FORMENS SEMANTIK - EN TEORI OM DEN KULTURHISTORISKE UDSTILLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMENS SEMANTIK - EN TEORI OM DEN KULTURHISTORISKE UDSTILLING"

Transkript

1 N O RDI S K M USE OLOGI , S FORMENS SEMANTIK - EN TEORI OM DEN KULTURHISTORISKE UDSTILLING Camilla Mordhorst og Kitte Wtigner Nielsen Den kulturhistoriske udstilling er en form med et historisk betinget indhold. Dette indhold ma kuratorene forholde sig ti! i arbejdet med den enkelte udstilling for at undga, at der opstar modsigelsesjyldte udtryk i den enkelte udstilling. Bilder und Zeugnisse der Deutschen Geschichte er et eksempel pa en udstilling, der trods en kvalitet, rummer et sadant modsigelsesjyldt udtryk. I 0jeblikket kan man se en udstilling pa Deutsches Historisches Museum i Berlin, der hedder Bilder und Zeugnisse der Deutschen Geschichte. Aus den Sammlungen des Deutschen Historischen Museums (herefter forkortet ti! Bilder und Zeugnisse). Bilder und Zeugnisse er som titlen lyder, en udstilling af billeder og genstande fra den tyske historie illustreret ved hj<elp af museets egen samling. Det forste, udstillingsg<esten st0der pa, er en tekst pa v<eggen, der h<enger pa vej op ad trappen ti! udstillingsarealet. Her kan man i<ese at: «Udstillingen d<ekker perioden fra de store immigrationer omkring ar 500 heir op ti! genforeningen i Grunder pladsmangel har vi besluttet at udstille mange originale genstande pa bekostning af brugen af moderne medier. Aile genstande er dog fulgt af en kommentar og samlet i!dart adskilte afsnit. Vi er s<erligt interesserede i de europ<eiske aspekter ved den tyske historie.» (A Concise Guide 1993:3)' Formalet med udstillingen er altsa at skildre den tyske historie igennem mere end 1000 ar med S<Ef Jig v<egt pa dens europ<eiske aspekter. Teksten viser ogsa, at originale billeder og genstande har haft h0j prioritet. Udstillingens tematiske indhold er dog kun en del af det samlede udtryk, som udstillingsg<esten m0der. Udstillingens form har ogsa betydning. I det praktiske arbejde med udstillinger synes det abenbart, at en udstilling er et m0de mellem formm<essige overvejelser og videnskabelig refleksion. Det afspejler sig blandt andet ved, at arkitekter inddrages i udstillingsarbejdet pa de store museer. De formm<essige overvejelser savner imidlertid begreber. Denne artikel er et fors0g pa at itales<ette formens betydning i arbejdet med udstillinger pa det kulturhistoriske museum. Bilder und Zeugnisse er et godt eksempel, fordi den bade viser den hyppigst anvendte form pa de kulturhistoriske museer og samtidig - i

2 CAMILLA MORDHORST & KITT E WAGN E R NIEL S EN 4 kraft af et formma:ssigt brud - viser formens begra:nsning. UDSTILLINGENS OPBYGNING Udstillingen fremstiller den tyske historie som en udviklingshistorie, der starter med en middelalderrustning og slutter med fotografier og bannere fra genforeningen i Imellem disse genstande beva:ger man sig igennem et 2500 kvadratmeter udstillingsareal fordelt pa 38 rum. I den venstre ffoj gar man fra det 6. arhundrede ti! det 17. arhundrede. Det vii sige historisk beva:ger man sig fra middelalderens adelsma:nd, deres rustninger og stigb0jler, over reformationen og Luther, videre ti! rena:ssancens a:ndrede menneske- og verdenssyn for at ende med 30-ars krigen, habsburgerne, osmannernes belejring af Wien i 1683 og den gryende borgerlighed. Den midterste tva:rffoj (rum 14-29) stra:kker sig fra det 18. arhundrede ti! begyndelsen af det 20. arhundrede startende med oplysningstiden og Goethefamiliens 6 spisestole, videre ti! den franske revolution og Napoleonskrigene, den tidlige industrialisering, 1848-revolutionen, de store emigrationer og Tysklands forfatning i Fl0jen ender med et rum om Bismarck, et om arbejderbeva:gelsens opkomst, to om Kejser William d. II og tysk verdenspolitik, for ti! sidst i rum 29, der glider over i den sidste f10j, at give en fremstilling af 1. verdenskrig. Den sidste f10j handler derfor udelukkende om det 20. arhundrede, det vii sige om Weimarrepublikken, tyvernes stumfilm og Bauhaus-arkitektur, begyndelsen af Nazi-regimet og Hitler, over 2. verdenskrig for ti! slut og kold-krigs-symbolsk at spaltes i to afdelinger, rum 37 og 38, der handler om henholdsvis Den F0derale Republik Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik. Nar vi remser rummenes emner op, er det for at illustrere, i hvor h0j grad udstillingen er underlagt den kronologiske orden. Den logiske folge af denne ordensform er, at historien opleves og fremstilles som en sammenha:ngende snarere end en sammensat historie. Den ene begivenhed af10ser den anden i en Jang ra:kkefolge. Man vii se reformationen i sammenha:ng med de store opdagelsesrejser, man vii opleve oplysningstiden som en forfober for den tidlige industrialisering, og man vii automatisk forstii Weimarrepublikkens inflationskrise som forklaringen pa Naziregimets opstiien, nar man vandrer igennem Bilder und Zeugnisse. Den brudta:nkning, som eksempelvis Jigger bag den franske idehistoriker, Michel Foucaults historiesyn, kan udstillingen ikke formidle. Den kron~logiske orden rummer derfor et helt bestemt indhold, der udelukker andre mader at opfatte historien pa. Man kan i 0vrigt ikke lade va:re at bide ma:rke i, at selvom udstillingen hedder Bilder und Zeugnisse der Deutschen Geschichte, handler hovedparten af udstillingen om det 18., 19. og 20. arhundrede. Det fremgar af udstillingens rumfordeling, der viser, at kun 1/3 de! af rummene er viet ti! perioden for det 18. arhundrede. Det ha:nger igen sammen med samlingen, og det faktum at museet har Aere genstande dateret efter det 18. arhundrede. Men sp0rgsmalet er, om denne fordeling ikke ogsa bidrager med en udviklingstankegang? Kommer udstillingen iklce indirekte tij at forta:lle OS, at for det 18. arhundrede var verden relativ enkel og let at

3 14 DJ r~1 CJ D 0 0 D 0 C] Cl 29 / c=j 31 &JO 33 E-5 ~ ~ ~ 9 Cj--, L:l Plan over udstil!ingen. Bilder und Zeugnisse der deutschen Geschichte aus den Sammlungen des Deutschen Historischen Museums 1. Ein Blick ins Mittelalter 2. Adel, Rittertllm 11nd Lehnswesen 3. Religion im spiiten Mittelalter 4. Die Reformation 5. Die Habsburger 6. Entdeckung der Welt um Die Stadt 8. Der Dreijligjiihrige Krieg 9. Bourbon und Habsb111g 10. Aufitieg Brandenbu1gPre11jJens 11. Handwerk und Ziinfte 12. Hiifischer Luxus: Beispiel Sachsen 13. Barocke Kultur 14. Friedrich II. und die Schlesischen Kriege 15. Europiiische Aufkliirung und Deutsche Klassik 16 Die Franziisische Revolution 17. Napoleon und Europa 18. Biirgerliche Kultur 19. Friihe Industrialisiemng 20. "Vormiirz "21. Die Revolution von Awwanderung 23. Nationalbewegung und Reichsgriindung 24. Das Bismarckreich 25. Industrienation 26. Arbeiterbewegung 27. Die wilhelminische Gesellschaft 28. Deutsche Weltpolitik 29. Der erste Weltkrieg 30. Die Revolution und die Anfange der Weimarer Republik 31. K11lt11r der 20erjahre 32. Das Ende der Weimarer Republik 33. Die NS-Diktatur 34. Der Zweite Weltkrieg 35. Besetzungszeit und Kalter Krieg 36. Die Mauer 37. Die Bundesrepublik Die DDR. beskrive? Det 16. arhundrede var baret af reformationens puritanistiske og kropsforna:gtende protestanter, mens det 17. arhundrede var styret af en dekadent adel, der prima:rt var optaget af krig, s0lvt0j og havekunst. Efter det 18. arhundrede derimod, bliver verden langt mere kompliceret, hvorfor det n0dvendigvis ma kra:ve mere

4 CAMILLA MORDHORST & KITTE WAGNER NIELSEN 6 Originate ge11sta11de spiller en central rolle i udstil!ingen. En undtagelse er dog denne globus fi'a 1892, som er en efterligning af en glob us uden Amerika fi'a samme!ir som Columbw opdagede den nye verdemdel. Globussen er et eksempel p!i, at genstandene forst og fi'emmest er udvalgt for at illwtrere civilisationshistorien snarere end deres egen historie. plads at skulle forklare og skitsere den. Nar den pladsma!sslge prioritering ikke st0der udstillingsga!sten mere, skyldes det, at vi fra historieb0gerne - hvad enten de er kunsthistoriske eller kulturhistoriske - er vant ti!, at skildringen bliver mere og

5 FORM ENS S EMANTIK mere detaljeret, jo t<ettere vi kommer pa vores egen tid. At det er blevet en vane, a:ndrer dog ikke ved, at vanen er udtryk for et bestemt historiesyn, der viser historien som en beva:gelse fra det enkle til det komplicerede MENNESKET I CENTRUM Alle genstande og billeder i udstillingen refererer til menneskets historie, hvorfor den udviklingshistorie, som Bilder und Zeugnisse fortadler, kan betragtes som en civilisationshistorie. Billederne og genstandene farer tilbage til menneskeliv, der har haft betydning set i et historisk perspektiv. I den forstand er Bilder und Zeugnisse en antropocentrisk udstilling. Det er dens andet formm<essige tra:k. Antropocentrismen ma va:re grunden til, at udstillerne va:lger at ga pa kompromis med 0nsket om kun at udstille originale genstande. En af genstandene i Bilder und Zeugnisse er nemlig en kopi. Det drejer sig om en globus oprindeligt fremstillet i 1492, det vil sige arstallet for Colombus' opdagelse af Amerika, som derfor af gode grunde ikke er tegnet ind pa globussen. At globussen er med pa udstillingen, selvom den faktisk er en kopi af en globus fra det 15. arhundrede fremstillet i 1892 ma skyldes, at den er et enestaende eksempel pa, hvordan de store opdagelsesrejser forandrede menneskets syn pa verden. Selvom prioriteringen af den autentiske genstand ekspliciteres i udstillingens indledningscekst, ma dette 0nske vige cil fordel for skildringen af civilisationens udvikling i forbindelse med denne genstand. Det antropocentriske kommer ogsa ti! udtryk i overvejelserne omkring inddragelse af billedkunst i udscillingen. Billed- erne er naturligvis, ligesom genstandene, kun med i udstillingen i den udstr<ekning, de beretter om historiske personer og begivenheder. I kataloget til Bilder und Zeugnisse skriver lederen af Deutsches Historisches Museum, Christoph Stolz!, at: «Fra begyndelsen har vi valgt at inddrage kunstv<erker, der reflekterer historien, sa som portr<etter, begivenheds- eller situationsmalerier og billedpropaganda.» (Bilder und Zeugnisse der Deutschen Geschichte 1995: 7) 2 St0rstedelen af billederne i udstillingen er portr<etter, og et af dem er Lucas Cranachs billede af Martin Luther. Kunsthistorikere har begra:dt, at det blev Cranach og ikl{e Albrecht Diirer, som portr<etterede de protestantiske foregangsma:nd i 1500-tallet (The Oxford Companion to Art 1970: 289). Men i denne sammenha:ng er billedets kunstneriske va:rdi langt mindre betydningsfuldc end dets kulturhistoriske va:rdi. Dec vigcige er, at billederne med deres protestantiske ikonografi bade forta:ller om reformacionen og om de personer, som startede den. Dec samme g0r sig ga:ldende med hensyn ti! genstandene. Nar Goethe-familiens stole er med pa udstillingen, skyldes det ikke kun, at de forta:ller om de engelske snedkeres indflydelse pa tysk m0belkunsc. Scalene er selvfolgelig interessante, fordi forfatteren ti! Den unge Werthers lidelser angiveligc har indcaget sin middagsmad fra en af dem. Det, de ba:rer vidne om i sig selv, dee vil sige dee materiale de er gjort af, er ikke i sig selv interessant. Der er ogsa genstande, som ikke viser cilbage ti! en specifik person, men som ti! genga:ld beretter om civilisationens udvikling gennem ciden i almindelighed. Dette er for eksempel cilf<eldet med rejsekuffer- 7

6 CAMILLA M O R D H O R ST & KITT E W AGNER N I ELSEN 8 Goethefamiliens stole er med, fordi de henviser ti! den beromte tyske fo1fatter. De henviser med andre ord ti! en historisk sammenh ng, som ligger ud over dem selv - ud over hvnd deres mnterinlitet og udformning kan eksemplificere. Stolene er s!iledes ligesom resten af udstillingens gemtande underlagt en antropocentrisme. ten med s0lvbestik, der vidner om adelens rigdom og overflod i barokken, ligesom erindringskopperne fra 1800-tallet kan berette om en gryende borgerkultur. I den forstand er genstandene sekund.ere i forhold ti! det prim.ere, som er menneskelivets udvikling. NATIONEN TYSKLAND Bilder und Z eugnisse er allerede nationalt afgr;enset pa grund af det overordnede tema, som er Tysklands historie. Det betyder i 0vrigt, at Tysldands historie skrives tilbage ti! den tidlige middelalder, hvilket er ganske pudsigt, eftersom man pa udstillingen bel.eres om, at Tyskland som nation forst bliver dannet i slutningen af 1860'erne. F0r da eksisterede Tyskland ikke. I stedet fandtes mange forskellige fyrstend0mmer, der konstant Ia i krig med hinanden. At udstillerne har 0nsket at l.egge s.erlig v.egt pa de europ.eiske aspekter ved Tysldands historie.endrer il<l<e ved formens nationale afgr.ensning. For selvom et helt rum er viet ti! de 0strigske habsburgere og flere rum ti! den franske revolution, vedbliver de netop kun at v.ere aspekter, hvis opgave det er at belyse den tyske historie.

7 FORMEN S SE MANTIK ENVELKENDT HISTORIEFREMSTILLING Derudover er Bilder und Zeugnisse indbegrebet af en bela:rende udstilling. Den minder na:rmest om en traditionel historiebog, hvor kapitlerne blot er lavet om til rum og teksterne om til billeder og genstande. Tankegangen er den samme. Historien er en lang kontinuitetshistorie, hvor den ene begivenhed afl0ser den anden. Vi far historien serveret fra middelalderrustningen og fremefter til l 990'ernes genforenede Tyskland. Her spiller teksterne en vigtig rolle. Eftersom billeder og genstande ikke ved egen hja:lp kan berette om den tyske historie, er det n0dvendigt med fyldestg0rende kommentarer for at skabe den sammenha:ng, genstandene og billederne kun er fragmenter af. Bilder und Zeugnisse er derfor en «tekst-udstilling» i klassisk forstand. Hvert af de 38 rum har 9 Udstillingen giver mindelser om en opbyggelig historiebog over nationen - ji-a middelalderrustningen ti! 1990'ernes genforenede Tyskland.

8 CAMILLA M O RDH O R ST & KITT E W AG N E R NI E L SEN 10 en st0rre tekstplanche. De er desuden trykt i udstillingsguiden, saledes at ga:sten har mulighed for at la:se dem bade undervejs i udstillingen og bagefter. At udstillerne mener, teksterne er vigtige for forsraelsen af udstillingen fremgar desuden af den indledende tekst, hvor det na:vnes, at hvert rum folges af en kommentar. DET SORTE RUM Endelig kan man sige, at Bilder und Zeugnisse ti!stra:ber objektivitet. Man far ikke pa noget tidspunkt at vide, hvem som star bag udstillingen, og na:sten alle steder er de fortolkende elementer bevidst afda:mpede. Det kommer blandt andet ti! udtryk i den beige nuance, som alle rum, pa na:r et enkelt, er holdt i. Denne farve ma va:re valgt, fordi den er sa neutral, at man knap nok opdager den. Der er saledes ikke ha:ftet nogen fortolkende farvekommentar pa de enkelte billeder og genstande. Og sa dog. I slutningen af udstillingen mellem rum 34 og 35, tra:der man pludselig ind i et kulsort afsnit kun oplyst af nogle fa ha::ngespots. Det er ca. 20 kvadratmeter stort, har nedsa:nket loft og virker derfor temmelig klaustrofobisk og indelukket i forhold ti! det resterende areal. Der er med andre ord tale om et radikalt brud med resten af udstillingens formsprog. Arsagen ma findes i det emne, afsnittet omhandler, nemlig kz-lejren Auschwitz-Birkenau og Holocaust. Da kuratorene er kommet til dette - ja netop sorte - kapitel i det 20. arhundredes historie, har det abenbart ikke va:ret muligt at fortsa:tte i samme stilleje. Kuratorene har ikke kunnet behandle fangedragterne, deportationspapirene, billeddokumenterne, j0destjernerne og armbindene pa samme made som udstillingens 0vrige genstande. De har ikke kunnet ha::nge dem op pa den beigefarvede va:g uden samtidig at paha:fte en mere personlig kommentar ti! dette stadigt lige uforstaelige massemord. At det netop er dette emne, som tvinger kuratorene ud i et brud med resten af udstillingens formsprog, er na::ppe nogen tilfa::ldighed. Tyske filosoffer og historikere har diskuteret formidlingen af «Die Endlosung», siden den fandt sted, for hvordan beskriver man en begivenhed, der er sa grusom og absurd, at den undslipper enhver menneskelig fatteevne? Hvordan forholder man sig ti! denne umenneskelige de! af nyere tids historie? Det er et tema, der i Tyskland gar under begrebet «Vergangenheitsbewaltigung» (overvindelse af fortiden), og som alle tyske intellektuelle har mattet forholde sig ti! siden krigen. Masseudryddelsen af j0der, sig0jnere, homoseksuelle og kommunister, som fandt sted under 2. verdenskrig, er i folge de tyske filosoffer Theodor Adorno og Max Horkheimer netop produktet af den h0jeste rationalitet. Derfor kan det realistiske formsprog, som har denne rationalitet som forudsa:tning, ikke rumme erfaringen om Auschwitz. Eller som Adorno formulerer det i forbindelse med forsvaret for dramatikeren Samuel Becketts absurde teater: «Virkelighedens absurditet kra::ver en form, som river den realistiske facade i stykker.» (Adorno 1971: 595) 3 Det ma ogsa va:re forklaringen pa, at kuratorene i denne forbindelse har bedt den tidligere kz-fange M. Stobierski om at fremstille en kridhvid gipsmodel af Det kulsorte nfinit om holocnust er et mdiknlt brud med resten nf udstillingens fonmprog.

9 formen S SE MANTIK 11

10 CAMILLA MORDHORST & KITTE WAGNER NIELSEN 12 Stobierskis model ti! venstre i billedet er en gribende kunstnerisk fortolkning af Krematorie II i Auschwitz lavet med henblik pa at blive udstil!et pa museum. Modellen b1yder saledes med princippet om kun at udstille autentiske, historiske genstande. Krematorie II i Auschwitz svarende til to andre modeller fra henholdsvis 1946 og 1989, hvoraf sidstn<evnte blev lavet til Holocaust Museum i Washington. Det opsigtsv<ekkende ved denne model, som fylder over halvdelen af rummet, er, at den ikke er en autentisk, historisk genstand. Den hvide gipsmodel er alene fremstillet med henblik pa at blive udstillet. Noget tyder i 0vrigt pa, at dette rum er blevet planlagt i sidste 0jeblik, da det ikke er tegnet ind i udstillingens oversigtsplan. Den opsigtsv<ekkende gipsmodel er heller ikke med i kataloget. Uanset omst<endighederne bag dette rum, peger bruddet dog pa en problematik, som falder tilbage pa resten af udstillingen. For hvorfor skal alle de andre krige og grusomheder, som har fundet sted i 10bet af Tysklands historie, ikke ogsa have en fonolkende kommentar med pa vejen. Er det lettere at forsta Weimarrepublikkens hungersn0d, Napoleonskrigene og Wiens belejring end 2. verdenskrig? Hvorfor skulle v;eggene i rummet om 30 ars-krigen ikke v<ere rnde, og hvorfor skulle Cranachs billede af Luther ikke h;enge pa bla v<egge, nar Stobierskis model skal pr<esenteres mod en

11 FORMEN S SEMANT IK sort baggrund? Bilder und Zeugnisse bliver os svar skyldig. FORMENS SEMANTIK Vi mener, at det brud, som finder sted i udstillingen, ma ses som en folge af, at formen er blevet en begr:ensning for det indhold, som kuratorene 0nsker at formidle. Denne pastand fortjener nok en uddybende teoretisk kommentar. Udgangspunktet er, at et udtryk har en form og et indhold. Det er h0rt for. Tesen er imidlertid, at udtrykkets form i sig selv har et indhold. Dermed opstar to indholdsbegreber, som ikke n0dvendigvis er identiske. Det kan skitseres som pa figur 1: Form I Indhold Udtryk Indhold Enhver udstilling kan betragtes som et udtryk. De fleste udstillinger pa de kulturhistoriske museer har en bestemt form. Denne form kalder vi den ku!turhistoriske udsti!!ing. Formen er imidlertid hverken neutral eller v:erdifri. Den er historisk forankret i et bestemt indhold. Det betyder, at en form ikke kan udsige et hvilket som heist indhold, fordi formen selv er ba:rer af et indhold. Formens historiske indhold afstikker saledes rammerne for dens udsi- gelse. Det er med andre ord vores teori, at den ku!turhistoriske udsti!!ing anskues som en form med et historisk betinget indhold. Vi har kaldt det teorien om formens semantik. Yores forstaelsen af begrebet «form» er inspireret af Theorie des modernen Dramas af den tyske litterat Peter Szondi (Szondi 1959). En afg0rende pointe i Szondis teori om formen er, at den er et «bundfa:ldet» indhold. 4 Det vii sige, at en form kan betragtes som en strukturel aflejring af en given periodes tankemade. Som en sandbund dannet af fritflydende ideer i tiden, der efterhanden er faldet ti! bunds pa en ganske bestemt made i et fast forankret m0nster. Szondi udviklede sin teori pa baggrund af en analyse af det moderne drama. Han paviste, hvorledes det moderne drama som form blev en reel begr:ensning for en ra:kke dramatikere omkring arhundredeskiftet, fordi de ville formidle et indhold, der var i direkte konflikt med den form, de betjente sig af. Vi mener at se en lignende konflikt indenfor museumsverdenen i dag. Ligesom det moderne drama kan den kulturhistoriske udstilling betragtes som en form, hvis bundfaldede indhold er blevet en gedigen spa:ndetf0je for en ra:kke kuratorer i dag. Det b:erer Bilder und Zeugnisse blandt andet vidne om. Nar vi har funder, at Bilder und Zeugnisse er en sa:rlig interessant udstilling, sa skyldes det, at formens karakteristika forst tr:eder frem i det 0jeblik, de bliver en begra:nsning for det indhold, der 0nskes formidlet. Det er forst i det 0jeblik, at kuratorene vii behandle et emne, der Jigger uden for formens rammer, at man opdager, at den kulturhistoriske udstilling i sig selv er en form. Det betyder ikke, at 13

12 CAMILLA MORDHORST & KITTE WAGNER NIEL S EN 14 formen kun b0r analyseres der, hvor den er i konflikt med indholdet. Tva:rtimod vi! vi gerne s!a fast, at formen altid er tilstede som en ramme og derfor altid b0r va:re genstand for refleksion i udstillingsarbejdet - ja i et hvilket som heist formidlingsarbejde. Men det er ud af konflikten, at erkendelsen om formens semantik udspringer. Essentielt for dette formbegreb er altsa, at en given form altid er ba:rer af et historisk bestemt indhold. For at forsta den kulturhistoriske udstillings indhold ma vi derfor tilbage ti! dens opkomst og finde de tanker i tiden, som blev bundfaldet som en form. DEN KULTURHISTORISKE UDSTILLINGSINDHOLD Den kulturhistoriske udstilling er et produkt af det 19. arhundrede. Den er en afspejling af tidens fundamentale ta:nkemade og erkendelser, hvilket Foucault i sit va:rk Les mots et!es choses (Foucault 1966), har beskrevet som «det moderne epistem». Derudover mener vi, at en ra:kke tra:k ved den kulturhistoriske udstilling ma tilskrives en bestemt institutionshistorie, der igen ha:nger sammen med 1800-tallets nationalromantiske strnmninger. Den kulturhistoriske udstilling som form kan beskrives ved hja:lp af fem kendetegn: Den er ordnet kronologisk, antropocentrisk, ti!stra:bt objektiv, nationalt afgra:nset og bela:rende. I. Den kronologiske orden I Lets mots et!es choses viser Foucault, hvorledes et afg0rende brud i ta:nkemaden finder sted omkring Der kommer he!t nye principper for at organisere empirien og ta:nke rationelt pa. Der er med andre ord tale om en vidensomva:ltning, hvor et nyt epistem af10ser et gammelt. Foucault kalder det skiftet fra det klassiske epistem, som var ga:ldende i 1700-tallet ti! det moderne epistem, der stadig hersker i dag. Det moderne epistem er forst og fremmest kendetegnet ved en kolossal interesse for historien. Al videnskab bliver i en vis forstand ti! historievidenskab, fordi alting underla:gges den historiske udvikling: Viden om tingene bliver ti! viden om deres historie, deres indre udvikling. Den kulturhistoriske udstilling kan ses som et resultat af denne nye interesse for altings historiske ophav og udvikling. Den historiske udvikling lacier sig imidlertid kun vanskeligt formidle i udstillingsmediet, fordi det er statisk. L0sningen bliver den kronologiske orden. For ved at opstille tingene kronologisk, bliver det, som i Bilder und Zeugnisse, muligt for udstillingsga:sten at indla:se en tingenes udviklingshistorie i udstillingen. Kronologien er i 0vrigt ikke kun et kendetegn ved den kulturhistoriske udstilling. Den er udtryk for sa grundla:ggende en ta:nkemade, at vi darligt kan forestille os en historisk orden, der ikke er kronologisk. Derfor har vi ogsa sva:rt ved at fa 0je pa kronologien som et ordensprincip ud af andre mulige ordensprincipper. Den alfabetiske orden er for eksempel ogsa et ordensprincip, men det forekommer OS at V<ere en absurd made at forsd fortiden pa. Fra og med det moderne epistem kan fortiden kun skildres ved hja:lp af en kronologisk orden. 2. Antropocentrisme En anden va:sentlig pointe i Les mots et!es choses er, at i 1800-tallet bliver mennesket

13 FORM ENS SEMAN TI K det centrale midtpunkt inden for videnskaben. Den intense videnskabelige interesse for mennesket affoder humanvidenskabernes fremkomst fra begyndelsen af det 19. arhundrede. Fra da af indtager mennesket den dobbeltbundne position som bade nysgerrigt subjekt og analyseobjekt for viden, hvilket slar en grundl.eggende subjektivistisk tone an. Det er sadan, man ma forsra Foucault, nar han skriver: «At for slutningen af det 18. arhundrede eksisterede mennesket ikke» (Foucault 1966: 319). 5 Eller rettere sagt, mennesket spillede ikke nogen rolle i den videnskabelige proces. Videnskaben var h.evet over menneskene. I det moderne epistem bliver det omvendt. Her indtager mennesket den centrale og ypperste plads, hvilket igen h.enger sammen med den udviklingsbaserede historieteori, der placerer mennesket 0verst pa den evolution.ere trappestige. Den kulturhistoriske udstilling spejler denne intensive interesse for mennesket, hvilket fremgar med al tydelighed i udstillingen Bilder und Zeugnisse. Her er genstandene struktureret i forhold ti! menneskenes historie, ikke i forhold ti! deres egen historie. I den forstand tjener de bare som illustrationer ti! noget andet, nemlig civilisationshistorien. Genstandene er opstillet, sa de overordnet set kan fort.elle om fortidens menneske, der nu er forsvundet. Derfor spiller teksten i Bilder und Zeugnisse en helt central rolle. Teksten alene kan skabe sammenh.engen mellem de historiske genstande og livet i fortiden. 3. Objektiviteten Det moderne epistems fokusering pa mennesket bliver dog samtidig et videnskabeligt problem, fordi mennesket pa en gang bliver subjekt og objekt for viden. Det studerer sig selv, hvilket medforer, at det bliver bevidst om sin egen forstyrrende tilstedev.erelse i den videnskabelige proces. Den kulturhistoriske udstilling indskriver sig i videnskaben ved, at det er menneskets udviklingshistorie, som ska! fremstilles. I trad med det moderne epistem tilstr.eber den objektivitet. Det udmynter sig i et fors0g pa at retouchere den menneskelige fortolkning i den kulturhistoriske udstilling. I Bilder und Zeugnisse fremgar det derfor ikke, hvem det er, der star bag udstillingen. Kuratoren er usynlig. I teksterne tales der kun pa vegne af videnskaben; ogsa der er det fortolkende subjekt frav;erende. Netop dette formm;essige krav bliver st.erkt begr.ensende for udstillingens kuratorer, hvilket viser sig som en konflikt imellem det sorte rum og resten af udstillingens formsprog. 4. Den nationale afgrt nsning Den kulturhistoriske udstilling vrser 1800-tallets riationalromantiske strnmninger ved at v;ere nationalt afgr.enset. Det er den enkelte nations udvikling, som danner rammen. Det medforer, at den tyske nation i Bilder und Zeugnisse skrives tilbage ti! middelalderen og fores helt frem ti! i dag som en naturgiven afgr;ensning. Europ;eiske aspekter kan godt inddrages, som tilfaldet er i Bilder und Zeugnisse, men det bliver netop altid kun aspekter af det nationale. 5. Det belt rende I folge det nationalromantiske dannelsesbegreb b0r nationen besra af dannede borgere, hvorfor det er nationens opgave at bel.ere folket. Af samme grund er det forst med 1800-tallets begyndelse, at udstilling 15

14 CAMILLA MORDHORST & KITTE WAGNER NIEL S EN 16 og samling ses adskilt fra hinanden. Indtil da er udstilling og samling et og samme. Udstillingen er netop den forenklede pra: sentation af nationens udviklingshistorie illustreret ved hja:lp af samlingen. Den kulturhistoriske udstilling er saledes en del af nationalromantikkens dannelsesprogram. I pagt med dette formma:ssige krav er Bilder und Zeugnisse en pa:dagogisk fremstilling af Tysklands historie gennem mere end 1000 ar illustreret ved hja:lp af samlingen. DEN KULTURHISTORISKE UDSTILLING SOM SP/ENDETR0]E Det moderne epistem er stadigt herskende. Derfor er det forstaeligt, at den kulturhistoriske udstillings indhold ikke for er blevet ekspliciteret. Vi har ikke kunnet se, at den kulturhistoriske udstilling er kendetegnet blandt andet ved en bestemt orden, fordi denne orden slet ikke blev opfattet som en orden, men som en helt igennem fornuftig systematik. Pa samme made falder det nationale ikke i 0jnene, fordi vores identitetsfolelse stadig beror pa national identitet. Den nationale afgra:nsning synes derfor naturlig. At vi overhovedet opdager, at den kulturhistoriske udstilling har sit eget indhold, skyldes, at dette indhold er blevet problematiseret af forskellige udstillingers indhold. Der er opstaet en konf1ikt mellem formens indhold og udstillingens tematiske indhold, hvilket Bilder und Zeugnisse er et eksempel pa.

15 FORMEN S SEMANT I K NOTER I. «The exhibition covers the period from the great migrations around the year 500 right to the reunification in Because space is limited, we decided to exhibit many original objects and dispense for the time being with the use of modern teaching media. All items, however, are furnished with a commentary and grouped together in clearly arranged sectio ns. We were particularly interested in the European as pects of German history.» A Concise Guide. Pictures and Objects from German History. Berlin 1995, s «Von Anfang an haben wir auch Kunstwerke einbezogen, die als Portrat, als Ereignis - oder Sittenbild, als Bildpropaganda Geschichte reflektieren.» Bilder 11nd Zeugnisse der Deutschen Geschichte. Aus den Sa111m l11nge 11 des Deutschen Historischen Muse11111s. Berlin 1995, s «Die Absurditat des Realen drangt auf eine Form, welche die realistische Fassade zerschlagt.» Adorno, Theodor W.: Noten z1tr Literatur. I: Gesammelte Schriften, Band JI, Frankfurt am Main 197 1, s Szondi henter i 0vrigt denne metafor i Adornos ;FStetiske studier. 5. «Avant la fin du xviii siecle, l'homme n'existait pas.» Foucault, Michel: Les mots et!es choses. Une archeologie des sciences humaines. Paris LITTERATUR Adorno, Theodor W.: Noten z11r Literatur. I: Gesa111111elte Schriften, Band II, Frankfurt am Mai n Bilder 1111d Zeugnisse der De11tschen Geschichte. Aus den Sammlrmgen des Deutschen Historischen Museums. Berlin A Concise Guide. Pictures and Objects from German History. Berlin Foucault, Michel: Les mots et /es choses. Une archeologie des sciences humaines. Paris The Oxford Companion to Art. London Szo ndi, Peter: Theorie des modernen Dramas. Frankfurt am Main SUMMARY The Semantics of Forms - an Exhibition Theory The article argues that a predominantly silent area of museology, that is to say the exhibition, can be described through an aesthetic theory about the semantics of form. Inspired by Georg Lukacs' analysis of the novel and Peter Szondis analysis of modern drama the writers argue that the cultural exhibition can be viewed as a form with a historically determined content. The form of an exhibition is always the carrier of a certain content, not necessarily identical to the content which the exhibition seeks to express. Therefore it is possible for the form and content of an exhibition to be in conflict. In the article the German exhibition, Bilder 11nd Zeugnisse der De11tsche11 Geschichte which is shown in D eutsches Historisches Museum at the moment in Berlin, proves to be an example of such a case. 17 SLUTNOTETILF0YELSER Artiklens fotografier er taget af Camilla Mordhorst. Bilder 1111d Zeugnisse der Deutschen Geschichte er en

16 CAMILLA MORDHORST & KITTE WAGNER NIELSEN 18 udstilling som l0bende justeres og forandres. Denne analyse bygger pa udstillingen, som den tog sig ud i februar Siden har blandt andet udstillingens sidste del om det spaltede Tyskland gennemgaet vxsenrlige forandringer. I foraret 1997 var den omordnet i alfabetisk rxkkefolge. Det kan ses som et tegn pa, at det er svxrt for kuratorerne at opretholde det entydige neutrale formsprog i hele udstillingen. Forestillingen om nationens kontinuerlige udvikling, der afspejler sig som det kronologiske orc!ensprincip, bliver med andre ord svxr at fastholde. Camilla Mordhorst er kandidat i kommunikation og etnologi og 11111se11msimpektor ved Odense Bys Museer, Afd. for viden ogformidling. Adr: Montergarden, Overgade 48-50, 5000 Odense C. Fax Kitte Wagner Nielsen er kandidat i kommunikation og dramatttrgi og dramaturg ved Betty Nansen Teatret. Adr: Asgardsvej 2, 1811 Frb. C. Fax

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Målgruppe: Tysk kunst, kultur og historie Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Gymnasiale udd.

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Målgruppe: Tysk kunst, kultur og historie Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Gymnasiale udd. Fag Billedkunst, tysk, historie, AT og tværfaglige forløb Billederne i denne vejledning er fra tv-udsendelserne. Titel Tysk kunst 1-3 (Produceret af BBC 2010, 3 x 55min) 1. Et delt land (DRK 2. januar

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Tysk B fortsætter Grethe

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007

Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007 Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007 Turbinerummet fremstår råt og maskinelt med kakler, fliser og højt til loftet. Et par stole står parat til de trængende, men resten af publikum må stå op.

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvem skal samle handsken op?

Hvem skal samle handsken op? 85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb)

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb) Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUC Vest HTX Engelsk B Else Simonsen (fælles grundforløb)

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum.

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum. Rasmus Graff Om Röda Rummet (alfabetisk) af Pär Thörn Röda Rummet (alfabetisk) er en bog, bogen er på 228 sider, bogens format er 24 cm i højden og 16 i bredden. Den typografiske form er enkel og holdt

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Årsplan for 9. klasse Tysk 2012-2013

Årsplan for 9. klasse Tysk 2012-2013 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Tysk 2012-2013 I tysk i 9. klasse vil vi arbejde med følgende fire

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Vi hænger i sproget!

Vi hænger i sproget! Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 6: Kvanteperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Vi hænger i sproget! Vi hænger i sproget. Bohr betonede gang på gang, at vi som mennesker og erkendende væsener

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Kære Lærere. God fornøjelse

Kære Lærere. God fornøjelse Kære Lærere SORT MÆLK Dette SORT lærerbrev MÆLK SORT knytter MÆLK an til SORT udstillingen MÆLK SORT MÆLK - SORT HOLOCAUST MÆLK SORT I NY KUNST MÆLK og SORT understøtter MÆLK SORT inspirationsmaterialet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s.

Thomas Ry anbefaler: BogCafé, Vejen 22-01-15. Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Thomas Ry anbefaler: Clemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets tid. Noveller. 2014. 281 s. Sælsomme og meget anderledes noveller, som forfatteren i 2011 modtog Leipzig-bogmessens pris for, en

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere