rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1

2 rollespil

3 rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

4 Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv er sat med Indigo Antiqua Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2006 Omslag: Hanne Kolding Foto: Klaus Thestrup ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Tlf Fax

5 Indhold Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade Al verden er en scene 7 Del 1: rollespillets fortælleformer 23 Anne Scott Sørensen Fantasirollespil som narrativ performance 25 Ian Dall og Lars Konzack Det traditionelle fritidsrollespil 45 Anne Marit Waade Jeg en actionhelt! 61 Kjetil Sandvik Når fortællingen inviterer indenfor 77 Nina Riis og Rikke Mørkholt At skabe levende rollespil med nybegyndere 95 Hans Christian Molbech Meskalin 113 Del 2: rollespil og teater 131 Torunn Kjølner At spille en rolle 133 Janek Szatkowski Rollespillets udfordring udfordring til rollespillet 151 Ida Krøgholt Spillets attraktion 169 Nina Riis Liverollespillets fiktionskontrakt 187

6 Del 3: rollespil som pædagogisk værktøj 201 Klaus Thestrup Jagten på kulturhuset 203 Asta Wellejus og Ask Agger Lyst, leg og læring 217 Max Møller og Svend Ask Larsen Murder by design 237 Thomas Duus Rollespil som læringsmedie 257 Del 4: rollespil som selvfortælling 275 Alex Uth og Ulrik Lehrskov Adam fortællingen om en rollespiller 277 Dorthe Refslund Christensen En dag bliver man voksen, men aldrig pludseligt 293 Britta Timm Knudsen Vampire Live 309 Ask Agger og Asta Wellejus Den selvfortællende organisation 327 Klaus Thestrup Den fri legion 347 Indeks 365 Om forfatterne 369

7 Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade Al verden er en scene rollespil som performativ fortælling Al the world s a stage And the men and women merely players; They have their exits, and their entrances; And one man in his time plays many parts. (William Shakespeare: As You Like It) Vores liv er rollespil. Vi må beherske forskellige manuskripter og agere på flere scener. Skuespilleren kan således være en egnet metafor for det moderne menneske. (Finn Skårderud: Uro en rejse i det moderne selv, 2003) Opmærksomheden omkring liverollespil og andre former for fritidsrollespil er eksploderet de seneste år, både ved at der stadigt kommer flere medlemmer og deltagere med i rollespilmiljøet, ved at medier og forskere har fået øjnene op for dette kreative, selvkørende og selvreflekterende arbejde, og samtidigt ved at pædagoger, undervisere og udviklingskonsulenter har opdaget det store potentiale, der ligger i rollespil som idé og strategi. Denne antologi sætter fritidsrollespil i en større sammenhæng, ikke blot i forhold til aktuelle fænomener som computerspil eller storytelling i organisationer, men også i forhold til rollespil som tradition og teoretisk anliggende inden for pædagogik, teater og samfundsvidenskab. Antologien forsøger ved at give ordet til en række af Danmarks førende rollespilsforskere samt en række markante spiludviklere, der beskæftiger sig med rollespil enten som pædagogisk værktøj eller

8 8 rollespil som fritidsvirksomhed, at se rollespillet i alle dets mange facetter og analysere rollespil som en sammensat aktivitet, der på samme tid er teater, historiefortælling, selviscenesættelse, leg, pædagogik, selvmobiliseret fritidskultur, populærkultur og kommerciel kultur. Antologien belyser rollespillets særlige karakteristika gennem konkrete analyser samt metodiske og teoretiske overvejelser. Men rollespillet sættes også ind i en større kontekst, hvor der bliver set nærmere på forbindelseslinjer mellem rollespillet som aktuel fortælleform og beslægtede pædagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiøse og hverdagskulturelle fænomener. På den måde søger antologien at fremstille rollespil både som særligt kulturelt fænomen med sin egen form, logik og historie, og som et fænomen, der forbinder sig til en række beslægtede fænomener både aktuelt og historisk. Rollespilslignende aktiviteter har eksisteret på forskellige tidspunkter op gennem den europæiske kulturhistorie. Som forløbere for rollespil som kunstnerisk praksis eller fritidsunderholdning kan nævnes dionysoskulten i det antikke Grækenland, middelalderens passionsspil, maskerader og karneval. I pædagogisk sammenhæng repræsenterer antikkens skoler i retorik, undervisningspraksis ved universiteterne i middelalderen og visse former for militær træning typiske eksempler på aktiviteter, der kan opfattes inden for rammerne af rollespil. Formålet med de forskellige former for rollespil har typisk været pædagogisk, terapeutisk og kunstnerisk. Rollespillet er i stigende grad også fritidsunderholdning og spiller en stadig større rolle som redskab i moderne menneskers selvfortælling og identitetsdannelse. Vi kan finde rollespilslignende træk i forskellige former for religiøs, rituel praksis både historisk og aktuelt. Rollespil som terapeutisk eller retorisk metode og praksisform findes inden for forskellige fagfelter som psykologi, sociologi, marketing og virksomhedsudvikling. Det levende rollespil, hvor rollerne og spillets rammer har fysisk og ikke kun fiktiv karakter, kan anvendes kunstnerisk i forskellige teaterformer, der inddrager sit publikum i selve forestillingen, det kan anvendes i pædagogiske sammenhænge, som konfliktspil f.eks. i forbindelse med teambuilding, human ressource management eller psykoterapi, eller det kan anvendes

9 al verden er en scene 9 som fritidsunderholdning i de såkaldte liverollespil. Fritidsrollespillet omfatter foruden liverollespil også brætspil, computerspil eller det kan fungere som kollektive fortællinger omkring et bord eller på Internettet. Selv om antologien ser bredt på rollespillet, så er det især det levende rollespil, hvad enten det nu har en æstetisk, pædagogisk eller populærkulturel funktion, der har det primære fokus. Denne form for rollespil kan have mange former og benytte sig af mange forskellige genrer, hvor den type spil, der trækker på fantasy-inspirerede fiktionsuniverser, som vi f.eks. kender dem fra Tolkiens Ringenes Herre, nok er mest fremherskende, men hvor der også findes en række andre fiktionsgenrer, der danner udgangspunkt for liverollespillet. En særlig tendens inden for rollespilmiljøet er interessen for at lave historiske rollespil, såkaldte enactments, hvor historisk autencitet i kostumer, våben og rollefremstilling spiller en væsentlig rolle. Rollespil indgår også i de såkaldte levende museer (vikingmarkeder etc.) og iscenesættelser (genopførelser) af historiske hændelser, sådan som vi også kender det fra mange egnsspil ikke blot i Danmark, men i hele Skandinavien. Et eksempel kan være Slaget på Stiklestad ved Trondheim i Norge, hvor tusinder af medvirkende årligt genopfører det store slag i 1030, der førte til den norske vikingekonge Olav den Helliges fald. Sådanne enactments kendes også fra Storbritannien og Frankrig. Som overordnet fritidsaktivitet har rollespillet gået fra at være en nørd-aktivitet til at være en af de mest udbredte fritidsaktiviteter: I 2004 spillede hele 25 % af børn og unge i Danmark en eller anden form for rollespil. Rollespilsbegrebets aktualitet At anvende rollespil og andre begreber, der i sit kulturhistoriske udgangspunkt stammer fra teatret, kender vi mange eksempler på i vores kulturhistorie. Der er en sammenhæng mellem den måde, hvorpå rollespil er blevet og bliver anvendt som metafor f.eks. inden for filosofien, sociologien og psykologien, og den måde at tænke på, der ligger til grund for forskellige former for rollespil. Forestillingen om verden som en scene og menneskelivet som

10 10 rollespil lige så flygtigt som en teaterforestilling er ikke blot beskrevet af Shakespeare, men sammenfattes i begrebet theatrum mundi ( verdens teater ), som vi finder som tankefigur allerede i antikken hos f.eks. Platon og Seneca. Denne forestilling går igen i middelalderens mysteriespil såvel som i barokkens og renæssancens teater, og i begyndelsen af 1800-tallet anvendes theatrum mundi om en populær form for dukketeater, der fremstillede aktuelle begivenheder som f.eks. store slagscener. I vore dage er begrebet blevet anvendt af teaterantropologer som Richard Schechner og Eugenio Barba. Det, som gør sig gældende i alle disse tilfælde, er, at teatret anvendes som model eller metafor for verden. I nyere tid har især sociologien og psykologien anvendt teatermetaforer til at beskrive den måde, hvorpå mennesket fungerer som individ og i forhold til andre. Sociologen Erving Goffman formulerer en dramaturgisk funderet sociologi, hvor han beskriver, hvordan mennesket iscenesætter sig selv og spiller forskellige roller i forskellige sammenhænge med henblik på at skabe en bestemt fremstilling og give et bestemt indtryk af sig selv. Psykiateren Richard Sterba forbinder også liv og teater ved at beskrive glæden ved at optræde og være tilskuer i teatret, som stærkt narcissistisk betonet og noget, der i en vis forstand repræsenterer en tilbagevenden til den tidlige barndoms magiske evne til at skabe fiktive, teatrale verdener omkring sig. Og psykologen J.L. Moreno anskuer livet som et fuldendt stykke teater, hvor det at leve er at være direkte involveret i den dramatiske handling, hvilket han bruger som udgangspunkt for at udvikle en særlig psykodramatisk metode, hvor det handler om at involvere patienten direkte i det drama, han eller hun ønsker at gennemleve, og hvor terapeuter i henhold til teatrets princip om at anvende stedfortrædende typer/roller spiller forskellige roller i en række konfronterende scener, der ikke kun er rekonstruktioner, men nye og spontane situationer. Dette sidste eksempel viser, hvordan teatermetaforen danner udgangspunkt for rollespil anvendt som en konkret her terapeutisk fortælleform. Spørgsmålet er så, om anvendelse af teatermetaforer i vore dage dækker over det samme, som de gjorde på f.eks. Shakespeares tid. Når

11 al verden er en scene 11 både William Shakespeare og den norske psykiater Finn Skårderud i citaterne ovenfor anvender teatermetaforer som scene, skuespiller og rolle, taler de så om det samme? Både ja og nej. Nok beskriver de begge verden og menneskets livsvilkår, men hverken verden eller menneskets livsvilkår er de samme nu som på Shakespeares tid. Når Shakespeare lader Jacques i As You Like It sige, at mennesket gennem livet spiller mange forskellige roller, så kan dette ved første øjekast se ud til at være det samme, som det Skårderud siger, når han pointerer, at mennesket må beherske forskellige manuskripter og agere på forskellige scener. Men hvor Jacques taler om de forskellige roller, som livets faser (barndom, ungdom, voksenliv, alderdom) og samfundets institutioner (erhverv, ægteskab, social klasse) tildeler mennesket, er de forskellige manuskripter og scener i Skårderuds metaforik udtryk for menneskets livsvilkår i nutidens hyperkomplekse samfund, hvor roller ikke nødvendigvis er noget, man får tildelt, men noget, man selv skaber. Selv om vi stadig er underlagt biologien og stadig til sidst møder den anden barndom uden tænder, uden øjne, uden smag, uden noget som helst (som Shakespeare lader Jacques udtrykke det), så indebærer hyperkompleksiteten, at individet i stigende grad er blevet frisat fra de sociale institutioner, der tidligere definerede dets rolle. For at bruge en af postmodernismens forslidte fraser, så findes der ikke længere store fortællinger, som fastsætter individets handlingsrum. Til gengæld skaber individet i stigende grad sine egne roller og fortællinger. Vi skaber så at sige os selv som roller, som fortællinger. Og i denne proces anvender vi som man gør det i teatret forskellige rekvisitter og kostumer; medieteknologier (f.eks. mobiltelefoner), tøjstil, kropsudsmykning, musik, som fortælletekniske virkemidler, der indgår i vor selvfortælling. Rollespil bliver her et fortælleformat til skabelse af selvfortællinger og afprøvning af forskellige identiteter. Rollespil som aktuel fortælleform Vi har inden for de seneste årtier fået en række nye fortælleformer og dermed også en række nye fortællere på banen; reklamefolk,

12 12 rollespil personaleudviklere, fremtidsforskere, spildesignere. Alt efter hvilke aktører vi har på banen, kaldes historiefortællingen storytelling, branding, human ressource management osv. Men fælles for dem alle er, at det er det at fortælle en historie, der er i fokus, hvad enten det nu handler om at iklæde bedriftens produkt en fortælling, der skaber opmærksomhed og sælger varer (corporate branding); det handler om at fortælle bedriftens egen fortælling, som skaber en følelse af samhørighed og tilhørighed hos de ansatte (corporate storytelling); det handler om at fortælle et samfund: et land, en region, en ø (local branding); det handler om at løse konflikter, debattere f.eks. politiske eller sociale problemstillinger eller illustrere og afprøve forskellige krisesituationer (simulationer/konfliktspil); eller det handler om at fortælle vor egen historie og på den måde vor egen identitet og fremtid (selviscenesættelse/selvfortælling). En af de mest anvendte fortælleformer i disse sammenhænge er rollespillet. Anvendelse af kanindræber-kurser og andre former for dramatiske handlingsforløb er almindelige måder at anvende rollespil på inden for moderne virksomhedsledelse. Når virksomheder ansætter forfattere, der skriver virksomhedens og de forskellige ansattes gøremål ind i ugentlige episoder i en slags uendelig docu-soap, sker dette netop som et slags rollespil, hvor de ansatte indskrives som aktører i en semi-fiktiv dramatisk fortælling. Selv når det gælder den årlige julefrokost hyrer mange virksomheder eventbureauer, dvs. professionelle rollespilsdesignere, til at give festlighederne et ekstra pift ved f.eks. at lade julefrokosten forme sig som et mordmysterium. De levende museer bruger rollespil for at levendegøre den nationale eller lokale historie, og på samme måde som egnsspil og historiske spil, der rekonstruktioner historiske begivenheder, kan de involvere tilhørerne som medspillere. Rollespil anvendes af Dansk Flygtningehjælp til at simulere, hvad det er at skulle flygte og dermed øge forståelse for flygtninges vilkår. Nato anvender rollespil til at simulere forskellige krisesituationer osv. Interessen for naturfag i folkeskolen forsøges løftet ved at lade fysik, kemi og matematik indgå som væ-

13 al verden er en scene 13 sentlige narrative ingredienser i fiktive mordsager, hvor eleverne har roller som medlem af politiets rejsehold. Som aktuel fortælleform adskiller rollespil sig fra andre fortælleformer. Her er fortællingens status ændret fra at være noget, der bliver formidlet til os, og hvor verden og os i den bliver fortalt, og som derfor ligger fast, til at blive en form for fortælleproces, hvor vi rykker ind som væsentlige aktører. Fortællingen er noget, vi selv skaber, og som vi selv spiller rollerne i. Der sker et markant skift i vor opfattelse af verden, når vi går fra at se den som serier af tilfældige eller skæbnebestemte hændelser, til at se den som fortællinger, der er menneskeskabte og ikke begrundet i f.eks. metafysik eller naturvidenskab dvs. i instanser uden for/oven over os selv. Den hyperkompleksitet, som er kendetegnende ved dagens samfund, og som sætter sig igennem på alle niveauer, udfordrer de klassiske fortælleformer og inviterer til fortællinger, som er mere komplekse, mere åbne, ja, som endda er interaktive. Parallelle og imaginære verdener Rollespillets fiktion indebærer et spil mellem parallelle verdener, og med antologien ønsker vi at opfange de muligheder, fiktionen giver os for at spille en rolle og afprøve forskellige fortællinger, scenarier og karakterer i de forskellige verdener. For fantasirollespil ligger fiktionens verden typisk langt væk fra virkelighedens hverdagslige verden. På denne måde står fiktion i kontrast til virkeligheden. Men fiktion er også på den anden side karakteriseret ved at være en ramme, der på samme tid adskiller sig fra og spejler virkeligheden. Parallelle verdener skal med andre ord ikke ses som adskilte verdener, og rollespil er et meget godt eksempel på, hvordan forskellige verdener fiktive som virkelige fungerer i et samspil. Endnu en dimension er den imaginære verden og den fortælling, der skabes i hovedet på den enkelte spiller. Fritidsrollespil demonstrerer på enestående facon, hvordan fantastiske fortællinger skabes ved hjælp af simple hjælpemidler og skitseagtige kulisser, og for en udenforstående kan måske et live scenario ligne en talentløs og hensigtsløs

14 14 rollespil amatørforestilling, mens spillernes oplevelse og fortælling er en helt anden. Den imaginære fortælling er en væsentlig del af rollespillets kreative og æstetiske potentiale. Denne fortælling er ikke nødvendigvis den samme som fiktionens narrative plot eller handlingsforløb, men er en kreativ og fantasifuld fortælling, der udfoldes i den enkelte spillers forestillingsevne. Idéen om rollespillets parallelle verdener refererer med andre ord til de mange virkeligheder, der er på spil på samme tid, og på den måde hænger det også sammen med forestillingerne om, at»verden er en scene«; fortællingen og rollespillet er en måde at fortolke, forvalte og skabe sammenhænge på. Rollespil er en form for performativ fortælling, hvor spillet og (selv)iscenesættelsen ses i sammenhæng med narrative strukturer. Mens skuespilleren orienterer sig i rum (du spiller en rolle i forhold til en beskuer selv om beskueren måske er dig selv eller dine medspillere), orienterer fortællingen sig i tid (en begyndelse, midte og slutning). Rollespillet benytter sig af begge disse strategier; de er både sceniske og narrative, og de indebærer grundlæggende kognitive skemaer for forståelse af menneskers adfærd og vores kulturelle sammenhæng. Antologiens indhold Antologien anlægger tre perspektiver på rollespil: Dels anskues rollespil fra en æstetisk vinkel, dels fra en pædagogisk vinkel og dels fra en kulturanalytisk vinkel. Disse tre perspektiver kan være til stede i én og samme artikel, men der er også artikler, der fremhæver det ene perspektiv frem for det andet. Samtidig er antologien redigeret sådan, at de forskellige artikler refererer til hinanden på kryds og tværs. I forhold til den æstetiske vinkel belyser flere af artiklerne de æstetiske kvaliteter og potentialer, rollespillet har, og de æstetiske virkemidler, som rollespil gør anvendelse af, og der fokuseres også på, hvordan rollespillet knytter sig til kunst- og kulturhistorien, og hvordan rollespillet anvender genrer og virkemidler fra forskellige kunstarter og populærkulturelle fænomener. I forlængelse af dette

15 al verden er en scene 15 undersøger antologien også nærmere, hvordan rollespil forbinder sig til teatret både aktuelt og historisk i den måde, rollespil anvender teatrets terminologi såvel som dets metoder og virkemidler. Den pædagogiske vinkel indebærer, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil anvendes i forskellige pædagogiske praksisformer, som f.eks. i dramapædagogikken, i undervisning i folkeskolen, i kulturformidling, teambuilding og i human ressource management etc. Endelig anlægger antologien en kulturanalytisk vinkel på rollespil, dvs. som kulturel aktivitet i bredere forstand, herunder som fritidsunderholdning der rummer væsentlige redskaber til de medvirkendes selvforståelse og selvfortællinger. Den kulturanalytiske vinkel indebærer også, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil kan anvendes i en hverdagskulturel rituel livspraksis, hvor det at spille forskellige roller er den primære måde, hvorpå den moderne identitet dannes. Trods rollespillets store udbredelse og popularitet har forskningen på området kun haft begrænset omfang eller begrænset sig til en særlig primært pædagogisk optik. Det er som modvægt til dette, at antologien anlægger sit tredelte perspektiv i et forsøg på at omfatte rollespilsfænomenets kompleksitet. Antologiens forfattere repræsenterer en bred vifte af praktiske og teoretiske tilgange til rollespil; kultur- og teaterforskere, medie- og spilforskere, pædagoger, seminarielærere, rollespillere, spiludviklere og virksomhedskonsulenter. I antologien første del rollespillets fortælleformer lægger kulturforskeren Anne Scott Sørensen ud med artiklen»fantasirollespil som narrativ performance«. Forfatteren gør her rede for rollespilskulturens sammensatte karakter, hvor både medier, kommercielle interesser og individets selvfortællinger sættes i spil. Scott Sørensen foreslår begrebet»narrativ performance«for at beskrive, hvordan rollespillet er en særlig form for fortællende selvfremstilling og kollektiv identitetsdannelse, og hun argumenterer for, at rollespilsscenarierne bl.a. omfatter kritiske og etiske refleksioner relateret til højaktuelle samfundsmæssige spørgsmål som bl.a. evolution, økologi, slægtskab, fællesskab og teknologi.

16 16 rollespil Computerspilforskeren og rollespilsudvikleren Lars Konzack og rollespilleren Ian Dall følger i deres artikel,»det traditionelle fritidsrollespil«, op på diskussionen af de forskellige genrer, der er på spil inden for rollespilmiljøet: fra begyndelsen med bl.a. Dungeons & Dragons i 1970 erne, over formaliseringerne og genreudvidelserne i 1980 erne, forsøgene på at gøre rollespil til en kunstart i 1990 erne til nutidens demokratiseringstendenser, men også konkurrence fra f.eks. computerspil. I artiklen»jeg en actionhelt«ser kultur- og medieforskeren Anne Marit Waade nærmere på, hvordan forskellige rollespils-scenarier tager afsæt i nogle kendte og populære fortællinger, scener og genrer, f.eks. science fiction, horror, fantasy, vampyrfortællinger og middelalderscenarier. Artiklen giver et bud på, hvorfor det netop er disse populærkulturelle matricer, der går igen, samt hvilken betydning, de kan have for rollespilleren. Computerspilsforskeren Kjetil Sandvik ser nærmere på, hvordan rollespil fremstår som interaktive og spilcentrerede fortællinger i artiklen»når fortællingen inviterer indenfor«. Artiklen giver et bud på nogle dramaturgiske perspektiver, der kan hjælpe os til at forstå computerspillets og andre former for rollespils særlige form for narrativitet og interaktive karakteristika. Nina Riis og Rikke Mørkholt Jensen, der er ejere af det århusianske rollespilsfirma RollespilsGalleriet, redegør i artiklen»at skabe levende rollespil for nybegyndere«for nogle af de overvejelser og tanker, man bør gøre sig, når man beskæftiger sig med liverollespil. Fiktionskontrakten sikrer spillernes accept af og forståelse for, hvordan spillet afvikles. Artiklen gennemgår to grundlæggende elementer i liverollespillet genrekendskab og interaktivitet og præsenterer nogle helt konkrete redskaber til, hvordan man kan indføre nybegyndere i genren. Gamemasteren og scenarieforfatteren Hans Christian Molbech viser i artiklen»meskalin«hvilke overvejelser, en scenarieforfatter gør sig omkring et liverollespilsscenario. Udgangspunktet er et konkret scenario, Molbech selv har været forfatter til, og han stiller sig selv spørgsmål om, hvad der er det vigtige i en rolle, og hvordan man

17 al verden er en scene 17 skaber de bedste rammer for fantasi og intenst rollespil og artiklen giver et grundigt indblik i hvilke tanker, der ligger bag scenariet. I antologiens anden del rollespil og teater ser vi nærmere på de ligheder, der er mellem forskellige former for rollespil og teatret. I artiklen»at spille en rolle«ser teaterforskeren og -pædagogen Torunn Kjølner nærmere på forholdet mellem rollen, sådan som den findes anvendt i teatret, og rollen som metafor i samfundsvidenskaberne: Når vi taler om at nogen eller noget spiller en rolle, har begreberne spil og rolle flere betydninger. Kjølner redegør for nogle sammenhænge mellem roller brugt i teatersammenhæng og roller i samfundsvidenskabeligt perspektiv. Artiklen giver indblik i, hvad de lange traditioner for at studere roller og skabe rollespil både inden for og uden for teatret har drejet sig om, og diskuterer således, hvad teaterroller og sociale roller kan have med hinanden at gøre. Teaterforskeren og dramapædagogen Janek Szatkowski tager i artiklen»rollespillets udfordring udfordring til rollespillet«udgangspunkt i de til tider heftige diskussioner internt i liverollespilmiljøet om, hvordan man skal definere rollespillet og dets forskellige genrer, om man skal henregne aktiviteterne til kunst eller til noget helt andet, om der er fiktion på spil eller ej osv. Artiklen bidrager med nogle refleksioner over, hvordan man kan anskueliggøre affiniteten mellem kunst, teater og rollespil blandt andet ved at bruge teorielementer fra en interaktiv dramaturgi. Teaterforskeren og dramapædagogen Ida Krøgholt kritiserer i artiklen»rollespillets attraktion«de pædagogiske rollespilstraditioners tilbøjelighed til at se på rollespil med subjektets briller og en bestemt forestilling om, at læring er noget, der foregår inde i den enkelte. Som modspil til den subjektivt orienterede pædagogik undersøger artiklen muligheden for interaktiv læring gennem rollespil og tager afsæt i den tyske filosof Gadamers Spiel-begreb. I artiklen bruges et af liverollespilmiljøets dogmemanifester og performanceteatergruppen Forced Entertainments arbejdsprincipper som eksempler på interaktive spilstrategier, hvis anliggende netop er at holde liv i spillet.

18 18 rollespil Nina Riis diskuterer i artiklen»rollespillets fiktionskontrakt«, hvorfor det er vigtigt, at rammesætningen er i orden at fiktionskontrakten er underskrevet af alle parter. Man befinder sig som karakter i fortællingen, samtidig med at man er med til skabe den, og man kan på én gang være tilskuer til medspillernes såvel som sit eget spil. I antologiens tredje del rollespil som pædagogisk værktøj vendes blikket mod, hvordan rollespil kan anvendes i læringsøjemed og det pædagogiske potentiale, der ligger i f.eks. rollespillets interaktive strategier. Dramapædagogen Klaus Thestrup beskriver og analyserer i artiklen»jagten på Kulturhuset«, hvordan han i samarbejde med en række studerende fra Jydsk Pædagog-Seminarium udviklede et rollespil som kulturformidlingsopgave for Kulturhuset i Randers: I tre dage blev kulturhuset lavet om til en kæmpestor labyrint, hvor magasiner, gange, kælderrum, elevatorer og udstillingsrum blev til rum i noget, der kunne ligne et computerspil. Børn og unge blev i rollen som opdagere sendt ind i en verden af mystiske hændelser, ukendte figurer, fascinerende genstande og uoverskuelige valg. Asta Wellejus og Ask Agger, der er indehavere af rollespilsfirmaet Zentropa Interactive, ser i artiklen»lyst, leg og læring«nærmere på rollespil som læringsform, samt hvad simuleringer og leg kan gøre for formidling. Som eksempel ser artiklen nærmere på Zentropa Interactives rollespil, I Statens Tjeneste, og beskriver en mulig måde at bruge rollespil på i læringssammenhænge. Artiklen introducerer rollespillets grundelementer og kommer med et bud på en definition af rollespil som læringsmedie, samt et håb for, hvad fremtidens læringsrum vil bringe. Et konkret rollespil beskrives i artiklen»murder by Design«af spiludviklerne Max Møller og Svend Ask Larsen, der har designet det kriminalvidenskabelige spil Drabssag/Melved for Learning Lab Denmark. Forfatterne beskriver de tanker, de gjorde sig undervejs i designprocessen om rollespillets elementer, og hvordan vi kan bruge dem i designet af et nyt læringsspil. De ser nærmere på hvilken viden,

19 al verden er en scene 19 man skal trække på for at designe et godt læringsspil, som engagerer eleverne, og som følger specifikke læringsmål. Denne tråd tager rollespilsforsker Thomas Duus Henriksen, der også er indehaver af rollespilsfirmaet Situid, op i artiklen»rollespil som læringsmedie«. Rollespillet vinder i disse år hastigt indpas på den kompetenceudviklende arena, en udvikling, som både kan ses inden for det etablerede uddannelsessystem og inden for efteruddannelsesområdet, hvor den spilbaserede læring løbende finder nye og spændende anvendelsesområder. Artiklen klarlægger nogle af de læringsmæssige potentialer og udfordringer, som koblingen mellem liverollespil og læring indeholder, for derfra at argumentere for nødvendigheden af en solid, teoretisk forankring af anvendelsen af rollespil i læringssammenhænge. I antologiens sidste del rollespil som selvfortælling skifter vi perspektiv til kulturanalytisk at undersøge, hvordan rollespil både i en pædagogisk såvel som en populærkulturel aftapning kan fungere som redskaber for afprøvning af, såvel som konstruktion af identitet. Ulrik Lehrskov og Alex Uth, begge garvede rollespillere og rollespilsudviklere og sidstnævnte ansat i rollespilsfirmaet RuneStone, beskriver liverollespillets erkendelsesmæssige potentialer i artiklen»adam fortællingen om en rollespiller«. En rollespiller er altid bevidst om sine roller, i familiesituationer, på arbejde og i fritiden, og lægger dermed også en identitetsmæssig afstand til dem. Denne på en gang både distante holdning til rollespillet og indlevende brug af roller udgør en væsentlig del af rollespillerens selvforståelse. Ved at lægge ord i munden på den fiktive rollespiller Adam fremlægger artiklen det synspunkt, at rollespillere forstår sig selv som mennesker, der er i stand til at gennemskue, at alle mennesker altid indgår i en selvfortælling. I artiklen»en dag bliver man voksen, men aldrig pludselig refleksioner over rollespillet, mytologiseringen og overgangsritualet«tager religionshistorikeren Dorthe Refslund Christensen afsæt i netop»adam fortællingen om en rollespiller«, og anvender denne til en række refleksioner over rollespil, mytologisering,

Al verden er en scene

Al verden er en scene Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade Al verden er en scene rollespil som performativ fortælling Al the world s a stage And the men and women merely players; They have their exits, and their entrances; And

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:

Jeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs: Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dramaprojekt II Stort projekt Forestilling for VUC-vest.

Dramaprojekt II Stort projekt Forestilling for VUC-vest. Undervisningsbeskrivelse (Eksamenspensum) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016 (2015-2016) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest Hf Dramatik

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsplan for faget liverollespil

Undervisningsplan for faget liverollespil RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Projektforløb i oldtidskundskab

Projektforløb i oldtidskundskab Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

N I. W. Sally Thorhauge og Ole Puggaard

N I. W. Sally Thorhauge og Ole Puggaard T N I. W W W SE A F R K D. CE Ved hvert gymnasium er der et museum lige rundt om hjørnet. intrface er et samarbejde mellem gymnasiale uddannelser og museer i Region Midt. Fra 5 til 30 intrface partnerskaber

Læs mere

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 2015-2016 HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere