Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale"

Transkript

1 Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale Rapport afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen København, oktober 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for arbejdet Sammensætning af en arbejdsgruppe Arbejdsgruppens arbejde Gældende lovgivning på området Problemernes karakter og omfang Problemernes karakter Problemernes omfang Hvorledes hindres ulovlig mobiltelefoni mv. for øjeblikket i danske retssale? Tekniske løsninger til sikring af retslokaler mod ulovlig brug af mobiltelefoner mv Indledning Tekniske muligheder for at imødegå ulovlig brug Rejseholdets Tekniksektions konklusion Vagtmandsordning Arbejdsgruppens overvejelser Arbejdsgruppens anbefalinger Generelt Forslag til ændret lovgivning

3 1. Indledning 1.1 Baggrunden for arbejdet Der har fra forskellige sider herunder fra lægdommere været peget på, at ulovlig brug af mobiltelefoner i og omkring retssale er et alvorligt problem, som bør behandles generelt og søges løst snarest. Justitsministeriet har herefter i efteråret 2004 anmodet Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvokaten at vurdere de problemer, der relaterer sig til ulovlig brug af mobiltelefoner under og i forbindelse med retssager. 1.2 Sammensætning af en arbejdsgruppe Repræsentanter fra Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten holdt i december 2004 et indledende møde. Det blev i den forbindelse aftalt at nedsætte en uformel arbejdsgruppe med deltagelse af personer fra domstolene, anklagemyndigheden og politiet med særlig indsigt i problemerne. Arbejdsgruppens opgave er således at beskrive karakteren af de problemer, som knytter sig til mobiltelefoni mv. i forbindelse med retssager, samt pege på mulige løsningsmodeller. Det var og er således en forudsætning, at personaleorganisationerne ved domstolene, politiet og anklagemyndigheden først inddrages på et senere tidspunkt. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Statsadvokaten for Sjælland Erik Merlung, udpeget af Statsadvokatforeningen Statsadvokat Lars Stevnsborg, udpeget af Rigsadvokaten Vicestatsadvokat Hans Fogtdal, udpeget af Rigsadvokaten Politimester Ole Scharf, Helsingør, udpeget af Politimesterforeningen Landsdommer A.F. Wehner, Østre Landsret, udpeget af landsretterne Sekretariatschef Nanna Blach, Østre Landsret, udpeget af landsretterne Dommer Sanne Bager, Københavns Byret, udpeget af Dommerforeningen Chefkonsulent Jacob Scherfig, udpeget af Domstolsstyrelsen Fuldmægtig Helle Schaumann, Domstolsstyrelsen, har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen. 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har holdt 5 møder og afslutter sit arbejde med afgivelsen af denne rapport. Rejseholdets Tekniksektion, Rigspolitichefen, har bistået med at beskrive muligt teknisk udstyr samt bidraget med et notat herom. 2. Gældende lovgivning på området Af grundlovens 65 fremgår, at retsplejen i videst muligt omfang gennemføres i offentlighed og mundtlighed. 3

4 I retsplejeloven er der fastsat nærmere bestemmelser om offentligheden i retsplejen. Herunder fremgår det af retsplejelovens 28 a, at retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov, og at retsmøder, hvori der afsiges dom, altid er offentlige. Rettens formand har efter reglerne i retsplejelovens 28 b mulighed for at begrænse adgangen til et retsmøde. Bestemmelsens ordlyd er følgende: 28 b. Rettens formand kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes. Stk. 2. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, 1) som er under 15 år, eller 2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Stk. 3. Rettens formand kan endvidere nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Bestemmelsen i retsplejelovens 28 b (tidligere 32) fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 411 af 10. juni Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen (Folketingstidende , tillæg A, sp. 2506f og 2517), at det altid er rettens formand, der har kompetencen til at træffe afgørelse om adgang til offentlige retsmøder, og at dette er i overensstemmelse med de almindelige principper i retsplejelovens 150 og 151, hvorefter retten har den formelle ledelse af retsmøder. Rettens formand kan endvidere efter retsplejelovens 151 tilrettevise og udvise personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer retshandlingerne. Bestemmelsen lyder således: 151. Rettens formand våger over, at forhandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed. Han er berettiget til i dette øjemed at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre, når de tillader sig upassende udtalelser eller utilbørlige personlige angreb. Vedbliver en part hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages ham. Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer forhandlingerne eller tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten, kan udvises af retssalen, jf. endvidere 32, stk. 1, og 32 a. Bliver i en borgerlig sag ordet frataget en part, eller bortfjernes han, kan forhandlingen fortsættes, hvis retten ikke finder en udsættelse nødvendig. Det samme gælder, når ordet fratages den sigtede i en straffesag. Bortfjernes han, forholdes efter reglerne i 748, stk. 6, og 849. Er det den offentlige anklager eller sigtedes forsvarer, som bortfjernes, eller hvem ordet fratages, gås der frem, som om vedkommende var udeblevet. Stk. 2. For fornærmelser mod retten eller nogen af de i retten mødende, uorden, hvorved forhandlingerne forstyrres, samt ulydighed mod formandens befalinger kan rettens formand (derunder også skifte- og fogedret) lade vedkommende fjerne fra retslokalet og kan endvidere ved en kendelse, der afsiges straks, pålægge straf af bøder. Stk. 3. De straffe, som pålægges i henhold til denne paragraf, medfører ingen indskrænkning i adgangen til at drage den skyldige til ansvar efter straffelovens almindelige regler, hvor disse i øvrigt er anvendelige. Stk. 4. Politiet er forpligtet til uvægerligt og øjeblikkeligt at yde retten bistand til udførelse af denne paragrafs forskrifter. 4

5 Retsplejelovens 28 b angår rettens adgang til at udelukke bestemte personer, hvis tilstedeværelse må antages at ville virke forstyrrende på forhandlingen/afgivelsen af vidneforklaring, mens retsplejelovens 151 angår bortvisning af de personer, der forstyrrer forhandlingen ved utilbørlig og upassende opførsel. Bestemmelserne tager derimod efter ordlyden ikke sigte på udelukkelse eller bortvisning af personer, hvis tilstedeværelse må antages at ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for de øvrige tilstedeværende i og uden for retslokalet, ligesom bestemmelserne heller ikke regulerer spørgsmålet om foranstaltninger, der i øvrigt er nødvendige for at imødegå problemer af sikkerhedsmæssig karakter under retsmøder, herunder kontrol af, at der ikke medtages farlige genstande i retslokalet. Dertil kommer regler om dørlukning i retsplejelovens 29 ff. og bestemmelserne i retsplejelovens 32 om forbud mod optagelse eller transmittering af billeder og lyd under retsmøder. Retsplejelovens 32 har følgende ordlyd: 32. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Stk. 2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder og lyd. Stk. 3. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens præsident eller den dommer, der varetager rettens administration, giver tilladelse dertil. Stk. 1, pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. retsplejelovens 32 b, stk. 1. Retsplejelovens 32 blev affattet ved lov nr. 362 af 2. juni Lovens hovedformål var at forbedre massemediernes muligheder for at bringe korrekt og dækkende omtale af retssager. De sikkerhedsmæssige aspekter er ikke behandlet nærmere i Betænkning vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, nr. 1330, udarbejdet af Justitsministeriets udvalg vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, der lå til grund for lovens vedtagelse. Det fremgår dog af forarbejderne, at retten generelt også bør være opmærksom på princippet i retsplejelovens 182, hvorefter vidner som udgangspunkt ikke må høre forklaringer, som afgives af parter, andre vidner eller syns- og skønsmænd. For så vidt angår lydoptagelser fandtes der ikke at være behov for at udvide forbudet mod lydoptagelse under retsmøder til at gælde i retsbygningen i øvrigt. Retsplejerådet foreslog i 2003 et forbud mod at fotografere sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag. Forslaget var navnlig begrundet i, at der i praksis havde vist sig et behov for beskyttelse af disse personer, som pålægges at møde i retten. 32, stk. 4 blev herefter ændret ved lov nr. 215 af 31. marts

6 Spørgsmål vedrørende sikkerheden under retsmøder er ikke reguleret i retsplejeloven, og det må antages, at sådanne spørgsmål henhører under politiets kompetence, medmindre retsplejemæssige hensyn gør sig gældende, eller der er tale om tiltaltes rettigheder under sagen, jf. U /2 Ø og /1 V. Det er politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred, ro og orden og påse overholdelsen af love og vedtægter samt foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og efterforskning af samme, jf. lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven). Politilovens 4 har herunder følgende ordlyd: 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Stk. 2. I det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1, kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at etablering af adgangskontrol til et område indebærer, at politiet kan betinge en persons adgang til området af, at politiet visiterer den pågældende, undersøger genstande i den pågældendes besiddelse, og betinger personens adgang til området af aflevering af farlige genstande, der er i den pågældendes besiddelse. Politiets afgørelse kan efter de almindelige forvaltningsmæssige regler om administrativ rekurs påklages til Justitsministeriet. Det fremgår af forarbejderne til loven, at den for så vidt angår politiets arbejde uden for strafferetsplejen - i det væsentligste tilsigter at videreføre og præcisere gældende ret på de områder, hvor retsplejelovens 108 tidligere dannede grundlag for indgreb over for borgerne, og at det ikke med loven er hensigten at begrænse eller udvide de eksisterende indgrebsmuligheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det er almindeligt antaget, herunder i retspraksis, at politiet i medfør af den dagældende 108, stk. 1, i retsplejeloven, kunne foretage en række indgreb over for borgerne med henblik på at opretholde sikkerhed, fred og orden. Politiet har således med hjemmel i retsplejelovens 108 udført adgangskontrol i forbindelse med foretagelsen af retssager, ligesom politiet har gennemført endog særdeles omfattende forebyggende foranstaltninger ved visse særlige arrangementer. Disse foranstaltninger, der blandt andet har omfattet adgangskontrol og visitation, er truffet uden et konkret mistankegrundlag over for de personer, de vedrørte. Det fremgår af forarbejderne til politilovens 4, at den omfatter tilfælde, hvor der ikke foreligger en konkret og nærliggende fare, men hvor omstændighederne ved situationen i øvrigt tilsiger, at der er behov for en politimæssig indsats i form af forebyggende foranstaltninger med henblik på at regulere borgernes adfærd. Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at etablering af adgangskontrol til et område indebærer, at politiet kan afvise personer fra området eller betinge en persons adgang til området af, at politiet visiterer den pågældende, undersøger tøj eller genstande i den pågældendes besiddelse, herunder køretøjer og lignende med henblik på at vurdere, om det er forsvarligt at give personen adgang til området. Er en person i besiddelse af farlige genstande, som den pågældende ikke vil aflevere, vil politiet kunne afvise vedkommende fra arrangementet. Etablering 6

7 af adgangskontrol vil bl.a. kunne ske i forbindelse med arrangementer, der indebærer sikkerhedsrisici for enkeltpersoner, f.eks. besøg af statsoverhoveder. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at adgangskontrol kun kan iværksættes i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare for ordensforstyrrelser eller sikkerheden. Bestemmelsen suppleres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der skal være et rimeligt forhold mellem det konkrete indgreb og den fare, der søges forebygget ved indgrebet. Det er udtrykkeligt anført i forarbejderne, at det beror på en konkret vurdering, hvad der i den givne situation er nødvendigt for at forebygge fare, og at der må tillægges politiet en vis margin i forbindelse med denne vurdering. Der er afsagt en højesteretskendelse vedrørende spørgsmålet om sikkerhed i retterne: Ufr HKK - Højesteretskendelse af 17. maj 2005 Politiet anlagde i forbindelse med en nævningesag vedrørende meget omfattende organiseret indsmugling af narkotika et højt sikkerhedsniveau, da der blev fremsat alvorlige trusler mod en af de tiltaltes liv. Politiet betingede adgangen til domsforhandlingen af, at der ikke var medtaget genstande, herunder telefoner, computere og kameraer, såfremt politiet ikke uden videre kunne udelukke, at de pågældende genstande ville kunne anvendes som eller indeholde skydevåben. Under et retsmøde den 29. oktober 2004 rejste en journalist over for landsretten spørgsmål om lovligheden af, at politiet af sikkerhedsmæssige grunde havde afskåret journalister fra at medbringe bærbare computere. Landsretten førte i den anledning til retsbogen, at retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det af politiet udøvede skøn herom. Landsrettens beslutning blev påkæret af journalisten med påstand om, at forbuddet mod at medbringe en bærbar computer i retssalen var i strid med princippet om offentlighed i retsplejen. Højesteret udtalte: Spørgsmål om politiforanstaltninger, herunder bevogtning og adgangskontrol i forbindelse med afviklingen af en retssag, afgøres i medfør af politilovens 4 af politiet med rekurs til Justitsministeriet og efterfølgende domstolskontrol, men dog således at det tilkommer den ret, som behandler retssagen, at træffe afgørelse om politiforanstaltningernes overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hensyn. Politiets beslutning om at afskære en journalist fra at medtage sin bærbare computer til overværelse af og rapportering fra domsforhandlingen er en beslutning af betydning for pressens arbejdsvilkår og retsplejelovgivningens krav om offentlig rettergang. Der er ikke grundlag for at antage, at landsretten med sin beslutning har foretaget en videregående prøvelse end, hvad der efter det anførte påhvilede landsretten. Anklagemyndighedens påstand om ophævelse af landsrettens beslutning tages derfor ikke til følge. Det er ubestridt, at journalist NN har fornøden konkret, individuel interesse i en efterprøvelse af landsrettens afgørelse. Spørgsmålet om en journalists medtagelse af en bærbar computer i retssalen er endvidere et spørgsmål, hvis aktualitet rækker ud over den konkrete sags afslutning. Der er herefter ikke grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Det foretagne indgreb i pressens arbejdsvilkår må efter det oplyste om dødstrusler mod en af de tiltalte og sagen i øvrigt samt politiets praktiske muligheder på stedet anses for sagligt velbegrundet. Indgrebet indebar en beskeden praktisk besværliggørelse af arbejdet som journalist, men medførte ingen tilsidesættelse af væsentlige retsplejemæssige hensyn, herunder kravene til offentlig rettergang. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at der ikke ud fra retsplejemæssige hensyn var grundlag for at tilsidesætte politiets beslutning. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse. 7

8 3. Problemernes karakter og omfang 3.1 Problemernes karakter Mobiltelefoner og andet teknisk udstyr, som kan optage og transmittere lyd, billeder og tekst, kan anvendes med flere ulovlige formål i og omkring retssale. Som eksempler kan nævnes direkte transmission af forklaringer fra en domsforhandling til personer, som befinder sig uden for retssalen med henblik på at påvirke efterfølgende vidners forklaringer eller fotografering af vidner, hvis identitet ønskes hemmeligholdt. Landsdommer A.F. Wehner har i et notat beskrevet, hvorledes han som retsformand i Østre Landsrets 1. afdeling oplever problemerne. Af notatet fremgår blandt andet, at det formentligt kun i et forsvindende antal civile sager vil være profitabelt for parterne at benytte mobiltelefoni på ulovlig vis. Af notatet fremgår videre: For så vidt angår straffesager er forholdet ganske anderledes. Man bør nok sondre mellem ankesager (med domsmænd) og nævningesager, hvor landsretterne er 1. instans. I de ankede domsmandssager kendes forklaringer og persongalleri på forhånd. Alt har været præsenteret i byretten. Man kunne på denne baggrund hævde, at transmission, fotooptagelse af vidner (men ikke retten) etc. (bortset fra, at det efter retsplejelovens 32 er forbudt) for så vidt er ganske harmløst. Synspunktet er uholdbart. I (muligt ikke mange af) domsmandssagerne kan der inden for retsplejelovens rammer være taget forskellige hensyn til f.eks. vidners identitet, etc. Det siger sig selv, at det i visse sager (vel navnlig inden for den organiserede kriminalitet) vil være til det yderste uheldigt, om f.eks. et vidne kan tone frem på en hvilken som helst videoskærm, hvor vidnet absolut ikke burde kunne ses, at vidners forklaring under domsforhandlingen transmitteres f.eks. til en person, der er gemt i gademylderet med den ene opgave, at overbevise det næste vidne om, hvad der skal forklares efterfølgende på passende kontant (fysisk) måde takke det observerede vidne, hvis forklaring alt i alt var belastende for tiltalte, for indsatsen. I nævningesager, der behandles som 1. instans sager i landsretterne, forekommer mobiltelefonproblemet ganske nærværende. Selvsagt ikke i alle sager, men i sager med grænseoverskridende kriminalitet, navnlig narkotikasager, hvor det er åbenbart, at internationale kræfter er i spil, de såkaldte rockersager, hvor det vist er hinsides enhver rimeligt begrundet tvivl, at der fra brødrenes side (påstanden kan formentlig bekræftes af politiet) gøres ikke mindre end alt for at få en broder ud af fedtefadet, eller omvendt gøre alt for at en broder i bad standing kommer så galt af sted som muligt, nemlig at forhindre den vidneførsel, der er nødvendig for at man kan fastslå, at broderen i bad standing ikke døde en naturlig død, være sig færdselsuheld eller andet. Vi har i vort retssystem endnu terroristsager til gode. Jeg er ikke i tvivl om, at vi en dag står med en sådan. Der vil formentlig fra den/de tiltaltes bagland intet middel blive skyet for at ødelægge beviserne, navnlig på den måde, at alt, hvad der overhovedet måtte foregå under en domsforhandling ikke blot vil blive båndet, men transmitteret, eller sagt på anden måde: Alt, hvad der er sket, hvilke personer, der har været anklager, dommere, vidner, nævninger etc. vil blive søgt identificeret med henblik på senere afregning om muligt. I nogle ganske alvorlige straffesager, omfattende narkotikakriminalitet, drab, visse tilfælde af brandstiftelse, vel alt i alt de sager, der under et kan betegnes som misgjerninger, det oprindelige kriterium for nævningekompetencen, afholdes der i medfør af retsplejelovens 747 retsmøder, of- 8

9 test for lukkede døre, enten med henblik på at opnå en slags endelig forklaring fra en tiltalt (af hensyn til tiltalespørgsmålet) eller forklaringer fra vidner, som man må befrygte af den ene eller anden grund ikke kan føres under domsforhandlingen for et nævningeting. Afholdes et sådant retsmøde for åbne døre, kan det for byretsdommeren være ganske svært at overskue, hvilke af tilhørerne, der blot er til stede af interesse, f.eks. juridiske studerende, og hvilke, der har en ganske anden interesse, enten for det første umiddelbart at skaffe sig viden om, hvad der er forklaret, eller skaffe sig mulighed for at transmittere de afgivne forklaringer til eventuelle vidner med besked om, hvad der i givet fald skal forklares under domsforhandling, muligt skal vejledningen have en vis kompulsiv tvang. Afholdes et sådant retsmøde for lukkede døre, - hvorved må erindres, at ethvert retsmøde som udgangspunkt begynder for åbne døre er det ganske enkelt for den, som måtte have interesse deri at glemme en af de moderne mobiltelefoner, der kan aktiveres udefra og transmittere alt, hvad der måtte være passeret. Man kan så tænke sig, at der på rette sted er aktiveret en båndoptager. Resten overlader jeg til fantasien, der som bekendt altid overgås af virkelighedens verden.. Til brug for en yderligere beskrivelse af karakteren og omfanget af ulovlig brug af mobiltelefoner i forbindelse med retssager, har arbejdsgruppen indhentet bidrag om konkrete erfaringer herpå fra landsretterne og de præsidentledede byretter. Landsretterne og de præsidentledede byretter har i den forbindelse besvaret følgende spørgsmål: 1. Har retten inden for det seneste år haft konkrete erfaringer med ulovlig brug af mobiltelefoner i forbindelse med retssager? 2. I bekræftende fald beder vi om, at I nærmere beskriver omfanget og karakteren heraf (har der været tale om transmission eller optagelse af forklaringer, fotografering eller andet?). 3. Vi vil desuden bede jer beskrive eventuelle tiltag, som retten har iværksat på baggrund af ovenstående. 4. Hvis retten har haft erfaringer med ulovlig brug af andet elektronisk udstyr end mobiltelefoner, f.eks. optagelse af forklaringer via MP-3-afspillere, vil vi bede jer beskrive disse erfaringer. Besvarelserne sammenholdt med gruppens erfaringer viser, at problemerne aktuelt vedrører ulovlig optagelse af lyd, typisk af forklaringer som afgives under en domsforhandling, og/eller ulovlig billedoptagelse i retssale. Et af de eksempler, som retterne har refereret, vedrørte en tilhører (mor til den tiltalte), som havde sin mobiltelefon med kamera tændt under en domsforhandling og derved optog både lyd og billeder fra den pågældende domsforhandling. Dommeren fik efterfølgende tilhøreren til at slette optagelsen, men under hensyn til at det ikke var tilkendegivet ved skiltning, at tændte mobiltelefoner ikke måtte medtages i retslokalet, blev der ikke foretaget politianmeldelse. I et andet tilfælde blev en retssekretær opmærksom på, at en tilhører via mobiltelefon ringede til et vidne, som i rettens forhal ventede på at afgive forklaring. De ventende vidner blev herefter anbragt i et særskilt lokale under overvågning af en politibetjent. Endvidere er der refereret en episode, hvor nogle tilhørere, som sad med tændte mobiltelefoner i retssalen, blev bortvist. Tilhørerne havde tilknytning til de tiltalte. Endelig har en af de adspurgte retter beskrevet, hvorledes et anonymt vidne i forbindelse med en større nævningesag blev forsøgt fotograferet uden for retssalen ved hjælp af en mobiltelefon. Ulovlige optagelser af billeder og lyd i retssale kan i visse tilfælde tillige blive transmitteret til andre personer, som befinder sig uden for retssalen, eller eksempelvis til egen computer til sene- 9

10 re brug. Mobiltelefoner kan f.eks. også anvendes til at sende beskeder (herunder tekstbeskeder (sms-beskeder)) til personer uden for retslokalet om, hvad der bliver forklaret under en domsforhandling. Såvel i som uden for rettens bygninger kan mobiltelefoner eller andet teknisk udstyr anvendes til at fotografere sigtede, tiltalte eller vidner, herunder anonyme vidner, i strid med retsplejelovens 32, stk Landsretternes og de præsidentledede embeders besvarelser viser, at der ikke er kendte tilfælde, hvor der har været anvendt andet elektronisk udstyr end mobiltelefoner, men ét embede har dog gjort opmærksom på, at mange håndholdte computere (pocket pc, palm pilot, pda) kan bruges som lydoptagere og eventuelt trådløse sendere. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der herudover eksisterer andet sendeudstyr, f.eks. minisendere, som kan have en størrelse svarende til en knap. Repræsentanter fra anklagemyndigheden har beskrevet problemet med anvendelse af mobiltelefoner mv. i forbindelse med retsmøder således: Anklagerne i straffesager i såvel by - som landsretterne har igennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med at få gennemført straffesager i den fornødne ro og orden og uden risiko for, at vidner og andre involverede under sagens gang udsættes for trusler og forsøg på påvirkning fra de tiltaltes og disses venners og pårørendes side. I flere og flere sager møder der til retsmøderne som tilhørere et større antal af den tiltaltes venner og pårørende, som alene i kraft af deres antal virker som en uheldig pression overfor vidner og medtiltalte. I en større drabssag i Østre Landsret blev vidner og tilhørere fotograferet med mobiltelefoner i ventelokalerne på trods af forbud. Under retsmøderne er der megen uro, fordi tilhørerne indbyrdes taler sammen, og der foregår en livlig trafik af tilhørere mellem retslokalet og ventelokalet, hvorfra der tales i mobiltelefon med personer uden for retsbygningen f.eks. med vidner, der endnu ikke har været afhørt. Flere anklagere har konstateret, at der er sket direkte transmission af retshandlingerne fra retslokalet via mobiltelefon til ventelokalet. Kun i et fåtal af retterne er det muligt at sikre, at vidner herunder ofrene for forbrydelser ikke må vente i samme lokaler som de ovennævnte tilhørere, og det er i stigende grad nødvendigt at lade såvel rets- som ventelokalet overvåge af politifolk for at skabe tryghed for vidnerne og for at sikre et minimum af ro og orden. Anklagerne føler det i stigende grad som en belastning, at de - udover at skulle udfylde funktionen som anklagemyndighedens repræsentant - også må optræde som hjælpere for retten ved kalde vidner og andre ind i retslokalet, når tiden er til det, samt ved at skulle bistå retten med at overvåge tilhørerpladserne for at sikre, at der ikke foregår kommunikation med personer udenfor retten. Den manglende tilstedeværelse af en retsbetjent medfører tillige, at det først på et sent tidspunkt konstateres, om et vidne er mødt eller udeblevet, og det medfører ofte forsinkelse af retsmøderne, at anklagemyndighedens repræsentant selv må søge at kontakte et vidne for at få konstateret årsagen til, at et vidne ikke er mødt, og søge at få foranlediget, at den pågældende møder eller anholdes. Over for vidnerne medfører den manglende tilstedeværelse af en retsbetjent, at det ikke er muligt at meddele de ventende vidner, at en retshandling eventuelt er blevet forsinket, og at oplyse om et 10

11 forventet tidspunkt for, hvornår en afhøring vil kunne gennemføres. Dette medfører en utålelig situation for vidnerne. 3.2 Problemernes omfang Det fremgår af besvarelserne fra de adspurgte embeder, at de tilfælde, hvor ulovlig brug af mobiltelefoner opdages, er relativt få. Retterne har imidlertid generelt påpeget, at dette ikke er ensbetydende med, at der ikke er sket uretmæssig brug i et større antal tilfælde, eftersom der i flere tilfælde har været mistanke om ulovlig brug af mobiltelefoner. Dette er i overensstemmelse med arbejdsgruppens medlemmers erfaringer. Så længe retssalene ikke har teknisk udstyr, som kan registrere f.eks. mobiltelefoner, vil det ofte bero på tilfældigheder, om en ulovlig brug bliver opdaget. Der skal herved også tages hensyn til, at retsformanden er optaget af retsledelse, hvorfor det som oftest vil være andre, f.eks. domsmænd eller nævninger, som opdager en mulig ulovlig brug. Samtidig har nogle retter peget på, at med de mere og mere avancerede mobiltelefoner samt andet teknisk avanceret udstyr, vil en ulovlig brug kun blive opdaget, hvis udstyret bruges åbenlyst. 4. Hvorledes hindres ulovlig mobiltelefoni mv. for øjeblikket i danske retssale? Det fremgår af svarene fra de præsidentledede byretter, at der typisk ved alle retssale er opsat skilte, der markerer, at det ikke er tilladt at anvende mobiltelefoner i retssalen. Ved visse embeder gælder forbudet i hele retsbygningen. Endvidere fremgår det af Præsidenten for Vestre Landsrets besvarelse, at retsformanden i vist nok kun en enkelt sag har bestemt, at der ikke måtte medbringes mobiltelefoner, og at telefonerne kunne opbevares i rettens information/reception. Ovennævnte kan suppleres med, at der i visse typisk rockerrelaterede straffesager har været et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner, således at tilhørere er blevet visiteret af politiet, inden de fik adgang til retssalen. Visitation er bl.a. sket ved brug af metaldetektorer. Enkelte embeder bl.a. en af Østre Landsrets afdelinger har endvidere på forsøgsbasis opstillet teknisk udstyr, som registrerer, hvis en mobiltelefon er tændt. Vedkommende retsformand i Østre Landsret har oplyst følgende om erfaringerne med mobilfinderen: Erfaringerne med mobilfinderen har indtil nu været blandede. For det første har mobilfinderen ofte givet lyd fra sig under retsmøder, hvor der vitterligt ikke fandtes en tændt mobiltelefon i retssalen. Dernæst har den også fanget mobiltelefoni uden for retssalen. Således har vi selv konstateret, at brug af mobiltelefon ved kontoret over for indgangen til retssalen er blevet fanget. Endelig har jeg selv konstateret, at min egen mobiltelefon en såkaldt 3G-telefon kan benyttes i tilhørerområdet, uden at mobilfinderen registrerer det. Der er mistanke om, at benyttelse af politiets radioer andre steder i huset, f.eks. ved cellerne i kælderen, bliver fanget af mobilfinderen, fordi de benytter sig af en større effekt. Alt dette førte til, at mobilfinderen blev justeret i september 2005, og at der blev installeret en afbryder til mobilfinderen ved retsformandens plads. Under en konkret nævningesag har mobilfinderen 11

12 været slået fra, da alle bliver visiteret ved indgangen og frataget deres mobiltelefoner. Afdelingen har derfor ikke nogen erfaring med mobilfinderens pålidelighed efter justeringen af dens følsomhed. Landsdommer A.F. Wehner har tillige i ovennævnte notat beskrevet, hvorledes han som retsformand i Østre Landsrets 1. afdeling søger at imødegå problemerne: Jeg vil herefter vende mig til de tiltag, der i 1. afdeling er foretaget for at imødegå de med mobiltelefoni skabte problemer, idet jeg alene vil beskæftige mig med afviklingen af straffesager være sig nævningesager eller domsmandssager af særlig beskaffenhed, idet problemet efter min opfattelse reelt er det samme i begge sagstyper. Uanset sagen er en domsmandssag eller nævningesag er alt efter omstændighederne mit budskab til tilhørere og andre: Det er forbudt her i retten at optage lyd eller transmittere billeder og lyd. Der må ikke foretages fotooptagelser i rettens bygninger, medmindre rettens præsident har givet tilladelse hertil. Mig bekendt foreligger en sådan tilladelse ikke. Overtrædelse af disse regler medfører øjeblikkelig bortvisning, en ganske følelig bødestraf samt mulig konfiskation af det anvendte udstyr. Hjemlen til denne tilkendegivelse finder jeg i retsplejelovens 32, hvor forbudet er lovens meget klare regel. Overtrædes reglen, har jeg hidtil (og indtil videre uanfægtet) anvendt mine beføjelser til at udøve rettergangspoliti i medfør af retsplejelovens 151, navnlig stk. 2. I et enkelt tilfælde skete der fotografering af en af rettens enhedsfunktionærer det skete i aulaen foran 1. afdelings retssal på en sådan måde, at jeg fandt, at det skete lå uden for min kompetence som retsformand efter retsplejelovens 151, stk. 2, at idømme bøde. Jeg anmodede den mødte anklager om at udøve den vedkommende efter retsplejeloven tillagte politimyndighed. Jeg har siden erfaret, at det passerede blev forfulgt af anklagemyndigheden med tiltalerejsning ved byretten, domfældelse og med en passende stor bødestraf til følge samt konfiskation af det anvendte kamera, der vist var ganske værdifuldt.. 5. Tekniske løsninger til sikring af retslokaler mod ulovlig brug af mobiltelefoner mv. 5.1 Indledning Det er efter arbejdsgruppens opfattelse afgørende, at det tekniske udstyr, som installeres i retssale, kan forhindre aktiv brug af mobiltelefoner, men ligeså vigtigt, at udstyret kan forhindre brug af mobiltelefoner, hvor GSM-delen er slået fra, således at kun kamera, lydoptager og lydafspiller er aktiveret. Det er endvidere vigtigt, at tilsvarende funktioner vedrørende andet teknisk udstyr kan forhindres, således at ulovlig lyd- eller billedoptagelse i retssale helt forhindres. Rejseholdets Tekniksektion har indhentet oplysninger om teknisk udstyr til detektion af disse funktioner, ligesom Tekniksektionen har testet en såkaldt mobilfinder, jf. nærmere nedenfor under punkt 5.2. Tekniksektionen har endvidere bidraget med oplysninger til belysning af de forskellige typer af udstyrs kapacitet, ligesom sektionen er fremkommet med en anbefaling af en teknisk løsningsmodel. 12

13 Under punkt 5.2 gennemgås mulighederne for at registrere ulovlig lyd- og billedoptagelse, især med fokus på ulovlig brug af mobiltelefoner. Punkt 5.3 indeholder Tekniksektionens anbefaling af løsningsmodel. 5.2 Tekniske muligheder for at imødegå ulovlig brug Mobilfindere En mobilfinder er en elektronisk indretning, som kan registrere GSM-signaler fra mobiltelefoner inden for en nærmere angiven radius. Den registrerer, hvornår en mobiltelefon i et område er aktiv, og udsender signal i form af en alarmtone, eventuelt kombineret med en talt information eller en lysindikation. Følsomheden (rækkevidden) i detektoren kan ændres. Rejseholdets Tekniksektion har i forbindelse med en foreløbig test af en såkaldt Cellular Phone Detector konkluderet, at detektoren reagerer, når en mobiltelefon tændes, en mobiltelefon modtager et opkald, når der sendes en sms-besked, når der modtages en sms-besked når der sendes og modtages billedbeskeder, og når telefonen slukkes (her er rækkevidden ifølge den foreløbige test noget mindre). Disse registreringer svarer til de behov, som foreligger med hensyn til aktive mobiltelefoner, dvs. mobiltelefoner, hvis telefondel er aktiv. Afhængigt af detektorens anbringelse kan det risikeres, at den tillige reagerer på tændte mobiltelefoner uden for retslokalet. Mobilfinderen kan ikke registrere tændte mobiltelefoner, hvis GSM-del er slået fra, således at kun kamera, lydoptager og -afspiller samt kalender er aktiveret. Mobilfinderne kan desuden ikke erkende de såkaldte 3G-telefoner samt traditionelle FM-sendere. GSM-jamming Ved GSM-jamming udsendes der via en mindre radiosender ( jammer ) støj på de radiofrekvenser, der bruges til mobiltelefoni, således at normal mobilkommunikation umuliggøres inden for et ikke nærmere afgrænset område. Der kan således ikke ringes til og fra mobiltelefonen, når jammeren er tændt. Jammerens støj udsendes ved lydbølger, som forstyrrer andre apparater, hvilket ikke er lovligt. Domstolsstyrelsen har spurgt IT- og Telestyrelsen, om der er mulighed for at give tilladelse til at anvende jammere i retssale. IT- og Telestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende: Som radioudstyr er jammere omfattet af radio- og teleterminaldirektivet og dermed af den danske lov om radio- og teleterminaludstyr og elektroniske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002 (R&TTE-loven). Det følger af disse regler, at radioudstyr kun må markedsføres her i landet, hvis det overholder de væsentlige krav i 5 i R&TTE-loven. Det vil blandt andet sige, jf. 5, stk. 4, at det skal være konstrueret således, at det effektivt udnytter det frekvensbånd, der er allokeret til den pågældende form for radiokommunikation, således at uacceptable forstyrrelser undgås. At udstyret overholder de væ- 13

14 sentlige krav skal være sandsynliggjort gennem en foretaget overensstemmelseserklæring og ved en derefter udfærdiget overensstemmelseserklæring. Endelig skal radioudstyr der markedsføres her i landet være påført CE-mærkning og eventuelt advarselsmærke og mærke med identifikationsnummeret på det involverede bemyndigede organ. Derudover indeholder såvel direktiv som R&TTE-loven den forudsætning for den lovlige brug af radioudstyr, at det skal overholde de væsentlige krav og bære relevant mærkning. Problemet med jammere i forhold i forhold til R&TTE-lovgivningen er, at de ikke overholder de væsentlige krav om ikke at forstyrre andre apparater, og at der derfor ikke kan udstedes overensstemmelseserklæring vedrørende disse sendere, ligesom de ikke kan CE-mærkes. Formålet med jammerne er netop, at de skal forstyrre lovlig mobilkommunikation, og at det sker ved at jammeren anvender frekvenser, der i den danske frekvensplan er afsat til mobilkommunikation. Som også anført af Domstolsstyrelsen, er der imidlertid i R&TTE-lovens 2, stk. 2, en hjemmel for IT- og Telestyrelsen til at fastsætte regler om, at loven eller dele af den ikke skal være gældende for visse kategorier af radio- og teleterminaludstyr. Denne hjemmel, der blandt andet muliggør udtagelse fra R&TTE-lovgivningen af udstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed eller med statens aktiviteter på den strafferetlige område, er endnu ikke udnyttet af IT- og Telestyrelsen. Det er IT- og Telestryrelsens umiddelbare vurdering, at bestemmelsen vil kunne anvendes til at undtage jammere fra reglerne i loven, såfremt der bliver knyttet særlige krav og begrænsninger til denne undtagelse, herunder at det kun sker i relation til det strafferetlige område. I den forbindelse bemærker IT- og Telestyrelsen, at EU-Kommisionen betrager jammere som værende omfattet af R&TTE-direktivet, og at EU-Kommissionen har tilkendegivet overfor medlemsstaterne, at man ønsker denne type udstyr væk fra det europæiske marked. Dertil kommer, at anvendelse af frekvenserne forudsætter, at brugeren har en tilladelse til frekvensanvendelse udstedt af IT- og Telestyrelsen, jf. 4, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 (frekvensloven). IT- og Telestyrelsen har allerede udstedt frekvenstilladelser til et antal mobiloperatører vedrørende alle de pågældende frekvenser. Brug af jammere vil således forudsætte dialog med og accept fra disse operatører. Som det fremgår af ovenstående, ser IT- og Telestyrelsen en række problemstillinger, der skal løses, forinden jammere (eventuelt) kan tages i brug i danske retssale i forbindelse med strafferetlige sager. Ifølge Rejseholdets Tekniksektion vil jamming normalt være både prisbilligt og effektivt. Antallet af berørte mobiltelefoner er imidlertid uforudsigeligt, og al mobiltelefontrafik i en vis radius omkring jammerudstyret berøres. Det bemærkes i den forbindelse, at jamming i f.eks. en af Østre Landsrets retssale vil kunne betyde, at mobiltelefoner i dele af Bredgade ikke vil kunne anvendes, herunder således at opkald til 112 umuliggøres. Jamming er desuden virkningsløst over for brugen af andre kommunikationsmidler end mobiltelefoner, f.eks. kameraer og diktafoner, ligesom brug af mobiltelefoners kamera og optagefunktion ikke hindres. Endvidere er GSM-jamming virkningsløst overfor 3G-telefoner. GSM-hindrende vægbeklædning/tapet Mobiltelefoni kan hindres ved elektronisk tapet. Metoden består i, at der opsættes et tapet - med meget tynde metaltråde i et forudbestemt mønster - i det lokale, som ønskes beskyttet. Metaltrådene forhindrer radiobølger på bestemte frekvenser i at trænge igennem nettet. 14

15 Ifølge oplysning til Rejseholdets Tekniksektion fra en udbyder af denne teknik vil også andre varianter af vægbeklædning, eksempelvis almindelig stanniol, kunne hindre eller begrænse indog udstråling af radiobølger. Elektronisk tapet forhindrer kun radiobølger i at trænge igennem dette. Brugen af tændte mobiltelefoners kamera og optagefunktion eller andet teknisk udstyrs tilsvarende funktioner hindres således ikke. Elektronisk udskillelse Arbejdsgruppen er ved gennemlæsning af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. varetægtsarrestanters ulovlige kommunikation 1 (januar 2005) blevet opmærksom på såkaldt elektronisk udskillelse til hindring af ulovlig mobiltelefoni. Det fremgår af rapporten, at denne metode består i, at teleselskabernes basestationer anbringes omkring den bygning, hvorfra og hvortil man ønsker at hindre mobiltelefoni. Basestationerne kodes herefter således, at der kun kan sendes og modtages fra bestemte telefonnumre i bygningen. Rejseholdets Tekniksektion har peget på, at løsningen vedrører et filtreringssystem, som opererer ud fra en negativliste. Det betyder, at retten i givet fald skulle levere telefonnumre på bestemte telefoner, som man ikke måtte ønske i drift omkring en nærmere angiven retsbygning. Det bemærkes, at retten ikke vil have mulighed for at pege på de telefonnumre, som ønskes udeladt. Hertil kommer, at softwaren til denne teknik ikke er udviklet. Denne form for udskillelse vil herudover ikke have nogen indflydelse på andre kommunikationsmidler, eksempelvis walkie-talkies, båndoptagere og kameraer, samt brug af mobiltelefoners kamera og optagefunktion. Rohde & Schwarz-udstyr til detektering af GSM-telefoner Ifølge oplysning fra Rejseholdets Tekniksektionen, fremstiller firmaet Rohde & Schwarz teknisk udstyr, som bl.a. anvendes i forbindelse med fastsættelse af målestandarder og testopstillinger ved kontrol af anden elektronik. Firmaet tilbyder en speciel modtager (EB200), som blandt andet er beregnet for detektering af GSM-telefoner. Betjening af udstyret kræver særlig uddannelse, og modtageren har kun en begrænset rækkevidde. Firmaet fremstiller tillige en såkaldt spectrumanalyzer, som har et lidt bredere anvendelsesområde. Instrumentet kan erkende brugen af GSMtelefoni. Også dette instrument kræver særlig uddannelse. Begge modeller kan kun bruges ét sted ad gangen. Fælles for instrumenterne er, at de ikke kan detektere andet optageudstyr, kameratelefoner, båndoptagere mv. Metaldetektorportal Metaldetektorportaler kendes bl.a. fra lufthavne, hvor flypassagerer skal passere disse af sikkerhedsmæssige årsager, efter at tasker og løse genstande er afleveret i dertil indrettede bakker til røntgengennemsyn. Alle personer, som ved gennemgang af detektoren giver alarmudslag ved lysdioder eller lyd, scannes med en håndscanner og bliver om nødvendigt kropsvisiteret. 1 Arbejdsgruppen vedr. Varetægtsarrestanters ulovlige kommunikation er nedsat i foråret 2004 efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politimesterforeningen i Danmark. 15

16 Alarmen aktiveres via et magnetfelt. Detektoren er typisk en indretning omkring 2 meter høj, ca. 1 meter bred og med en vægt på ca kg. Metaldetektorportaler findes i mobile udgaver på hjul, som kan transporteres rundt efter behov. Efter detektorens opstilling defineres størrelse og vægt på de genstande, der som det mindste ønskes detekteret. Indstillingen kan programmeres til at detektere f. eks. papirclips eller barberblade. Betjening af disse portaler forudsætter særligt uddannet personale. Inden passage af portalen skal den mødende person tømme lommer, tasker mv. Samtidig er det påkrævet, at der anvendes håndscannere til personundersøgelse ved aktivering af alarmen. Endelig forudsætter denne løsningsmodel indretning af opbevaringsfaciliteter til de genstande, som ikke må medtages i retssalene. Udgiften til en metaldetektorportal udgør ca kr. excl. moms. Hertil kommer mindre udgifter til eksempelvis håndscannere. 5.3 Rejseholdets Tekniksektions konklusion Rejseholdets Tekniksektion har konkluderet, at metaldetektorportalen umiddelbart er den eneste indretning, som ligger tæt på en 100 % løsning, hvis brugen af alle former for teknisk udstyr, herunder mobiltelefoner, små digitale diktafoner, digitalkameraer og små sendere, skal forhindres. Alle former for teknisk udstyr til lyd- og billedoptagelser indeholder en eller anden form for metal og vil derfor kunne detekteres ved passage af en metaldetektorportal. Hvis denne løsningsmodel vælges, vil også pistoler og knive mv. blive afsløret. 6. Vagtmandsordning Arbejdsgruppen er bekendt med, at der ved flere embeder, herunder Københavns Byret, Retten i Odense samt Retten i Århus, er etableret en vagtmandsordning. Københavns Byret og Retten i Odense har i det følgende beskrevet vagtmandens opgaver ved de respektive embeder. Besvarelse fra Københavns Byret Fungerende vagtmandsordning. 1) Hvilke opgaver i forbindelse med retsmøder bruges vagtmanden til? Københavns Byret har haft ordningen med ansættelse af en vagtfunktionær (sikkerhedsvagt) siden august Vagtmanden er centralt placeret i byrettens særskilte venterum for "truede vidner", hvorfra han udøver sin virksomhed ved daglig patruljering i byrettens adskillige bygninger og lokaliteter. Vagtmanden er udstyret med en mobiltelefon, hvorfra han via et særligt kaldenummer hurtigt og nemt kan tilkaldes til de enkelte afdelinger og sektioner eller i øvrigt, hvor der er akut behov herfor. Vagtmanden tilkaldes telefonisk eller via mail forinden et retsmøde påbegyndes, hvis dommeren vurderer der er et særligt behov for uniformeret personale i forbindelse med retshandlingen. Vagtmanden har endvidere en særlig opgave i forbindelse med større retssager, hvor han efter aftale med dommeren på sagen koordinerer med anklagemyndigheden med hensyn til antallet af journalister og tilhørere i retslokalet. 16

17 Siden reglerne om vidnebeskyttelse trådte i kraft den 1. juli 2000 har vagtmanden tillige haft til opgave at drage omsorg for at give de pågældende vidner den fornødne tryghed i forbindelse med afgivelse af forklaringer i retten. Det vil sige, at vagtmanden sørger for, at "bange vidner" opholder sig i særskilt lokale og følges til og fra retsmødet ad ikke offentlig adgangsvej. Der er et meget konstruktivt samarbejde mellem byrettens vagtmand og politikredsene på Sjælland og øvrige samarbejdspartnere, navnlig i forbindelse med større sager med bevogtning. Vagtmanden er særligt i tæt kontakt med beredskabsafdelingen på Politigården. Vagtmanden udfærdiger rapport ved alle tilkald i retsbygningerne samt ved 112- tilkald og situationer, hvor førstehjælp er ydet. 2) Hvordan virker det for retten med disse vagtmandsopgaver? Vagtmandens tilstedeværelse i Københavns Byret har medført en øget tryghed for samtlige byrettens medarbejdere, ligesom byrettens publikum også har haft stor glæde af ordningen, idet de nu kan færdes i mere trygge rammer. Ordningen har en særdeles stor præventiv effekt og har formentlig forhindret flere kedelige episoder i at udvikle sig i en uheldig retning. Under retsmøder virker vagtmanden effektivt som dommerens forlængede arm i forbindelse med opretholdelse af ro og orden. Som eksempel kan nævnes et retsmøde, hvortil vagtmanden var rekvireret og hvor det forinden var aftalt med Københavns Politi, hvordan sikkerheden ved retsmødet skulle forløbe. Under retsmødet blev det af politiet konstateret, at en tilhører ved anvendelse af mobiltelefon fotooptog retsmødet. Efter henvendelse fra politiet tog vagtmanden omgående kontakt til retsformanden, der straks gjorde de tilstedeværende opmærksomme på, at det var forbudt at fotooptage i retslokalet. Vagtmanden tog kontakt til den pågældende og førte ham uden for retslokalet. 3) Vil vagtmanden kunne betjene en metaldetektor/hånddetektor (personundersøgelse) ved indgangen til retslokalet? Byrettens vagtmand har en fortid i Københavns Lufthavn som ordensbetjent og senere vagthavende. Han har derfor erfaring med anvendelse af metaldetektorer, herunder hånddetektorer. Han vil uden oplæring/instruktion kunne anvende metaldetektor og har den fornødne erfaring med førkontakt til publikum, som må anses for fornøden ved sådanne undersøgelser. Besvarelse fra Retten i Odense 1) Hvilke opgaver i forbindelse med retsmøder bruges vagtmanden til? - Vagtmanden gennemgår alle retslister ca. 1 uge før retsmøderne og overvejer om navnene på de tiltalte - ud fra hans kendskab - vil kunne give sikkerhedsmæssige problemer. Såfremt det er tilfældet kontakter han politiet. Ligeledes kontakter politiet vagtmanden i sager, hvor der skal ske bevogtning. - I sager med bevogtning er vagtmanden til stede sammen med politiet og hjælper blandt andet med at udpege ansatte og almindelige bruger. - Vagtmanden har til opgave at patruljere og sikre, at embedets ordensreglement overholdes i venteværelserne, blandt andet at der ikke må ryges, sætte stole på plads, samt bortvise personer, som ikke har lovligt ærinde fx venner til vidner eller tiltale, der ikke er tilhørere. Hvis der er nødvendigt, har vagtmanden ordre til at tilkalde assistance hos politiet. - Såfremt der er "bange vidner" (eller bange tiltalte) opholder disse personer sig på vagtmandens kontor. Han følger de "bange" vidner til retssalen, bliver i retssalen, medens de afgiver forklaring og følger dem ud af Domhuset. 2) Hvordan virker det for retten med disse vagtmandsopgaver? Upåklageligt. Ordningen med vagtmand er med til at skabe tryghed, og ro for rettens ansatte, forsva- 17

18 rere, anklagere, vidner og alle andre brugere. De faste brugere har mange gange udtrykt deres store tilfredshed med, at embedet har ansat en vagtmand. 3) Vil vagtmanden kunne betjene en metaldetektor/hånddetektor(personundersøgelse) ved indgangen til retslokalet? Ja, uden problemer. Vagtmanden har erfaring i brug af metaldetektor fra sit tidligere arbejde som udsendt soldat ved de fredsbevarende styrker. Besvarelserne viser, at vagtmandens tilstedeværelse væsentligt bidrager til at skabe tryghed for rettens ansatte og brugere, herunder forsvarere, anklagere, vidner og publikum. Det fremgår af punkt 3.1 ovenfor, at repræsentanter fra anklagemyndigheden har peget på, at der generelt savnes en retsbetjent til at bistå retten under afviklingen af straffesager, herunder ved at overvåge tilhørerpladserne for eventuel ulovlig kommunikation, forestå vidneindkaldelse samt skabe tryghed for vidner, f.eks. ofre for forbrydelser. Arbejdsgruppen er enig i, at der er et behov for, at opgaver af denne karakter bliver løst af retternes personale. Det kan oplyses, at en vagtfunktionærs årsløn skønnes at udgøre omkring kr. årligt. 7. Arbejdsgruppens overvejelser Arbejdsgruppen finder, at ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale udgør en aktuel trussel mod den sikkerhed og tryghed, som vidner, lægdommere, brugere af og ansatte ved domstolene utvivlsomt bør nyde, og som er en afgørende grundpille for et velfungerende og tillidsskabende retssystem. Hvis mobiltelefoner f.eks. anvendes til at true vidner til at afgive forklaringer, som ikke er i overensstemmelse med sandheden, udgør dette en direkte trussel mod retssikkerheden. Såvel fra politisk hold som i den almindelige samfundsdebat har der været og er fortsat fokus på vidnesikkerhed og offerbeskyttelse. Dette har også gennem de senere år udmøntet sig i en styrkelse af mulighederne for vidnebeskyttelse, herunder i forbindelse med bekæmpelse af rockerkriminalitet samt anden organiseret kriminalitet. I forlængelse heraf kan det tilføjes, at regeringsgrundlaget fra februar 2005 (Nye mål) bl.a. beskriver det som afgørende for retsbevidstheden, at ofre ydes den størst mulige beskyttelse i forbindelse med gennemførelsen af straffesager. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en løsning vedrørende ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale trænger sig på i en sådan grad, at det bør ske snarest. Der er endvidere enighed om, at omfanget af den konstaterede ulovlige brug ikke er afgørende for, om der bør iværksættes foranstaltninger for at hindre en ulovlig brug. En enkeltstående ulovlig handling kan få meget vidtrækkende og fatale konsekvenser. I civile sager vil det formentligt kun i få sager ske, at der optages og/eller sendes forklaringer eller fotos fra retten af parter og/eller vidner. Der er typisk ikke nogen vinding forbundet med en ulovlig brug. Det samme gælder for skifte- og fogedsager. Arbejdsgruppens medlemmer har således været enige om, at problemet særligt knytter sig til straffesager, herunder især sager vedrørende organiseret kriminalitet, såvel nationalt som inter- 18

19 nationalt. Rockerrelateret kriminalitet, narkotikakriminalitet, bandekriminalitet og terroristvirksomhed vil være fokusområder. Nogle af de grupper, som begår denne type kriminalitet, er karakteriseret ved, at de økonomisk er meget velfunderede og derfor kan investere i det nyeste og teknisk mest avancerede udstyr. Arbejdsgruppen har overvejet indførelse af et totalt forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i retssale, hvilket ville være en væsentlig fravigelse af de nuværende regler, hvor udgangspunktet er, at mobiltelefoner samt andet teknisk udstyr kan medtages i retssale, så længe udstyret ikke anvendes ulovligt, herunder i strid med retsplejelovens 32 og 151. Indførelse af et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner og andet teknisk udstyr til optagelse af lyd og billeder vil imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse med rette blive opfattet som et alvorligt indgreb af mange brugere af retten, herunder advokater og anklagere. Arbejdsgruppen finder ikke, at der er behov for et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i retssale, da arbejdsgruppens vurderer, at ulovlig brug heraf hovedsageligt må antages at finde sted i visse typer af straffesager, herunder som nævnt navnlig i sager om rockerrelateret kriminalitet, narkotikakriminalitet, bandekriminalitet og terroristvirksomhed. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der i retsplejeloven indsættes et forbud mod transmission også af tekst/tekstbeskeder, ligesom der bør indsættes en klar hjemmel til at retten kan træffe beslutning om at forbyde anbringelse eller medtagelse af apparater, der kan optage eller transmittere billeder, lyd og tekst i lokaler, hvor retsmøder afholdes. Arbejdsgruppen har i punkt 8.2 udarbejdet forslag til ændring af retsplejeloven på disse punkter. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at såvel transmission som optagelse af f.eks. vidneforklaringer forhindres, ligesom det bør forhindres, at vidner, lægdommere mfl. fotograferes. Arbejdsgruppen har noteret sig, at Rejseholdets Tekniksektion har peget på metaldetektorportaler som den eneste sikre løsning. På den baggrund finder arbejdsgruppen, at der bør anskaffes et antal metaldetektorportaler samt ansættes eller uddannes medarbejdere til at betjene disse. Arbejdsgruppens forslag er beskrevet nedenfor i punkt Arbejdsgruppens anbefalinger 8.1 Generelt Arbejdsgruppen anbefaler: - en udvidet og klarere hjemmel til at retten kan forbyde medbringelse eller anbringelse af apparater, herunder mobiltelefoner, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst i lokaler, hvori retsmøder afholdes - øget anvendelse af mobile metaldetektorportaler, som betjenes af uddannet personale - etablering af vagtmandsordning i tilknytning til brugen af metaldetektorportaler. Gennemførelsen af en domstolsreform vil aktualisere problemerne med ulovlig mobiltelefoni mv. for den enkelte byret, særligt henset til Retsplejerådets forslag om, at nævningesager skal 19

20 behandles ved byretterne som 1. instans, idet nævningesager vedrørende rockerkriminalitet eller andre former for organiseret kriminalitet, oftere giver anledning til problemer af denne karakter end andre straffesager. Arbejdsgruppen anbefaler en løsning, hvorefter det fortsat som udgangspunkt skal være tilladt at medtage mobiltelefoner i retssale, forudsat at disse ikke anvendes i strid med retsplejelovens bestemmelser. Det bør som det i et vist omfang også er tilfældet i dag ved skiltning tilkendegives, at mobiltelefoner ikke må benyttes i retssalene. Arbejdsgruppen finder imidlertid anledning til at understrege, at det er vigtigt, at publikum og andre mødende i retterne informeres grundigt om retsplejelovens forbud mod lyd- og billedoptagelser mv. i og omkring retssale. Skiltning bør efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved tekst og ikke kun ved brug af piktogrammer, og skiltene bør opsættes både i retssale og venteværelser. Endelig bør sanktionen i tilfælde af overtrædelse angives. En klarere hjemmel Retten skal samtidig have hjemmel til på ethvert tidspunkt i forbindelse med et retsmøde at kunne forbyde tilstedeværelsen af mobiltelefoner eller andre tekniske apparater, som kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst under hensyn til den latente risiko for misbrug, der foreligger ved, at tilhørere og øvrige mødende er i besiddelse af bl.a. mobiltelefoner. Arbejdsgruppens forslag til ændret lovgivning på området fremgår af punkt 8.2 nedenfor. Øget anvendelse af metaldetektorportaler Det er videre arbejdsgruppens anbefaling, at der etableres en løsning, således at det ved brug af mobile metaldetektorportaler sikres, at der ikke sker ulovlig lyd- eller billedoptagelse m.v. i retssalene. De mobile portaler vil efter behov kunne opsættes ved retssale, hvor der skønnes at være en risiko for ulovlig lyd- eller billedoptagelse i forbindelse med gennemførelsen af en straffesag. Arbejdsgruppen vurderer, at kun denne løsningsmodel vil kunne hindre ulovlig mobiltelefoni i retssale, jf. punkt 5 ovenfor. Arbejdsgruppen anbefaler, at der anskaffes det fornødne antal portaler og håndscannere, således at samtlige retter efter en domstolsreform råder over mindst en metaldetektorportal. Det er arbejdsgruppens vurdering, at sådant antal er tilstrækkeligt til at imødekomme de nuværende sikkerhedsmæssige behov på området. Denne løsningsmodel forudsætter imidlertid uddannet personale, som kan betjene portalerne og håndscannerne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der ved hver ret ansættes eller uddannes en medarbejder, som kan betjene portalerne mv. Det forudsættes herved, at de pågældende medarbejdere på tværs af retskredsene kan afløse hinanden ved sygdom, ferie mv. De medarbejdere, som skal betjene portalerne, bør efter arbejdsgruppens opfattelse signalere den nødvendige autoritet bl.a. ved at fremtræde uniformeret. Vagtmandsordning I forlængelse heraf finder arbejdsgruppens medlemmer anledning til at understrege, at der eksisterer et behov for at etablere en vagtmandsordning som beskrevet under punkt 6. Det er med- 20

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til

Læs mere

Anklageskriftet er modtaget den 8. april 2009 og tillæg hertil den 25. november 2010.

Anklageskriftet er modtaget den 8. april 2009 og tillæg hertil den 25. november 2010. Udskrift af dombogen D O M afsagt den 15. oktober 2013 Rettens nr. 2-4487/2008 Politiets nr. 0100-84340-00001-06 Anklagemyndigheden mod T Der har medvirket domsmænd behandlingen af denne sag. Anklageskriftet

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1308 af 09/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0134 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

D O M. afsagt den 29. april 2014. Rettens nr. 9-1276/2014. Anklagemyndigheden. Mod. Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2)

D O M. afsagt den 29. april 2014. Rettens nr. 9-1276/2014. Anklagemyndigheden. Mod. Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) D O M afsagt den 29. april 2014 Rettens nr. 9-1276/2014 Anklagemyndigheden Mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X

Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger. Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X Statsforvaltningens brev af 16.maj 2008 til en borger 16-05- 2008 Vedrørende Deres j. nr. 13-1470 X De har i et brev af 5. oktober 2007 som advokat for ovennævnte klaget over, at Vejle Kommune i et brev

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1001 af 05/10/2006 (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 17-10-2006 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af 07/06/2006 LOV nr 539 af 08/06/2006 LOV nr 1563 af 20/12/2006

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 295/2013 (1. afdeling) A (advokat Ole Olsen, beskikket) mod Europark A/S (advokat Carsten Eriksen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Betænkning om forbedring af voldtægtsofres. Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg

Betænkning om forbedring af voldtægtsofres. Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Betænkning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg BETÆNKNING NR. 1458 KØBENHAVN 2005 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2004 1436 Betænkning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. februar 2012 Sag 44/2011 Anklagemyndigheden mod T og A (advokat Peter la Cour for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 22.

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1139 af 24/09/2013 Gældende (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 01-10-2013 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 1 LOV nr 1313 af 27/11/2013 5 LOV nr

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk.

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk. LBK nr 910 af 27/09/2005 (Indholdsfortegnelse i dokumentets bund) Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, med

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

Håndbog for. retsreportere

Håndbog for. retsreportere Håndbog for retsreportere 4 Hvornår skal du tage ordet? 4 Forbud, forbud, forbud 5 Dørlukning 8 Referatforbud 9 Navneforbud 13 Adgang til materiale 14 Køb af domme 14 Kære af kendelser 16 Tegning, fotografering

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Horsens Kommune Postbox 119 Rådhustorvet 4 8700 Horsens

Horsens Kommune Postbox 119 Rådhustorvet 4 8700 Horsens Horsens Kommune Postbox 119 Rådhustorvet 4 8700 Horsens 11-05- 2009 TILSYNET Udtalelse vedrørende klage over Horsens Kommunes meddelelse af administrativt fremmødeforbud på rådhuset. STATSFORVALTNINGEN

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1

Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1 Forslag til Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1 Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Loven finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, som bringes i omsætning, gøres

Læs mere