Biomasseproduktion på danske naturarealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasseproduktion på danske naturarealer"

Transkript

1 Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Referencer Introduktion I denne rapport samles data til kvantificering af den årlige biomasseproduktion på naturarealer, hvorfra der foreligger viden om produktion, og med det udgangspunkt at arealerne ikke gødes. Det drejer sig om ferske enge, overdrev, strandenge, heder og moser. Der tages udgangspunkt i beregninger foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), samt erfaringer fra andre projekter, herunder BioM projektet i Nørreådalen. I BioM projektet er nogle arealer og strategier kombineret til optimering af biomassehøst og opsamling af næringsstoffer. På andre arealer er afprøvet strategier specielt med henblik på bedre natureffekt. Det er valgt også at vise resultater fra ferske enge med tilførsel af K med henblik på at optimere biomassehøst og opsamling af N og P. Her inddrages både publicerede og ikke publicerede data. Desuden søges biomassedata vurderet i et mere langsigtet perspektiv, og det vurderes hvilke naturtyper, det er mest relevant at høste biomasse på. Endelig gives bud på hvilke muligheder og barrierer, der er for biomassehøst på danske naturarealer. Da der har været meget kort tid til opgaven, tages forbehold for om omfanget af relevant baggrundsmateriale er tilstrækkeligt. 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Der tages udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), tabel 1, hvor tal for brutto produktion er fra Buttenschøn (27), ligesom der er inddraget data fra undersøgelser i fersk eng fra Hald et al. (23). Som det beskrives i deres analyse er publicering af typiske udbytter ved slæt meget begrænset. Desuden vil udbyttet over en kortere eller længere årrække påvirkes af intensitet og tidspunkt for slåning samt arealets næringsstoftilstand. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14

2 Tabel 1. Afgrødeproduktion og udnyttelse ved slåning og fjernelse af afgrøden afhængig af naturtype (Kristensen og Horsted, 211). Naturtype Brutto produktion Udbytte ved ét årligt slæt Kg tørstof pr ha Kg tørstof pr ha Fe pr ha* Ensilage Hø Fersk eng Overdrev Strandeng Hede, Ikke relevant mose *Der er regnet med tab i forbindelse med bjergning som ensilage på 2 % og 4 % ved hø. I det følgende gives eksempler på udbytte data fra forskellige arealtyper, primært fra fersk eng. På fugtig, fersk, kulturpræget eng på humusjord, der i udgangspunkt var domineret af eng-rapgræs, har Natur & Landbrug gennem forskellige projekter fulgt produktionen over en årrække ved forskellige driftsstrategier med slæt, der blev påbegyndt som et større samarbejdsprojekt i og nogle felter er fulgt til og med 21: 1 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni), fulgt af afgræsning 1 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli), fulgt af afgræsning 2 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni og 25. august) 2 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli og 1. september) 2. slæt og dybstrøelse i , kalium vinasse i 25-27, og herefter ingen gødningstilførsel (slæt tidspunktet har i perioden med dybstrøelse været sent første slæt, herefter tidligt første slæt) Behandlingen med dybstrøelse var fokuseret på at tilføre P og K og udnytte gødning fra dyrenes vinteropstaldning, og senere i forløbet er det ændret til kalium vinasse, med henblik på at høste mere N og P fra arealet. Endelig blev det afprøvet hvor hurtigt produktionen ville blive reduceret ved at ophøre med gødning. Denne del blev testet samtidig med nye kalium vinasse felter var etableret og fulgt på parallelle arealer og sammenlignet med tilsvarende 2 slæt sent felter, etableret og plejet fra og med Resultater i udbytte fremgår af fig. 1 og 2. Desuden er vist næringsstofbalancer i fig Data er fra slutrapport i projektet: Høst af biomasse fra enge med henblik på energiproduktion og nedsat næringsstofudledning fokusarealer og driftsstrategi (Nielsen, Hald og Møller, 211). Der var generelt en tendens til faldende udbytte uden tilførsel af næringsstoffer, dog mere markant for arealer med ét slæt fulgt af afgræsning. Det kan forventes at nedgangen vil være mere markant med to slæt, og forklaringen kan være påvirkning af dyrenes færdsel i de relativt små græsningsfelter, selv om de var dele af en stor græsningsfold. Græsningen kan desuden give nedtrampning og mere fugtige forhold i overjorden. Der foreligger ikke vandstandsmålinger for hver enkelt behandling, og selv mindre forskelle kan influere på resultaterne. Endelig bliver vegetationens sammensætning påvirket af drifts strategi. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 2 af 14

3 Hkg pr ha 6 4 1S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Hkg pr ha 6 4 2S_vinasse Fig. 1. Tørstofudbytte ved forskellige benyttelser på fugtig humusjord. Kalium tilførsel efter forskellige strategier, først dybstrøelse fra , K-vinasse fra (mørk blå), og herefter ingen gødningstilførsel (lys blå). I blev parcellerne passet, men der blev ikke målt udbytter Fig. 2. Tørstofudbytte i felter etableret og ugødsket fra og med 1997 med to årlige slæt og vinassefelter etableret i 26 og fulgt over en femårig periode. Til vurdering af K-vinasse effekt uden en forhistorie med dybstrøelse Kg N per ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg N pr ha S_vinasse 2S_gdn_var Fig. 3. N-balance for forskellige driftsstrategier over år. Svarer til udbyttemålinger fig Fig. 4. N-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig Kg P pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Kg P per ha S_vinasse Fig.5. P-balance for de fem behandlinger fig. 1. For P var fraførsel af 23 kg den største værdi ved tilført K-vinasse. -3 Fig.6. P-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 3 af 14

4 Kg K pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg K pr ha S_vinasse Fig.7. K-balance for de fem behandlinger, fig Fig.8. K-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Som det fremgår af fig. 1 og 2 var K tilstrækkeligt til at holde udbyttet højt, hvorimod fjernelse af K bevirkede en hurtig udbyttenedgang. Man kunne således relativt hurtigt gå frem og tilbage i udbytteniveau. Kalium alene gav en god fraførsel af N på kg per ha per år ved to slæt. Tilsvarende var P-balancen på ca. -2 kg per ha per år. K-balancen var på nye vinassefelter i overskud i starten, men efterhånden blev der fjernet mere end tilført. Niveauet skulle derfor have været lavere fra starten. For de ugødede parceller blev der over år fjernet mindre N, P og K, hvilket afspejler de lavere koncentrationer af næringsstoffer i biomassen. For de nye vinasse felter var specielt koncentrationen af N faldende over den femårige periode. På veldrænet, fersk, kulturpræget eng på humusjord Udbytte i bestående 5-årig græsmark med alm. rajgræs, kvik, eng-rapgræs, mælkebøtte m.v. og i en 13-årig eng med et større islæt af timote og blød hejre (Nielsen, 1996) er vist i tabel 2. På den 5-årig kultureng var der fire forskellige gødningsniveauer og på den ældre eng kun to gødningsniveauer. Gødningsniveauerne er her medtaget for at illustrere betydningen af P og K alene. Der kunne sandsynligvis være opnået tilsvarende udbytter på denne eng blot med tilførsel af K, idet N/K-forholdet i biomassen var højt. I den 5-årige kultureng ses udbytte niveauerne i første år med gødningsforsøg og fjerde år med gødningstilførsel, tabel 2, (lys grøn). Der er et markant fald i niveau i behandlingen uden P og K tilførsel, men der er høj effekt af PK alene. På dette areal var der en hurtig tilbagegang i produktion uden gødningstilførsel overhovedet. Også i den ældste eng var der højt udbytte med tilførsel af P og K alene (mørk grøn). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 4 af 14

5 Tabel 2. Udbytte i hkg tørstof per ha på veldrænet humusjord med tre årlige slæt. Kg N tilført Kg P tilført Kg K tilført Udbytteniveau JB 11 humusjord Første års tilførsel areal 5-år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Fjerde års tilførsel areal 8 år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Andet års tilførsel areal 14 år gl. græs Fugtige, ferske enge i Nørreådalen arealer med forskellige vegetationstyper og produktionsniveauer på humusjord. Her er der udført forskellige udbyttemålinger i forbindelse med biomassehøst. Det mest produktive areal er et mose-bunke domineret areal, hvor der er afprøvet følgende behandlinger: A. To slæt per år uden tilførsel af vinasse B. To slæt per år med tilførsel af K som vinasse i foråret C. Uden drift (reference) K i vinasse blev tilført som 115 kg per ha i 29-21, herefter 9 kg K per ha. Tørstofudbytte (t/ha) (a) -vinasse +vinasse NPK balance (kg/ha) Figur 9. Samlet høstudbytte (a) og NPK balance (b) for to slæt på mosebunkearealet i vinasse angiver tilførsel af 115 kg K i form af vinasse i foråret 29 og 21, og 9 kg K vinasse i 211. I de tre første år er der høstet store udbytter på dette mose-bunke areal. Udbytterne har været aftagende uden K-tilførsel, og denne tendens synes at fortsætte i 212, der er sidste år med målinger i projektet. Som gennemsnit blev der fjernet 14 kg N med biomassen, og der var ikke signifikant forskel (b) N -vinasse N +vinasse P -vinasse P+vinasse K -vinasse K +vinasse Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 5 af 14

6 over de 3 år. Der blev fjernet mere P i 2. og 3. år end i første år, men ikke signifikante forskelle på behandlingen med og uden K i denne vegetation og indenfor den givne periode. Den høje K-tildeling i starten blev tilpasset i 3. forsøgsår. I BioM projektet er desuden arbejdet med effekt af biomassehøst med tre niveauer af K-tilførsel på produktion, på et areal med rapgræs og kvik som dominerende arter i udgangspunktet og på et areal, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv, og som havde ligget uden pleje i fem år før etablering af forsøget. Afprøvning af K-vinasse i rapgræs-kvik bestod af tilførsel af tre niveauer af K og to årlige slæt, og da der ikke blev høstet så meget K som tilført i 21 er niveauerne sænket i de efterfølgende år: K i alle år 58 K i 21, herefter 45 kg K per ha 115 K i 21, herefter 9 kg K per ha Behandlingerne i lyse-siv og produktionspåvirkninger er afprøvet på areal med førstegangs pleje efter 5 år uden drift og skitseret i denne oversigt: Gammel vegetation fjernet maj 29 Eftersåning maj 29 Vinassegøskning Kg K per ha* Slæt per år Ubenyttet Nej slæt 29 -> 1 slæt Nej - 2->1 Vinasse Ja - 2 ½ Vinasse Ja Vinasse Ja Eftersåning 3 græsarter ja ja 2 *) høje vinasse tildelinger i , herefter det lavere niveau i 212. Rapgræs-kvik område Lyse-sivs område- mere artsrigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 6 af 14

7 Hkg tørstof per ha vinasse Rapgræs-kvik i udgangspunkt ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse Hkg tørstof per ha vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra slæt 2. slæt slæt 2. slæt Fig. 1. Udbytte i tørstof på henholdsvis areal, der i udgangspunkt var domineret af rapgræs og kvik (t.v.), og areal der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv (t.h.). På begge arealtyper blev afprøvet, ½ og 1 vinasse niveauer (se beskrivelse). I lyse-siv desuden en behandling med græs isåning. Alle nævnte behandlinger med to slæt. Yderligere en behandling uden en første afhugning i foråret 29 (arealet havde været uplejet i de foregående år), og denne er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Kg per ha Rapgræs-kvik i udgangspunkt N P K vinasse ½vinasse 1 vinasse Kg per ha Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt N P K V ½ V 1 V 2->1 slæt Græs Fig. 11. N, P og K i høstet biomasse i rapgræs-kvik og lyse-siv ved tre vinasse niveauer. I lyse-siv desuden isåning af græs og en behandling uden en første afhugning i foråret 29, der er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Bemærk at der i disse figurer er vist total fraførsel af næringsstoffer og ikke næringsstofbalancer. Udbytter ved to slæt uden gødskning (uden K-tilførsel) var således hkg tørstof per ha i mosebunke, 4-5 hkg i rapgræs-kvik og 25-5 hkg i lyse-siv ved 2 slæt. Og der blev fjernet fra omkring 14 kg N per ha i mose-bunke til 6 kg N per ha i lyse-siv, og fra omkring 2 kg P i mose-bunke til omkring 5 kg P i lyse-siv. Andre ferske enge. Der er i 212 hentet jord fra forskellige arealtyper, herunder 4 ved Skjern Å, og dyrket havre i fytometer, dvs. potteforsøg under kontrollerede og ensartede dyrkningsforhold. Ud fra disse fytometer undersøgelser vurderes det, at de ugødskede, kulturprægede enge ved Skjern Å har et potentiale på 6-1 hkg tørstof per ha. (Se fytometer opstilling fig. 13). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 7 af 14

8 På tørt overdrev er der fundet meget få observationer I forbindelse med påvirkning af overdrevsvegetation i felter med forskellig benyttelsesstrategi har Natur & Landbrug enkelte målinger fra ét årlig slæt. Her blev høstet henholdsvis 41 og 76 kg ts per ha ved ét slæt, se. fig. 12. Som det fremgår, var der meget lave mængder næringsstoffer i biomassen. Fra Mols Bjerge blev der opgjort en produktion på mellem 4 og 8 fe/ha på årsbasis (Stensbæk, Andersen & Bülow-Olsen, 198), og hvis der som gennemsnit regnes med 2 kg ts per foderenhed vil det svare til 8-16 kg ts per ha. Altså meget lave udbytter på tørre, næringsfattige overdrev. hkg tørstof pr ha/kg N,P eller K pr ha hkgha N P K afhug-fjernes slæt-afgr. Fig. 12. Tørt, næringsfattigt overdrev ét slæt. Blandt de jordprøver, der i 212 er indsamlet fra forskellige arealtyper, er der jord fra to overdrevsarealer fra Kibæk, i nærheden af Skjern Å. Ud fra potteforsøg vurderes det, at disse overdrevsarealer kan producere 7-8 hkg tørstof givet en sæson, hvor der er tilstrækkeligt med vand til rådighed. Se fytometer fig. 13. Med hensyn til produktionsniveau og vandforsyning er det for kløvergræs fundet at udbyttet på sandjord steg med 4 % i afgrødeenheder ved at gå fra uvandet til vandet (Jacobsen & Abildskov, 1986). En tilsvarende stigning vil formodentlig gælde for biomasseproduktion på overdrev. Alt i alt kan der forventes store forskelle på de helt næringsfattige, tørre arealer, til mere næringsrige arealer, specielt hvis der samtidig er tilstrækkeligt vand til rådighed. Fig. 13. Fytometer med havre i jord fra forskellige arealer, indsamlet 212. De to til venstre er fra overdrev, det tredje er fra en eng ved Skjern Å. De tre til højre er henholdsvis fra ugødede arealer med mose-bunke, rapgræs-kvik og lyse-siv ved Nørreåen. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 8 af 14

9 Fra strandenge er der målt produktionsniveauer i forskellige vegetationstyper harril, kryb-hvene, annelgræs, kæruld, gulaks - i 5 m 2 parceller og uden gødningstilførsel blev der målt udbytter på 12-3 kg per ha (Jensen, Blicher-Mathiesen og Skovhus, 1986). Desuden er der måling af den ugræssede biomasse på Strandeng på Skallingen i juli måned, hvor der blev målt en biomasse på 14 hkg per ha ved klip til jordoverfladen i engelsk vadegræs (Morris & Jensen, 1998). Ved en almindelig stubhøjde vurderes det at være ca. 13 hkg tørstof per ha. Målingerne blev foretaget i små felter med henblik på måling af respiration og fotosyntese. Strandenge kan også være med begyndende indvandring eller dominans af tagrør og her forventes høje biomasseudbytter. I 1987 blev det vurderet at tagrørsarealet var på ca. 1. ha af det danske strandengsareal, der samtidig blev vurderet til ha (Jensen, 1986). I et vist omfang høstes rene bestande af tagrør til tækkemateriale, men øvrige tagrørsarealer vil være et potentiale med hensyn til biomassehøst. Tækkerør høstes hvert andet år. Også til biomassehøst forventes at de våde forhold kræver et vist udbytteniveau for at afhøstningen er rentabel. Her forventes et udbytte på omkring 1 hkg per ha. På strandenge og strandoverdrev skal man være specielt opmærksom på forekomsten af gul engmyre (Buttenschøn, 27), der ikke er forenelig med biomassehøst. Det vil ødelægge både tuerne og den naturlige biotopvariation, som myrerne tilfører arealet. Desuden kan der på strandenge være praktiske problemer ved biomassehøst omkring loerne, men det forventes at være håndterbart de fleste steder. Fra heder og moser har det ikke været muligt at finde udbytter (indenfor de givne tidsrammer). Der har været forsøg med slåning af heder, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af blåtop, men her er udbytterne ikke målt. Det blev vurderet at slåning alene ikke var nok til at reducere mængden af blåtop, men at slåning (eller afbrænding) skulle kombineres med afgræsning for at give en effekt, således at vegetationen kunne ændres fra blåtop dominans mod en mere artsrig vegetation (Buttenschøn et al. 25). Det vurderes at slåning af heder primært skal foregå som en førstegangspleje, eller der skal være en årrække mellem slåningerne. Det er også nødvendigt at det kun er dele af et hedeområde, der høstes, således at der hele tiden er vegetation af forskellig alder til understøttelse af det tilknyttede insektliv. Der mangler desuden afklaring af betydning af biomassehøst for hedens jordbundsforhold m.v. Med hensyn til moser er de nogle steder utilgængelige og med træbevoksning, medens der andre steder er åbne flader og mulighed for biomassehøst, hvis der kan skaffes velegnet terrængående udstyr. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 9 af 14

10 3. Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Når arealer er uden gødningstilførsel er fugtighed af stor betydning for jordens kvælstof mineralisering og udbytte, ligesom mængden af K i jorden kan være af stor betydning (se f.eks. Schaffers A.P. 22). På strandenge, der er naturligt næringsrige, er det ofte kvælstof, der er det begrænsende næringsstof (Jensen et al. 1987). Da disse forhold er meget variable, vil der være store variationer i de udbytter, der opnås på forskellige naturarealer. De udbyttedata, der foreligger i denne rapport, er stedspecifikke data. Både for fersk eng, overdrev og strandeng har der været både lavere og højere niveauer end de i tabel 1 viste niveauer. Man kan altså sige at udsvingene generelt er større, men der er ikke basis for at uddrage sikre, generelt gældende gennemsnits niveauer. I tabel 1 angives udbyttet ved ét slæt til halvdelen eller lavere i forhold til bruttoudbyttet, men data i BioM indikerer, at med kun ét årligt slæt vil det være højere end halvdelen af biomassen høstet ved to slæt. For ferske enge ved Nørreåen blev der i 211 i gennemsnit høstet 35 kg tørstof per ha ved ét slæt (Thomas Vang Jørgensen, personlig kommunikation), hvor det meste blev bjærget så tørt, at det kunne betegnes som hø. Her er mængden beregnet efter bjergning, og det er således større mængder i gennemsnit end vist i tabel 1, hvor der regnes med et udbytte på 35 kg tørstof ved ét slæt og et efterfølgende tab på 4 % ved bjergning som hø. Som det fremgår af de viste data, kan der være en nedgang i produktionsniveau over en kortere eller længere årrække med biomassehøst. For den naturligt forekommende vegetation, uden gødningstilførsel eller tilførsel af næring fra opland eller via oversvømmelse, vurderes at produktionsniveauet vil justere sig på et lavere niveau. Under sådanne forhold forventes at der på længere sigt vil være basis for en ét-slæt strategi og måske med et gennemsnit på 2 hkg tørstof per ha på ferske enge. Ved sådanne lave niveauer kan det være biodiverst foder, der skal satses på. Som situationen er her og nu, er der imidlertid rigtig mange uplejede arealer med et højt produktionsniveau, hvor der kan hentes høje mængder biomasse i en årrække før produktionsniveauet bliver generelt lavt. Og på sigt er der mulighed for at biomassehøst på nogle arealer kun foretages f.eks. hvert andet år. I forbindelse med BioM projektet har Natur & Landbrug på nogle enge arbejdet med fremme af den botaniske naturkvalitet i forbindelse med biomassehøst. Der er arbejdet med at introducere arter fra en nabo eng med mange arter. Det er lykkedes, når modtagerarealet har de nødvendige livsbetingelser. Nu mangler der afprøvning af, hvad der skal til, for at arterne overlever og spreder sig på arealet. Det vurderes at biomassehøst kan tilpasses både med særlige hensyn til natur og miljø. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14

11 Med hensyn til hvor det er mest relevant at høste biomasse kan det vurderes fra flere vinkler. Naturkvalitets vinkel: Sikre arealer med høj naturkvalitet. Det kræver sandsynligvis, at der er højere tilskud til pleje, også ved pleje med biomassehøst. Biomasse kan høstes på de plane områder af enge, strandenge og overdrev, og det er som regel også her, der tidligere har været gødsket og derfor mere behov for at fraføre næringsstoffer. Det er således med undtagelse af arealer, der kræver afgræsning, så som arealer med knoldkær, gul engmyre m.v. På arealer med medium naturkvalitet kan der, efter en periode med fokus på opsamling af N og P, arbejdes med lokalt tilpassede strategier for at fremme den botaniske naturkvalitet. Derfor er der brug for langsigtede plejeplaner for arealerne til biomassehøst. På engarealer med medium til lav naturkvalitet kan tilførsel af K-vinasse godt være et led i en langsigtet strategi for bedre naturkvalitet, selv om der umiddelbart kan være en vis negativ effekt af et højere produktions niveau på den botaniske naturkvalitet. Der skal ved K-tilførsel sikres hensyn til evt. sårbare arter. Miljø vinkel: Prioritere arealer, hvor der er stort behov for at fjerne næringsstoffer fra arealer nær vandmiljøet. Her vil biomassehøst give betydeligt større effekt end afgræsning, hvor der kun fjernes lave mængder af N, P og K. Der fjernes generelt flere næringsstoffer, jo højere produktionsniveau der er på arealet. Biomassehøst på ferske enge kan opfattes som et alternativ til våde enge. Ved biomassehøst vil man have både N og P til gødskning på omdriftsarealer. Derimod fjernes N ved denitrifikation på de våde enge, og det er således ikke til rådighed i jordbruget. Ligeledes er P uhåndterbart, og det er vanskeligt at udnytte biomassen i de våde enge. Med hensyn til hvor der kan forventes en udbytte/næringsstof-effekt af K-tilførsel kan udpegning af fokusarealer vurderes ud fra N/K forholdet i biomassen, hvilket f.eks. kan analyseres på biogasanlægget. Økonomisk/praktisk vinkel: Høste biomasse på kulturprægede enge, hvor der et højt produktionsniveau, og hvor der er størst mulighed for at få økonomisk sammenhæng i plejen. Høste biomasse på strandenge med et vist produktionsniveau, og hvor der ikke er gul engmyre. Høste biomasse på overdrev med jævne, høstbare flader, og hvor der er et vist produktionsniveau. Hvor der findes et etableret biogasanlæg, der er parat til at modtage denne type biomasse. I forbindelse med biomasseproduktion i Nørreådalen leveres biomassen til et lokalt biogasanlæg med ekstruder, der kan findele biomassen inden den indføres i biogasanlægget. Det giver bedre opblanding af materialet og et større biogasudbytte (ca. 3 %). Hvor naturarealerne er tilgængelige med relevant høstudstyr. Hvor der ikke er husdyr til at aftage biomassen som foder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 11 af 14

12 4. Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Økonomien i biomassehøst er størst på arealer, hvor der er en relativ høj produktion. Det betyder at det vil være mest rentabelt med biomassehøst på de ferske enge med et relativt højt produktionsniveau. Produktions niveauet forventes at gå ned efter en årrække med biomassehøst og fjernelse af næringsstoffer, med mindre der tilføres næringsstoffer til arealet fra oplandet eller ved oversvømmelse med næringsrigt vand. Økonomien vil blive påvirket af den forventede fremtidige efterspørgsel på alternative næringsstoffer i økologisk jordbrug, når udfasningen af konventionel husdyrgødning kræver andre næringsstof kilder. Med de nuværende tilskudsmuligheder til drift af græs- og naturarealer vil det primært være de produktive arealer med lav naturkvalitet som landmændene vil pleje. Der er behov for højere tilskud til arealer med høj naturværdi og et lavere produktionsniveau, hvis de skal sikres pleje både ved biomassehøst og afgræsning. Man kan desuden arbejde på at få en alternativ afsætning af biomasse fra arealer med høj biodiversitet, f.eks. til foder til produktioner af hø-oste og lignende, men det kan være svært at arrangere for den enkelte landmand. En sådan afsætning kan eventuelt hjælpes på vej via projektaktiviteter. Produktionsniveauet kan gå ned over år, og det er på ferske kulturprægede enge set at K kan være det begrænsende næringsstof. Det kan derfor være relevant at tilføre K over en periode for at fremme produktion og næringsstofopsamling på sådanne kulturprægede enge. K-tilførsel skal tænkes ind i en langsigtet strategi, hvor der stiles mod højere natur- og/eller miljøkvalitet på sigt. Arealer med lav produktion hvor der ikke ønskes K-tilførsel kan evt. plejes med biomassehøst hvert andet år, eller hvilket interval der måtte være behov for, hvis tilskudsreglerne gøres mere fleksible. Det giver nogle kontrolmæssige udfordringer, men det må være til at overkomme. Høstudstyr tilpasset til fugtige arealer vil give bedre muligheder for biomassehøst. Det vil derfor være oplagt med mindre udstyr, f.eks. selvkørende maskiner, idet udgiften til løn ellers bliver for høj. Der arbejdes, så vidt vides, på at udvikle sådanne maskiner (planer fremlagt på møde om biomasse i Agro Business Park, forår 212, af Ole Green, Århus Universitet). Alternativt er der udviklet maskiner, der kan køre på meget fugtige arealer, som f.eks. benyttes i Holland, og som det kunne være en mulighed at udnytte i Danmark. Adgang til arealerne kan i mange tilfælde forbedres, dels er der dårligt vedligeholdte markveje, der er delvist tilgroede, dels er der problemer med at adgang til store enge foregår over en enkelt overkørsel. Det betyder at jorden omkring denne overkørsel hurtigt køres op og dermed bliver arealet vanskeligt tilgængeligt. Der er således behov for etablering af flere tilkørselssteder og/eller lettere udstyr. Tidspunkt for slæt på arealer, der modtager tilskud til pleje af græs og naturarealer kan gøres frit, således at man bedre lokalt kan tilgodese naturen. Nogle steder er tidligere høst relevant, f.eks. på højproduktive arealer, hvor der er særlige plantearter, der har brug for mere lys tidligere på sæsonen. Hvis der først kan tages slæt efter den 2. juni eller senere, kan det desuden betyde at der kun er Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 12 af 14

13 meget lidt tid til slæt på arealer, hvor vandstanden stiger allerede midt på året. Derfor kan de faste slæt tidspunkter være med til at modvirke drift og høst af biomasse fra arealerne. Arealer der har været ude af drift i en periode kan have brug for at blive afpudset med særligt udstyr de første år for at få en tættere græssål, der kan bære høstudstyr til biomassehøst. Hvor det er relevant, kan der gives støtte til denne pleje. Organisering af leverandørgrupper til biomassehøst er en væsentlig faktor for at få tingene til at ske i praksis. Der er brug for kontakt til de mange lodsejere og at få tilsagn om udnyttelse af biomassen. Det kræver at der er projektmidler til opstart af sådanne grupper i lokalområder. Etablering af samarbejdsgrupper har brug for støtte for at komme hurtigt i gang. Organisering af afsætningen af biomasse kan kræve aftaler om at levere bestemte mængder biomasse årligt til et biogasanlæg. Det kan være vanskeligt at forudsige, hvor meget biomasse, der kan høstes fra våde enge fra år til år. I den regnfulde sommer 212 har det været vanskeligt at bjerge biomasse i Nørreådalen. Derfor er det fordelagtigt at lave fleksible aftaler, hvor biomasse fra enge kan erstattes med f.eks. kløvergræs fra grøngødningsmarker på økologiske planteavlsbrug. I BioM arbejdes der således med aftaler der indeholder både eng-biomasse, kløvergræs, halm, dybstrøelse og gylle. Bedre data fra forskellige arealtyper kan hjælpe med meget bedre fremtidig drift af de danske naturarealer. Det vil være relevant at indsamle informationer i forbindelse med nye biomassehøst konsortier, og det vil være relevant at fortsætte nogle af de høstfelter, der allerede er etableret i Nørrådalen og supplere med arealer andre steder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 13 af 14

14 5. Referencer Buttenschøn R.M. 27. Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. ISBN Buttenschøn, R.M., Degn, H.J. & Jørgensen, S. 25. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr Hald, A.B., Hoffmann, C.C. og Nielsen, L. 23. Ekstensiv afgræsning af ferske enge. DJF rapport Markbrug 91. Jacobsen, S.E. & Abildskov, A Produktion af landbrugsafgrøder på tørre, sandede jorder. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, teknikerrapport nr. 14. Jensen, A. Blicher-Mathiesen G. & Skovhus K Kunstgødning af marsk- og strandeng indflydelse på udbytte og kvalitet af planteproduktionen i naturlige plantesamfund. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 3. Jensen, J Strandenge naturvenlig drift og pleje. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VIa. Kristensen, K. & Horsted, K Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i Natura 2 områder. DJF Rapport Markbrug 151. Larsen, S.U., Nielsen, L., Hald, A.B. & Lærke, P.E. 211: Alternative afgrøder græs på engarealer i Oversigt over Landsforsøgene 211, Lærke, P.E., Hald, A.B. & Nielsen, L Næringsstofbalance og miljø ved høst af enggræs. BioM rapport, Kap 4. (under publicering). Morris, J.T. & Jensen, A The carbon balance of grazed and non-grazed Spartina anglica saltmarshes at Skallingen, Denmark. Journal of Ecology, 86, Nielsen, A.L Vedvarende græsarealer på lavhundsjorde. SP-rapport nr. 19, Nielsen, L., Hald, A. B. & Buttenschøn, R. M. 26. Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje og naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen, 87 pp. Nielsen, L., Hald, A.B. & Ugilt, S Drift og pleje af enggræs. BioM rapport, Kap 2. (under publicering). Shaffers, A.P. 22. Soil, biomass, and management of semi-natural vegetation. Part I. Interrelationships. Plant Ecology 158, Stensbæk, B., Bech Andersen, B. & Bülow-Olsen, A Ammekøer og landskabspleje (racer, production, management, botanik), 494. beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 14 af 14

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER

BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER Nørreådalen - Fase 1 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret LandboMidtØst Natur & Landbrug Viborg Kommune Rambøll Økologisk

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere