Ledelse af uddannelser mellem krav, reformer og nedskæringer

Transkript

1 Ledelse af uddannelser mellem krav, reformer og nedskæringer Læring Kvalitet Engagement Studiemiljø Økonomi Effektivisering Konkurrence Regelstyring Hanne Leth Andersen RUC Ny viden om Erhvervsuddannelser 2. marts 2016

2 Styring af uddannelser I. Lovgivning og bekendtgørelser II. III. IV. Udviklingskontrakter Akkreditering Prækvalificering V. Tværgående analyser VI. Årlige ministerielle tilsyn VII. Censorkorps VIII. Rigsrevisionen IX. Diverse politiske udvalg og handlingsplaner (fx Kvalitetsudvalget, Mønsterbryderkorpset, Internationaliseringshandlingsplanerne mv.)

3 The expectations for today s school leaders have never been more ambitious Viviane Robinson 2011

4 Ledelse af uddannelsesinstitutioner Kollegial model Virksomhedsmodel Demokratisk model Entreprenøriel model «Communicative leadership» (Lund) «Interactive leadership» (Helsinki) «Better leadership» (Oslo) Jf. Bjørn Stensaker, 15. maj 2014, Kbh.

5 Udfordring Den fagprofessionelle organisation er skabt til en stabil omverden, og det har gjort det muligt at decentralisere udviklingskraften til de faglige miljøer. Ikke desto mindre bliver behovet for fælles organisatorisk udvikling i dag mere og mere påkrævet, hvilket kræver en strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssig kraftanstrengelse at implementere uden at underminere de decentrale udviklingskræfter. Barlebo 2014

6

7 Kommercialisering Kvalitetskultur Konkurrence om studerende Etik og værdier Neutral og nuanceret information Gennemførsel af studerende Niveaukrav Ansvar og selvstændighed

8 Løst- eller fastansat Faglig udfordring Underviserkarriere Avancementsvilkår Tryghed Arbejdsmiljø Løn og personalegoder Kompetenceudvikling Eksterne midler

9 Studieledelse, pædagogisk ledelse? Strategisk ledelse af fag og uddannelser Ledelse af kloge medarbejdere Ledelse uden personaleansvar Samspil med organisatorisk ledelse, forskningsledelse, strategisk ledelse samt med administrativ ledelse og medarbejdere

10 Aftagerpanel Bestyrelse og strategi Rektorat Studerende Bekendtgørelser Studieledelse Kollegiale organer Fælles-adm. Institutleder Studienævn Forskergruppe Udd.- sekretariat Kolleger

11 Pædagogisk ledelse Anerkende pædagogisk indsats (nye metoder, materiale, samarbejde, studieordninger) Sikre rammer for udviklingsarbejde Favne mangfoldig medarbejderskare Skabe mulighed for unges selvrealisering og personlige udvikling Bruge og anerkende ældres erfaring Anerkendelse, dialog og feedback, Pædagogisk ledelse på uddannelsesinstitutioner med eksempler fra erhvervsskolerne, 2009, UVM s temahæfteserie nr. 7.

12 Fokusområder for pædagogisk ledelse (jf. opkvalificering efter EUD-reform) sikre at medarbejdergrupper deltager i didaktisk og pædagogisk udvikling sikre at didaktisk og pædagogisk udvikling sker systematisk sikre engagement i didaktisk og pædagogisk udvikling, fx. ved at ledelsen deltager i undervisningen eller indgår i det daglige læremiljø sikre at skolen er en lærende organisation hvor medarbejdernes arbejdsopgaver indgår som en mulighed for at udvikle kompetencer

13 Administration og ledelse Rette opgave til rette kompetence Sekretariatet begyndte at rykke for eksamensdatoerne Burde jeg lave et rigtigt budget? Mails (dispensationer, forklaringer, diskussioner af eksamensformer, timetildeling, opgaver, vejlederskift, merit ) En myriade af forhold man som studieleder skal forholde sig til og holde styr på Hvis møde er det her?

14 Styringslogik Faglig logik Hylder frihed og sandhed Sammenhæng mellem organisations mål og ressourceanvendelse Facilitering Ledelse opfattes som en fjende af faglighed som en kraft der begrænser frihed Mulighedsledelse

15 Ledere kommer til at bruge for meget tid på at definere, ensliggøre og måle Ledere kommer til at brug for lidt tid på hvad de ønsker der skal komme ud af aktiviteterne. Jf. T.Sander 2014

16 Men det er klart, at vi har et meget lille råderum til at foreslå nye metrikker for kvaliteten af vores uddannelse, fordi det kommer så bastant oppefra, og det bliver nærmest forstærket hele vejen ned gennem systemet. Studieleder, forår 2015 (Andersen & Sarauw, in prep)

17 Move the expertise down to people who are in context Gary Hamel Visiting professor at London Business School and University of Michigan (conference in Copenhagen, 8 March 2013)

18 Studielederuddannelse på RUC Redskaber, metoder og viden om uddannelsesudvikling, fx progression, evaluering, undervisningsformer Udvikling af egen lederrolle + metoder og inspiration til at håndtere udfordringer Etablering af netværk + mulighed for sparring på konkrete cases

19 Tidligere deltagere De fælles refleksioner omkring forskellige dimensioner ved studieledelse Dannelse af netværk med andre studieledere. At høre om andres erfaringer Kurset understøtter vandhullerne. Vi får øje på, at det er vigtigt at få plads til det vi brænder for og kurset giver værktøjerne til det

20 Potentialeledelse Mellem styring og autonomi At sætte missionen At skabe fælles mål At skabe en fælles kultur Det er en ledelsesform som på den ene side respekterer den indre motivations behov for autonomi. På den anden side er det også en ledelsesform som tager ansvar for at finde frem til det bedst mulige fremtidige fælles potentiale og arbejder på at forløse det Barlebo 2014, s.112

21 The more leaders focus their relationships, their work, and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes Viviane Robinson 2011

22 Ledelse under vanskelige vilkår Engagement i forhold til kerneopgaven Respekt for faglige fællesskaber Pædagogisk viden og dialog Opgavefordeling og funktionsbeskrivelser Tillid til at alle parter handler for organisationens bedste Frit efter T.Sander 2014

23 Andersen, H.L. & J. Tofteskov, Eksamen og eksamens-former. Betydning og bedømmelse, Samfundslitteratur. Andersen, H.L. & J.C. Jacobsen, Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden, Samfundslitteratur. Andersen, H.L Bevidsthed om læring i uddannelserne, Arbejdspapir fra CFU , AU. Barlebo, S Potentialeledelse. Om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer, Barlebo Forlag. Faye, J. & D. Budtz Pedersen (red.) Hvad er videnspolitik? Demokrati, ledelse og styring, Samfundslitteratur. Harboe, T Studieledelse på danske universiteter, Ph.d. SDU. 23

24 Robinson, Viviane Student-centered Leadership, Jossey-Bass. Sander, T Professionshøjskolernes paradigmeskifte i vilkår og kerneopgaver men hvad med ledelseopgaven? Tidsskrift for Arbejdsliv, 16. årgang, nr. 1. Stensaker, B. & A. Vabø, Re-inventing Shared Governance: Implications for Organisational Culture and Institutional Leadership, Higher Education Quarterly, Special Issue: Governance Revisited, Vol 67,3,