Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale"

Transkript

1 Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale Rapport afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen København, oktober 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrunden for arbejdet Sammensætning af en arbejdsgruppe Arbejdsgruppens arbejde Gældende lovgivning på området Problemernes karakter og omfang Problemernes karakter Problemernes omfang Hvorledes hindres ulovlig mobiltelefoni mv. for øjeblikket i danske retssale? Tekniske løsninger til sikring af retslokaler mod ulovlig brug af mobiltelefoner mv Indledning Tekniske muligheder for at imødegå ulovlig brug Rejseholdets Tekniksektions konklusion Vagtmandsordning Arbejdsgruppens overvejelser Arbejdsgruppens anbefalinger Generelt Forslag til ændret lovgivning

3 1. Indledning 1.1 Baggrunden for arbejdet Der har fra forskellige sider herunder fra lægdommere været peget på, at ulovlig brug af mobiltelefoner i og omkring retssale er et alvorligt problem, som bør behandles generelt og søges løst snarest. Justitsministeriet har herefter i efteråret 2004 anmodet Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvokaten at vurdere de problemer, der relaterer sig til ulovlig brug af mobiltelefoner under og i forbindelse med retssager. 1.2 Sammensætning af en arbejdsgruppe Repræsentanter fra Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten holdt i december 2004 et indledende møde. Det blev i den forbindelse aftalt at nedsætte en uformel arbejdsgruppe med deltagelse af personer fra domstolene, anklagemyndigheden og politiet med særlig indsigt i problemerne. Arbejdsgruppens opgave er således at beskrive karakteren af de problemer, som knytter sig til mobiltelefoni mv. i forbindelse med retssager, samt pege på mulige løsningsmodeller. Det var og er således en forudsætning, at personaleorganisationerne ved domstolene, politiet og anklagemyndigheden først inddrages på et senere tidspunkt. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Statsadvokaten for Sjælland Erik Merlung, udpeget af Statsadvokatforeningen Statsadvokat Lars Stevnsborg, udpeget af Rigsadvokaten Vicestatsadvokat Hans Fogtdal, udpeget af Rigsadvokaten Politimester Ole Scharf, Helsingør, udpeget af Politimesterforeningen Landsdommer A.F. Wehner, Østre Landsret, udpeget af landsretterne Sekretariatschef Nanna Blach, Østre Landsret, udpeget af landsretterne Dommer Sanne Bager, Københavns Byret, udpeget af Dommerforeningen Chefkonsulent Jacob Scherfig, udpeget af Domstolsstyrelsen Fuldmægtig Helle Schaumann, Domstolsstyrelsen, har fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen. 1.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har holdt 5 møder og afslutter sit arbejde med afgivelsen af denne rapport. Rejseholdets Tekniksektion, Rigspolitichefen, har bistået med at beskrive muligt teknisk udstyr samt bidraget med et notat herom. 2. Gældende lovgivning på området Af grundlovens 65 fremgår, at retsplejen i videst muligt omfang gennemføres i offentlighed og mundtlighed. 3

4 I retsplejeloven er der fastsat nærmere bestemmelser om offentligheden i retsplejen. Herunder fremgår det af retsplejelovens 28 a, at retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov, og at retsmøder, hvori der afsiges dom, altid er offentlige. Rettens formand har efter reglerne i retsplejelovens 28 b mulighed for at begrænse adgangen til et retsmøde. Bestemmelsens ordlyd er følgende: 28 b. Rettens formand kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes. Stk. 2. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, 1) som er under 15 år, eller 2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Stk. 3. Rettens formand kan endvidere nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. Bestemmelsen i retsplejelovens 28 b (tidligere 32) fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 411 af 10. juni Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen (Folketingstidende , tillæg A, sp. 2506f og 2517), at det altid er rettens formand, der har kompetencen til at træffe afgørelse om adgang til offentlige retsmøder, og at dette er i overensstemmelse med de almindelige principper i retsplejelovens 150 og 151, hvorefter retten har den formelle ledelse af retsmøder. Rettens formand kan endvidere efter retsplejelovens 151 tilrettevise og udvise personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer retshandlingerne. Bestemmelsen lyder således: 151. Rettens formand våger over, at forhandlingen foregår med den tilbørlige orden og værdighed. Han er berettiget til i dette øjemed at afbryde og tilrettevise parter, vidner eller andre, når de tillader sig upassende udtalelser eller utilbørlige personlige angreb. Vedbliver en part hermed trods tilrettevisning, kan ordet fratages ham. Personer, der ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer forhandlingerne eller tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten, kan udvises af retssalen, jf. endvidere 32, stk. 1, og 32 a. Bliver i en borgerlig sag ordet frataget en part, eller bortfjernes han, kan forhandlingen fortsættes, hvis retten ikke finder en udsættelse nødvendig. Det samme gælder, når ordet fratages den sigtede i en straffesag. Bortfjernes han, forholdes efter reglerne i 748, stk. 6, og 849. Er det den offentlige anklager eller sigtedes forsvarer, som bortfjernes, eller hvem ordet fratages, gås der frem, som om vedkommende var udeblevet. Stk. 2. For fornærmelser mod retten eller nogen af de i retten mødende, uorden, hvorved forhandlingerne forstyrres, samt ulydighed mod formandens befalinger kan rettens formand (derunder også skifte- og fogedret) lade vedkommende fjerne fra retslokalet og kan endvidere ved en kendelse, der afsiges straks, pålægge straf af bøder. Stk. 3. De straffe, som pålægges i henhold til denne paragraf, medfører ingen indskrænkning i adgangen til at drage den skyldige til ansvar efter straffelovens almindelige regler, hvor disse i øvrigt er anvendelige. Stk. 4. Politiet er forpligtet til uvægerligt og øjeblikkeligt at yde retten bistand til udførelse af denne paragrafs forskrifter. 4

5 Retsplejelovens 28 b angår rettens adgang til at udelukke bestemte personer, hvis tilstedeværelse må antages at ville virke forstyrrende på forhandlingen/afgivelsen af vidneforklaring, mens retsplejelovens 151 angår bortvisning af de personer, der forstyrrer forhandlingen ved utilbørlig og upassende opførsel. Bestemmelserne tager derimod efter ordlyden ikke sigte på udelukkelse eller bortvisning af personer, hvis tilstedeværelse må antages at ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for de øvrige tilstedeværende i og uden for retslokalet, ligesom bestemmelserne heller ikke regulerer spørgsmålet om foranstaltninger, der i øvrigt er nødvendige for at imødegå problemer af sikkerhedsmæssig karakter under retsmøder, herunder kontrol af, at der ikke medtages farlige genstande i retslokalet. Dertil kommer regler om dørlukning i retsplejelovens 29 ff. og bestemmelserne i retsplejelovens 32 om forbud mod optagelse eller transmittering af billeder og lyd under retsmøder. Retsplejelovens 32 har følgende ordlyd: 32. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Stk. 2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder og lyd. Stk. 3. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens præsident eller den dommer, der varetager rettens administration, giver tilladelse dertil. Stk. 1, pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. retsplejelovens 32 b, stk. 1. Retsplejelovens 32 blev affattet ved lov nr. 362 af 2. juni Lovens hovedformål var at forbedre massemediernes muligheder for at bringe korrekt og dækkende omtale af retssager. De sikkerhedsmæssige aspekter er ikke behandlet nærmere i Betænkning vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, nr. 1330, udarbejdet af Justitsministeriets udvalg vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, der lå til grund for lovens vedtagelse. Det fremgår dog af forarbejderne, at retten generelt også bør være opmærksom på princippet i retsplejelovens 182, hvorefter vidner som udgangspunkt ikke må høre forklaringer, som afgives af parter, andre vidner eller syns- og skønsmænd. For så vidt angår lydoptagelser fandtes der ikke at være behov for at udvide forbudet mod lydoptagelse under retsmøder til at gælde i retsbygningen i øvrigt. Retsplejerådet foreslog i 2003 et forbud mod at fotografere sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag. Forslaget var navnlig begrundet i, at der i praksis havde vist sig et behov for beskyttelse af disse personer, som pålægges at møde i retten. 32, stk. 4 blev herefter ændret ved lov nr. 215 af 31. marts

6 Spørgsmål vedrørende sikkerheden under retsmøder er ikke reguleret i retsplejeloven, og det må antages, at sådanne spørgsmål henhører under politiets kompetence, medmindre retsplejemæssige hensyn gør sig gældende, eller der er tale om tiltaltes rettigheder under sagen, jf. U /2 Ø og /1 V. Det er politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred, ro og orden og påse overholdelsen af love og vedtægter samt foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og efterforskning af samme, jf. lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed (politiloven). Politilovens 4 har herunder følgende ordlyd: 4. Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed. Stk. 2. I det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1, kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at etablering af adgangskontrol til et område indebærer, at politiet kan betinge en persons adgang til området af, at politiet visiterer den pågældende, undersøger genstande i den pågældendes besiddelse, og betinger personens adgang til området af aflevering af farlige genstande, der er i den pågældendes besiddelse. Politiets afgørelse kan efter de almindelige forvaltningsmæssige regler om administrativ rekurs påklages til Justitsministeriet. Det fremgår af forarbejderne til loven, at den for så vidt angår politiets arbejde uden for strafferetsplejen - i det væsentligste tilsigter at videreføre og præcisere gældende ret på de områder, hvor retsplejelovens 108 tidligere dannede grundlag for indgreb over for borgerne, og at det ikke med loven er hensigten at begrænse eller udvide de eksisterende indgrebsmuligheder. Det bemærkes i den forbindelse, at det er almindeligt antaget, herunder i retspraksis, at politiet i medfør af den dagældende 108, stk. 1, i retsplejeloven, kunne foretage en række indgreb over for borgerne med henblik på at opretholde sikkerhed, fred og orden. Politiet har således med hjemmel i retsplejelovens 108 udført adgangskontrol i forbindelse med foretagelsen af retssager, ligesom politiet har gennemført endog særdeles omfattende forebyggende foranstaltninger ved visse særlige arrangementer. Disse foranstaltninger, der blandt andet har omfattet adgangskontrol og visitation, er truffet uden et konkret mistankegrundlag over for de personer, de vedrørte. Det fremgår af forarbejderne til politilovens 4, at den omfatter tilfælde, hvor der ikke foreligger en konkret og nærliggende fare, men hvor omstændighederne ved situationen i øvrigt tilsiger, at der er behov for en politimæssig indsats i form af forebyggende foranstaltninger med henblik på at regulere borgernes adfærd. Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at etablering af adgangskontrol til et område indebærer, at politiet kan afvise personer fra området eller betinge en persons adgang til området af, at politiet visiterer den pågældende, undersøger tøj eller genstande i den pågældendes besiddelse, herunder køretøjer og lignende med henblik på at vurdere, om det er forsvarligt at give personen adgang til området. Er en person i besiddelse af farlige genstande, som den pågældende ikke vil aflevere, vil politiet kunne afvise vedkommende fra arrangementet. Etablering 6

7 af adgangskontrol vil bl.a. kunne ske i forbindelse med arrangementer, der indebærer sikkerhedsrisici for enkeltpersoner, f.eks. besøg af statsoverhoveder. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at adgangskontrol kun kan iværksættes i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare for ordensforstyrrelser eller sikkerheden. Bestemmelsen suppleres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der skal være et rimeligt forhold mellem det konkrete indgreb og den fare, der søges forebygget ved indgrebet. Det er udtrykkeligt anført i forarbejderne, at det beror på en konkret vurdering, hvad der i den givne situation er nødvendigt for at forebygge fare, og at der må tillægges politiet en vis margin i forbindelse med denne vurdering. Der er afsagt en højesteretskendelse vedrørende spørgsmålet om sikkerhed i retterne: Ufr HKK - Højesteretskendelse af 17. maj 2005 Politiet anlagde i forbindelse med en nævningesag vedrørende meget omfattende organiseret indsmugling af narkotika et højt sikkerhedsniveau, da der blev fremsat alvorlige trusler mod en af de tiltaltes liv. Politiet betingede adgangen til domsforhandlingen af, at der ikke var medtaget genstande, herunder telefoner, computere og kameraer, såfremt politiet ikke uden videre kunne udelukke, at de pågældende genstande ville kunne anvendes som eller indeholde skydevåben. Under et retsmøde den 29. oktober 2004 rejste en journalist over for landsretten spørgsmål om lovligheden af, at politiet af sikkerhedsmæssige grunde havde afskåret journalister fra at medbringe bærbare computere. Landsretten førte i den anledning til retsbogen, at retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det af politiet udøvede skøn herom. Landsrettens beslutning blev påkæret af journalisten med påstand om, at forbuddet mod at medbringe en bærbar computer i retssalen var i strid med princippet om offentlighed i retsplejen. Højesteret udtalte: Spørgsmål om politiforanstaltninger, herunder bevogtning og adgangskontrol i forbindelse med afviklingen af en retssag, afgøres i medfør af politilovens 4 af politiet med rekurs til Justitsministeriet og efterfølgende domstolskontrol, men dog således at det tilkommer den ret, som behandler retssagen, at træffe afgørelse om politiforanstaltningernes overensstemmelse med retsplejelovgivningen og retsplejemæssige hensyn. Politiets beslutning om at afskære en journalist fra at medtage sin bærbare computer til overværelse af og rapportering fra domsforhandlingen er en beslutning af betydning for pressens arbejdsvilkår og retsplejelovgivningens krav om offentlig rettergang. Der er ikke grundlag for at antage, at landsretten med sin beslutning har foretaget en videregående prøvelse end, hvad der efter det anførte påhvilede landsretten. Anklagemyndighedens påstand om ophævelse af landsrettens beslutning tages derfor ikke til følge. Det er ubestridt, at journalist NN har fornøden konkret, individuel interesse i en efterprøvelse af landsrettens afgørelse. Spørgsmålet om en journalists medtagelse af en bærbar computer i retssalen er endvidere et spørgsmål, hvis aktualitet rækker ud over den konkrete sags afslutning. Der er herefter ikke grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Det foretagne indgreb i pressens arbejdsvilkår må efter det oplyste om dødstrusler mod en af de tiltalte og sagen i øvrigt samt politiets praktiske muligheder på stedet anses for sagligt velbegrundet. Indgrebet indebar en beskeden praktisk besværliggørelse af arbejdet som journalist, men medførte ingen tilsidesættelse af væsentlige retsplejemæssige hensyn, herunder kravene til offentlig rettergang. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at der ikke ud fra retsplejemæssige hensyn var grundlag for at tilsidesætte politiets beslutning. Højesteret stadfæster herefter landsrettens afgørelse. 7

8 3. Problemernes karakter og omfang 3.1 Problemernes karakter Mobiltelefoner og andet teknisk udstyr, som kan optage og transmittere lyd, billeder og tekst, kan anvendes med flere ulovlige formål i og omkring retssale. Som eksempler kan nævnes direkte transmission af forklaringer fra en domsforhandling til personer, som befinder sig uden for retssalen med henblik på at påvirke efterfølgende vidners forklaringer eller fotografering af vidner, hvis identitet ønskes hemmeligholdt. Landsdommer A.F. Wehner har i et notat beskrevet, hvorledes han som retsformand i Østre Landsrets 1. afdeling oplever problemerne. Af notatet fremgår blandt andet, at det formentligt kun i et forsvindende antal civile sager vil være profitabelt for parterne at benytte mobiltelefoni på ulovlig vis. Af notatet fremgår videre: For så vidt angår straffesager er forholdet ganske anderledes. Man bør nok sondre mellem ankesager (med domsmænd) og nævningesager, hvor landsretterne er 1. instans. I de ankede domsmandssager kendes forklaringer og persongalleri på forhånd. Alt har været præsenteret i byretten. Man kunne på denne baggrund hævde, at transmission, fotooptagelse af vidner (men ikke retten) etc. (bortset fra, at det efter retsplejelovens 32 er forbudt) for så vidt er ganske harmløst. Synspunktet er uholdbart. I (muligt ikke mange af) domsmandssagerne kan der inden for retsplejelovens rammer være taget forskellige hensyn til f.eks. vidners identitet, etc. Det siger sig selv, at det i visse sager (vel navnlig inden for den organiserede kriminalitet) vil være til det yderste uheldigt, om f.eks. et vidne kan tone frem på en hvilken som helst videoskærm, hvor vidnet absolut ikke burde kunne ses, at vidners forklaring under domsforhandlingen transmitteres f.eks. til en person, der er gemt i gademylderet med den ene opgave, at overbevise det næste vidne om, hvad der skal forklares efterfølgende på passende kontant (fysisk) måde takke det observerede vidne, hvis forklaring alt i alt var belastende for tiltalte, for indsatsen. I nævningesager, der behandles som 1. instans sager i landsretterne, forekommer mobiltelefonproblemet ganske nærværende. Selvsagt ikke i alle sager, men i sager med grænseoverskridende kriminalitet, navnlig narkotikasager, hvor det er åbenbart, at internationale kræfter er i spil, de såkaldte rockersager, hvor det vist er hinsides enhver rimeligt begrundet tvivl, at der fra brødrenes side (påstanden kan formentlig bekræftes af politiet) gøres ikke mindre end alt for at få en broder ud af fedtefadet, eller omvendt gøre alt for at en broder i bad standing kommer så galt af sted som muligt, nemlig at forhindre den vidneførsel, der er nødvendig for at man kan fastslå, at broderen i bad standing ikke døde en naturlig død, være sig færdselsuheld eller andet. Vi har i vort retssystem endnu terroristsager til gode. Jeg er ikke i tvivl om, at vi en dag står med en sådan. Der vil formentlig fra den/de tiltaltes bagland intet middel blive skyet for at ødelægge beviserne, navnlig på den måde, at alt, hvad der overhovedet måtte foregå under en domsforhandling ikke blot vil blive båndet, men transmitteret, eller sagt på anden måde: Alt, hvad der er sket, hvilke personer, der har været anklager, dommere, vidner, nævninger etc. vil blive søgt identificeret med henblik på senere afregning om muligt. I nogle ganske alvorlige straffesager, omfattende narkotikakriminalitet, drab, visse tilfælde af brandstiftelse, vel alt i alt de sager, der under et kan betegnes som misgjerninger, det oprindelige kriterium for nævningekompetencen, afholdes der i medfør af retsplejelovens 747 retsmøder, of- 8

9 test for lukkede døre, enten med henblik på at opnå en slags endelig forklaring fra en tiltalt (af hensyn til tiltalespørgsmålet) eller forklaringer fra vidner, som man må befrygte af den ene eller anden grund ikke kan føres under domsforhandlingen for et nævningeting. Afholdes et sådant retsmøde for åbne døre, kan det for byretsdommeren være ganske svært at overskue, hvilke af tilhørerne, der blot er til stede af interesse, f.eks. juridiske studerende, og hvilke, der har en ganske anden interesse, enten for det første umiddelbart at skaffe sig viden om, hvad der er forklaret, eller skaffe sig mulighed for at transmittere de afgivne forklaringer til eventuelle vidner med besked om, hvad der i givet fald skal forklares under domsforhandling, muligt skal vejledningen have en vis kompulsiv tvang. Afholdes et sådant retsmøde for lukkede døre, - hvorved må erindres, at ethvert retsmøde som udgangspunkt begynder for åbne døre er det ganske enkelt for den, som måtte have interesse deri at glemme en af de moderne mobiltelefoner, der kan aktiveres udefra og transmittere alt, hvad der måtte være passeret. Man kan så tænke sig, at der på rette sted er aktiveret en båndoptager. Resten overlader jeg til fantasien, der som bekendt altid overgås af virkelighedens verden.. Til brug for en yderligere beskrivelse af karakteren og omfanget af ulovlig brug af mobiltelefoner i forbindelse med retssager, har arbejdsgruppen indhentet bidrag om konkrete erfaringer herpå fra landsretterne og de præsidentledede byretter. Landsretterne og de præsidentledede byretter har i den forbindelse besvaret følgende spørgsmål: 1. Har retten inden for det seneste år haft konkrete erfaringer med ulovlig brug af mobiltelefoner i forbindelse med retssager? 2. I bekræftende fald beder vi om, at I nærmere beskriver omfanget og karakteren heraf (har der været tale om transmission eller optagelse af forklaringer, fotografering eller andet?). 3. Vi vil desuden bede jer beskrive eventuelle tiltag, som retten har iværksat på baggrund af ovenstående. 4. Hvis retten har haft erfaringer med ulovlig brug af andet elektronisk udstyr end mobiltelefoner, f.eks. optagelse af forklaringer via MP-3-afspillere, vil vi bede jer beskrive disse erfaringer. Besvarelserne sammenholdt med gruppens erfaringer viser, at problemerne aktuelt vedrører ulovlig optagelse af lyd, typisk af forklaringer som afgives under en domsforhandling, og/eller ulovlig billedoptagelse i retssale. Et af de eksempler, som retterne har refereret, vedrørte en tilhører (mor til den tiltalte), som havde sin mobiltelefon med kamera tændt under en domsforhandling og derved optog både lyd og billeder fra den pågældende domsforhandling. Dommeren fik efterfølgende tilhøreren til at slette optagelsen, men under hensyn til at det ikke var tilkendegivet ved skiltning, at tændte mobiltelefoner ikke måtte medtages i retslokalet, blev der ikke foretaget politianmeldelse. I et andet tilfælde blev en retssekretær opmærksom på, at en tilhører via mobiltelefon ringede til et vidne, som i rettens forhal ventede på at afgive forklaring. De ventende vidner blev herefter anbragt i et særskilt lokale under overvågning af en politibetjent. Endvidere er der refereret en episode, hvor nogle tilhørere, som sad med tændte mobiltelefoner i retssalen, blev bortvist. Tilhørerne havde tilknytning til de tiltalte. Endelig har en af de adspurgte retter beskrevet, hvorledes et anonymt vidne i forbindelse med en større nævningesag blev forsøgt fotograferet uden for retssalen ved hjælp af en mobiltelefon. Ulovlige optagelser af billeder og lyd i retssale kan i visse tilfælde tillige blive transmitteret til andre personer, som befinder sig uden for retssalen, eller eksempelvis til egen computer til sene- 9

10 re brug. Mobiltelefoner kan f.eks. også anvendes til at sende beskeder (herunder tekstbeskeder (sms-beskeder)) til personer uden for retslokalet om, hvad der bliver forklaret under en domsforhandling. Såvel i som uden for rettens bygninger kan mobiltelefoner eller andet teknisk udstyr anvendes til at fotografere sigtede, tiltalte eller vidner, herunder anonyme vidner, i strid med retsplejelovens 32, stk Landsretternes og de præsidentledede embeders besvarelser viser, at der ikke er kendte tilfælde, hvor der har været anvendt andet elektronisk udstyr end mobiltelefoner, men ét embede har dog gjort opmærksom på, at mange håndholdte computere (pocket pc, palm pilot, pda) kan bruges som lydoptagere og eventuelt trådløse sendere. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der herudover eksisterer andet sendeudstyr, f.eks. minisendere, som kan have en størrelse svarende til en knap. Repræsentanter fra anklagemyndigheden har beskrevet problemet med anvendelse af mobiltelefoner mv. i forbindelse med retsmøder således: Anklagerne i straffesager i såvel by - som landsretterne har igennem de seneste år oplevet stigende vanskeligheder med at få gennemført straffesager i den fornødne ro og orden og uden risiko for, at vidner og andre involverede under sagens gang udsættes for trusler og forsøg på påvirkning fra de tiltaltes og disses venners og pårørendes side. I flere og flere sager møder der til retsmøderne som tilhørere et større antal af den tiltaltes venner og pårørende, som alene i kraft af deres antal virker som en uheldig pression overfor vidner og medtiltalte. I en større drabssag i Østre Landsret blev vidner og tilhørere fotograferet med mobiltelefoner i ventelokalerne på trods af forbud. Under retsmøderne er der megen uro, fordi tilhørerne indbyrdes taler sammen, og der foregår en livlig trafik af tilhørere mellem retslokalet og ventelokalet, hvorfra der tales i mobiltelefon med personer uden for retsbygningen f.eks. med vidner, der endnu ikke har været afhørt. Flere anklagere har konstateret, at der er sket direkte transmission af retshandlingerne fra retslokalet via mobiltelefon til ventelokalet. Kun i et fåtal af retterne er det muligt at sikre, at vidner herunder ofrene for forbrydelser ikke må vente i samme lokaler som de ovennævnte tilhørere, og det er i stigende grad nødvendigt at lade såvel rets- som ventelokalet overvåge af politifolk for at skabe tryghed for vidnerne og for at sikre et minimum af ro og orden. Anklagerne føler det i stigende grad som en belastning, at de - udover at skulle udfylde funktionen som anklagemyndighedens repræsentant - også må optræde som hjælpere for retten ved kalde vidner og andre ind i retslokalet, når tiden er til det, samt ved at skulle bistå retten med at overvåge tilhørerpladserne for at sikre, at der ikke foregår kommunikation med personer udenfor retten. Den manglende tilstedeværelse af en retsbetjent medfører tillige, at det først på et sent tidspunkt konstateres, om et vidne er mødt eller udeblevet, og det medfører ofte forsinkelse af retsmøderne, at anklagemyndighedens repræsentant selv må søge at kontakte et vidne for at få konstateret årsagen til, at et vidne ikke er mødt, og søge at få foranlediget, at den pågældende møder eller anholdes. Over for vidnerne medfører den manglende tilstedeværelse af en retsbetjent, at det ikke er muligt at meddele de ventende vidner, at en retshandling eventuelt er blevet forsinket, og at oplyse om et 10

11 forventet tidspunkt for, hvornår en afhøring vil kunne gennemføres. Dette medfører en utålelig situation for vidnerne. 3.2 Problemernes omfang Det fremgår af besvarelserne fra de adspurgte embeder, at de tilfælde, hvor ulovlig brug af mobiltelefoner opdages, er relativt få. Retterne har imidlertid generelt påpeget, at dette ikke er ensbetydende med, at der ikke er sket uretmæssig brug i et større antal tilfælde, eftersom der i flere tilfælde har været mistanke om ulovlig brug af mobiltelefoner. Dette er i overensstemmelse med arbejdsgruppens medlemmers erfaringer. Så længe retssalene ikke har teknisk udstyr, som kan registrere f.eks. mobiltelefoner, vil det ofte bero på tilfældigheder, om en ulovlig brug bliver opdaget. Der skal herved også tages hensyn til, at retsformanden er optaget af retsledelse, hvorfor det som oftest vil være andre, f.eks. domsmænd eller nævninger, som opdager en mulig ulovlig brug. Samtidig har nogle retter peget på, at med de mere og mere avancerede mobiltelefoner samt andet teknisk avanceret udstyr, vil en ulovlig brug kun blive opdaget, hvis udstyret bruges åbenlyst. 4. Hvorledes hindres ulovlig mobiltelefoni mv. for øjeblikket i danske retssale? Det fremgår af svarene fra de præsidentledede byretter, at der typisk ved alle retssale er opsat skilte, der markerer, at det ikke er tilladt at anvende mobiltelefoner i retssalen. Ved visse embeder gælder forbudet i hele retsbygningen. Endvidere fremgår det af Præsidenten for Vestre Landsrets besvarelse, at retsformanden i vist nok kun en enkelt sag har bestemt, at der ikke måtte medbringes mobiltelefoner, og at telefonerne kunne opbevares i rettens information/reception. Ovennævnte kan suppleres med, at der i visse typisk rockerrelaterede straffesager har været et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner, således at tilhørere er blevet visiteret af politiet, inden de fik adgang til retssalen. Visitation er bl.a. sket ved brug af metaldetektorer. Enkelte embeder bl.a. en af Østre Landsrets afdelinger har endvidere på forsøgsbasis opstillet teknisk udstyr, som registrerer, hvis en mobiltelefon er tændt. Vedkommende retsformand i Østre Landsret har oplyst følgende om erfaringerne med mobilfinderen: Erfaringerne med mobilfinderen har indtil nu været blandede. For det første har mobilfinderen ofte givet lyd fra sig under retsmøder, hvor der vitterligt ikke fandtes en tændt mobiltelefon i retssalen. Dernæst har den også fanget mobiltelefoni uden for retssalen. Således har vi selv konstateret, at brug af mobiltelefon ved kontoret over for indgangen til retssalen er blevet fanget. Endelig har jeg selv konstateret, at min egen mobiltelefon en såkaldt 3G-telefon kan benyttes i tilhørerområdet, uden at mobilfinderen registrerer det. Der er mistanke om, at benyttelse af politiets radioer andre steder i huset, f.eks. ved cellerne i kælderen, bliver fanget af mobilfinderen, fordi de benytter sig af en større effekt. Alt dette førte til, at mobilfinderen blev justeret i september 2005, og at der blev installeret en afbryder til mobilfinderen ved retsformandens plads. Under en konkret nævningesag har mobilfinderen 11

12 været slået fra, da alle bliver visiteret ved indgangen og frataget deres mobiltelefoner. Afdelingen har derfor ikke nogen erfaring med mobilfinderens pålidelighed efter justeringen af dens følsomhed. Landsdommer A.F. Wehner har tillige i ovennævnte notat beskrevet, hvorledes han som retsformand i Østre Landsrets 1. afdeling søger at imødegå problemerne: Jeg vil herefter vende mig til de tiltag, der i 1. afdeling er foretaget for at imødegå de med mobiltelefoni skabte problemer, idet jeg alene vil beskæftige mig med afviklingen af straffesager være sig nævningesager eller domsmandssager af særlig beskaffenhed, idet problemet efter min opfattelse reelt er det samme i begge sagstyper. Uanset sagen er en domsmandssag eller nævningesag er alt efter omstændighederne mit budskab til tilhørere og andre: Det er forbudt her i retten at optage lyd eller transmittere billeder og lyd. Der må ikke foretages fotooptagelser i rettens bygninger, medmindre rettens præsident har givet tilladelse hertil. Mig bekendt foreligger en sådan tilladelse ikke. Overtrædelse af disse regler medfører øjeblikkelig bortvisning, en ganske følelig bødestraf samt mulig konfiskation af det anvendte udstyr. Hjemlen til denne tilkendegivelse finder jeg i retsplejelovens 32, hvor forbudet er lovens meget klare regel. Overtrædes reglen, har jeg hidtil (og indtil videre uanfægtet) anvendt mine beføjelser til at udøve rettergangspoliti i medfør af retsplejelovens 151, navnlig stk. 2. I et enkelt tilfælde skete der fotografering af en af rettens enhedsfunktionærer det skete i aulaen foran 1. afdelings retssal på en sådan måde, at jeg fandt, at det skete lå uden for min kompetence som retsformand efter retsplejelovens 151, stk. 2, at idømme bøde. Jeg anmodede den mødte anklager om at udøve den vedkommende efter retsplejeloven tillagte politimyndighed. Jeg har siden erfaret, at det passerede blev forfulgt af anklagemyndigheden med tiltalerejsning ved byretten, domfældelse og med en passende stor bødestraf til følge samt konfiskation af det anvendte kamera, der vist var ganske værdifuldt.. 5. Tekniske løsninger til sikring af retslokaler mod ulovlig brug af mobiltelefoner mv. 5.1 Indledning Det er efter arbejdsgruppens opfattelse afgørende, at det tekniske udstyr, som installeres i retssale, kan forhindre aktiv brug af mobiltelefoner, men ligeså vigtigt, at udstyret kan forhindre brug af mobiltelefoner, hvor GSM-delen er slået fra, således at kun kamera, lydoptager og lydafspiller er aktiveret. Det er endvidere vigtigt, at tilsvarende funktioner vedrørende andet teknisk udstyr kan forhindres, således at ulovlig lyd- eller billedoptagelse i retssale helt forhindres. Rejseholdets Tekniksektion har indhentet oplysninger om teknisk udstyr til detektion af disse funktioner, ligesom Tekniksektionen har testet en såkaldt mobilfinder, jf. nærmere nedenfor under punkt 5.2. Tekniksektionen har endvidere bidraget med oplysninger til belysning af de forskellige typer af udstyrs kapacitet, ligesom sektionen er fremkommet med en anbefaling af en teknisk løsningsmodel. 12

13 Under punkt 5.2 gennemgås mulighederne for at registrere ulovlig lyd- og billedoptagelse, især med fokus på ulovlig brug af mobiltelefoner. Punkt 5.3 indeholder Tekniksektionens anbefaling af løsningsmodel. 5.2 Tekniske muligheder for at imødegå ulovlig brug Mobilfindere En mobilfinder er en elektronisk indretning, som kan registrere GSM-signaler fra mobiltelefoner inden for en nærmere angiven radius. Den registrerer, hvornår en mobiltelefon i et område er aktiv, og udsender signal i form af en alarmtone, eventuelt kombineret med en talt information eller en lysindikation. Følsomheden (rækkevidden) i detektoren kan ændres. Rejseholdets Tekniksektion har i forbindelse med en foreløbig test af en såkaldt Cellular Phone Detector konkluderet, at detektoren reagerer, når en mobiltelefon tændes, en mobiltelefon modtager et opkald, når der sendes en sms-besked, når der modtages en sms-besked når der sendes og modtages billedbeskeder, og når telefonen slukkes (her er rækkevidden ifølge den foreløbige test noget mindre). Disse registreringer svarer til de behov, som foreligger med hensyn til aktive mobiltelefoner, dvs. mobiltelefoner, hvis telefondel er aktiv. Afhængigt af detektorens anbringelse kan det risikeres, at den tillige reagerer på tændte mobiltelefoner uden for retslokalet. Mobilfinderen kan ikke registrere tændte mobiltelefoner, hvis GSM-del er slået fra, således at kun kamera, lydoptager og -afspiller samt kalender er aktiveret. Mobilfinderne kan desuden ikke erkende de såkaldte 3G-telefoner samt traditionelle FM-sendere. GSM-jamming Ved GSM-jamming udsendes der via en mindre radiosender ( jammer ) støj på de radiofrekvenser, der bruges til mobiltelefoni, således at normal mobilkommunikation umuliggøres inden for et ikke nærmere afgrænset område. Der kan således ikke ringes til og fra mobiltelefonen, når jammeren er tændt. Jammerens støj udsendes ved lydbølger, som forstyrrer andre apparater, hvilket ikke er lovligt. Domstolsstyrelsen har spurgt IT- og Telestyrelsen, om der er mulighed for at give tilladelse til at anvende jammere i retssale. IT- og Telestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende: Som radioudstyr er jammere omfattet af radio- og teleterminaldirektivet og dermed af den danske lov om radio- og teleterminaludstyr og elektroniske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002 (R&TTE-loven). Det følger af disse regler, at radioudstyr kun må markedsføres her i landet, hvis det overholder de væsentlige krav i 5 i R&TTE-loven. Det vil blandt andet sige, jf. 5, stk. 4, at det skal være konstrueret således, at det effektivt udnytter det frekvensbånd, der er allokeret til den pågældende form for radiokommunikation, således at uacceptable forstyrrelser undgås. At udstyret overholder de væ- 13

14 sentlige krav skal være sandsynliggjort gennem en foretaget overensstemmelseserklæring og ved en derefter udfærdiget overensstemmelseserklæring. Endelig skal radioudstyr der markedsføres her i landet være påført CE-mærkning og eventuelt advarselsmærke og mærke med identifikationsnummeret på det involverede bemyndigede organ. Derudover indeholder såvel direktiv som R&TTE-loven den forudsætning for den lovlige brug af radioudstyr, at det skal overholde de væsentlige krav og bære relevant mærkning. Problemet med jammere i forhold i forhold til R&TTE-lovgivningen er, at de ikke overholder de væsentlige krav om ikke at forstyrre andre apparater, og at der derfor ikke kan udstedes overensstemmelseserklæring vedrørende disse sendere, ligesom de ikke kan CE-mærkes. Formålet med jammerne er netop, at de skal forstyrre lovlig mobilkommunikation, og at det sker ved at jammeren anvender frekvenser, der i den danske frekvensplan er afsat til mobilkommunikation. Som også anført af Domstolsstyrelsen, er der imidlertid i R&TTE-lovens 2, stk. 2, en hjemmel for IT- og Telestyrelsen til at fastsætte regler om, at loven eller dele af den ikke skal være gældende for visse kategorier af radio- og teleterminaludstyr. Denne hjemmel, der blandt andet muliggør udtagelse fra R&TTE-lovgivningen af udstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed eller med statens aktiviteter på den strafferetlige område, er endnu ikke udnyttet af IT- og Telestyrelsen. Det er IT- og Telestryrelsens umiddelbare vurdering, at bestemmelsen vil kunne anvendes til at undtage jammere fra reglerne i loven, såfremt der bliver knyttet særlige krav og begrænsninger til denne undtagelse, herunder at det kun sker i relation til det strafferetlige område. I den forbindelse bemærker IT- og Telestyrelsen, at EU-Kommisionen betrager jammere som værende omfattet af R&TTE-direktivet, og at EU-Kommissionen har tilkendegivet overfor medlemsstaterne, at man ønsker denne type udstyr væk fra det europæiske marked. Dertil kommer, at anvendelse af frekvenserne forudsætter, at brugeren har en tilladelse til frekvensanvendelse udstedt af IT- og Telestyrelsen, jf. 4, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 (frekvensloven). IT- og Telestyrelsen har allerede udstedt frekvenstilladelser til et antal mobiloperatører vedrørende alle de pågældende frekvenser. Brug af jammere vil således forudsætte dialog med og accept fra disse operatører. Som det fremgår af ovenstående, ser IT- og Telestyrelsen en række problemstillinger, der skal løses, forinden jammere (eventuelt) kan tages i brug i danske retssale i forbindelse med strafferetlige sager. Ifølge Rejseholdets Tekniksektion vil jamming normalt være både prisbilligt og effektivt. Antallet af berørte mobiltelefoner er imidlertid uforudsigeligt, og al mobiltelefontrafik i en vis radius omkring jammerudstyret berøres. Det bemærkes i den forbindelse, at jamming i f.eks. en af Østre Landsrets retssale vil kunne betyde, at mobiltelefoner i dele af Bredgade ikke vil kunne anvendes, herunder således at opkald til 112 umuliggøres. Jamming er desuden virkningsløst over for brugen af andre kommunikationsmidler end mobiltelefoner, f.eks. kameraer og diktafoner, ligesom brug af mobiltelefoners kamera og optagefunktion ikke hindres. Endvidere er GSM-jamming virkningsløst overfor 3G-telefoner. GSM-hindrende vægbeklædning/tapet Mobiltelefoni kan hindres ved elektronisk tapet. Metoden består i, at der opsættes et tapet - med meget tynde metaltråde i et forudbestemt mønster - i det lokale, som ønskes beskyttet. Metaltrådene forhindrer radiobølger på bestemte frekvenser i at trænge igennem nettet. 14

15 Ifølge oplysning til Rejseholdets Tekniksektion fra en udbyder af denne teknik vil også andre varianter af vægbeklædning, eksempelvis almindelig stanniol, kunne hindre eller begrænse indog udstråling af radiobølger. Elektronisk tapet forhindrer kun radiobølger i at trænge igennem dette. Brugen af tændte mobiltelefoners kamera og optagefunktion eller andet teknisk udstyrs tilsvarende funktioner hindres således ikke. Elektronisk udskillelse Arbejdsgruppen er ved gennemlæsning af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. varetægtsarrestanters ulovlige kommunikation 1 (januar 2005) blevet opmærksom på såkaldt elektronisk udskillelse til hindring af ulovlig mobiltelefoni. Det fremgår af rapporten, at denne metode består i, at teleselskabernes basestationer anbringes omkring den bygning, hvorfra og hvortil man ønsker at hindre mobiltelefoni. Basestationerne kodes herefter således, at der kun kan sendes og modtages fra bestemte telefonnumre i bygningen. Rejseholdets Tekniksektion har peget på, at løsningen vedrører et filtreringssystem, som opererer ud fra en negativliste. Det betyder, at retten i givet fald skulle levere telefonnumre på bestemte telefoner, som man ikke måtte ønske i drift omkring en nærmere angiven retsbygning. Det bemærkes, at retten ikke vil have mulighed for at pege på de telefonnumre, som ønskes udeladt. Hertil kommer, at softwaren til denne teknik ikke er udviklet. Denne form for udskillelse vil herudover ikke have nogen indflydelse på andre kommunikationsmidler, eksempelvis walkie-talkies, båndoptagere og kameraer, samt brug af mobiltelefoners kamera og optagefunktion. Rohde & Schwarz-udstyr til detektering af GSM-telefoner Ifølge oplysning fra Rejseholdets Tekniksektionen, fremstiller firmaet Rohde & Schwarz teknisk udstyr, som bl.a. anvendes i forbindelse med fastsættelse af målestandarder og testopstillinger ved kontrol af anden elektronik. Firmaet tilbyder en speciel modtager (EB200), som blandt andet er beregnet for detektering af GSM-telefoner. Betjening af udstyret kræver særlig uddannelse, og modtageren har kun en begrænset rækkevidde. Firmaet fremstiller tillige en såkaldt spectrumanalyzer, som har et lidt bredere anvendelsesområde. Instrumentet kan erkende brugen af GSMtelefoni. Også dette instrument kræver særlig uddannelse. Begge modeller kan kun bruges ét sted ad gangen. Fælles for instrumenterne er, at de ikke kan detektere andet optageudstyr, kameratelefoner, båndoptagere mv. Metaldetektorportal Metaldetektorportaler kendes bl.a. fra lufthavne, hvor flypassagerer skal passere disse af sikkerhedsmæssige årsager, efter at tasker og løse genstande er afleveret i dertil indrettede bakker til røntgengennemsyn. Alle personer, som ved gennemgang af detektoren giver alarmudslag ved lysdioder eller lyd, scannes med en håndscanner og bliver om nødvendigt kropsvisiteret. 1 Arbejdsgruppen vedr. Varetægtsarrestanters ulovlige kommunikation er nedsat i foråret 2004 efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politimesterforeningen i Danmark. 15

16 Alarmen aktiveres via et magnetfelt. Detektoren er typisk en indretning omkring 2 meter høj, ca. 1 meter bred og med en vægt på ca kg. Metaldetektorportaler findes i mobile udgaver på hjul, som kan transporteres rundt efter behov. Efter detektorens opstilling defineres størrelse og vægt på de genstande, der som det mindste ønskes detekteret. Indstillingen kan programmeres til at detektere f. eks. papirclips eller barberblade. Betjening af disse portaler forudsætter særligt uddannet personale. Inden passage af portalen skal den mødende person tømme lommer, tasker mv. Samtidig er det påkrævet, at der anvendes håndscannere til personundersøgelse ved aktivering af alarmen. Endelig forudsætter denne løsningsmodel indretning af opbevaringsfaciliteter til de genstande, som ikke må medtages i retssalene. Udgiften til en metaldetektorportal udgør ca kr. excl. moms. Hertil kommer mindre udgifter til eksempelvis håndscannere. 5.3 Rejseholdets Tekniksektions konklusion Rejseholdets Tekniksektion har konkluderet, at metaldetektorportalen umiddelbart er den eneste indretning, som ligger tæt på en 100 % løsning, hvis brugen af alle former for teknisk udstyr, herunder mobiltelefoner, små digitale diktafoner, digitalkameraer og små sendere, skal forhindres. Alle former for teknisk udstyr til lyd- og billedoptagelser indeholder en eller anden form for metal og vil derfor kunne detekteres ved passage af en metaldetektorportal. Hvis denne løsningsmodel vælges, vil også pistoler og knive mv. blive afsløret. 6. Vagtmandsordning Arbejdsgruppen er bekendt med, at der ved flere embeder, herunder Københavns Byret, Retten i Odense samt Retten i Århus, er etableret en vagtmandsordning. Københavns Byret og Retten i Odense har i det følgende beskrevet vagtmandens opgaver ved de respektive embeder. Besvarelse fra Københavns Byret Fungerende vagtmandsordning. 1) Hvilke opgaver i forbindelse med retsmøder bruges vagtmanden til? Københavns Byret har haft ordningen med ansættelse af en vagtfunktionær (sikkerhedsvagt) siden august Vagtmanden er centralt placeret i byrettens særskilte venterum for "truede vidner", hvorfra han udøver sin virksomhed ved daglig patruljering i byrettens adskillige bygninger og lokaliteter. Vagtmanden er udstyret med en mobiltelefon, hvorfra han via et særligt kaldenummer hurtigt og nemt kan tilkaldes til de enkelte afdelinger og sektioner eller i øvrigt, hvor der er akut behov herfor. Vagtmanden tilkaldes telefonisk eller via mail forinden et retsmøde påbegyndes, hvis dommeren vurderer der er et særligt behov for uniformeret personale i forbindelse med retshandlingen. Vagtmanden har endvidere en særlig opgave i forbindelse med større retssager, hvor han efter aftale med dommeren på sagen koordinerer med anklagemyndigheden med hensyn til antallet af journalister og tilhørere i retslokalet. 16

17 Siden reglerne om vidnebeskyttelse trådte i kraft den 1. juli 2000 har vagtmanden tillige haft til opgave at drage omsorg for at give de pågældende vidner den fornødne tryghed i forbindelse med afgivelse af forklaringer i retten. Det vil sige, at vagtmanden sørger for, at "bange vidner" opholder sig i særskilt lokale og følges til og fra retsmødet ad ikke offentlig adgangsvej. Der er et meget konstruktivt samarbejde mellem byrettens vagtmand og politikredsene på Sjælland og øvrige samarbejdspartnere, navnlig i forbindelse med større sager med bevogtning. Vagtmanden er særligt i tæt kontakt med beredskabsafdelingen på Politigården. Vagtmanden udfærdiger rapport ved alle tilkald i retsbygningerne samt ved 112- tilkald og situationer, hvor førstehjælp er ydet. 2) Hvordan virker det for retten med disse vagtmandsopgaver? Vagtmandens tilstedeværelse i Københavns Byret har medført en øget tryghed for samtlige byrettens medarbejdere, ligesom byrettens publikum også har haft stor glæde af ordningen, idet de nu kan færdes i mere trygge rammer. Ordningen har en særdeles stor præventiv effekt og har formentlig forhindret flere kedelige episoder i at udvikle sig i en uheldig retning. Under retsmøder virker vagtmanden effektivt som dommerens forlængede arm i forbindelse med opretholdelse af ro og orden. Som eksempel kan nævnes et retsmøde, hvortil vagtmanden var rekvireret og hvor det forinden var aftalt med Københavns Politi, hvordan sikkerheden ved retsmødet skulle forløbe. Under retsmødet blev det af politiet konstateret, at en tilhører ved anvendelse af mobiltelefon fotooptog retsmødet. Efter henvendelse fra politiet tog vagtmanden omgående kontakt til retsformanden, der straks gjorde de tilstedeværende opmærksomme på, at det var forbudt at fotooptage i retslokalet. Vagtmanden tog kontakt til den pågældende og førte ham uden for retslokalet. 3) Vil vagtmanden kunne betjene en metaldetektor/hånddetektor (personundersøgelse) ved indgangen til retslokalet? Byrettens vagtmand har en fortid i Københavns Lufthavn som ordensbetjent og senere vagthavende. Han har derfor erfaring med anvendelse af metaldetektorer, herunder hånddetektorer. Han vil uden oplæring/instruktion kunne anvende metaldetektor og har den fornødne erfaring med førkontakt til publikum, som må anses for fornøden ved sådanne undersøgelser. Besvarelse fra Retten i Odense 1) Hvilke opgaver i forbindelse med retsmøder bruges vagtmanden til? - Vagtmanden gennemgår alle retslister ca. 1 uge før retsmøderne og overvejer om navnene på de tiltalte - ud fra hans kendskab - vil kunne give sikkerhedsmæssige problemer. Såfremt det er tilfældet kontakter han politiet. Ligeledes kontakter politiet vagtmanden i sager, hvor der skal ske bevogtning. - I sager med bevogtning er vagtmanden til stede sammen med politiet og hjælper blandt andet med at udpege ansatte og almindelige bruger. - Vagtmanden har til opgave at patruljere og sikre, at embedets ordensreglement overholdes i venteværelserne, blandt andet at der ikke må ryges, sætte stole på plads, samt bortvise personer, som ikke har lovligt ærinde fx venner til vidner eller tiltale, der ikke er tilhørere. Hvis der er nødvendigt, har vagtmanden ordre til at tilkalde assistance hos politiet. - Såfremt der er "bange vidner" (eller bange tiltalte) opholder disse personer sig på vagtmandens kontor. Han følger de "bange" vidner til retssalen, bliver i retssalen, medens de afgiver forklaring og følger dem ud af Domhuset. 2) Hvordan virker det for retten med disse vagtmandsopgaver? Upåklageligt. Ordningen med vagtmand er med til at skabe tryghed, og ro for rettens ansatte, forsva- 17

18 rere, anklagere, vidner og alle andre brugere. De faste brugere har mange gange udtrykt deres store tilfredshed med, at embedet har ansat en vagtmand. 3) Vil vagtmanden kunne betjene en metaldetektor/hånddetektor(personundersøgelse) ved indgangen til retslokalet? Ja, uden problemer. Vagtmanden har erfaring i brug af metaldetektor fra sit tidligere arbejde som udsendt soldat ved de fredsbevarende styrker. Besvarelserne viser, at vagtmandens tilstedeværelse væsentligt bidrager til at skabe tryghed for rettens ansatte og brugere, herunder forsvarere, anklagere, vidner og publikum. Det fremgår af punkt 3.1 ovenfor, at repræsentanter fra anklagemyndigheden har peget på, at der generelt savnes en retsbetjent til at bistå retten under afviklingen af straffesager, herunder ved at overvåge tilhørerpladserne for eventuel ulovlig kommunikation, forestå vidneindkaldelse samt skabe tryghed for vidner, f.eks. ofre for forbrydelser. Arbejdsgruppen er enig i, at der er et behov for, at opgaver af denne karakter bliver løst af retternes personale. Det kan oplyses, at en vagtfunktionærs årsløn skønnes at udgøre omkring kr. årligt. 7. Arbejdsgruppens overvejelser Arbejdsgruppen finder, at ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale udgør en aktuel trussel mod den sikkerhed og tryghed, som vidner, lægdommere, brugere af og ansatte ved domstolene utvivlsomt bør nyde, og som er en afgørende grundpille for et velfungerende og tillidsskabende retssystem. Hvis mobiltelefoner f.eks. anvendes til at true vidner til at afgive forklaringer, som ikke er i overensstemmelse med sandheden, udgør dette en direkte trussel mod retssikkerheden. Såvel fra politisk hold som i den almindelige samfundsdebat har der været og er fortsat fokus på vidnesikkerhed og offerbeskyttelse. Dette har også gennem de senere år udmøntet sig i en styrkelse af mulighederne for vidnebeskyttelse, herunder i forbindelse med bekæmpelse af rockerkriminalitet samt anden organiseret kriminalitet. I forlængelse heraf kan det tilføjes, at regeringsgrundlaget fra februar 2005 (Nye mål) bl.a. beskriver det som afgørende for retsbevidstheden, at ofre ydes den størst mulige beskyttelse i forbindelse med gennemførelsen af straffesager. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en løsning vedrørende ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale trænger sig på i en sådan grad, at det bør ske snarest. Der er endvidere enighed om, at omfanget af den konstaterede ulovlige brug ikke er afgørende for, om der bør iværksættes foranstaltninger for at hindre en ulovlig brug. En enkeltstående ulovlig handling kan få meget vidtrækkende og fatale konsekvenser. I civile sager vil det formentligt kun i få sager ske, at der optages og/eller sendes forklaringer eller fotos fra retten af parter og/eller vidner. Der er typisk ikke nogen vinding forbundet med en ulovlig brug. Det samme gælder for skifte- og fogedsager. Arbejdsgruppens medlemmer har således været enige om, at problemet særligt knytter sig til straffesager, herunder især sager vedrørende organiseret kriminalitet, såvel nationalt som inter- 18

19 nationalt. Rockerrelateret kriminalitet, narkotikakriminalitet, bandekriminalitet og terroristvirksomhed vil være fokusområder. Nogle af de grupper, som begår denne type kriminalitet, er karakteriseret ved, at de økonomisk er meget velfunderede og derfor kan investere i det nyeste og teknisk mest avancerede udstyr. Arbejdsgruppen har overvejet indførelse af et totalt forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i retssale, hvilket ville være en væsentlig fravigelse af de nuværende regler, hvor udgangspunktet er, at mobiltelefoner samt andet teknisk udstyr kan medtages i retssale, så længe udstyret ikke anvendes ulovligt, herunder i strid med retsplejelovens 32 og 151. Indførelse af et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner og andet teknisk udstyr til optagelse af lyd og billeder vil imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse med rette blive opfattet som et alvorligt indgreb af mange brugere af retten, herunder advokater og anklagere. Arbejdsgruppen finder ikke, at der er behov for et generelt forbud mod at medbringe mobiltelefoner mv. i retssale, da arbejdsgruppens vurderer, at ulovlig brug heraf hovedsageligt må antages at finde sted i visse typer af straffesager, herunder som nævnt navnlig i sager om rockerrelateret kriminalitet, narkotikakriminalitet, bandekriminalitet og terroristvirksomhed. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der i retsplejeloven indsættes et forbud mod transmission også af tekst/tekstbeskeder, ligesom der bør indsættes en klar hjemmel til at retten kan træffe beslutning om at forbyde anbringelse eller medtagelse af apparater, der kan optage eller transmittere billeder, lyd og tekst i lokaler, hvor retsmøder afholdes. Arbejdsgruppen har i punkt 8.2 udarbejdet forslag til ændring af retsplejeloven på disse punkter. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at såvel transmission som optagelse af f.eks. vidneforklaringer forhindres, ligesom det bør forhindres, at vidner, lægdommere mfl. fotograferes. Arbejdsgruppen har noteret sig, at Rejseholdets Tekniksektion har peget på metaldetektorportaler som den eneste sikre løsning. På den baggrund finder arbejdsgruppen, at der bør anskaffes et antal metaldetektorportaler samt ansættes eller uddannes medarbejdere til at betjene disse. Arbejdsgruppens forslag er beskrevet nedenfor i punkt Arbejdsgruppens anbefalinger 8.1 Generelt Arbejdsgruppen anbefaler: - en udvidet og klarere hjemmel til at retten kan forbyde medbringelse eller anbringelse af apparater, herunder mobiltelefoner, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst i lokaler, hvori retsmøder afholdes - øget anvendelse af mobile metaldetektorportaler, som betjenes af uddannet personale - etablering af vagtmandsordning i tilknytning til brugen af metaldetektorportaler. Gennemførelsen af en domstolsreform vil aktualisere problemerne med ulovlig mobiltelefoni mv. for den enkelte byret, særligt henset til Retsplejerådets forslag om, at nævningesager skal 19

20 behandles ved byretterne som 1. instans, idet nævningesager vedrørende rockerkriminalitet eller andre former for organiseret kriminalitet, oftere giver anledning til problemer af denne karakter end andre straffesager. Arbejdsgruppen anbefaler en løsning, hvorefter det fortsat som udgangspunkt skal være tilladt at medtage mobiltelefoner i retssale, forudsat at disse ikke anvendes i strid med retsplejelovens bestemmelser. Det bør som det i et vist omfang også er tilfældet i dag ved skiltning tilkendegives, at mobiltelefoner ikke må benyttes i retssalene. Arbejdsgruppen finder imidlertid anledning til at understrege, at det er vigtigt, at publikum og andre mødende i retterne informeres grundigt om retsplejelovens forbud mod lyd- og billedoptagelser mv. i og omkring retssale. Skiltning bør efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved tekst og ikke kun ved brug af piktogrammer, og skiltene bør opsættes både i retssale og venteværelser. Endelig bør sanktionen i tilfælde af overtrædelse angives. En klarere hjemmel Retten skal samtidig have hjemmel til på ethvert tidspunkt i forbindelse med et retsmøde at kunne forbyde tilstedeværelsen af mobiltelefoner eller andre tekniske apparater, som kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst under hensyn til den latente risiko for misbrug, der foreligger ved, at tilhørere og øvrige mødende er i besiddelse af bl.a. mobiltelefoner. Arbejdsgruppens forslag til ændret lovgivning på området fremgår af punkt 8.2 nedenfor. Øget anvendelse af metaldetektorportaler Det er videre arbejdsgruppens anbefaling, at der etableres en løsning, således at det ved brug af mobile metaldetektorportaler sikres, at der ikke sker ulovlig lyd- eller billedoptagelse m.v. i retssalene. De mobile portaler vil efter behov kunne opsættes ved retssale, hvor der skønnes at være en risiko for ulovlig lyd- eller billedoptagelse i forbindelse med gennemførelsen af en straffesag. Arbejdsgruppen vurderer, at kun denne løsningsmodel vil kunne hindre ulovlig mobiltelefoni i retssale, jf. punkt 5 ovenfor. Arbejdsgruppen anbefaler, at der anskaffes det fornødne antal portaler og håndscannere, således at samtlige retter efter en domstolsreform råder over mindst en metaldetektorportal. Det er arbejdsgruppens vurdering, at sådant antal er tilstrækkeligt til at imødekomme de nuværende sikkerhedsmæssige behov på området. Denne løsningsmodel forudsætter imidlertid uddannet personale, som kan betjene portalerne og håndscannerne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der ved hver ret ansættes eller uddannes en medarbejder, som kan betjene portalerne mv. Det forudsættes herved, at de pågældende medarbejdere på tværs af retskredsene kan afløse hinanden ved sygdom, ferie mv. De medarbejdere, som skal betjene portalerne, bør efter arbejdsgruppens opfattelse signalere den nødvendige autoritet bl.a. ved at fremtræde uniformeret. Vagtmandsordning I forlængelse heraf finder arbejdsgruppens medlemmer anledning til at understrege, at der eksisterer et behov for at etablere en vagtmandsordning som beskrevet under punkt 6. Det er med- 20

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 228 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 19. december 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-749-0084 Dok.: MDT40505 U D K A S T Lovforslag om ændring

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten

Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten København, juli 2013 Indledning Arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1475 Dok.: THK40131 Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens 6, stk. 4 Efter 6, stk. 4,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Civilafdelingen Dato: 6. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

AFSKRIFT. Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret

AFSKRIFT. Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Januar 2001 J.nr. APV2119-38990 AFSKRIFT Bekendtgørelse af lov om en kommunal tjenestemandsret Side 2 Indholdsfortegnelse 1... 3 1

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 Sag 198/2014 Journalist Jan Lauridtsen (advokat Asger Bagge-Jørgensen) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: juridiske personer;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 28.9.2011 Status:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. marts 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 8. februar 2000 af detentionen i Esbjerg. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. fra Politimesteren i

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1008 af 24/10/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-4000-0021 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 2/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 2/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 14. januar 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende

K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T. vedrørende Retsudvalget 2009-10 L 186 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T Dato: 16. marts 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-730-1093 Dok.: FRM41111 vedrørende

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 13. oktober 2016 Sag 122/2016 Anklagemyndigheden vedrørende Foranstaltning under efterforskning (advokat Stefan Reinel) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-730-1093 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

- - Kapitel 6. Retsplejelovens kapitel 75 a.

- - Kapitel 6. Retsplejelovens kapitel 75 a. - - Kapitel 6. Retsplejelovens kapitel 75 a. 6.1. Besigtigelse. Kapitel 75 a ( 822 og 823) i retsplejeloven handler om besigtigelse. Reglerne vedrører både politiets besigtigelser og besigtigelser foretaget

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 Sag 199/2015 Advokat A kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som forsvarer i sagen: Anklagemyndigheden mod T og Sag 200/2015 Advokat

Læs mere

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade,

til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, - 57 - til at tro, at den sigtede i praksis i langt de fleste tilfælde vil medvirke til gennemførelsen af en konfrontationsparade, hvis politiet - som under den gældende retstilstand - kan meddele, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere