Sammenfattende redegørelse

Transkript

1 Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der omfatter følgende punkter: 1. Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3. Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om et vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby, på grænsen mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommuner, og omfatter planerne: Lokalplan 1104 med tilhørende kommuneplantillæg nr (Skanderborg Kommune) Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg nr. 33 (Silkeborg Kommune) Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. 1. Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Lokalplan 1104 med tilhørende kommuneplantillæg nr blev igangsat ved en politisk beslutning i Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune på mødet d. 12. august Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg nr. 33 blev igangsat ved en politisk beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune på mødet d. 11. august Samtidig blev det besluttet at igangsætte en fælles rapport, der omfatter både miljøvurdering og VVM-redegørelse: Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. På den måde opdages og afklares relevante problemstillinger tidligt i planlægningsprocessen. Derfor er der allerede i planforslagene indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. I miljørapporten har der været særlig fokus på støj, skygge, samspil med eksisterende møller, visuel påvirkning af landskab samt påvirkning af dyreliv. I rapporten er det vist, at de tre vindmøller kan overholde gældende afstandskrav i forhold til naboboliger. Afstandskravet skal være opfyldt på opstillingstidspunktet. Ved at støjdæmpe den østligste mølle, overholder de ligeledes gældende lovkrav til støjpåvirkningen af naboboliger, herunder også lavfrekvent støj. Dette skal være overholdt i hele møllens levetid. Ved at installere software til skyggestop i aktuelle tidsrum, overholder vindmøllerne også den vejledende grænseværdi for skyggekast på naboboliger.

2 I miljørapporten er der vurderet på det visuelle samspil mellem de foreslåede møller og møllerne ved Lysmose. Det er vurderet, at de to møllegrupper opfattes som separate anlæg, og at den landskabelige påvirkning er acceptabel. I rapporten er der på baggrund af konkrete feltundersøgelser redegjort for påvirkningen af flagermus, fugleliv og dyreliv i det hele taget. Der er i miljørapporten foretaget særlige feltstudier af flagermus i et større område omkring de foreslåede vindmøller, hvor otte arter blev lokaliseret. Herunder Damflagermus, der er en rødlistet art, og derfor kræver særlig bevågenhed. 2. Bemærkninger fra offentligheden og supplerende undersøgelser Der er indkommet 12 unikke høringssvar i offentlighedsperioden. Ni af disse er fra borgere, mens tre er fra øvrige høringsberettigede. Forvaltningernes kommentarer til høringssvarene kan findes i høringsnotatet, der bliver behandlet sammen med den sammenfattende redegørelse. Høringssvarene bliver vedlagt i fuld længde ved politisk behandling om endelig vedtagelse. Enkelte af høringssvarene har givet anledning til at udarbejde supplerende undersøgelser til Miljørapporten, som er vedlagt i forbindelse med politisk behandling om endelig vedtagelse. De supplerende undersøgelser er beskrevet nedenfor: Supplerende visualiseringer Der er på baggrund af forslag til yderligere visualiseringspunkter udarbejdet endnu fire visualiseringer. Visualiseringerne er udarbejdet ud fra det indsendte materiale, og der tages følgende forbehold af konsulenten: Visualiseringerne er ikke sammenlignelige med visualiseringer anvendt i VVM-rapporten; det kan ikke garanteres at vindmøllerne er vist korrekt på vedhæftede visualiseringer; betragtningsafstanden i vedhæftede materiale er ikke nødvendigvis retvisende. Fotos er taget af en borger, alle inden for nærzonen sydvest for møllerne, med henblik på at vise påvirkningen af Knudsøfredningen og Alling Vest-fredningen. Samlet set illustrerer de supplerende visualiseringer to forhold: 1. Møllerne kan ses mange steder fra og på stor afstand. 2. Visualiseringer kan foretages fra mange forskellige punkter og afstande, og stadig give det samme helhedsindtryk. De supplerende visualiseringer ændrer ikke ved miljørapportens konklusioner om møllernes visuelle påvirkning af landskabet. Supplerende undersøgelse af Rød Glente Der er på baggrund af en bemærkning om en ikke-undersøgt rede for Rød Glente, udarbejdet en supplerende undersøgelse af leve- og ynglesteder for Rød Glente, hvilket er beskrevet i notatet indsat nedenfor. Rød Glente er en rødlistet art, og kræver derfor særlig bevågenhed. I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i de seneste år og findes nu i mange landsdele. Der yngler flest glentepar i det østlige Jylland. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vurderer at der er mere end 120 ynglepar i landet. Udbredelseskort og oplysninger om arten:

3 Efter vejledning af Skanderborg Kommune og i samarbejde med DOF er nærområdet gennemgået for ynglende Rød Glente af projektets konsulenter. Inden for 1 km er samtlige reder gennemgået i foråret 2014 og der er ikke fundet spor eller indikationer der viser, at Rød Glente yngler inden for 1 km zone. Denne sikkerhedszone er fastlagt efter tyske, spanske og svenske undersøgelser, der viser at de fleste kollisioner med vindmøller forekommer i ynglesæsonen, hvor der meget hyppigt skal søges føde. Afstandsundersøgelserne konkluderer, at for Rød Glente der yngler udenfor en afstand af 1-1,5 km til vindmøller ikke har nogen øget risiko. DOF har et registrerings- og ringmærkningsprogram for Rød Glente og i den sammenhæng oplyser deres artskoordinator Kim Skelmose, at de nærmeste ynglende par af Rød Glente i 2014 er nord for Låsby. Disse oplysninger er medtaget i VVM. I DOF-basen er der den 23. april 2010 registreret et yngleforsøg af Rød Glente ved Skovlund Skov ca. 2 km syd for projektområdet. DOF har ikke kunnet bekræfte (i 2014 og 2015), at der har været unger i reden og af samme grund er der ikke foretaget registrering eller ringmærkning af unger. Denne oplysning er ikke medtaget i VVM. I Danmark er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser for kollisionsrisikoen for Rød Glente. Aarhus Universitet (DCE) har i 2015 udgivet en rapport omhandlende fugleundersøgelser fra Det Nationale Testcenter ved Østerild. Rapporten er helt ny og dermed ikke citeret i VVM. Rapporten konkluderer, at møllerne ikke generer og ikke medfører tab på noget vigtigt niveau. Da Rød Glente ikke er udbredt i Nordvestjylland kan der udelukkende sammenlignes med andre rovfugle af samme størrelse. Rapporten beskriver at for arterne Blå Kærhøg, Rørhøg, Tårnfalk og Vandrefalk er deres flyvehøjde koncentreret i højden 0 meter 50 meter. For Musvåge er flyvehøjden koncentreret i højden 0 meter 100 meter. De planlagte vindmøller har en navhøjde på 91,5 meter, en rotordiameter på 117 meter og dermed en højde på 33 meter fra jorden til vingespids. Potentielt vil rovfuglene flyve indenfor den højde vindmøllernes rotor bevæger sig og kollisionsrisiko på denne parameter kan ikke udelukkes. Lodsejer på Skovsrodvej 34 oplyser i indsigelse af 4. november 2015, at Rød Glente har rede i et træ på deres grund en privat skov (omtalt som Skovlund Skov). Over telefon den 20. november 2015 kan ejer Kirsten Sander Heide bekræfte, at der i de sidste 10 år har været aktivitet ved reden og de fleste år har der været unger i reden. Ejerne er meget opmærksomme på at fuglene ikke forstyrres - specielt i yngletiden. De har ikke ønsket at ungerne skulle forstyrres og ringmærkes og træet hvor de yngler, er af sådan en beskaffenhed at ringmærkning ikke vil være forsvarlig. Afstand fra rede til vindmølleprojektet er ca. 2 km. Dermed er redens placering uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km. Da redens placering er uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km, vurderes den nye redeforekomst ikke at ændre på konklusionerne i Miljørapporten omkring Rød Glente. Flytning af adgangsvej til møllerne Der er endvidere, på baggrund af en indkommet bemærkning, taget initiativ til at flytte en del af adgangsvejen til mølleområdet nogle få meter mod nord, for at imødekomme et ønske om at skåne ejendommen Mollerupvej 28, matrikel 2e, Mollerup By, Linå, og særligt et træ langs med ejendommens nordlige afgrænsning. Vindmølleopstiller og ejer har talt sig frem til en løsning, og Silkeborg Kommune har udsendt en partshøring til de parter, der vil blive omfattet af den ændrede vejføring. Se forslag til ændret vejføring på billedet.

4 Partshøringen er afsluttet, da de involverede parter har accepteret løsningen den 23 november. Overvågningsprogram for flagermus Der er på baggrund af et høringssvar taget initiativ til et overvågningsprogram for flagermus. Vurderingen er fortsat at møllerne er placeret fornuftigt i forhold til de landskabselementer flagermusene bruger mest i området (skov, å og levende hegn). Der er dog, som anført i høringssvaret, en usikkerhed om hvorvidt møllerne ændrer dette aktivitetsmønster, da forskningen de senere år har vist at vindmøller kan have en tiltrækning på insekter og dermed også flagermus, der søger føde. Dette kan føre til flere drab af flagermus end antaget alene ud fra en kortlægning af flagermusaktiviteten i området før møllerne er etableret. På grund af denne usikkerhed, vil der blive stillet vilkår om et overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. Overvågningsprogrammet kan ses under punkt Valg af forslag Forvaltningen i Skanderborg og Silkeborg Kommune har indstillet vindmølleprojektet ved Thorsminde, der omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på 150 meter til endelig vedtagelse. Vindmøllerne vil producere energi svarende til ca husstandes årlige elforbrug om året. Når de eksisterende møllers produktion fraregnes, svarer det til en forøgelse på godt husstandes årlige elforbrug.

5 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller, omfatter stadig de tre eksisterende møller, der producerer langt mindre end de foreslåede møller. Samlet set vurderes hovedalternativet at være det bedste alternativ, når forhold omkring påvirkning af naboer, landskab, dyreliv og miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster sammenholdes. 4. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Når der gives VVM-tilladelse til et VVM-pligtigt projekt, følger der en række krav med. Heri kan kommunen regulere forhold omkring støj, skyggekast, afstand til naboer mv. Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune har vurderet, at et overvågningsprogram vl omfatte emnerne støj, skyggekast, arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed, sikkerhed for befolkningen, oliespild, vask af møller, reetablering af eksisterende forhold og endeligt flagermus. Forhold omkring støj, skyggekast, reetablering af eksisterende forhold og flagermus reguleres i VVM-tilladelsen. Forhold omkring arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed reguleres af Arbejdstilsynet efter gældende lovgivning. Forhold omkring sikkerhed for befolkningen reguleres efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008, samt af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller. Forhold omkring oliespild reguleres via en beredskabsplan. Forhold omkring vask af møller reguleres efter spildevandsbestemmelserne. Da ovenstående emner alle reguleres efter anden lovgivning eller via andre tilladelser, er der ikke vurderet behov for et særskilt overvågningsprogram. Der er udarbejdet et forslag til et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet fastlægger særligt bestemmelser omkring overvågning af flagermus. Det er henholdsvis Skanderborg Kommunes og Silkeborg Kommunes miljøtilsyn, der kontrollerer, at VVM-tilladelsen og overvågningsprogrammet overholdes og håndterer eventuelle klager. Overvågningsprogram Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune har vurderet, at et overvågningsprogram vil omfatte emnerne støj, skyggekast, arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed, sikkerhed for befolkningen, oliespild, vask af møller, reetablering af eksisterende forhold og endeligt flagermus. Forhold omkring støj, skyggekast, reetablering af eksisterende forhold og flagermus reguleres i VVM-tilladelsen. Forhold omkring arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed reguleres af Arbejdstilsynet efter gældende lovgivning.