rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1

2 rollespil

3 rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv Redigeret af Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

4 Rollespil i æstetisk, pædagogisk og kulturelt perspektiv er sat med Indigo Antiqua Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2006 Omslag: Hanne Kolding Foto: Klaus Thestrup ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Tlf Fax

5 Indhold Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade Al verden er en scene 7 Del 1: rollespillets fortælleformer 23 Anne Scott Sørensen Fantasirollespil som narrativ performance 25 Ian Dall og Lars Konzack Det traditionelle fritidsrollespil 45 Anne Marit Waade Jeg en actionhelt! 61 Kjetil Sandvik Når fortællingen inviterer indenfor 77 Nina Riis og Rikke Mørkholt At skabe levende rollespil med nybegyndere 95 Hans Christian Molbech Meskalin 113 Del 2: rollespil og teater 131 Torunn Kjølner At spille en rolle 133 Janek Szatkowski Rollespillets udfordring udfordring til rollespillet 151 Ida Krøgholt Spillets attraktion 169 Nina Riis Liverollespillets fiktionskontrakt 187

6 Del 3: rollespil som pædagogisk værktøj 201 Klaus Thestrup Jagten på kulturhuset 203 Asta Wellejus og Ask Agger Lyst, leg og læring 217 Max Møller og Svend Ask Larsen Murder by design 237 Thomas Duus Rollespil som læringsmedie 257 Del 4: rollespil som selvfortælling 275 Alex Uth og Ulrik Lehrskov Adam fortællingen om en rollespiller 277 Dorthe Refslund Christensen En dag bliver man voksen, men aldrig pludseligt 293 Britta Timm Knudsen Vampire Live 309 Ask Agger og Asta Wellejus Den selvfortællende organisation 327 Klaus Thestrup Den fri legion 347 Indeks 365 Om forfatterne 369

7 Kjetil Sandvik og Anne Marit Waade Al verden er en scene rollespil som performativ fortælling Al the world s a stage And the men and women merely players; They have their exits, and their entrances; And one man in his time plays many parts. (William Shakespeare: As You Like It) Vores liv er rollespil. Vi må beherske forskellige manuskripter og agere på flere scener. Skuespilleren kan således være en egnet metafor for det moderne menneske. (Finn Skårderud: Uro en rejse i det moderne selv, 2003) Opmærksomheden omkring liverollespil og andre former for fritidsrollespil er eksploderet de seneste år, både ved at der stadigt kommer flere medlemmer og deltagere med i rollespilmiljøet, ved at medier og forskere har fået øjnene op for dette kreative, selvkørende og selvreflekterende arbejde, og samtidigt ved at pædagoger, undervisere og udviklingskonsulenter har opdaget det store potentiale, der ligger i rollespil som idé og strategi. Denne antologi sætter fritidsrollespil i en større sammenhæng, ikke blot i forhold til aktuelle fænomener som computerspil eller storytelling i organisationer, men også i forhold til rollespil som tradition og teoretisk anliggende inden for pædagogik, teater og samfundsvidenskab. Antologien forsøger ved at give ordet til en række af Danmarks førende rollespilsforskere samt en række markante spiludviklere, der beskæftiger sig med rollespil enten som pædagogisk værktøj eller

8 8 rollespil som fritidsvirksomhed, at se rollespillet i alle dets mange facetter og analysere rollespil som en sammensat aktivitet, der på samme tid er teater, historiefortælling, selviscenesættelse, leg, pædagogik, selvmobiliseret fritidskultur, populærkultur og kommerciel kultur. Antologien belyser rollespillets særlige karakteristika gennem konkrete analyser samt metodiske og teoretiske overvejelser. Men rollespillet sættes også ind i en større kontekst, hvor der bliver set nærmere på forbindelseslinjer mellem rollespillet som aktuel fortælleform og beslægtede pædagogiske, psykologiske, kunstneriske, religiøse og hverdagskulturelle fænomener. På den måde søger antologien at fremstille rollespil både som særligt kulturelt fænomen med sin egen form, logik og historie, og som et fænomen, der forbinder sig til en række beslægtede fænomener både aktuelt og historisk. Rollespilslignende aktiviteter har eksisteret på forskellige tidspunkter op gennem den europæiske kulturhistorie. Som forløbere for rollespil som kunstnerisk praksis eller fritidsunderholdning kan nævnes dionysoskulten i det antikke Grækenland, middelalderens passionsspil, maskerader og karneval. I pædagogisk sammenhæng repræsenterer antikkens skoler i retorik, undervisningspraksis ved universiteterne i middelalderen og visse former for militær træning typiske eksempler på aktiviteter, der kan opfattes inden for rammerne af rollespil. Formålet med de forskellige former for rollespil har typisk været pædagogisk, terapeutisk og kunstnerisk. Rollespillet er i stigende grad også fritidsunderholdning og spiller en stadig større rolle som redskab i moderne menneskers selvfortælling og identitetsdannelse. Vi kan finde rollespilslignende træk i forskellige former for religiøs, rituel praksis både historisk og aktuelt. Rollespil som terapeutisk eller retorisk metode og praksisform findes inden for forskellige fagfelter som psykologi, sociologi, marketing og virksomhedsudvikling. Det levende rollespil, hvor rollerne og spillets rammer har fysisk og ikke kun fiktiv karakter, kan anvendes kunstnerisk i forskellige teaterformer, der inddrager sit publikum i selve forestillingen, det kan anvendes i pædagogiske sammenhænge, som konfliktspil f.eks. i forbindelse med teambuilding, human ressource management eller psykoterapi, eller det kan anvendes

9 al verden er en scene 9 som fritidsunderholdning i de såkaldte liverollespil. Fritidsrollespillet omfatter foruden liverollespil også brætspil, computerspil eller det kan fungere som kollektive fortællinger omkring et bord eller på Internettet. Selv om antologien ser bredt på rollespillet, så er det især det levende rollespil, hvad enten det nu har en æstetisk, pædagogisk eller populærkulturel funktion, der har det primære fokus. Denne form for rollespil kan have mange former og benytte sig af mange forskellige genrer, hvor den type spil, der trækker på fantasy-inspirerede fiktionsuniverser, som vi f.eks. kender dem fra Tolkiens Ringenes Herre, nok er mest fremherskende, men hvor der også findes en række andre fiktionsgenrer, der danner udgangspunkt for liverollespillet. En særlig tendens inden for rollespilmiljøet er interessen for at lave historiske rollespil, såkaldte enactments, hvor historisk autencitet i kostumer, våben og rollefremstilling spiller en væsentlig rolle. Rollespil indgår også i de såkaldte levende museer (vikingmarkeder etc.) og iscenesættelser (genopførelser) af historiske hændelser, sådan som vi også kender det fra mange egnsspil ikke blot i Danmark, men i hele Skandinavien. Et eksempel kan være Slaget på Stiklestad ved Trondheim i Norge, hvor tusinder af medvirkende årligt genopfører det store slag i 1030, der førte til den norske vikingekonge Olav den Helliges fald. Sådanne enactments kendes også fra Storbritannien og Frankrig. Som overordnet fritidsaktivitet har rollespillet gået fra at være en nørd-aktivitet til at være en af de mest udbredte fritidsaktiviteter: I 2004 spillede hele 25 % af børn og unge i Danmark en eller anden form for rollespil. Rollespilsbegrebets aktualitet At anvende rollespil og andre begreber, der i sit kulturhistoriske udgangspunkt stammer fra teatret, kender vi mange eksempler på i vores kulturhistorie. Der er en sammenhæng mellem den måde, hvorpå rollespil er blevet og bliver anvendt som metafor f.eks. inden for filosofien, sociologien og psykologien, og den måde at tænke på, der ligger til grund for forskellige former for rollespil. Forestillingen om verden som en scene og menneskelivet som

10 10 rollespil lige så flygtigt som en teaterforestilling er ikke blot beskrevet af Shakespeare, men sammenfattes i begrebet theatrum mundi ( verdens teater ), som vi finder som tankefigur allerede i antikken hos f.eks. Platon og Seneca. Denne forestilling går igen i middelalderens mysteriespil såvel som i barokkens og renæssancens teater, og i begyndelsen af 1800-tallet anvendes theatrum mundi om en populær form for dukketeater, der fremstillede aktuelle begivenheder som f.eks. store slagscener. I vore dage er begrebet blevet anvendt af teaterantropologer som Richard Schechner og Eugenio Barba. Det, som gør sig gældende i alle disse tilfælde, er, at teatret anvendes som model eller metafor for verden. I nyere tid har især sociologien og psykologien anvendt teatermetaforer til at beskrive den måde, hvorpå mennesket fungerer som individ og i forhold til andre. Sociologen Erving Goffman formulerer en dramaturgisk funderet sociologi, hvor han beskriver, hvordan mennesket iscenesætter sig selv og spiller forskellige roller i forskellige sammenhænge med henblik på at skabe en bestemt fremstilling og give et bestemt indtryk af sig selv. Psykiateren Richard Sterba forbinder også liv og teater ved at beskrive glæden ved at optræde og være tilskuer i teatret, som stærkt narcissistisk betonet og noget, der i en vis forstand repræsenterer en tilbagevenden til den tidlige barndoms magiske evne til at skabe fiktive, teatrale verdener omkring sig. Og psykologen J.L. Moreno anskuer livet som et fuldendt stykke teater, hvor det at leve er at være direkte involveret i den dramatiske handling, hvilket han bruger som udgangspunkt for at udvikle en særlig psykodramatisk metode, hvor det handler om at involvere patienten direkte i det drama, han eller hun ønsker at gennemleve, og hvor terapeuter i henhold til teatrets princip om at anvende stedfortrædende typer/roller spiller forskellige roller i en række konfronterende scener, der ikke kun er rekonstruktioner, men nye og spontane situationer. Dette sidste eksempel viser, hvordan teatermetaforen danner udgangspunkt for rollespil anvendt som en konkret her terapeutisk fortælleform. Spørgsmålet er så, om anvendelse af teatermetaforer i vore dage dækker over det samme, som de gjorde på f.eks. Shakespeares tid. Når

11 al verden er en scene 11 både William Shakespeare og den norske psykiater Finn Skårderud i citaterne ovenfor anvender teatermetaforer som scene, skuespiller og rolle, taler de så om det samme? Både ja og nej. Nok beskriver de begge verden og menneskets livsvilkår, men hverken verden eller menneskets livsvilkår er de samme nu som på Shakespeares tid. Når Shakespeare lader Jacques i As You Like It sige, at mennesket gennem livet spiller mange forskellige roller, så kan dette ved første øjekast se ud til at være det samme, som det Skårderud siger, når han pointerer, at mennesket må beherske forskellige manuskripter og agere på forskellige scener. Men hvor Jacques taler om de forskellige roller, som livets faser (barndom, ungdom, voksenliv, alderdom) og samfundets institutioner (erhverv, ægteskab, social klasse) tildeler mennesket, er de forskellige manuskripter og scener i Skårderuds metaforik udtryk for menneskets livsvilkår i nutidens hyperkomplekse samfund, hvor roller ikke nødvendigvis er noget, man får tildelt, men noget, man selv skaber. Selv om vi stadig er underlagt biologien og stadig til sidst møder den anden barndom uden tænder, uden øjne, uden smag, uden noget som helst (som Shakespeare lader Jacques udtrykke det), så indebærer hyperkompleksiteten, at individet i stigende grad er blevet frisat fra de sociale institutioner, der tidligere definerede dets rolle. For at bruge en af postmodernismens forslidte fraser, så findes der ikke længere store fortællinger, som fastsætter individets handlingsrum. Til gengæld skaber individet i stigende grad sine egne roller og fortællinger. Vi skaber så at sige os selv som roller, som fortællinger. Og i denne proces anvender vi som man gør det i teatret forskellige rekvisitter og kostumer; medieteknologier (f.eks. mobiltelefoner), tøjstil, kropsudsmykning, musik, som fortælletekniske virkemidler, der indgår i vor selvfortælling. Rollespil bliver her et fortælleformat til skabelse af selvfortællinger og afprøvning af forskellige identiteter. Rollespil som aktuel fortælleform Vi har inden for de seneste årtier fået en række nye fortælleformer og dermed også en række nye fortællere på banen; reklamefolk,

12 12 rollespil personaleudviklere, fremtidsforskere, spildesignere. Alt efter hvilke aktører vi har på banen, kaldes historiefortællingen storytelling, branding, human ressource management osv. Men fælles for dem alle er, at det er det at fortælle en historie, der er i fokus, hvad enten det nu handler om at iklæde bedriftens produkt en fortælling, der skaber opmærksomhed og sælger varer (corporate branding); det handler om at fortælle bedriftens egen fortælling, som skaber en følelse af samhørighed og tilhørighed hos de ansatte (corporate storytelling); det handler om at fortælle et samfund: et land, en region, en ø (local branding); det handler om at løse konflikter, debattere f.eks. politiske eller sociale problemstillinger eller illustrere og afprøve forskellige krisesituationer (simulationer/konfliktspil); eller det handler om at fortælle vor egen historie og på den måde vor egen identitet og fremtid (selviscenesættelse/selvfortælling). En af de mest anvendte fortælleformer i disse sammenhænge er rollespillet. Anvendelse af kanindræber-kurser og andre former for dramatiske handlingsforløb er almindelige måder at anvende rollespil på inden for moderne virksomhedsledelse. Når virksomheder ansætter forfattere, der skriver virksomhedens og de forskellige ansattes gøremål ind i ugentlige episoder i en slags uendelig docu-soap, sker dette netop som et slags rollespil, hvor de ansatte indskrives som aktører i en semi-fiktiv dramatisk fortælling. Selv når det gælder den årlige julefrokost hyrer mange virksomheder eventbureauer, dvs. professionelle rollespilsdesignere, til at give festlighederne et ekstra pift ved f.eks. at lade julefrokosten forme sig som et mordmysterium. De levende museer bruger rollespil for at levendegøre den nationale eller lokale historie, og på samme måde som egnsspil og historiske spil, der rekonstruktioner historiske begivenheder, kan de involvere tilhørerne som medspillere. Rollespil anvendes af Dansk Flygtningehjælp til at simulere, hvad det er at skulle flygte og dermed øge forståelse for flygtninges vilkår. Nato anvender rollespil til at simulere forskellige krisesituationer osv. Interessen for naturfag i folkeskolen forsøges løftet ved at lade fysik, kemi og matematik indgå som væ-

13 al verden er en scene 13 sentlige narrative ingredienser i fiktive mordsager, hvor eleverne har roller som medlem af politiets rejsehold. Som aktuel fortælleform adskiller rollespil sig fra andre fortælleformer. Her er fortællingens status ændret fra at være noget, der bliver formidlet til os, og hvor verden og os i den bliver fortalt, og som derfor ligger fast, til at blive en form for fortælleproces, hvor vi rykker ind som væsentlige aktører. Fortællingen er noget, vi selv skaber, og som vi selv spiller rollerne i. Der sker et markant skift i vor opfattelse af verden, når vi går fra at se den som serier af tilfældige eller skæbnebestemte hændelser, til at se den som fortællinger, der er menneskeskabte og ikke begrundet i f.eks. metafysik eller naturvidenskab dvs. i instanser uden for/oven over os selv. Den hyperkompleksitet, som er kendetegnende ved dagens samfund, og som sætter sig igennem på alle niveauer, udfordrer de klassiske fortælleformer og inviterer til fortællinger, som er mere komplekse, mere åbne, ja, som endda er interaktive. Parallelle og imaginære verdener Rollespillets fiktion indebærer et spil mellem parallelle verdener, og med antologien ønsker vi at opfange de muligheder, fiktionen giver os for at spille en rolle og afprøve forskellige fortællinger, scenarier og karakterer i de forskellige verdener. For fantasirollespil ligger fiktionens verden typisk langt væk fra virkelighedens hverdagslige verden. På denne måde står fiktion i kontrast til virkeligheden. Men fiktion er også på den anden side karakteriseret ved at være en ramme, der på samme tid adskiller sig fra og spejler virkeligheden. Parallelle verdener skal med andre ord ikke ses som adskilte verdener, og rollespil er et meget godt eksempel på, hvordan forskellige verdener fiktive som virkelige fungerer i et samspil. Endnu en dimension er den imaginære verden og den fortælling, der skabes i hovedet på den enkelte spiller. Fritidsrollespil demonstrerer på enestående facon, hvordan fantastiske fortællinger skabes ved hjælp af simple hjælpemidler og skitseagtige kulisser, og for en udenforstående kan måske et live scenario ligne en talentløs og hensigtsløs

14 14 rollespil amatørforestilling, mens spillernes oplevelse og fortælling er en helt anden. Den imaginære fortælling er en væsentlig del af rollespillets kreative og æstetiske potentiale. Denne fortælling er ikke nødvendigvis den samme som fiktionens narrative plot eller handlingsforløb, men er en kreativ og fantasifuld fortælling, der udfoldes i den enkelte spillers forestillingsevne. Idéen om rollespillets parallelle verdener refererer med andre ord til de mange virkeligheder, der er på spil på samme tid, og på den måde hænger det også sammen med forestillingerne om, at»verden er en scene«; fortællingen og rollespillet er en måde at fortolke, forvalte og skabe sammenhænge på. Rollespil er en form for performativ fortælling, hvor spillet og (selv)iscenesættelsen ses i sammenhæng med narrative strukturer. Mens skuespilleren orienterer sig i rum (du spiller en rolle i forhold til en beskuer selv om beskueren måske er dig selv eller dine medspillere), orienterer fortællingen sig i tid (en begyndelse, midte og slutning). Rollespillet benytter sig af begge disse strategier; de er både sceniske og narrative, og de indebærer grundlæggende kognitive skemaer for forståelse af menneskers adfærd og vores kulturelle sammenhæng. Antologiens indhold Antologien anlægger tre perspektiver på rollespil: Dels anskues rollespil fra en æstetisk vinkel, dels fra en pædagogisk vinkel og dels fra en kulturanalytisk vinkel. Disse tre perspektiver kan være til stede i én og samme artikel, men der er også artikler, der fremhæver det ene perspektiv frem for det andet. Samtidig er antologien redigeret sådan, at de forskellige artikler refererer til hinanden på kryds og tværs. I forhold til den æstetiske vinkel belyser flere af artiklerne de æstetiske kvaliteter og potentialer, rollespillet har, og de æstetiske virkemidler, som rollespil gør anvendelse af, og der fokuseres også på, hvordan rollespillet knytter sig til kunst- og kulturhistorien, og hvordan rollespillet anvender genrer og virkemidler fra forskellige kunstarter og populærkulturelle fænomener. I forlængelse af dette

15 al verden er en scene 15 undersøger antologien også nærmere, hvordan rollespil forbinder sig til teatret både aktuelt og historisk i den måde, rollespil anvender teatrets terminologi såvel som dets metoder og virkemidler. Den pædagogiske vinkel indebærer, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil anvendes i forskellige pædagogiske praksisformer, som f.eks. i dramapædagogikken, i undervisning i folkeskolen, i kulturformidling, teambuilding og i human ressource management etc. Endelig anlægger antologien en kulturanalytisk vinkel på rollespil, dvs. som kulturel aktivitet i bredere forstand, herunder som fritidsunderholdning der rummer væsentlige redskaber til de medvirkendes selvforståelse og selvfortællinger. Den kulturanalytiske vinkel indebærer også, at antologien ser nærmere på, hvordan rollespil kan anvendes i en hverdagskulturel rituel livspraksis, hvor det at spille forskellige roller er den primære måde, hvorpå den moderne identitet dannes. Trods rollespillets store udbredelse og popularitet har forskningen på området kun haft begrænset omfang eller begrænset sig til en særlig primært pædagogisk optik. Det er som modvægt til dette, at antologien anlægger sit tredelte perspektiv i et forsøg på at omfatte rollespilsfænomenets kompleksitet. Antologiens forfattere repræsenterer en bred vifte af praktiske og teoretiske tilgange til rollespil; kultur- og teaterforskere, medie- og spilforskere, pædagoger, seminarielærere, rollespillere, spiludviklere og virksomhedskonsulenter. I antologien første del rollespillets fortælleformer lægger kulturforskeren Anne Scott Sørensen ud med artiklen»fantasirollespil som narrativ performance«. Forfatteren gør her rede for rollespilskulturens sammensatte karakter, hvor både medier, kommercielle interesser og individets selvfortællinger sættes i spil. Scott Sørensen foreslår begrebet»narrativ performance«for at beskrive, hvordan rollespillet er en særlig form for fortællende selvfremstilling og kollektiv identitetsdannelse, og hun argumenterer for, at rollespilsscenarierne bl.a. omfatter kritiske og etiske refleksioner relateret til højaktuelle samfundsmæssige spørgsmål som bl.a. evolution, økologi, slægtskab, fællesskab og teknologi.

16 16 rollespil Computerspilforskeren og rollespilsudvikleren Lars Konzack og rollespilleren Ian Dall følger i deres artikel,»det traditionelle fritidsrollespil«, op på diskussionen af de forskellige genrer, der er på spil inden for rollespilmiljøet: fra begyndelsen med bl.a. Dungeons & Dragons i 1970 erne, over formaliseringerne og genreudvidelserne i 1980 erne, forsøgene på at gøre rollespil til en kunstart i 1990 erne til nutidens demokratiseringstendenser, men også konkurrence fra f.eks. computerspil. I artiklen»jeg en actionhelt«ser kultur- og medieforskeren Anne Marit Waade nærmere på, hvordan forskellige rollespils-scenarier tager afsæt i nogle kendte og populære fortællinger, scener og genrer, f.eks. science fiction, horror, fantasy, vampyrfortællinger og middelalderscenarier. Artiklen giver et bud på, hvorfor det netop er disse populærkulturelle matricer, der går igen, samt hvilken betydning, de kan have for rollespilleren. Computerspilsforskeren Kjetil Sandvik ser nærmere på, hvordan rollespil fremstår som interaktive og spilcentrerede fortællinger i artiklen»når fortællingen inviterer indenfor«. Artiklen giver et bud på nogle dramaturgiske perspektiver, der kan hjælpe os til at forstå computerspillets og andre former for rollespils særlige form for narrativitet og interaktive karakteristika. Nina Riis og Rikke Mørkholt Jensen, der er ejere af det århusianske rollespilsfirma RollespilsGalleriet, redegør i artiklen»at skabe levende rollespil for nybegyndere«for nogle af de overvejelser og tanker, man bør gøre sig, når man beskæftiger sig med liverollespil. Fiktionskontrakten sikrer spillernes accept af og forståelse for, hvordan spillet afvikles. Artiklen gennemgår to grundlæggende elementer i liverollespillet genrekendskab og interaktivitet og præsenterer nogle helt konkrete redskaber til, hvordan man kan indføre nybegyndere i genren. Gamemasteren og scenarieforfatteren Hans Christian Molbech viser i artiklen»meskalin«hvilke overvejelser, en scenarieforfatter gør sig omkring et liverollespilsscenario. Udgangspunktet er et konkret scenario, Molbech selv har været forfatter til, og han stiller sig selv spørgsmål om, hvad der er det vigtige i en rolle, og hvordan man

17 al verden er en scene 17 skaber de bedste rammer for fantasi og intenst rollespil og artiklen giver et grundigt indblik i hvilke tanker, der ligger bag scenariet. I antologiens anden del rollespil og teater ser vi nærmere på de ligheder, der er mellem forskellige former for rollespil og teatret. I artiklen»at spille en rolle«ser teaterforskeren og -pædagogen Torunn Kjølner nærmere på forholdet mellem rollen, sådan som den findes anvendt i teatret, og rollen som metafor i samfundsvidenskaberne: Når vi taler om at nogen eller noget spiller en rolle, har begreberne spil og rolle flere betydninger. Kjølner redegør for nogle sammenhænge mellem roller brugt i teatersammenhæng og roller i samfundsvidenskabeligt perspektiv. Artiklen giver indblik i, hvad de lange traditioner for at studere roller og skabe rollespil både inden for og uden for teatret har drejet sig om, og diskuterer således, hvad teaterroller og sociale roller kan have med hinanden at gøre. Teaterforskeren og dramapædagogen Janek Szatkowski tager i artiklen»rollespillets udfordring udfordring til rollespillet«udgangspunkt i de til tider heftige diskussioner internt i liverollespilmiljøet om, hvordan man skal definere rollespillet og dets forskellige genrer, om man skal henregne aktiviteterne til kunst eller til noget helt andet, om der er fiktion på spil eller ej osv. Artiklen bidrager med nogle refleksioner over, hvordan man kan anskueliggøre affiniteten mellem kunst, teater og rollespil blandt andet ved at bruge teorielementer fra en interaktiv dramaturgi. Teaterforskeren og dramapædagogen Ida Krøgholt kritiserer i artiklen»rollespillets attraktion«de pædagogiske rollespilstraditioners tilbøjelighed til at se på rollespil med subjektets briller og en bestemt forestilling om, at læring er noget, der foregår inde i den enkelte. Som modspil til den subjektivt orienterede pædagogik undersøger artiklen muligheden for interaktiv læring gennem rollespil og tager afsæt i den tyske filosof Gadamers Spiel-begreb. I artiklen bruges et af liverollespilmiljøets dogmemanifester og performanceteatergruppen Forced Entertainments arbejdsprincipper som eksempler på interaktive spilstrategier, hvis anliggende netop er at holde liv i spillet.

18 18 rollespil Nina Riis diskuterer i artiklen»rollespillets fiktionskontrakt«, hvorfor det er vigtigt, at rammesætningen er i orden at fiktionskontrakten er underskrevet af alle parter. Man befinder sig som karakter i fortællingen, samtidig med at man er med til skabe den, og man kan på én gang være tilskuer til medspillernes såvel som sit eget spil. I antologiens tredje del rollespil som pædagogisk værktøj vendes blikket mod, hvordan rollespil kan anvendes i læringsøjemed og det pædagogiske potentiale, der ligger i f.eks. rollespillets interaktive strategier. Dramapædagogen Klaus Thestrup beskriver og analyserer i artiklen»jagten på Kulturhuset«, hvordan han i samarbejde med en række studerende fra Jydsk Pædagog-Seminarium udviklede et rollespil som kulturformidlingsopgave for Kulturhuset i Randers: I tre dage blev kulturhuset lavet om til en kæmpestor labyrint, hvor magasiner, gange, kælderrum, elevatorer og udstillingsrum blev til rum i noget, der kunne ligne et computerspil. Børn og unge blev i rollen som opdagere sendt ind i en verden af mystiske hændelser, ukendte figurer, fascinerende genstande og uoverskuelige valg. Asta Wellejus og Ask Agger, der er indehavere af rollespilsfirmaet Zentropa Interactive, ser i artiklen»lyst, leg og læring«nærmere på rollespil som læringsform, samt hvad simuleringer og leg kan gøre for formidling. Som eksempel ser artiklen nærmere på Zentropa Interactives rollespil, I Statens Tjeneste, og beskriver en mulig måde at bruge rollespil på i læringssammenhænge. Artiklen introducerer rollespillets grundelementer og kommer med et bud på en definition af rollespil som læringsmedie, samt et håb for, hvad fremtidens læringsrum vil bringe. Et konkret rollespil beskrives i artiklen»murder by Design«af spiludviklerne Max Møller og Svend Ask Larsen, der har designet det kriminalvidenskabelige spil Drabssag/Melved for Learning Lab Denmark. Forfatterne beskriver de tanker, de gjorde sig undervejs i designprocessen om rollespillets elementer, og hvordan vi kan bruge dem i designet af et nyt læringsspil. De ser nærmere på hvilken viden,

19 al verden er en scene 19 man skal trække på for at designe et godt læringsspil, som engagerer eleverne, og som følger specifikke læringsmål. Denne tråd tager rollespilsforsker Thomas Duus Henriksen, der også er indehaver af rollespilsfirmaet Situid, op i artiklen»rollespil som læringsmedie«. Rollespillet vinder i disse år hastigt indpas på den kompetenceudviklende arena, en udvikling, som både kan ses inden for det etablerede uddannelsessystem og inden for efteruddannelsesområdet, hvor den spilbaserede læring løbende finder nye og spændende anvendelsesområder. Artiklen klarlægger nogle af de læringsmæssige potentialer og udfordringer, som koblingen mellem liverollespil og læring indeholder, for derfra at argumentere for nødvendigheden af en solid, teoretisk forankring af anvendelsen af rollespil i læringssammenhænge. I antologiens sidste del rollespil som selvfortælling skifter vi perspektiv til kulturanalytisk at undersøge, hvordan rollespil både i en pædagogisk såvel som en populærkulturel aftapning kan fungere som redskaber for afprøvning af, såvel som konstruktion af identitet. Ulrik Lehrskov og Alex Uth, begge garvede rollespillere og rollespilsudviklere og sidstnævnte ansat i rollespilsfirmaet RuneStone, beskriver liverollespillets erkendelsesmæssige potentialer i artiklen»adam fortællingen om en rollespiller«. En rollespiller er altid bevidst om sine roller, i familiesituationer, på arbejde og i fritiden, og lægger dermed også en identitetsmæssig afstand til dem. Denne på en gang både distante holdning til rollespillet og indlevende brug af roller udgør en væsentlig del af rollespillerens selvforståelse. Ved at lægge ord i munden på den fiktive rollespiller Adam fremlægger artiklen det synspunkt, at rollespillere forstår sig selv som mennesker, der er i stand til at gennemskue, at alle mennesker altid indgår i en selvfortælling. I artiklen»en dag bliver man voksen, men aldrig pludselig refleksioner over rollespillet, mytologiseringen og overgangsritualet«tager religionshistorikeren Dorthe Refslund Christensen afsæt i netop»adam fortællingen om en rollespiller«, og anvender denne til en række refleksioner over rollespil, mytologisering,

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil

Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil university of copenhagen Medieleg af 1. og 2. grad Sandvik, Kjetil Published in: DRAMA Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Sandvik,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

hverdagslivets dramaturgi

hverdagslivets dramaturgi Oplevelsesrummet og hverdagslivets dramaturgi g Heidi HansenHansen Ervin Goffman Amerikansk sociolog Hverdagslivets dramaturgi Samfundet består af en række scener Frontstage Front stage og back stageog

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.

FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige

Læs mere

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini Side1 Af INSTRUKTION SKUESPIL DRAMATURGI kontakt@stefanpellegrini.dk http://www.stefanpellegrini.dk Tlf. 20 47 30 67 RETTIGHEDER OG BRUG: Du skal være meget velkommen til at downloade og benytte teoretisk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner Dansk Eksempler på tværfaglige studieprojektemner NATURVIDENSKABELIG STUDIERETNING: - Eifeltårnet/Verdensudstilingen 1899 Gør rede for de tekniske og fysik-matematiske overvejelser og udfordringer i forbindelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Dramatik C Lærer(e) Anne David Koue (Birthe

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere