Teknologisk fremsyn om kognition og robotter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologisk fremsyn om kognition og robotter"

Transkript

1

2 Teknologisk fremsyn om kognition og robotter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling april 2006

3 Indhold [ Executive summary 5 1. Indledning 9 2. Robotter, kognition og brugerforskning Hvorfor satse på robotter med kognitive egenskaber Fem udviklingsdagsordener Brugernes ønsker til fremtidige kognitive robotter Tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser Forsknings-, uddannelses- og innovationspolitiske anbefalinger 43 Bilag 1. Sådan er fremsynet gennemført 48 Bialg 2. Indhold på CD-ROM 51

4 Executive summary > Internationalt investeres der i disse år store summer i at udvikle stadig mere avancerede robotter. Robotter som enten selvstændigt eller i samspil med mennesker kan løse mere og mere avancerede opgaver og funktioner. Robotterne omtales ofte som intelligente, men sammenlignet med mennesker og dyr lader teknisk intelligens stadig meget tilbage at ønske. Selv de mest avancerede robotter når i dag langt fra op på niveau med mennesker og dyr, og nogle vil hævde, at robotter slet ikke er intelligente endnu og da slet ikke intelligente i menneskelig forstand. Det er baggrunden for, at der bliver gået i dybden med emnerne kognition og robotter i dette fremsyn. Kognition kommer fra det latinske cognoscere, der betyder kende, erkende, forstå. I fremsynet ses der nærmere på perspektiverne, mulighederne og konsekvenserne for udvikling og anvendelse af kognitivt mere avancerede robotter. Kognitive robotter er robotter, der kan tolke information i omgivelserne og handle på baggrund af sanseindtryk. De kan for eksempel reagere på uregelmæssigheder eller undgå forhindringer og finde vej til et givent mål i åbent terræn. Fremsynet konkluderer, at forskning og innovation inden for området vil gøre det muligt at udvikle robotter med flere og mere avancerede kognitive egenskaber i fremtiden, og at sådanne robotter rummer et stort potentiale for at kunne afhjælpe vigtige problemstillinger og understøtte innovation inden for områder af samfundsmæssig betydning. I fremsynet peges der på fem områder, hvor anvendelsen af kognitive robotter vil være særlig perspektivrig for Danmark. Det drejer sig om: > Industri hvilket blandt andet omfatter fleksible robotter og produktionssystemer til forskellige former for automation inden for fremstillingsindustri og fødevareproduktion, for eksempel materialebearbejdning, palleplukning, svejsning, lakering, opskæring og emnehåndtering. > Landbrug - hvilket både omfatter robotter til planteproduktion og animalsk produktion inden for både det konventionelle og økologiske landbrug, gartnerier, planteskoler, plantager, afgrøder til energiproduktion, dyrkning af planter til medicinske formål og lign. > Oplevelser, leg og læring - hvilket omfatter aktiviteter, der har en legende og underholdende karakter for både børn og voksne, herunder kognitive robotter med relation til livsstil, livskvalitet, fritid, hjemmet, underholdning, kultur, oplevelser og uddannelse. > Service og omsorg hvilket blandt andet omfatter ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, hjemlig service, sikkerhed i hjemmet og rengøring m.v. > Sygehuse og sundhed hvilket blandt andet omfatter diagnosticering, operationer, genoptræning, laboratorieanalyser, patienthåndtering og intern transport på sygehusene. 5

5 Inden for disse områder er det fremsynets vurdering, at robotter med mere avancerede kognitive egenskaber vil kunne bidrage til vigtige samfundsmæssige mål som: > Fastholdelse af industri- og fødevareproduktion i Danmark gennem øget effektivitet og konkurrencekraft. > Miljøforbedringer i landbruget gennem nye metoder til ukrudtsbekæmpelse med reduceret brug af pesticider. > Nye vækstindustrier inden for oplevelsesbetonede produkter og services. > Bedre fysisk arbejdsmiljø, hvor farligt arbejde overtages af robotter. > Øge handicappede menneskers selvhjulpenhed. Brugere og eksperter med indsigt i de forskellige områder, som har været involveret i fremsynet, er enige i, at kognitive robotter vil gøre perspektivrig innovation mulig inden for disse områder, og der er på tværs af områderne stor interesse for, at vi i Danmark gør en indsats for at udnytte disse muligheder. Brugernes ønsker og krav til fremtidens kognitive robotter viser imidlertid, at der er tale om en betydelig forsknings- og udviklingsmæssig udfordring, hvor det vil være nødvendigt at arbejde på tværs af forskellige discipliner og faglige miljøer. I fremsynet peges der derfor på en række konkrete forsknings- og innovationsindsatser i grænseområdet mellem kognition og robotter, som industri, brugere og forskning kan samarbejde om på både kort, mellemlang og længere sigt. Det er fremsynets anbefaling, at perspektivet for en sådan tværgående indsats bør være et balanceret samspil mellem bruger- og forskningsdreven innovation. I stedet for det meget ambitiøse man on the moon -fokus vi ser i mange internationale robotteknologiske satsninger, bør en dansk indsats i stedet fokusere dels på de problemer brugere oplever i den praktiske brug af robotter, og dels på forskningens behov for løbende at kunne definere sine forskningsdagsordener og redefinere sine kritiske problemer i lyset heraf. Konkret anbefaler fremsynet med udgangspunkt i dette perspektiv følgende: > Bedre muligheder for fri tværfaglig forskning Fremsynet anbefaler, at Det Frie Forskningsråds bestyrelse og de faglige forskningsråd styrker mulighederne for, at tværfaglige forskerinitierede projekter kan opnå støtte. > Styrk den tværfaglige strategiske forskning Fremsynet anbefaler, at fremtidige IKT-relaterede strategiske forskningsprogrammer bør være åbne for, at tværfaglige projekter om kognition og robotter kan opnå støtte, og at Det Strategiske Forskningsråd indarbejder kognitive robotter i rådets innovationsaccelererende forskningsplatforme. > Inddrag kognitive robotter som et element i Højteknologifondens strategi på IKTområdet Fremsynet anbefaler Højteknologifonden at inddrage kognitive robotter som et element i fondens strategi på IKT-området. 6

6 > Styrk mulighederne for netværksdannelse og innovation Fremsynet anbefaler, at Rådet for Teknologi og Innovation overvejer, hvordan rådet kan medvirke til at fremme netværksdannelse og innovation inden for udvikling og anvendelse af kognitive robotter. > Udnyt støttemuligheder, dan netværk og formuler konkrete tværfaglige forskningsprojekter Fremsynet anbefaler, at organisationer inden for de fem anvendelsesområder overvejer, hvordan de kan medvirke til netværksdannelse mellem brugere, forskere og producenter af robotteknologiske løsninger, og at virksomheder og forskere går sammen om at udnytte de muligheder for støtte, der eksisterer. > Debatter mulighederne i kognitive robotter og overvej uddannelsesinitiativer Fremsynet anbefaler, at Teknologirådet gennemfører et projekt om de etiske og sociale aspekter ved kognitive robotter, og at universitetsledelser, institutledelser, forskere og studienævn lokalt diskuterer behov og muligheder for forsknings- og uddannelsesinitiativer inden for og på tværs af kognitions- og robotforskningen. > Etabler et særskilt forsknings- og udviklingsprogram på lidt længere sigt Fremsynet anbefaler på lidt længere sigt, at der i forlængelse af regeringens Globaliseringsstrategi afsættes midler til et særskilt forsknings- og udviklingsprogram inden for robotteknologi og kognition. 7

7 8 >

8 1. Indledning > Hvorfor kognition og robotter Nationalt såvel som internationalt investeres i disse år betydelige summer i Dollar, Euro og Yen i udvikling af stadig mere avancerede robotter, som selvstændigt eller i samspil med mennesker kan løse mere og mere komplekse opgaver og funktioner. Litteraturen rummer mange fascinerende fortællinger om robotter, og ofte er robotter på avisernes forsider og i fjernsynet. Senest har vi set, hvordan H.M. Dronning Margrethe under et besøg i Japan hilser på og taler med Hondas robot Asimo. Intelligente robotter er imidlertid ikke kun underholdning, som vi kan blive besnæret eller måske skræmt af. Robotteknologi har utrolig mange anvendelsesmuligheder, og fra brugere formuleres perspektivrige muligheder for innovation. For eksempel intelligent teknologisk legetøj, avancerede svejserobotter, robotter til pasning af dyr i landbruget, robotter til komplicerede hospitalsoperation, robotter der selv kan finde vej og indsamle prøver på Mars, eller robotter som kan forstå menneskelig tale og svare tilbage. Der er formentlig ingen tvivl om, at der i fremtiden vil blive udviklet stadig mere avancerede robotter og intelligente produkter. Men teknisk intelligens lader stadig meget tilbage at ønske. Indtil videre har vi kun kunnet fremstille robotter, som er programmeret til at udføre gentagende arbejde med et antal faste bevægelser og funktioner. Så der er endnu lang vej fra de hurtige dagsordener i medierne og science fiction om den intelligente menneskelignende robot og til virkeligheden. Selv de mest avancerede robotter når langt fra op på niveau med mennesker og dyr. Ja faktisk vil nogle hævde, at de slet ikke er intelligente endnu og da slet ikke intelligente i menneskelig forstand. Avancerede robotter er ikke alene et spørgsmål om teknologi og intelligens. Øget anvendelse af robotteknologi kan også medføre behov for debat om etiske og sociale aspekter, som følge af den måde robotteknologien vil påvirke både vores hverdags- og arbejdsliv. Der er derfor behov for at gå et skridt bag om de hurtige dagsordener. At se nærmere på perspektiverne, mulighederne og konsekvenserne for udvikling og anvendelse af avancerede robotter. Vi må grave et spadestik dybere, hvis vi vil forbedre grundlaget for at prioritere vores ressourcer og indsatser i dag, så vi kan sætte en udvikling i gang, hen imod den fremtid vi ønsker. Det er baggrunden for, at der gås i dybden med emnerne kognition og robotter i dette teknologiske fremsyn. Kognition kommer fra det latinske cognoscere, der betyder kende, erkende, forstå. Hvad er teknologisk fremsyn Teknologisk fremsyn er systematiske forsøg på at se ind i fremtiden gennem dialoger om og analyser af udviklingsperspektiver og udfordringer inden for videnskab, teknologi, økonomi og samfund. Fremsyn handler ikke om at spå, men om struktureret 9

9 at tænke over, debattere og komme med bud på, hvordan fremtiden kan tænkes at komme til at forme sig. Det overordnede sigte med at gennemføre fremsyn er: > at sætte mulige fremtider til debat > at opbygge indsigt i og parathed omkring de næste årtiers teknologiske udvikling > at bidrage med viden om indsatser, der kan styrke velfærd, bæredygtighed og konkurrenceevne > at styrke videngrundlaget for fremtidige satsninger inden for forskning, teknologi og innovation > at stimulere til netværksdannelse og dialog mellem aktørerne i det nationale innovationssystem Fremsynet om kognition og robotter Denne rapport om kognition og robotter er resultatet af en omfattende fremsynsproces. Her præsenteres med udgangspunkt i brugerundersøgelser fem udviklingsdagsordener for en mulig og meget perspektivrig innovativ udvikling inden for fem områder, som bygger på anvendelse af robotter med kognitive egenskaber. Endvidere præsenteres en række forslag til tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser, som kan være med til at understøtte realiseringen af de fem udviklingsdagsordener. Den proces, der ligger bag rapporten, har varet godt et år. Processen har været båret af en bred dialog mellem brugere og producenter af robotteknologiske løsninger samt forskere og eksperter inden for kognitions- og robotforskningen. Intentionen har været at opstille et robust og bredt accepteret grundlag, som kan bruges til at udpege perspektivrige muligheder for innovation, som knytter sig til den robotteknologiske udvikling. Dialogen har bl.a. omfattet aktørkortlægning, ekspertnotater, interviews, fokusgruppemøder, workshops og virksomhedsbesøg. I alt har ca. 100 personer været inddraget i processen på den ene eller anden måde. Alle fremsynets delaktiviteter findes som bilag til rapporten på vedlagte cd-rom. De fem udviklingsdagsordener, som præsenteres i rapporten, er ikke stik- og nagelfaste opskrifter på fremtiden inden for de fem områder. De er alene udtryk for en mulig udvikling, som der kunne være perspektiv i at få realiseret. Udviklingsdagsordenerne skal ses som fem visioner, der kan fungere som ledetråd for tilrettelæggelsen af fremtidige tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser. Tidsperspektivet for fremsynet har været 10 år med fokus på lovende anvendelses- og erhvervsmæssige potentialer og brugerdreven innovation. Til at forestå ledelsen af fremsynet har Videnskabsministeriet nedsat en styregruppe bestående af forskere og repræsentanter fra erhvervslivet med forskellige kompetencer og faglige vinkler. Det er styregruppen, der er ansvarlig for den syntese af fremsynsarbejdet, som præsenteres i nærværende rapport. Det er styregruppens opfattelse, at det med syntesen er lykkedes at forene de mange forskellige synspunkter og holdninger, der er blevet udtrykt undervejs til en konstruktiv og fremadrettet udviklingsdagsorden, som både tilgodeser brugernes, erhvervslivets og forskningens synspunkter og interesser på både kort og længere sigt. Styregruppen anerkender, at 10

10 andre perspektiver og konklusioner end de valgte kunne have været trukket frem som vigtige resultater af fremsynsarbejdet. Styregruppen har bestået af: > Forskningsrådsprofessor Annelise Mark Pejtersen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø (formand) > Lektor Christian Clausen, Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet > Direktør Gert Fredericia, Philips Medico A/S > Professor Erik Granum, Computer Vision & Media Technology Laboratory, Aalborg Universitet > Lektor Lisbeth Harms, Center for Visuel Kognition, Københavns Universitet > Direktør Henrik Jacobsen, ABB A/S > Professor Henrik Hautop Lund, Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, Syddansk Universitet > Lektor og forskningsleder Theresa Schilhab, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. En projektgruppe fra Forskningscenter Risø og Syddansk Universitet har fungeret som metodemæssig konsulent samt sekretariat for styregruppen. Projektgruppen har bestået af: > Programleder Per Dannemand Andersen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø, (projektleder) > Seniorforsker Birgitte Rasmussen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø > Professor Henrik Gordon Petersen, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, Syddansk Universitet > Seniorforsker Hans H. K. Andersen, Forskningscenter Risø, og lektor Klaus Bærentsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har bistået projektgruppen med kognitionsfaglig bistand. Målgruppen for fremsynet er Videnkabsministeriet, relevante rådgivende og bevilligende organer inden for forskning og innovation, relevante videninstitutioner og universiteter samt virksomheder både på udviklings- og brugersiden af de teknologier, der fokuseres på i fremsynet. Sådan er fremsynet gennemført Det overordnede design for fremsynet er præsenteret i nedenstående figur. De væsentligste elementer er: > I dialog med brugere og eksperter er der gennemført en bred kortlægning af de muligheder for innovation, som robotter med kognitive egenskaber kan være med til at skabe. 11

11 > På baggrund af denne kortlægning og dialog er der blevet udvalgt fem anvendelsesområder, hvor brugen af robotter med kognitive egenskaber ud fra et erhvervs- og samfundsmæssigt synspunkt synes at være særligt lovende, og for hvert område er der formuleret en udviklingsdagsorden. > Aktører med indsigt i de valgte anvendelsesområder er i forlængelse heraf blevet bedt om at formulere, hvilke brugerønsker og krav til robotter og deres kognitive egenskaber, der vil være afgørende, hvis mulighederne for innovation inden for de forskellige områder skal realiseres. > Endelig er der med afsæt i disse ønsker og krav formuleret en palet af forslag til tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser, som det vil være nødvendigt at sætte i gang for at fremme udviklingen og ibrugtagningen af robotter med kognitive egenskaber. Projektdesign teknologisk fremsyn om kognition og robotter Kortlægning Ekspertnotater, Virksomhedsbesøg Interview, Fokusgruppemøder Brugernes ønsker og behov Udviklingsdagsordener Forskningstemaer Innovationsindsatser Anbefalinger Forskning i kognition og robotter Ekspertnotater, Workshop Fokusgruppemøde, Arbejdsnotater Igennem hele fremsynet har to meget centrale spørgsmål været: 1. Er det muligt på tværs af kognitions- og robotforskning at formulere forskningstemaer, som er ægte tværgående, problemorienteret og ligeværdige? 2. Vil en sådan tværgående forskningsindsats kunne bidrage positivt til udviklingen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber på kortere, mellemlangt og langt sigt? Svaret på disse spørgsmål er ja. 12

12 2. Robotter, kognition og brugerforskning > Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejder eller hoveriarbejder. En robot er en programmerbar maskine, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre en mangfoldighed af opgaver. En fuldt autonom robot kan selv regulere sin adfærd og er et funktionelt system, som er selvopretholdende. Der skelnes ofte mellem industrirobotter og servicerobotter. Herudover kan nævnes robotter, der er indlejrede i almindelige produkter. > En industrirobot er en automatisk styret, re-programmerbar, bredt anvendelig manipulator, som enten er fikseret på et sted eller mobil og som bruges til industrielle automationsløsninger. > En servicerobot er en robot, som kan udføre service til gavn for mennesker og udstyr. Der skelnes ofte mellem servicerobotter til privat brug og til professionelt brug. > Der findes ikke tilsvarende definitioner for indlejrede robotter. Men en lang række klassiske produkter forventes i fremtiden at blive udstyret med robotteknologi. På grund af ovenstående definition af robotter falder indlejrede robotter uden for fremsynets fokus. Industrirobotter Håndtering og bearbejdning Svejsning Montage Overfladebehandling (malerobotter) Palleplukning Mikrorobotter Typer af robotter og eksempler på anvendelsesområder Professionelle servicerobotter Lugerobotter Professionel rengøring Inspektionssystemer Konstruktions- og nedbrydningsrobotter Logistiksystemer Robotter til sundhedssektoren Forsvar og sikkerhed Undervandssystemer Mobile platforme Laboratorierobotter Public relation robotter Humanoide robotter Private servicerobotter Rengøring Leg og læring Handicaphjælp Personlig transport Privat sikkerhed og overvågning Græsslåning Indlejrede robotter Køleskabe Kaffemaskiner Musikanlæg Møbler Køkkenelementer Mure Pacemakere (falder uden for dette fremsyns fokus) Robotteknologi er baseret på mange forskellige teknologier. Hver af disse bygger igen på en række tekniske og naturvidenkabelige discipliner. Kernen i robotteknologien er således integration af mange forskellige teknologier, videnfelter og fagområder. For eksempel: > Kontrolteori, der retter sig mod udvikling af teknologier til avanceret lav-niveau styring af robotter under hensyntagen til input fra en række sensorer. > Beregningsmæssig klassisk mekanik, der retter sig mod regulering baseret på dynamiske modeller for robotter. Sådanne modeller er nødvendige, hvis modulære robotter skal kunne konkurrere med konventionelle robotter med hensyn til hurtighed, styrke og nøjagtighed. 13

13 > Mekanisk og topologisk optimering, der retter sig mod optimalt design af robotters fysiske udformning mht. styrke og arbejdsområde. > Bevægelsesplanlægning, der retter sig mod udregning af kollisionsfrie baner for robotter, men som også har anvendelser inden for f.eks. computerspil og reaktionskinetik i kemi. > Computer Vision, der i denne sammenhæng skal forstås som udvikling af effektive metoder til at detektere omgivelsernes udformning og aktiviteter baseret på sensorinput fra f.eks. et kamera eller en laser- eller ultralydsscanner. Området retter sig i denne sammenhæng mod udviklingen af kunstigt robotsyn. > Multi-agentsystemer, der retter sig mod distribueret høj-niveau styring af robotter. > Kognition, der retter sig mod robotters interaktion med omgivelserne, herunder med mennesker, hvilket omfatter evnen til at tolke f.eks. omgivelser og fejlsituationer. > Herudover trækker robotforskningen også på landvindinger inden for andre områder, såsom effektelektronik, batteriteknologi, rekonfigurerbar elektronik, sensorteknologi og materialeteknologi. Hvad er kognition? På samme måde som robotteknologi integrerer mange discipliner, er der mange forskellige tilgange til kognition og intelligens. Den præcise definition af kognition afhænger af den aktuelle tilgang. Der er forskning, som interesserer sig for kognition i en maskinel sammenhæng. Andre forsker i kognition ud fra et biologisk eller humant perspektiv, mens atter andre fokuserer på kognition som resultatet af noget humant, socialt og materielt. Med kognitionsforskning menes i dette fremsyn det helt brede sæt af såvel sundhedsvidenkabelig som biologisk, sociologisk og psykologisk inspireret forskning i forståelse af de processer, omstændigheder og betingelser, der ligger til grund for menneskers og dyrs erkendelse og evne til at omgås både materielle og virtuelle objekter. Med denne brede tilgang til kognitionsforskning åbnes der mulighed for, at mange forskellige faglige discipliner kan inddrages i udviklingen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber. For eksempel: > Kognitionspsykologien orienteret mod menneskelig kognition omfattende alle mentale processer og strukturer, der er involveret i menneskelig informationsbehandling. > Forskning i neurale netværksmodeller og kunstig intelligens. > Forskning i biologisk kognition, der ser på den samling af processer, som sætter en organisme i stand til at handle hensigtsmæssigt, herunder på samspillet mellem en organismes krop, omgivelser og tidligere historie. > Kognitiv neurovidenkab orienteret mod de kognitive og neurale processer og sammenhænge mellem simple kognitive opgaver og den til opgaven hørende hjerneaktivitet. > Kognitiv systemteori, der ser kognitive beslutningsprocesser og handlinger som kontekstafhængige og udtryk for menneskers adaptive og målsøgende adfærd i dynamiske omgivelser. 14

14 Fremsynets brede tilgang til kognitionsforskning åbner også for, at forskning, som normalt ikke anses for at være en del af kognitionsforskning, kan inddrages i udviklingen og ikke mindst ibrugtagningen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber. For eksempel: > Socio-teknisk forskning, der beskæftiger sig med design af komplicerede sociotekniske systemer, herunder tilrettelæggelsen af samspil mellem mange forskellige aktører med forskellige viden-grundlag og perspektiver. > Arbejds- og organisationsanalyse, herunder design og evaluering af menneskerobot interaktion og brugergrænseflader. Fælles for disse tilgange er, at kognition ses som et produkt af socio-tekniske og socio-materielle processer altså som en effekt af interaktionen mellem mennesker og maskiner. I fremsynet anvendes samlet betegnelsen brugerforskning for disse tilgange. 15

15 3. Hvorfor satse på robotter med kognitive egenskaber > Robotter med kognitive egenskaber giver robotten mulighed for at operere og agere på forskellige måder alt afhængig af de omgivelser, den befinder sig i. Robotten forstår og kan fortolke betydningen af information i omgivelserne, og den kan handle under kontrol af regler eller sanseindtryk. Kognitive robotter vil være i stand til at sanse og lære motoriske færdigheder. Eksempler på robotter med kognitive egenskaber er: > Mobile robotter, som er i stand til at undgå forhindringer og finde vej til et givet mål. > Robotter, som kan opfatte, tale og svare tilbage på basis af programmeret ordbog og sprogregler. > Robotter, som kan overvåge produktionssystemer og reagere på uregelmæssigheder. Robotter har mange anvendelsesmuligheder, og hvis robotter får flere og mere avancerede kognitive egenskaber, vil de i fremtiden kunne understøtte vigtig innovation inden for en lang række områder med stor samfundsmæssig betydning. For eksempel vil kognitive robotter kunne bidrage til: > øget effektivitet og konkurrencekraft i industrien > fastholde industri- og fødevareproduktion i Danmark > nye former for oplevelsesbetonede produkter og services > nye metoder til ukrudtsbekæmpelse med stærkt reduceret brug af pesticider > bedre fysisk arbejdsmiljø, hvis sundhedsbelastende og farligt arbejde overtages af robotter > øge handicappede menneskers selvhjulpenhed. Udvikling af robotteknologi er ikke alene et teknisk og økonomisk spørgsmål. Anvendelse af robotteknologi kan have en række andre konsekvenser, som også skal afklares. Etiske og sociale spørgsmål vil følge med en bred udbredelse af robotter, og disse spørgsmål skal diskuteres og analyseres og indgå ligeværdigt sammen med tekniske og økonomiske aspekter i beslutningerne. Eksempler på etiske og sociale aspekter relateret til anvendelse af robotter er: > visse typer job og arbejdspladser vil forsvinde > teknologien vil stille nye krav til brugeren, som ikke alle vil kunne honorere > overvågningssystemer kan opleves som big-brother-is-watching-you > mindre patientkontakt, hvis omsorgsfunktioner i sundhedssektoren overtages af robotter > robotter kan gøre mennesker selvhjulpne, men med større risiko for social isolation > dyrevelfærd i teknologibaseret husdyrproduktion. Robotteknologi vil som anden teknologisk udvikling være påvirket af en række megatrends, som på forskellig vis vil være med til at skabe pres for nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. Styregruppen har peget på følgende megatrends, som forventes at påvirke den fremtidige udvikling og ibrugtagning af robotteknologi i Danmark: > Globalisering. Globalisering kan defineres som vækst i økonomiske og sociale aktiviteter, som overskrider nationale og regionale grænser. Globaliseringen byder på store udfordringer og muligheder for det fremtidige arbejdsmarked. Dette kan 16

16 være i form af stærkere konkurrence på produkter eller på evne til at uddanne og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. > Det aldrende samfund. Aldrende befolkninger udfordrer alle OECD-lande i de kommende år. Aldring i samfundsmæssig forstand betyder flere ældre både relativt og absolut. I Danmark er der i dag 3,6 personer i de muligt erhvervsaktive aldre mellem 20 og 64 år til at finansiere forsørgelsen for dem under 20 og dem over 65 år, mens det er forventningen, at der i 2030 kun vil være 2,5 personer. Ændret befolkningssammensætning betyder større krav på en række områder, f.eks. sundhed, omsorg, bolig og oplevelser og mindre arbejdskraftudbud til at indfri kravene. > Videnamfundet. Viden- eller informationssamfundet er kendetegnet ved dominans af informations- eller videnfunktioner. Inden for det politiske liv og i virksomheder samt offentlige institutioner er viden og information samt adgang til samme blevet en magtfaktor og en konkurrenceparameter. Viden er blevet et nøgleord, men viden er ikke en simpel kvantificerbar ting. Videnproduktion og informationsteknologi har betydet afgørende ændringer for placering af virksomheder, organisering, arbejdsdelinger m.m. > Pres på ressourcer. Befolkningstilvækst og økonomisk vækst forventes at give stigninger i det globale energiforbrug. Det gælder især de nye industrilande (primært i Asien og Sydamerika), men også i mindre udviklede lande (i eksempelvis Afrika). Disse landes andel af det globale energiforbrug vil stige fra ca. 35% i 1990 til 60% i På europæisk plan forventes den samlede energiefterspørgsel at være steget med 35% inden år 2030 sammenlignet med i dag. Ifølge OECD vil befolkningstilvækst, økonomisk vækst og globalisering også fremover have et betydeligt miljøtryk, med mindre der iværksættes stærke regulerende tiltag. > Sundhed og sikkerhed. Den stigende velstand i den rige del af verden vil øge efterspørgslen på områder som sundhed, helbred og velvære. Det vil give anledning til nye produkter og nye former for forbrug. F.eks. vil en stigende gennemsnitsalder betyde øgede krav til behandling; en ældre befolkning vil være mere modtagelig overfor infektionssygdomme; der vil være et marked for apparater til selv-diagnosticering af sygdomme og helbredstilstand. Sikkerhed i mange forskellige betydninger vil ligeledes få stor betydning. Dette indbefatter militære og terrortrusler samt den individuelle sikkerhed i form af bl.a. overvågnings- og alarmsystemer. > Oplevelsesøkonomien. Igen som følge af stigende velstand i den rige del af verden er der stigende efterspørgsel efter underholdning og oplevelser. Så meget at nogle taler om, at vi får en oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomien kan overordnet betegnes som et spændingsfelt, hvor kultur og kreative kræfter møder erhvervsliv og kommercielle interesser. Produktionen af oplevelser giver nye muligheder for en hel fødekæde af leverandører af f.eks. elektronik, design, materialer, robotter m.v. Der er et stigende behov for at balancere den stigende teknologisering - high tech - med noget humant - high touch - såsom kunst og åndelighed. Virksomheder bør ikke længere kun efterstræbe high tech, men også at inkorporere high touchdimensioner i produkter og servicer. 17

17 Danske aktiviteter på området Megen robotteknologi vil formentlig fortrinsvist blive drevet frem af store internationale virksomheder, men også i Danmark har vi virksomheder og forskningsmiljøer med aktiviteter og interesser inden for kognition og robotter, jf. nedenstående skemaer. Eksempler på danske virksomheder med aktiviteter eller interesser i kognition og robotteknologi > ABB A/S > AMROSE Robotics > Bila A/S > Budweg Caliper A/S > Devitech ApS > Giben Scandinavia A/S > Grundfos A/S > Ideal Engineering A/S > Image House A/S > Inropa ApS > Kjærgaard A/S > LEGO System A/S > Microbotics A/S > Migatronic Automation A/S > NMP A/S > Odense Production Information OPI A/S PJD A/S > ProInvent A/S Teknologiudvikling > RoboTool A/S > SCAPE A/S > SIMCON A/S > T&O Stelectric Development A/S > TriVision > Unisensor A/S > Vestas Blades A/S > Videometer A/S > Aalborg Industries A/S Listen er ikke udtømmende. En uddybende beskrivelse af de enkelte virksomheders aktiviteter findes på vedlagte cd-rom. Forskningsmæssigt har vi miljøer inden for både kognitionsforskning, robotforskning og brugerforskning, og de tre områder synes at være lige stærkt repræsenterede inden for den danske forskningsverden. Forskningsmiljøerne er anvendelsesmæssigt, geografisk og volumenmæssigt spredt ud i et relativt tyndt lag, og mange af miljøerne er relativt små. Den geografiske spredning af miljøerne er jævn, således at næsten alle de store danske universiteter er repræsenterede med to til fire forskellige institutter eller centre hver. De danske forskningsinstitutioner er kendetegnet ved, at flere af dem har betydelig anvendelsesorienteret forskning. Mange af forskningsinstitutionerne har industrielle samarbejdspartnere samt samarbejde med andre universiteter og andre offentlige eller halvoffentlige videninstitutioner, f.eks. sygehuse, GTS er eller brancherelaterede videncentre. Der er forskellige grader af anvendelsesorientering indenfor de forskellige fagområder. Samarbejde med industrien er mest udviklet inden for de tekniske og naturvidenkabelige forskningsmiljøer. Nedenstående skema viser eksempler på danske viden- og uddannelsesmiljøer inden for området. Da tidsperspektivet for fremsynet er 10 år, er der kun medtaget miljøer, som især vurderes relevante i forhold til dette perspektiv. Styregruppen er opmærksom på, at forskning i den menneskelige hjerne også på sigt vil kunne bidrage betydeligt til 18

18 at udvikle kognitive kunstige systemer og til samspillet mellem mennesker og disse systemer, og at der internationalt er stor opmærksomhed på dette forskningspotentiale. Eksempler på danske viden- og uddannelsesmiljøer med større eller mindre aktiviteter på området robotforskning, kognitionsforskning og brugerforskning Robotforskning Kognitionsforskning Brugerforskning > AAU (Institut for Produktion; Center for sanse-motorisk Interaktion; Afd. for Proceskontrol; Inst. for Medieteknologi og Ingeniørvidenkab) > DTU (MEK, Ørsted) > SDU (Mærsk McKinney Møller Instituttet) > Slagteriernes Forskningsinstitut > Teknologisk Institut > Danmarks Jordbrugsforskning > Force Technology > Ingeniørhøjskolen > IT-Universitetet Listen er ikke udtømmende > AU (Psykologisk Institut; CFIN; Namicona; Inst. for Informations- og Medievidenkab) > AAU (Cognitive Psychology Unit; Center for sanse-motorisk Interaktion; Datalogisk og Matematisk Inst.) > KU (Center for Visuel Kognition; Inst. for Medier; Erkendelse og Formidling; Center for Sprogteknologi) > DPU (Learning Lab) > SDU (NISLab) > DTU (IMM, Ørsted) > AU (Psykologisk Institut; Informationsog Medievidenkab; CFIN) > CBS (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi; Afdeling for Informatik) > DTU (MEK, IPL, CICT, BYG-DTU, Ørsted) > Risø (Afdelingen for Systemanalyse) > RUC (Inst. for Datalogi, Kommunikation og Journalistik; Institut for Miljø, Teknologi og Samfund) > SDU (MCI) > AAU (Institut for Arkitektur og Design; Institut for Kommunikation) > IT-Universitetet Udover kognitive robotters potentialer for at kunne understøtte vigtig innovation. Megatrends, der presser på for nye løsninger. Og det forhold at vi har virksomheder og forskningsmiljøer inden for området, er en yderligere begrundelse for at satse på robotbaseret innovation i en dansk sammenhæng, at en dynamisk udvikling af robotter med kognitive egenskaber forudsætter samarbejde på tværs af organisationsskel, hvilket vi har en lang tradition for. I Danmark har vi stærk fokus på samspillet mellem institutioner og virksomheder med henblik på videndeling og forretningsmæssige muligheder, og vi er gode til at samarbejde. Vi er et lille land med en flad social struktur, korte beslutningsveje og stor fleksibilitet, og vi er internationalt anerkendt for brugerdreven teknologisk design og udvikling. Både når det drejer sig om implementering af robotteknologi og udvikling af nye koncepter og teknologier, har vi således gode forudsætninger for at mobilisere den form for tværgående samarbejde, der er nødvendig. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der eksisterer flere netværk på området, blandt andet Dansk Automationsselskab, Dansk Robot Forening og RoboCluster. 19

19 4. Fem udviklingsdagsordener > Robotter med mere avancerede kognitive egenskaber vil muliggøre innovation inden for en lang række områder. I fremsynet er der med udgangspunkt i ekspertnotater, fokusgruppemøder, workshop, interviews og virksomhedsbesøg identificeret 10 områder, hvor kognitive robotter især vil kunne understøtte samfundsmæssigt relevante innovationer i en dansk sammenhæng. Se skema. Anvendelsesområde Personlig service og omsorg Sygehuse og sundhed Håndtering af farlige stoffer og håndtering på besværlige/farlige steder Offshore og undervandssystemer Industriautomation Leg, underholdning, læring Byggeri, anlæg, konstruktion Landbrug, skovbrug og gartneri Militær, forsvar, beredskab Transport Diverse Stikord der karakteriserer anvendelsesområdet Ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, telepresence, sikkerhed i hjemmet, rengøring, sikkerhed og overvågning, hjemlig service (støvsugere, græsslåning) Operationsrobotter, træningsrobotter i fysioterapi, kognitionstræning i demenscenter, rutineopgaver i laboratorier; logistikopgaver, produktions- og serviceområder Nedrivning af bygninger og konstruktioner, håndtering af farlige stoffer/materialer, feltrobotter, miljøteknologi, håndtering af affald, mikrohåndtering, mikrorobotter, håndtering i ustrukturerede, dynamiske og ubestemte omgivelser Reparation af rørledninger og offshore konstruktioner, overvågning af undersøiske installationer, identifikation og håndtering af søminer. Industriautomation (herunder eksempelvis palleplukning, pakning, sortering, slibning, svejsning) fødevare-/procesindustri, slagterirobotter, kvalitetssikring, bioteknologi, biologisk processtyring, kobling mellem informations- og robotteknologi, laboratorierobotter, logistiksystemer Intelligent legetøj, tryghedsskabende og terapeutiske robotter, læringsmiljøer med nye muligheder, fysisk interaktive computerspil Arkitektur, intelligente bygninger, bygge og anlæg, konstruktion Lugerobotter, robotstyrede traktorer, rengøring af svinestalde, malkerobotter, optimering af markoperationer, indlejring af viden om dyrevelfærd i robotter Uskadeliggørelse af miner/ammunition, robotter i militære operationer, persontjek i lufthavne Transportsektoren, AGV er (autonomous guided vehicles) Sporbarhed bredt forstået (autoscreening og autoscanning), kombineret robotter og mikroanalyser (masseanalyser), robotteknologi til programmering, mobile platforme til generel anvendelse, algoritmer til nye robotsystemer, udvikling af sansemotoriske teknologier, robotinteraktionsmoduler baseret på natursprogsteknologier, indlejret robotteknologi i klassiske produkter 20

20 Styregruppen vurderer, at fem af disse anvendelsesområder er særligt perspektivrige for Danmark. Det drejer sig i ikke prioriteret rækkefølge om: > Industriautomation. Anvendelsesområdet omfatter bl.a. fleksible robotter og produktionssystemer til forskellige former for automation inden for fremstillingsindustri, herunder fødevareproduktion, f.eks. materialebearbejdning, palleplukning, svejsning, lakering, opskæring, emnehåndtering. > Landbrug - både planteproduktion og animalsk produktion. Anvendelsesområdet omfatter både det konventionelle og økologiske landbrug, gartnerier, planteskoler, plantager, afgrøder til energiproduktion, dyrkning af planter til medicinske formål, og lign. Skovbrug er af mindre interesse i en dansk sammenhæng. > Oplevelser, leg og læring. Anvendelsesområdet omfatter de aktiviteter, der har en legende og underholdende karakter for både børn og voksne. Anvendelsesområder med relation til livsstil, livskvalitet, fritid, hjemmet, underholdning, kultur, oplevelser samt uddannelse. > Service og omsorg. Anvendelsesområdet dækker bl.a. ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, hjemlig service, sikkerhed i hjemmet, rengøring m.v. > Sygehuse og sundhed. Anvendelsesområdet omfatter bl.a. diagnosticering, operationer, genoptræning, laboratorieanalyser, patienthåndtering og intern transport på sygehusene. De fem områder er valgt ud fra følgende fire kriterier: > Megatrends forstået som generelle, internationale tendenser for samfundsudviklingen, som vil påvirke lovende anvendelses- og erhvervsmæssige potentialer. Eksempelvis globaliseringens betydning. > Områdets generelle samfundsmæssige betydning, dvs. områder, hvor brugen af robotter med kognitive egenskaber kan afhjælpe væsentlige generelle samfundsmæssige problemer eller udfordringer. Eksempelvis miljøproblemer i landbruget. > Brugerbehov på området, dvs. anvendelsesområder, hvor robotter med mere avancerede kognitive egenskaber kan føre til forbedret problemløsning og anvendelsesforhold for brugerne. Eksempelvis øget selvhjulpenhed for handicappede. > Forsknings- og erhvervsmæssige muligheder i forhold til danske virksomheders konkurrenceevne. Der kan peges på tre underliggende kriterier: nye produkter, nye markeder, nye produktionssystemer. Der sættes især fokus på områder, hvor danske virksomheder igennem brugerdreven innovation kan udnytte eksisterende teknologi, udnytte danske virksomheders eksisterende lukrative nicher samt være first mover eller fast follower på verdensmarkedet. 21

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mejerisektoren - ost

Mejerisektoren - ost Working Class Food Automatiserer arbejdsprocesser til: Mejerisektoren - ost Effektiv og fleksibel: - Håndtering i højhygiejne zoner - Pakning - Mixpakning - Palletering Håndtering i højhygiejne zoner Skånsomt

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

MADE FORSKNINGEN. De ni temaer i MADE Forskningen

MADE FORSKNINGEN. De ni temaer i MADE Forskningen MADE FORSKNINGEN De ni temaer i MADE Forskningen MADE Forskningen MADE vil generere og implementere ny viden om produktion, som giver danske virksomheder det globale forspring, der er afgørende for virksomhedernes

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Afrapportering vedr. robot analysen for AMU mål

Afrapportering vedr. robot analysen for AMU mål Afrapportering vedr. robot analysen for AMU mål ABB Robot (Foto N. Bylund) Udført af: Ove Kokholm, Mercantec Hans Chr. Rix, EUC-Syd 1. halvår 2009 Layout og billeder Niels Bylund IU Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport

att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport Den Danske Maritime Fond Amaliegade 33 1256 København K att. Carsten Melchiors Brøndby, den 8. marts 2011 Projekt 2006-26 Svejserobot til skibsbygning - afsluttende rapport I det følgende fremlægges de

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?

DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? DTU s automations uddannelser: hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen? Morten Lind Automation and Control AutomationDesign & Center for Elteknologi Forskningsprojekter Forskningsbaseret undervisning

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Optimized Brain reading (C-63) Deltagere/partnere: Brainreader Institut for datalogi, Aarhus Universitet Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-63

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Sådan skal robotter være Enkle Fleksible Billige

Sådan skal robotter være Enkle Fleksible Billige Sådan skal robotter være Enkle Fleksible Billige TEKNISKE SPECIFIKATIONER: www.universal-robots.dk/dk/produkter 195 DAGE GENNEMSNITLIG TILBAGEBETALINGSTID Robotter endelig indenfor din rækkevidde Med Universal

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Studietur til Brabant, Holland

Studietur til Brabant, Holland Studietur til Brabant, Holland 7-8. december 2011 MedCom International har for Welfare Tech Region arrangeret en studietur til Brabant provinsen i Holland. Studieturen blev afholdt i begyndelsen af december,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Afstem forventningerne Vi ved det, og det er så simpelt. Lyt til din kunde og afstem forventningerne - og alligevel går det galt - kunden klager og er ikke tilfreds med den forventede kvalitet. Sådan kan

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere