Nobelpristageren i fysiologi/medicin, professor ved Oxford Universitet. NIKOLAAS TINBERGEN om ALEXANDERTEKNIKKEN
|
|
- Eva Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nobelpristageren i fysiologi/medicin, professor ved Oxford Universitet NIKOLAAS TINBERGEN om ALEXANDERTEKNIKKEN I sin tale ved Nobelprisoverrækkelsen i Stockholm den 12. dec "Etologi og stresslidelser" - kom professor Tinbergen bl.a. ind på Alexanderteknikken: ETOLOGI (adfærdsforskning) og STRESSLIDELSER Mange af os er blevet overraskede over Nobelpriskomiteens ukonventionelle beslutning om at tildele tre videnskabsmænd, der indtil for nylig betragtedes som "slet og ret dyreiagttagere", dette års Nobelpris i fysiologi/medicin. Eftersom Konrad Lorenz og jeg ikke rigtigt kan betegnes som fysiologer, må vi drage den slutning, at vor scientia amabilis nu anerkendes som en integrerende del af dette yderst praktiske område indenfor lægevidenskaben, og det er grunden til, at jeg har besluttet mig til i dag at omtale to konkrete eksempler på, hvordan den gamle metode (se note 1): "Iagttagelse og undren" overfor adfærd (en metode, som vi i øvrigt genoptog snarere end opfandt) i høj grad kan bidrage til at lindre menneskelige lidelser, i særdeleshed lidelser forårsaget af stress. Jeg finder det passende at gøre dette i en by, der allerede er kendt for sit betydelige arbejde indenfor psykosocialt stress og psykosomatiske lidelser (note 2). Mit første eksempel... (udeladt) Mit andet eksempel på det nyttige i en etologisk holdning til lægevidenskaben har en ganske anden historie. Den vedrører det arbejde, der blev udført af et særdeles bemærkelsesværdigt menneske, nu afdøde F. M. Alexander (note 21). Hans forskningsarbejde begyndte ca. 50 år før etologiens genopblomstring, som vi nu hædres for, men alligevel svarede hans fremgangsmåde ganske til moderne iagttagelsesmetoder, og vi mener, at de resultater, der er opnået af Alexander og hans elever, fortjener nøje opmærksomhed. Alexander, der blev født i 1869 på Tasmanien, blev i en ung alder "recitator af dramatiske og humoristiske skuespil". Det varede ikke længe, før han fik alvorlige vanskeligheder med sin stemme og var meget nær ved helt at miste den. Da lægerne ikke var i stand til at hjælpe ham, tog han sagen i egen hånd. Han begyndte at iagttage sig selv foran et spejl og opdagede derved, at stemmen forværredes, når han indtog de stillinger, som han selv følte var bedst egnede og rigtige til det, han reciterede. Uden hjælp fra andre arbejdede han sig, igennem en række plagsomme år, frem til hvorledes han skulle forbedre det, der nu kaldes "brugen" af kroppens muskulatur i alle dens stillinger og bevægelser, og det bemærkelsesværdige resultat var, at han genvandt kontrollen over sin stemme. Denne beretning om skarp iagttagelsesevne, om intelligens og udholdenhed hos et menneske uden lægelig uddannelse, er et af de virkelige epos indenfor den lægevidenskabelige forskning og praksis (note 22). Så snart Alexander var blevet klar over misbrugen af sin egen krop, begyndte han at iagttage sine medmennesker og opdagede derved, at de fleste mennesker, i hvert fald i den moderne vestlige verden, står, sidder og bevæger sig på en tilsvarende forkert måde. Opmuntret af en læge i Sydney blev han nu en slags missionær. Han begyndte at undervise - først skuespillere og derefter mange andre mennesker - i hvordan man genvinder den rette brug af muskulaturen. Efterhånden opdagede han, at han på denne måde kunne lindre forbavsende mange forskellige somatiske og mentale lidelser. Endvidere skrev han udførligt om emnet, og endelig oplærte han nogle af sine elever til selv at blive lærere og til at opnå de samme resultater med deres patienter. 1
2 Medens det havde taget ham år at udarbejde teknikken og anvende den på sin egen krop, blev et vellykket kursus nu et spørgsmål om måneder med lejlighedsvise genopfriskningslektioner bagefter. Det må dog indrømmes, at uddannelsen af en god Alexanderlærer tager nogle år. I årevis har en lille, men ihærdig skare elever fortsat hans arbejde. Deres fælles succesrige indsats er for nyligt blevet beskrevet af Barlow (note 23). Jeg må tilstå, al Barlows fysiologiske forklaringer af, hvorledes behandlingen formodes at virke (samt en anelse heltedyrkelse i hans bog) i begyndelsen gjorde mig lidt tvivlende og endog skeptisk. Men de påstande, der er fremsat, først af Alexander og siden gentaget og udbygget af Barlow, lød så usædvanlige, at jeg følte, at jeg i hvert fald burde lade tvivlen komme metoden til gode. Og således, ud fra det argument at lægens arbejde ofte følger det sunde empiriske princip at "the proof of the pudding is in the eating" (Om buddingen dur viser sig først når den spises), besluttede min kone, en af vore døtre og jeg selv at prøve behandlingen og samtidig benytte lejligheden til at iagttage dens virkninger så kritisk vi kunne. Af indlysende grunde gik vi til hver sin lærer. Vi opdagede, at terapien er baseret på en usædvanlig fin iagttagelse, ikke blot ved hjælp af øjet, men i forbløffende grad ved brug af følesansen. Terapien består principielt i en meget varsom, først undersøgende og derefter korrigerende manipulation af hele det muskulære system begyndende med hovedet og halsen, umiddelbart derefter inddrages skuldrene og brystet og endelig bækkenpartiet, benene og fødderne, indtil hele kroppen er blevet nøje undersøgt og behandlet. Som i vore egne observationer af børn kontrollerer terapeuten uafbrudt kroppen og tilpasser hele tiden sin fremgangsmåde. Hvad der virkelig gøres, varierer fra patient til patient afhængig af, hvilken form for misbrug der afsløres ved den diagnostiske undersøgelse. Og naturligt nok påvirker det forskellige individer på forskellig måde. Men vi tre har allerede med voksende forbavselse konstateret en meget slående bedring på så forskellige områder som blodtryk, vejrtrækning, søvndybde, alment velbefindende og mental årvågenhed, smidighed overfor ydre pres samt endvidere, hvor det drejer sig om en så forfinet praktisk færdighed som strengeinstrumentspil. Så ud fra personlig erfaring kan vi allerede nu bekræfte nogle af de tilsyneladende fantastiske påstande, der er fremsat af Alexander og hans tilhængere, nemlig at mange former for nedsat ydeevne og endog sygdom inc, både mentale og fysiske, kan afhjælpes, sommetider i en forbløffende grad, ved at lære kropsmuskulaturen at fungere på en anden måde. Og selvom vi endnu på ingen måde har afsluttet vort kursus, forekommer det materiale, der er fremlagt og dokumenteret af Alexander og Barlow, om gavnlige virkninger på en mængde forskellige vitale funktioner os ikke længere forbavsende. Deres lange liste omfatter først og fremmest hvad Barlow kalder rheumatisme-"kludeposen", inkl. forskellige former for arthritis, derefter åndedrætsbesværligheder og endog potentiel dødelig astma; dernæst kredsløbsforstyrrelser, der kan føre til for højt blodtryk samt til forskellige farlige hjertelidelser; mange slags mavetarmforstyrrelser; forskellige gynækologiske lidelser; seksuelle problemer; migræne og depressioner, der ofte fører til selvmord; kort sagt et meget bredt spektrum af sygdomme, både somatiske og mentale, der ikke er forårsaget af identificerbare parasitter. Skønt ingen vil påstå, at Alexanderbehandlingen er en universalkur i alle tilfælde, kan der ikke være nogen tvivl om, at den ofte har dybtgående og gavnlige virkninger; og jeg gentager det endnu engang, både på det mentale og somatiske område. Betydningen af behandlingen er blevet fremhævet af mange prominente personer, f.eks. John Dewey (note 24), Aldous Huxley (note 25) og for os måske mere overbevisende af berømte videnskabsmænd som Coghill (note 26), Dart (note 27) og den fremragende neurofysiolog Sherrington (note 28). Alligevel har lægestanden med få undtagelser for en stor del ignoreret Alexander, måske under indtryk af, at han var midtpunkt for en slags kult, og måske fordi virkningerne syntes vanskelige at forklare. Og dette fører mig til mit næste punkt. 2
3 Når det konstateres, at en empirisk udviklet terapi har påviselige virkninger, vil man gerne vide, hvorledes den virker, og hvordan den fysiologisk kan forklares. Og her kan nogle nye opdagelser i grænseområdet mellem neurofysiologi og etologi gøre nogle sider af Alexanderterapien mere forståelige og plausible, end de måske var på Sherringtons tid. En af disse nye opdagelser vedrører nøglebegrebet reafferens (note 29). Der er mange og vægtige indicier for, at hjernen uafbrudt, på forskellige integreringsniveauer, fra enkelte muskelgrupper til komplekse adfærdsformer, kontrollerer den korrekte udførelse af mange bevægelser. Dette foregår ved, at hjernen sammenholder en feedbackrapport, der siger "ordrerne er udført" med den feedbackforventning, som indledningen af enhver bevægelse straks fremkalder hos hjernen. Kun hvis den forventede feedback og den virkelige feedback svarer til hinanden, holder hjernen op med at sende ordrer til korrigerende handling. Allerede de videnskabsmænd, der opdagede dette princip, von Holst og Mittelstaedt, vidste at funktionen af denne komplekse mekanisme kunne variere fra øjeblik til øjeblik efter det pågældende individs indre tilstand - "Target value" eller Sollwert (d.v.s. den tilsigtede eller beregnede værdi) af den forventede feedback ændrer sig i takt med de givne bevægeordrer. Men hvad Alexander opdagede udover dette er, at livslangt misbrug af kroppens muskler (f.eks. forårsaget af at man sidder for meget og går for lidt) kan få hele systemet til at bryde sammen. Som en følge heraf modtager hjernen rapporter om, at "alt er i orden" (eller måske fortolket som værende i orden), når alt i virkeligheden er helt forkert. Man kan f.eks. befinde sig godt i en sammensunket stilling foran fjernsynsskærmen, selvom man i virkeligheden groft misbruger sin krop. Jeg kan vise Dem bare nogle få eksempler, som De alle vil genkende. Det er stadig et åbent spørgsmål, nøjagtig hvor i denne komplekse mekanisme den sammenholdende procedure svigter under påvirkningen af konsekvent misbrug. Men den moderne etolog er tilbøjelig til med Alexander og Barlow at lægge skylden for misbrug på fænotypiske snarere end på genetiske faktorer. Det er højst usandsynligt, at mennesket i sin meget lange udviklingshistorie som oprejst-gående ikke skulle have haft tid til at udvikle den rette mekanisme for tobenet bevægelse. Denne konklusion får støtte fra den overraskende, men utvivlsomme kendsgerning, at ens krop, selv efter års klart misbrug, efter få lektioner kan (om man så må sige) "svippe tilbage" til rigtig og i mange henseender sundere brug. Rigtige stillinger og bevægelser er åbenbart en genetisk set gammel, miljøresistent adfærd (note 30). Misbrug, med alle dens psykosomatiske, eller snarere somatopsykiske konsekvenser, må derfor betragtes som et under moderne livsvilkår opstået resultat af kulturelt betinget stress. Jeg kunne her tilføje, at jeg ikke blot tænker på for megen stillesidden, men i ligeså høj grad på den sammensunkne holdning, som man får, når man føler, at man ikke helt kan magte sit arbejde, når man føler sig usikker. Det er derfor ikke så forunderligt, at blot en let manipulation af kroppens muskler kan have så dybtgående virkninger på både krop og sind. Jo flere opdagelser der gøres om psykosomatiske sygdomme og i al almindelighed om den uhyre komplekse tovejs trafik mellem hjerne og resten af kroppen, jo tydeligere er det blevet, at for skarp en adskillelse mellem sind og krop kun er af begrænset nytte for lægevidenskaben, ja i virkeligheden kan være en hindring for yderligere fremskridt. En tredje biologisk set interessant side af Alexander-terapien er, at hver lektion klart viser, at kroppens utallige muskler uafbrudt fungerer som et uhyre indviklet sammenhængende væv. Nårsomhelst der med et let tryk foretages en ubetydelig ændring i benstillingen, reagerer halsmusklerne øjeblikkeligt. Omvendt, når terapeuten hjælper en til at frigøre halsmusklerne, er det forbløffende at se ganske betydelige bevægelser, f.eks. af tæerne, selv når man ligger på en briks. I denne korte skildring kan jeg ikke gøre mere end at karakterisere og anbefale Alexanderbehandlingen som en overordentlig forfinet form for rehabilitering, eller snarere 3
4 genudfoldelse af hele muskelapparatet og derigennem mange af organerne. Sammenlignet hermed forekommer mange af de typer fysioterapi, der nu almindeligvis anvendes, forbavsende grove og begrænsede i deres virkning og sommetider endog skadelige for resten af kroppen. Hvad er da konklusionen af disse få, korte bemærkninger om... (udeladt) og om Alexanderbehandlingen? Hvad har disse to eksempler til fælles? Først og fremmest understreger de vigtigheden for lægevidenskaben af fordomsfri iagttagelse, af "iagttagelse og undren". Denne tilgrundliggende videnskabelige metode bliver stadig alt for ofte set ned på af dem, der blændes af glansen fra apparatur, af den prestige analyser og prøver giver og af fristelsen til at bruge medicin. Men det er ved at benytte denne gamle iagttagelsesmetode, at både... (udeladt) og generelt misbrug af kroppen kan ses i nyt lys; i langt højere grad end man i øjeblikket forestiller sig, kunne begge dele meget vel tænkes at skyldes moderne, stressskabende forhold. Men udover dette føler jeg, at mine to afstikkere ind i det lægevidenskabelige forskningsområde har meget videre perspektiv. Lægevidenskaben og lægens arbejde møder en voksende følelse af ængstelse og mangel på tillid fra den almindelige befolknings side. årsagerne hertil er mange, men situationen kunne i hvert fald i een henseende bedres: Lidt mere fordomsfrihed, lidt mere samarbejde med andre biologiske videnskaber og lidt mere opmærksomhed overfor kroppen som helhed og overfor krop og sind som en enhed kunne i væsentlig grad berige den lægevidenskabelige forskning. Jeg appellerer derfor til vore lægekolleger om at anerkende, at studiet af dyr - i særdeleshed "ganske almindelig iagttagelse" - kan yde nyttige bidrag til den menneskelige biologi, ikke blot hvor det drejer sig om somatiske fejlfunktioner, men også indenfor adfærdsforstyrrelser, og sluttelig hjælpe os til at forstå hvad psykosocialt stress gør mod os. Det er stress i videste forstand og vor tilpasningsevnes utilstrækkelighed, der måske bliver den mest betydelige nedbrydende faktor i vort moderne samfund. Når jeg idag har fremhævet anvendeligheden af dyreadfærdsforskning, vil jeg ikke gerne misforstås. Som indenfor alle videnskabsgrene kommer anvendelsesmulighederne i kølvandet på den af ren og skær intellektuel videbegærlighed affødte forskning. Hvad denne lejlighed sætter mig i stand til er at understrege, at biologisk orienteret forskning indenfor dyreadfærd, der hidtil er blevet udført med meget beskedne budgetter, fortjener opmuntring, uanset forskernes motivering og endelige mål. Vi etologer må være villige til at tage udfordringen op, hvis og når den kommer. Noter: (1) Jeg kalder metoden gammel, fordi den allerede må have været højt udviklet hos vore forfædre, der gik på jagt og samlede føde, som det stadig er tilfældet hos primitive stammer, der ikke er påvirket af vestlig civilisation, som f.eks. buskmænd, eskimoer og den australske urbefolkning. Som videnskabelig metode anvendt på mennesket kunne den siges at være genoplivet af Charles Darwin i 1872 i "'The Expression of the Emotions in Man and the Animals" (John Murray, London, 1872). (2) L. Levi, Ed. "Society, Stress and Disease", volume I, "The Psychosocial Environment and Psychosomatic Diseases" (Oxford Univ. Press, London, 1971). (21) Den klareste introduktion er: F.M. Alexander, "The Use of the Self (Chaterston, London, 1932), men der findes også meget af intetesse i: F.M. Alexander, "Man's Supreme Inheritance" (Chaterston, London, 1910) og "The Universal Constant in Living" (Chaterston, London 1942). (22) Lægevidenskabens historie er fuld af sådanne eksempler på gennembrud foranlediget af, at opmærksomheden drejedes ind på andre felter. Sammenlign f.eks. Jenners opdagelse af, at malkepiger ikke fik kopper: Goldbergers opdagelse af, at personalet på et sindssygehospital ikke fik pellagra; Flemings undren sig over tomme områder rundt om penicillinet i hans kulturer. (23) W. Barlow; "The Alexander Principle" (Gollancz, London 1973). (24) J. Dewey, se f.eks. introduktionen til F.M. Alexander "The Use of the SeIf (Chaterston, London, 1932). (25) A. Huxley, "Ends and Means"(Chatto and Windus, London, 1937); "Endgaining and means whereby"" Alexander J. 4, 19 (1965). (26) G.E. Coghill, "Appreciation: "The educational methods of F. Mathias Alexander" i F.M. Alexander, "The Universal Constant in Living" (Dutton, New York, 1941). (27) R.A. Dart, 5. Afr. Med. J (1947) "An Anatomist's Tribute to F.M. Alexander" (Sheildrake Press, London, 1970). 4
5 (28) C.S. Sherrington, "The Endeavour of Jean Fernel" (Cambridge Univ. Press, London, 1946), "Man of his Nature" (Cambridge Univ. Press, London, 1951). (29) E. von Holst and H. Mittelstaedt, "Naturwissenschaften" 37, 464 (1950). (30) N. Tinbergen, Proc. Roy. Soc. London. Ser. B. 182, 385 (1973). (Fra Science, vol. 185, 5. juli 1974) Yderligere litteratur om Alexanderteknikken: Michael Gelb, "Din Fintmærkende Krop" (Borgens Forlag, 1988). F.M. Alexander, "Constructive Conscious Control Of The Individual" (Methuen, London, 1923). Professor Frank Pierce Jones, "Body Awareness in Action - A Study of The Alexander Technique" (Shocken Books Inc., New York 1976). Edward Maisel (Director of the American Physical Fitness Research Institute), "The Alexander Technique" (Unwin Brothers, London, 1974). Dr. Wilfred Barlow (M.A., B.M., B.Ch., Dept. of Rheumatology, Wembley Hospital), "The Alexander Principle - 'How to use your Body" (Nu også som billigbog. Arrow Books Ltd., London, 1975). På dansk udgivet af Borgens forlag med titlen "Alexander Princippet". Oversat af DFLAT, Dansk Forening af Lærere i F.M. Alexander Teknik 5
Uddrag af artiklen Ethology and Stress Disseases oversat af DFLAT, Dansk Forening af Lærere i F.M. Alexander Teknik
Science, 5. juli 1974 Uddrag af artiklen Ethology and Stress Disseases oversat af DFLAT, Dansk Forening af Lærere i F.M. Alexander Teknik Af Nikolaas Tinbergen professor ved Oxford University Modtog i
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereGuide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil
Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereMental Træning og om at Score
Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereHjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed
Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereAFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche
AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereFedtmolekyler og hjernen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereAnerkendende klasserumsledelse
Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereDer eksisterer stærk evidens for effekten af alexanderteknik-lektioner i forhold til kroniske lænderygsmerter (Little et al. + Vickers et al.
Dansk Forening af Alexanderteknik Lærere (DFLAT) har 25 års jubilæum den 28. februar 2012. Derfor er her noget om den senest offentliggjorte forskning i alexanderteknik Nyt metastudie I december 2011 publicerede
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereTid til Nærvær. Time2be
Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereEr jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette
Læs mereNarcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING
Narcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING F EL L O W SH IP Copyright 2012 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes World Service Office PO Box 9999 Van Nuys, CA 91409 USA
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs merebiperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers
Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mereer der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress
Læs mereSådan laver du en fobi
Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereSUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk
SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring
Læs mere