Biomasseproduktion på danske naturarealer
|
|
- Robert Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Referencer Introduktion I denne rapport samles data til kvantificering af den årlige biomasseproduktion på naturarealer, hvorfra der foreligger viden om produktion, og med det udgangspunkt at arealerne ikke gødes. Det drejer sig om ferske enge, overdrev, strandenge, heder og moser. Der tages udgangspunkt i beregninger foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), samt erfaringer fra andre projekter, herunder BioM projektet i Nørreådalen. I BioM projektet er nogle arealer og strategier kombineret til optimering af biomassehøst og opsamling af næringsstoffer. På andre arealer er afprøvet strategier specielt med henblik på bedre natureffekt. Det er valgt også at vise resultater fra ferske enge med tilførsel af K med henblik på at optimere biomassehøst og opsamling af N og P. Her inddrages både publicerede og ikke publicerede data. Desuden søges biomassedata vurderet i et mere langsigtet perspektiv, og det vurderes hvilke naturtyper, det er mest relevant at høste biomasse på. Endelig gives bud på hvilke muligheder og barrierer, der er for biomassehøst på danske naturarealer. Da der har været meget kort tid til opgaven, tages forbehold for om omfanget af relevant baggrundsmateriale er tilstrækkeligt. 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Der tages udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), tabel 1, hvor tal for brutto produktion er fra Buttenschøn (27), ligesom der er inddraget data fra undersøgelser i fersk eng fra Hald et al. (23). Som det beskrives i deres analyse er publicering af typiske udbytter ved slæt meget begrænset. Desuden vil udbyttet over en kortere eller længere årrække påvirkes af intensitet og tidspunkt for slåning samt arealets næringsstoftilstand. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14
2 Tabel 1. Afgrødeproduktion og udnyttelse ved slåning og fjernelse af afgrøden afhængig af naturtype (Kristensen og Horsted, 211). Naturtype Brutto produktion Udbytte ved ét årligt slæt Kg tørstof pr ha Kg tørstof pr ha Fe pr ha* Ensilage Hø Fersk eng Overdrev Strandeng Hede, Ikke relevant mose *Der er regnet med tab i forbindelse med bjergning som ensilage på 2 % og 4 % ved hø. I det følgende gives eksempler på udbytte data fra forskellige arealtyper, primært fra fersk eng. På fugtig, fersk, kulturpræget eng på humusjord, der i udgangspunkt var domineret af eng-rapgræs, har Natur & Landbrug gennem forskellige projekter fulgt produktionen over en årrække ved forskellige driftsstrategier med slæt, der blev påbegyndt som et større samarbejdsprojekt i og nogle felter er fulgt til og med 21: 1 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni), fulgt af afgræsning 1 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli), fulgt af afgræsning 2 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni og 25. august) 2 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli og 1. september) 2. slæt og dybstrøelse i , kalium vinasse i 25-27, og herefter ingen gødningstilførsel (slæt tidspunktet har i perioden med dybstrøelse været sent første slæt, herefter tidligt første slæt) Behandlingen med dybstrøelse var fokuseret på at tilføre P og K og udnytte gødning fra dyrenes vinteropstaldning, og senere i forløbet er det ændret til kalium vinasse, med henblik på at høste mere N og P fra arealet. Endelig blev det afprøvet hvor hurtigt produktionen ville blive reduceret ved at ophøre med gødning. Denne del blev testet samtidig med nye kalium vinasse felter var etableret og fulgt på parallelle arealer og sammenlignet med tilsvarende 2 slæt sent felter, etableret og plejet fra og med Resultater i udbytte fremgår af fig. 1 og 2. Desuden er vist næringsstofbalancer i fig Data er fra slutrapport i projektet: Høst af biomasse fra enge med henblik på energiproduktion og nedsat næringsstofudledning fokusarealer og driftsstrategi (Nielsen, Hald og Møller, 211). Der var generelt en tendens til faldende udbytte uden tilførsel af næringsstoffer, dog mere markant for arealer med ét slæt fulgt af afgræsning. Det kan forventes at nedgangen vil være mere markant med to slæt, og forklaringen kan være påvirkning af dyrenes færdsel i de relativt små græsningsfelter, selv om de var dele af en stor græsningsfold. Græsningen kan desuden give nedtrampning og mere fugtige forhold i overjorden. Der foreligger ikke vandstandsmålinger for hver enkelt behandling, og selv mindre forskelle kan influere på resultaterne. Endelig bliver vegetationens sammensætning påvirket af drifts strategi. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 2 af 14
3 Hkg pr ha 6 4 1S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Hkg pr ha 6 4 2S_vinasse Fig. 1. Tørstofudbytte ved forskellige benyttelser på fugtig humusjord. Kalium tilførsel efter forskellige strategier, først dybstrøelse fra , K-vinasse fra (mørk blå), og herefter ingen gødningstilførsel (lys blå). I blev parcellerne passet, men der blev ikke målt udbytter Fig. 2. Tørstofudbytte i felter etableret og ugødsket fra og med 1997 med to årlige slæt og vinassefelter etableret i 26 og fulgt over en femårig periode. Til vurdering af K-vinasse effekt uden en forhistorie med dybstrøelse Kg N per ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg N pr ha S_vinasse 2S_gdn_var Fig. 3. N-balance for forskellige driftsstrategier over år. Svarer til udbyttemålinger fig Fig. 4. N-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig Kg P pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Kg P per ha S_vinasse Fig.5. P-balance for de fem behandlinger fig. 1. For P var fraførsel af 23 kg den største værdi ved tilført K-vinasse. -3 Fig.6. P-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 3 af 14
4 Kg K pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg K pr ha S_vinasse Fig.7. K-balance for de fem behandlinger, fig Fig.8. K-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Som det fremgår af fig. 1 og 2 var K tilstrækkeligt til at holde udbyttet højt, hvorimod fjernelse af K bevirkede en hurtig udbyttenedgang. Man kunne således relativt hurtigt gå frem og tilbage i udbytteniveau. Kalium alene gav en god fraførsel af N på kg per ha per år ved to slæt. Tilsvarende var P-balancen på ca. -2 kg per ha per år. K-balancen var på nye vinassefelter i overskud i starten, men efterhånden blev der fjernet mere end tilført. Niveauet skulle derfor have været lavere fra starten. For de ugødede parceller blev der over år fjernet mindre N, P og K, hvilket afspejler de lavere koncentrationer af næringsstoffer i biomassen. For de nye vinasse felter var specielt koncentrationen af N faldende over den femårige periode. På veldrænet, fersk, kulturpræget eng på humusjord Udbytte i bestående 5-årig græsmark med alm. rajgræs, kvik, eng-rapgræs, mælkebøtte m.v. og i en 13-årig eng med et større islæt af timote og blød hejre (Nielsen, 1996) er vist i tabel 2. På den 5-årig kultureng var der fire forskellige gødningsniveauer og på den ældre eng kun to gødningsniveauer. Gødningsniveauerne er her medtaget for at illustrere betydningen af P og K alene. Der kunne sandsynligvis være opnået tilsvarende udbytter på denne eng blot med tilførsel af K, idet N/K-forholdet i biomassen var højt. I den 5-årige kultureng ses udbytte niveauerne i første år med gødningsforsøg og fjerde år med gødningstilførsel, tabel 2, (lys grøn). Der er et markant fald i niveau i behandlingen uden P og K tilførsel, men der er høj effekt af PK alene. På dette areal var der en hurtig tilbagegang i produktion uden gødningstilførsel overhovedet. Også i den ældste eng var der højt udbytte med tilførsel af P og K alene (mørk grøn). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 4 af 14
5 Tabel 2. Udbytte i hkg tørstof per ha på veldrænet humusjord med tre årlige slæt. Kg N tilført Kg P tilført Kg K tilført Udbytteniveau JB 11 humusjord Første års tilførsel areal 5-år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Fjerde års tilførsel areal 8 år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Andet års tilførsel areal 14 år gl. græs Fugtige, ferske enge i Nørreådalen arealer med forskellige vegetationstyper og produktionsniveauer på humusjord. Her er der udført forskellige udbyttemålinger i forbindelse med biomassehøst. Det mest produktive areal er et mose-bunke domineret areal, hvor der er afprøvet følgende behandlinger: A. To slæt per år uden tilførsel af vinasse B. To slæt per år med tilførsel af K som vinasse i foråret C. Uden drift (reference) K i vinasse blev tilført som 115 kg per ha i 29-21, herefter 9 kg K per ha. Tørstofudbytte (t/ha) (a) -vinasse +vinasse NPK balance (kg/ha) Figur 9. Samlet høstudbytte (a) og NPK balance (b) for to slæt på mosebunkearealet i vinasse angiver tilførsel af 115 kg K i form af vinasse i foråret 29 og 21, og 9 kg K vinasse i 211. I de tre første år er der høstet store udbytter på dette mose-bunke areal. Udbytterne har været aftagende uden K-tilførsel, og denne tendens synes at fortsætte i 212, der er sidste år med målinger i projektet. Som gennemsnit blev der fjernet 14 kg N med biomassen, og der var ikke signifikant forskel (b) N -vinasse N +vinasse P -vinasse P+vinasse K -vinasse K +vinasse Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 5 af 14
6 over de 3 år. Der blev fjernet mere P i 2. og 3. år end i første år, men ikke signifikante forskelle på behandlingen med og uden K i denne vegetation og indenfor den givne periode. Den høje K-tildeling i starten blev tilpasset i 3. forsøgsår. I BioM projektet er desuden arbejdet med effekt af biomassehøst med tre niveauer af K-tilførsel på produktion, på et areal med rapgræs og kvik som dominerende arter i udgangspunktet og på et areal, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv, og som havde ligget uden pleje i fem år før etablering af forsøget. Afprøvning af K-vinasse i rapgræs-kvik bestod af tilførsel af tre niveauer af K og to årlige slæt, og da der ikke blev høstet så meget K som tilført i 21 er niveauerne sænket i de efterfølgende år: K i alle år 58 K i 21, herefter 45 kg K per ha 115 K i 21, herefter 9 kg K per ha Behandlingerne i lyse-siv og produktionspåvirkninger er afprøvet på areal med førstegangs pleje efter 5 år uden drift og skitseret i denne oversigt: Gammel vegetation fjernet maj 29 Eftersåning maj 29 Vinassegøskning Kg K per ha* Slæt per år Ubenyttet Nej slæt 29 -> 1 slæt Nej - 2->1 Vinasse Ja - 2 ½ Vinasse Ja Vinasse Ja Eftersåning 3 græsarter ja ja 2 *) høje vinasse tildelinger i , herefter det lavere niveau i 212. Rapgræs-kvik område Lyse-sivs område- mere artsrigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 6 af 14
7 Hkg tørstof per ha vinasse Rapgræs-kvik i udgangspunkt ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse Hkg tørstof per ha vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra slæt 2. slæt slæt 2. slæt Fig. 1. Udbytte i tørstof på henholdsvis areal, der i udgangspunkt var domineret af rapgræs og kvik (t.v.), og areal der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv (t.h.). På begge arealtyper blev afprøvet, ½ og 1 vinasse niveauer (se beskrivelse). I lyse-siv desuden en behandling med græs isåning. Alle nævnte behandlinger med to slæt. Yderligere en behandling uden en første afhugning i foråret 29 (arealet havde været uplejet i de foregående år), og denne er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Kg per ha Rapgræs-kvik i udgangspunkt N P K vinasse ½vinasse 1 vinasse Kg per ha Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt N P K V ½ V 1 V 2->1 slæt Græs Fig. 11. N, P og K i høstet biomasse i rapgræs-kvik og lyse-siv ved tre vinasse niveauer. I lyse-siv desuden isåning af græs og en behandling uden en første afhugning i foråret 29, der er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Bemærk at der i disse figurer er vist total fraførsel af næringsstoffer og ikke næringsstofbalancer. Udbytter ved to slæt uden gødskning (uden K-tilførsel) var således hkg tørstof per ha i mosebunke, 4-5 hkg i rapgræs-kvik og 25-5 hkg i lyse-siv ved 2 slæt. Og der blev fjernet fra omkring 14 kg N per ha i mose-bunke til 6 kg N per ha i lyse-siv, og fra omkring 2 kg P i mose-bunke til omkring 5 kg P i lyse-siv. Andre ferske enge. Der er i 212 hentet jord fra forskellige arealtyper, herunder 4 ved Skjern Å, og dyrket havre i fytometer, dvs. potteforsøg under kontrollerede og ensartede dyrkningsforhold. Ud fra disse fytometer undersøgelser vurderes det, at de ugødskede, kulturprægede enge ved Skjern Å har et potentiale på 6-1 hkg tørstof per ha. (Se fytometer opstilling fig. 13). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 7 af 14
8 På tørt overdrev er der fundet meget få observationer I forbindelse med påvirkning af overdrevsvegetation i felter med forskellig benyttelsesstrategi har Natur & Landbrug enkelte målinger fra ét årlig slæt. Her blev høstet henholdsvis 41 og 76 kg ts per ha ved ét slæt, se. fig. 12. Som det fremgår, var der meget lave mængder næringsstoffer i biomassen. Fra Mols Bjerge blev der opgjort en produktion på mellem 4 og 8 fe/ha på årsbasis (Stensbæk, Andersen & Bülow-Olsen, 198), og hvis der som gennemsnit regnes med 2 kg ts per foderenhed vil det svare til 8-16 kg ts per ha. Altså meget lave udbytter på tørre, næringsfattige overdrev. hkg tørstof pr ha/kg N,P eller K pr ha hkgha N P K afhug-fjernes slæt-afgr. Fig. 12. Tørt, næringsfattigt overdrev ét slæt. Blandt de jordprøver, der i 212 er indsamlet fra forskellige arealtyper, er der jord fra to overdrevsarealer fra Kibæk, i nærheden af Skjern Å. Ud fra potteforsøg vurderes det, at disse overdrevsarealer kan producere 7-8 hkg tørstof givet en sæson, hvor der er tilstrækkeligt med vand til rådighed. Se fytometer fig. 13. Med hensyn til produktionsniveau og vandforsyning er det for kløvergræs fundet at udbyttet på sandjord steg med 4 % i afgrødeenheder ved at gå fra uvandet til vandet (Jacobsen & Abildskov, 1986). En tilsvarende stigning vil formodentlig gælde for biomasseproduktion på overdrev. Alt i alt kan der forventes store forskelle på de helt næringsfattige, tørre arealer, til mere næringsrige arealer, specielt hvis der samtidig er tilstrækkeligt vand til rådighed. Fig. 13. Fytometer med havre i jord fra forskellige arealer, indsamlet 212. De to til venstre er fra overdrev, det tredje er fra en eng ved Skjern Å. De tre til højre er henholdsvis fra ugødede arealer med mose-bunke, rapgræs-kvik og lyse-siv ved Nørreåen. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 8 af 14
9 Fra strandenge er der målt produktionsniveauer i forskellige vegetationstyper harril, kryb-hvene, annelgræs, kæruld, gulaks - i 5 m 2 parceller og uden gødningstilførsel blev der målt udbytter på 12-3 kg per ha (Jensen, Blicher-Mathiesen og Skovhus, 1986). Desuden er der måling af den ugræssede biomasse på Strandeng på Skallingen i juli måned, hvor der blev målt en biomasse på 14 hkg per ha ved klip til jordoverfladen i engelsk vadegræs (Morris & Jensen, 1998). Ved en almindelig stubhøjde vurderes det at være ca. 13 hkg tørstof per ha. Målingerne blev foretaget i små felter med henblik på måling af respiration og fotosyntese. Strandenge kan også være med begyndende indvandring eller dominans af tagrør og her forventes høje biomasseudbytter. I 1987 blev det vurderet at tagrørsarealet var på ca. 1. ha af det danske strandengsareal, der samtidig blev vurderet til ha (Jensen, 1986). I et vist omfang høstes rene bestande af tagrør til tækkemateriale, men øvrige tagrørsarealer vil være et potentiale med hensyn til biomassehøst. Tækkerør høstes hvert andet år. Også til biomassehøst forventes at de våde forhold kræver et vist udbytteniveau for at afhøstningen er rentabel. Her forventes et udbytte på omkring 1 hkg per ha. På strandenge og strandoverdrev skal man være specielt opmærksom på forekomsten af gul engmyre (Buttenschøn, 27), der ikke er forenelig med biomassehøst. Det vil ødelægge både tuerne og den naturlige biotopvariation, som myrerne tilfører arealet. Desuden kan der på strandenge være praktiske problemer ved biomassehøst omkring loerne, men det forventes at være håndterbart de fleste steder. Fra heder og moser har det ikke været muligt at finde udbytter (indenfor de givne tidsrammer). Der har været forsøg med slåning af heder, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af blåtop, men her er udbytterne ikke målt. Det blev vurderet at slåning alene ikke var nok til at reducere mængden af blåtop, men at slåning (eller afbrænding) skulle kombineres med afgræsning for at give en effekt, således at vegetationen kunne ændres fra blåtop dominans mod en mere artsrig vegetation (Buttenschøn et al. 25). Det vurderes at slåning af heder primært skal foregå som en førstegangspleje, eller der skal være en årrække mellem slåningerne. Det er også nødvendigt at det kun er dele af et hedeområde, der høstes, således at der hele tiden er vegetation af forskellig alder til understøttelse af det tilknyttede insektliv. Der mangler desuden afklaring af betydning af biomassehøst for hedens jordbundsforhold m.v. Med hensyn til moser er de nogle steder utilgængelige og med træbevoksning, medens der andre steder er åbne flader og mulighed for biomassehøst, hvis der kan skaffes velegnet terrængående udstyr. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 9 af 14
10 3. Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Når arealer er uden gødningstilførsel er fugtighed af stor betydning for jordens kvælstof mineralisering og udbytte, ligesom mængden af K i jorden kan være af stor betydning (se f.eks. Schaffers A.P. 22). På strandenge, der er naturligt næringsrige, er det ofte kvælstof, der er det begrænsende næringsstof (Jensen et al. 1987). Da disse forhold er meget variable, vil der være store variationer i de udbytter, der opnås på forskellige naturarealer. De udbyttedata, der foreligger i denne rapport, er stedspecifikke data. Både for fersk eng, overdrev og strandeng har der været både lavere og højere niveauer end de i tabel 1 viste niveauer. Man kan altså sige at udsvingene generelt er større, men der er ikke basis for at uddrage sikre, generelt gældende gennemsnits niveauer. I tabel 1 angives udbyttet ved ét slæt til halvdelen eller lavere i forhold til bruttoudbyttet, men data i BioM indikerer, at med kun ét årligt slæt vil det være højere end halvdelen af biomassen høstet ved to slæt. For ferske enge ved Nørreåen blev der i 211 i gennemsnit høstet 35 kg tørstof per ha ved ét slæt (Thomas Vang Jørgensen, personlig kommunikation), hvor det meste blev bjærget så tørt, at det kunne betegnes som hø. Her er mængden beregnet efter bjergning, og det er således større mængder i gennemsnit end vist i tabel 1, hvor der regnes med et udbytte på 35 kg tørstof ved ét slæt og et efterfølgende tab på 4 % ved bjergning som hø. Som det fremgår af de viste data, kan der være en nedgang i produktionsniveau over en kortere eller længere årrække med biomassehøst. For den naturligt forekommende vegetation, uden gødningstilførsel eller tilførsel af næring fra opland eller via oversvømmelse, vurderes at produktionsniveauet vil justere sig på et lavere niveau. Under sådanne forhold forventes at der på længere sigt vil være basis for en ét-slæt strategi og måske med et gennemsnit på 2 hkg tørstof per ha på ferske enge. Ved sådanne lave niveauer kan det være biodiverst foder, der skal satses på. Som situationen er her og nu, er der imidlertid rigtig mange uplejede arealer med et højt produktionsniveau, hvor der kan hentes høje mængder biomasse i en årrække før produktionsniveauet bliver generelt lavt. Og på sigt er der mulighed for at biomassehøst på nogle arealer kun foretages f.eks. hvert andet år. I forbindelse med BioM projektet har Natur & Landbrug på nogle enge arbejdet med fremme af den botaniske naturkvalitet i forbindelse med biomassehøst. Der er arbejdet med at introducere arter fra en nabo eng med mange arter. Det er lykkedes, når modtagerarealet har de nødvendige livsbetingelser. Nu mangler der afprøvning af, hvad der skal til, for at arterne overlever og spreder sig på arealet. Det vurderes at biomassehøst kan tilpasses både med særlige hensyn til natur og miljø. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14
11 Med hensyn til hvor det er mest relevant at høste biomasse kan det vurderes fra flere vinkler. Naturkvalitets vinkel: Sikre arealer med høj naturkvalitet. Det kræver sandsynligvis, at der er højere tilskud til pleje, også ved pleje med biomassehøst. Biomasse kan høstes på de plane områder af enge, strandenge og overdrev, og det er som regel også her, der tidligere har været gødsket og derfor mere behov for at fraføre næringsstoffer. Det er således med undtagelse af arealer, der kræver afgræsning, så som arealer med knoldkær, gul engmyre m.v. På arealer med medium naturkvalitet kan der, efter en periode med fokus på opsamling af N og P, arbejdes med lokalt tilpassede strategier for at fremme den botaniske naturkvalitet. Derfor er der brug for langsigtede plejeplaner for arealerne til biomassehøst. På engarealer med medium til lav naturkvalitet kan tilførsel af K-vinasse godt være et led i en langsigtet strategi for bedre naturkvalitet, selv om der umiddelbart kan være en vis negativ effekt af et højere produktions niveau på den botaniske naturkvalitet. Der skal ved K-tilførsel sikres hensyn til evt. sårbare arter. Miljø vinkel: Prioritere arealer, hvor der er stort behov for at fjerne næringsstoffer fra arealer nær vandmiljøet. Her vil biomassehøst give betydeligt større effekt end afgræsning, hvor der kun fjernes lave mængder af N, P og K. Der fjernes generelt flere næringsstoffer, jo højere produktionsniveau der er på arealet. Biomassehøst på ferske enge kan opfattes som et alternativ til våde enge. Ved biomassehøst vil man have både N og P til gødskning på omdriftsarealer. Derimod fjernes N ved denitrifikation på de våde enge, og det er således ikke til rådighed i jordbruget. Ligeledes er P uhåndterbart, og det er vanskeligt at udnytte biomassen i de våde enge. Med hensyn til hvor der kan forventes en udbytte/næringsstof-effekt af K-tilførsel kan udpegning af fokusarealer vurderes ud fra N/K forholdet i biomassen, hvilket f.eks. kan analyseres på biogasanlægget. Økonomisk/praktisk vinkel: Høste biomasse på kulturprægede enge, hvor der et højt produktionsniveau, og hvor der er størst mulighed for at få økonomisk sammenhæng i plejen. Høste biomasse på strandenge med et vist produktionsniveau, og hvor der ikke er gul engmyre. Høste biomasse på overdrev med jævne, høstbare flader, og hvor der er et vist produktionsniveau. Hvor der findes et etableret biogasanlæg, der er parat til at modtage denne type biomasse. I forbindelse med biomasseproduktion i Nørreådalen leveres biomassen til et lokalt biogasanlæg med ekstruder, der kan findele biomassen inden den indføres i biogasanlægget. Det giver bedre opblanding af materialet og et større biogasudbytte (ca. 3 %). Hvor naturarealerne er tilgængelige med relevant høstudstyr. Hvor der ikke er husdyr til at aftage biomassen som foder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 11 af 14
12 4. Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Økonomien i biomassehøst er størst på arealer, hvor der er en relativ høj produktion. Det betyder at det vil være mest rentabelt med biomassehøst på de ferske enge med et relativt højt produktionsniveau. Produktions niveauet forventes at gå ned efter en årrække med biomassehøst og fjernelse af næringsstoffer, med mindre der tilføres næringsstoffer til arealet fra oplandet eller ved oversvømmelse med næringsrigt vand. Økonomien vil blive påvirket af den forventede fremtidige efterspørgsel på alternative næringsstoffer i økologisk jordbrug, når udfasningen af konventionel husdyrgødning kræver andre næringsstof kilder. Med de nuværende tilskudsmuligheder til drift af græs- og naturarealer vil det primært være de produktive arealer med lav naturkvalitet som landmændene vil pleje. Der er behov for højere tilskud til arealer med høj naturværdi og et lavere produktionsniveau, hvis de skal sikres pleje både ved biomassehøst og afgræsning. Man kan desuden arbejde på at få en alternativ afsætning af biomasse fra arealer med høj biodiversitet, f.eks. til foder til produktioner af hø-oste og lignende, men det kan være svært at arrangere for den enkelte landmand. En sådan afsætning kan eventuelt hjælpes på vej via projektaktiviteter. Produktionsniveauet kan gå ned over år, og det er på ferske kulturprægede enge set at K kan være det begrænsende næringsstof. Det kan derfor være relevant at tilføre K over en periode for at fremme produktion og næringsstofopsamling på sådanne kulturprægede enge. K-tilførsel skal tænkes ind i en langsigtet strategi, hvor der stiles mod højere natur- og/eller miljøkvalitet på sigt. Arealer med lav produktion hvor der ikke ønskes K-tilførsel kan evt. plejes med biomassehøst hvert andet år, eller hvilket interval der måtte være behov for, hvis tilskudsreglerne gøres mere fleksible. Det giver nogle kontrolmæssige udfordringer, men det må være til at overkomme. Høstudstyr tilpasset til fugtige arealer vil give bedre muligheder for biomassehøst. Det vil derfor være oplagt med mindre udstyr, f.eks. selvkørende maskiner, idet udgiften til løn ellers bliver for høj. Der arbejdes, så vidt vides, på at udvikle sådanne maskiner (planer fremlagt på møde om biomasse i Agro Business Park, forår 212, af Ole Green, Århus Universitet). Alternativt er der udviklet maskiner, der kan køre på meget fugtige arealer, som f.eks. benyttes i Holland, og som det kunne være en mulighed at udnytte i Danmark. Adgang til arealerne kan i mange tilfælde forbedres, dels er der dårligt vedligeholdte markveje, der er delvist tilgroede, dels er der problemer med at adgang til store enge foregår over en enkelt overkørsel. Det betyder at jorden omkring denne overkørsel hurtigt køres op og dermed bliver arealet vanskeligt tilgængeligt. Der er således behov for etablering af flere tilkørselssteder og/eller lettere udstyr. Tidspunkt for slæt på arealer, der modtager tilskud til pleje af græs og naturarealer kan gøres frit, således at man bedre lokalt kan tilgodese naturen. Nogle steder er tidligere høst relevant, f.eks. på højproduktive arealer, hvor der er særlige plantearter, der har brug for mere lys tidligere på sæsonen. Hvis der først kan tages slæt efter den 2. juni eller senere, kan det desuden betyde at der kun er Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 12 af 14
13 meget lidt tid til slæt på arealer, hvor vandstanden stiger allerede midt på året. Derfor kan de faste slæt tidspunkter være med til at modvirke drift og høst af biomasse fra arealerne. Arealer der har været ude af drift i en periode kan have brug for at blive afpudset med særligt udstyr de første år for at få en tættere græssål, der kan bære høstudstyr til biomassehøst. Hvor det er relevant, kan der gives støtte til denne pleje. Organisering af leverandørgrupper til biomassehøst er en væsentlig faktor for at få tingene til at ske i praksis. Der er brug for kontakt til de mange lodsejere og at få tilsagn om udnyttelse af biomassen. Det kræver at der er projektmidler til opstart af sådanne grupper i lokalområder. Etablering af samarbejdsgrupper har brug for støtte for at komme hurtigt i gang. Organisering af afsætningen af biomasse kan kræve aftaler om at levere bestemte mængder biomasse årligt til et biogasanlæg. Det kan være vanskeligt at forudsige, hvor meget biomasse, der kan høstes fra våde enge fra år til år. I den regnfulde sommer 212 har det været vanskeligt at bjerge biomasse i Nørreådalen. Derfor er det fordelagtigt at lave fleksible aftaler, hvor biomasse fra enge kan erstattes med f.eks. kløvergræs fra grøngødningsmarker på økologiske planteavlsbrug. I BioM arbejdes der således med aftaler der indeholder både eng-biomasse, kløvergræs, halm, dybstrøelse og gylle. Bedre data fra forskellige arealtyper kan hjælpe med meget bedre fremtidig drift af de danske naturarealer. Det vil være relevant at indsamle informationer i forbindelse med nye biomassehøst konsortier, og det vil være relevant at fortsætte nogle af de høstfelter, der allerede er etableret i Nørrådalen og supplere med arealer andre steder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 13 af 14
14 5. Referencer Buttenschøn R.M. 27. Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. ISBN Buttenschøn, R.M., Degn, H.J. & Jørgensen, S. 25. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr Hald, A.B., Hoffmann, C.C. og Nielsen, L. 23. Ekstensiv afgræsning af ferske enge. DJF rapport Markbrug 91. Jacobsen, S.E. & Abildskov, A Produktion af landbrugsafgrøder på tørre, sandede jorder. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, teknikerrapport nr. 14. Jensen, A. Blicher-Mathiesen G. & Skovhus K Kunstgødning af marsk- og strandeng indflydelse på udbytte og kvalitet af planteproduktionen i naturlige plantesamfund. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 3. Jensen, J Strandenge naturvenlig drift og pleje. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VIa. Kristensen, K. & Horsted, K Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i Natura 2 områder. DJF Rapport Markbrug 151. Larsen, S.U., Nielsen, L., Hald, A.B. & Lærke, P.E. 211: Alternative afgrøder græs på engarealer i Oversigt over Landsforsøgene 211, Lærke, P.E., Hald, A.B. & Nielsen, L Næringsstofbalance og miljø ved høst af enggræs. BioM rapport, Kap 4. (under publicering). Morris, J.T. & Jensen, A The carbon balance of grazed and non-grazed Spartina anglica saltmarshes at Skallingen, Denmark. Journal of Ecology, 86, Nielsen, A.L Vedvarende græsarealer på lavhundsjorde. SP-rapport nr. 19, Nielsen, L., Hald, A. B. & Buttenschøn, R. M. 26. Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje og naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen, 87 pp. Nielsen, L., Hald, A.B. & Ugilt, S Drift og pleje af enggræs. BioM rapport, Kap 2. (under publicering). Shaffers, A.P. 22. Soil, biomass, and management of semi-natural vegetation. Part I. Interrelationships. Plant Ecology 158, Stensbæk, B., Bech Andersen, B. & Bülow-Olsen, A Ammekøer og landskabspleje (racer, production, management, botanik), 494. beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 14 af 14
Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug
BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereBilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereFormål. Lokalitet og metode
Bilag 1. Effekt af kaliumtilførsel, isåning af græsarter og forskellig slætpleje på naturkvalitet, produktion og næringsstofopsamling på to eng-vegetationer I dette bilag vises de grundlæggende resultater
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereBIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER
BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER Nørreådalen - Fase 1 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret LandboMidtØst Natur & Landbrug Viborg Kommune Rambøll Økologisk
Læs mereAnsøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.
Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS. www.natlan.dk Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mere172 ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter
ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter > > SØREN UGILT LARSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, UFFE JØRGENSEN OG POUL ERIK LÆRKE, AARHUS UNIVERSITET Store udbytteforskelle mellem pilesorter i både første og
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2014
Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereHøringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mere