Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk afdeling V er en intern medicinsk afdeling med speciale i hepatologi og gastroenterologi. Afdelingen er beliggende på Århus Sygehus, Nørrebrogade, bygn.7, 2. sal. Medicinsk afdeling V er normeret til 18 sengepladser samt 4 hotelsenge. Desuden har vi en observationsstue med 4 pladser til patienter med blødninger fra mave/tarm, et kontrolambulatorium, et dagafsnit og en stor klinisk forskningsenhed. Afdeling V har et sengeafsnit. Her er plejepersonalet opdelt i to grupper (rød og gul gruppe). Der arbejdes med tildelt patientpleje i grupperne. Lægerne er opdelt i to teams. De er ansvarlige for patientforløbene. Du kan læse mere om afdelingen på: Samarbejdsrelationer Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb, og der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, sekretærer og serviceassistenter. Der samarbejdes med: Skadestuen og MVA (medicinsk visitationscenter) i forbindelse med modtagelse af patienter. Undersøgelses- og behandlingsafdelinger som endoskopisk afdeling, radiologisk afdeling, anæstesiafsnit, klinisk biokemisk afdeling og klinisk mikrobiologisk afdeling. Serviceafdelinger som køkkenet og patienthotellet. Eksterne samarbejdspartnere som Kræftens Bekæmpelse, primærsektoren og praktiserende læger Der afholdes sygeplejekonferencer ugentlig i henholdsvis rød og gul gruppe. Her diskuteres sygeplejefaglige problemstillinger og svære patientforløb. I mødeforaet Morgenluft, som afholdes hver morgen, mødes gruppens plejepersonale og lægerne. Denne konference er et tværfagligt forum, hvor problemstillinger vedrørende patienterne diskuteres og stuegangen for denne dag planlægges. Der afholdes et ugentligt tværfagligt møde og et personalemøde hver 6. uge. Patient/borger kategorier Afdelingen er en specialafdeling for patienter med sygdomme i leveren og i mave/tarm-kanalen. Leversygdomme omfatter behandling af forhøjet blodtryk i portåren herunder levercirrhose. Patienter kan have komplikationer som blødende varicer i spiserøret, ascites og underernæring. Der er udredning og efterkontrol af patienter, der skal have / har fået foretaget levertransplantation. Endvidere har afdelingen patienter med cancer, som udgår fra mave/tarmkanalen eller leveren. Patienterne Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 er i afdelingen både i udrednings-, behandlings- og terminalfasen. Mave / tarmsygdomme udredes og behandles medicinsk og det samme gælder sygdomme i galdevej og pancreas. Der modtages både akutte og indkaldte patienter. Patienterne er i alle aldre og indlæggelsestiden er fra få dage til uger. Centrale kliniske problemstillinger Patienternes fysiologiske behov er generelt kendetegnende ved at et øget behov for sufficient ernæring grundet deres sygdom. Patienter med tarmsygdom har ved opblussen i deres sygdom ofte problemer med hyppige afføringer og diare. Patienter med leversygdom har problemstillinger vedrørende forebyggelse af obstipation, idet obstipation kan give anledning til hepatisk enchephalopati. Patienterne har meget varierende plejebehov. Nogle er fuldstændig selvhjulpne. Andre kræver fuld hjælp og skal nogle gange have hjælp af 1-2 plejepersonaler til alt vedr. mobilisering, personlig pleje og spisning. Hos patienter med en cancerdiagnose er smerter ofte et væsentligt sygeplejeproblem. Afdelingens patienter har nogle karakteristiske psykosociale problemstillinger. En del patienter med påvirket leverfunktion har eller har tidligere haft et misbrug af alkohol. Det kan give problemstillinger vedrørende afholdenhed, ensomhed, sociale netværk og manglende egenomsorg. Patienter med en tarmsygdom skal lære at leve med en kronisk sygdom og den påvirkning sygdommen har på deres levevis. Patienten kan hjælpes til mestring af sin sygdom ved hjælp af støtte, vejledning og undervisning fra sygeplejerskens side. Hos døende patienter kan eksistentielle problemstillinger opstå, og de kan have behov for at drøfte disse med andre f.eks. en præst. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalegruppen på afdeling V består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætist, serviceassistenter, læger og sekretærer. På afdelingen er ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner inden for uddannelse og sygeplejefaglig udvikling: Personale med ansvar for uddannelse. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Majbritt Møller, Master i Klinisk Sygepleje. Klinisk vejleder Pia Holm, Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Pædagogik. Klinisk vejleder Marlene D. Messell. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling. Klinisk sygeplejespecialist. Speciale ansvarlige sygeplejersker indenfor leversygdomme, tarmsygdomme, ernæring og palliativ sygepleje. Der er nøglepersoner knyttet til forflytning, medicin, hygiejne, dokumentation og rygestop. Der er oprettet en tænketank bestående af basissygeplejersker med det formål at udvikle sygeplejen i afdelingen. Afdelingen er et uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4 og 11, social- og sundhedsassistentelever, medicinstuderende samt sekretærelever og serviceassistentelever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Når patienter bliver indkaldt til udredning, er der sygeplejeopgaver med information og vejledning i forbindelse med undersøgelsesprogrammer samt i forhold til planlægning af pleje- og behandlingsforløbet. Mange af disse patienter er fysisk selvhjulpne og indlagt fra 2-5 dage. Når en leverpatient med leverpåvirkning indlægges på afdeling V har de ofte hæmatemese, ascites, icterus og påvirkede blodprøver. De undersøges typiske med ultralyd, gastroskopi, gec, døgnurinopsamling, reaktionstidsmåling og blodprøver. Udfra resultaterne af disse undersøgelser planlægges det videre behandlingsforløb. En patient indlagt med leverpåvirkning kan på kort tid svinge fra at være vågen og selvhjulpen til at være enchephalopatisk og dermed ien coma tilstand. Disse patientforløb strækker sig ofte over flere uger til måneder. Under forløbet kan patientens tilstand medføre længerevarende ophold på intensivafdelingen. Når en patient indlægges på afdelingen med mistanke om tarmsygdom ses ofte blodige diareer, vægttab og smerter. De undersøges typiske med koloskopi, sigmoideaskopi, afføringsprøver og blodprøver. Undersøgelsesresultaterne danner baggrund for den videre medicinske behandling. En stor gruppe af denne patientkategori er unge mennesker, der får konstateret en tarmlidelse. Det kan medføre, at der er behov for ændret livsførelse, for at de opnå livskvalitet. Det er en patientgruppe, der selv søger viden omkring sygdom og behandling eksempelvis via Internettet, og de stiller derfor krav til personale via den viden, de har erhvervet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen i afdelingen er karakteriseret ved mange undervisnings- og vejledningsopgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, sygdomserkendelse, rehabilitering, lindrende sygepleje, undersøgelsesprogrammer og medicinske behandlinger. Sygeplejeopgaver knyttet til fysiologiske behov. Respiration: SAT-måling og tælle respirationsfrekvens. Kredsløbet: Måling af puls og blodtryk samt observationer af kredsløbet (ascites, ødemer). Temperaturregulering: Måling af rectaltemperatur. Ernæring: Screening (højde og vægt), kostregistrering, nøde småtspisende samt ernæring via sonde eller IV. Udskillelser: Observation af urin og fæces herunder udseende, mængde, lugt, farve og hyppighed af miktioner. Behov for f.eks. forskellige former for bleer og uridom samt vejlede og støtte patienten i brugen af disse hjælpemidler. Kropspleje: Hjælpe patienten med brusebad og sengebad. Hudpleje, hårpleje, barbering, manicure, fodpleje, mundpleje og decubitusprofylakse. Observation patientens hud og slimhinder. Påklædning: Hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed. Mobilisering: Brug af hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik. Mobilisering af patient i seng, til stol og stående/gående. Søvn og hvile: Hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme og dermed hjælpe patienten til hvile og søvn. Sygeplejeopgaver knyttet til komplekse patientsituationer: Pleje af patienter med organpåvirkning herunder anlæggelse og pleje af blærekateter, sonde, dræn og CVK (IV-medicinering). Sygeplejeopgaver knyttet til patientologiske aspekt og mestring: Støttende sygepleje med inddragelse af patientens livsverden. Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb: Dokumentation i sygeplejejournal herunder arbejde med plejeplaner, tjeklister, opdaterede sygeplejestatus og sygeplejeepikriser. Deltage i drøftelse af kliniske problemstillinger på sygeplejekonferencer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 Sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter: Støttende sygepleje til patienter, der ikke indgår eller ikke længere kan indgå i sociale sammenhænge grundet sygdom. Sygeplejeopgaver knyttet til uddelegerede opgaver: Mundtlig og skriftlig information og vejledning om medicinske undersøgelser og behandling. Administrere medicin. Assistere til undersøgelser, der foretages i afdelingen som ascitespunktur og leverbiopsi. Sygeplejeopgaver knyttet til organisering og ledelse: Koordinering af sygeplejen til egne patientforløb i samarbejde med andet plejepersonale. Stuegang ved egne patientforløb og administrative opgaver. Arrangere og deltage i visitationsmøder ved egne patientforløb. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Prometheus er et projekt, hvor der forsøgsvis gennemføres leverdialyse på patienter med svær leversygdom. I arbejdsgruppen Tænketanken arbejdes der med at udvikle en klinisk retningslinier for levercoma patienter. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til afdækning af og gennemførelse af patientens behov for sygepleje. Der anvendes observationsskemaer og skema til ernæringsscrening. I afdelingen findes 23 plejeplaner og alle politikker, retningslinjer, instrukser og patientinformationer findes på e-dok afdeling V: Hver morgen afholdes morgenkonference og plejepersonalet afvikler ugentlige konferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Onsdage afholdes undervisning i relevante emner indenfor sygeplejen. Der afvikles audit på dokumentation i både læge- og sygeplejejournaler 2 gange årligt. Der foretages løbende monitorering af den kritisk syge patient og brug af ABC-skema. Implementering af politikker, retningslinjer og instrukser i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Oversygeplejersken er overordnet ansvarlig for at sikre de nødvendige forudsætninger er til stede for at kravene til den kliniske uddannelse kan honoreres. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske sikrer, at det faglige og pædagogiske niveau styrkes med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Kliniske vejleder tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Ligeledes vil den kliniske vejleder samarbejde med den studerende i udarbejdelse af og opfølgning på den individuelle kliniske studieplan. Ad-hoc vejleder er afdelingens sygeplejersker, der udfører enkeltstående vejledningsopgaver. I løbet af den første uge afholdes planlægningssamtale med klinisk vejleder og den individuelle kliniske studieplan udarbejdes. Den studerende skal undervejs i den kliniske undervisning anvende følgende studiemetoder: patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Mødetiden er fra kl i alt fire dage om ugen. Den studerende er selv med til at planlægge den ugentlige studiedag. Læringsmiljø /Studiemiljø På afdeling V ønsker vi at skabe et godt, trygt og positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i personalegruppen. Det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. De kliniske vejledere er i dagvagter, og vil derfor kunne følge de studerende tæt. Der arbejdes med individuel vejledning og gruppevejledning samt opsamling/undervisning/gennemgang af fælles emner. Disse emner kan være dokumentation, medicinophældning, gennemgang af blodprøver, sondetyper etc. Der vil være mulighed for at se diverse undersøgelser som f.eks. gastroskopi og koloskopi. Den kliniske vejleder kan være behjælpelig med at arrangere studiebesøg på f.eks. afdelingens dagsafsnit, patienthotellet og forsorgshjem. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 Vejlednings- og evalueringstilbud Den daglige vejledning foretages af den kliniske vejleder eller ad-hoc vejleder. Der planlægges ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Vejledningen kan udmønte sig i; instruktion i en konkret sygeplejeopgave. før, under- og eftervejledning eksempelvis i forhold til et patientforløb, som den studerende arbejder med, eller i forhold til en konkret sygeplejeopgave, den studerende skal udføre. samtale/ refleksionssamtale om kliniske sygeplejeproblemstillinger. anvendelse af procedurer og informationer om afdelingens specielle sygepleje og behandling. Der vil være aftalte vejledningsdage 1-2 dage pr. uge, hvor den kliniske vejleder følger den studerende i en plejesituation med efterfølgende refleksion, feedback og evaluering. I samme forbindelse vil der være ugentlig evaluering af forløbet, således at den studerende kan ajourføre sin individuelle kliniske studieplan. Der afsættes tid til gennemgang af de skriftlige øvelsesopgaver, hvor den kliniske vejleder stiller reflekterende spørgsmål og giver feedback på det skriftlige materiale. Dette vil foregå individuelt. Der vil være introduktion og vejledning til seminaropgave samt afholdelse heraf. Ved afslutning af modulet afholdes evaluering af det kliniske studieforløb og der introduceres til den interne kliniske prøve. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Pia Holm har klinisk vejlederkursus og sundhedsfaglig diplomuddannelse i pædagogik. Klinisk vejleder Marlene Messell har klinisk vejlederkursus. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet og opfylde nedenstående kriterier for at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve ved afslutning på : Være forberedt til planlægningssamtalen Ansvar for at udarbejde og følge op på individuel klinisk studieplan Være forberedt til evaluerings- og refleksionssamtaler Udarbejde skriftlige patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb Gennemføre eget seminar, samt deltage i medstuderendes seminar Deltagelse i de sygeplejefaglige opgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement med hensyn til at opsøge og deltage i læringsmuligheder og dokumentation af selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8