en kritisk debat blandt eleverne om fattigdom og dens konsekvenser. Den tredje undersøgelse er endnu ikke planlagt. Blandt de mulige emner er en afdækning 7

8 særlige b Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden Hvis vi for alvor skal forbedre vilkårene for børn med særlige behov, skal vi inddrage civilsamfundet og tænke helhedsorienteret, mener Mads Roke Clausen MADS ROKE CLAUSEN er uddannet økonom. I dag arbejder han som direktør i Mødrehjælpen. Desuden er han medlem af Ungdommens Røde Kors Advisory Board, Mary Fondens ekspertpanel om vold i hjemmet, Frivilligrådet og bestyrelsesmedlem på Alexandra-kollegiet. Mads Roke Clausen er udpeget inden for området Børn med særlige behov. SOM DIREKTØR i Mødrehjælpen er Mads Roke Clausen i tæt kontakt med den gruppe af børn med særlige behov, som han er udpeget til at repræsentere i Børnerådet. I løbet af mine otte år i Mødrehjælpen har jeg set mange eksempler på familier, der ikke trives. Men jeg har også hørt en masse solstrålehistorier om familier, hvis liv ændres med god kontinuerlig og helhedsorienteret rådgivning, og den erfaring vil jeg tage med mig ind i Børnerådet, siger Mads Roke Clausen. For Mads Roke Clausen er det særligt vigtigt, at samfundet får øjnene op for de familier, der endnu ikke er helt derude, hvor problemerne stiger dem over hovedet, og hvor børnene bliver helt svigtet. De familier, hvor det er svært, 8

9 ehov ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner men hvor det ikke er helt galt, de tør i mange tilfælde ikke gå til kommunen. Det skyldes blandt andet, at kommunen har en dobbeltrolle og både skal være myndighed og hjælper på en og samme tid. Men det dur ikke at blande disse to rolle sammen, og vi ville kunne hjælpe mange flere familier, hvis vi organiserede hjælpen på en anden måde. Derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at kommunen er bedst til at løse alle opgaverne, mener Mads Roke Clausen. I mange år har Mads Roke Clausen beskæftiget sig med frivilligt arbejde, og derfor har han et særligt blik for, at civilsamfundet skal mere på banen i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i vores lovgivning og planlægning af den kommunale indsats husker på alle de resurser, der ligger i det civile samfund. Det ville være en stor gevinst for samfundet som helhed, hvis vi blev bedre til at udnytte dem, mener Mads Roke Clausen. sig selv. Han kunne godt tænke sig at se, hvad der ville ske, hvis vi blev bedre til at hjælpe hinanden i det nære samfund. I dag bor vi i sociale ghettoer, hvor de fattigste, middelklassen og overklassen ikke rigtig kommer hinanden ved. Hvis vi nu kunne bløde op for de barrierer, så de med resurser kunne hjælpe dem med færre muligheder, så tror jeg, at vi kunne imødekomme mange af de problemer, vi ser for en stor gruppe af udsatte børn i dag. Det er blandt andet noget af det, jeg vil arbejde hårdt for at gennemføre i min tid i Børnerådet, afslutter Mads Roke Clausen. Ifølge Mads Roke Clausen lever vi et samfund, hvor det enkelte individ er alt for optaget af 9

10 Børn skal have lov til at være børn Når børn under 15 skal være en del af det retslige system, er det et led i en uheldig udvikling, som går i retning af en voksengørelse af børn i Danmark, mener Vibeke Borberg V i b e k e B o r b e r g er uddannet cand. jur. og er advokat (H). I dag skriver hun ph.d. om offentlighed i retsplejen på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. Hun har skrevet speciale om tvangsfjernelse af børn og har omfattende procedureerfaring i bl.a. sager om tvangsfjernelser. Vibeke Borberg er udpeget inden for området Børns retsstilling. BØRN I DANMARK har fået sværere ved at være børn. Det mener Vibeke Borberg, der er nyt medlem af Børnerådet og udpeget til at varetage børns retsmæssige sikkerhed. Børn bliver gang på gang mødt ud fra voksne præmisser, blandt andet på retsområdet, men også inden for en lang række af andre områder, som eksempelvis internettet. Det, mener jeg, er med til at forkorte deres barndom, siger Vibeke Borberg. Særligt opmærksom er hun lige nu på regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder: På trods af, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der består af landets ypperste i forhold til viden om ungdomskriminalitet, vælger regeringen at gå stik imod deres anbefalinger og foreslå at sænke den kriminelle 10

11 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner lavalder. Lovgiverne mangler viljen til at lytte til eksperternes anbefalinger, og det, synes jeg, i den grad er beklageligt. Vibeke Borberg er uddannet jurist og har arbejdet som advokat med speciale i offentlig ret. Her har hun fået et bredt kendskab til blandt andet socialret samt børn og strafferet. I mit daglige virke har jeg været involveret i sager, der har handlet om børn. I den forbindelse har jeg været meget optaget af retskultur og retskommunikation. Det er vigtige områder, når det handler om børns rettigheder og vilkår, for vores retskultur og hele kommunikationen omkring den er sådan opbygget, at det stort set er umuligt for lægmand at gennemskue, hvad der er op og ned. Det er selvfølgelig endnu sværere for børn og unge, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi i Børnerådet pegede på som et problem, siger Vibeke Borberg. og unge bliver væsentligt forbedret. Her tænker jeg blandt andet på, at vi skal forhindre, at unge kriminelle får samme behandling som voksne kriminelle. Samtidig er det som sagt vigtigt for mig, at vi i Børnerådet gør opmærksom på, hvor uigennemsigtigt hele retsområdet er. Det gælder ikke kun for den almindelige dansker, at det kan være svært at gennemskue. De mennesker, der til daglig tager sig af retsspørgsmål vedrørende børn, som eksempelvis socialrådgivere, de har faktisk også tit svært ved at gennemskue lovtekster. Hvorfor skal det være så svært? spørger Vibeke Borberg. Når Vibeke Borberg i 2010 sætter sig til bords med de andre medlemmer af Børnerådet, har hun en klar agenda: Jeg synes, vi skal arbejde målrettet for, at vilkårene for kriminelle børn 11

12 s Medansvar kræver medinddragelse - men forudsætningen for medinddragelse er, at vi voksne lytter til vores børn og unge, og det kan vi blive meget bedre til, mener Ole Kyed Ole Kyed er psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk Kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog og er uddannet cand.pæd.psych. Ved siden af Børnerådet er Ole Kyed også medlem af UNICEF Danmarks Børneekspertpanel. Ole Kyed er udpeget inden for området Børns skoleliv. I SIT DAGLIGE VIRKE som privatpraktiserende psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk PPR oplever Ole Kyed, at rigtig mange børn og unge har noget på hjerte man skal bare spørge dem. Vi taler meget om, at børn og unge skal tage medansvar for deres liv og indgå i meningsfyldte samspil med deres omgivelser og netværk. Men for at de kan det, skal de have muligheden for at udtrykke deres tanker, og det kræver altså indimellem, at vi voksne stopper op og stiller spørgsmål. Rigtig mange børn og unge er virkelig gode til at udtrykke sig, men der findes også en stor gruppe, som har svært ved det. Og hvis de ikke kan fortælle os, hvordan de har det, så er vi nødt til at gå ind og kigge mere helhedsorienteret på, hvad deres trivsel 12

13 koleliv ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner og almene funktion fortæller os, forklarer Ole Kyed. Og netop dialogen mellem børn og voksne er et vigtigt fokuspunkt for Ole Kyed i hans arbejde i Børnerådet, hvor han sidder som genudpeget medlem. Der er en tendens til, at børnediskursen i voksenmunde meget ofte handler om vanskeligheder og begrænsninger frem for resurser. Børn og unge er utroligt resursestærke, og det tror jeg, vi skal prøve at fokusere lidt mere på. Samtidig oplever jeg, at vi i systemet er meget ivrige efter at diagnosticere os ud af problemerne. Den form for stigmatisering, synes jeg, vi skal bevæge os væk fra. I stedet skal vi blive bedre til at anerkende forskelligheder og være mere rummelige i forhold til individer og særlige livsvilkår, mener Ole Kyed. der ikke selv kan kommunikere eller direkte gøre opmærksom på deres problemer. Indimellem oplever vi, at der er en berøringsangst over for sårbare børn i vanskelige vilkår, og det er vigtigt, at vi fortsat råber op, når vi opdager den slags problematikker. Vi må hellere træde en voksen professionel én gang for meget over tæerne end svigte et enkelt barn, påpeger Ole Kyed og fortsætter: For mig er det vigtigt, at vi fortsat arbejder ud fra den dagsorden, som har været Børnerådets i mange år; nemlig at vi hele tiden har børneperspektivet i fokus. Med det udgangspunkt og med FN s Børnekonvention som ledetråd skal vi hele tiden være med til at påvirke de kontekster, børn og unge indgår i. For Ole Kyed handler rummelighed også om, at samfundet bliver bedre til at italesætte de sammenhænge, der kan være svære at håndtere. De sårbare og udsatte børn har vi i Børnerådet en særlig forpligtelse over for. Det er ofte dem, 13

14 Det er den tidlige forebyggende indsats, der virker Livsstilsproblemerne grundlægges allerede i barndommen, så det er vigtigt, at vi sætter ind fra begyndelsen og lærer vores børn at automatisere de gode vaner, mener Lisbeth Wilms Lisbeth Wilms er sygeplejerske og sundhedsplejerske. Gennem sit arbejde som leder af indsatsen vedr. sundhedspleje, sundhedsfremme og forebyggelse i Gentofte Kommune og databasen Børns Sundhed har hun fået stor viden om børn og børnefamiliers sundhed. Lisbeth Wilms er udpeget inden for området Børns sundhed. MED 18 ÅRS ERFARING som leder i sundhedsplejen og en formandspost for den kliniske database Børns Sundhed er Lisbeth Wilms godt klædt på til posten som rådsmedlem med fokus på børnesundhed. Og særligt balancen mellem den tidlige indsats og de udsatte børn er et vigtigt fokuspunkt for hende. Det er Børnerådets opgave at have det brede børneperspektiv, så der ikke er nogen børn, der bliver glemt. Vi skal være opmærksomme på, at de almindelige børn ikke forsvinder i snakken om de udsatte. Hvis det sker, tror jeg, vi vil se et boom i antallet af voksne med sundhedsproblemer, fordi vi glemte den tidlige indsats, advarer Lisbeth Wilms. 14

15 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Fordi børn i dag har så stor en kontaktflade i deres hverdag, er det vigtigt for Lisbeth Wilms at pointere, at børns vækstbetingelser og sundhed er et fælles ansvar. Der er en tendens til at overlade alt ansvaret til forældrene. Vi skal selvfølgelig styrke forældrene i deres roller, men samfundet har også et væsentligt ansvar. Personligt mener jeg for eksempel ikke, det alene er forældrenes ansvar, om børnene får ordentlig mad, siger Lisbeth Wilms og fortsætter: Langt de fleste voksne har frokostordninger på deres arbejde. Hvorfor skal børnene så sidde og bide i en leverpostejmad, der er varm og smurt for mange timer siden? spørger Lisbeth Wilms. For hende er det også vigtigt, at det nye Børneråd arbejder videre med mange af de gode initiativer, der blev taget i det gamle. Det er fornuftigt, at vi så vidt muligt sikrer kontinuitet og ikke bare går vores egne veje. Det, tror jeg, vi kommer længst med, slutter Lisbeth Wilms. I det daglige virke er Lisbeth Wilms ikke i tvivl om, hvad der er Børnerådets væsentligste opgave. Vi skal sikre børneperspektivet og være talerør for børn og unge. Det er vigtigt, at vi udvælger nogle centrale fokusområder, som vi kan gå i dybden med. 15

16 kultur Den sociale arv på kulturog fritidsområdet skal nedbrydes Ifølge Per B. Christensen bør det være et af de vigtigste fokuspunkter for Børnerådets arbejde fremover. Han mener, at hvis ikke børnene og de unge vil komme til kulturen, så må kulturen komme til dem Per B. Christensen er uddannet folkeskolelærer. I dag er han Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune. Fra 2001 til november 2009 var han formand for Børneog Kulturchefforeningen. Per B. Christensen er udpeget inden for området Børns kultur og fritidsliv. TIL DAGLIG er Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved kommune, og det er netop inden for børn og kultur, at han er udpeget som børnerådsmedlem. Med en lang professionel baggrund på området, først som folkeskolelærer og dernæst i lederstillinger i det offentlige, ved Per B. Christensen mere end de fleste om den kommunale hverdag på børneog ungeområdet. Når Børnerådet mødes i 2010, har Per B. Christensen nogle særlige fokuspunkter, han vil arbejde målrettet for. På kultur- og fritidsområdet ser vi desværre, at den sociale arv har godt fat, og det skal vi forsøge at gøre 16

17 fritidsliv ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner op med. Vi skal have særlig bevågenhed over for den gruppe af børn, hvor forældrene ikke magter at bidrage til de kulturelle udfordringer og deres børns sunde fritidsliv. Selvom Per B. Christensen mener, at det offentlige skal gribe ind i forhold til de særligt udsatte børn, er han samtidig stærk fortaler for, at forældrene og civilsamfundet ikke må blive spillet ud på sidelinjen i forhold til børnenes trivsel. Det er ikke alt, der hverken kan eller skal reguleres af den offentlige sektor. Civilsamfundet har også en vigtig og desværre ofte lidt overset rolle. Vi kan sagtens blive meget bedre til at bruge de resurser, der ligger i lokalsamfundet, så vi ikke bare overlader alt til kommunen, skolen eller daginstitutionen, opfordrer han. at der bliver sat en særlig dagsorden for de årige, og han ser Børnerådets Børne- og Ungepanel som et oplagt værktøj til at italesætte deres stemme. Det er vigtigt, at der bliver lyttet opmærksomt til den aldersgruppe, fordi det ofte er i pubertetsårene, at børnene falder fra. Mange af dem synes ikke, at vores tilbud er interessante nok, derfor må vi i dialog med den gruppe og finde ud af, hvordan vi kan blive endnu bedre til at engagere børnene og de unge, mener Per B. Christensen. På et overordnet plan er Per B. Christensen ikke i tvivl om, hvad Børnerådet skal kunne som organ. Det er vigtigt, at vi har en konsekvent og tydelig profil i diskussionen om børn og unge med en altid relevant og kvalificeret stemme. Og så skal vi altid tage børn og unges parti på en nuanceret og helhedsorienteret måde, siger Per B. Christensen. For ham er det en mærkesag, 17

18 opvækst u Børn har ret til at blive hørt Alt for mange sager om børn kommer aldrig ned i børnehøjde. Det er en af de ting, Børnerådet skal være med til at råde bod på, mener Charlotte Palludan C H A R L OT T E PA L L U DA N Kultursociolog, Ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitet Charlotte Palludan er udpeget inden for området Børns opvækst og udvikling. CHARLOTTE PALLUDAN er uddannet kultursociolog og ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Her forsker hun i børns liv med særlig vægt på børns liv i daginstitutionerne. Charlotte Palludan er genudpeget medlem af Børnerådet og meget ofte med i følgegruppen, når Børne- og Ungepanelet er i aktion. Og hun har mange emner, hun synes, det kunne være spændende at høre Børne- og Ungepanelets meninger om. Panelet er et helt unikt redskab til at få et billede af, hvad børn og unge går og tænker om en hel masse emner. Ikke kun emner, vi finder på, men også emner, som de selv byder ind med. Vores næste projekt i Børne- og Ungepanelet kommer til at handle om økonomi set i et 18

19 dvikling ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner børneperspektiv. Jeg kunne også godt tænke mig at spørge panelet om deres erfaringer med test i skolen og om deres oplevelser af og holdninger til den stigende ansvarliggørelse af familien i forhold til succes i skolesystemet. For Charlotte Palludan er der tre områder, som, hun mener, er særligt vigtige for Børnerådet at beskæftige sig med: Den stigende fattigdom, den kulturelle og sociale segregering og den aktuelle omlægning af det danske daginstitutions- og skolesystem. I forhold til det område, som jeg er udpeget på, nemlig børns opvækstvilkår, er det tre helt centrale emner. Der har virkelig været nogle sager, som Danmark kunne have håndteret langt bedre. Her tænker jeg blandt andet på områder som børn af asylansøgere og deres vilkår i det danske samfund, siger Charlotte Palludan. Men samtidig er det også vigtigt, at Børnerådet blander sig i konkrete sager, hvis behovet opstår. Vores opgave er også at bidrage til den offentlige debat. Ikke kun generelt men også nogle gange i forhold til konkrete sager, som kan kaste lys over vigtige principielle problemstillinger. Her skal vi byde ind med en saglig og velfunderet kritik. Det kan fx være i forhold til lovforslag på børneområdet, eller mere generelt i forhold til hele den måde børn og barndom diskuteres på i offentligheden. Vi skal hele tiden være med til at sætte tonen, så den ikke kammer over eller mister fokus, som vi har set det, bl.a. med debatten om den kriminelle lavalder, mener Charlotte Palludan. For Charlotte Palludan er det vigtigt, at Børnerådet på et overordnet plan er med til at sætte den politiske dagsorden og påvirke beslutningstagerne i retning af en bedre forståelse for børns og unges perspektiver. 19

20 009 Rapporter fra Børne- og Ungepanelet Mental og sundhed at føle man er noget værd Børn og Køn Børne- og Ungepanelets undersøgelser i et kønsperspektiv Skoletoiletter det burde der seriøst blive gjort noget ved Relationer mellem lærer og elever De er jo voksne og burde vide hvad de gør Andre udgivelser Børnerådets Rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder Det synes vi altså! En vifte af anbefalinger til forbedring af børns forhold i Danmark retten til frit at udtrykke sine synspunkter. - om inddragelse af børn og unge i demokratiet Diverse aktiviteter Børnerådet og Det Etiske Råds undervisnings- og demokratiprojekt Etisk Forum for Unge. Forummet består af unge fra hele landet, som i januar mødtes for at diskutere piercing, omskæring, tatovering og andre varige mærker på kroppen Børnerådet lancerede i foråret kampagnen Sig din mening med blandt andet en stilekonkurrence og præmieoverrækkelse ved indenrigs- og socialminister Karen Ellemann I august 2008 fremlagde regeringen sin rapport til FN s Børnekomité. Børnerådet offentliggjorde sin supplerende rapport i april 2009 Børnerådets to satspuljefinansierede projekter, Børneinfoen og Børneog Ungepanelet, blev evalueret, og satspuljepartierne besluttede at forlænge begge projekter 20

21 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Årsberetning og visioner Om Børnerådet Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Rådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på baggrund af egne beslutninger. Økonomi Børnerådet er på finansloven - i 2010 med en bevilling på 6,3 mio. kr., hvoraf halvdelen af budgettet udgøres af satspuljemidler. Beløbet dækker løn og driftsomkostninger for rådet og sekretariatet. Børnerådets øvrige aktiviteter finansieres med støtte fra fonde og i samarbejde med andre organisationer. Se mere i Børnerådets årsrapport på Sekretariatet Børnerådets daglige arbejde varetages af sekretariatet, der består af en sekretariatschef, faglige medarbejdere og kontorpersonale. Der er otte ansatte fordelt på 7,5 årsværk og jævnligt også en praktikant. Lovgrundlag Børnerådets arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med rådets lovgrundlag Bekendtgørelse om et Børneråd (Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006) Børnerådets opgaver Børnerådet taler børnenes sag i den offentlige debat. Vi arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn. Vi beskæftiger os med alle sider af børns liv: Skole-, kultur- og fritidsliv, sociale og sundhedsmæssige forhold, børn med særlige behov, børns retsstilling m.v. Børnerådet behandler ikke konkrete klagesager. Læs mere Du kan læse mere om alle aktiviteter på Børnerådets hjemmeside 21

22 Børnerådets Børneinfo - en hjemmeside til børn og unge om rettigheder Børnerådets Børneinfo giver tips og gode råd om rettigheder og klageveje for børn og unge. Hjemmesiden ruster børn og unge til at stoppe overgreb og uretfærdigheder både når de selv kommer i klemme, og når deres venner og bekendte har brug for hjælp. Børneinfoen har tilbyder konkret faktahjælp og information om en lang række af temaer; alkohol, mobning, arbejde, sex, privatliv osv. Der er konkurrencer, voxpops, brevkasser og mulighed for at fortælle om sine egne oplevelser til hjælp, støtte og inspiration for andre unge. Hjemmesiden er en del af Projekt Børneinfo et initiativ, som har til formål at formidle konkret og brugbar viden om rettigheder til børn og unge. Under projektet har Børnerådet bl.a. afholdt en landsdækkende stilekonkurrence, gennemført en bred markedsføringskampagne om børneinfo.dk og udarbejdet et oplysningsmateriale om genopdragelsesrejser. 22

23 23

24 Børnerådets medlemmer L i s b e t h Z o r n i g Andersen IT strategisk rådgiver i Testhuset Ejer af Zornig Consult Foredragsholder og debattør Medlem af Det Sociale Netværk Formand for Børnerådet Lisbeth Wilms Leder af Sundhedsplejen og Børneterapien Gentofte Kommune Udpeget for området Børns sundhed Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Næstved Kommune Udpeget for området Børns kultur og fritidsliv M a d s R o k e Clausen Direktør i Mødrehjælpen Næstformand for Børnerådet Udpeget for området Børn med særlige behov Vibeke Borberg Advokat (H), Ph.d. Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Udpeget for området Børns retsstilling C h a r l ot t e Palludan Kultursociolog, Ph.d. Danmarks Pædagogiske Universitet Udpeget for området Børns opvækst og udvikling Ole Kyed Psykolog, souschef Lyngby-Taarbæk Kommunes PPR Udpeget for området Børns skoleliv Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Telefon:

Årsberetning og visioner 2010-2011

Årsberetning og visioner 2010-2011 Årsberetning og visioner 2010-2011 ÅRSBERETNING OG VISIONER 2010-2011 1 Årsberetning og visioner 2010-2011 Udgivet af Børnerådet, april 2011 Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Ungepanelet

Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag

Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag lille grundlovsdag - Børnenes Dag I 1996 besluttede en række fagforeninger og organisationer med interesse for børneområdet, at den 4. juni skulle være lille

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere