Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Transkript

1 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen ( ) 15 Renæssancen ( ) 17 Moderniteten i det 18. og 19. århundrede (oplysningstiden) 19 Moderniteten i det 20. århundrede 26 Æstetikkens begreber og temaer 38 Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 2 Et nutidigt æstetikbegreb Problematisering af tre æstetikforståelser 44 Det skønne 46 Smag og hverdagsæstetik 46 Erkendelse gennem sanserne 47 Holdepunkter for en begrebsafklaring 48 Æstetik og symbol 48 Symbolsk form 48 Symbolsk form er repræsentation 49 Symbolsk form er kommunikativ 49 Symbolsk form er intenderet 49 Symbolsk form er kulturelt kodet 49 Diskursiv og æstetisk symbolsk form 52 Konstituerende træk ved æstetisk symbolsk form 53 Æstetisk symbolsk form er sanselig 53 Æstetisk symbolsk form kommunikerer til, fra og om følelser 54 Æstetisk symbolsk form er helhedsorienteret 56 Æstetisk symbolsk form kan rumme kompleksitet 58 Æstetisk symbolsk form kan rumme merbetydning 60 Æstetisk symbolsk form kan udtrykke det usigelige 62 Definition af æstetik 68 Begrebsafklaringer 68 Æstetisk virksomhed 69 Æstetisk oplevelse 69

2 Natur, kultur, æstetik og kunst 70 Æstetik og natur 72 Æstetisk kommunikation 72 Afsender 73 Betydning og mediering 73 Modtager 74 3 Æstetik og læring Et nybrud 77 Humanismens og reformpædagogikkens pionerer 78 Æstetiske læreprocesser i nutiden 80 Et socialiseringsteoretisk grundsyn 82 Æstetiske læreprocesser i socialisationsteoretisk kontekst 83 En holistisk socialisationsteori 83 Den empiriske læringsmåde 87 Den æstetiske læringsmåde 90 Den diskursive læringsmåde 101 Sammenfatning 105 Definition på en æstetisk læreproces Æstetiske læreprocesser i psykologisk kontekst Symboldannelsen i det potentielle rum 108 Winnicotts teori om det potentielle rum 108 Æstetiske læreprocesser og følelsesintelligens 111 Objektviden og subjektviden 111 Det potentielle rum 112 Udvikling af følelsesintelligens 115 Følelsesintelligens og kognition 116 Subjekt-reaktive og subjekt-refleksive handlinger 117 Æstetiske læreprocesser og identitetsdannelse 121 Fiktionens beskyttelse 123 Sammenfatning Drivkræfter bag æstetisk virksomhed Æstetiske potentialer 127 Livslyst, livskvalitet og lyst til at lære 127 Livsglæde, leg, læring og lykke 129 Legedriften 130 Livstrangen 131 Kreativ spænding 133 Begrebet flow 135

3 6 Æstetik og uddannelsestænkning Problematisering af den herskende uddannelsestænkning 138 Vilkår for udvikling af innovation i grundskolen 139 Det spaltede og tingsliggjorte menneske 141»Pædagogisering«af det æstetiske 143 Fænomenologisk pædagogik 148 Den skabende proces 144 At skabe indtryk om til udtryk 149 Æstetisk produktion 150 Æstetisk kompetence 154 Model for udvikling af æstetisk kompetence 155 Legen 156 Impulsen 156 De fire delkompetencer 157 Kvaliteten af æstetisk virksomhed og læring 162 Stemthed 162 Relationen mellem form og indhold 164 Igangsætterens rolle Æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde På vej mod praksis 170 Lyst og nødvendighed 170 Formel og uformel læring 171 Kollektive æstetiske læreprocesser 172 Den æstetiske fordobling 172 Fiktionskontakter 175 En model for igangsættelse af kollektive æstetiske læreprocesser 177 Temaarbejde 178 Valg af tema 178 Grundmodel for igangsættelse af æstetiske læreprocesser 178 Praksisfortælling Drama som æstetisk læreproces over temaet Eventyr i 2. klasse 188 Æstetiske læreprocesser i tværfagligt projektarbejde 192 Kvalificeret empati 193 Praksisfortælling Projektarbejde: Drama mod mobning 196

4 8 Æstetik og læring en sammenfatning Æstetik i historisk, filosofisk belysning 201 Et nutidigt æstetikbegreb 201 Æstetik og læring 202 Æstetiske læreprocesser i psykologisk kontekst 203 Drivkræfter bag æstetisk virksomhed 204 Æstetik og uddannelsestænkning 204 Æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde Efterskrift En stafet 207 Det er ligesom at lege, det er bare sjovere! 207 Dualisme eller holisme 209 Behovet for udvikling af æstetisk praksis 210 Behovet for udvikling af æstetisk teori 211 Ordforklaring 213 Litteratur 223 Billedfortegnelse 229 Stikordsregister 230

5 Forord Rundt omkring i den pædagogiske debat støder man i dag stadig oftere på udtryk som den æstetiske dimension, æstetiske læreprocesser og æstetisk praksis. Af og til, når man ser nærmere på disse termer, kan man få det indtryk, at det æstetiske har udviklet sig til et noget diffust begreb, der spænder over alt, hvad der er sanseligt, harmonisk, smukt, kunstnerisk og oplevelsesorienteret. Det gør ikke forvirringen mindre, at udtryk som det musiske og det sublime hyppigt optræder som en art synonymer for det æstetiske. Psykologi, filosofi, pædagogik og kunstvidenskaberne har løbende diskuteret indholdet af det klassiske begreb æstetisk og bliver næppe nogensinde færdig med det. Også vi, denne bogs forfattere, vil i det følgende prøve kræfter med væsentlige betydningsformer, der konstituerer begrebet. Det vil vi gøre med respekt for de forskellige videnskabelige tænkninger, men vi vover også at tænke på tværs af de traditionelle faggrænser. Målet er ikke at præsentere den endelige og»sande«betydning af det æstetiske. Det kan næppe lade sig gøre, da dette begreb såvel som alle andre er produkt af en række historiske og kulturelle til tider modstridende konventioner og holdninger. Vores interesse er derimod at definere, befæste og operationalisere et æstetikbegreb, der er frugtbart og anvendeligt i forhold til nutidens pædagogiske og didaktiske arbejdsfelt og de uddannelser, som knytter sig til det. At målet er anvendelighed i nutiden indebærer ikke, at vi ser ahistorisk på begrebet. Det lader sig ikke gøre at genopfinde et begreb, der er så centralt i menneskehedens kulturhistorie, kun at aktualisere (sider af) det. Bogens struktur I kapitel 1 belyser vi de æstetiske ideers historie i en kort gennemgang af de kulturhistoriske perioder og de i æstetisk sammenhæng centrale filosoffer fra metafysik til fænomenologi. Vi har dog her valgt at lægge hovedvægten på de nyere filosoffer. Kapitlet bygger på mange kilder. Ud over filosofferne selv har vi støttet os til danske filosofihistorikere som Peter Thielst, Dorthe Jørgensen, Sverre Raffnsøe og Jørgen Dehs. I kapitel 2 problematiserer vi nogle af de æstetikforståelser, man ofte møder i pædagogiske og didaktiske sammenhænge. For at nydefinere æstetikbegrebet beskriver vi først begrebet symbolik med udgangspunkt i den 9

6 amerikanske sprogfilosof Susanne K. Langers teorier. Dernæst vover vi at opstille en række karakteristika ved æstetisk symbolsk form, som fører os frem til en nutidig definition på æstetik, primært inspireret af den tysknorske socialisationsteoretiker Hansjörg Hohr. Kapitlet afsluttes med nogle afledte definitioner af bl.a. æstetisk oplevelse og en beskrivelse af æstetisk kommunikation. Kapitel 3 indledes med et par nedslag i æstetikkens nyere historie inden for pædagogik og didaktik, fra Ludvig Holberg til John Dewey. Efterfølgende beskriver vi ud fra et socialisationsteoretisk udgangspunkt tre centrale læringsmåder: den empiriske, den æstetiske og den diskursive. Vi tager her afsæt i teorier af bl.a. Hansjörg Hohr, Alfred Lorenzer og Jean Piaget. Beskrivelsen fører frem til en definition på en æstetisk læreproces. Med psykologien som optik betragter vi i kapitel 4 med Donald W. Winnicott og Malcolm Ross æstetikkens potentialer i mødet mellem den enkelte og fællesskabet. Vi belyser begrebet følelsesintelligens, og vi fokuserer til sidst med Kirsten Drotner på æstetisk virksomheds betydning for den menneskelige identitetsudvikling. Selve drivkræfterne bag æstetisk virksomhed er emnet i kapitel 5. Her inddrager vi synsvinkler fra Friedrich Schiller, men hovedvægten lægges på nyere filosofi og psykologi, repræsenteret ved Mogens Pahuus og Hans Henrik Knoop. I kapitel 6 lader vi bl.a. Malcolm Ross, Mogens Pahuus og Hansjörg Hohr problematisere den herskende uddannelsestænkning, før vi fokuserer på de faktorer, der er centrale i udvikling og udfoldelse af æstetisk kompetence, herunder processens kvalitet og igangsætterens kvalifikationer. Efter at have præsenteret Janek Szatkowskis teori om den æstetiske fordobling eksemplificerer vi i kapitel 7 æstetisk virksomhed på baggrund af egne erfaringer. Vi præsenterer her på et metodisk niveau dels en model for igangsættelse af kollektive æstetiske læreprocesser, dels en model for æstetiske læreprocesser i tværfagligt projektarbejde. To praksisfortællinger eksemplificerer metoderne. De væsentligste temaer og begreber sammenfattes kort i kapitel 8, hvilket skulle bidrage til et overblik over materialet. I bogens efterskrift, kapitel 9, redegør vi som forfattere for vores mere personlige tilgang til temaet æstetik og læring. Centrale begreber o.l. uddybes og forklares i ordforklaringen. Vi retter en stor tak til lic.phil. Søren Hegstrup for feedback på kapitel 1, til Tuse Skole og SFO for fotos og tegninger og til kunstnerne Hanne Hauer, Anne Olsen og Marco Evaristti for brugen af deres værker. 10