Lærervejledning og elevøvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning og elevøvelser"

Transkript

1 Lærervejledning og elevøvelser

2

3 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie Verdens brændpunkter er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på geografiske brændpunkter. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis et muligt brændpunkt endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal frem i lyset. 3

4 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund såvel fra den nære som fjerne omverden samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima 4

5 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for den økonomiske globalisering redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5

6 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Specifikt om Lande omkring Nordpolen Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis har fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over. Ta` med til Arktis. Du kan opleve midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder i verden. Rusland, Canada, USA, Grønland, Island, Norge, Sverige og Finland har områder, der ligger i det barske, Polare klima. Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis giver dig et indblik i en Anderledes, arktisk verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Arktis er som en global vejviser, der fortæller resten af kloden, at klimaet for alvor er ved at ændre sig. Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold. 6

7 6-7 Velkommen til Arktis 1. Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Nordpolen eller Arktis. a) Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord. b) Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver regionen bedst. Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet og se om I på det tidspunkt vil vælge andre ord. 2. Kig på kortet side 7 og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på for at få lært en række stednavne på lande, byer, øer og have i Arktis. a) Afhold en konkurrence om, hvem der kan udpege flest stednavne i Arktis korrekt på et blind-kort (et kort uden navne). 3. På kortet side 7 i bogen er der både store og små byer og bebyggelser med, og en del af dem omtales i selve bogen. Find de fire største byer, der ligger nord for Polarcirklen. Hvad hedder de? (Brug dit atlas). Undersøg dem nøjere ved at zoome ind på dem via Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. Film om Arktis over og under vandet På engelsk. Kort film om forholdene i Arktis. Se hvalros, hvaler, fugle og andre dyr i den arktiske sommer. Arktis oprindelige folk På engelsk. Hovedindgang til en række links om arktiske folk. Google Earth et virtuelt kortværk 8-9 Det kolde nord 1. Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog ) og se, hvordan Arktis er tegnet på hvert enkelt kort. Hvilken korttype ville du helst bruge til at orientere dig efter, hvis du boede på Nordpolen 2. Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvor på kloden der findes polarklima. 3. Skriv en liste over de i alt otte arktiske stater. Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert lands hovedstad. a) Hvor mange af hovedstæderne ligger i Arktis? b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer. 4. Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme. Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen stopper sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn. 7

8 Film om dag og nat På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle og Arktis ser du lige fra oven af. Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. Kort over klodens klimazoner Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne Rundt om Nordpolen 1. Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol? 2. Find den magnetiske nordpol på i et atlas. Undersøg evt. ældre kort (gamle atlas) for at se, hvor denne pol lå tidligere. 3. I Danmark kan vi fx finde fossiler (forsteninger) af søpindsvin, der levede i havet i den geologiske periode, der kaldes for Kridttiden (ca mio. år før nu). a) Find i atlas eller på nettet et kort, der viser pladetektonik og Jordens geologiske udvikling. b) Hvor på kloden har det nuværende henholdsvis danske og arktiske område ligget i tidligere geologiske perioder? 4. Undersøg hydrotermfigurer fra andre steder end de fire eksempler, der er i bogen på side 11. a) Find hydrotermer fra andre arktiske egne ved at søge på b) Find tilsvarende steder på fx c) Forsøg at forklare forskelle i temperatur og nedbør for de forskellige steder. Brug kort om fx klimazoner, højde over havet og havstrømme. 90 mio. gammel havskildpadde På engelsk. Se en kort fil om et usædvanligt fund i 2006 i den arktiske del af Canada. Klimaet må ud fra dette dyr at dømme have været nærmest tropisk og Ishavet har været ferskvand. Læs også om planten Azolla på side i bogen. Se vejrudsigten Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne ide kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større arktisk by, fx Murmansk eller Tromsø, og direkte kommer vejrudsigten for denne by frem. Hydrotermfigurer fra hele verden I bogen side 11 er der hydrotermer for fire arktiske byer. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre arktiske byer eller vejrstationer. Prøv selv. Film med Nordlys På engelsk. To venner kører ud på snescooter for at opleve Nordlys i det nordlige Norge. 8

9 Forsøg med is på land Hvad sker der, når gletsjere og indlandsis smelter og tør? Prøv selv. Forsøg med havis Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv. Forsøg med vand og temperatur Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv NATURENS RÅSTOFFER 1. Undersøg hvilke råstoffer, der udvindes i den region, du bor i. Reflekter over betydningen for mennesker og miljø og sammenlign det med udvinding af råstoffer i Arktis. 2. Se på illustrationerne side i bogen. Diskuter, hvordan udvinding af fossile råstoffer som olie og naturgas kan være med til at påvirke arktiske oprindelige folks udnyttelse af andre af naturens råstoffer. 3. Undersøg mere om udvinding af olie og naturgas i Ishavet. Vurder den metode, der bruges i gasfeltet Snøhvit. Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. Statoil og Snøhvit-feltet På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden. InTheNorth.aspx Grønland som landbrugsland Kort artikel fra DR om fremtidens landbrug i Grønland. Landbrugets historie i Grønland Læs om 1000 års landbrug i Grønland. Pladetektonik og råstoffer i Ishavet Norsk. Kort tekst og nogle illustrationer viser den geologiske udvikling i Norge og Barentshavet. 9

10 20-33 FOLK I ARKTIS 1. Hvilken betydning har det for dig, at det danske kongehus blander sig i debatten med erfaringer om Arktis og regionens befolkning? 2. På side 21 ses den procentvise fordeling af oprindelige- og ikke-oprindelige folk i forskellige arktiske stater. Hvor er de oprindelige folk i overtal? Og hvor findes der ingen oprindelige folk? 3. Find flere fakta om de arktiske landes befolkning på https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ 4. Diskuter, hvilke konflikter, der kan opstå mellem oprindelige folk og de ikke-oprindelige folk i forskellige dele af Arktis. 5. Reflekter over, hvordan de arktiske staters magt kan have indflydelse på de oprindelige folks deltagelse og politiske beslutninger for natur og miljø. NORDEN 1. Diskuter betydningen for Arktis fremtid, at de tre tronfølgere interesserer sig regionen og den globale opvarmnings betydning. 2. Undersøg geografiske forhold for det norske samfund på Svalbard. 3. Giv forklaringer på, hvorfor den norske by Tromsø kaldes for Porten til Ishavet. 4. Søg på SAS og andre flyselskaber. Undersøg priser og rejsetider for forskellige destinationer i det nordlige Skandinavien. Se rutekortet på side23 i bogen. 5. Diskuter, hvilken betydning det kan have for eleverne til de britiske lærere, der tager på tur til den grønlandske indlandsis. Se foto side 25 i bogen. 6. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Viden Om - Jordens ældste sten. TV-program fra Grønland TV. I Vestgrønland har geologer fundet verdens ældste sten. Opdagelsen er ikke mindst sensationel fordi den forlænger tilstedeværelsen af livet på Jorden med et par hundrede millioner år. Se selv Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. Viden Om - De tre ispoler (2). Grønland TV. Himalaya, Arktis og Antarktis er jordens tre ispoler. Smelter de? Vokser de? Hvor hurtigt går det? I dette andet program om jordens koldeste egne, tager vi med hundeslæde op på den 1 mio. år gamle indlandsis på Grønland. Se selv Visit Grønland Vejret i Grønland Fuchs Foundation På engelsk. Undersøg mere om den organisation, der sender britiske lærere på tur i polare egne. Se omtalen i bogen side

11 Destination Tromsø Sametinget, Norge På samisk. Hjemmeside for norske sameting Sametinget, Sverige På svensk. Hjemmeside for svenske sameting Sametinget, Finland På engelsk. Hjemmeside for finske sameting RUSLAND 1. Diskuter citatet af Leonid Tsjugonov, direktør for det store selskab Gazprom. Hvor stor en indflydelse tror I det har på de oprindelige folks levevilkår? 2. Find regionen omkring kuldepolen og den lille by Ojmjakon i atlas eller på com. Undersøg så mange forskellige faktorer som muligt i forhold til befolkningens levevilkår. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Se film om nenetserne i Sibirien På engelsk. Hør og se 4 min. video om de oprindelige folk, nenetserne og deres muligheder. Se mere om nenetserne og truslen fra olieudvinding På engelsk. Om rensdyr-slædevæddeløb under en festival og nenetsernes liv med rener. Den største trussel mod nenetsernes traditionelle liv er olie- og gasudvindingen i regionen og bygning af rørledninger. Der er stor risiko for, at miljøet forurenes og ødelægges, så rendrift bliver vanskeligere. Gazprom På engelsk. Hjemmeside for det enormt store og magtfulde russiske gasselskab. ALASKA (USA) 1. Undersøg mineselskabet Red Dog Mines politik i forhold til d oprindelige folks levevilkår. Selskabets hjemmeside finder du i Gode links eller søg selv på internettet. 2. Se i bogen side 31 om inuipat, oprindelige folk. Find flere informationer om dette fangerfolk, der stadig forsøger at leve af naturens resurser. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Staten Alaskas officielle hjemmeside 11

12 Iñupiat Heritage Center På engelsk. Hjemmeside for et informationscenter om fangerfolket inuipat. Se også bogen side 31. Oliefeltet Prudhoe Bay På engelsk. Hjemmeside for olieselskabet, der udvinder olie ved Prudhoe Bay. Trafikvejledning i det nordlige Alaska Red Dog Mine På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine. Ta` på caribou-jagt På engelsk. Se hvordan et bureau tilrettelægger og sælger jagtrejser, hvor byttet er vilde caribou. CANADA 1. Diskuter fremtidsmulighederne for indbyggerne i Gjoa Haven. 2. Forestil, at du bor i Gjoa Haven. Teenageren på foto på bogens bagside har været på jagt og slæber en slagtet caribou hjem til byen. Det kunne være dig. Skriv nu en kort artikel til en dansk avis, hvor du fortæller om livet som teenager i Gjoa Haven. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug Canadas provinser og territorier Få overblik over de tre nordlige territorier i arktisk Canada. Vejr Verden Rundt - Canada På engelsk. Fem korte video-strimler fortæller om klodens vejr. Filmen starter med Arktis og bevæger sig så videre rundt på kloden. Den giver et hurtigt overblik over klodens forskellige regioner. My Planet og arktiske Canada Se rejsesider om de tre canadiske territorier TRAFIK OG TRANSPORT 1. Find oplysninger om nogle af de arktiske opdagelsesrejsende gennem tiderne. Brug skolebiblioteket, nettet eller andre kilder. 2. Søg på snescooter eller snow mobile på nettet, bl.a. You Tube. Find ud af, hvilken betydning dette transportmiddel har for både arktiske indbyggere og turister. 3. Undersøg verdens vigtigste sejlruter i dag. 4. Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Arktis og skal selv planlægge rejsen i etaljer og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke- rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. Drøft også rejseform ud fra, at I alle skal kunne klare turens strabadser. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen og 12

13 afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur. Rederiet TORM A/S På engelsk. Se mere om det danske rederi og dets skibe. Du kan også se en film om, hvordan det er at arbejde i rederiet. Arctic sejler igennem havisen Se på denne korte film, hvordan containerskibet Arctic baner sig vej gennem havisen. Se foto af Explorer of Sweden Se side 38 i bogen, hvor du møder Ola Skinnarmo, der sejlede gennem Nordøstpassagen i Finsk isbryder Se to minutters film om den fiske isbryder, Otso, der skærer sig gennem isen i Bottniske Bugt. På tur med russisk isbryder Yamal er atomdrevet og bruges til at sejle turister. I filmen følger vi en familie fra London, der er på tur i Ishavet NATUR, MILJØ OG KLIMA 1. Hvad kan historien om planten Azolla mon bruges til i forhold til den geologiske historie? Skal historien skrives om? Diskuter, om det ændrer synet på den globale opvarmning og tilliden til forskernes klimamodeller. 2. Undersøg ved hjælp af bøger, internet og andre kilder flora og fauna i Arktis. 3. Find ud af hvad NGOer som fx Verdensnaturfonden (www.wwf.dk) gør for at beskytte plante- og dyrearter i Arktis. Tag kontakt til en eller flere organisationer for at få informationer om projekter. Se mere om arktiske dyr På verdens-dyr.dk kan du se og læse om arktisk dyreliv. Flora Groenlandica På dansk/grønlandsk/latin. Grønlandsk flora, fotos og tekst, men mange af disse arter vokser over hele arktis. Om metan-udslip i Arktis Læs denne korte artikel om, hvordan metanudslip er i dramatisk stigning og dermed forøger mængden af drivhusgasser enormt. Historien om Azolla På engelsk. Her kan du få lidt mere at vide om denne epokegørende opdagelse. Se bogen side

14 42-47 FORSKNING SKAL DER TIL 1. Opstil liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering er vigtigst at forske i. 2. Diskuter perspektiverne for, at Nordpolen og omliggende havområder måske en dag bliver grønlandsk område. Rigsfællesskabet skal senest i 2014 indsende evt. krav om forløbet af kontineltalsokkelgrænsen til FN. Se bogen side Undersøg mere om klodens store plader, pladetektonik og kontinentalsoklen. Få styr på nogle de geologiske tidsperioder. Tag fx udgangspunkt i den danske geologi. Polaria Oplevelsescenter i Tromsø, der har fokus på Arktis. Norsk Polarinstitut På norsk. Norsk Polarinstitut i Tromsø er Norges helt centrale sted, når det drejer sig om forskning, miljøovervågning og kortlægning i arktiske områder. Det hører under det norske Miljøvernsdepartement. Et lignende center har vi tidligere også haft i Danmark men i dag er det desværre spredt ud på forskellige institutioner. Kontinentalsokkelprojektet På denne hjemmeside kan du få en grundig indføring i Rigsfællesskabets projekt om kontinentalsoklen i Ishavet. Følg udviklingen i den videre forskning. Frøbanken på Svalbard På norsk. Læs om Frøbanken på det norske landbrugsministeriums hjemmeside. dep/lmd/campain/svalbard-global-seed-vault.html Vejret i Igloolik - Netop nu Se hvordan vejret er netop nu i Igloolik, Nunavut, Canada. På foto side 42 i bogen rengøres og aflæses en soltimemåler i Igloolik. Fram-strædet i billeder Læs og se en flot billedrapport fra danske DMI om isen og Framstrædet. Se også kortet side 46 i bogen. AMAP På engelsk. Læs om det store projekt AMAP, hvoraf noget er beskrevet på side 46 i bogen ARKTIS - OG RESTEN AF KLODEN 1. Diskuter, hvordan turismen kan blive både en fordel og en ulempe for Arktis i fremtiden. 2. Opstil en liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering skal indgå som en naturlig del af alle turisters opførsel og væremåde, når de rejser i arktiske egne. 3. Opstil et scenarie for Arktis i år Arctic Change aktuelt stof På engelsk. Hjemmesiden fra amerikanske The NOAA Arctic Change Detection project samler og for- 14

15 midler helt aktuelle og lettilgængelige informationer fra forskningen om ting, der kan påvirke det arktiske miljø. Siden er tænkt til at skulle skabe dialog og opmærksomhed og i sidste ende til at forsyne politikere og andre beslutningstagere med kvalificeret materiale. Undervisningshæfter om Arktis FN også interesseret i Aritis Hovedside til UN/FN Forenede Nationers hjemmeside. Søg selv videre efter arktiske forhold AFSLUTNING - hvad fik du ud af dette forløb om Aktis? Tænk nu grundigt over det stof, som du har været igennem i dette forløb. Kig på bogens forside og bagside og læs bagsideteksten. Levede bogen og de øvrige aktiviteter op til det, du have regnet med? Skulle der have været andre emner og stofområder med? Kunne noget i forløbet være gjort anderledes? Hvordan betragter du Arktis nu i forhold til før forløbet? Hjælp os til at blive bedre. Møder du et link, der ikke virker, så fortæl det til os. Måske er linket forældet eller uaktuelt. Skriv blot til os og fortæl, hvilket link, det drejer sig om. Også hvis du har ideer til nye og andre gode steder på nettet. Skriv meget gerne ris og ros til forfatteren på Hvis du har forslag til nye, geografiske brændpunkter og titler i serien, må du også meget gerne skrive. 15

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout:

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1gec14e 0813 Geografi C, HFE Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou

Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011/2012 Institution Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Foto: Niels Hougaard. Klimaet

Foto: Niels Hougaard. Klimaet Foto: Niels Hougaard Klimaet Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med temaerne på Klimaet. I det følgende finder du en kort gennemgang af indholdet, forslag til forløb og en forsmag på nogle af de

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk Undervisningsportalen Geografifaget.dk Geografifaget.dk følger Fælles Mål 2009 og er den første større, digitale indgang til faget geografi i folkeskolen. Digital læring styrker forståelsen af geografi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere