Udtørringsforsøg. gav brand. De sætter ord på fjernsynet N Y H E D S B R E V E T

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 25. J U L I 2008 U G E 30 Udtørringsforsøg gav brand De sætter ord på fjernsynet Forrige uges problemer med vand i DR Byen blev i onsdags afløst af en mindre brand i stueetagen mellem Segment 3 og 4. Branden, der opstod kort efter kl. 15, blev hurtigt bekæmpet af DRs firefightere og Københavns Brandvæsen. Den var opstået i et hulrum under flisegulvet i den bageste del af foyeren. Her havde man - sandsynligvis for at tørre området efter de store mængder regnvand der trængte ind i sidste uge - placeret en varmluftsblæser i det lille hulrum, der rummer en række strømstik. Men varmen var åbenbart blevet så intens, at det resulterede i tre smeltede strømstik samt en helt forkullet blæser. Alarmen gik i gang i den berørte sektion, og branddørene til segmenterne smækkede i sådan som de skal gøre i den slags tilfælde - men lugten af brændt plastik blev hængende i luften i denne del af DR Byen et stykke tid efter. kit De er blandt de få DR-medarbejdere, der stadig har enmandskontorer, og det vigtigste ved deres arbejde er, at der ikke er nogen, der opdager, at de har været der. De er kort sagt både gemt godt af vejen fysisk, ligesom det de producerer helst ikke skal vække nogen opmærksomhed overhovedet. Selv om de faktisk er indblandet i stort set hele DRs tv-produktion. Marianne Harild Sørensen og Peter Nørgaard laver nemlig undertekster, og hvis man er rigtig dygtig til det, så bemærker tv-seerne slet ikke, at teksterne er der. Så er de bare den diskrete støtte, der gør, at man forstår, hvad der bliver sagt i fjernsynet, samtidig med at man uden at føle sig distraheret kan følge med i billederne på skærmen. Men selv om de begge hører til i afdelingen for Tekstning og Versionering, så har de meget forskellige arbejdsforhold. Peter Nørgaard er nemlig programtekster, mens Marianne 1

2 Harild Sørensen sidder i gruppen af TVA-tekstere. Programteksterne sidder i små kontorer på femte sal og er dem, der laver undertekster til fiktion, dokumentar- og kulturprogrammer. De forproducerer og sidder omhyggeligt og koncentreret med hvert eneste billede og får teksten til at passe præcis til billedrytmen. På TVA er arbejdsgangen stik modsat, for dér får teksterne først de forskellige nyhedsindslag meget tæt op under udsendelserne, og så skal der ellers sprøjtes tekster ud i en vis fart. Ingen tid til at kæle for nyhederne Vi har slet ikke tid til at kæle for teksten på samme måde, men vi kan ikke være fintfølende. Mange gange må vi kigge hinanden i øjnene efter en udsendelse og sige: det ER jo formidlingen, det handler om. Men det er selvfølgelig også sjovt, at det er så hektisk. De fleste af os tænder da på det. Det er derfor, vi er her, siger Marianne Harild Sørensen. Hun kunne dog godt tænke sig, at der kom mere opmærksomhed på teksternes arbejde: Det ville være dejligt, hvis flere havde en forståelse for, at et indslag først er færdigt, når det har været forbi os, og hvis journalisterne kom med deres sync er og fik dem tjekket noget før. Meget ofte er de oversættelser, som nyhedsbureauerne sender med, ukorrekte, så det ville være godt, hvis journalisterne kom til os med råmaterialet, inden de speaker og klipper, siger hun. Modsat hvad mange tror, er det ikke en båndmaskine, men TVA-teksterne selv, der trykker underteksterne på under udsendelserne. Samtidig laver de versionerne til tekst-tv side 399, hvor hørehæmmede kan følge med, ligesom de laver "tale til tekst", når der er direkte indslag. Dvs. at når TVA-værten har en live-gæst i studiet, så sidder teksteren i sit kontor og gentager, hvad der bliver sagt, til en computer. Computeren sender så kravletekster ud på skærmen, så hørehæmmede kan følge med i live-indslagene også. Al det stress og tidspres er der meget mindre af oppe hos Peter Nørgaard og de øvrige programtekstere på femte sal. Her er der megen mere kælen for sproget helt ned i de små detaljer, så teksten bliver så godt integreret i helheden som muligt: Undertekster er jo ikke båndudskrifter. Vi har typisk kun 40 procent af det talte sprog med, når vi ændrer talesprog til skriftsprog. Vi skal tænke meget på stramhed, letforståelighed og læsehastighed, så vi skal komprimere, fortolke og skære væk for at folk kan få en totaloplevelse. Og vi skal gerne koordinere alle disse ting, så det også bliver til noget 2

3 æstetisk. Vores fornemmeste pligt er at være usynlige, så folk ikke skænker teksterne en tanke, siger Peter Nørgaard. mjz Ugens debat Jubilæer Parkering: Debatten er nu nået op på 43 indlæg. Denne uges indlæg handlede om tildeling af parkeringstilladelser med baggrund i de transporttider der oplyses i Rejseplanen. De holder ikke i virkeligheden, når man skal benytte mere end en type transportmiddel. Desuden fremsattes det synspunkt, at det skal være nemmere og mere attraktivt at parkere cykler ved DR Byen, da der så måske er færre, der tager bilen, ligesom der bliver kønnere langs kanalen. 1. august kan bibliotekar Elisabeth Nutzhorn, Arkiv & Research, fejre 25 års jubilæum. I den anledning skriver chefkonsulent Jette Rist Bork: Hvor svært kan det være gjalder det gennem storrumskontoret. Alle dukker sig, indtil Elisabeths karakteristiske grin tager brodden af hendes yndlingsudtryk. Elisabeth er arkivets førstedame, når det kommer til arkivering og registrering af DRs udsendelser, ikke mindst nyhedsfladen, der har været hendes hovedarbejdsfelt det meste af de 25 år i DRs Arkiv & Research. Elisabeth elsker at arbejde med nyheder, både at beskrive dem til arkivet og finde dem igen. Elisabeth kan de klassiske bibliotekardyder, klassifikation og katalogisering, og denne viden kombineret med et stort overblik, praktisk og pragmatisk sans gør, at hun er en fremragende fagansvarlig for arkivets registreringsstandard. Elisabeth er kendt viden om i huset for sin store faglige og arbejdsmæssige kapacitet, sin hjælpsomhed, slagfærdighed og det store engagement i arkivet. Journalisterne på Nyheder ringer til Mrs. Archive, hvis de skal have hjælp til at finde noget helt særligt. Det var da også Elisabeth, der hjalp Poul Brink med researchen til udsendelserne og bogen om Thule-sagen, som han senere fik Cavlingprisen for. Som kollega er Elisabeth det solide og underholdende midtpunkt, den løsningsorienterede og den, der altid tager fat, også i de kedelige opgaver. Hun er registreringsvagthunden, der kontrollerer, om registreringsreglerne bliver fulgt, og har man dummet sig, så får man en kærlig røffel. For kollegaerne var det nogle gange et mareridt, når Elisabeth havde haft researchvagt i en weekend, hvor der ikke var så meget at lave. Så gik arbejdshesten nemlig i gang med at rydde op 3

4 i dette og hint, hvorefter man kunne møde op mandag morgen til en opsang og en skov af mails om ting, der skulle gøres. Bag den barske facon banker der er et varmt hjerte, som udover at komme kollegaerne til gavn, selvfølgelig også manifesterer sig på hjemmefronten, hvor der er gået en del tid med at få de to store knægte gjort flyvefærdige. De skal jo lære det, siger Elisabeth med henvisning til de gentagne forsøg på oplæring i madlavning og tøjvask. Elisabeth har en stor familie og hendes organisationstalent kommer rigtig til udfoldelse, når der skal arrangeres fester, skrives taler og sange. Elisabeth læser ikke katalogiseringsregler i sin fritid. Hun har en svaghed for historiske romaner, også gerne af den mere kulørte slags, så mon ikke hun har stoppet Ken Folletts nyeste bog i kufferten denne sommer, for hun giver heldigvis pokker i, om det er finkulturelt nok. Til lykke med jubilæet til en gæv, skæg, sød og hamrende dygtig kollega! 1. august kan tv-inspektør Leif Hansen, DR TES Service distrikter, fejre 40 års jubilæum i DRs tjeneste. Teamleder Michael Wad Larsen skriver i den anledning: Kære Leif Da du som 24 årig i 1968 trådte ind ad døren i TV-Byen efter endt værnepligt, var du udlært radiomekaniker hos radio- og tv-fabrikken Arena i Horsens, et af de firmaer hvis historie Krøniken er bygget om. Du er selv en del af den krønike, der hedder DR-optage medier. Du har beskæftiget dig med alle vores forskellige båndformater 2, 1 B, 1 C, Umatic H/L, Beta og Digibeta - samt tilhørende tidskoder og editorer. Du har sideløbende med den tunge hardware interesseret dig både tjenstligt og privat, for det, der engang var et nyt begreb personlig computer eller pc. Du har brugt meget tid på at udforske computerens særheder og udfordringer, og derfor er det også naturligt, at du er den som kollegaerne går til, når deres egne evner ikke slår til, hvis den private pc driller. Dit store indblik i pc ens fortræffeligheder og ikke mindst unoder har også gjort, at du nu er vores Avid-ekspert, og på det seneste har været aktiv for at løse de problemer, der er på den front. Når man er sammen med dig, er det vigtigt at formulere sig rigtigt, ellers vender du det sagte, og får det til at give en anden mening. Det er en god udfordring og giver mange 4

5 grin i hverdagen, ikke mindst når det er dig selv, der udfordres. Med de 40 år i DR følger også en dåbsattest, der er lidt slidt i kanten. Det er jo ingen hemmelighed, at du overvejer at gå på pension, så du kan komme hjem til din kære kone Lotte, slappe af i sommerhuset med børnebørnene, eller spille lidt golf. Måske få mere tid til at rejse rundt i verden og besøge spændende steder. Tidligere har du bl.a. besøgt Island, Nepal, Peru og Cuba. Tak for din rolige væremåde, dit gode humør og det gode samarbejde. Du ønskes et stort tillykke. I anledning af Ole Søgaards 25 års jubilæum 2. august skriver teknikchef Poul Kaas Sørensen, DR Jylland skriver: 2. august 1983 startede Ole som ung håbefuld EFGelektronikmekaniker elev på BF videoservice i Århus. Din læretid gik hurtigt og gik over først et tidsbegrænset, men snart fast job som servicetekniker i BF servicegruppen. Du havde fattet interesse for andet end den tekniske del af arbejdet, og søgte derfor over som redigeringstekniker for at få stillet din lyst for at arbejde med indhold og visuel form. Du blev med din tekniske ballast hurtigt klar til at redigere også de mere komplekse OB- og studieproduktioner, og har derfor siddet rigtig mange timer i båndvognen og i RG 2. Når du er kommet ud fra en sommer i RG 2, har du ikke haft megen kulør - men udsendelserne blev meget seværdige. Din interesse for både teknik og indhold førte til, at du begyndte at køre slow på sportsproduktioner, og det har ført til store oplevelser, som fx at medvirke til dækningen af håndbold under flere olympiske lege. Du har også i flere år arbejdet som billedmixer på OB- og studieproduktioner. Din vedvarende interesse for indholdet i programmerne har ført dig over i producerfaget, hvor du med sikker hånd kan producere både sportsudsendelser, gudstjenester og Hammerslag. Her kommer dit rolige gemyt dig til gode, når du skal bevare overblikket, have alle til at arbejde sammen og samtidig have en udsendelse hjem. Det er en opgave, du holder meget af. Ja, så meget at du vil gøre næsten alt for at få enderne til at nå sammen og medvirke til så meget som muligt. Det betyder, at du en gang i mellem bliver involveret i flere produktioner næsten samtidigt. Resultatet er, at der kun er få timer mellem at den ene 5

6 produktion slutter og den næste begynder (og det er ikke altid på locations, der ligger tæt på hinanden). Men det tackler du med godt humør, for du skal ikke gå glip af en god og interessant produktion. Lige nu har du samlet dine alsidige kompetencer, så du både arbejder som redigeringstekniker (analogt og digitalt), slow operatør og producer, switcher mellem jobbene som det passer ind med overblik og engagement. Når der er en smule tid til overs, vil jeg tro du kaster dig over en af dine brændende interesser, nemlig gamle Morris 1000 automobiler. Så hvis der ikke pudses (eller repareres) på den, du kører rundt i, så kan tiden bruges på at tage til Morris-træf sammen med de andre Morris entusiaster. Kære Ole du ønskes mange gange tillykke med de første 25 år i DR. 1. august kan teamleder Stig Tommy Larsen, DR Medier, Udsendelse, fejre 25 års jubilæum. Driftschef Mads Grønborg skriver i den anledning: 28. marts 1983 havde Næstved Tidende et stillingsopslag, hvor DR søgte driftsteknikerelever til Provinsteknisk afdeling. Det opslag læste den daværende elektriker Stig Tommy Larsen, hvorefter han med behændig håndskrift skrev en ansøgning, kom ind på uddannelsen, og blev fastansat i DR efter endt uddannelse tre år senere. I de 25 år, der er gået siden Stig gik ind ad døren i Næstved, har han været rundt i en række forskellige afdelinger i DR. Et fælles træk for de job, Stig har valgt i DR, har været, at de alle har været med til at styrke DRs produkter gennem udvikling og forandringer med udgangspunkt i teknologi. Stigs idérigdom og kreativitet er stor, og han har i sin tid i DR fundet tekniske løsninger til nye produktionsmetoder og indført nye arbejdsgange, som DR og licensbetalerne dagligt har glæde af. Og netop licensbetalerne betyder meget for Stig: Det ligger ham meget på sinde, at de får præcis det, de har behov for, og at deres penge bruges fornuftigt. Stig kan, på grund af sit store engagement og sin oprigtige interesse i den virksomhed, vi arbejder i, fra tid til anden lade sit temperament slippe ud i lys lue, hvis han oplever, at der ikke handles ud fra hensynet til slutbrugeren. I de situationer er det fantastisk at opleve, hvordan Stig på en god og konstruktiv måde får leveret sit budskab, og når frem til den for DR bedst mulige løsning. Første gang jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Stig, var i CAR-projektet. I den forbindelse så jeg, hvor 6

7 god Stig er til at håndtere rollen mellem brugere af teknologi, og dem der udvikler og installerer. Stig kan forstå, oversætte og formidle kompliceret teknologi på en måde, så alle kan forstå, hvad det handler om. Jeg har altid fundet det inspirerende og sjovt at arbejde sammen med Stig, ikke mindst på grund af hans meget nuancerede form for humor. Derfor blev jeg rigtig glad, da Stig sagde ja til, at vi igen skulle arbejde sammen - denne gang hos DR Udsendelse. Stig er en af dem, der har DR i hjertet, og ondt i maven når vi har problemer med udsendelserne. Og da jeg ved, at Stig går efter bolden, har en høj faglighed, og altid handler ud fra sin sunde fornuft, har han da også vist sig at passe rigtig godt ind hos DR Udsendelse, hvor han fungerer som driftsspecialist og teamleder. For at fejre Stigs første 25 år i DR vil der blive holdt en reception hos DR Udsendelse. Nærmere information om tid og sted snarest. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen , mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 7