Bilag 5. Miljørapport Områder til placering af vindmøller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5. Miljørapport Områder til placering af vindmøller"

Transkript

1 Bilag 5 Miljørapport Områder til placering af vindmøller

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indhold og formål 2. Sammenfatning 3. Overordnede miljømål 4. Planens miljøpåvirkninger 6. Kumulative påvirkninger 7. Alternativer til planlægningen 8. Overvågning 9. Begrænsninger i miljørapportens metode 10. Referencer Baggrundsmateriale Visualiseringer - vindmølleområder 2

3 1. INDHOLD OG FORMÅL I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal en plan, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet ledsages af en miljørapport, som beskriver denne påvirkning. Norddjurs Kommune har udarbejdet et forslag til tillæg nr. [X] til Kommuneplan 2009, Temaplan for vindmøller, og har i den forbindelse foretaget en screening af planen. Det er besluttet, at miljøpåvirkningen kan være så væsentlig, at planen skal miljøvurderes. I efteråret 2009 blev gennemført en debatfase, hvor offentligheden havde mulighed for at komme med input og ideer. I forbindelse med miljøvurderingen er der gennemført en høring af berørte myndigheder. Miljøvurderingen er afgrænset til at omfatte følgende emner: Sundhed, byvækst og boligområder, erhvervsudvikling og eksisterende virksomheder, landskab og kulturhistorie, naturtyper og arter, skovrejsning, grundvand og overfladevand, luftforurening og klima og visuel påvirkning ved lysmarkering. Miljøvurderingen er for enkelte emner gennemført for bruttoområdet. Bruttoområdet er den del af arealet, hvor der ikke vurderes at være absolutte begrænsninger for opstilling af vindmøller. 3

4 2. RESUMÉ Planlægningen af vindmølleområder i Norddjurs Kommune skal muliggøre opstilling af vindmøller. Miljørapporten beskriver de påvirkninger af miljøet, som planlægningen kan give anledning til. Beskrivelsen er lavet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Miljørapporten omfatter tillæg nr. [x] til Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune Overordnede miljømål Planlægningen understøtter nationale mål samt internationale mål og forpligtigelser om øget anvendelse af vedvarende energi og nedbringelse af CO 2 -udledningen. Den understøtter også Norddjurs Kommunes mål om at øge andelen af vedvarende energi, og at give mulighed for at øge produktionen fra vindmøller under hensyntagen til naboer, natur, kulturhistorie og landskab. For så vidt angår kommunalbestyrelsens mål om, at områder med særlig landskabelig interesse samt kystlandskaberne skal bevares: Tre af bruttoområderne er helt eller delvist sammenfaldende med områder af særlig landskabelig interesse. En vurdering af vindmøllernes påvirkning efter landskabskaraktermetoden har imidlertid konkluderet at vindmøllerne kan passe ind i landskabet i og omkring de områder, som er udpeget Planens miljøpåvirkninger Udpegningen af områderne forventes at have en større eller mindre positiv påvirkning på den almene sundhedstilstand, erhvervsudvikling, luftforurening og klima og affald i form af slagger. For et eller flere af områderne kan der være risiko for negativ påvirkning af materielle goder (ejendomsværdi). Hertil kommer risikoen ved oliespild for forurening af områder med særlige drikkevandsinteresser og lavbundsarealer i disse tilfælde kan der stilles skærpede krav i form af retningslinjer. Endvidere kan der være en negativ visuel påvirkning, hvis der stilles krav om mellem- eller højintensiv lysmarkering. 4

5 I et eller flere af områderne er der konstateret 3 naturområder, 3 målsatte vandløb, beskyttede diger, spredningskorridorer og bilag 4 arter. Det er præciseret at anlæg, drift og nedtagning af vindmøllerne skal ske under hensyntagen til eventuelle forekomster. 2.4 Alternativer til planlægningen Hvis planlægningen ikke gennemføres, vil de beskrevne miljøpåvirkninger ikke forekomme. Det omfatter også planlægningens positive følger for miljøet i form af elproduktion baseret på vedvarende energi. 5

6 3. OVERORDNEDE MILJØMÅL Der er i den overordnede planlægning og politikker fastlagt en række målsætninger, som skal beskytte miljøet indenfor mange indsatsområder. Herunder en kort gennemgang af de overordnede målsætninger, som vurderes relevante for udpegningen af vindmølleområder i Norddjurs Kommune. 3.1 Nationalt og internationalt Kyoto-protokollen Danmark har formelt set påtaget sig to forpligtelser i relation til Kyotoprotokollen: En reduktionsforpligtelse skrevet ind i Kyoto-protokollen på 8 % i perioden i relation til basisåret i 1990 (for industrigasser 1995). En reduktionsforpligtelse som led i EU s interne byrdefordeling fra 1998 på 21 % i perioden set i relation til basisåret 1990 (for industrigasser 1995). Energiaftalen EU s klima- og energipakke fra december 2008 har lagt sporet efter Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 pct. under 1990-niveau, en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden Danmarks andel af vedvarende energikilder i energiforbruget skal være oppe på 30 pct. inden Februar 2008 indgik regeringen en energiaftale med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Partierne var blandt andet enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug. Energistrategi 2025 Blandt regeringens overordnede energipolitiske målsætninger er: 6

7 Forbrug og produktion af energi samt udvikling og indpasning af nye energiteknologier skal leve op til nationale miljøhensyn og understøtte efterlevelsen af Danmarks nuværende og fremtidige internationale miljø- og klimaforpligtelser. Udvikling af nye teknologier: Danske teknologiske styrkepositioner på energiområdet skal omsættes til vækst og arbejdspladser og understøtte udviklingen af en effektiv og miljøvenlig dansk energisektor. El-infrastrukturen: Den fremtidige udbygning af det overordnede transmissionsnet for el skal understøtte forsyningssikkerheden, velfungerende markeder og muliggøre indpasning af mere vedvarende energi. En visionær dansk energipolitik 2025 Som opfølgning på Energistrategi 2025 vil regeringen frem mod 2025: reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 % ift. i dag effektivt modvirke stigninger i det samlede energiforbrug, der skal holdes i ro forøge andelen af vedvarende energi til mindst 30 % af energiforbruget i Landsplanredegørelse, natur og miljø Planlægningen af det åbne land skal sikre den bedst mulige tilstand for natur og miljø. Danmark er forpligtet af EU s målsætning om at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed frem mod Det er derfor et overordnet mål at bevare og forbedre de eksisterende naturområder og den geografiske sammenhæng mellem dem. I de statslige natur- og vandplaner, har været i forhøring vil der blive fastlagt miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder og vandmiljøet på Djursland. Planerne er ikke endeligt vedtaget. 3.2 Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune Kommuneplan 2009 fastlægger, at Norddjurs Kommune har mål om 7

8 at øge andelen af vedvarende energi, og derfor vil give mulighed for at øge produktionen fra vindmøller under hensyntagen til naboer, natur, kulturhistorie og landskab Kommunalbestyrelsens mål er, at områder med særlige landskabelige interesser samt kystlandskaberne skal beskyttes og bevares. Kommunalbestyrelsens mål er, at særlige geologiske interesser samt kystlandskaberne skal beskyttes. 3.3 Planlægningens konsekvenser for de overordnede miljømål Planlægningen af vindmøller kan tilrettelægges, så den ikke er i konflikt med de overordnede målsætninger for miljøet. For så vidt angår landskab og kulturmiljø er det, på baggrund af en vurdering af vindmøllernes påvirkning efter landskabskaraktermetoden, konkluderet at vindmøllerne kan passe ind i landskabet i og omkring de områder, som er udpeget. 8

9 4. PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER Afsnit 4.1 gennemgår problemstillinger, som er generelle for alle områder. Afsnit 4.2 gennemgår problemstillinger, som indholdsmæssigt relaterer sig til det enkelte område. 4.1 Miljøpåvirkninger - generelt for områderne Befolkning, almene sundhedstilstand Der vurderes ikke at være negative sundhedsmæssige konsekvenser af at opstille vindmøller, idet hensynet til gener ved støj og skyggekast overvejende er sikret ved de gældende lovbestemte krav til støjgrænser og naboafstand, samt søgt yderligere minimeret gennem planlægningen. Reduktionen af emissioner af svovldioxid og nitrogenoxider må forventes at have en positiv påvirkning af den generelle, almene sundhedstilstand. Erhvervsudvikling Udpegningen af vindmølleområder vil kunne skabe en positiv effekt for erhverv med tilknytning til vindmølleindustrien, og dermed en positiv påvirkning af beskæftigelsesmuligheder. Materielle goder Etableringen af vindmøller kan påvirke værdien af nærliggende ejendomme. Jordforurening Risikoen for jordforurening ved oliespild vurderes som meget lille. Oliespild kan dog forekomme ved lækage fra de hydrauliske systemer i vindmøllens bevægelige dele. Det bør derfor i den konkrete planlægning sikres afværgeforanstaltninger til minimering af risikoen for og ved et oliespild. Visuel påvirkning ved lysmarkering Vindmøller på op til 150 meters totalhøjde vil som udgangspunkt skulle lysmarkeres af hensyn til flysikkerheden efter krav fra Statens Luftfartsvæsen. Lysmarkeringen vil normalt bestå af to faste, lavintensive røde lyskilder på 10 candela. Statens Luftfartsvæsen kan i særlige 9

10 tilfælde kræve yderligere markering med mellem- til højintensivt hvidt, blinkende lys på candela på de yderste vindmøller i en række, samt de midterste ved en udstrækning af rækken på over 5 km. Fast, lavintensivt rødt lys på 10 candela vurderes ikke at påvirke omgivelserne væsentligt. Mellem- til højintensivt hvidt, blinkende lys vurderes at synliggøre vindmøllerne markant om natten, foruden at øge vindmøllernes synlighed i dagtimerne. Det vil således bidrage til at forstærke landskabets præg af tekniske anlæg om natten såvel som om dagen. 4.2 Miljøpåvirkninger på de enkelte områder Mens afsnit 4.1 gennemgik de generelle problemstillinger for alle områder, gennemgår afsnit 4.2 problemstillinger, som indholdsmæssigt relaterer sig til det enkelte område. Det skal bemærkes, at den landskabelig påvirkning er vurderet i forhold til de områder, som i Kommuneplan 2009 er udpeget som områder af særlig landskabelig interesse. Herudover er påvirkningen vurderet efter landskabskaraktermetoden, som kan bruges til at vurdere landskabernes potentialer og sårbarhed overfor forandringer på baggrund af det specifikke natur- og kulturgrundlag. Det er Norddjurs Kommunes hensigt, at udpegningen af landskabelige interesseområder skal revideres ved hjælp at landskabskaraktermetoden, og vurderingerne for de enkelte områder tager derfor udgangspunkt heri. 10

11 Område 2 - Tørslev, St. Sjørup <Kortet skal skiftes ud skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde Holbæk skal vises> Område 2 - Tørslev, St. Sjørup Kapacitet Området har potentiale til maksimalt 4 vindmøller med en samlet effekt på 9-14 MW, og en samlet årsproduktion på GWh, svarende til cirka boligers elforbrug. Luftforurening og klima Affald Støj Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton kuldioxid/år (CO 2 ) ton metan/år (CH 4 ) ton lattergas/år (N 2 O) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 ækvivalenter/år Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton svovldioxid/år (SO 2 ) ton nitrogenoxider/år (NO x ) Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Landsbyen Holbæk er støjfølsomt område, og den vestligste del af opstillingen risikerer derfor at overskride det skærpede støjkrav for området, med behov for en tilpasning eller eventuelt reducering af opstillingen. 11

12 Byvækst og boligområder Naturtyper og arter Jordbrug Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Kulturhistorie Intet at bemærke Der er flere 3 områder inden for bruttoområdet. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. Ingen forventet påvirkning af naturbeskyttelsesinteresser. Afstand til Natura 2000 område er cirka 650 meter, og vindmøllerne forventes ikke at ville påvirke Natura 2000 området negativt. Intet at bemærke En mindre del af bruttoområdet overlapper med et område udpeget som lavbundsareal. Arealreservationen er i konflikt hermed. Det er en forudsætning, at vindmøllerne ikke hindrer, at lavbundsarealernes naturlige hydrologi kan genoprettes. Hertil kommer, at der i den videre planlægning skal stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne. Der er 3 målsatte vandløb i bruttoområdet (også i konflikt med arealreservationen), og anvendelse af arealet skal ske under hensyntagen hertil. Bruttoområdet nordøst for landsbyen Tørslev er en del af et større sammenhængende morænelandskab, der udgør den centrale del af Rougsø. Området består af yngre moræneaflejringer og er gennemgående storbakket. Fra et højdedrag med højder på op til 44 meter, fra Ryderne mod nord over landsbyen Holbæk mod vest og videre sydpå mod landsbyen Voer, falder landskabet ned mod Ingerslev Å. Landskabet syd/sydøst for Ingerslev Å er ligeledes jævnt faldende ned mod åen og både nord og syd for denne er området gennemskåret af vandløbsdale. Især Tørslev Dal udgør en markant vandløbsdal. Den ydre del af den dal, hvor Ingerslev Å løber igennem, har i jægerstenalderen været en smal fjord. Stenalderkystskrænterne ses tydeligt omkring Langvad Bro. Geologiske interesser: Mindre dele af vindmølleområdet indgår i Hevring Hede, som er udpeget som et område af særlig geologisk interesse. Det gælder dels Tørslev Dal dels det marine forland og stenalderkystskrænterne ved Ingerslev Å s udløb. Landskabelige interesser: Såvel Tørslev Dal som den vestlige del af bruttoområdet er udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Udpegningen er i øvrigt næsten sammenfaldende med den geologiske interesseudpegning. Skovbyggelinjen: En stor del af området er omfattet af 300 m skovbyggelinjen. En mindre del af arealreservationen er i konflikt hermed. De gamle herregårdsskove oven for herregården Estruplund er fredskov og af stor landskabelig og kulturhistorisk værdi Å-beskyttelseslinjen: Ingen dele af bruttoområdet er omfattet af 150 meter å-beskyttelseslinjen. Bruttoområdet er kulturhistorisk set en del af Tørslev og Holbæk storlandbrug. De store industrilandbrug og de store markenheder på den let bølgende moræneflade er karaktergivende for området, som dyrkningsmæssigt er domineret af byg og raps. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden efter det danske medlemskab af EF (1972). Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: Herregården Estruplund er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. På grund af bygningernes beliggenhed neden for stenalderkystskrænterne og den omgivende skovbevoksnings karakter skønnes det, at selv vindmøller op til 150 meter ikke vil påvirke oplevelsen af 12

13 herregårdsmiljøet nævneværdigt. Diger: Der er beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. Kirkeindsigt: Bruttoområdet ligger uden for kirkeindsigtsområdet for Holbæk kirke. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Bruttoområdet rummer ingen beskyttede fortidsminder. Kulturhistorisk og landskabelig helhedsvurdering Landskabet i og omkring bruttoområdet er karakteriseret som fladt, bølgende storbakket moræne. Vandløbsdalen Tørslev Dal udgør et særligt oplevelsesrigt delområde og er i landskabsmæssig henseende det mest sårbare område. Bortset fra den sårbare Tørslev Dal skønnes landskabet i bruttoområdet skalamæssigt set egnet for placering af store vindmøller på op til 150 m. Det samme gælder ud fra en kulturhistorisk betragtning idet kulturlandskabet allerede er domineret af store industrilandbrug, store markenheder, få hegn og intensiv landbrugsmæssig udnyttelse af landskabet. Der er lavet en visualisering af området, se rapporten Visualiseringer vindmølleområder. 13

14 Område 3 - Hollandsbjerg Enge < Kortet skal skiftes ud skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde > Område 3 - Hollandsbjerg Enge Kapacitet Luftforurening og klima Området har potentiale til maksimalt 13 vindmøller med en samlet effekt på MW, og en samlet årsproduktion på cirka GWh, svarende til cirka boligers elforbrug. Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton kuldioxid/år (CO 2 ) ton metan/år (CH 4 ) ton lattergas/år (N 2 O) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 ækvivalenter/år Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton svovldioxid/år (SO 2 ) ton nitrogenoxider/år (NO x ) 14

15 Affald Støj Byvækst og boligområder Naturtyper og - arter Jordbrug Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Intet at bemærke Intet at bemærke Afstanden fra bruttoområdet til habitatområde 14 er cirka 150 meter. Det vurderes, at effekten af møllerne på habitatområdet ikke vil være problematisk. Intet at bemærke Bruttoområdet er udpeget som lavbundsareal. Det er en forudsætning, at vindmøllerne ikke hindrer, at lavbundsarealernes naturlige hydrologi kan genoprettes. Hertil kommer, at der i den videre planlægning skal stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne. Der er 3 målsatte vandløb i bruttoområdet (ikke i konflikt med arealreservationen), og anvendelse af arealet skal ske under hensyntagen hertil. Hele området består af marint forland, der er fremkommet ved den landhævning som har fundet sted siden isen forsvandt efter sidste istid. Det marine forland kan inddeles i tre landskabstyper: - Yderst mod Grund Fjord og Randers Fjord løber et m bredt bælte af rørskov, der når sin største udbredelse omkring landtangen Piggen samt langs Randers Fjord vest for Hollandsbjerg Holme. - Landskabet er desuden præget af strandengsområder med de karakteristisk bugtede render (loer), små strandsøer og saltpander. Kystlinien er særdeles flosset og ujævn og overgangen mellem land og fjord er ofte sløret af rørskov. Inden for rørskovsbæltet findes et inddiget, grøftet og afvandet m bredt landområde, hvis karakter er et resultat af landvinding i 1940 erne. - Bag det indvundne land findes endelig et noget smallere bælte af hævet havbund som har været dyrkbart gennem århundreder og som afvandes ved almindelig dræning. Det marine forlands vidtstrakte og flade karakter sættes i relief af den 18 m høje morænetunge Møgbakke. Geologiske interesser: Området er en central og vigtig del af området Randers Fjord, som er udpeget som et område af særlig geologisk interesse. Landskabet afspejler i særlig grad fjordområdets dannelseshistorie efter sidste istid og har en stor oplevelsesmæssig værdi. Landskabelige interesser: Hele området er udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Skovbyggelinjen: Et mindre område i den nordligste del af bruttoområdet er omfattet af 300 m skovbyggelinjen. En mindre del af arealreservationen er i konflikt hermed. Å-beskyttelseslinjen: En mindre del af bruttoområdet er omfattet af 150 m åbeskyttelseslinjen. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. Kulturhistorie Området er kulturhistorisk set en del af Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab og Stenalt herregårdslandskab. De udstrakte flade og lave inddigede områder langs fjorden er i særlig grad karaktergivende for dette storskalalandskab. Hvad angår Stenalt herregårdslandskab med herregården Stenalt, der ligger i bunden af en tidligere bugt i stenalderhavet på overgangen mellem det marine forland og morænen, er det i særlig grad samspillet mellem de lave 15

16 Kulturhistorisk og landskabelig helhedsvurdering marine forlandsområder ud mod Randers Fjord og det blødt bølgende morænelandskab mod øst, som er karaktergivende. Beliggenheden af herregården i et oprindeligt sumpet og svært tilgængeligt område er også karakteristisk for en gammel herregård og derfor et karaktergivende element. Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: Herregården Stenalt er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Herregårdslandskabet med dets store markenheder, gammel løvskov, kastanjeallé, hovedbygning og alvsbygninger samt beliggenheden i det fordums sumpede område udgør en kulturhistorisk helhed. Samspillet mellem den (tidligere) eng og agerjorden i henholdsvis det marine forland og moræneskråningerne udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement sammen med herregården, hvis bygninger er placeret ved foden af litorinaskrænten på overgangen mellem eng og ager. Stenalt Skov og herregårdens bygninger udgør oplevelsesmæssige delelementer i karakterområdet. Diger: Der er flere beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. Kirkeindsigt: Der er ingen kirkeindsigtsproblemer i området. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Bruttområdet rummer ingen beskyttede fortidsminder. Landskabet i bruttoområdet er karakteriseret som et fladt marint forland omkring kote 0. Diger, grøfter, afvandingskanaler, snorlige veje og store flader giver landskabet en egen geometrisk karakter der forstærkes ved fraværet af bygninger og skov. Beliggenheden på hjørnet af Grund Fjord og Randers Fjord og de store åbne flader forstærker indtrykket af dette storskalalandskab. Den lave beliggenhed betyder desuden, at eksisterende såvel som fremtidige (højere) vindmøller ses fra såvel vestsiden af Randers Fjord som fra morænelandskabet syd for Grund Fjord og fra det centrale Rougsø. Landskabet omkring Hollandsbjerg Enge vurderes skalamæssigt egnet for placering af store vindmøller på op til 150 m. På grund af landskabets fremskudte og lave beliggenhed på hjørnet af Grund Fjord og Randers Fjord vil større vildmøller være synlige i et stort område omkring Grund Fjord og Randers Fjord. Kulturhistorisk set er det indvundne land på Hollandsbjerg Holme egnet for store vindmøller på op til 150 m da området allerede har karakter af produktionslandskab. Området er desuden allerede etableret som vindmølle-område da en af de første danske vindmølleparker blev etableret her. Stenalt herregårdslandskab vil kun perifert blive påvirket af nye og større vindmøller da herregårdslandskabet ligger gemt bag Hollandsbjerg. Flere af møllerne vil dog være synlige i engene omkring Stenalt Møllebæk. 16

17 Område 6 - Hevring Ådal < Kortet skal skiftes ud skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde. Opstillingsmønsteret bliver ændret en smule det bliver tjekket at konklusionerne stadig holder > Område 6 - Hevring Ådal Kapacitet CO 2 -reduktion Affald Støj Byvækst og Området har potentiale til maksimalt 13 vindmøller med en samlet effekt på MW, og en samlet årsproduktion på cirka GWh svarende til cirka boligers elforbrug. Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton kuldioxid/år (CO 2 ) ton metan/år (CH 4 ) ton lattergas/år (N 2 O) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 ækvivalenter/år Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton svovldioxid/år (SO 2 ) ton nitrogenoxider/år (NO x /år) Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Allingåbro og Ørsted er støjfølsomme områder, men det vurderes ikke at være problematisk i forhold til det valgte arealudlæg. Intet at bemærke 17

18 boligområder Naturtyper og arter Jordbrug - skovrejsning Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Kulturhistorie Kulturhistorisk og landskabelig helhedsvurdering Bruttoområdet omfatter en spredningskorridor (sammenfaldende med Hevring Ådal), som der skal tages hensyn til. I den nordlige del af bruttoområdet er der overlap med et område udlagt til positiv skovrejsning. Der er endvidere overlap med arealreservationen, og derfor vil området på én gang blive udlagt til vindmøller og positiv skovrejsning. Arealreservationen overlapper endvidere med eksisterende skov. Bruttoområdet er udpeget som lavbundsareal. Det er en forudsætning, at vindmøllerne etableres under hensyntagen til, at lavbundsarealernes naturlige hydrologi skal kunne genoprettes. Hertil kommer, at der i den videre planlægning skal stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne. Der er 3 målsatte vandløb i bruttoområdet (konflikt med arealreservationen), og anvendelse af arealet skal ske under hensyntagen hertil. Området, der udgøres af en m bred dalbund, var i stenalderen et sund, der afskar Rougsø fra den øvrige del af Norddjursland. Den flade dalbund, som dominerer området, er hævet marint forland, fremkommet ved landhævning efter sidste istid. Oplevelsen af dalbunden som flad og udstrakt forstærkes af de jævnt stigende moræneskrænter mellem Allingåbro og Hevringholm mod syd og sydøst og af de tilsvarende men mere markante moræneskrænter mod nord ved Ørsted Mark. Samlet set fremstår landskabet som et langt, svagt krummet og delvist lukket landskabsrum. Geologiske interesser: En del af bruttoområdet indgår som del af et område, som i Kommuneplan 2009 er udpeget som et område af særlig geologisk interesse. Landskabet afspejler i særlig grad fjordområdets dannelseshistorie efter sidste istid og har i den henseende stor oplevelsesmæssig værdi. Landskabelige interesser: Den nordligste del af bruttoområdet er udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. Skovbyggelinjen: Området er ikke omfattet af 300 m skovbyggelinjen. Å-beskyttelseslinjen: Den centrale del af området er omfattet af 150 m åbeskyttelseslinjen. Arealreservationen er i konflikt hermed. Område 6 omfattes af Ørsted landbrugslandskab. De udstrakte flade og lave marine forlandsområder i Ørsted Kær er karaktergivende for området. Landbrugsarealerne i området dyrkes intensivt. Det gælder også for kærområderne i Ørsted Kær og Hevring Kær. Ørsted Kær og Hevring Kær udgør et markant landskabsstrøg uden nævneværdig bebyggelse eller tekniske anlæg - bortset fra de eksisterende vindmøller i Ørsted Kær. Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: Der er ikke udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer i området. Diger: Der er beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er i konflikt hermed. Kirkeindsigt: Der er ingen kirkeindsigtsproblemer i område 6. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Et par gravhøje ved Brokær er omfattet af fortidsmindebeskyttelse. Landskabet i område 6 er karakteriseret som et fladt marint forland omkring kote 0. Området er i den nordøstlige del gennemskåret af Hevring Å og præget af kanaler og afvandingsgrøfter. I den sydvestlige del er det Hejbæk, 18

19 der samler afvandingen af området og leder vandet til oppumpning ved pumpestationen i Købeenge. De drænede og regulerede engområder er uden bebyggelse og tjener til dyrkning og græsning. Der er ingen nævneværdige bevaringsværdige kulturhistoriske elementer i landskabet bortset fra kanaler, diger og pumpehuse. Den kulturhistoriske tidsdybde er lille. Områdets oplevelsesmæssige kvaliteter er primært knyttet til sporene efter områdets dannelse i tiden efter sidste istid, herunder sammenhængen med dannelsen af Grund Fjord og Randers Fjord og Rougsøs tidligere status af ø. Landskabet er et storskala-landskab og skønnes at være egnet til 150 m høje vindmøller. Møllerne kan med fordel placeres, så de understreger dalforløbet, dvs. i en blød bue, der følger dalforløbet. Der er lavet en visualisering, som viser opstillingsmønsteret, se rapporten Visualiseringer vindmølleområder. 19

20 Område 13 - Øst for Søby < Kortet skal skiftes ud skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde > Område 13 - Øst for Søby Kapacitet Området har potentiale til maksimalt 4 vindmøller med en samlet effekt på 7 14 MW, og en samlet årsproduktion på cirka GWh, svarende til cirka boligers elforbrug. Luftforurening og klima Affald Støj Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton Kuldioxid/år (CO 2 ) ton metan/år (CH 4 ) ton lattergas/år (N 2 O) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 ækvivalenter/år Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton svovldioxid/år (SO 2 ) ton nitrogenoxider/år (NO x ) Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Landsbyen Søby er potentielt støjfølsomt område, og opstillingen risikerer derfor at overskride det skærpede støjkrav for området, med behov for en tilpasning eller eventuelt støjreduktion af opstillingen. 20

21 Byvækst og boligområder Naturtyper og arter Jordbrug - skovrejsning Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Kulturhistorie Intet at bemærke Intet at bemærke Intet at bemærke Intet at bemærke Landskabet mellem Søby og Lyngby udgør den østlige del af det store Allelev morænelandskab. Landskabet er formet af isens fremdrift under sidste istid, Weichelistiden, hvor såvel isens aflejringer som dens erosion af landskabet satte sig spor i landskabet bl.a. de såkaldte drumlinbakker, der er særegne landskabsdannelser som på Djursland kun findes i morænebakkerne nord og syd for den østlige del af Kolindsund. Drumlinbakker er populært sagt franskbrødsformede bakkeformationer som afslører isens bevægelsesretning under dens fremdrift hen over Djursland. Bakkeformationerne omkring Trædhøj og Kumlhøj, mellem Søby og Saldrup og den langstrakte bakke umiddelbart øst for Saldrup må tolkes som drumlinbakker. Området må betegnes som storbakket. Geologiske interesser: Mens det tilstødende Kolindsund er udpeget som et område af særlig geologisk interesse, er der ikke udpeget geologiske interesseområder i Allelev morænelandskab. Det geologiske set mest interessante element her er de føromtalte drumlinbakker. Landskabelige interesser: Allelev morænelandskab er ikke udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Det er til gengæld det tilstødende Kolindsund, der er udpeget som et område med særlig landskabelig interesse. Kolindsund opleves i dag som et relativt uforstyrret landskab uden iøjnefaldende tekniske anlæg med mindre man da opfatter tørlægningen, digerne og kanalerne som ét stort teknisk anlæg. Imidlertid ses toppen af de eksisterende 70 meter høje vindmøller sydøst for Søby ganske tydeligt i dag og 150 meter høje vindmøller sammesteds vil blive tilsvarende mere synlige fra Kolindsund-området. Skovbyggelinjer: Den nordligste del af området er omfattet af 300 m skovbyggelinjen. Arealreservationen er i konflikt hermed. Å-beskyttelseslinjen: Ingen dele af bruttoområdet er omfattet af å- beskyttelseslinjen. På samme måde som drumlinbakkerne giver landskabet orientering i et sydvest-nordøstligt forløb, markerer den gamle såvel som den nye hovedvej også et sydvest-nordøstligt forløb der understreges af landsbyerne og de mange husmandsbrug, der ligger som perler på en snor langs vejene gennem området. Den gamle Århus-Grenaa-hovedlandevej har et stort potentiale som vandresti/cykelrute med stort kulturhistorisk indhold og går forbi det påtænkte opstillingsområde. Møllerne vil være synlige fra landevejen øst for Albøge til Lyngby og øst for denne. Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: Herregården Fævejle nordøst for opstillingsområdet er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. På grund af terrænforholdene og skovbevoksningen i området forventes det ikke, at oplevelsen af Fævejle vil blive påvirket af en eventuel vindmølleopstilling. Diger: Der er beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er i konflikt med enkelte heraf. Kirkeindsigt: Der er ingen kirkeindsigtsproblemer i område 13. Slettet: 21

22 Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Landskabet omkring Kolindsund rummer mange synlige såvel som usynlige fortidsminder. Dog er der ingen væsentlige beskyttelsesinteresser i det udpegede opstillingsområde bortset fra en hellekiste nord for Søbyvej. Kulturhistorisk og landskabelig helhedsvurdering Landskabet i trekantsområdet mellem Albøge, Søby og Lyngby er i dag et storskalalandskab præget af industrilandbrug og meget store markenheder. Landskabet skønnes derfor i sig selv at være egnet til 150 m høje vindmøller. Dog bør fjernpåvirkningen af Kolindsund inddrages i vurderingen af områdets egnethed. Vindmøller opstillet i området vil påvirke oplevelsen af den centrale del af Kolindsundområdet. Syddjurs Kommune har udlagt et område til vindmøller tæt på område 13, og har i forbindelse med høring af berørte myndigheder bemærket at områderne kan have stor visuel påvirkning på landskabet. I den videre planlægning bør der gives særlig opmærksomhed til den kumulative påvirkning vindmølleområderne imellem, samt påvirkningen af Kolindsund. Kulturhistorisk set er området præget af små velbevarede landsbyer og Askhøjvejs fordums status som en af Djurslands hovedlandeveje. Der er lavet visualisering af område 13 fra Kolindsund og samlet af område 13 og 14 fra Ålsø, se rapporten Visualiseringer vindmølleområder. 22

23 Område 14 - Nygaard, vest for Trustrup < Bemærk: Kortet skal skiftes ud - skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde. Opstillingsmønsteret er ændret det er tjekket at konklusionerne nedenfor stadig holder > Område 14 - Nygaard, vest for Trustrup Kapacitet Området har potentiale til maksimalt 3 vindmøller med en samlet effekt på 7 11 MW, og en samlet årsproduktion på cirka GWh, svarende til ca boligers elforbrug. Luftforurening og klima Affald Støj - Byvækst og boligområder Naturtyper og Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton CO 2 /år (Kuldioxid) ton CH 4 /år (Metan) ton N 2 O/år (Lattergas) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 eq/år (CO 2 ækvivalenter) Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton SO 2 /år (Svovldioxid) ton NO x /år (Nitrogenoxider) Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Der er enkelte 3 områder indenfor bruttoområdet. Arealreservationen er ikke i konflikt hermed. 23

24 arter Jordbrug skovrejsning Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Kulturhistorie Der er spredningskorridorer i den sydlige del af bruttoområdet. Der skal være mulighed for at området på én gang udpeges til vindmøller og til positiv skovrejsning. Skovrejsning vurderes ikke at hindre opstilling af vindmøller, forudsat at den konkrete planlægning varetager dette hensyn. Dog kan den årlige elproduktion forventes at blive reduceret i takt med at den nyplantede skov omkring vindmøllerne vokser og dermed gradvist øger terrænets ruhed. Bruttoområdet overlapper med indsatsområde for vand. Med henblik på beskyttelse af grundvandet kan det vise sig hensigtsmæssigt at udlægge området til skovrejsning. Bruttoområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor skal der i den videre planlægning stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne. Landskabet vest for Trustrup udgør den vestligste del af karakterområdet Trustrup morænelandskab. Trustrup morænelandskab er formet af nordøstisens bevægelser over Djursland under sidste istid, Weichelistiden. Landskabet er dels præget af den erosion, som isens fremtrængen afstedkom ved istidens begyndelse, dels præget af de aflejringer og den landskabsformning, som afsmeltningen førte med sig. Området fremtræder som en svagt kuperet flade i kote Landskabet er gennemgående uden store kontraster og fremstår som et intensivt dyrket landbrugslandskab med nord-sydgående markflader der stedvist afgrænses af læhegn. Geologiske interesser: Der er ikke udpeget områder af særlig geologisk interesse knyttet i område 14. Landskabelige interesser: Området er ikke udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Syd for området ligger herregårdslandskaberne omkring herregårdene Høgholm og Bjørnholm. Herregårdslandskaberne er under ét udpeget som område af særlig landskabelig interesse. Det skyldes ikke mindst deres tilknytning til Skodådalen, der på denne strækning fremtræder særlig smuk på grund af den svungne dalbund og de gamle skræntskove. En mindre del af vindmølleområdet går ind i udpegningen omkring Bjørnholm. Skovbyggelinjen: Ingen del af bruttoområdet er ikke omfattet af 300 m skovbyggelinjen. Å-beskyttelseslinjen: Ingen dele af bruttoområdet er omfattet af å- beskyttelseslinjen. Området er præget af herregårdslandskaberne omkring Høgholm og Bjørnholm (mod vest) og af hovedvejen og jernbanen mellem Århus og Grenaa samt stationsbyen Trustrup (mod øst). Området er fra gammel tid intensivt dyrket landbrugsland med en dominans af større gårde (Nygård, Obdrupgård og de to herregårde). Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: De to historisk betydningsfulde herregårde Høgholm og Bjørnholm er på nuværende tidspunkt ikke udpeget som kulturmiljøer. Som stationsby rummer Trustrup betydelige kulturhistoriske værdier i kraft af de mange bygninger og institutioner, der er knyttet til byen som stationsby. Opstilling af nye og højere vindmøller vil ikke påvirke Trustrup i så henseende. Diger: Der er beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er i konflikt hermed. Kirkeindsigt: Der er ingen kirkeindsigtsproblemer. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Der er ingen konflikter med 24

25 synlige fortidsminder i området. Landskabelig og kulturhistorisk helhedsvurdering Tilstedeværelsen af en række 70 meter høje vindmøller umiddelbart nord for (og langs med) jernbanen giver en indikation af nye og højere vindmøllers mulige indflydelse på oplevelsen af området. Både landskabeligt og kulturhistorisk synes området at være egnet for opstilling af nye og højere vindmøller. Vindmøllernes betydning for oplevelsen af Skodådalen, herunder de to herregårdslandskaber, bør indgå i vurderingen. Der er lavet visualisering af område 13 og 14 fra Ålsø, se rapporten Visualiseringer vindmølleområder. 25

26 Område 16 - Vest for Ålsrode < Bemærk: Kortet skal skiftes ud - skal vise bruttoområdet, arealreservation og støjkonsekvensområde. Opstillingsmønsteret er ændret det er tjekket at konklusionerne nedenfor stadig holder > Område 16 - Vest for Ålsrode Kapacitet Området har potentiale til maksimalt 3 vindmøller med en samlet effekt på 7 11 MW, og en samlet årsproduktion på ca GWh, svarende til ca boligers elforbrug. Luftforurening og klima Affald Støj Byvækst og boligområder Reduktionen af drivhusgasser vil udgøre ca ton kuldioxid/år (CO 2 ) ton metan/år (CH 4 ) ton lattergas/år (N 2 O) Samlet reduktion af drivhusgasser (omregnet): ton CO 2 ækvivalenter Reduktionen af øvrig luftforurening vil udgøre ca ton svovldioxid/år (SO 2 ) ton nitrogenoxider/år (NO x ) Reduktionen af slagger vil udgøre ca ton/år. Intet at bemærke Intet at bemærke 26

27 Naturtyper og arter Skovrejsning Grundvand og overfladevand Geologi og landskab Kulturhistorie Intet at bemærke Området er ikke udlagt som positivt skovrejsningsområde p.t., men der er ønske om at gøre det på grund af drikkevand. Derfor skal retningslinjen give mulighed for både skov og vindmøller. Skovrejsning vurderes ikke at hindre opstilling af vindmøller, forudsat at den konkrete planlægning varetager dette hensyn. Dog kan den årlige elproduktion forventes at blive reduceret i takt med at den nyplantede skov omkring vindmøllerne vokser og dermed gradvist øger terrænets ruhed. Området overlapper med indsatsområde for vand. Se bemærkning under skovrejsning. Bruttoområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Derfor skal der i den videre planlægning stilles skærpede krav til afværgeforanstaltninger til reduktion af risikoen ved og for oliespild fra vindmøllerne. Landskabet vest for Ålsrode øst for Sønder Homåvej udgør den østlige del af karakterområdet Trustrup morænelandskab. Trustrup morænelandskab er formet af nordøstisens bevægelser over Djursland under sidste istid, Weichelistiden. Landskabet er dels præget af den erosion, som isens fremtrængen afstedkom ved istidens begyndelse, dels præget af de aflejringer og den landskabsformning, som afsmeltningen førte med sig ved istidens afslutning. Området fremtræder som en svagt kuperet flade i kote Området lå tidligere hen som hede. Landskabet er gennemgående uden store kontraster og fremstår med lange smalle nord-sydgående marker og mange læhegn og diger (nyere). Det er et ret homogent landskab også hvad det kulturhistoriske indhold angår. Geologiske interesser: Området er ikke udpeget som område af særlig geologisk interesse. Landskabelige interesser: Området er ikke udpeget som område af særlig landskabelig interesse. Skovbyggelinjen: Ingen del af bruttoområdet er omfattet af 300 m skovbyggelinjen. Å-beskyttelseslinjen: Ingen dele af bruttoområdet er omfattet af å- beskyttelseslinjen. Området er gammel hede, der i midten af 1800-tallet blev udstykket og opdyrket. Husmandsbebyggelsen i Sønder Homå, der er karaktergivende for området, var i ældre tid landsbyen Homås hedeområde. I 1830 erne og 1840 erne blev området udstykket og der blev opført gårde og husmandssteder. Jordlodderne er lange nord-sydgående parceller, som dog i modsætning til senere tiders husmandsudstykninger varierer i størrelse. Heller ikke gårdenes placering følger noget mønster. Lange lige levende hegn kendetegner området. Såvel markmønstret som antallet af gårde og deres placering er forbløffende uændret i forhold til det oprindelige udlæg. Særlige kulturhistoriske elementer: Kulturmiljøer: Herregården Lyngdalgård er udpeget som et bevaringsværdige kulturmiljø. Udpegningen angår hovedbygningen fra 1840 erne samt den lange allé mellem herregården og hovedlandevejen mod nord. Diger: Der er enkelte beskyttede diger i bruttoområdet. Arealreservationen er i konflikt med et af de beskyttede diger. Kirkeindsigt: Der er ingen kirkeindsigtskonflikter i område 16. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelse: Der er ingen fortidsminder i hovedområdet og derfor heller ingen konflikter med beskyttelseslinjer. 27

28 Kulturhistorisk og landskabelig helhedsvurdering Både landskabeligt og kulturhistorisk synes området at være egnet for opstilling af 150 m høje vindmøller. De mange høje levende hegn vil i nogen udstrækning skjule møllerne for beboere i nærområdet. Tilstedeværelsen af en række 70 meter høje vindmøller orienteret i nordsydlig retning giver en indikation af nye og højere vindmøllers mulige indflydelse på oplevelsen af området. Der er lavet visualisering af område 16 fra Ålsø, se rapporten Visualiseringer vindmølleområder 28

29 6. KUMULATIVE PÅVIRKNINGER Luftforurening og klima Elproduktion ved vindmøller reducerer det samlede behov for elproduktion ved fossile brændsler. Energistyrelsen har udarbejdet emissionskoefficienter (2010-tal) for den samlede elproduktion i Danmark, baseret på samtlige energikilder som indgår i det aktuelle produktionsmønster, både vedvarende og fossile. Vindmøller kan stort set betragtes som emissionsneutrale, idet den energi der er medgået til produktion og opstilling af vindmøllen kun udgør ca. 1:36 af den energi vindmøllen kan forventes at producere i sin levetid. På den baggrund kan det antages at vindmølleproduceret elektricitet reducerer emissionsbidraget (fossile brændsler) fra den samlede elproduktion i forholdet 1:1. Hvis alle vindmølleområderne udnyttes fuldt ud, vil den samlede elproduktion blive på MWh/år, hvilket vil svare til ca husstandes årlige elforbrug. Det vil igen svare til følgende reduktion af emissioner: Drivhusgasser ton CO 2 /år (Kuldioxid) ton CH 4 /år (Metan) ton N 2 O/år (Lattergas) Metan og lattergas er særligt kraftige drivhusgasser, og bidrager derfor forholdsvist mere til den samlede drivhuseffekt end kuldioxid: 1 ton udledt metan svarer til ca. 21 ton udledt kuldioxid, og 1 ton udledt lattergas svarer til ca. 310 ton udledt kuldioxid. Det samlede bidrag af drivhusgasser kan derfor udtrykkes således: Drivhusgasser, samlet: ton CO 2 ækvivalenter 29

30 Udover drivhusgasserne udledes desuden svovldioxid og nitrogenoxider ved elproduktion med fossile brændsler. Svovldioxid (SO 2 ) forsurer miljøet, og kan både medføre skovdød, fiskedød, samt skader på bygninger og monumenter. Nitrogenoxider (NO x ) medvirker ligesom svovldioxid til forsuring, men derudover bidrager nitrogenoxider også til eutrofiering (næringssaltbelastning medførende iltsvind) af vandløb, søer og havet. Øvrig luftforurening: ton SO 2 /år (Svovldioxid) ton NO x /år (Nitrogenoxider) Affald Den kumulative reduktion af affaldsstoffer fra elproduktion ved fossile brændsler (slagger) udgør: ton slagger/år Befolkning, almene sundhedstilstand Svovldioxid og nitrogenoxider betragtes som sundhedsskadelige, idet de vurderes at kunne medføre luftvejssygdomme (1). Den kumulative reduktion af sundhedsskadelige emissioner ved fuld udnyttelse af alle vindmølleområderne udgør: ton SO 2 /år (Svovldioxid) ton NO x /år (Nitrogenoxider) Landskab Den kumulative påvirkning er vurderet og dokumenteret på baggrund af bl.a. panoramavisualiseringer af landskabet omkring Rougsø, samt visualiseringer af hvert enkelt område, se rapporten Visualiseringer - vindmølleområder. Visualiseringerne har desuden tjent til at dokumentere en uønsket landskabelig påvirkning ved en række fravalgte vindmølleområder, herunder uheldige landskabelige samspil mellem flere 30

31 vindmøllegrupper, som grundlag for en endelig prioritering mellem områderne. Opstilling af op til 150 meter høje vindmøller vil betyde en øget synlighed af vindmøller i nogle områder i kommunen, men den landskabelige påvirkning vurderes på trods heraf at blive mere acceptabel, idet vindmøllerne vil fremtræde mere velplacerede i landskabet, geometrisk mere letopfattelige, samt mindre forstyrrende pga. en langsommere rotationshastighed. En række potentielle områder er blevet friholdt for vindmøller, primært af hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af en række værdifulde og forholdsvist uforstyrrede landskaber og kulturmiljøer. Endelig friholdes store dele af kommunen på sigt helt for vindmøller, når også de eksisterende vindmøller engang kan forventes nedtaget. Vindmøllegrupperne fordeler sig således i to større områder i kommunen, hhv. omkring Rougsø øst for Grund og Randers Fjorde, samt landskabet sydøst for Kolindsund og vest-sydvest for Grenå. Begge landskabsområder er i forvejen præget af vindmøller, ofte i geometrisk svært opfattelige opstillingsmønstre. De fleste af disse vindmøller forudsættes nedtaget for at kunne udnytte de samme eller nærliggende områder til opstilling af større vindmøller i geometrisk mere letopfattelige opstillingsmønstre. Ved fuld udnyttelse af de nye vindmølleområder, samt efter nedtagning af de eksisterende vindmøller når disse engang er udtjente eller solgt, vil den samlede påvirkning af landskabet fra vindmøller således overvejende blive forbedret. 31

32 7. ALTERNATIVER TIL PLANLÆGNINGEN Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der redegøres for alternativer, herunder et 0-alternativ. 0-alternativet er den situation, som er gældende i dag, det vil sige at der ikke udlægges nye vindmølleområder. Et 0-alternativ vil derfor ikke give mulighed for planlægning af områder til større vindmøller og dermed heller ikke skabe mulighed for at øge produktionen fra vindmøller. Et 0- alternativ vil således ikke være i tråd med målsætningerne i Kommuneplan Et 0-alternativ anses derfor ikke for at være hverken realistisk eller ønskeligt. 32

33 8. OVERVÅGNING Kommunerne behandler ansøgninger og udsteder tilladelser og dispensationer fra bl.a. Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Planloven og Vandløbsloven. Kommunen vil gribe ind, hvis man bliver opmærksom på, at gældende lovgivning ikke overholdes. Lokale beboere, foreninger og andre aktører i området har tillige mulighed for at henvende sig til kommunen eller politiet, hvis de mener, at lovgivningen overtrædes, eller der er andre miljøforhold, som man vil gøre opmærksom på. Der sker løbende overvågning af natur- og miljøforholdene i kraft af de nationale overvågningsprogrammer for grundvand, overfladevand, naturtyper og arter (NOVANA) samt kortlægningen af habitatnaturtyper og levesteder for truede arter (DEVANO). I det omfang VVM redegørelsen påpeger afværgeforanstaltninger, vil der kunne stilles krav om overvågning heraf. 33

34 9. BEGRÆNSNINGER I MILJØRAPPORTENS METODE Detaljeringsniveau Miljørapporten er udarbejdet på grundlag af kendte, eksisterende oplysninger. [Forudsatte værdier]. Luftforurening, sundhedsskadelige emissioner, klima og affald Vurderingen af den forventede reduktion af emissioner er baseret på et groft skøn for den forventede kapacitet i de enkelte vindmølleområder under hensyntagen til en optimering af opstillingsmønsteret og heraf følgende indbyrdes vindmølleafstand i rækkerne i forhold til den fremherskende vindretning, samt til den beregnede vindenergi for et 200 m landsdækkende grid i hhv. 70 og 100 meters højde, udtrykt som MWh/år/m 2 rotorareal. Endvidere er den beregnede kapacitet sket under hensyntagen til den forventede vindmøllestørrelse og heraf følgende mindste og største rotorarealer for de i Danmark pt. godkendte vindmølletyper. De angivne maks. og minimumværdier er hermed et udtryk for hhv. største og mindste mulige rotordiameter på den pågældende placering, samt største og mindste vindenergi indenfor den forventede opstillings udstrækning. Kapacitetsberegningerne og de heraf afledte emissionsværdier tager desuden ikke højde for en mulig, bedre udnyttelse af en given placering med en lavere eller højere gearet vindmølle med samme rotorareal, hvor den lavere gearede vindmølle vil have en mindre effekt og lavere produktion ved optimale vindhastigheder, men til gengæld vil kunne idriftsættes ved en lavere vindhastighed end en højere gearet vindmølle med en højere effekt, for hvilken det omvendte forhold vil være gældende. Planens retningslinjer anbefales derfor at give mulighed for placering af forskellige vindmøllestørrelser og installeret effekt. En mere præcis beregning af den forventede produktion ved valg og sammenligning mellem flere vindmølletyper vil kunne foretages i VVMredegørelsen for den videre konkrete planlægning af de enkelte områder under hensyntagen til den installerede effekt, valgte vindmølle, mere 34

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00 Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune 1 Dagsorden 1. Hvad er de overordnede statslige energipolitiske mål? 2. Hvad er vi som kommune

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Landskabskarakteren De inddæmmede fjordenge, det bølgende moræneplateau og de markante litorinakystskrænter er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren De inddæmmede fjordenge, det bølgende moræneplateau og de markante litorinakystskrænter er karaktergivende for området. Karakterområde 5 Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab Landsbyen Kares ældste gård populært kaldet den kloge mands hus. Kare er stadig domineret af de tætliggende gamle gårde. Beliggenhed og afgrænsning

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk

13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 13. Ansøgning om opstilling af vindmøller ved Sandbæk 15-022379 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 modtaget

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Arbejdsdeling Omfang / beskrivelse Ansvar Styregruppe (kommunens planafdeling, Planlægningsmæssige beslutninger, redaktionelle bidrag og

Arbejdsdeling Omfang / beskrivelse Ansvar Styregruppe (kommunens planafdeling, Planlægningsmæssige beslutninger, redaktionelle bidrag og Arbejdsdeling Omfang / beskrivelse Ansvar Styregruppe (s planafdeling, Planlægningsmæssige beslutninger, redaktionelle bidrag og Kommunen vindmøllesekretariatet, redaktionen) kvalitetssikring Tværfaglig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet 15-023871 Sagsfremstilling Baggrund

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33

KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 33 Varde Kommune September 2007 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2004-2016, Gl. Varde Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske om at

Læs mere

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

Esbjerg Kommune. Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune

Esbjerg Kommune. Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune Esbjerg Kommune Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune Området er karakteriseret ved et fladt storskalalandskab; landbrugsjord bestående af store markarealer i omdrift med læhegn og anden bevoksning.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen!

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen! Borgermøde om vindmøller ved Låstrup Tirsdag den 16. august 2016 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Velkommen v/ Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Vindmøller, regler

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune Vindmølleplanlægning Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed - 20.06.2016 Program 19.00 Velkomst - Hans Ejner Bertelsen 19.15 Proces og mål for planlægningen - Arne Kirk 19.30 Planlægning for

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Scoping - VVM og miljørapport for et område til vindmøller ved Knaplund, Ringkøbing-Skjern Kommune

Scoping - VVM og miljørapport for et område til vindmøller ved Knaplund, Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Jeanette Jeppesen Direkte telefon 99741256 E-post jeanette.jeppesen@rksk.dk Dato 14. september 2016 Sagsnummer

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven ved Knaplundvej, Hejmdal/Påbøl og Barslund Mose

Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven ved Knaplundvej, Hejmdal/Påbøl og Barslund Mose Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing Dato 21. september 2015 Sagsnummer 15-007089 Notat - Landskabelig vurdering af mulige vindmølleparker i området omkring Hoven

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 134 og 10-7-101 og kommuneplantillæg

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021

Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 for Lemvig Kommune EKSISTERENDE VINDMØLLEOMRÅDE 8 IFØLGE KOMMUNEPLAN 2009 2021 FORSLAG Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde vindmølleområde 8 kommuneplanområde

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

NOTAT. Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold, der forventes påvirket ved opstilling af vindmøller sydvest for Hogager - scoping

NOTAT. Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold, der forventes påvirket ved opstilling af vindmøller sydvest for Hogager - scoping Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.16.06-P05-3-13/01.02.00-K04-1-13 Scoping Dato: 28-08-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro

Vindmøller sydvest for Bækmarksbro Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet med henblik på: - at ændre retningslinjerne for afgrænsningen af og antallet af samt højden på vindmøller i det

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Samlet liste over ansøgninger

Samlet liste over ansøgninger 1 of 7 Samlet liste over ansøgninger Nr Geografisk placering Antal Møllehøjde Cirkulære & vejledning Landskabelige bindinger Planstrategi 2008 1 Andi/Bendstrup 5 125 m Skygge: kravet på max. 10 timers

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Vindmøller Grønkærvej

Vindmøller Grønkærvej Tillæg nr. 17 til plan 2013-2025 for Lemvig Tillæg nr. 17 til plan 2013-2013 for Lemvig Tillæg nr. 17 til plan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: At tilpasse afgrænsningen af de tre vindmøllezoner

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemivg Kommune. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan for Lemvig Kommune Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemivg Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 for Lemvig Tillæg nr. 9 til plan 2013-2025 er udarbejdet med henblik på: At ændre afgrænsningen af det fremtidige rammeområde

Læs mere

VINDMØLLER PÅ THYHOLM DEBATOPLÆG DECEMBER 2014

VINDMØLLER PÅ THYHOLM DEBATOPLÆG DECEMBER 2014 DEBATOPLÆG VINDMØLLER PÅ THYHOLM DECEMBER 2014 Struer Kommune har modtaget tre projektforslag for opstilling af vindmøller på Thyholm. Vindmøllerne er 100 140 m høje og ønskes opstillet ved henholdsvis

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Teknisk anlæg ved Højrupvej i Højrup Tillæg nr 23 til Kommuneplan 2013 - Forslag august 2017 1 Offentlighedsperiode FORNYET OFFENTLIG HØRING Da området er ændret som

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere