Lærervejledning og elevøvelser
|
|
- Mathilde Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning og elevøvelser
2
3 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie Verdens brændpunkter er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på geografiske brændpunkter. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis et muligt brændpunkt endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal frem i lyset. 3
4 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund såvel fra den nære som fjerne omverden samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima 4
5 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for den økonomiske globalisering redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5
6 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Specifikt om Lande omkring Nordpolen Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis har fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over. Ta` med til Arktis. Du kan opleve midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder i verden. Rusland, Canada, USA, Grønland, Island, Norge, Sverige og Finland har områder, der ligger i det barske, Polare klima. Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis giver dig et indblik i en Anderledes, arktisk verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Arktis er som en global vejviser, der fortæller resten af kloden, at klimaet for alvor er ved at ændre sig. Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold. 6
7 6-7 Velkommen til Arktis 1. Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Nordpolen eller Arktis. a) Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord. b) Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver regionen bedst. Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet og se om I på det tidspunkt vil vælge andre ord. 2. Kig på kortet side 7 og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på for at få lært en række stednavne på lande, byer, øer og have i Arktis. a) Afhold en konkurrence om, hvem der kan udpege flest stednavne i Arktis korrekt på et blind-kort (et kort uden navne). 3. På kortet side 7 i bogen er der både store og små byer og bebyggelser med, og en del af dem omtales i selve bogen. Find de fire største byer, der ligger nord for Polarcirklen. Hvad hedder de? (Brug dit atlas). Undersøg dem nøjere ved at zoome ind på dem via Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. Film om Arktis over og under vandet På engelsk. Kort film om forholdene i Arktis. Se hvalros, hvaler, fugle og andre dyr i den arktiske sommer. Arktis oprindelige folk På engelsk. Hovedindgang til en række links om arktiske folk. Google Earth et virtuelt kortværk Det kolde nord 1. Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog ) og se, hvordan Arktis er tegnet på hvert enkelt kort. Hvilken korttype ville du helst bruge til at orientere dig efter, hvis du boede på Nordpolen 2. Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvor på kloden der findes polarklima. 3. Skriv en liste over de i alt otte arktiske stater. Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert lands hovedstad. a) Hvor mange af hovedstæderne ligger i Arktis? b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer. 4. Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme. Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen stopper sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn. 7
8 Film om dag og nat På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle og Arktis ser du lige fra oven af. Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. Kort over klodens klimazoner Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne Rundt om Nordpolen 1. Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol? 2. Find den magnetiske nordpol på i et atlas. Undersøg evt. ældre kort (gamle atlas) for at se, hvor denne pol lå tidligere. 3. I Danmark kan vi fx finde fossiler (forsteninger) af søpindsvin, der levede i havet i den geologiske periode, der kaldes for Kridttiden (ca mio. år før nu). a) Find i atlas eller på nettet et kort, der viser pladetektonik og Jordens geologiske udvikling. b) Hvor på kloden har det nuværende henholdsvis danske og arktiske område ligget i tidligere geologiske perioder? 4. Undersøg hydrotermfigurer fra andre steder end de fire eksempler, der er i bogen på side 11. a) Find hydrotermer fra andre arktiske egne ved at søge på b) Find tilsvarende steder på fx c) Forsøg at forklare forskelle i temperatur og nedbør for de forskellige steder. Brug kort om fx klimazoner, højde over havet og havstrømme. 90 mio. gammel havskildpadde På engelsk. Se en kort fil om et usædvanligt fund i 2006 i den arktiske del af Canada. Klimaet må ud fra dette dyr at dømme have været nærmest tropisk og Ishavet har været ferskvand. Læs også om planten Azolla på side i bogen. Se vejrudsigten Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne ide kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større arktisk by, fx Murmansk eller Tromsø, og direkte kommer vejrudsigten for denne by frem. Hydrotermfigurer fra hele verden I bogen side 11 er der hydrotermer for fire arktiske byer. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre arktiske byer eller vejrstationer. Prøv selv. Film med Nordlys På engelsk. To venner kører ud på snescooter for at opleve Nordlys i det nordlige Norge. 8
9 Forsøg med is på land Hvad sker der, når gletsjere og indlandsis smelter og tør? Prøv selv. Forsøg med havis Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv. Forsøg med vand og temperatur Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv NATURENS RÅSTOFFER 1. Undersøg hvilke råstoffer, der udvindes i den region, du bor i. Reflekter over betydningen for mennesker og miljø og sammenlign det med udvinding af råstoffer i Arktis. 2. Se på illustrationerne side i bogen. Diskuter, hvordan udvinding af fossile råstoffer som olie og naturgas kan være med til at påvirke arktiske oprindelige folks udnyttelse af andre af naturens råstoffer. 3. Undersøg mere om udvinding af olie og naturgas i Ishavet. Vurder den metode, der bruges i gasfeltet Snøhvit. Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. Statoil og Snøhvit-feltet På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden. InTheNorth.aspx Grønland som landbrugsland Kort artikel fra DR om fremtidens landbrug i Grønland. Landbrugets historie i Grønland Læs om 1000 års landbrug i Grønland. Pladetektonik og råstoffer i Ishavet Norsk. Kort tekst og nogle illustrationer viser den geologiske udvikling i Norge og Barentshavet. 9
10 20-33 FOLK I ARKTIS 1. Hvilken betydning har det for dig, at det danske kongehus blander sig i debatten med erfaringer om Arktis og regionens befolkning? 2. På side 21 ses den procentvise fordeling af oprindelige- og ikke-oprindelige folk i forskellige arktiske stater. Hvor er de oprindelige folk i overtal? Og hvor findes der ingen oprindelige folk? 3. Find flere fakta om de arktiske landes befolkning på 4. Diskuter, hvilke konflikter, der kan opstå mellem oprindelige folk og de ikke-oprindelige folk i forskellige dele af Arktis. 5. Reflekter over, hvordan de arktiske staters magt kan have indflydelse på de oprindelige folks deltagelse og politiske beslutninger for natur og miljø. NORDEN 1. Diskuter betydningen for Arktis fremtid, at de tre tronfølgere interesserer sig regionen og den globale opvarmnings betydning. 2. Undersøg geografiske forhold for det norske samfund på Svalbard. 3. Giv forklaringer på, hvorfor den norske by Tromsø kaldes for Porten til Ishavet. 4. Søg på SAS og andre flyselskaber. Undersøg priser og rejsetider for forskellige destinationer i det nordlige Skandinavien. Se rutekortet på side23 i bogen. 5. Diskuter, hvilken betydning det kan have for eleverne til de britiske lærere, der tager på tur til den grønlandske indlandsis. Se foto side 25 i bogen. 6. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Viden Om - Jordens ældste sten. TV-program fra Grønland TV. I Vestgrønland har geologer fundet verdens ældste sten. Opdagelsen er ikke mindst sensationel fordi den forlænger tilstedeværelsen af livet på Jorden med et par hundrede millioner år. Se selv Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. Viden Om - De tre ispoler (2). Grønland TV. Himalaya, Arktis og Antarktis er jordens tre ispoler. Smelter de? Vokser de? Hvor hurtigt går det? I dette andet program om jordens koldeste egne, tager vi med hundeslæde op på den 1 mio. år gamle indlandsis på Grønland. Se selv Visit Grønland Vejret i Grønland Fuchs Foundation På engelsk. Undersøg mere om den organisation, der sender britiske lærere på tur i polare egne. Se omtalen i bogen side
11 Destination Tromsø Sametinget, Norge På samisk. Hjemmeside for norske sameting Sametinget, Sverige På svensk. Hjemmeside for svenske sameting Sametinget, Finland På engelsk. Hjemmeside for finske sameting RUSLAND 1. Diskuter citatet af Leonid Tsjugonov, direktør for det store selskab Gazprom. Hvor stor en indflydelse tror I det har på de oprindelige folks levevilkår? 2. Find regionen omkring kuldepolen og den lille by Ojmjakon i atlas eller på com. Undersøg så mange forskellige faktorer som muligt i forhold til befolkningens levevilkår. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Se film om nenetserne i Sibirien På engelsk. Hør og se 4 min. video om de oprindelige folk, nenetserne og deres muligheder. Se mere om nenetserne og truslen fra olieudvinding På engelsk. Om rensdyr-slædevæddeløb under en festival og nenetsernes liv med rener. Den største trussel mod nenetsernes traditionelle liv er olie- og gasudvindingen i regionen og bygning af rørledninger. Der er stor risiko for, at miljøet forurenes og ødelægges, så rendrift bliver vanskeligere. Gazprom På engelsk. Hjemmeside for det enormt store og magtfulde russiske gasselskab. ALASKA (USA) 1. Undersøg mineselskabet Red Dog Mines politik i forhold til d oprindelige folks levevilkår. Selskabets hjemmeside finder du i Gode links eller søg selv på internettet. 2. Se i bogen side 31 om inuipat, oprindelige folk. Find flere informationer om dette fangerfolk, der stadig forsøger at leve af naturens resurser. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Staten Alaskas officielle hjemmeside 11
12 Iñupiat Heritage Center På engelsk. Hjemmeside for et informationscenter om fangerfolket inuipat. Se også bogen side Oliefeltet Prudhoe Bay På engelsk. Hjemmeside for olieselskabet, der udvinder olie ved Prudhoe Bay. Trafikvejledning i det nordlige Alaska Red Dog Mine På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine. Ta` på caribou-jagt På engelsk. Se hvordan et bureau tilrettelægger og sælger jagtrejser, hvor byttet er vilde caribou. CANADA 1. Diskuter fremtidsmulighederne for indbyggerne i Gjoa Haven. 2. Forestil, at du bor i Gjoa Haven. Teenageren på foto på bogens bagside har været på jagt og slæber en slagtet caribou hjem til byen. Det kunne være dig. Skriv nu en kort artikel til en dansk avis, hvor du fortæller om livet som teenager i Gjoa Haven. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Canadas provinser og territorier Få overblik over de tre nordlige territorier i arktisk Canada. Vejr Verden Rundt - Canada På engelsk. Fem korte video-strimler fortæller om klodens vejr. Filmen starter med Arktis og bevæger sig så videre rundt på kloden. Den giver et hurtigt overblik over klodens forskellige regioner. My Planet og arktiske Canada Se rejsesider om de tre canadiske territorier TRAFIK OG TRANSPORT 1. Find oplysninger om nogle af de arktiske opdagelsesrejsende gennem tiderne. Brug skolebiblioteket, nettet eller andre kilder. 2. Søg på snescooter eller snow mobile på nettet, bl.a. You Tube. Find ud af, hvilken betydning dette transportmiddel har for både arktiske indbyggere og turister. 3. Undersøg verdens vigtigste sejlruter i dag. 4. Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Arktis og skal selv planlægge rejsen i etaljer og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke- rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. Drøft også rejseform ud fra, at I alle skal kunne klare turens strabadser. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen og 12
13 afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur. Rederiet TORM A/S På engelsk. Se mere om det danske rederi og dets skibe. Du kan også se en film om, hvordan det er at arbejde i rederiet. Arctic sejler igennem havisen Se på denne korte film, hvordan containerskibet Arctic baner sig vej gennem havisen. Se foto af Explorer of Sweden Se side 38 i bogen, hvor du møder Ola Skinnarmo, der sejlede gennem Nordøstpassagen i Finsk isbryder Se to minutters film om den fiske isbryder, Otso, der skærer sig gennem isen i Bottniske Bugt. På tur med russisk isbryder Yamal er atomdrevet og bruges til at sejle turister. I filmen følger vi en familie fra London, der er på tur i Ishavet NATUR, MILJØ OG KLIMA 1. Hvad kan historien om planten Azolla mon bruges til i forhold til den geologiske historie? Skal historien skrives om? Diskuter, om det ændrer synet på den globale opvarmning og tilliden til forskernes klimamodeller. 2. Undersøg ved hjælp af bøger, internet og andre kilder flora og fauna i Arktis. 3. Find ud af hvad NGOer som fx Verdensnaturfonden ( gør for at beskytte plante- og dyrearter i Arktis. Tag kontakt til en eller flere organisationer for at få informationer om projekter. Se mere om arktiske dyr På verdens-dyr.dk kan du se og læse om arktisk dyreliv. Flora Groenlandica På dansk/grønlandsk/latin. Grønlandsk flora, fotos og tekst, men mange af disse arter vokser over hele arktis. Om metan-udslip i Arktis Læs denne korte artikel om, hvordan metanudslip er i dramatisk stigning og dermed forøger mængden af drivhusgasser enormt. Historien om Azolla På engelsk. Her kan du få lidt mere at vide om denne epokegørende opdagelse. Se bogen side
14 42-47 FORSKNING SKAL DER TIL 1. Opstil liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering er vigtigst at forske i. 2. Diskuter perspektiverne for, at Nordpolen og omliggende havområder måske en dag bliver grønlandsk område. Rigsfællesskabet skal senest i 2014 indsende evt. krav om forløbet af kontineltalsokkelgrænsen til FN. Se bogen side Undersøg mere om klodens store plader, pladetektonik og kontinentalsoklen. Få styr på nogle de geologiske tidsperioder. Tag fx udgangspunkt i den danske geologi. Polaria Oplevelsescenter i Tromsø, der har fokus på Arktis. Norsk Polarinstitut På norsk. Norsk Polarinstitut i Tromsø er Norges helt centrale sted, når det drejer sig om forskning, miljøovervågning og kortlægning i arktiske områder. Det hører under det norske Miljøvernsdepartement. Et lignende center har vi tidligere også haft i Danmark men i dag er det desværre spredt ud på forskellige institutioner. Kontinentalsokkelprojektet På denne hjemmeside kan du få en grundig indføring i Rigsfællesskabets projekt om kontinentalsoklen i Ishavet. Følg udviklingen i den videre forskning. Frøbanken på Svalbard På norsk. Læs om Frøbanken på det norske landbrugsministeriums hjemmeside. dep/lmd/campain/svalbard-global-seed-vault.html Vejret i Igloolik - Netop nu Se hvordan vejret er netop nu i Igloolik, Nunavut, Canada. På foto side 42 i bogen rengøres og aflæses en soltimemåler i Igloolik. Fram-strædet i billeder Læs og se en flot billedrapport fra danske DMI om isen og Framstrædet. Se også kortet side 46 i bogen. AMAP På engelsk. Læs om det store projekt AMAP, hvoraf noget er beskrevet på side 46 i bogen ARKTIS - OG RESTEN AF KLODEN 1. Diskuter, hvordan turismen kan blive både en fordel og en ulempe for Arktis i fremtiden. 2. Opstil en liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering skal indgå som en naturlig del af alle turisters opførsel og væremåde, når de rejser i arktiske egne. 3. Opstil et scenarie for Arktis i år Arctic Change aktuelt stof På engelsk. Hjemmesiden fra amerikanske The NOAA Arctic Change Detection project samler og for- 14
15 midler helt aktuelle og lettilgængelige informationer fra forskningen om ting, der kan påvirke det arktiske miljø. Siden er tænkt til at skulle skabe dialog og opmærksomhed og i sidste ende til at forsyne politikere og andre beslutningstagere med kvalificeret materiale. Undervisningshæfter om Arktis FN også interesseret i Aritis Hovedside til UN/FN Forenede Nationers hjemmeside. Søg selv videre efter arktiske forhold AFSLUTNING - hvad fik du ud af dette forløb om Aktis? Tænk nu grundigt over det stof, som du har været igennem i dette forløb. Kig på bogens forside og bagside og læs bagsideteksten. Levede bogen og de øvrige aktiviteter op til det, du have regnet med? Skulle der have været andre emner og stofområder med? Kunne noget i forløbet være gjort anderledes? Hvordan betragter du Arktis nu i forhold til før forløbet? Hjælp os til at blive bedre. Møder du et link, der ikke virker, så fortæl det til os. Måske er linket forældet eller uaktuelt. Skriv blot til os og fortæl, hvilket link, det drejer sig om. Også hvis du har ideer til nye og andre gode steder på nettet. Skriv meget gerne ris og ros til forfatteren på kaos@viauc.dk. Hvis du har forslag til nye, geografiske brændpunkter og titler i serien, må du også meget gerne skrive. 15
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereLærervejledning og elevøvelser
Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i
Læs mereLande omkring Nordpolen
Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder
Læs mereLærervejledning og elevøvelser
Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i
Læs mereIndhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag
LÆRERVEJLEDNING Fattige lande en del af din verden Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Læsepædagogisk
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte
Læs mereÅrsplan geografi, ældste klasse 2012-2013
Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer
Læs mereGeografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre
Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det
Læs mereSkolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mereGeografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)
Læs mereÅrsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereIndhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag
LÆRERVEJLEDNING Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout:
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereGEOGRAFI. Formål med faget
GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereGeografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin
Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereUndervisningsplan for faget geografi
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs mereÅrsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014
Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereÅrsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereGeografi årsplan 2014/15
Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereGEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Geografi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge
Læs mereIndhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag
LÆRERVEJLEDNING Global hverdag fattige og rige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn
Læs mereder genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]
GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereeuropas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP
europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre
Læs mereI n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne
LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereEuropa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Jordens sfærer en 33 intro til geografi Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 3 Undersøgelse i naturfag Formidling Ordkendskab Læringsmål Jeg kan
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereFOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereGeografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse
CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereGrønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 14. Geografi
Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2018/19 Institution IBC HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Geografi C Gitte Laugesen
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereGEOGRAFI. Undervisning i geografi på Bordings Friskole FÆLLES MÅL 2009
GEOGRAFI Undervisning i geografi på Bordings Friskole Der undervises i geografi på 4.-9. klassetrin. Undervisningen er fra 4.-6. klasse er sammenlagt med biologi i faget bio/geo. Fagene geografi og biologi
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereFælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14
Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereKampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis
Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fællesmål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning
NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereOpdagelsesrejser. Niveau: 7. klasse. Varighed: 6 lektioner
Opdagelsesrejser Niveau: 7. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet indeholder tre fagtekster om kortlægning af verden, opdagelsesrejser og opdagelsesrejser i polare egne. Datidens opdagelsesrejser
Læs mereNaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereHvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019
Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige
Læs meresortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereÅrsplan. Geografi 7 d
Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs merePræsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.
Jorden set fra oven Niveau: 7. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereTIL ELEVEN NAVN: KLASSE: INDHOLD
? TL ELEVEN Dette hæfte er fyldt til randen med tekst og quizzer om Grønland. På venstre side er der tekst, fotos og en fup eller fakta-opgave, der knytter sig til teksten. Tjekordet er et grønlandsk ord.
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereFælles Mål Geografi. Faghæfte 14
Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt
Læs mere