Biomasseproduktion på danske naturarealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biomasseproduktion på danske naturarealer"

Transkript

1 Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Referencer Introduktion I denne rapport samles data til kvantificering af den årlige biomasseproduktion på naturarealer, hvorfra der foreligger viden om produktion, og med det udgangspunkt at arealerne ikke gødes. Det drejer sig om ferske enge, overdrev, strandenge, heder og moser. Der tages udgangspunkt i beregninger foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), samt erfaringer fra andre projekter, herunder BioM projektet i Nørreådalen. I BioM projektet er nogle arealer og strategier kombineret til optimering af biomassehøst og opsamling af næringsstoffer. På andre arealer er afprøvet strategier specielt med henblik på bedre natureffekt. Det er valgt også at vise resultater fra ferske enge med tilførsel af K med henblik på at optimere biomassehøst og opsamling af N og P. Her inddrages både publicerede og ikke publicerede data. Desuden søges biomassedata vurderet i et mere langsigtet perspektiv, og det vurderes hvilke naturtyper, det er mest relevant at høste biomasse på. Endelig gives bud på hvilke muligheder og barrierer, der er for biomassehøst på danske naturarealer. Da der har været meget kort tid til opgaven, tages forbehold for om omfanget af relevant baggrundsmateriale er tilstrækkeligt. 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer Der tages udgangspunkt i de beregninger, der er foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (Kristensen og Horsted, 211), tabel 1, hvor tal for brutto produktion er fra Buttenschøn (27), ligesom der er inddraget data fra undersøgelser i fersk eng fra Hald et al. (23). Som det beskrives i deres analyse er publicering af typiske udbytter ved slæt meget begrænset. Desuden vil udbyttet over en kortere eller længere årrække påvirkes af intensitet og tidspunkt for slåning samt arealets næringsstoftilstand. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14

2 Tabel 1. Afgrødeproduktion og udnyttelse ved slåning og fjernelse af afgrøden afhængig af naturtype (Kristensen og Horsted, 211). Naturtype Brutto produktion Udbytte ved ét årligt slæt Kg tørstof pr ha Kg tørstof pr ha Fe pr ha* Ensilage Hø Fersk eng Overdrev Strandeng Hede, Ikke relevant mose *Der er regnet med tab i forbindelse med bjergning som ensilage på 2 % og 4 % ved hø. I det følgende gives eksempler på udbytte data fra forskellige arealtyper, primært fra fersk eng. På fugtig, fersk, kulturpræget eng på humusjord, der i udgangspunkt var domineret af eng-rapgræs, har Natur & Landbrug gennem forskellige projekter fulgt produktionen over en årrække ved forskellige driftsstrategier med slæt, der blev påbegyndt som et større samarbejdsprojekt i og nogle felter er fulgt til og med 21: 1 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni), fulgt af afgræsning 1 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli), fulgt af afgræsning 2 slæt hvor første slæt er tidligt (ca. 1. juni og 25. august) 2 slæt hvor første slæt er sent (ca. 15. juli og 1. september) 2. slæt og dybstrøelse i , kalium vinasse i 25-27, og herefter ingen gødningstilførsel (slæt tidspunktet har i perioden med dybstrøelse været sent første slæt, herefter tidligt første slæt) Behandlingen med dybstrøelse var fokuseret på at tilføre P og K og udnytte gødning fra dyrenes vinteropstaldning, og senere i forløbet er det ændret til kalium vinasse, med henblik på at høste mere N og P fra arealet. Endelig blev det afprøvet hvor hurtigt produktionen ville blive reduceret ved at ophøre med gødning. Denne del blev testet samtidig med nye kalium vinasse felter var etableret og fulgt på parallelle arealer og sammenlignet med tilsvarende 2 slæt sent felter, etableret og plejet fra og med Resultater i udbytte fremgår af fig. 1 og 2. Desuden er vist næringsstofbalancer i fig Data er fra slutrapport i projektet: Høst af biomasse fra enge med henblik på energiproduktion og nedsat næringsstofudledning fokusarealer og driftsstrategi (Nielsen, Hald og Møller, 211). Der var generelt en tendens til faldende udbytte uden tilførsel af næringsstoffer, dog mere markant for arealer med ét slæt fulgt af afgræsning. Det kan forventes at nedgangen vil være mere markant med to slæt, og forklaringen kan være påvirkning af dyrenes færdsel i de relativt små græsningsfelter, selv om de var dele af en stor græsningsfold. Græsningen kan desuden give nedtrampning og mere fugtige forhold i overjorden. Der foreligger ikke vandstandsmålinger for hver enkelt behandling, og selv mindre forskelle kan influere på resultaterne. Endelig bliver vegetationens sammensætning påvirket af drifts strategi. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 2 af 14

3 Hkg pr ha 6 4 1S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Hkg pr ha 6 4 2S_vinasse Fig. 1. Tørstofudbytte ved forskellige benyttelser på fugtig humusjord. Kalium tilførsel efter forskellige strategier, først dybstrøelse fra , K-vinasse fra (mørk blå), og herefter ingen gødningstilførsel (lys blå). I blev parcellerne passet, men der blev ikke målt udbytter Fig. 2. Tørstofudbytte i felter etableret og ugødsket fra og med 1997 med to årlige slæt og vinassefelter etableret i 26 og fulgt over en femårig periode. Til vurdering af K-vinasse effekt uden en forhistorie med dybstrøelse Kg N per ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg N pr ha S_vinasse 2S_gdn_var Fig. 3. N-balance for forskellige driftsstrategier over år. Svarer til udbyttemålinger fig Fig. 4. N-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig Kg P pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig 2S_gdn_var Kg P per ha S_vinasse Fig.5. P-balance for de fem behandlinger fig. 1. For P var fraførsel af 23 kg den største værdi ved tilført K-vinasse. -3 Fig.6. P-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 3 af 14

4 Kg K pr ha S_tidlig 1S_sent 2S_tidlig Kg K pr ha S_vinasse Fig.7. K-balance for de fem behandlinger, fig Fig.8. K-balance i felter svarende til udbyttemålinger fig. 2. Som det fremgår af fig. 1 og 2 var K tilstrækkeligt til at holde udbyttet højt, hvorimod fjernelse af K bevirkede en hurtig udbyttenedgang. Man kunne således relativt hurtigt gå frem og tilbage i udbytteniveau. Kalium alene gav en god fraførsel af N på kg per ha per år ved to slæt. Tilsvarende var P-balancen på ca. -2 kg per ha per år. K-balancen var på nye vinassefelter i overskud i starten, men efterhånden blev der fjernet mere end tilført. Niveauet skulle derfor have været lavere fra starten. For de ugødede parceller blev der over år fjernet mindre N, P og K, hvilket afspejler de lavere koncentrationer af næringsstoffer i biomassen. For de nye vinasse felter var specielt koncentrationen af N faldende over den femårige periode. På veldrænet, fersk, kulturpræget eng på humusjord Udbytte i bestående 5-årig græsmark med alm. rajgræs, kvik, eng-rapgræs, mælkebøtte m.v. og i en 13-årig eng med et større islæt af timote og blød hejre (Nielsen, 1996) er vist i tabel 2. På den 5-årig kultureng var der fire forskellige gødningsniveauer og på den ældre eng kun to gødningsniveauer. Gødningsniveauerne er her medtaget for at illustrere betydningen af P og K alene. Der kunne sandsynligvis være opnået tilsvarende udbytter på denne eng blot med tilførsel af K, idet N/K-forholdet i biomassen var højt. I den 5-årige kultureng ses udbytte niveauerne i første år med gødningsforsøg og fjerde år med gødningstilførsel, tabel 2, (lys grøn). Der er et markant fald i niveau i behandlingen uden P og K tilførsel, men der er høj effekt af PK alene. På dette areal var der en hurtig tilbagegang i produktion uden gødningstilførsel overhovedet. Også i den ældste eng var der højt udbytte med tilførsel af P og K alene (mørk grøn). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 4 af 14

5 Tabel 2. Udbytte i hkg tørstof per ha på veldrænet humusjord med tre årlige slæt. Kg N tilført Kg P tilført Kg K tilført Udbytteniveau JB 11 humusjord Første års tilførsel areal 5-år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Fjerde års tilførsel areal 8 år gl. græs Udbytteniveau JB 11 humusjord Andet års tilførsel areal 14 år gl. græs Fugtige, ferske enge i Nørreådalen arealer med forskellige vegetationstyper og produktionsniveauer på humusjord. Her er der udført forskellige udbyttemålinger i forbindelse med biomassehøst. Det mest produktive areal er et mose-bunke domineret areal, hvor der er afprøvet følgende behandlinger: A. To slæt per år uden tilførsel af vinasse B. To slæt per år med tilførsel af K som vinasse i foråret C. Uden drift (reference) K i vinasse blev tilført som 115 kg per ha i 29-21, herefter 9 kg K per ha. Tørstofudbytte (t/ha) (a) -vinasse +vinasse NPK balance (kg/ha) Figur 9. Samlet høstudbytte (a) og NPK balance (b) for to slæt på mosebunkearealet i vinasse angiver tilførsel af 115 kg K i form af vinasse i foråret 29 og 21, og 9 kg K vinasse i 211. I de tre første år er der høstet store udbytter på dette mose-bunke areal. Udbytterne har været aftagende uden K-tilførsel, og denne tendens synes at fortsætte i 212, der er sidste år med målinger i projektet. Som gennemsnit blev der fjernet 14 kg N med biomassen, og der var ikke signifikant forskel (b) N -vinasse N +vinasse P -vinasse P+vinasse K -vinasse K +vinasse Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 5 af 14

6 over de 3 år. Der blev fjernet mere P i 2. og 3. år end i første år, men ikke signifikante forskelle på behandlingen med og uden K i denne vegetation og indenfor den givne periode. Den høje K-tildeling i starten blev tilpasset i 3. forsøgsår. I BioM projektet er desuden arbejdet med effekt af biomassehøst med tre niveauer af K-tilførsel på produktion, på et areal med rapgræs og kvik som dominerende arter i udgangspunktet og på et areal, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv, og som havde ligget uden pleje i fem år før etablering af forsøget. Afprøvning af K-vinasse i rapgræs-kvik bestod af tilførsel af tre niveauer af K og to årlige slæt, og da der ikke blev høstet så meget K som tilført i 21 er niveauerne sænket i de efterfølgende år: K i alle år 58 K i 21, herefter 45 kg K per ha 115 K i 21, herefter 9 kg K per ha Behandlingerne i lyse-siv og produktionspåvirkninger er afprøvet på areal med førstegangs pleje efter 5 år uden drift og skitseret i denne oversigt: Gammel vegetation fjernet maj 29 Eftersåning maj 29 Vinassegøskning Kg K per ha* Slæt per år Ubenyttet Nej slæt 29 -> 1 slæt Nej - 2->1 Vinasse Ja - 2 ½ Vinasse Ja Vinasse Ja Eftersåning 3 græsarter ja ja 2 *) høje vinasse tildelinger i , herefter det lavere niveau i 212. Rapgræs-kvik område Lyse-sivs område- mere artsrigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 6 af 14

7 Hkg tørstof per ha vinasse Rapgræs-kvik i udgangspunkt ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse vinasse ½vinasse 1 vinasse Hkg tørstof per ha vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra 21 vinasse ½vinasse 1 vinasse Med græsisåning Ét slæt fra slæt 2. slæt slæt 2. slæt Fig. 1. Udbytte i tørstof på henholdsvis areal, der i udgangspunkt var domineret af rapgræs og kvik (t.v.), og areal der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv (t.h.). På begge arealtyper blev afprøvet, ½ og 1 vinasse niveauer (se beskrivelse). I lyse-siv desuden en behandling med græs isåning. Alle nævnte behandlinger med to slæt. Yderligere en behandling uden en første afhugning i foråret 29 (arealet havde været uplejet i de foregående år), og denne er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Kg per ha Rapgræs-kvik i udgangspunkt N P K vinasse ½vinasse 1 vinasse Kg per ha Tilgroet, med lyse-siv i udgangspunkt N P K V ½ V 1 V 2->1 slæt Græs Fig. 11. N, P og K i høstet biomasse i rapgræs-kvik og lyse-siv ved tre vinasse niveauer. I lyse-siv desuden isåning af græs og en behandling uden en første afhugning i foråret 29, der er ændret fra to slæt i 29 til kun ét slæt per år efterfølgende. Bemærk at der i disse figurer er vist total fraførsel af næringsstoffer og ikke næringsstofbalancer. Udbytter ved to slæt uden gødskning (uden K-tilførsel) var således hkg tørstof per ha i mosebunke, 4-5 hkg i rapgræs-kvik og 25-5 hkg i lyse-siv ved 2 slæt. Og der blev fjernet fra omkring 14 kg N per ha i mose-bunke til 6 kg N per ha i lyse-siv, og fra omkring 2 kg P i mose-bunke til omkring 5 kg P i lyse-siv. Andre ferske enge. Der er i 212 hentet jord fra forskellige arealtyper, herunder 4 ved Skjern Å, og dyrket havre i fytometer, dvs. potteforsøg under kontrollerede og ensartede dyrkningsforhold. Ud fra disse fytometer undersøgelser vurderes det, at de ugødskede, kulturprægede enge ved Skjern Å har et potentiale på 6-1 hkg tørstof per ha. (Se fytometer opstilling fig. 13). Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 7 af 14

8 På tørt overdrev er der fundet meget få observationer I forbindelse med påvirkning af overdrevsvegetation i felter med forskellig benyttelsesstrategi har Natur & Landbrug enkelte målinger fra ét årlig slæt. Her blev høstet henholdsvis 41 og 76 kg ts per ha ved ét slæt, se. fig. 12. Som det fremgår, var der meget lave mængder næringsstoffer i biomassen. Fra Mols Bjerge blev der opgjort en produktion på mellem 4 og 8 fe/ha på årsbasis (Stensbæk, Andersen & Bülow-Olsen, 198), og hvis der som gennemsnit regnes med 2 kg ts per foderenhed vil det svare til 8-16 kg ts per ha. Altså meget lave udbytter på tørre, næringsfattige overdrev. hkg tørstof pr ha/kg N,P eller K pr ha hkgha N P K afhug-fjernes slæt-afgr. Fig. 12. Tørt, næringsfattigt overdrev ét slæt. Blandt de jordprøver, der i 212 er indsamlet fra forskellige arealtyper, er der jord fra to overdrevsarealer fra Kibæk, i nærheden af Skjern Å. Ud fra potteforsøg vurderes det, at disse overdrevsarealer kan producere 7-8 hkg tørstof givet en sæson, hvor der er tilstrækkeligt med vand til rådighed. Se fytometer fig. 13. Med hensyn til produktionsniveau og vandforsyning er det for kløvergræs fundet at udbyttet på sandjord steg med 4 % i afgrødeenheder ved at gå fra uvandet til vandet (Jacobsen & Abildskov, 1986). En tilsvarende stigning vil formodentlig gælde for biomasseproduktion på overdrev. Alt i alt kan der forventes store forskelle på de helt næringsfattige, tørre arealer, til mere næringsrige arealer, specielt hvis der samtidig er tilstrækkeligt vand til rådighed. Fig. 13. Fytometer med havre i jord fra forskellige arealer, indsamlet 212. De to til venstre er fra overdrev, det tredje er fra en eng ved Skjern Å. De tre til højre er henholdsvis fra ugødede arealer med mose-bunke, rapgræs-kvik og lyse-siv ved Nørreåen. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 8 af 14

9 Fra strandenge er der målt produktionsniveauer i forskellige vegetationstyper harril, kryb-hvene, annelgræs, kæruld, gulaks - i 5 m 2 parceller og uden gødningstilførsel blev der målt udbytter på 12-3 kg per ha (Jensen, Blicher-Mathiesen og Skovhus, 1986). Desuden er der måling af den ugræssede biomasse på Strandeng på Skallingen i juli måned, hvor der blev målt en biomasse på 14 hkg per ha ved klip til jordoverfladen i engelsk vadegræs (Morris & Jensen, 1998). Ved en almindelig stubhøjde vurderes det at være ca. 13 hkg tørstof per ha. Målingerne blev foretaget i små felter med henblik på måling af respiration og fotosyntese. Strandenge kan også være med begyndende indvandring eller dominans af tagrør og her forventes høje biomasseudbytter. I 1987 blev det vurderet at tagrørsarealet var på ca. 1. ha af det danske strandengsareal, der samtidig blev vurderet til ha (Jensen, 1986). I et vist omfang høstes rene bestande af tagrør til tækkemateriale, men øvrige tagrørsarealer vil være et potentiale med hensyn til biomassehøst. Tækkerør høstes hvert andet år. Også til biomassehøst forventes at de våde forhold kræver et vist udbytteniveau for at afhøstningen er rentabel. Her forventes et udbytte på omkring 1 hkg per ha. På strandenge og strandoverdrev skal man være specielt opmærksom på forekomsten af gul engmyre (Buttenschøn, 27), der ikke er forenelig med biomassehøst. Det vil ødelægge både tuerne og den naturlige biotopvariation, som myrerne tilfører arealet. Desuden kan der på strandenge være praktiske problemer ved biomassehøst omkring loerne, men det forventes at være håndterbart de fleste steder. Fra heder og moser har det ikke været muligt at finde udbytter (indenfor de givne tidsrammer). Der har været forsøg med slåning af heder, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af blåtop, men her er udbytterne ikke målt. Det blev vurderet at slåning alene ikke var nok til at reducere mængden af blåtop, men at slåning (eller afbrænding) skulle kombineres med afgræsning for at give en effekt, således at vegetationen kunne ændres fra blåtop dominans mod en mere artsrig vegetation (Buttenschøn et al. 25). Det vurderes at slåning af heder primært skal foregå som en førstegangspleje, eller der skal være en årrække mellem slåningerne. Det er også nødvendigt at det kun er dele af et hedeområde, der høstes, således at der hele tiden er vegetation af forskellig alder til understøttelse af det tilknyttede insektliv. Der mangler desuden afklaring af betydning af biomassehøst for hedens jordbundsforhold m.v. Med hensyn til moser er de nogle steder utilgængelige og med træbevoksning, medens der andre steder er åbne flader og mulighed for biomassehøst, hvis der kan skaffes velegnet terrængående udstyr. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 9 af 14

10 3. Vurdering af data og på hvilke naturtyper det er mest relevant at høste biomasse Når arealer er uden gødningstilførsel er fugtighed af stor betydning for jordens kvælstof mineralisering og udbytte, ligesom mængden af K i jorden kan være af stor betydning (se f.eks. Schaffers A.P. 22). På strandenge, der er naturligt næringsrige, er det ofte kvælstof, der er det begrænsende næringsstof (Jensen et al. 1987). Da disse forhold er meget variable, vil der være store variationer i de udbytter, der opnås på forskellige naturarealer. De udbyttedata, der foreligger i denne rapport, er stedspecifikke data. Både for fersk eng, overdrev og strandeng har der været både lavere og højere niveauer end de i tabel 1 viste niveauer. Man kan altså sige at udsvingene generelt er større, men der er ikke basis for at uddrage sikre, generelt gældende gennemsnits niveauer. I tabel 1 angives udbyttet ved ét slæt til halvdelen eller lavere i forhold til bruttoudbyttet, men data i BioM indikerer, at med kun ét årligt slæt vil det være højere end halvdelen af biomassen høstet ved to slæt. For ferske enge ved Nørreåen blev der i 211 i gennemsnit høstet 35 kg tørstof per ha ved ét slæt (Thomas Vang Jørgensen, personlig kommunikation), hvor det meste blev bjærget så tørt, at det kunne betegnes som hø. Her er mængden beregnet efter bjergning, og det er således større mængder i gennemsnit end vist i tabel 1, hvor der regnes med et udbytte på 35 kg tørstof ved ét slæt og et efterfølgende tab på 4 % ved bjergning som hø. Som det fremgår af de viste data, kan der være en nedgang i produktionsniveau over en kortere eller længere årrække med biomassehøst. For den naturligt forekommende vegetation, uden gødningstilførsel eller tilførsel af næring fra opland eller via oversvømmelse, vurderes at produktionsniveauet vil justere sig på et lavere niveau. Under sådanne forhold forventes at der på længere sigt vil være basis for en ét-slæt strategi og måske med et gennemsnit på 2 hkg tørstof per ha på ferske enge. Ved sådanne lave niveauer kan det være biodiverst foder, der skal satses på. Som situationen er her og nu, er der imidlertid rigtig mange uplejede arealer med et højt produktionsniveau, hvor der kan hentes høje mængder biomasse i en årrække før produktionsniveauet bliver generelt lavt. Og på sigt er der mulighed for at biomassehøst på nogle arealer kun foretages f.eks. hvert andet år. I forbindelse med BioM projektet har Natur & Landbrug på nogle enge arbejdet med fremme af den botaniske naturkvalitet i forbindelse med biomassehøst. Der er arbejdet med at introducere arter fra en nabo eng med mange arter. Det er lykkedes, når modtagerarealet har de nødvendige livsbetingelser. Nu mangler der afprøvning af, hvad der skal til, for at arterne overlever og spreder sig på arealet. Det vurderes at biomassehøst kan tilpasses både med særlige hensyn til natur og miljø. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 1 af 14

11 Med hensyn til hvor det er mest relevant at høste biomasse kan det vurderes fra flere vinkler. Naturkvalitets vinkel: Sikre arealer med høj naturkvalitet. Det kræver sandsynligvis, at der er højere tilskud til pleje, også ved pleje med biomassehøst. Biomasse kan høstes på de plane områder af enge, strandenge og overdrev, og det er som regel også her, der tidligere har været gødsket og derfor mere behov for at fraføre næringsstoffer. Det er således med undtagelse af arealer, der kræver afgræsning, så som arealer med knoldkær, gul engmyre m.v. På arealer med medium naturkvalitet kan der, efter en periode med fokus på opsamling af N og P, arbejdes med lokalt tilpassede strategier for at fremme den botaniske naturkvalitet. Derfor er der brug for langsigtede plejeplaner for arealerne til biomassehøst. På engarealer med medium til lav naturkvalitet kan tilførsel af K-vinasse godt være et led i en langsigtet strategi for bedre naturkvalitet, selv om der umiddelbart kan være en vis negativ effekt af et højere produktions niveau på den botaniske naturkvalitet. Der skal ved K-tilførsel sikres hensyn til evt. sårbare arter. Miljø vinkel: Prioritere arealer, hvor der er stort behov for at fjerne næringsstoffer fra arealer nær vandmiljøet. Her vil biomassehøst give betydeligt større effekt end afgræsning, hvor der kun fjernes lave mængder af N, P og K. Der fjernes generelt flere næringsstoffer, jo højere produktionsniveau der er på arealet. Biomassehøst på ferske enge kan opfattes som et alternativ til våde enge. Ved biomassehøst vil man have både N og P til gødskning på omdriftsarealer. Derimod fjernes N ved denitrifikation på de våde enge, og det er således ikke til rådighed i jordbruget. Ligeledes er P uhåndterbart, og det er vanskeligt at udnytte biomassen i de våde enge. Med hensyn til hvor der kan forventes en udbytte/næringsstof-effekt af K-tilførsel kan udpegning af fokusarealer vurderes ud fra N/K forholdet i biomassen, hvilket f.eks. kan analyseres på biogasanlægget. Økonomisk/praktisk vinkel: Høste biomasse på kulturprægede enge, hvor der et højt produktionsniveau, og hvor der er størst mulighed for at få økonomisk sammenhæng i plejen. Høste biomasse på strandenge med et vist produktionsniveau, og hvor der ikke er gul engmyre. Høste biomasse på overdrev med jævne, høstbare flader, og hvor der er et vist produktionsniveau. Hvor der findes et etableret biogasanlæg, der er parat til at modtage denne type biomasse. I forbindelse med biomasseproduktion i Nørreådalen leveres biomassen til et lokalt biogasanlæg med ekstruder, der kan findele biomassen inden den indføres i biogasanlægget. Det giver bedre opblanding af materialet og et større biogasudbytte (ca. 3 %). Hvor naturarealerne er tilgængelige med relevant høstudstyr. Hvor der ikke er husdyr til at aftage biomassen som foder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 11 af 14

12 4. Muligheder og barrierer for biomassehøst på danske naturarealer Økonomien i biomassehøst er størst på arealer, hvor der er en relativ høj produktion. Det betyder at det vil være mest rentabelt med biomassehøst på de ferske enge med et relativt højt produktionsniveau. Produktions niveauet forventes at gå ned efter en årrække med biomassehøst og fjernelse af næringsstoffer, med mindre der tilføres næringsstoffer til arealet fra oplandet eller ved oversvømmelse med næringsrigt vand. Økonomien vil blive påvirket af den forventede fremtidige efterspørgsel på alternative næringsstoffer i økologisk jordbrug, når udfasningen af konventionel husdyrgødning kræver andre næringsstof kilder. Med de nuværende tilskudsmuligheder til drift af græs- og naturarealer vil det primært være de produktive arealer med lav naturkvalitet som landmændene vil pleje. Der er behov for højere tilskud til arealer med høj naturværdi og et lavere produktionsniveau, hvis de skal sikres pleje både ved biomassehøst og afgræsning. Man kan desuden arbejde på at få en alternativ afsætning af biomasse fra arealer med høj biodiversitet, f.eks. til foder til produktioner af hø-oste og lignende, men det kan være svært at arrangere for den enkelte landmand. En sådan afsætning kan eventuelt hjælpes på vej via projektaktiviteter. Produktionsniveauet kan gå ned over år, og det er på ferske kulturprægede enge set at K kan være det begrænsende næringsstof. Det kan derfor være relevant at tilføre K over en periode for at fremme produktion og næringsstofopsamling på sådanne kulturprægede enge. K-tilførsel skal tænkes ind i en langsigtet strategi, hvor der stiles mod højere natur- og/eller miljøkvalitet på sigt. Arealer med lav produktion hvor der ikke ønskes K-tilførsel kan evt. plejes med biomassehøst hvert andet år, eller hvilket interval der måtte være behov for, hvis tilskudsreglerne gøres mere fleksible. Det giver nogle kontrolmæssige udfordringer, men det må være til at overkomme. Høstudstyr tilpasset til fugtige arealer vil give bedre muligheder for biomassehøst. Det vil derfor være oplagt med mindre udstyr, f.eks. selvkørende maskiner, idet udgiften til løn ellers bliver for høj. Der arbejdes, så vidt vides, på at udvikle sådanne maskiner (planer fremlagt på møde om biomasse i Agro Business Park, forår 212, af Ole Green, Århus Universitet). Alternativt er der udviklet maskiner, der kan køre på meget fugtige arealer, som f.eks. benyttes i Holland, og som det kunne være en mulighed at udnytte i Danmark. Adgang til arealerne kan i mange tilfælde forbedres, dels er der dårligt vedligeholdte markveje, der er delvist tilgroede, dels er der problemer med at adgang til store enge foregår over en enkelt overkørsel. Det betyder at jorden omkring denne overkørsel hurtigt køres op og dermed bliver arealet vanskeligt tilgængeligt. Der er således behov for etablering af flere tilkørselssteder og/eller lettere udstyr. Tidspunkt for slæt på arealer, der modtager tilskud til pleje af græs og naturarealer kan gøres frit, således at man bedre lokalt kan tilgodese naturen. Nogle steder er tidligere høst relevant, f.eks. på højproduktive arealer, hvor der er særlige plantearter, der har brug for mere lys tidligere på sæsonen. Hvis der først kan tages slæt efter den 2. juni eller senere, kan det desuden betyde at der kun er Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 12 af 14

13 meget lidt tid til slæt på arealer, hvor vandstanden stiger allerede midt på året. Derfor kan de faste slæt tidspunkter være med til at modvirke drift og høst af biomasse fra arealerne. Arealer der har været ude af drift i en periode kan have brug for at blive afpudset med særligt udstyr de første år for at få en tættere græssål, der kan bære høstudstyr til biomassehøst. Hvor det er relevant, kan der gives støtte til denne pleje. Organisering af leverandørgrupper til biomassehøst er en væsentlig faktor for at få tingene til at ske i praksis. Der er brug for kontakt til de mange lodsejere og at få tilsagn om udnyttelse af biomassen. Det kræver at der er projektmidler til opstart af sådanne grupper i lokalområder. Etablering af samarbejdsgrupper har brug for støtte for at komme hurtigt i gang. Organisering af afsætningen af biomasse kan kræve aftaler om at levere bestemte mængder biomasse årligt til et biogasanlæg. Det kan være vanskeligt at forudsige, hvor meget biomasse, der kan høstes fra våde enge fra år til år. I den regnfulde sommer 212 har det været vanskeligt at bjerge biomasse i Nørreådalen. Derfor er det fordelagtigt at lave fleksible aftaler, hvor biomasse fra enge kan erstattes med f.eks. kløvergræs fra grøngødningsmarker på økologiske planteavlsbrug. I BioM arbejdes der således med aftaler der indeholder både eng-biomasse, kløvergræs, halm, dybstrøelse og gylle. Bedre data fra forskellige arealtyper kan hjælpe med meget bedre fremtidig drift af de danske naturarealer. Det vil være relevant at indsamle informationer i forbindelse med nye biomassehøst konsortier, og det vil være relevant at fortsætte nogle af de høstfelter, der allerede er etableret i Nørrådalen og supplere med arealer andre steder. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 13 af 14

14 5. Referencer Buttenschøn R.M. 27. Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. ISBN Buttenschøn, R.M., Degn, H.J. & Jørgensen, S. 25. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr Hald, A.B., Hoffmann, C.C. og Nielsen, L. 23. Ekstensiv afgræsning af ferske enge. DJF rapport Markbrug 91. Jacobsen, S.E. & Abildskov, A Produktion af landbrugsafgrøder på tørre, sandede jorder. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, teknikerrapport nr. 14. Jensen, A. Blicher-Mathiesen G. & Skovhus K Kunstgødning af marsk- og strandeng indflydelse på udbytte og kvalitet af planteproduktionen i naturlige plantesamfund. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 3. Jensen, J Strandenge naturvenlig drift og pleje. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VIa. Kristensen, K. & Horsted, K Rationel naturpleje og drift af beskyttede, græs- og naturarealer i Natura 2 områder. DJF Rapport Markbrug 151. Larsen, S.U., Nielsen, L., Hald, A.B. & Lærke, P.E. 211: Alternative afgrøder græs på engarealer i Oversigt over Landsforsøgene 211, Lærke, P.E., Hald, A.B. & Nielsen, L Næringsstofbalance og miljø ved høst af enggræs. BioM rapport, Kap 4. (under publicering). Morris, J.T. & Jensen, A The carbon balance of grazed and non-grazed Spartina anglica saltmarshes at Skallingen, Denmark. Journal of Ecology, 86, Nielsen, A.L Vedvarende græsarealer på lavhundsjorde. SP-rapport nr. 19, Nielsen, L., Hald, A. B. & Buttenschøn, R. M. 26. Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje og naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen, 87 pp. Nielsen, L., Hald, A.B. & Ugilt, S Drift og pleje af enggræs. BioM rapport, Kap 2. (under publicering). Shaffers, A.P. 22. Soil, biomass, and management of semi-natural vegetation. Part I. Interrelationships. Plant Ecology 158, Stensbæk, B., Bech Andersen, B. & Bülow-Olsen, A Ammekøer og landskabspleje (racer, production, management, botanik), 494. beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg. Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug: Biomasseproduktion på danske naturarealer, august 212, Side 14 af 14

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER

BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER Nørreådalen - Fase 1 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret LandboMidtØst Natur & Landbrug Viborg Kommune Rambøll Økologisk

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI

NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer

Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere