Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk afdeling V er en intern medicinsk afdeling med speciale i hepatologi og gastroenterologi. Afdelingen er beliggende på Århus Universitetshospital, Nørrebrogade, bygn.7, 2. sal. Medicinsk afdeling V er normeret til 18 sengepladser, og yderligere 6 sengepladser til patienter med særlige problematikker i forhold til mave-tarm kanalen. Der er desuden 4 hotelsenge. Der er også et ambulatorium, et dagafsnit og en stor klinisk forskningsenhed samt V laboratorium. Sengeafsnittet: Afdeling V består af et sengeafsnit. Her er plejepersonalet opdelt i tre grupper (rød, gul og grøn gruppe). Der arbejdes med tildelt patientpleje i grupperne. Lægerne er opdelt i teams, og de er ansvarlige for patientforløbene. Du kan læse mere om afdelingen på: Sektor for klinisk forskning: Afdelingen har egen stab af bioanalytikere, som er ansat til varetagelse af undersøgelser og opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye klinisk eksperimentelle projekter. Der er ansat to fuldtids projektsygeplejersker i denne enhed. Der er desuden ansat en klinisk sygeplejespecialist i afdelingen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb, og der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, sekretærer og serviceassistenter. Der samarbejdes med: Skadestuen og Fælles akut modtageafsnit i forbindelse med modtagelse af patienter. Undersøgelses- og behandlingsafdelinger som Endoskopisk afdeling, radiologisk afdeling, anæstesiafsnit, klinisk biokemisk afdeling og klinisk mikrobiologisk afdeling. Serviceafdelinger som køkkenet og patienthotellet. Eksterne samarbejdspartnere som Kræftens Bekæmpelse, primærsektoren og praktiserende læger Der afholdes sygeplejekonferencer dagligt i henholdsvis rød og gul gruppe. Her diskuteres sygeplejefaglige problemstillinger og svære patientforløb. I mødeforaet Morgenluft, som afholdes hver morgen, mødes gruppens plejepersonale og lægerne. Denne konference er et tværfagligt forum, hvor problemstillinger vedrørende patienterne diskuteres og stuegangen for denne dag planlægges. Der afholdes personalemøde i sengeafdelingen ca. hver 6. uge. Personalegruppen på afdeling V består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætister, serviceassistenter, læger, bioanalytikere og sekretærer. På afdelingen er der ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner inden for uddannelse og sygeplejefaglig udvikling. Side 1 af 10

2 Personale med ansvar for uddannelse. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Pia Holm med Masteruddannelse i lærings- og forandringsprocesser. Klinisk vejleder: Tine Blom med Klinisk vejledningsmodul samt kommunikationsmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Klinisk vejleder: Marie Kjærgaard Lange med Klinisk vejledningsmodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling. Udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator: Majbritt Møller Klinisk sygeplejespecialist: Palle Bager Der er specialeansvarlige sygeplejerske ansat i afdelingen indenfor ernæring, palliativ sygepleje, mave/tarm sygdomme og leversygdomme. De specialeansvarlige sygeplejersker afholder undervisning for plejepersonalet. Der er nøglepersoner knyttet til forflytning, medicin, hygiejne, dokumentation og rygestop. Afdelingen er et uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4 og 11, 12 samt social- og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter for folkeskolens 9 og 10 klasse, medicinstuderende, Ph. D- studerende, sekretærelever og serviceassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen er en specialafdeling for patienter med sygdomme i leveren og i mave/tarm-kanalen. Leversygdomme omfatter behandling af forhøjet blodtryk i portåren herunder levercirrhose. Patienterne kan have komplikationer som følge af levercirrose. Komplikationerne kan være blødende varicer i esophagus, ascites, hepatisk enchepalopati og underernæring. Der er udredning og efterkontrol af patienter, der skal have eller har fået foretaget levertransplantation. Der er patienter med cancer, som udgår fra mave/tarmkanalen eller leveren. Patienterne er i afdelingen både i udrednings-, behandlings- og terminalfasen. Der modtages patienter i afdelingen til udredning og medicinsk behandling for cancer i leveren (hepatocellulært carcinom) og mave-tarm kanalen. Der er udredning af patienter med mave- og tarmsygdommene som Colitis Ulcerosa og Morbus Chron, som hovedsagligt udredes og behandles medicinsk. Der er patienter til udredning og medicinsk behandling af sygdomme i galdevejene og pancreas. Der modtages både akutte og indkaldte patienter. 80 % af patienterne bliver indlagt skut. Patienterne er hovedsagligt midaldrende og helt unge. Indlæggelsestiden er fra få dage til uger. Mange af afdelingens patienter får konstateret en kronisk sygdom og skal lære at leve med denne. Da afdelingen også modtager patienter til udredning og behandling af alkoholmisbrug og paracetamolforgiftninger, er det vigtigt, at alle ansatte forholder sig fordomsfri til afdelingens patientkategorier. Side 2 af 10

3 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne i afdelingen V er kendetegnende ved at have problemer med at indtage sufficient ernæring grundet deres sygdom. Dette er gældende både for patienter med sygdomme tilknyttet leveren og mave/tarm kanalen. Patienter med tarmsygdom har ved opblussen i deres sygdom ofte problemer med hyppige afføringer og diare. Omvendt har patienter med leversygdom problemstillinger vedrørende obstipation, idet obstipation kan give anledning til hepatisk enchephalopati. Patienterne i afdelingen har varierende plejebehov. Nogle er fuldstændig selvhjulpne mens andre kræver fuld hjælp. Det vil sige, at de skal have hjælp af 1-2 personer i forbindelse med mobilisering, personlig pleje og indtagelse af kost. Afdelingens patienter har nogle karakteristiske psykosociale problemstillinger. Halvdelen af patienter med påvirket leverfunktion har eller har tidligere haft et misbrug af alkohol. Patienter med alkoholmisbrug har ofte problemstillinger vedrørende afholdenhed, ensomhed, svagt socialt netværk og manglende egenomsorg. Netop derfor er det væsentlig at afdelingens ansatte forholder sig fordomsfri til denne patientgruppe. Hos patienter med en cancerdiagnose og døende patienter kan smerter være et væsentligt sygeplejeproblem. Desuden kan der i disse patientforløb opstå eksistentielle problemstilliner, som patienterne kan have behov for at drøfte. Der er mulighed for at inddrage hospitalets præster. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i afdelingen er karakteriseret ved mange undervisnings- og vejledningsopgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, sygdomserkendelse, rehabilitering, lindrende sygepleje, undersøgelsesprogrammer og medicinske behandlinger. Sygeplejeopgaver i forhold til fysiologiske behov. Respiration: Måling af saturation og tælle respirationsfrekvens. Cirkulation: Måling af puls og blodtryk samt observationer af kredsløbet (ascites og ødemer). Temperaturregulering: Måling af rectaltemperatur. Ernæring: Screening (højde og vægt), kostregistrering, nøde småtspisende samt opsætte ernæring via sonde eller intravenøst. Udskillelser: Observation af urin og fæces herunder udseende, mængde, lugt, farve og hyppighed af miktion. Udføre urinstix samt sende urin til dyrkning og resistens. Afføringsregistrere samt sende afføringsprøver. Kendskab til forskellige former for bleer og uridom samt vejlede og støtte patienten i brugen af disse hjælpemidler. Personlig pleje: Hjælpe patienten med brusebad og sengebad, hudpleje, hårpleje, barbering, manicure, Side 3 af 10

4 fodpleje, mundpleje og decubitusprofylakse. Observation af patientens hud og slimhinder. Påklædning: Hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed. Mobilisering: Brug af hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik. Mobilisering af patient i seng, til stol og stående/gående. Søvn og hvile: Hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme og dermed hjælpe patienten til hvile og søvn. Sygeplejeopgaver i forhold komplekse patientsituationer: Pleje af patienter med organpåvirkning herunder anlæggelse og pleje af blærekateter, sonde og dræn. Pleje af CVK, Picc- Line og PVK i forhold til sterile principper. Administrere iv-medicinering og ivvæsker i forbindelse med dette. Seponering af CVK og PVK. Føre stort væskeskema og udregne væskebalance. Administration af ilt. Sygeplejeopgaver i forhold til den akut kritiske syge patient: I samarbejde med vejleder observere opsætning af blod og plasma produkter. Administrere iv medicin herunder anvende viden om og udføre sygeplejehandlinger i forbindelse med anafylaktisk chok. Varetage medicindispensering og -administration til patienter. Opsætte iv-væsker med anvendelse af viden om istone, hypotone og hypertoner væsker. Observerer den akut kritiske patient og udføre relevante sygeplejehandlinger. Sygeplejeopgaver i forhold til det patientologiske aspekt og mestring: Støttende sygepleje med inddragelse af patientens livsverden. Støttende sygepleje til patienter, der ikke indgår eller ikke længere kan indgå i sociale sammenhænge grundet sygdom. Inddrage patienternes egen erfaringer med sin sygdom, pleje og behandling samt vaner i planlægning af dagen for patienten. Sygeplejeopgaver i forhold til dokumentation: Dokumentation i EPJ herunder udarbejde SFI- er, opdaterede sygeplejestatus og sygepleje epikriser. Deltage i drøftelse af kliniske problemstillinger på sygeplejekonferencer. Sygeplejeopgaver i forhold til koordinerende og ledende funktioner: Planlægge, koordinere og gå stuegang hos patienter i samarbejde med lægen. Udføre ordinationerne og andre administrative opgaver i forbindelse stuegangen herunder blandt andet bestille forskellige undersøgelser og blodprøver samt udføre indlæggelsessamtaler. Udføre modtagelsessamtaler med patienter som kommer til planlagt indlæggelse og hos patienter der Side 4 af 10

5 overflyttes fra andre afdelinger. Planlægge og varetage udskrivelse af patienter samt udfærdige sygeplejeepikrise. Anvende og have kendskab sundhedsaftalen ved kontakt til primærsektoren. Kontakte primærsektoren/borgerkonsulent og informere om udskrivelse. Arrangere og deltage i visitationsmøder. Bestille ilt til hjemmebehandling til patienter der udskrives. Bestille hjælpemidler til patienten ved udskrivelse. Bestille blodprøver i EPJ og forstå disse i relation til patientens aktuelle sygdomshistorie. Bestille og arrangere ambulante forløb i V dagafsnit og ambulatorium. Deltage aktivt i den daglige morgenkonference med lægerne og bidrage med relevante observationer af patienter. Deltage aktivt og tage initiativ til afholdelse af sygeplejekonference og bidrage med sygepleje faglig viden og refleksioner. Koordinere tværfaglige samarbejde omkring patienten herunder lungefysioterapi og mobilisering med fysioterapeuten, samtaler med diætist eller socialrådgiver og kontakt til socialsygeplejersken. Uddelegere sygeplejefaglige opgaver til det øvrige personale under hensyntagen til den enkeltes faglige forudsætninger og kompetencer. Give patienter mundtlig og skriftlig information og vejledning om medicinske undersøgelser og behandling. Undervise social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og øvrige personale. Koordinere og planlægge sygeplejen for patienter på afdelingens procedurestue (stue 5). Sammen med vejleder assistere til undersøgelser som ascitesdrænage og leverbiopsi., der foretages i afdelingen. Sygeplejeopgaver i forhold til kvalitetsudvikling og udvikling af sygeplejen: Have kendskab til aktuelle udviklingsprojekter i afdelingen. Kunne identificere og begrunde sygeplejefaglige udviklingsbehov i afdelingen. Have viden om Den Danske Kvalitetsmodel og dennes betydning i sygeplejen i afdelingen. Kunne forholde sig analyserende og reflekterende til afdelingens sygeplejefaglige udvikling. Typiske patientforløb/borgerforløb Når patienter bliver indkaldt til udredning, er der sygeplejeopgaver med information og vejledning i forbindelse med undersøgelsesprogrammer samt i forhold til planlægning af pleje- og behandlingsforløbet. Mange af disse patienter er fysisk selvhjulpne og indlagt fra 2-5 dage. Når en leverpatient med leverpåvirkning indlægges på afdeling V, har vedkommende ofte enten hæmatemese, ascites, icterus, hepatisk encephalopati og påvirkede blodprøver. Patienterne undersøges typisk med ultralyd, gastroskopi, gec, døgnurinopsamling, reaktionstidsmåling og blodprøver. Ud fra resultaterne af disse undersøgelser planlægges det videre behandlingsforløb. En patient indlagt med Side 5 af 10

6 leverpåvirkning kan på kort tid svinge fra at være vågen og selvhjulpen til at være enchephalopatisk, hvilket kan udvikle sig til en comatilstand. Disse patientforløb strækker sig ofte over uger til måneder. Under forløbet kan patientens tilstand medføre længerevarende ophold på intensivafdelingen. Afdelingen modtager også patienter med cancer of specielt patienter med hepatocellulært carcinom (HCC) og Neuroendokrin tumor (NET). Denne patientgruppe er i et udredningsforløb og senere et ét behandlingsforløb. Patienterne får ofte foretaget en biopsi og forskellige scanninger med henblik på et medicinsk behandlingstilbud. Når en patient indlægges på afdelingen med mistanke om tarmsygdom ses ofte blodige diareer, vægttab og smerter. Disse patienter undersøges typiske med koloskopi, sigmoideaskopi, afføringsprøver og blodprøver. Undersøgelsesresultaterne danner baggrund for den videre medicinske behandling. En stor gruppe af denne patientkategori er unge mennesker, som får konstateret en tarmlidelse. Diagnosen kan medføre, at der er behov for ændret livsførelse, for at de kan opnå livskvalitet. Det er en patientgruppe, der selv søger viden omkring sygdom og behandling eksempelvis via Internettet, og de stiller derfor krav til personale ud fra den viden, som de har erhvervet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til afdækning af og gennemførelse af patientens behov for sygepleje. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes til at synliggøre de enkelte dele i en kompleks sygeplejehandling. Der anvendes observationsskemaer, kostregistreringsskema, stort væskeskema til udregning af patientens væskebalance og skema til afføringsregistrering. Der foretages monitorering af patienten 1 til 2 gange dagligt eller afhængigt af patientens tilstand. Dette dokumenteres i den elektroniske patientjournal under tidlig opsporing af den kritisk syge patient (TOKS). I afdelingen er der patientforløbsbeskrivelser, politikker, retningslinjer, instrukser og patientinformationer. De findes alle på e-dok afdeling V: Der arbejdes kontinuerligt med implementering af politikker, retningslinjer og instrukser i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Der afvikles audit på dokumentation på sygepleje- og lægejournalen 2 gange årligt. Hver morgen afholdes morgenkonference og plejepersonalet afvikler ugentlige konferencer med henblik på faglig, personlig og organisatorisk udvikling. Onsdage afholdes undervisning i relevante emner indenfor sygeplejen Side 6 af 10

7 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der opstartes projekt i 2015 omkring ernæringssonder til patienter med alkoholisk leversygdom. Der er et i gangværende ph.d projekt omkring mundpleje til leverpatienter. Arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel medfører, at der kontinuerligt bliver revideret i afdelingens procedurer og instrukser Der er som noget nyt opstartet telefonkonsultationer i afdelingens dagafsnit, sådan at patienten ikke altid behøver at møde op til kontrol, men i stedet taler med personalet i telefon omkring sygdom og behandling. Afdelingen er certificeret som Center for Excellence i forhold til neuroendokrine tumorer. Hvilket betyder, at afdelingen er kompetencecenter for denne patientkategori. Der vil kontinuerligt være nyt i forhold til implementeringen af den elektroniske patientjournal i form af nye SFI (sygepleje fagligt indhold) samt opgraderinger af systemet. De specialeansvarlige sygeplejersker udarbejder patientforløbsbeskrivelser og patientvejledninger. Der er etableret et samarbejde med Ingeniørhøjskolens innovationslinje omkring udarbejdelse af elektroniske arbejdsgange for både patienter og personale. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Oversygeplejersken er overordnet ansvarlig for at sikre de nødvendige forudsætninger er til stede for at kravene til den kliniske uddannelse kan honoreres. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske sikrer, at det faglige og pædagogiske niveau styrkes med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Kliniske vejleder tilrettelægger og sikrer gennemførelse af den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende og ud fra den individuelle kliniske studieplan Den kliniske vejleder samarbejde med den studerende omkring udarbejdelse af og opfølgning på den individuelle kliniske studieplan og ugeplanerne. Den studerende vil være tilknyttet 1-2 patienter ad gangen, og den kliniske undervisning tager udgangspunkt i disse patientforløb. Det forventes, at den studerende er opsøgende omkring læringsmuligheder, og formidler sine læringsmål til den kliniske vejleder og i den kliniske studieplan. Den daglige vejledning foretages af den kliniske vejleder eller ad-hoc vejleder. Der planlægges ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Tilstedeværelsen i klinikken er 30 timer om ugen, som planlægges ud fra de mest hensigtsmæssige læringsmuligheder. Derfor kan klinisk undervisning være placeret i dag-, aften-, natte- og weekendvagt. Ved planlægningssamtalen, som holdes indenfor den første uge, kommer den studerende med et foreløbigt udkast til en individuel klinisk studieplan samt en ugeplan. I samarbejde med den kliniske vejleder organiseres den kliniske undervisning, og den studerende kan arbejde videre med studieplanen. Den Side 7 af 10

8 studerende individuelle kliniske studieplan skal være tilgængelig på eportfolio for klinisk vejleder og underviser senest 2 uger efter start af klinisk undervisning. Det forventes,. at den studerende bruger sin eportfolio til i forhold til de forskellige studieaktiviteter. Den kliniske vejleders opgaver: Udsende velkomstbrev og litteraturliste. Introducere til klinisk undervisning i afsnittet. Undervise og vejlede studerende. Samarbejde med de studerende i forhold til udformning af individuel klinisk studieplan og ugeplan samt andre skriftlige opgaver. Tilrettelægge og afholde planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Deltage i seminar sammen med de andre kliniske vejledere, uddannelsesansvarlig, underviser og øvrige studerende. Gennemføre en ugentlig følgedag med den studerende, hvor den kliniske vejleder følger den studerende i en plejesituation med efterfølgende refleksion, feedback og evaluering. En ugentlig evaluering af den studerendes kliniske studieforløb, således at den studerende kan ajourføre sin individuelle kliniske studieplan. Deltage og vejlede i den direkte sygepleje sammen med den studerende. Planlægge og uddelegere ad hoc vejledningsopgaver til andet plejepersonale. Rådgive og vejlede sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål. Samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og sygeplejeuddannelsen. Introducere og vejlede i forbindelse med seminaropgaver, planlagt studieaktivitet omkring udvikling af klinisk sygeplejen og intern klinisk prøver. Eksaminere ved interne kliniske prøver. Udvælger eksamenspatient dagen før den interne kliniske prøve. Den studerende vil også følges med afdelingens sygeplejersker, som betegnes som daglige vejledere. De vil sammen med den studerende varetage plejen af patienterne og i forbindelse hermed udføre enkeltstående vejledningsopgaver. Den studerende skal undervejs i den kliniske undervisning beskæftige sig med to studieaktiviteter: planlagt studieaktivitet som er seminar og planlagt studieaktivitet omkring udvikling af klinisk sygepleje. Mødetiden er fra kl gennemsnit på 30 timer ugentligt, samt 1 studiedag om ugen. På afdeling V ønsker vi at skabe et godt, trygt og positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale og studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i personalegruppen. Det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. De kliniske vejledere er i dagvagter, og vil derfor kunne følge de studerende tæt. Side 8 af 10

9 Der arbejdes med individuel vejledning og gruppevejledning samt opsamling/undervisning/gennemgang af fælles emner. Disse emner kan være dokumentation, medicinadministration, gennemgang af blodprøver, sondetyper, afdelingens speciale etc. Der vil være mulighed for at se diverse undersøgelser som f.eks. gastroskopi og koloskopi. Den kliniske vejleder kan være behjælpelig med at arrangere studiebesøg på f.eks. afdelingens dagsafsnit/ambulatorium og visitation samt arrangere følgedag med afdelingens koordinatorer i slutningen af det kliniske studieforløb. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende: Viser engagement i egen uddannelse. Har kendskab til afdeling V generelle kliniske studieplan. Har viden om modulbeskrivelsen for Modul 12- Kender eget kompetence- og ansvarsområde som sygeplejestuderende. Er indstillet på at modtage vejledning fra de kliniske vejledere. Er fordomsfri og åben overfor afdelingens patientkategorier. Oplyser om eventuelle specielle læringsmæssige hensyn, som der skal tages højde for i den daglige vejledning (f.eks. ordblindhed og nedsat læsehastighed). Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere har klinisk vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Desuden deltager de kliniske vejledere i den årlige læringskonference for kliniske vejledere på Århus Universitetshospital, temadage i det Faglige selskab for undervisende sygeplejersker samt temaeftermiddage på omkring læring og vejledning af sygeplejestuderende. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer på eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet og opfylde nedenstående kriterier for at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve ved afslutning på Modul 12: Være forberedt til planlægningssamtalen. Udarbejde og følge op på individuel klinisk studieplan og ugeplan. Aktivt bruge den individuelle kliniske studieplan i den daglige vejledning og evaluere ugeplaner i eportfolio. Side 9 af 10

10 Være bevidst om fokus for de kliniske studier i de forskellige uger under klinikforløbet. Være velforberedt til evaluerings- og ugesamtaler. Udarbejde skriftlige opgaver i forbindelse med seminar og planlagt studieaktivitet omkring udvikling af klinisk sygeplejen. Gennemføre eget seminar og deltage aktivt med faglige argumenter og overvejelser i medstuderendes seminarer. Vise forståelse for eget ansvars- og kompetenceområde i udførelse af sygepleje. Deltagelse i de sygeplejefaglige opgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan for Modul 12. Argumentere i den udførte sygepleje. Argumentere for den udførte sygepleje og fagligt for prioriteringer samt forholde sig refleksivt til sygeplejen. Oprette pensumliste omkring selvvalgt pensum, som overholder kriterierne for denne. Opsøge, tage initiativ til og deltage i aktuelle læringsmuligheder. Udarbejdet af Pia Holm Hølledig m.fl. Afdeling V, januar Godkendt af januar Side 10 af 10