Mølleparkens historie

Transkript

1 Historien om Mølleparken begynder den 6. maj 1861, da bryggeriejer P.Petersen indbetalte et beløb på 60 rigsdaler til Sønderborg Bys Sparekasse. Beløbet var samlet sammen af ham selv, børnene og nogle venner i den hensigt at oprette en fond, som ved hjælp af evt. andre tilskud og renter og renters rente i løbet af 100 år skulle tjene til oprettelsen af et hjem for gamle mænd, i lighed med den selvejende institution Sct. Jørgens Hospital - et alderdomshjem for kvinder.. I 1879 indbetalte enkefru Petersen på kontoen et beløb på 1400 rigsdaler til Magistraten og udtalte samtidig ønsket om, at kommunen til sin tid ville gå i gang med opførelsen af alderdomshjemmet. Senere blev der i årenes løb fra såvel private som institutioners side, blandt andet af det årlige overskud ved afholdelsen af den i Sønderborg så populære ringriderfest, indbetalt bidrag til fonden. Ved krigens udbrud i 1914 var den vokset til mark. Fremhæves skal også Skyttelaugets begravelseskasse, som siden genforeningen i 1920 indsatte en årlig rente på hjemmets driftskonto på 556 kr. Sønderborg Skyttelaug oprettede i 1815 en begravelseskasse for sine medlemmer. Den 26. august 1918 blev kassen ophævet og dens formue på ca mark blev overdraget til kommunen på betingelse af, at kommunen forpligtede sig til at yde den fastsatte begravelseshjælp til de resterende medlemmer (der var 6). Den resterende del af formuen, skulle anvendes til det projekterede hjem for gamle mænd, eller hvis ikke det var muligt, til andre lignende almennyttige formål. Endelig skal nævnes en dengang meget anset borger i byen, nemlig købmand Georg Hansen, født og afgået ved døden Et halvt år før sin død, oprettede han et testamente og bestemte heri, at der af hans formue skulle udbetales kr. til det herværende alderdomshjem. Beløbet skulle udbetales til kommunen, når hans broder, urmager og rentier Cornelius Hansen, der var hans universalarving, var afgået ved døden. Broderen døde i 1942, og beløbet på kr., minus i arveafgift gik ind på alderdomshjemmets konto til nedbringelse af gælden, da hjemmet, der ikke eksisterede endnu ved testamentets oprettelse, nu var opført og taget i brug. Byggeriet starter. I 1925 fremsatte Den Socialdemokratiske byrådsgruppe over for byrådet forslag om iværksættelse af forarbejdet til opførelsen af alderdomshjemmet, da trangen til et sådant hjem var stor. Byrådet vedtog i princippet at lade et sådant hjem opføre, og det blev overladt tidtagning Udvalget for Alderdomsforsørgelse at arbejde videre med sagen og fremkomme med forslag til bygningens opførelse og beliggenhed. I 1930 var man så langt fremme med planerne, at bygningens opførelse kunne begynde. Man havde fundet en smukt beliggende grund ved Mølledammen med megen udenomsplads, og i løbet af godt 1 års tid stod hjemmet færdigt og kunne tages i brug den 15. april 1931.

2 Der var plads til 37 personer, heraf 2 på sygeafdelingen som senere blev udvidet til 4 pladser. Det kneb meget med at få hjemmet belagt i starten, idet kun 7 personer blev optaget ved ibrugtagningen. Snart fulgte flere dog efter og ved regnskabsårets udgang den 31.marts 1932 var der optaget i alt 26 personer. Udgifterne til hjemmets opførelse inkl. grunden og havestykket udgjorde ca kr. Ombygninger og moderniseringer: 1952 På grund af byens vækst og stærk tilgang af pensionister meldte sig hurtigt spørgsmålet om udvidelse af hjemmet, hvilke skete i 1952, da man byggede en sydfløj. Hjemmet ændrede herved fuldstændig udseende og karakter. Kapaciteten blev godt og vel fordoblet, idet der nu var plads til 86 personer, heraf 11 på sygeafdelingen. Denne udvidelse kostede ca kr. Alle pladser blev hurtigt belagt, og behovet for en ny udvidelse kom allerede i løbet af 4 år Dette behov resulterede i en lav tilbygning (anneks) i havens sydlige udkant (den senere afd. B, hvor Nybo er i dag). Herved blev der tilvejebragt yderligere 21 værelser til pensionærer, 4 værelser til personale samt en tjenestebolig for en sygeplejerske med tilhørende ekstrarum til badeværelse, toiletter, tekøkkener, skyllerum, opholdsstuer m.m. Hjemmets kapacitet blev herved 106 pladser. Udvidelsen i 1956 kostede ca kr. Ved denne udvidelse i 1956 blev sygeafdelingens kapacitet ikke forøget. Helbredstilstanden af de pensionister, der blev optaget i hjemmet, blev stadig mere og mere dårlig, hvorved hjemmet mistede sit præg af alderdomshjem og snarere blev til et sygehjem. Det resulterede bl.a. i, at man måtte tage opholdsstuer i brug til permanente sygestuer, og det blev nødvendigt at tage stilling til en udvidelse af sygeafdelingen for at skaffe flere sengepladser og tilbagegive opholdsstuerne til deres oprindelige formål I sommeren 1962 havde man 11 sengepladser på sygeafdelingen fordelt med 2 stuer med 4 senge, 1 stue med 2 senge og 1 enestue, hvilket slet ikke kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det Sociale Udvalg ansøgte derfor Byrådet om midler til en udvidelse af sygeafdelingen. Udvidelsen måtte ske på bekostning af sengepladser på den almindelige afdeling.

3 Byrådet vedtog, at der i budgettet for 1961/62 blev afsat et beløb på kr. til formålet. Senere blev der stillet yderligere et beløb på kr. til rådighed af dispositionsfonden til modernisering af hjemmets gamle afdeling, således at værelsernes standard for hele hjemmet blev mere ensartet. Der skulle installeres håndvaske og opsættes faste skabe på værelserne samt lægges ny gulvbelægning. Efter ombygningen i 1962, hvor der var 106 pladser inkl. 11 sygestuer, var der ansat 25 medarbejdere udover bestyrerinden: 3 sygeplejersker 1 kokkepige 1 vaskeriassistent 1 nattevagt 19 sygehjælpere, stue-, køkken-, og vaskeripiger Fremtidsønsker i 1962: 1. Iværksættelse af en terapeutvirksomhed for herigennem at kunne sysselsætte de gamle, der måtte ønske det. Lokalet hertil vil kunne indrettes i cykelrummet i kælderen. 2. Møblering af en opholdsstue 3. Anlæg af en asfalteret vej gennem haven til hovedindgangen og rampen, da den voksende trafik med lejebiler, ambulancer og ligvogne ikke kan færdes ad den grusbelagte kørevej. 4. Opsætning af faste skabe i pensionærernes værelser, der ved moderniseringen blev udskudt til fordel for bl.a. ligkapellet. 5. Anskaffelse af en opvaskemaskine 6. Anskaffelse af en el-tørretumbler For at få hjemmet op på samme stade som de 2 nye plejehjem i byen (Ulkebøl og Tandsbjerg), begyndte man i 1974 en omfattende modernisering, der gennemførtes i 3 tempi. Først byggede man den nye fløj mod Mølledammen (afd. A), som bestod af 28 stuer med eget bad og toilet. Samtidig blev hjemmets nordlige fløj moderniseret. Dette arbejde var færdigt i 1975, og det var derefter muligt at flytte nogle beboere og tømme husets forskellige afsnit.

4 Husets gamle anneks (afd. B) stod efter endt modernisering færdigt i august 1976, hvorefter man kunne gå i gang med selve hovedbygningen, der stod klar i Hjemmet fremtrådte nu, som et moderne plejehjem med alle de faciliteter indbygget, som et gammelt hus gav muligheder for. Efter omfattende modernisering var der nu 74 pladser : Afd. A med 28 pladser Afd. B med 23 pladser Afd. C med 23 pladser (beliggende på 1. og 2. sal i hovedbygningen) Sygeafdelingen blev nedlagt og beboerne blev boende på deres stue, uanset hvor syge de blev og hvor meget hjælp de havde brug for. I hovedbygningen blev der indrettet ny spisestue, frisørsalon og fysioterapi. I forbindelse med terapien blev der oprettet et daghjem med plads til 10 daglige brugere I forbindelse med denne ombygning ændrede hjemmet status fra alderdomshjem til plejehjem og navnet blev efter afstemning blandt beboere og personale ændret fra de Gamles hjem til Mølleparkens Plejehjem. I løbet af 70erne starter køkkenet med at levere varm mad til brugere i eget hjem. Bestyrere siden 1931: Frk. Ella Sørensen Frk. S. Carlsen Valdemar Clausen og hustru Christa 1995 I de 2 gamle afdelinger (Afd. C og Afd. B) var stuerne små og der var ikke eget bad og toilet, hvilket efterhånden blev nødvendigt. Dels p.gr.a. de plejemæssige behov beboerne efterhånden havde, dels fordi også ældre medborgere krævede det. Afd. B blev jævnet med jorden og genopbygget, og i 1995 blev Nybo taget i brug. Nybo blev bygget i 2 etager med plads til 16 boliger i hver enhed. 4 af boligerne er 2 rums og beregnet til ægtepar. De øvrige er store 1- rums boliger med bad og toilet. Det var ikke tilladt at bygge plejehjem mere, så Nybo blev bygget efter ældreboligloven, hvilket betød at beboerne skulle betale indskud og husleje som alle andre, der bor til leje. Plejehjemmet var nu blevet til et Plejecenter. I hovedbygningen blev spisestuen renoveret og Afd. C blev nedlagt og ombygget, så den i dag indeholder 5 aflastningsstuer og Sønderborg kommunes træningsfunktion.

5 Integrationen betyder at flere vælger at blive boende i eget hjem, og plejetyngden i plejecenteret er stigende. Mange af beboerne har brug for hjælp af 2 personer til at komme på toilet og i bad. Sidst i 90 erne får kommunen påbud fra arbejdstilsynet om at badeværelserne i afd. A er for små Kommunen laver derfor en plan for ombygning af afd. A samt Ulkebøl og Tandsbjerg plejehjem. I efteråret 2001 flyttede beboere og personale fra afd. A ind i det nybyggede Dybbøl Plejecenter, renoveringen af afd. A begyndte og i september 2002 stod en ny Afd. A klar til indflytning. Afdelingen består nu af 2 boenheder med hver 12 lejligheder. 4 er 1 rums, de øvrige 20 er 2 rums med store badeværelser, tekøkken, indbyggede skabe og terrasse. I hovedbygningen blev administration og sygeplejekontor i stueetagen samt mødelokaler og omklædning på 2. sal renoveret. Haven blev anlagt med gangarealer, frugttræer, pavillon, høns, kaniner og helsegynge. Efter 1992, hvor hjemmepleje og plejehjem integrerede, hørte hjemmet ind under Områdecenter Mølleparken. Områdeledere siden da: Susanne Piper Gunhild Hansen Lisbeth Nissen Integration af hjemmepleje og plejehjem. Op gennem 1980 erne blev der i Sønderborg bygget mange ældreboliger, og flere borgere ønskede at blive boende i eget hjem, selvom de havde brug for omfattende pleje. For at sikre alle borgere lige muligheder for pleje og omsorg, uanset hvor de boede, integrerede Sønderborg Kommune i 1992 hjemmepleje og plejehjem, og Mølleparkens plejehjem kom til at høre under Områdecenter Mølleparken og husede administration og sygepleje for såvel plejecenter som den del af hjemmeplejen, der hørte under Områdecenter Mølleparken. Formålet med integrationen var bl.a: At borgerne kunne få samme hjælp uanset om de boede i eget hjem eller på institution. At give borgeren mulighed for at foretage et reelt boligvalg. Dvs. de kunne blive i eget hjem, ligeså længe de selv ønskede det.

6 Som konsekvens af dette gik man bort fra den fast tilknyttede plejehjemslæge til at beboerne nu bibeholder deres egen læge, når de flytter på plejehjem. Ligeledes får beboeren nu på lige fod med andre pensionister deres pension udbetalt og skal som andre betale for husleje, kost, vask og Lign. Plejecenter Mølleparken i I dag har plejehjemmet ændret status til et plejecenter bestående af 56 plejeboliger. De 4 boliger er indrettet så der er plads til ægtepar. Boligerne er delt i 4 boenheder - Møllebo og Lykkebo ud mod Mølledammen, Nybo og Solsikken ud mod Møllevang. Alle boliger har et lille køkken og der er store rummelige badeværelser. Fællesrummene danner rammen om fællesskab både i forbindelse med måltiderne og i forbindelse med diverse aktiviteter. I boenhederne forsøges at leve et liv, så tæt på det liv den enkelte er vant til. Maden kommer fra storkøkken og vores ønske er, at vi kan få lov til selv at producere den kolde mad. Plejecenteret har endvidere et daghjem med plads til 10 brugere dagligt. Dagcenteret udbyder aktiviteter til såvel hjemmets beboere som til øvrige pensionister i området omkring Mølleparken. I spisestuen spiser dagligt ca. 25 middagsgæster og de har stor glæde af det samvær de har der. Der er ansat ca. 80 medarbejdere svarende til ca. 68 fuldtidsstillinger. Plejecenteret huser endvidere administration og ledelse af den del af hjemmeplejen som hører under Hjemmeplejen Distrikt Alssund samt sygeplejersker.