Lærervejledning og elevøvelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning og elevøvelser"

Transkript

1 Lærervejledning og elevøvelser

2

3 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie Verdens brændpunkter er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på geografiske brændpunkter. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis et muligt brændpunkt endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal i så høj grad som muligt stimuleres. 3

4 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund såvel fra den nære som fjerne omverden samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fast- 4

5 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter lands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for den økonomiske globalisering redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5

6 Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Specifikt om Verdenshavet Verdenshavet natur, miljø og mennesker drejer sig om samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over. Ta` med ud på havene. Du kan opleve de fem oceaner, dykning, sejlads i havis, opdagelsesrejser, storslået natur og nogle af de mennesker, der bruger eller lever af havet. Det hele hænger sammen i et stort hav Verdenshavet. For at bevare havene er det nødvendigt at udnytte dem på en bæredygtig måde. Det er en fælles opgave for hele verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold. God fornøjelse. 6

7 6-7 Velkommen til Verdenshavet Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Verdenshavet, havene og havmiljø. a. Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord. b. Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver Verdenshavet bedst. Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet og se, om I på det tidspunkt vil vælge andre ord. Kig på kortet side 7 og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på for at få lært en række stednavne på have, fjorde, bugter, sunde, lande, byer, havne, øer og andre stednavne i forbindelse med Verdenshavet. Konkurrér i klassen om, hvem der kan udpege flest stednavne i og omkring verdens have på blind-kort (et kort uden navne). På kortet side 7 i bogen kan du kun se stednavne for verdensdelene og de største have, og en del af dem omtales i selve bogen. Prøv at lære de stednavne, der er med på kortet. Så kan du meget nemmere finde rundt på verdenskortet. Brug så dit atlas eller elektroniske kort til at finde endnu flere stednavne rundt i og omkring havene. Brug Google Earth. Find nogle af stednavnene og se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Kopiark til aktiviteter om havet På engelsk. Herfra kan du eller din lærer printe en lang række aktivitetsark, der kan bruges til arbejdet med denne bogs indhold. Oceaner og have i tal På engelsk. Introduktion til oceaner og have. Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem Land og hav Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog ) og se, hvordan verdens have er tegnet på hvert enkelt kort. Undersøg fx hvilke informationer de forskellige kort giver om havene (stednavne, havstrømme, vindsystemer, havdybder ). Eller hvilke kortprojektioner, der er brugt. Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvilke klimabælte(r) hvert enkelt ocean ligger i. Du skal bruge: Polare bælter, tempererede bælter, subtropiske bælter og tropiske bælter. Skriv en liste over de lande, der har kyst ud til et af disse oceaner. Brug et atlas. Vælg selv hvilket ocean, du helst vil undersøge nærmere. 7

8 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter - Stillehavet - Atlanterhavet - Indiske Ocean - Sydlige Ishav - Ishavet. Diskuter ligheder og forskelle ved de have, I hver især har valgt. Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert enkelt ocean. a) Vælg først, hvilke byer (lufthavne) du vil besøge. b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer. c) Undersøg, hvor meget rejsen vil koste, hvis du bestiller billetter på nettet. Brug fx for at finde ruter og priser. Brug også Google Earth til at planlægge ruten. Find ud af mere om teorien om pladetektonik. Brug som indgang kortet på side 9. Giv fx en forklaring på foto side 8 nederst til højre hvorfor her er vulkansk aktivitet. Danmarks Geologiske Undersøgelser Dansk indgang til geologien. Brug den som indgang til fx varsling af jordskælv, tsunamier og den geologiske udvikling. Kvik guide til jordskælv Se hvordan jordpladerne bevæger sig og se animationer af de seismiske bølger. Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem Sol, vind, vand, luft og jord Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Se godt på, hvad der er længde- og hvad der er breddegrader. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol? Solen, Månen og Jorden. Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Brug linket Få styr på Følg Golfstrømmens forløb fra Amerika til Ishavet. Hvilken betydning har denne havstrøm for de lande, den passerer? Kig på varme og kolde havstrømme (se kortet og brug dit atlas). Undersøg, om det er kolde eller varme havstrømme, der løber ud for henholdsvis Sahara-ørkenen og Atacama ørkenen. Prøv at give en forklaring på sammenhængen mellem ørken og havstrøm. Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme. Undersøg fotoet fra Rømø på side 10 nederst. Prøv at forklare, hvorfor netop dette sted er godt til strand-surfere. 8

9 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Undersøg tidevands-forholdene ved Rømø. Find informationer på nettet ved at søge på tidevand. Tjek også, hvordan det ser ud med tidevand andre steder i verden. Kort over klodens klimazoner Få styr på klimazonerne. Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne. Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen viser sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn. esminfo.prenhall.com/science/geoanimations/animations/01_earthsun_e2.swf Film om dag og nat På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle og Arktis ser du lige fra oven af. Se de globale havstrømme Beskrivelse af det globale klima og havstrømme. Se mere om Golfstrømmen. Tidevand På engelsk. Lettilgængelig side med forklaring på, hvordan tidevand opstår. com/subjects/ocean/tides.shtml Tidevand i Danmark Klik din ind på tidevandsforhold rundt om i Danmark. Se de store variationer der er gennem døgnet ved fx Rømøs kyst (Havneby) i forhold til fx Skagen. Prøv at forklare forskellene. Se vejrudsigten Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne side kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større by, fx København, New York eller Tokyo, og få vejrudsigten for byen frem. danish.wunderground.com/ Hydrotermfigurer fra hele verden På tysk. I bogen side 37 er der hydrotermer for steder rundt om i verden. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre byer eller vejrstationer ved kysten eller inde på kontinenterne. Prøv selv. Forsøg med vand og temperatur Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv. 9

10 12-13 Sørejser, søkøer og havfruer Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Indtegn Marco Polos rejserute til Kina på en kopi af et verdenskort. Skriv stednavne på. Hvorfor tror du, at det var så vigtigt at finde søvejen til Kina? Tag en kopi af et verdenskort og fold det, så Nord og Sydamerika ikke er med. Så kan du se, hvorfor Columbus mente, at det var en god idé at sejle over Atlanterhavet for at komme til Indien. Prøv at skrive alt det op, du spiser og drikker i løbet af en dag. Prøv så at sæt et mærke ved de ting, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark. Tænk hvis du skulle undvære alt det. Se også links til gode sider på nettet: De store opdagelsesrejser Her kan du læse mere om Columbus, Maco Polo og alle de andre berømte opdagelsesrejsende Havuhyrer Alt hvad du vil vide om alle slags uhyrer da.wikipedia.org/wiki/uhyre#mytologiske_havuhyrer_og_s.c3.b8uhyrer Den fredelige planteæder Her kan du læse lidt mere om søkoen og hvordan den lever. Du kan se en søko i virkeligheden i Randers Regnskov eller Odense Zoo Havets salte vand Kig i et Atlas og find et kort over verdens store havstrømme. Find Golfstrømmen og notér, hvor mange lande, der nyder godt af Golfstrømmens varme vand. Prøv at finde andre eksempler på fastlandsklima og kystklima end de to på s. 15 (NB: Der er en fejl i x-akserne i de to hydrotermfigurer se på månederne, der er sat forkert på). De byer, der vælges, skal ligge på ca. den samme breddegrad. Se også links til gode sider på nettet: Forsøg med saltvand Her kan du lave et par nemme forsøg med saltvand Havstrømme i Nordatlanten Læs artiklen om betydningen af Nordatlantens havstrømme Det ukendte dyb I danske farvande har vi intet dybhav. Alle farvande ligger på kontinentalsoklen (se figur side 19 i bogen). Find de dybeste steder i de danske farvande. Brug dit atlas eller nettet. Undersøg mere om dybhavet. Find fx de dybeste steder i verden. Brug et atlas eller internettet. 10

11 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Undersøg hvornår man første gang dykkede med ilt og hvem der fandt på det. Brug nettet. Find via nettet eller biblioteket flere oplysninger om ekspeditionen til Marianergraven i Måske kan du finde videooptagelser fra dybet eller oplysninger om de målinger, forskerne har udført og analyseret. Verdens mest berømte dykker Læs om en af pionererne indenfor dykning og miljøbeskyttelse da.wikipedia.org/wiki/jacques-yves_cousteau Med Galatheaekspeditionen i dybhavet Her kan du læse om undersøgelser af dybhavet og se billeder af nogle af de mærkelige dyr, man har fundet. galathea3.emu.dk/mini_galathea/projekter/dybhav.html Fakta om dybhavet på engelsk Hvis du er god til engelsk, kan du prøve kræfter med denne spændende artikel om dybhavet fra det Naturhistoriske Museum i London Havets råstoffer Tænk på en dag ved stranden og kysten. Hvilke ting kan du huske derfra, som har noget med havets råstoffer at gøre? Kig på foto side 18. Beskriv, hvad du kan se om nogle af de danske råstoffer og deres udnyttelse. Du befinder dig i år Skriv en fortælling om de råstoffer fra havet, du mener der er tilbage i år Brug din viden og fantasi. Naturstyrelsens havside Om miljøforhold på havet, dvs. vandkvalitet og vurdering af de biologiske forhold og administration af Havmiljøloven samt udnyttelse af råstoffer. Indre danske farvande Indgang til korte tekster om en række indre danske farvande. geografi_og_historie/danmarks_geografi/indre_danske_farvande Sådan gør de Se her, hvordan danske råstoffer som sand og ral indvindes fra havet. Havet/Raastoffer/Raastoffer_paa_havet/ 11

12 20-21 Olie, naturgas og Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Find ud af, hvad prisen på en liter benzin er netop i dag. Brug fx denne hjemmeside: Undersøg, hvordan prisen har ændret sig fx gennem det seneste år. Skriv en liste over nogle af de steder i verden, hvor de største olie- og gasfelter ligger. Brug kortet side 21 i bogen eller et temakort i dit atlas. Find Ishavet på et kort. Skriv navne på de lande, der har kyst ud til Ishavet. Søg på nettet for at se, hvilke lande der udvinder olie eller naturgas fra Ishavet eller fra landjorden omkring Ishavet. Skriv en liste over plusser og minusser ved at udvinde råstoffer fra Ishavet og de polare egne. Diskuter alternativer til fossile brændstoffer. Hvad med vedvarende energi, fx bølgeenergi fra havets bølger, tidevandskraftværker og vindmølleparker til havs? Og hvad med atomkraft, efter at Japan har haft et af de alvorligste atomkraftværk-uheld nogen sinde? Hvad er olie? På siden fra DMU kan du læse en tekst om olie og mere om, hvordan olie er dannet. foralle/vand/olieforurening-i-havet/hvad-er-olie/ Links om olie og gas Her finder du en række links fra EMU en, der guider dig videre til gode steder om olie og naturgas. infoguide.emu.dk/categoryprocessor.pub?catid=2140 Statoil og Snøhvit-feltet På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden. North.aspx Film fra olieudslip På engelsk. Kort film om BP s olieudslip i Mexicanske Golf. Oliefeltet Prudhoe Bay På engelsk. Hjemmeside for et olieselskab, der udvinder olie ved Prudhoe Bay i det sarte polare klima. Red Dog Mine På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine, Alaska, USA. Bølgeenergi Hjemmeside for Bølgekraftforeningen. Tidevandskraftværk Kort artikel om Indiens planer om at bygge et tidevandskraftværk. 12

13 22-23 Arbejde på havet Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Find på et kort nogle af de største danske havne. Skriv en liste med deres navne. Undersøg hvilke havne, der har en større fiskerflåde. Brug fx link Danske havne herunder. Forklar det udsagn fra Hanne Lynge Winter fra Greenpeace, som du kan læse på side 22 i bogen. Hvad mener hun, at EU skal gøre? Skriv en liste med gode ideer til, hvordan vi i fremtiden kan få et mere bæredygtigt hav Se foto side 23 nederst. Undersøg ved hjælp af nettet mere om fiskeri i verdens fattige lande. Danske havne Få her en oversigt over danske havne. Brug kortet og find den havn, du gerne vil undersøge mere om. Her er også links til mange havnes hjemmesider. Fiskeri Informationer om fiskeri fra Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri. Tal om dansk fiskeri Statistik om forskellige emner, bl.a. kvoter, antal beskæftigede og fangstmængder. fd.fvm.dk/fiskeristatistik.aspx?id=24356 Greenpeace og havet Brug informationer fra Greenpeace til at undersøge aktuelle ting omkring hav og havmiljø. www. greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/red-livet-i-havet/ Billeder om verdens fiskeri På engelsk. Her kan du se en række små film/fotos om forskellige temaer om krisen i verdens fiskeri. De er fra to af National Geographic s geografer. ngm.nationalgeographic.com/2007/04/global-fisheries-crisis/fisheries-crisis-interactive Havets og naturens kræfter Se tegningen side 24 i bogen. Forestil dig ud fra tegningen, hvordan bølger bevæger sig. Undersøg selv mere om, hvordan bølger kan både opbygge og ødelægge. Find informationer i medierne om den tsunami, der skabte en voldsom naturkatastrofe i Japan i marts Beskriv hvad følgerne for Japan og havet omkring er blevet. Se foto øverst side 25 i bogen. Viser det ødelæggelser efter en tsunami eller efter en kraftig orkan? Om tsunamier På engelsk. Lettilgængelige tekster, billeder og animationer om tsunamier og deres opståen. Tsunami rammer Japan På engelsk. Se og hør nyhedsudsendelse om naturkatastrofen ved Japan i marts

14 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter En tyfon rammer Vietnam På engelsk. Film på 5 min. viser, hvordan den centrale del af Vietnam rammes af en voldsom tyfon i Verden rundt Find de fem have, der fortælles om på side Skriv hvilke klimabælte(r) hvert enkelt hav ligger i. Brug et klimabælte-kort i dit atlas. Vælg et af havene og skriv: a) hvilke lande der har kyster ud til dette hav b) nogle af de største øer i dette hav c) nogle af de største byer, der ligger ud til dette hav d) nogle af de største floder, der udmunder i dette hav. Se på tegningen med Columbus på side 27. Prøv at forklare, hvorfor Columbus fejlagtigt sagde, at han var nået til Indien. Søg stednavnene fra side på Google Earth og se mere om, hvordan der er de forskellige steder. Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem. 28 Østersøen et indhav Find de største have i og omkring Østersøen. Se hvilke lande, der grænser op til. Brug kortet side 28 eller et atlas. Vælg nogle stednavne i og omkring Østersøen. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer. Brug Undersøg mere om krydstogtskibe i Østersøen. En lille solstrålehistorie Læs om hvordan det går bedre for torsken i Østersøen En knap så positiv historie Læs artiklen om finnernes forslag IMO FN s søfartsorganisation På engelsk. Mere end 90% af verdens fragt sker via skib. Også i Østersøen er der tæt trafik. IMO under FN (Forenede Nationer) holder øje med skibsfarten for at forebygge forurening og skibskatastrofer så 14

15 godt som muligt. Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter 29 Middelhavet Diskutér, hvordan turisme kan slide på naturen. Hvis du selv har været på ferie i et af landene omkring Middelhavet, kan du jo prøve at tænke over, om du selv har belastet naturen på din ferie. Diskutér hvad landene kan gøre for at passe på naturen, samtidig med at der stadig kommer mange turister. Prøv at gå ind på et rejsebureaus hjemmeside og find rejser til landene omkring Middelhavet, f.eks. Grækenland eller Tyrkiet. Hvad er det bureauerne reklamerer med, for at lokke turisterne til? Skriver de noget om, at man skal passe på naturen, når man er turist? Hvorfor tror du, de vælger at skrive det, de gør? Hvad ville du selv gå efter, hvis du skulle på ferie ved Middelhavet? Vælg nogle stednavne i og omkring Middelhavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer eller på den aktuelle situation i Libyen. Brug Undersøg mere om krydstogtskibe i Middelhavet. Den truede tun Læs mere om den truede tun og hvad der skal gøres for at beskytte den es Atlanterhavet før og nu Kig i et atlas og find et kort over Atlanterhavet, hvor du kan se den Midtatlantiske ryg. Hvis Atlanterhavet fortsætter med at vokse i samme tempo, hvor stort er det så om 55 millioner år? Hvad vil det betyde for resten af verdenskortet? Find et kort over Atlanterhavet og følg kysten hele vejen rundt - hvilke lande passerer du? Vælg nogle stednavne i og omkring Atlanterhavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer, de største øer eller havisen i både den nordlige og sydlige del af havet. Brug Den danske slavehandel Her kan du få lidt flere fakta om den danske slavehandel viden.jp.dk/binaries/11120.pdf Ålens lange rejse Læs mere om ålens fantastiske rejse her viden.jp.dk/galathea/forskning/forskningsprojekter/default.asp?cid=

16 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Mere om ålen Sidste nyt om ålen videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/alens-bunkebryllup-afsloret-af-dna-analyser Leksikon om Atlanterhavet Læs mere. Her kan du se mange forskellige emner om Atlanterhavet Verdens største ocean Find et godt kort over Stillehavet. Følg hele kysten rundt og se, hvilke lande du passerer på ruten. Vælg nogle stednavne i og omkring Stillehavet. Klik dig ind på Google Earth for at se, hvordan der ser ud i virkeligheden. Se fx på de største havnebyer, de største øer, lave koralatoller eller de største vulkaner i Stillehavets rand. Brug Find på kortet de øer og ø-stater, der ligger i selve havet. Mål, hvor mange kilometer der er fra fx ø-staten Kiribati til det nærmeste fastland. Planlæg en flyrejse fra Danmark til en af staterne ved eller i Stillehavet. Vælg selv. Brug fx til at finde ud af din rejserute og ikke mindst prisen for din billet. Skriv, hvilke klimazoner, du rejser igennem for at nå frem til din destination. Find og undersøg mere om nogle af de byer og andre stednavne, du kan læse om på side Brug Læs om klimaflygtninge og ø-staten Kiribati på side 33. Undersøg mere om Kiribati brug linket Kiribati. Klimaflygtninge Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om klimaf ygtninge rundt om i verden. Lettilgænglig og overskuelig tekst. Kiribati På engelsk. Hjemmeside for ø-staten, der ikke ønsker besøg af turister men rejsende. Klik rundt på hjemmesiden og find forskellige oplysninger om det store, lille land midt i Stillehavet. Seattle På engelsk. Hjemmeside for Seattle, USA. Tokyo Læs kort tekst om storbyen Tokyo, Japan. Find selv mere om millionbyen efter tsunamien og atomkraftkatastrofen i marts

17 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter FN Indgang til de forskellige programmer og organisationer i FN (Forenede Nationer). Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem Indiske Ocean Undersøg verdens vigtigste sejlruter i Indiske Ocean i dag. Brug nettet. Kig i køkkenskabet og find ud af, hvor de forskellige krydderier, der bruges i madlavningen, egentlig kommer fra. Vidste du fx, at kanel er barken fra et træ? Undersøg mere om verdens koralrev. Brug nettet. Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Maldiverne for at dykke og I skal selv planlægge rejsen i detaljer og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke-rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. I skal også tjekke de forskellige dykkerfirmaer og sammenligne deres priser og hvad man får for pengene. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen og afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur. Maldiverne På engelsk. Maldivernes officielle turistkontor. Seychellerne På engelsk. Seychellernes officielle turistkontor. Koralrev og livet på dem En flot hjemmeside med mange oplysninger om koraller, koralrev og de dyr der lever på dem. Mange interessante fotos På tur til de fem oceaner Ta på en rejse til de fem oceaner. Gennemgå først de fem punkter, der står i bogen på side 36. Løs opgaven alene eller sammen med andre i din klasse. Præsenter resultaterne for de andre i klassen. NB. Vær opmærksom på, at der har indsneget sig en fejl i nogle af figurerne. Nogle steder er angivelsen af måneder sat forkert på. Kan du finde fejlene? Månederne er på nogle af figurerne nemlig placeret forkert. 17

18 Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Undersøg hydrotermfigurer fra andre end de syv lokaliteter i bogen. Find selv nye steder rundt ved havenes kyster. Du kan søge efter dem på: Find ud af mere om de steder, du undersøger ved at søge på: Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem Vi stammer fra havet Byg en tidslinje, der viser Jordens udvikling fra dengang den blev bombarderet med meteorer og der ikke var noget liv frem til i dag, hvor der er liv overalt på Jorden. Du skal markere de vigtigste begivenheder som f.eks. det første liv, det første liv på land, de første pattedyr osv. Måske kan denne øvelse løses i et samarbejde med matematik. Prøv at finde et stramtræ for dyrelivet og følg et havpattedyrs udvikling tilbage i den geologiske tid. Det kan f.eks. være en hval. Hvilke andre dyr er hvalen beslægtet med? Kan du finde tilbage til dengang, dens forfader var et landlevende dyr? Hvad bruger dyr og planter egentlig oxygen til? Prøv at beskrive det ved hjælp af både tekst og tegninger. Udarbejd dit eget vulkanudbrud eller noget der ligner. Du skal bruge: En bakke til at bygge vulkanen på, en spandfuld sand, et krus, en dåse bagepulver, rød og gul frugtfarve og eddike. Gør sådan: Form en kegleformet vulkan af sandet og lav en fordybning i den, hvor kruset kan stilles. Kom frugtfarve og bagepulver i kruset. Udbruddet begynder, så snart du hælder eddiken i kruset. Livets udvikling Her kan du læse en masse om hvordan arterne har udviklet sig på Jorden Island På engelsk. Islands officielle turisthjemmeside. Om vulkanisme På engelsk. Omfattende hjemmeside om vulkanisme, men der er mange billeder, tegnefilm og filmklip. 18

19 40-41 Transport via havet Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Læs på side 40 om de første rejser over havet. Find på Google Earth nogle af de stednavne, der er nævnt, fx Grønland, Fiji, Tuvalu og Hawaii. Forestil dig, at du som den første skulle sejle fra fastlandet og ud til en af disse øde og ubeboede øer. Hvad ville du pakke din kuffert med? Hvilken stor havneby ligger nærmest det sted, du bor? Find den på Google Earth og undersøg, hvordan byen og havnen er opbygget. Undersøg mere om, hvilken trafik der er fra og til havnen. Har du tænkt over, at Danmark er et ø-rige? Undersøg, hvor mange forskellige danske færger, der hver dag sørger for transport mellem landsdele og øer. Brug denne hjemmeside: Undersøg også, hvilke færger der sejler mellem Danmark og udlandet. Brug også: Transport og klimaudvikling Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om klima, transport og drivhusgasser. Lettilgængelig og overskuelig tekst. Biobrændsel grønnere Climate Minds fra Experimentarium har et afsnit om biobrændsel og transport. Lettilgængelig og overskuelig tekst. Skibsfarten Maritime Danmark Dansk hjemmeside om skibsfart. Her finder du helt aktuelle oplysninger. Danmarks Rederiforening Hjemmeside for foreningen, der varetager rederierhvervets interesser. Rederiet Maersk Hjemmeside for et af verdens største rederier. Google Earth et virtuelt kortværk Du skal allerførst downloade Google Earth til din computer, hvis det ikke allerede er gjort. Det er ganske gratis. Brug dette opslagsværk til at finde vej og undersøge mere om, hvordan der ser ud på de steder, du arbejder med. Skriv et stednavn ind i søgefeltet og søg. Prøv dig frem. 19

20 42-43 Isen og havet Verdenshavet - Geografiske Brændpunkter Se på tegningen side 42. Prøv at forklare, hvorfor isen har så stor betydning for opvarmning af Jorden og dermed klimaet. Brug Google Earth til at tage en tur rundt i Ishavet. Find stednavne i dit atlas eller på linket Interaktivt kort over Arktis herunder. Undersøg vejret, landskabet, isen, bebyggelse, byer, havne, floder Diskuter perspektiverne for, at Arktis og Antarktis efterhånden har mindre og mindre is. Undersøg mere om, hvordan satellitter bruges i udforskningen af havet og havisen. Brug fx nogle af de links, der er herunder. Vi er i år Forestil dig, at du som voksen sidder og kigger på dit elektroniske apparat for at følge havisens udbredelse rundt om på kloden. Opstil et scenarie for, hvordan det i år 2050 ser ud med havisen i Verdenshavet. Diskuter det i klassen. Måske kan I opbygge det som et rollespil, hvor der fx er miljøaktivister, fiskere, skibsredere, turistfolk, politikere og oprindelige folk fra de polare egne. Find frem til en nogle mål for, hvordan fremtiden for Verdenshavet og den tilbageværende havis gerne skal se ud i år Forsøg med havis Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv. Hvorfor er havet blåt? Kort artikel om himlens og havets farver. Interaktivt kort over Arktis På engelsk. Kortet har indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. Havis omkring Grønland I kort og tekst får du her en grundig indføring i udbredelsen af havis og isbjerge i farvandene omkring Grønland. Havisen i Arktis skrumper Læs denne artikel fra fagbladet Ingeniøren. Den er fra marts 2010, så du kan søge efter nyere oplysninger på nettet. ing.dk/artikel/ havis-i-arktis-taet-paa-ny-vinterbundrekord Norsk Polarinstitut På norsk. Norsk Polarinstitut i Tromsø er Norges helt centrale sted, når det drejer sig om forskning, miljøovervågning og kortlægning i arktiske områder. Det hører under det norske Miljøvernsdeparte- 20

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning og elevøvelser Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Fattige lande en del af din verden Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Læsepædagogisk

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Mød verden livet i fattige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn Layout:

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. c - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Geografi 12/13 Basis materialer: Geotoper 3, grundbog Geotoper 3, arbejdshæfte

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Lande omkring Nordpolen

Lande omkring Nordpolen Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag LÆRERVEJLEDNING Global hverdag fattige og rige lande Lærervejledning Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til U-lande Forfattere: Peter Bejder & Kaare Øster Redaktør: Thomas Meloni Rønn

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oceanien FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Line

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere