Furesø kommune individuelle pædagogiske læreplaner
|
|
- Christoffer Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Furesø kommune individuelle pædagogiske læreplaner Børns trivsel og udvikling Det pædagogiske personale har i samarbejde med barnets forældre til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn, der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. Dagpasningstilbudene kan ikke skabe gode læringsmiljøer uden forældrene. Det er således ligeledes en vigtig del af det pædagogiske personales opgave at bidrage til, at arbejdet med børns læreprocesser også bygger på dialog mellem pædagogisk personale og forældre. Mange børn vil i løbet af 0 til 6 års alderen i en eller flere perioder have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats også fra det pædagogiske personales side. Det er en overordnet vinkel i forhold til børn med særlige behov, at det pædagogiske personale i dagtilbud arbejder inkluderende, hvilket betyder, at disse børn skal mødes med forståelse, indlevelse, bekræftelse og selvrefleksion. Formålet er at undgå tendensen til at marginalisere og udgrænse disse børn yderligere, men tværtimod bidrage positivt til deres trivsel og udvikling, som en del af et kvalificeret læringsmiljø. Når et barn ikke trives og/eller fungerer i (dele af) dets hverdagsliv, er det et svar på at barnets udviklingsbetingelser er utilstrækkelige for at barnet kan håndtere eller mestre sit liv, og derfor et udtryk for at barnet har behov for, at der er dele af dets udviklingsgrundlag eller betingelser der forbedres i forhold til barnets behov. Det er derfor ikke det enkelte barn, der har problemer i sig selv, men vanskelighederne eksisterer i de handlesammenhænge og relationer som barnet indgår i og har til rådighed. En central del af det pædagogiske personales arbejde er løbende at afsøge og identificere de børn, der har det svært, det vil sige de børn, der aktuelt har særlige behov. I arbejdet med denne identifikation indføres der som arbejdsredskab en opdeling af børnene i 2 grupper: De børn, der trives og fungerer i hverdagen i alle tre læringsrum: Børnekulturen, rutinerne og aktiviteterne. De børn, der ikke trives og/eller fungerer hensigtsmæssigt i et eller flere af de 3 læringsrum i hverdagen, og som derfor aktuelt må siges at udgøre gruppen af børn med særlige behov.. I praksis findes der ofte en gruppe af børn personalet umiddelbart har svært ved at placere i de to hovedkategorier. Børn personalet enten er usikre på eller ikke er helt enige om, hvorvidt trives og
2 2 fungerer i hverdagen. Disse børn skal imidlertid også placeres i den ene eller anden kategori idet personalet hurtigst muligt indleder et undersøgelsesarbejde med henblik på afdækning og afklaring ag barnets trivsel og funktion. Indplaceringen af børnene skal jævnligt tages op til fornyet overvejelse, eksempelvis efter sommerferien, i forbindelse med årsskiftet og i løbet af foråret da børns trivsel og funktion ikke er statiske størrelser, men kan ændre sig over tid. Vi anbefaler at det skriftlige materiale omkring børnene indsættes i 3 mapper for hhv. de børn, der aktuelt trives og fungerer, de børn, der aktuelt ikke trives og/eller fungerer, samt de børn, personalet aktuelt er usikre på trivselen og funktionen hos. Eventuelle ændringer i børnenes trivsel og funktion undervejs, vil derfor medføre ændrede indplaceringer i mapperne, som anføres som en del af det skriftlige materiale om det enkelte barn, herunder med datoanføringer. Ved indplaceringen af børnene i en af de tre mapper anføres det hvilke af de tre læringsrum: Børnekulturen, rutinerne henholdsvis aktiviteterne trives og fungerer henholdsvis ikke trives eller fungerer i, eller hvilke af de tre læringsrum personalets usikkerhed er knyttet til.
3 3 Individuelle pædagogiske læreplaner for børn med behov for en særlig indsats. For de børn, der aktuelt identificeres som børn med behov for en særlig indsats, skal der udarbejdes en individuel pædagogisk læreplan i samarbejde med forældrene. Hvornår og hvordan forældrene skal inddrages vil afhænge af en konkret vurdering af situationen for det enkelte barn. Under alle omstændigheder skal forældrene inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen som typisk både vil indeholde opgaver og opmærksomheder for det pædagogiske personale samt forældrene selv. Udarbejdelsen af den individuelle pædagogiske læreplan forløber i fire faser. Efterfølgende følger henholdsvis interventions- og evalueringsfasen sted. 1. Undersøgelsesfase: Personalet formulerer deres oplevelser og forestillinger om barnet og dets trivsel og udvikling og vanskeligheder i nogle hypoteser og, der efterfølgende formuleres til undersøgesspørgsmål med henblik på nærmere undersøgelse, dvs. (delvis) af- eller bekræftelse af disse ved hjælp af eksempelvis nedskrevne observationer eller fortællinger. En hypotese er en påstand eller en antagelse omkring barnet som personalet kan gøre til genstand for nærmere undersøgelse. Eksempler på oplevelser og antagelser, det vil sige hypoteser omkring børnene kunne være: Tobias zapper rundt i relationer og aktiviteter, og som har meget svært ved at koncentrere og fordybe sig. Anton bider meget ofte de andre børn. Emil bliver ofte pludselig meget vred på de voksne. Matilde leger oftest med de meget yngre børn. Asta får sjældent spist sin mad, hun er oftest tavs og falder i staver. Sine bruger sjældent sit verbale sprog når hun leger. Sofie siger ikke fra når hun leger med sine veninder. Efter ekspliciteringer af hypoteser omkring børnene som ovenstående er eksempler på, omformuleres disse til undersøgelsesspørgsmål. Et undersøgelsesspørgsmål er en formulering af en hypotese som et eller flere spørgsmål, der kan gøres til genstand for undersøgelse ved hjælp af indsamling og analyse af data, det vil sige hypotesetestning. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål til ovenstående hypoteser kunne være: Hvor ofte, herunder hvornår og i hvilke situationer bider Anton de andre børn, henholdsvis bider han ikke de andre børn? Hvor ofte, herunder hvornår bliver Emil vred på de voksne, henholdsvis bliver ikke vred på de voksne? Hvem leger Matilde med hvornår? Hvor meget/lidt spiser Matilde, og hvad hæmmer/fremmer hendes spisning? Hvor meget/lidt bruger Sine sit sprog når hun leger med de andre børn, og i hvilke situationer gør hun det, gør hun det henholdsvis ikke? Hvordan regerer og
4 4 agerer Sofie når der opstår interessemodsætninger og (potentielle) konflikter når hun leger med de andre børn? Formålet med undersøgelsesfasen er at indkredse og afdække mønstre og dynamikker i barnets adfærd og handlinger i dets relationer til de andre børn og voksne i institutionen. Der arbejdes her med at skabe en større opmærksomhed, bevidsthed og refleksion omkring de forestillinger og hypoteser vi uvægerligt kontinuerligt danner i samværet med andre mennesker med henblik på at gøre disse til genstand for en mere systematisk og målrettet undersøgelse som forarbejde til en egentlig problembestemmelse omkring barnet: Hvori består barnets vanskeligheder, i hvilke sammenhænge og hvordan optræder de, hvad går typisk forud og hvilke betydninger spiller de relationer barnet indgår i, de andre børn henholdsvis voksne, de fysiske rammer, organiseringen af dagligdagen samt institutionens regler og værdier i produktionen af barnets adfærd og handlinger? Med henblik på en udredning af, er der nogle af disse forhold, det vil sige barnets livsbetingelser i institutionen, der skal ændres? Allerede her kan det pædagogiske personale vælge at inddrage forældrene i identifikations- og afdækningsarbejdet omkring barnet. Forældrene kan iagttage og reflektere over deres barns trivsel og adfærd i hjemmemiljøet med henblik på at belyse forhold i barnets hjemmeliv, der kan have betydning for barnets trivsel og adfærd også i institutionen. I den udstrækning det er muligt at udvikle et sådant parallelt og gensidigt undersøgelsesarbejde i henholdsvis daginstitution og familie, kan dette arbejde potentielt berige hinanden, og dermed styrke mulighederne for at hjælpe barnet bedst muligt. Undersøgelsesfasen vil tilvejebringe materiale omkring mønstre og dynamikker i og omkring barnet som kan indgå som materiale i den næste fase. 2. Problem- og behovsbestemmelsesfase: Når vi formulerer eller bestemmer et barns vanskeligheder eller særlige behov, anvendes det materiale, der er tilvejebragt omkring mønstre og dynamikker i og omkring barnet i undersøgelsesfasen. En problembestemmelse er en formulering af de hovedvanskeligheder personalet og/eller forældrene mener barnet har i sit liv, og en behovsbestemmelse er en formulering af de særlige behov barnet har som følge heraf. Og problem- henholdsvis behovsbestemmelsen hænger derfor uvægerligt sammen. Et eksempel på en problembestemmelse kunne være Line har en meget perifer position i børnekulturen, og behovsbestemmelse kunne derfor eksempelvis lyde Line har behov for hjælp til at få en mere integreret position i børnekulturen.
5 5 Et andet eksempel på en problembestemmelse kunne være: Arthur har et meget svagt udviklet begrebsapparat, og behovsbestemmelsen kunne derfor lyde: Arthur har behov for støtte til at udvikle et større begrebsapparat. 3. Målbestemmelsefase: Målbestemmelse er en formulering af: Hvor er det vi skal hen? Hvad er det vi skal arbejde henimod, hvad er det vi gerne vil have barnet opnår? Vi kan her formulere mål på forskellige niveauer. Hvis vi eksempelvis formulerer mål omkring Line, er en mere abstrakt og almen målbestemmelse: At Line får en mere central position i børnekulturen og en mere konkret målbestemmelse: At Line får en veninde og et par kammerater i børnehaven, da det at ha en veninde og nogle kammerater en central udviklingsopgave for en 5 årig pige i dag, både for at kunne trives og have det godt i et institutionaliseret hverdagsliv og for at kunne udvikle de kompetencer børnene har brug for at udvikle i dag. Målbestemmelsen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og hænge sammen med resultaterne fra undersøgelsesarbejdet samt problem- og behovsbestemmelsen. Efter formuleringen af målbestemmelsen formuleres nu succeskriterie(r) i relation til målet eller målene: Hvordan kan vi konkret se og afgøre hvorvidt målet er nået, eller vi arbejder i den rigtige retning? Man kan her anvende sætningen Den dag, hvor., og bruge sætningsfuldendelse som redskab eller metode. Når man formulerer succeskriterier skal man overveje tidsrammen og realiserbarheden indenfor en ca. 3 måneders tidsramme, på den måde at den ene faldgrube er at formulere et succeskriterie på for højt niveau, og den anden faldgrube er et succeskriterie, der ligger på et for lavt niveau i forhold til barnet og omstændighederne. Et for højt niveau betyder en (for) lang tidsramme, et for lavt niveau betyder en (for) kort tidsramme, eksempelvis et resultat vi vil kunne nå i morgen. Hvis vi kigger på Line som eksempel, kunne et hensigtsmæssigt succeskriterie måske være: Den dag hvor Line deltager i en leg i en ikke-perifer rolle, f.eks. som den ufødte baby eller faren, der var på arbejde, men i en af de typiske centrale roller som f.eks. prinsesse, mor, storesøster osv. Eller alternativt: Den dag, hvor Line bliver inviteret hjem af et af de andre til at lege. Hvorimod nogle uhensigtsmæssige i betydningen af for høje eller for lave eksempelvis kunne lyde: Den dag, hvor Line blev en af de meget populære piger i pigegruppen i børnehaven eller Den dag, hvor Line har været med i en leg i 5 minutter. Succeskriteriet tænkes formuleret individuelt: Hvor langt tror vi vi kan nå med denne pige eller denne dreng indenfor en ca. 3 måneders periode? Når mål og succeskriterie(r) er formuleret udarbejdes der en handleplan. 4. Handleplansudarbejdelsesfasen: En handleplan indeholder en beskrivelse af hvilke tiltag, indsatser og aktiviteter, der skal iværksættes for at nå de(t) opstillede mål.
6 6 Hvis forældrene ikke allerede tidligere er blevet inddraget i processen eller arbejdet, er det nu af afgørende betydning, at de bliver det. Dels gennem information omkring personalets oplevelser, undersøgelser og bestemmelser, dels gennem personalets bestræbelser på at skabe en gensidig dialog, der giver forældrene gode muligheder for at bidrage med deres oplevelser, erfaringer og perspektiver og forslag, det vil sige som aktører. Handleplanen er konkret og indeholder beskrivelser af og anvisninger på, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan, det vil sige de forskellige parters opgaver, både i daginstitutionen eller dagplejen og i familien. En god handleplan består både af indsatser, eksempelvis udvikling af anerkendende relationer og kommunikation til barnet og aktiviteter, eksempelvis rytmik eller svømning. Ved valg af hvilke pædagogiske aktiviteter, der eventuelt skal indgå i handleplanen, er det centralt at medtænke barnets potentialer, ressourcer og interesser, med andre ord at personalet stiller sig spørgsmålene: hvad er barnet god til, og hvad kan det lide at foretage sig? En del af handleplansarbejdet består endvidere af at overveje og tage stilling til om der eventuelt skal inddrages eksterne samarbejdspartnere i arbejdet, og i givet fald hvilke. En del af at udarbejde en handleplan er sluttelig at overveje og fastsætte en tidsramme og udarbejde en tidsplan for intervention og evaluering, de to næste faser: Hvor længe skal interventionen foregå, og hvornår skal læreplanen evalueres. 5. Interventionsfasen Handleplanen er nu udarbejdet, og interventionen iværksættes ved at handleplanens forskellige dele føres ud i livet indenfor den aftalte opgave- og tidsramme. 6. Evalueringsfasen Efter interventionerne er gennemført evalueres den individuelle pædagogiske læreplan som aftalt. Udgangspunktet for evalueringen er målbestemmelsen henholdsvis succeskriteriet(erne) og daginstitutionens eler dagplejens læringsforståelse for børn med særlige behov. Hvor langt er vi nået, og hvordan ser det ud nu? Indhentning af nye data vil ofte være en fordel her med henblik på at kunne vurdere resultaterne og konsekvenserne af interventionen. Evalueringen er således todelt. Ovenstående evaluering følges op af en evaluering i samarbejde med forældrene, hvor forældrene igen inddrages som aktive parter. I de tilfælde hvor der er inddraget eksterne samarbejdspartnere skal der endvidere foretages en evaluering sammen med dem.
7 7 Det er vigtigt, at der udpeges en tovholder i personalegruppen som er særligt ansvarlig i forhold til at sørge for, at arbejdet med den pågældende individuelle pædagogiske læreplan fastholdes, gennemføres og evalueres.
8 8 Manual for individuel læreplan Barnets navn, fødselsdato og stue: Tovholder: Dato: Udgave nr.: De 3 læringsrum Aktiviteter: Rutiner: Børnekulturen: Hypoteser: Undersøgelsesspørgsmål: Problem- og behovsbestemmelse: Målbestemmelse: Succeskriterie(r): Handleplan: Opgaver (tiltag, indsatser og aktiviteter) for personalet Opgaver for forældrene Eventuelle øvrige samarbejdspartnere Tidsplan
9 9 Bilag: Data og analyser Praksisplan 2009 Praksisplanen udarbejdes hvert år til den 1.6 i 2009 dog 1/7. Indhold ) to hverdagslivstemaer 2) afsnit om overgange 3) kort redegørelse for principper og praksis med individuelle handleplaner
0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIndsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN
Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN 2016-2018 Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereAnerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk
Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde
Læs merePerlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!
Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereDetailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Læs mereSkole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePædagogisk plan for (Per
Pædagogisk plan for (Per Petersen) (Projekt ro i garderoben) (Projekt natur) 6. EVALUERING I evaluering skal vi: - Beskrive vores formål med evalueringen tydelig. - Beskrive hvordan vi vil dokumentere
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden
Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv
Læs mereSamarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud Dagtilbud: Samarbejdsaftale imellem Pædagogisk Teamleder: Interkulturelt Team Interkulturel Sprogpædagog: For perioden: Rammen for samarbejdet
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereBørnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014
Børnehuset Mariendal AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mere