Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk Hepato Gastroenterologisk afdeling V er en intern medicinsk afdeling med speciale i hepatologi og gastroenterologi. Afdelingen er beliggende på Århus Universitetshospital, Nørrebrogade, bygning 7, 2. sal. Medicinsk afdeling V er normeret til 18 sengepladser, og yderligere 6 sengepladser til patienter med særlige problematikker i forhold til mave-tarm kanalen, og heraf tarmsvigt. Der er desuden 4 hotelsenge. Der er også et ambulatorium og et dagafsnit, som er beliggende i bygning 2a, og en stor klinisk forskningsenhed, samt V laboratorium. Sengeafsnittet består af et sengeafsnit. Her er plejepersonalet opdelt i tre grupper (rød, gul og grøn gruppe). Der arbejdes med tildelt patientpleje i grupperne. Lægerne er opdelt i teams, og de er ansvarlige for patientforløbene. Du kan læse mere om afdelingen på: Sektor for klinisk forskning Afdelingen har egen stab af bio -analytikere, som er ansat til varetagelse af undersøgelser og opgaver i forbindelse med iværksættelse herunder gennemførelse af nye klinisk eksperimentelle projekter. Der er ansat to fuldtids projektsygeplejersker i denne enhed. Der er desuden ansat en klinisk sygeplejespecialist og en udviklingssygeplejerske i afdelingen Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er et tæt tværfagligt samarbejde omkring det enkelte patientforløb mellem plejepersonalet og læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, sekretærer og serviceassistenter. Der samarbejdes med: Skadestuen og Fælles Akut Afdelingen i forbindelse med modtagelse af patienter. Undersøgelses- og behandlingsafdelinger som: Endoskopisk afdeling, radiologisk afdeling, anæstesiafsnit, klinisk biokemisk afdeling og klinisk mikrobiologisk afdeling. Serviceafdelinger som køkkenet og patienthotellet. Eksterne samarbejdspartnere som Kræftens Bekæmpelse, primærsektoren og praktiserende læger Der afholdes sygeplejekonferencer dagligt i henholdsvis rød og gul gruppe. Her diskuteres sygeplejefaglige problemstillinger og svære patientforløb. Side 1 af 13

2 I et tværfagligt mødeforum Morgenluft, som afholdes hver morgen, mødes gruppens plejepersonalet og lægerne. Her diskuteres problemstillinger vedrørende patienterne og stuegangen for denne dag planlægges. Der afholdes personalemøde i sengeafdelingen ca. hver 6. uge. Der er specialeansvarlige sygeplejerske ansat i afdelingen inden for ernæring, palliativ sygepleje, mave/tarm sygdomme og leversygdomme. Personalegruppen på afdeling V består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætister, serviceassistenter, læger, bio -analytikere og sekretærer. På afdelingen er der ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner inden for uddannelse og sygeplejefaglig udvikling. Personale med ansvar for uddannelse. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Holm: Masteruddannelse i lærings- og forandringsprocesser. Klinisk vejleder Tine Blom: Klinisk vejledningsmodul, samt kommunikationsmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Klinisk vejleder Marie Kjærgaard Lange: Klinisk vejledningsmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling. Udviklingssygeplejerske Majbritt Møller. Klinisk sygeplejespecialist Palle Bager. Der er speciale ansvarlige sygeplejersker indenfor lever- og tarmsygdomme. De speciale ansvarlige sygeplejersker afholder bl.a. undervisning for det øvrige pleje personalet. Der er nøglepersoner indenfor bl.a. områderne medicin, hygiejne, dokumentation og sårpleje. Afdelingen er et uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4 og 11, 12 samt social- og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter for folkeskolens 9 og 10 klasse, diætiststuderende, medicinstuderende, Ph. d studerende, sekretærelever og serviceassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen er en specialafdeling for patienter med sygdomme i leveren og i mave-/tarmkanalen. Leversygdomme omfatter behandling af forhøjet blodtryk i lever portåren herunder levercirrose. Patienter kan have komplikationer, som følge af levercirrose. Komplikationerne kan være blødende varicer i esophagus, ascites, hepatisk enchepalopati og underernæring. Side 2 af 13

3 Der er udredning og efterkontrol af patienter, der skal have eller har fået foretaget levertransplantation. Endvidere har afdelingen patienter med cancer, som udgår fra mave/tarmkanalen eller leveren. Patienterne er i afdelingen såvel udrednings-, behandlings- som terminalfasen. Mave-/tarmsygdommene som hovedsagligt udredes og behandles medicinsk er Colitis Ulcerosa og Morbus Chron. Desuden udredes og medicinsk behandles der patienter med sygdomme i galdevejene og pancreas. Der modtages patienter i afdelingen til udredning og medicinsk behandling for cancer i leveren (hepatocellulært carcinom) og mave-tarm kanalen. Der modtages såvel akutte som indkaldte patienter. 80 % af patienterne bliver indlagt skut. Patienterne er hovedsagligt midaldrende og helt unge. Indlæggelsestiden er fra få dage til uger. Mange af afdelingens patienter får konstateret en kronisk sygdom og skal lære at leve med denne. Da afdelingen også modtager patienter til udredning og behandling af alkoholmisbrug og paracetamol forgiftninger, er det vigtigt, at alle ansatte forholder sig fordomsfri til afdelingens patientkategorier. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne er kendetegnende ved at have problemer med at indtage sufficient ernæring grundet deres sygdom. Dette er gældende både for patienter med sygdomme i leveren og i mave- /tarmkanalen. Patienter med tarmsygdom har ved opblussen i deres sygdom ofte problemer med hyppige afføringer og diare. Omvendt har patienter med leversygdom problemstillinger vedrørende forebyggelse af obstipation, idet obstipation kan give anledning til hepatisk encephalopati. På afdeling V findes patienter med varierende plejebehov. Nogle patienter er fuldstændig selvhjulpne andre kræver fuld hjælp, hvilket vil sige, at de skal have hjælp af 1-2 personer til alt vedrørende mobilisering, personlig pleje og indtagelse af kost. Afdelingens patienter har nogle karakteristiske psykosociale problemstillinger. Halvdelen af patienter med påvirket leverfunktion har eller har tidligere haft et misbrug af alkohol. Patienter med alkoholmisbrug har ofte problemstillinger vedrørende afholdenhed, ensomhed, svagt socialt Side 3 af 13

4 netværk og manglende egenomsorg. Netop derfor er det væsentlig at afdelingens ansatte forholder sig fordomsfri til denne patientgruppe. Hos patienter med en cancerdiagnose og døende patienter kan smerter være et væsentligt sygeplejeproblem. Desuden kan der i disse patientforløb opstå eksistentielle problemstillinger, som patienterne kan have behov for at drøfte. Der er også mulighed for at inddrage hospitalets præster. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i afdelingen er karakteriseret ved mange undervisnings- og vejledningsopgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, sygdomserkendelse, rehabilitering, lindrende sygepleje, undersøgelsesprogrammer og medicinske behandlinger. Sygeplejeopgaver knyttet til fysiologiske behov Respiration: Vurdere normal respiration, samt måle respirationsfrekvens og saturation. Observere afvigelser derfra og handle på dette Redegøre for de mest almindelige årsager til påvirkning af respirationen hos den medicinske lungepatient og hjælpe patienten med bedring af respirationen Administrere ordineret iltbehandling herunder kende observationer og sygepleje til patient i iltbehandling Lejre respirationsbesværet patient Bestille hjemmeilt ved udskrivelse Cirkulation: Måling og vurdering af puls og blodtryk, samt indskrive det i EPJ Observation og vurdering af patientens cirkulatoriske tilstand ud fra monitorerede værdier og kliniske observationer Anvende og reagere på beslutningsalgoritme i forhold til TOKS i EPJ Observationer af ødemer og ascites Anlæggelse af komprilanbind Observere PVK herunder forbindingsskift i overensstemmelse med hygiejniske forskrifter i Hygiejnehåndbogen på AUH Temperaturregulering: Måling og vurdering af rectaltemperatur, samt indskrive det i EPJ Pleje af patient med feber Side 4 af 13

5 Ernæring: Vurdering af patientens ernæringstilstand, samt udføre ernæringsscreening i EPJ Hjælpe patienter, der har brug for hjælp til at spise og drikke Anrette og servere maden indbydende og være opmærksom på spisemiljøet Anvende kostregistreringsskema og væskeskema og samarbejde med patienten omkring dette Anlægge ernæringssonde og tilkoble sondeernæring Udskillelser: Hjælpe patienten med toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe) og udvise hensyn til patientens blufærdighed i forbindelse med dette Observere udskillelser og kunne vurdere udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed Vurdere patientens behov for eksempelvis forskellige former for bleer og uridom samt vejlede og støtte patienten i brugen af disse hjælpemidler Afføringsregistrere på observationsskemaer samt sende afføringsprøver til dyrkning og resistens Vejlede patient i forbindelse med f.eks. urin-, ekspektorat- og afføringsprøver herunder tage prøver fra og sende dem Kunne foretage en urinstix og redegøre for denne samt sende urinprøven til dyrkning og resistens Under vejledning anlægge af blærekateter samt pleje patient med kateter Påsætning af fæcalpose og observation af denne Dokumentere patientens udskillelser samt patientens indgift af væske på stort skema og her af udregne patientens væskebalance Kropspleje: Hjælpe patienten med brusebad og sengebad Observere patientens hud og slimhinder og udføre almindelig hudpleje, hårpleje, barbering, manicure, fodpleje, mundpleje og decubitusprofylakse Redegøre for de mest anvendte hudplejemidler i afdelingen og vurdere, hvornår de forskellige midler bør bruges Sengeredning med og uden patient i sengen Påklædning: Hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed Mobilisering: Bruge hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisere patient i seng, til stol og stående/gående Side 5 af 13

6 Redegør for, forebygge og behandle sengelejets komplikationer Søvn og hvile: Hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme og dermed hjælpe patienten til hvile og søvn Eventuelt deltage i sygepleje i en aftenvagt eller nattevagt Smerter: Observere og dokumentere patientens smerter Anvende relevante redskaber til smertescreening I samarbejde med patienten hjælpe med smertelindring Sygeplejeopgaver knyttet til komplekse og akutte patientforløb: Pleje af 1-2 patienter med organpåvirkning herunder anlæggelse og pleje af blærekateter, sonde og dræn Observere den akut kritisk syge patient og udføre relevante sygeplejehandlinger Pleje og observation af CVK herunder forbindingsskift og seponering af CVK Opsætte intravenøse væsker i forbindelse med et CVK og PVK, samt have viden om istone, hypotone og hypertoner væsker Føre stort skema og udregne væskebalance Observere sygeplejerskers administration af plasma og blodprodukter Assistere sammen med vejleder til undersøgelser, der foretages i afdelingen som eksempelvis ascitesdrænage og leverbiopsi Sygeplejeopgaver knyttet til farmakologi: Administrere medicin i forhold til kompetencebeskrivelse for sygeplejestuderende Administrere medicin (oralt/rectalt/sublingualt) i forhold til at kende præparaternes virkning, bivirkning, indikation, kontraindikationer og dosis Dokumentere korrekt i EPJ i forbindelse med medicinadministration og anvende Promedicin og Interaktionsdatabasen Administrere intravenøse medicin og anvende iv vejledninger, samt kende præparaternes virkning, bivirkning, indikation, kontraindikationer og dosis Kunne udføre sygeplejehandlinger i forbindelse med anafylaktisk chok Kunne administrere s. c. injektioner og kende de pågældende præparaters virkning, bivirkning, indikation, kontraindikationer og dosis Administrere injektion af insulin og fagligt argumentere herfor ud fra Klinisk Retningslinje for injektion af insulin til voksne Mundtligt og skriftligt informere patienten om medicinske præparater Side 6 af 13

7 Sygeplejeopgaver knyttet til pædagogiske og etiske aspekter ved et patientforløb Støttende sygepleje med inddragelse af patientens livsverden og dennes forståelse af sundhed og sygdom Støttende sygepleje til patienter, der ikke indgår eller ikke længere kan indgå i sociale sammenhænge grundet sygdom Vejlede patient under hensyntagen til patientens forudsætninger Undervise afdelingens plejepersonale, sygeplejestuderende og assistentelever, hvor der samtidig gøres pædagogiske overvejelser i forhold til undervisningens formål, indhold og deltagernes forudsætninger, samt hvordan undervisningen skal evalueres Identificere eksistentielle behov hos patienter og handle på disse Reflektere over og identificere etiske problemstillinger hos patienten Sygeplejeopgaver knyttet til at planlægge, koordinere, udføre og dokumentere et patientforløb Dokumentere i EPJ herunder oprette relevante SFI- er sundhedsfagligt indhold Deltage aktivt i drøftelse af kliniske problemstillinger på Morgenluft, sygeplejekonferencer og onsdagsundervisning Identificere relevante sygeplejeproblemstillinger og fagligt argumentere for de valgte sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis, udviklingsbaseret og forsknings baseret viden Anvende et præcist og tydeligt fagsprog både mundtlig og skriftlig Koordinere sygeplejen i egne patientforløb i samarbejde med daglige vejledere og plejepersonalet Gennemføre indlæggelsessamtale i samarbejde med vejleder, hvor der bliver dokumenteret i den elektroniske patientjournal og oprettet SFI (sygeplejefagligt indhold) på relevante sygeplejeproblemer Arrangere og deltage i visitationsmøder i forbindelse med den studerendes patientforløb Udarbejde en sygeplejeepikrise ved udskrivelsen samt samarbejde med primær sektor vedrørende hjælpemidler og plejeopgaver Varetage stuegang og administrative opgaver forbundet hermed knyttet til den studerendes patientforløb Dokumentere i EPJ, hvor der fokusere på sygeplejeinterventioner knyttet til psykosociale, etiske og eksistentielle aspekter Side 7 af 13

8 Typiske patientforløb/borgerforløb Når patienter bliver indkaldt til udredning, er der sygeplejeopgaver med information og vejledning i forbindelse med undersøgelsesprogrammer samt i forhold til planlægning af pleje- og behandlingsforløbet. Mange af disse patienter er fysisk selvhjulpne og indlagt fra 2-5 dage. Når en leverpatient med leverpåvirkning indlægges på afdeling V har de ofte hæmatemese, ascites, icterus og påvirkede blodprøver. De undersøges typisk med ultralyd, gastroskopi, gec, døgnurinopsamling, reaktionstidsmåling og blodprøver. Ud fra resultaterne af disse undersøgelser planlægges det videre behandlingsforløb. En patient indlagt med leverpåvirkning kan på kort tid svinge fra at være vågen og selvhjulpen til at være encephalopatisk som kan udvikle sig til en comalignende tilstand. Disse patientforløb strækker sig ofte over uger til måneder. Under forløbet kan patientens tilstand medføre længerevarende ophold på intensivafdelingen. Afdelingen modtager patienter med cancer, hovedsagligt hepatocellulært carcinom (HCC) og Neuroendokrin tumor (NET). Denne patientgruppe er i et udredningsforløb og får ofte foretaget en biopsi og forskellige scanninger med henblik på et medicinsk behandlingstilbud. Når en patient indlægges på afdelingen med mistanke om tarmsygdom ses ofte blodige diareer, vægttab og smerter. Patienterne udredes typisk med koloskopi, sigmoideaskopi, afføringsprøver og blodprøver. Undersøgelsesresultaterne danner baggrund for den videre medicinske behandling. En stor gruppe af denne patientkategori er unge mennesker, der får konstateret en tarmlidelse. Det kan medføre, at der er behov for ændret livsførelse, for at de kan opnå livskvalitet. Det er en patientgruppe, der selv søger viden omkring sygdom og behandling eksempelvis via Internettet, og de stiller derfor krav til personale ud fra den viden, som de har erhvervet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til afdækning af og gennemførelse af patientens behov for sygepleje. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes til at synliggøre de enkelte dele i en kompleks sygeplejehandling for den studerende. Der anvendes TOKS algoritme, observationsskemaer, kostregistreringsskema, stort skema til udregning af patientens væskebalance og skema til afføringsregistrering. Der foretages monitorering af patienten 1 til 2 gange dagligt eller afhængigt af patientens tilstand, hvor beslutningsalgoritmen også inddrages. Dette dokumenteres i den elektroniske patientjournal under tidlig opsporing af den kritisk syge patient (TOKS). Side 8 af 13

9 I afdelingen er der patientforløbsbeskrivelser, politikker, retningslinjer, instrukser og patientinformationer. De findes alle på E-dok afdeling V: Hver morgen afholdes morgenkonference og plejepersonalet afvikler ugentlige sygeplejekonferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Onsdage afholdes undervisning for plejepersonalet i relevante emner indenfor sygeplejen. Der afvikles audit på dokumentation på sygepleje- og lægejournalen 2 gange årligt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er i 2015 opstartet et projekt omkring ernæringssonder til patienter med alkoholisk leversygdom Der er et i gangværende ph.d. projekt omkring mundpleje til leverpatienter Der er begynder telefonkonsultationer i afdelingens dagafsnit, sådan at patienten ikke altid behøver at møde op til kontrol, men i stedet taler med personalet i telefon omkring sygdom og behandling Afdelingen er certificeret som Center for Excellence i forhold til neuroendokrine tumorer, senest i januar 2016, hvilket betyder, at afdelingen er kompetencecenter for denne patientkategori Der vil kontinuerligt være nyt i forhold til implementeringen af den elektroniske patientjournal i form af nye SFI (sygepleje fagligt indhold) samt opgraderinger af systemet De specialeansvarlige sygeplejersker udarbejder patientforløbsbeskrivelser, patientvejledninger og Edok dokumenter Der er på begyndt patienttilfredshedsundersøgelser i såvel sengeafsnit som dagafsnit/ambulatorium Der er etableret et udekørende team, som består af sygeplejersker fra sengeafsnittet. De underviser plejepersonale i primær sektor i sygeplejen til patienter med hepatisk encephalopati Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Oversygeplejersken er overordnet ansvarlig for at sikre, at de nødvendige forudsætninger er til stede for at kravene til den kliniske uddannelse kan honoreres. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske sikrer, at det faglige og pædagogiske niveau styrkes med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Side 9 af 13

10 Kliniske vejleder tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende og ud fra den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i Praktikportalen. Den studerende vil være tilknyttet 1-2 patienter ad gangen, og den kliniske undervisning tager udgangspunkt i disse patientforløb. Det forventes, at den studerende er opsøgende omkring læringsmuligheder og formidler sine læringsmål til den kliniske vejleder, samt dokumentere dette i Praktikportalen i ugeplaner og evalueringer. Den daglige vejledning foretages af den kliniske vejleder eller ad-hoc/daglig vejleder. Der planlægges ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Tilstedeværelsen i klinikken er 30 timer om ugen og planlægges ud fra de mest hensigtsmæssige læringsmuligheder. Derfor kan der være placeret mødetidspunkter i aften-, natte- og weekendvagt. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende omkring udarbejdelse af og opfølgning på ugeplaner og temaer i Praktikportalen Til den første dag i introduktionsperioden har den studerende udarbejdet en uddannelsesmæssig præsentation i Praktikportalen. Ved planlægningssamtalen, som holdes indenfor den første uge, kommer den studerende med et foreløbigt udkast til en individuel klinisk studieplan i form af en oversigt over temaer, samt ugeplaner for hver enkelt af modulets uger. I samarbejde med den kliniske vejleder organiseres den kliniske undervisning, og den studerende kan arbejde videre med den individuelle kliniske studieplan. Studieplanen skal være tilgængelig på Praktikportalen for kliniske vejledere og underviser fra sygeplejeuddannelsen senest 2 uger efter start på klinisk undervisning. Den kliniske vejleders opgaver Udsender velkomstbrev og litteraturliste Introducerer til klinisk undervisning i afsnittet Underviser og vejleder studerende Samarbejder med de studerende i forhold til udformning af individuel klinisk studieplan herunder temaer og ugeplaner i Praktikportalen, samt andre skriftlige opgaver Tilrettelægger og afholder planlægnings-, uge - og evalueringssamtaler Deltager i seminar sammen med de andre kliniske vejledere, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, underviser fra sygeplejeuddannelsen og øvrige studerende. Har en ugentlig følgedag med den studerende, hvor den studerende følges i en plejesituation med efterfølgende refleksion, feedback og evaluering. Afholder en ugentlig evaluering af den studerendes klinikforløb, således at den studerende kan ajourføre sin individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Deltager og vejleder i den direkte sygepleje sammen med den studerende Side 10 af 13

11 Planlægger og uddelegerer ad hoc vejledningsopgaver til andet plejepersonale Rådgiver og vejleder sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål Samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejeuddannelsen VIA Giver introduktion og vejledning til seminaropgave samt fastlagt studieaktivitet Eksaminerer ved interne kliniske prøver Udvælger eksamenspatient dagen før den interne kliniske prøve Det forventes, at den studerende bruger Praktikportalen i forhold til de forskellige studieaktiviteter Den studerende vil også følges med afdelingens sygeplejersker, som betegnes som daglige vejledere eller ad hoc vejledere. De vil sammen med den studerende varetage plejen af patienterne og her udføre enkeltstående vejledningsopgaver. I løbet af den første uge afholdes planlægningssamtale med klinisk vejleder og den individuelle kliniske studieplan udarbejdes. Den studerende skal undervejs i den kliniske undervisning beskæftige sig med to studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet som er et seminar Fastlagt studieaktivitet, som er et etikseminar, der afholdes med studerende fra andre afdelinger Mødetiden er fra kl med et gennemsnit på 30 timer ugentligt, samt 1 studiedag om ugen. På afdeling V ønsker vi at skabe et godt, trygt og positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i personalegruppen. Det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. De kliniske vejledere er i dagvagter, og vil derfor kunne følge de studerende tæt. I vejledning anvendes der forskellige metoder og tilgange til læring: Peer learning, hvor en gruppe studerende og/eller elever lærer af og med hinanden i forbindelse med, at de sammen udfører sygeplejen hos en plejekrævede patient Individuel vejledning, hvor den studerende sammen med vejlederen passer en 1-2 patienter Gruppevejledning, hvor studerende samlet kan få vejledning i forhold til udarbejdelse af seminaroplæg, skriftlige opgaver etc. Der arrangeres undervisning, hvor studerende på Modul 4 underviser hinanden i korrekt håndhygiejne og personlig hygiejne. I andre situationer kan studerende på og 12 eksempelvise undervise i TOKS, og diætiststuderende kan undervise i ernæringsscreening. Side 11 af 13

12 Der afholdes refleksionskonference en gang ugentlig, hvor sygeplejestuderende sammen med assistentelever og de kliniske vejledere diskuterer sygeplejefaglige problemstillinger, som de uddannelsessøgende er optaget af. I forbindelse med introduktionen etablerer vejlederne en fiktiv sengestue kaldet et sanserum. Ved hjælp at dette ønsker vejlederne at understøtte de studeredes evner til at observere og indsamle data, samt vejlede dem i at anvende syns-, høre- og følesans i en fiktiv patientsituation. Da der er et stort fokus på farmakologi og medicinadministration, afholdes der en såkaldt farmakologi dag i starten af forløbet, hvor den studerende sammen med vejlederen bliver introduceret til medicinadministration, og hvor der også fokuseres på afdelingens mest anvendte præparater. Der arrangeres besøg af nogle dages varighed i afdelingens dagsafsnit/ambulatorium Der vil være mulighed for at se diverse undersøgelser som f.eks. gastroskopi og koloskopi i forbindelse med en studiedag på procedurestuen i sengeafsnittet. Der er desuden mulighed for at se bl.a. leverbiospi, kemoembolisering, røntgen- og ultralydsundersøgelser samt acitesdrænage. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende: Engageret i egen uddannelse Har viden om afdeling V s generelle kliniske studieplan Har viden om modulbeskrivelsen for Modul 4 herunder modulets tema og læringsudbytte Kender eget kompetence- og ansvarsområde som sygeplejestuderende Er indstillet på at modtage vejledning fra de kliniske vejledere Er fordomsfri og åben overfor afdelingens patientkategorier Oplyser om eventuelle specielle læringsmæssige hensyn, som skal tages højde for i den daglige vejledning (eks ordblindhed og nedsat læsehastighed) Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere har klinisk vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. De deltager i den årlige læringskonference for kliniske vejledere på AUH, temaeftermiddage på sygeplejeuddannelsen omkring læring og vejledning af sygeplejestuderende og konference/temadage afholdt af faglig sammenslutning for undervisende sygeplejersker. Side 12 af 13

13 De kliniske vejledere er tilknyttet et vejledernetværk med klinisk vejledere fra andre afdelinger på AUH, hvor pædagogiske problemstillinger diskuteres, og nye tiltag iværksættes. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum indeholdende praksis-, udviklings- og forsknings baseret viden på sider, som den studerende dokumenterer i Praktikportalen senest en uge før den interne kliniske prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet og opfylde nedenstående kriterier for at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve ved afslutning på : Være forberedt til planlægningssamtalen i forhold til at viden om modulets tema og læringsudbytte Ansvar for at udarbejde og følge op på individuel klinisk studieplan herunder ugeplaner og temaer i Praktikportalen Under hele klinikforløbet anvende den individuelle kliniske studieplan i den daglige vejledning, samt evaluere i ugeplaner i Praktikportalen Være bevidst om, hvad fokus der arbejdes med i de forskellige uger under klinikforløbet Være velforberedt til evaluerings- og ugesamtaler herunder foretaget opdatering af ugeplaner, temaer og evalueringer i Praktikportalen Udarbejde skriftlige opgaver i forbindelse med den planlagte og fastlagte studieaktivitet Gennemføre eget seminar samt deltage aktivt med faglige argumenter og overvejelser fra modul 1-11 i medstuderendes seminarer Udvise forståelse for eget ansvars- og kompetenceområde under udførelse af sygepleje Deltagelse i de sygeplejefaglige opgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan Faglige argumentere for prioriteringer i den udførte sygepleje ved hjælp at teori fra modul 1-11 Fagligt argumentere for den udførte sygepleje og forholde sig både kritisk og refleksivt til denne ved anvendelse af praksis-, udviklings- og forsknings baseret viden Oprette pensumliste omkring selvvalgt pensum, som overholder kriterierne for denne Udvise engagement i den daglige kliniske undervisning ved at opsøge og deltage i aktuelle læringsmuligheder Udarbejdet af, Århus Universitetshospital, Juni 2012, Pia Holm Hølledig. Revideret februar Godkendt af september 2016 og februar Side 13 af 13