Teknologisk fremsyn om kognition og robotter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologisk fremsyn om kognition og robotter"

Transkript

1

2 Teknologisk fremsyn om kognition og robotter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling april 2006

3 Indhold [ Executive summary 5 1. Indledning 9 2. Robotter, kognition og brugerforskning Hvorfor satse på robotter med kognitive egenskaber Fem udviklingsdagsordener Brugernes ønsker til fremtidige kognitive robotter Tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser Forsknings-, uddannelses- og innovationspolitiske anbefalinger 43 Bilag 1. Sådan er fremsynet gennemført 48 Bialg 2. Indhold på CD-ROM 51

4 Executive summary > Internationalt investeres der i disse år store summer i at udvikle stadig mere avancerede robotter. Robotter som enten selvstændigt eller i samspil med mennesker kan løse mere og mere avancerede opgaver og funktioner. Robotterne omtales ofte som intelligente, men sammenlignet med mennesker og dyr lader teknisk intelligens stadig meget tilbage at ønske. Selv de mest avancerede robotter når i dag langt fra op på niveau med mennesker og dyr, og nogle vil hævde, at robotter slet ikke er intelligente endnu og da slet ikke intelligente i menneskelig forstand. Det er baggrunden for, at der bliver gået i dybden med emnerne kognition og robotter i dette fremsyn. Kognition kommer fra det latinske cognoscere, der betyder kende, erkende, forstå. I fremsynet ses der nærmere på perspektiverne, mulighederne og konsekvenserne for udvikling og anvendelse af kognitivt mere avancerede robotter. Kognitive robotter er robotter, der kan tolke information i omgivelserne og handle på baggrund af sanseindtryk. De kan for eksempel reagere på uregelmæssigheder eller undgå forhindringer og finde vej til et givent mål i åbent terræn. Fremsynet konkluderer, at forskning og innovation inden for området vil gøre det muligt at udvikle robotter med flere og mere avancerede kognitive egenskaber i fremtiden, og at sådanne robotter rummer et stort potentiale for at kunne afhjælpe vigtige problemstillinger og understøtte innovation inden for områder af samfundsmæssig betydning. I fremsynet peges der på fem områder, hvor anvendelsen af kognitive robotter vil være særlig perspektivrig for Danmark. Det drejer sig om: > Industri hvilket blandt andet omfatter fleksible robotter og produktionssystemer til forskellige former for automation inden for fremstillingsindustri og fødevareproduktion, for eksempel materialebearbejdning, palleplukning, svejsning, lakering, opskæring og emnehåndtering. > Landbrug - hvilket både omfatter robotter til planteproduktion og animalsk produktion inden for både det konventionelle og økologiske landbrug, gartnerier, planteskoler, plantager, afgrøder til energiproduktion, dyrkning af planter til medicinske formål og lign. > Oplevelser, leg og læring - hvilket omfatter aktiviteter, der har en legende og underholdende karakter for både børn og voksne, herunder kognitive robotter med relation til livsstil, livskvalitet, fritid, hjemmet, underholdning, kultur, oplevelser og uddannelse. > Service og omsorg hvilket blandt andet omfatter ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, hjemlig service, sikkerhed i hjemmet og rengøring m.v. > Sygehuse og sundhed hvilket blandt andet omfatter diagnosticering, operationer, genoptræning, laboratorieanalyser, patienthåndtering og intern transport på sygehusene. 5

5 Inden for disse områder er det fremsynets vurdering, at robotter med mere avancerede kognitive egenskaber vil kunne bidrage til vigtige samfundsmæssige mål som: > Fastholdelse af industri- og fødevareproduktion i Danmark gennem øget effektivitet og konkurrencekraft. > Miljøforbedringer i landbruget gennem nye metoder til ukrudtsbekæmpelse med reduceret brug af pesticider. > Nye vækstindustrier inden for oplevelsesbetonede produkter og services. > Bedre fysisk arbejdsmiljø, hvor farligt arbejde overtages af robotter. > Øge handicappede menneskers selvhjulpenhed. Brugere og eksperter med indsigt i de forskellige områder, som har været involveret i fremsynet, er enige i, at kognitive robotter vil gøre perspektivrig innovation mulig inden for disse områder, og der er på tværs af områderne stor interesse for, at vi i Danmark gør en indsats for at udnytte disse muligheder. Brugernes ønsker og krav til fremtidens kognitive robotter viser imidlertid, at der er tale om en betydelig forsknings- og udviklingsmæssig udfordring, hvor det vil være nødvendigt at arbejde på tværs af forskellige discipliner og faglige miljøer. I fremsynet peges der derfor på en række konkrete forsknings- og innovationsindsatser i grænseområdet mellem kognition og robotter, som industri, brugere og forskning kan samarbejde om på både kort, mellemlang og længere sigt. Det er fremsynets anbefaling, at perspektivet for en sådan tværgående indsats bør være et balanceret samspil mellem bruger- og forskningsdreven innovation. I stedet for det meget ambitiøse man on the moon -fokus vi ser i mange internationale robotteknologiske satsninger, bør en dansk indsats i stedet fokusere dels på de problemer brugere oplever i den praktiske brug af robotter, og dels på forskningens behov for løbende at kunne definere sine forskningsdagsordener og redefinere sine kritiske problemer i lyset heraf. Konkret anbefaler fremsynet med udgangspunkt i dette perspektiv følgende: > Bedre muligheder for fri tværfaglig forskning Fremsynet anbefaler, at Det Frie Forskningsråds bestyrelse og de faglige forskningsråd styrker mulighederne for, at tværfaglige forskerinitierede projekter kan opnå støtte. > Styrk den tværfaglige strategiske forskning Fremsynet anbefaler, at fremtidige IKT-relaterede strategiske forskningsprogrammer bør være åbne for, at tværfaglige projekter om kognition og robotter kan opnå støtte, og at Det Strategiske Forskningsråd indarbejder kognitive robotter i rådets innovationsaccelererende forskningsplatforme. > Inddrag kognitive robotter som et element i Højteknologifondens strategi på IKTområdet Fremsynet anbefaler Højteknologifonden at inddrage kognitive robotter som et element i fondens strategi på IKT-området. 6

6 > Styrk mulighederne for netværksdannelse og innovation Fremsynet anbefaler, at Rådet for Teknologi og Innovation overvejer, hvordan rådet kan medvirke til at fremme netværksdannelse og innovation inden for udvikling og anvendelse af kognitive robotter. > Udnyt støttemuligheder, dan netværk og formuler konkrete tværfaglige forskningsprojekter Fremsynet anbefaler, at organisationer inden for de fem anvendelsesområder overvejer, hvordan de kan medvirke til netværksdannelse mellem brugere, forskere og producenter af robotteknologiske løsninger, og at virksomheder og forskere går sammen om at udnytte de muligheder for støtte, der eksisterer. > Debatter mulighederne i kognitive robotter og overvej uddannelsesinitiativer Fremsynet anbefaler, at Teknologirådet gennemfører et projekt om de etiske og sociale aspekter ved kognitive robotter, og at universitetsledelser, institutledelser, forskere og studienævn lokalt diskuterer behov og muligheder for forsknings- og uddannelsesinitiativer inden for og på tværs af kognitions- og robotforskningen. > Etabler et særskilt forsknings- og udviklingsprogram på lidt længere sigt Fremsynet anbefaler på lidt længere sigt, at der i forlængelse af regeringens Globaliseringsstrategi afsættes midler til et særskilt forsknings- og udviklingsprogram inden for robotteknologi og kognition. 7

7 8 >

8 1. Indledning > Hvorfor kognition og robotter Nationalt såvel som internationalt investeres i disse år betydelige summer i Dollar, Euro og Yen i udvikling af stadig mere avancerede robotter, som selvstændigt eller i samspil med mennesker kan løse mere og mere komplekse opgaver og funktioner. Litteraturen rummer mange fascinerende fortællinger om robotter, og ofte er robotter på avisernes forsider og i fjernsynet. Senest har vi set, hvordan H.M. Dronning Margrethe under et besøg i Japan hilser på og taler med Hondas robot Asimo. Intelligente robotter er imidlertid ikke kun underholdning, som vi kan blive besnæret eller måske skræmt af. Robotteknologi har utrolig mange anvendelsesmuligheder, og fra brugere formuleres perspektivrige muligheder for innovation. For eksempel intelligent teknologisk legetøj, avancerede svejserobotter, robotter til pasning af dyr i landbruget, robotter til komplicerede hospitalsoperation, robotter der selv kan finde vej og indsamle prøver på Mars, eller robotter som kan forstå menneskelig tale og svare tilbage. Der er formentlig ingen tvivl om, at der i fremtiden vil blive udviklet stadig mere avancerede robotter og intelligente produkter. Men teknisk intelligens lader stadig meget tilbage at ønske. Indtil videre har vi kun kunnet fremstille robotter, som er programmeret til at udføre gentagende arbejde med et antal faste bevægelser og funktioner. Så der er endnu lang vej fra de hurtige dagsordener i medierne og science fiction om den intelligente menneskelignende robot og til virkeligheden. Selv de mest avancerede robotter når langt fra op på niveau med mennesker og dyr. Ja faktisk vil nogle hævde, at de slet ikke er intelligente endnu og da slet ikke intelligente i menneskelig forstand. Avancerede robotter er ikke alene et spørgsmål om teknologi og intelligens. Øget anvendelse af robotteknologi kan også medføre behov for debat om etiske og sociale aspekter, som følge af den måde robotteknologien vil påvirke både vores hverdags- og arbejdsliv. Der er derfor behov for at gå et skridt bag om de hurtige dagsordener. At se nærmere på perspektiverne, mulighederne og konsekvenserne for udvikling og anvendelse af avancerede robotter. Vi må grave et spadestik dybere, hvis vi vil forbedre grundlaget for at prioritere vores ressourcer og indsatser i dag, så vi kan sætte en udvikling i gang, hen imod den fremtid vi ønsker. Det er baggrunden for, at der gås i dybden med emnerne kognition og robotter i dette teknologiske fremsyn. Kognition kommer fra det latinske cognoscere, der betyder kende, erkende, forstå. Hvad er teknologisk fremsyn Teknologisk fremsyn er systematiske forsøg på at se ind i fremtiden gennem dialoger om og analyser af udviklingsperspektiver og udfordringer inden for videnskab, teknologi, økonomi og samfund. Fremsyn handler ikke om at spå, men om struktureret 9

9 at tænke over, debattere og komme med bud på, hvordan fremtiden kan tænkes at komme til at forme sig. Det overordnede sigte med at gennemføre fremsyn er: > at sætte mulige fremtider til debat > at opbygge indsigt i og parathed omkring de næste årtiers teknologiske udvikling > at bidrage med viden om indsatser, der kan styrke velfærd, bæredygtighed og konkurrenceevne > at styrke videngrundlaget for fremtidige satsninger inden for forskning, teknologi og innovation > at stimulere til netværksdannelse og dialog mellem aktørerne i det nationale innovationssystem Fremsynet om kognition og robotter Denne rapport om kognition og robotter er resultatet af en omfattende fremsynsproces. Her præsenteres med udgangspunkt i brugerundersøgelser fem udviklingsdagsordener for en mulig og meget perspektivrig innovativ udvikling inden for fem områder, som bygger på anvendelse af robotter med kognitive egenskaber. Endvidere præsenteres en række forslag til tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser, som kan være med til at understøtte realiseringen af de fem udviklingsdagsordener. Den proces, der ligger bag rapporten, har varet godt et år. Processen har været båret af en bred dialog mellem brugere og producenter af robotteknologiske løsninger samt forskere og eksperter inden for kognitions- og robotforskningen. Intentionen har været at opstille et robust og bredt accepteret grundlag, som kan bruges til at udpege perspektivrige muligheder for innovation, som knytter sig til den robotteknologiske udvikling. Dialogen har bl.a. omfattet aktørkortlægning, ekspertnotater, interviews, fokusgruppemøder, workshops og virksomhedsbesøg. I alt har ca. 100 personer været inddraget i processen på den ene eller anden måde. Alle fremsynets delaktiviteter findes som bilag til rapporten på vedlagte cd-rom. De fem udviklingsdagsordener, som præsenteres i rapporten, er ikke stik- og nagelfaste opskrifter på fremtiden inden for de fem områder. De er alene udtryk for en mulig udvikling, som der kunne være perspektiv i at få realiseret. Udviklingsdagsordenerne skal ses som fem visioner, der kan fungere som ledetråd for tilrettelæggelsen af fremtidige tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser. Tidsperspektivet for fremsynet har været 10 år med fokus på lovende anvendelses- og erhvervsmæssige potentialer og brugerdreven innovation. Til at forestå ledelsen af fremsynet har Videnskabsministeriet nedsat en styregruppe bestående af forskere og repræsentanter fra erhvervslivet med forskellige kompetencer og faglige vinkler. Det er styregruppen, der er ansvarlig for den syntese af fremsynsarbejdet, som præsenteres i nærværende rapport. Det er styregruppens opfattelse, at det med syntesen er lykkedes at forene de mange forskellige synspunkter og holdninger, der er blevet udtrykt undervejs til en konstruktiv og fremadrettet udviklingsdagsorden, som både tilgodeser brugernes, erhvervslivets og forskningens synspunkter og interesser på både kort og længere sigt. Styregruppen anerkender, at 10

10 andre perspektiver og konklusioner end de valgte kunne have været trukket frem som vigtige resultater af fremsynsarbejdet. Styregruppen har bestået af: > Forskningsrådsprofessor Annelise Mark Pejtersen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø (formand) > Lektor Christian Clausen, Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet > Direktør Gert Fredericia, Philips Medico A/S > Professor Erik Granum, Computer Vision & Media Technology Laboratory, Aalborg Universitet > Lektor Lisbeth Harms, Center for Visuel Kognition, Københavns Universitet > Direktør Henrik Jacobsen, ABB A/S > Professor Henrik Hautop Lund, Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, Syddansk Universitet > Lektor og forskningsleder Theresa Schilhab, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet. En projektgruppe fra Forskningscenter Risø og Syddansk Universitet har fungeret som metodemæssig konsulent samt sekretariat for styregruppen. Projektgruppen har bestået af: > Programleder Per Dannemand Andersen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø, (projektleder) > Seniorforsker Birgitte Rasmussen, Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø > Professor Henrik Gordon Petersen, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, Syddansk Universitet > Seniorforsker Hans H. K. Andersen, Forskningscenter Risø, og lektor Klaus Bærentsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har bistået projektgruppen med kognitionsfaglig bistand. Målgruppen for fremsynet er Videnkabsministeriet, relevante rådgivende og bevilligende organer inden for forskning og innovation, relevante videninstitutioner og universiteter samt virksomheder både på udviklings- og brugersiden af de teknologier, der fokuseres på i fremsynet. Sådan er fremsynet gennemført Det overordnede design for fremsynet er præsenteret i nedenstående figur. De væsentligste elementer er: > I dialog med brugere og eksperter er der gennemført en bred kortlægning af de muligheder for innovation, som robotter med kognitive egenskaber kan være med til at skabe. 11

11 > På baggrund af denne kortlægning og dialog er der blevet udvalgt fem anvendelsesområder, hvor brugen af robotter med kognitive egenskaber ud fra et erhvervs- og samfundsmæssigt synspunkt synes at være særligt lovende, og for hvert område er der formuleret en udviklingsdagsorden. > Aktører med indsigt i de valgte anvendelsesområder er i forlængelse heraf blevet bedt om at formulere, hvilke brugerønsker og krav til robotter og deres kognitive egenskaber, der vil være afgørende, hvis mulighederne for innovation inden for de forskellige områder skal realiseres. > Endelig er der med afsæt i disse ønsker og krav formuleret en palet af forslag til tværgående forskningstemaer og innovationsindsatser, som det vil være nødvendigt at sætte i gang for at fremme udviklingen og ibrugtagningen af robotter med kognitive egenskaber. Projektdesign teknologisk fremsyn om kognition og robotter Kortlægning Ekspertnotater, Virksomhedsbesøg Interview, Fokusgruppemøder Brugernes ønsker og behov Udviklingsdagsordener Forskningstemaer Innovationsindsatser Anbefalinger Forskning i kognition og robotter Ekspertnotater, Workshop Fokusgruppemøde, Arbejdsnotater Igennem hele fremsynet har to meget centrale spørgsmål været: 1. Er det muligt på tværs af kognitions- og robotforskning at formulere forskningstemaer, som er ægte tværgående, problemorienteret og ligeværdige? 2. Vil en sådan tværgående forskningsindsats kunne bidrage positivt til udviklingen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber på kortere, mellemlangt og langt sigt? Svaret på disse spørgsmål er ja. 12

12 2. Robotter, kognition og brugerforskning > Hvad er en robot? Ordet robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejder eller hoveriarbejder. En robot er en programmerbar maskine, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre en mangfoldighed af opgaver. En fuldt autonom robot kan selv regulere sin adfærd og er et funktionelt system, som er selvopretholdende. Der skelnes ofte mellem industrirobotter og servicerobotter. Herudover kan nævnes robotter, der er indlejrede i almindelige produkter. > En industrirobot er en automatisk styret, re-programmerbar, bredt anvendelig manipulator, som enten er fikseret på et sted eller mobil og som bruges til industrielle automationsløsninger. > En servicerobot er en robot, som kan udføre service til gavn for mennesker og udstyr. Der skelnes ofte mellem servicerobotter til privat brug og til professionelt brug. > Der findes ikke tilsvarende definitioner for indlejrede robotter. Men en lang række klassiske produkter forventes i fremtiden at blive udstyret med robotteknologi. På grund af ovenstående definition af robotter falder indlejrede robotter uden for fremsynets fokus. Industrirobotter Håndtering og bearbejdning Svejsning Montage Overfladebehandling (malerobotter) Palleplukning Mikrorobotter Typer af robotter og eksempler på anvendelsesområder Professionelle servicerobotter Lugerobotter Professionel rengøring Inspektionssystemer Konstruktions- og nedbrydningsrobotter Logistiksystemer Robotter til sundhedssektoren Forsvar og sikkerhed Undervandssystemer Mobile platforme Laboratorierobotter Public relation robotter Humanoide robotter Private servicerobotter Rengøring Leg og læring Handicaphjælp Personlig transport Privat sikkerhed og overvågning Græsslåning Indlejrede robotter Køleskabe Kaffemaskiner Musikanlæg Møbler Køkkenelementer Mure Pacemakere (falder uden for dette fremsyns fokus) Robotteknologi er baseret på mange forskellige teknologier. Hver af disse bygger igen på en række tekniske og naturvidenkabelige discipliner. Kernen i robotteknologien er således integration af mange forskellige teknologier, videnfelter og fagområder. For eksempel: > Kontrolteori, der retter sig mod udvikling af teknologier til avanceret lav-niveau styring af robotter under hensyntagen til input fra en række sensorer. > Beregningsmæssig klassisk mekanik, der retter sig mod regulering baseret på dynamiske modeller for robotter. Sådanne modeller er nødvendige, hvis modulære robotter skal kunne konkurrere med konventionelle robotter med hensyn til hurtighed, styrke og nøjagtighed. 13

13 > Mekanisk og topologisk optimering, der retter sig mod optimalt design af robotters fysiske udformning mht. styrke og arbejdsområde. > Bevægelsesplanlægning, der retter sig mod udregning af kollisionsfrie baner for robotter, men som også har anvendelser inden for f.eks. computerspil og reaktionskinetik i kemi. > Computer Vision, der i denne sammenhæng skal forstås som udvikling af effektive metoder til at detektere omgivelsernes udformning og aktiviteter baseret på sensorinput fra f.eks. et kamera eller en laser- eller ultralydsscanner. Området retter sig i denne sammenhæng mod udviklingen af kunstigt robotsyn. > Multi-agentsystemer, der retter sig mod distribueret høj-niveau styring af robotter. > Kognition, der retter sig mod robotters interaktion med omgivelserne, herunder med mennesker, hvilket omfatter evnen til at tolke f.eks. omgivelser og fejlsituationer. > Herudover trækker robotforskningen også på landvindinger inden for andre områder, såsom effektelektronik, batteriteknologi, rekonfigurerbar elektronik, sensorteknologi og materialeteknologi. Hvad er kognition? På samme måde som robotteknologi integrerer mange discipliner, er der mange forskellige tilgange til kognition og intelligens. Den præcise definition af kognition afhænger af den aktuelle tilgang. Der er forskning, som interesserer sig for kognition i en maskinel sammenhæng. Andre forsker i kognition ud fra et biologisk eller humant perspektiv, mens atter andre fokuserer på kognition som resultatet af noget humant, socialt og materielt. Med kognitionsforskning menes i dette fremsyn det helt brede sæt af såvel sundhedsvidenkabelig som biologisk, sociologisk og psykologisk inspireret forskning i forståelse af de processer, omstændigheder og betingelser, der ligger til grund for menneskers og dyrs erkendelse og evne til at omgås både materielle og virtuelle objekter. Med denne brede tilgang til kognitionsforskning åbnes der mulighed for, at mange forskellige faglige discipliner kan inddrages i udviklingen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber. For eksempel: > Kognitionspsykologien orienteret mod menneskelig kognition omfattende alle mentale processer og strukturer, der er involveret i menneskelig informationsbehandling. > Forskning i neurale netværksmodeller og kunstig intelligens. > Forskning i biologisk kognition, der ser på den samling af processer, som sætter en organisme i stand til at handle hensigtsmæssigt, herunder på samspillet mellem en organismes krop, omgivelser og tidligere historie. > Kognitiv neurovidenkab orienteret mod de kognitive og neurale processer og sammenhænge mellem simple kognitive opgaver og den til opgaven hørende hjerneaktivitet. > Kognitiv systemteori, der ser kognitive beslutningsprocesser og handlinger som kontekstafhængige og udtryk for menneskers adaptive og målsøgende adfærd i dynamiske omgivelser. 14

14 Fremsynets brede tilgang til kognitionsforskning åbner også for, at forskning, som normalt ikke anses for at være en del af kognitionsforskning, kan inddrages i udviklingen og ikke mindst ibrugtagningen af robotter med mere avancerede kognitive egenskaber. For eksempel: > Socio-teknisk forskning, der beskæftiger sig med design af komplicerede sociotekniske systemer, herunder tilrettelæggelsen af samspil mellem mange forskellige aktører med forskellige viden-grundlag og perspektiver. > Arbejds- og organisationsanalyse, herunder design og evaluering af menneskerobot interaktion og brugergrænseflader. Fælles for disse tilgange er, at kognition ses som et produkt af socio-tekniske og socio-materielle processer altså som en effekt af interaktionen mellem mennesker og maskiner. I fremsynet anvendes samlet betegnelsen brugerforskning for disse tilgange. 15

15 3. Hvorfor satse på robotter med kognitive egenskaber > Robotter med kognitive egenskaber giver robotten mulighed for at operere og agere på forskellige måder alt afhængig af de omgivelser, den befinder sig i. Robotten forstår og kan fortolke betydningen af information i omgivelserne, og den kan handle under kontrol af regler eller sanseindtryk. Kognitive robotter vil være i stand til at sanse og lære motoriske færdigheder. Eksempler på robotter med kognitive egenskaber er: > Mobile robotter, som er i stand til at undgå forhindringer og finde vej til et givet mål. > Robotter, som kan opfatte, tale og svare tilbage på basis af programmeret ordbog og sprogregler. > Robotter, som kan overvåge produktionssystemer og reagere på uregelmæssigheder. Robotter har mange anvendelsesmuligheder, og hvis robotter får flere og mere avancerede kognitive egenskaber, vil de i fremtiden kunne understøtte vigtig innovation inden for en lang række områder med stor samfundsmæssig betydning. For eksempel vil kognitive robotter kunne bidrage til: > øget effektivitet og konkurrencekraft i industrien > fastholde industri- og fødevareproduktion i Danmark > nye former for oplevelsesbetonede produkter og services > nye metoder til ukrudtsbekæmpelse med stærkt reduceret brug af pesticider > bedre fysisk arbejdsmiljø, hvis sundhedsbelastende og farligt arbejde overtages af robotter > øge handicappede menneskers selvhjulpenhed. Udvikling af robotteknologi er ikke alene et teknisk og økonomisk spørgsmål. Anvendelse af robotteknologi kan have en række andre konsekvenser, som også skal afklares. Etiske og sociale spørgsmål vil følge med en bred udbredelse af robotter, og disse spørgsmål skal diskuteres og analyseres og indgå ligeværdigt sammen med tekniske og økonomiske aspekter i beslutningerne. Eksempler på etiske og sociale aspekter relateret til anvendelse af robotter er: > visse typer job og arbejdspladser vil forsvinde > teknologien vil stille nye krav til brugeren, som ikke alle vil kunne honorere > overvågningssystemer kan opleves som big-brother-is-watching-you > mindre patientkontakt, hvis omsorgsfunktioner i sundhedssektoren overtages af robotter > robotter kan gøre mennesker selvhjulpne, men med større risiko for social isolation > dyrevelfærd i teknologibaseret husdyrproduktion. Robotteknologi vil som anden teknologisk udvikling være påvirket af en række megatrends, som på forskellig vis vil være med til at skabe pres for nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. Styregruppen har peget på følgende megatrends, som forventes at påvirke den fremtidige udvikling og ibrugtagning af robotteknologi i Danmark: > Globalisering. Globalisering kan defineres som vækst i økonomiske og sociale aktiviteter, som overskrider nationale og regionale grænser. Globaliseringen byder på store udfordringer og muligheder for det fremtidige arbejdsmarked. Dette kan 16

16 være i form af stærkere konkurrence på produkter eller på evne til at uddanne og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. > Det aldrende samfund. Aldrende befolkninger udfordrer alle OECD-lande i de kommende år. Aldring i samfundsmæssig forstand betyder flere ældre både relativt og absolut. I Danmark er der i dag 3,6 personer i de muligt erhvervsaktive aldre mellem 20 og 64 år til at finansiere forsørgelsen for dem under 20 og dem over 65 år, mens det er forventningen, at der i 2030 kun vil være 2,5 personer. Ændret befolkningssammensætning betyder større krav på en række områder, f.eks. sundhed, omsorg, bolig og oplevelser og mindre arbejdskraftudbud til at indfri kravene. > Videnamfundet. Viden- eller informationssamfundet er kendetegnet ved dominans af informations- eller videnfunktioner. Inden for det politiske liv og i virksomheder samt offentlige institutioner er viden og information samt adgang til samme blevet en magtfaktor og en konkurrenceparameter. Viden er blevet et nøgleord, men viden er ikke en simpel kvantificerbar ting. Videnproduktion og informationsteknologi har betydet afgørende ændringer for placering af virksomheder, organisering, arbejdsdelinger m.m. > Pres på ressourcer. Befolkningstilvækst og økonomisk vækst forventes at give stigninger i det globale energiforbrug. Det gælder især de nye industrilande (primært i Asien og Sydamerika), men også i mindre udviklede lande (i eksempelvis Afrika). Disse landes andel af det globale energiforbrug vil stige fra ca. 35% i 1990 til 60% i På europæisk plan forventes den samlede energiefterspørgsel at være steget med 35% inden år 2030 sammenlignet med i dag. Ifølge OECD vil befolkningstilvækst, økonomisk vækst og globalisering også fremover have et betydeligt miljøtryk, med mindre der iværksættes stærke regulerende tiltag. > Sundhed og sikkerhed. Den stigende velstand i den rige del af verden vil øge efterspørgslen på områder som sundhed, helbred og velvære. Det vil give anledning til nye produkter og nye former for forbrug. F.eks. vil en stigende gennemsnitsalder betyde øgede krav til behandling; en ældre befolkning vil være mere modtagelig overfor infektionssygdomme; der vil være et marked for apparater til selv-diagnosticering af sygdomme og helbredstilstand. Sikkerhed i mange forskellige betydninger vil ligeledes få stor betydning. Dette indbefatter militære og terrortrusler samt den individuelle sikkerhed i form af bl.a. overvågnings- og alarmsystemer. > Oplevelsesøkonomien. Igen som følge af stigende velstand i den rige del af verden er der stigende efterspørgsel efter underholdning og oplevelser. Så meget at nogle taler om, at vi får en oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomien kan overordnet betegnes som et spændingsfelt, hvor kultur og kreative kræfter møder erhvervsliv og kommercielle interesser. Produktionen af oplevelser giver nye muligheder for en hel fødekæde af leverandører af f.eks. elektronik, design, materialer, robotter m.v. Der er et stigende behov for at balancere den stigende teknologisering - high tech - med noget humant - high touch - såsom kunst og åndelighed. Virksomheder bør ikke længere kun efterstræbe high tech, men også at inkorporere high touchdimensioner i produkter og servicer. 17

17 Danske aktiviteter på området Megen robotteknologi vil formentlig fortrinsvist blive drevet frem af store internationale virksomheder, men også i Danmark har vi virksomheder og forskningsmiljøer med aktiviteter og interesser inden for kognition og robotter, jf. nedenstående skemaer. Eksempler på danske virksomheder med aktiviteter eller interesser i kognition og robotteknologi > ABB A/S > AMROSE Robotics > Bila A/S > Budweg Caliper A/S > Devitech ApS > Giben Scandinavia A/S > Grundfos A/S > Ideal Engineering A/S > Image House A/S > Inropa ApS > Kjærgaard A/S > LEGO System A/S > Microbotics A/S > Migatronic Automation A/S > NMP A/S > Odense Production Information OPI A/S PJD A/S > ProInvent A/S Teknologiudvikling > RoboTool A/S > SCAPE A/S > SIMCON A/S > T&O Stelectric Development A/S > TriVision > Unisensor A/S > Vestas Blades A/S > Videometer A/S > Aalborg Industries A/S Listen er ikke udtømmende. En uddybende beskrivelse af de enkelte virksomheders aktiviteter findes på vedlagte cd-rom. Forskningsmæssigt har vi miljøer inden for både kognitionsforskning, robotforskning og brugerforskning, og de tre områder synes at være lige stærkt repræsenterede inden for den danske forskningsverden. Forskningsmiljøerne er anvendelsesmæssigt, geografisk og volumenmæssigt spredt ud i et relativt tyndt lag, og mange af miljøerne er relativt små. Den geografiske spredning af miljøerne er jævn, således at næsten alle de store danske universiteter er repræsenterede med to til fire forskellige institutter eller centre hver. De danske forskningsinstitutioner er kendetegnet ved, at flere af dem har betydelig anvendelsesorienteret forskning. Mange af forskningsinstitutionerne har industrielle samarbejdspartnere samt samarbejde med andre universiteter og andre offentlige eller halvoffentlige videninstitutioner, f.eks. sygehuse, GTS er eller brancherelaterede videncentre. Der er forskellige grader af anvendelsesorientering indenfor de forskellige fagområder. Samarbejde med industrien er mest udviklet inden for de tekniske og naturvidenkabelige forskningsmiljøer. Nedenstående skema viser eksempler på danske viden- og uddannelsesmiljøer inden for området. Da tidsperspektivet for fremsynet er 10 år, er der kun medtaget miljøer, som især vurderes relevante i forhold til dette perspektiv. Styregruppen er opmærksom på, at forskning i den menneskelige hjerne også på sigt vil kunne bidrage betydeligt til 18

18 at udvikle kognitive kunstige systemer og til samspillet mellem mennesker og disse systemer, og at der internationalt er stor opmærksomhed på dette forskningspotentiale. Eksempler på danske viden- og uddannelsesmiljøer med større eller mindre aktiviteter på området robotforskning, kognitionsforskning og brugerforskning Robotforskning Kognitionsforskning Brugerforskning > AAU (Institut for Produktion; Center for sanse-motorisk Interaktion; Afd. for Proceskontrol; Inst. for Medieteknologi og Ingeniørvidenkab) > DTU (MEK, Ørsted) > SDU (Mærsk McKinney Møller Instituttet) > Slagteriernes Forskningsinstitut > Teknologisk Institut > Danmarks Jordbrugsforskning > Force Technology > Ingeniørhøjskolen > IT-Universitetet Listen er ikke udtømmende > AU (Psykologisk Institut; CFIN; Namicona; Inst. for Informations- og Medievidenkab) > AAU (Cognitive Psychology Unit; Center for sanse-motorisk Interaktion; Datalogisk og Matematisk Inst.) > KU (Center for Visuel Kognition; Inst. for Medier; Erkendelse og Formidling; Center for Sprogteknologi) > DPU (Learning Lab) > SDU (NISLab) > DTU (IMM, Ørsted) > AU (Psykologisk Institut; Informationsog Medievidenkab; CFIN) > CBS (Institut for Ledelse, Politik og Filosofi; Afdeling for Informatik) > DTU (MEK, IPL, CICT, BYG-DTU, Ørsted) > Risø (Afdelingen for Systemanalyse) > RUC (Inst. for Datalogi, Kommunikation og Journalistik; Institut for Miljø, Teknologi og Samfund) > SDU (MCI) > AAU (Institut for Arkitektur og Design; Institut for Kommunikation) > IT-Universitetet Udover kognitive robotters potentialer for at kunne understøtte vigtig innovation. Megatrends, der presser på for nye løsninger. Og det forhold at vi har virksomheder og forskningsmiljøer inden for området, er en yderligere begrundelse for at satse på robotbaseret innovation i en dansk sammenhæng, at en dynamisk udvikling af robotter med kognitive egenskaber forudsætter samarbejde på tværs af organisationsskel, hvilket vi har en lang tradition for. I Danmark har vi stærk fokus på samspillet mellem institutioner og virksomheder med henblik på videndeling og forretningsmæssige muligheder, og vi er gode til at samarbejde. Vi er et lille land med en flad social struktur, korte beslutningsveje og stor fleksibilitet, og vi er internationalt anerkendt for brugerdreven teknologisk design og udvikling. Både når det drejer sig om implementering af robotteknologi og udvikling af nye koncepter og teknologier, har vi således gode forudsætninger for at mobilisere den form for tværgående samarbejde, der er nødvendig. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der eksisterer flere netværk på området, blandt andet Dansk Automationsselskab, Dansk Robot Forening og RoboCluster. 19

19 4. Fem udviklingsdagsordener > Robotter med mere avancerede kognitive egenskaber vil muliggøre innovation inden for en lang række områder. I fremsynet er der med udgangspunkt i ekspertnotater, fokusgruppemøder, workshop, interviews og virksomhedsbesøg identificeret 10 områder, hvor kognitive robotter især vil kunne understøtte samfundsmæssigt relevante innovationer i en dansk sammenhæng. Se skema. Anvendelsesområde Personlig service og omsorg Sygehuse og sundhed Håndtering af farlige stoffer og håndtering på besværlige/farlige steder Offshore og undervandssystemer Industriautomation Leg, underholdning, læring Byggeri, anlæg, konstruktion Landbrug, skovbrug og gartneri Militær, forsvar, beredskab Transport Diverse Stikord der karakteriserer anvendelsesområdet Ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, telepresence, sikkerhed i hjemmet, rengøring, sikkerhed og overvågning, hjemlig service (støvsugere, græsslåning) Operationsrobotter, træningsrobotter i fysioterapi, kognitionstræning i demenscenter, rutineopgaver i laboratorier; logistikopgaver, produktions- og serviceområder Nedrivning af bygninger og konstruktioner, håndtering af farlige stoffer/materialer, feltrobotter, miljøteknologi, håndtering af affald, mikrohåndtering, mikrorobotter, håndtering i ustrukturerede, dynamiske og ubestemte omgivelser Reparation af rørledninger og offshore konstruktioner, overvågning af undersøiske installationer, identifikation og håndtering af søminer. Industriautomation (herunder eksempelvis palleplukning, pakning, sortering, slibning, svejsning) fødevare-/procesindustri, slagterirobotter, kvalitetssikring, bioteknologi, biologisk processtyring, kobling mellem informations- og robotteknologi, laboratorierobotter, logistiksystemer Intelligent legetøj, tryghedsskabende og terapeutiske robotter, læringsmiljøer med nye muligheder, fysisk interaktive computerspil Arkitektur, intelligente bygninger, bygge og anlæg, konstruktion Lugerobotter, robotstyrede traktorer, rengøring af svinestalde, malkerobotter, optimering af markoperationer, indlejring af viden om dyrevelfærd i robotter Uskadeliggørelse af miner/ammunition, robotter i militære operationer, persontjek i lufthavne Transportsektoren, AGV er (autonomous guided vehicles) Sporbarhed bredt forstået (autoscreening og autoscanning), kombineret robotter og mikroanalyser (masseanalyser), robotteknologi til programmering, mobile platforme til generel anvendelse, algoritmer til nye robotsystemer, udvikling af sansemotoriske teknologier, robotinteraktionsmoduler baseret på natursprogsteknologier, indlejret robotteknologi i klassiske produkter 20

20 Styregruppen vurderer, at fem af disse anvendelsesområder er særligt perspektivrige for Danmark. Det drejer sig i ikke prioriteret rækkefølge om: > Industriautomation. Anvendelsesområdet omfatter bl.a. fleksible robotter og produktionssystemer til forskellige former for automation inden for fremstillingsindustri, herunder fødevareproduktion, f.eks. materialebearbejdning, palleplukning, svejsning, lakering, opskæring, emnehåndtering. > Landbrug - både planteproduktion og animalsk produktion. Anvendelsesområdet omfatter både det konventionelle og økologiske landbrug, gartnerier, planteskoler, plantager, afgrøder til energiproduktion, dyrkning af planter til medicinske formål, og lign. Skovbrug er af mindre interesse i en dansk sammenhæng. > Oplevelser, leg og læring. Anvendelsesområdet omfatter de aktiviteter, der har en legende og underholdende karakter for både børn og voksne. Anvendelsesområder med relation til livsstil, livskvalitet, fritid, hjemmet, underholdning, kultur, oplevelser samt uddannelse. > Service og omsorg. Anvendelsesområdet dækker bl.a. ældreomsorg, personlig pleje, handicaphjælp, hjemlig service, sikkerhed i hjemmet, rengøring m.v. > Sygehuse og sundhed. Anvendelsesområdet omfatter bl.a. diagnosticering, operationer, genoptræning, laboratorieanalyser, patienthåndtering og intern transport på sygehusene. De fem områder er valgt ud fra følgende fire kriterier: > Megatrends forstået som generelle, internationale tendenser for samfundsudviklingen, som vil påvirke lovende anvendelses- og erhvervsmæssige potentialer. Eksempelvis globaliseringens betydning. > Områdets generelle samfundsmæssige betydning, dvs. områder, hvor brugen af robotter med kognitive egenskaber kan afhjælpe væsentlige generelle samfundsmæssige problemer eller udfordringer. Eksempelvis miljøproblemer i landbruget. > Brugerbehov på området, dvs. anvendelsesområder, hvor robotter med mere avancerede kognitive egenskaber kan føre til forbedret problemløsning og anvendelsesforhold for brugerne. Eksempelvis øget selvhjulpenhed for handicappede. > Forsknings- og erhvervsmæssige muligheder i forhold til danske virksomheders konkurrenceevne. Der kan peges på tre underliggende kriterier: nye produkter, nye markeder, nye produktionssystemer. Der sættes især fokus på områder, hvor danske virksomheder igennem brugerdreven innovation kan udnytte eksisterende teknologi, udnytte danske virksomheders eksisterende lukrative nicher samt være first mover eller fast follower på verdensmarkedet. 21

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

DET TEKNISKE FAKULTET

DET TEKNISKE FAKULTET Maskiner Mennesker Robotteknologi Bliv Civilingeniør i Robotteknologi på Syddansk Universitet Vil du vide mere? DET TEKNISKE FAKULTET 2008 Læs mere om uddannelsen i Robotteknologi på www.sdu.dk/robotteknologi

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering Højteknologifonden Forberedelse af teknologi til kommercialisering Få informationer om kommende ansøgningsrunder ved tilmelding til nyhedsbrev: send e-mail til taa@hoejteknologifonden.dk Trine Aabo Andersen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aktuel NATURVIDENSKAB. 2 2 0 0 7 m a j

Aktuel NATURVIDENSKAB. 2 2 0 0 7 m a j Aktuel NATURVIDENSKAB 2 2 0 0 7 m a j 1 Fremtidens griberobotter Kroppens indre antenner Fluer i flysimulatoren Influenza 4 Foto: Deutches Zentrum für Luft- und Raumfahrt En Handyman til industrien Et

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed?

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed? Business & Technology Innovation Industrialisering 4.0 - Hvad betyder det for din virksomhed? Tom Togsverd, Ph.D., partner Indesmatech ApS Hvem er Tom Togsverd? Civilingeniør og Ph.D. fra DTU Compute 18

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Undersøgelse O & M - foreløbige resultater: Hvordan kan Levelized Cost Of Energy reduceres så energi fra vindmølleparker bliver konkurrencedygtig med traditionel energi? Lektor Tove Brink, Syddansk Universitet,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sådan skaber vi vækst og udvikling

Sådan skaber vi vækst og udvikling Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?

Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne? Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne? Prodekan for forskning ved KU-LIFE Erik Bisgaard Madsen LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på KU 3.600

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere