PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL"

Transkript

1 PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets kvalitet og til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. I dag anvendes PRO-data kun spredt, fordi der mangler både viden om og konkrete strategier for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge disse data. Følgende beskriver et samlet strategiprogram, som skal lede frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere systematisk anvendelse af oplysninger rapporteret af patienter i kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. ViBIS gennemfører programmet med støtte fra TrygFonden. Dato: 11. november 2014 ViBIS Kompagnistræde 22, 1sal 1208 København K Tlf.: Cvr-nr: Side 1/11 STRATEGIPROGRAMMETS ORGANISERING OG FORANKRING Ledelse og ejerskab ViBIS har programledelsen og er hermed ansvarlig for at fastlægge rammerne for arbejdet og lede arbejdet frem mod en høring. ViBIS opgave er således at 1) lede projektet, 2) udarbejde kommissorium for ekspertgruppens arbejde, 3) sikre deltagelse af relevante danske og internationale eksperter, 4) forberede, gennemføre og samle op på møder, 5) sikre output i form af rapport og 6) arrangere afsluttende høring. TrygFonden støtter projektet og vil gennem projektet blive orienteret om fremdrift mv. samt indgå i sparring, herunder om ekspertgruppens sammensætning og rammerne for en afsluttende høring. Ekspertmiljøer i Danmark involveres løbende i sekretariatets arbejde med henblik på at opnå synergieffekter ved samarbejde med igangværende initiativer. Procesplan Strategiprogrammet igangsættes 1. december 2014 og afsluttes 1. juni Strategiprogrammet udvikles gennem tre faser: 1. Udpegning til ekspertgruppe Arbejdet indledes med en proces, som identificerer de væsentlige

2 nationale og internationale vidensmiljøer omkring anvendelse af PRO-data. Herunder afdækkes også, hvilke nøglepersoner der kan bygge bro til sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet. 2. Ekspertgruppen arbejder Ekspertgruppen sammensættes, ud fra den indledende afdækning af relevante miljøer og personer. Der indgås løbende aftaler med relevante internationale eksperter om bidrag til ekspertgruppens proces. Ekspertgruppen holder ca. 6 møder over 1½ år. Herunder kan der efter behov holdes møder med udvalgte personer fra ekspertgruppen, når særlige områder skal afdækkes. Progressionen i gruppens arbejde styres overordnet ud fra følgende temaer: Side 2/11 Status for anvendelse af PRO-data Hvilken viden har vi om anvendelse af PRO-data i kvalitetsudvikling? Hvad ved vi allerede nu om tilgængelige og relevante måleredskaber? Organisatorisk modenhed Hvad skal der til for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag fagligt og organisatorisk for national udbredelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen? Initiativer for et styrket vidensgrundlag Formulering af, hvilke konkrete pilotprojekter der skal igangsættes for at tilvejebringe solide bud på modeller for anvendelse af PROdata til kvalitetsudvikling. Herunder deres forankring og en strategi for, hvordan viden fra disse kan lede frem til national udbredelse. PRO-datas rolle i sundhedsvæsenet Ekspertgruppen formulerer afslutningsvis, hvilken rolle PRO-data bør spille i det danske sundhedsvæsen. 3. Formidling Ekspertgruppen fremlægger sine konklusioner ved en offentlig høring. Ekspertgruppens arbejde dokumenteres i rapportform, som sideløbende formidles bredt herunder via pressen, oplæg på konferencer, i tidsskrifter m.v.. Ekspertgruppens sammensætning Ekspertgruppen sammensættes med en bred vifte af eksperter, som både favner organisatoriske, faglige og patientperspektiver. Der vil blive lagt vægt på at finde personer, som kan indgå som brobyggere til

3 sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet med henblik på at skabe bro til en senere implementeringsproces. Ekspertgruppen sammensættes ved: Klinikere med tilknytning til kliniske databaser Klinikere, der har arbejdet med PRO-data i praksis Specialister i kvalitetsdata Specialister inden for måleredskaber specifikt PRO-data Specialister i organisering og sundhedstjenesteforskning Embedsfolk på højt niveau fra de centrale aktører i sundhedsvæsenet Specialister i patientforhold fra patientforeninger m.v. Løbende og ad hoc tilknytning af internationale eksperter Side 3/11 Output Strategiprogrammet skal levere konkrete bud på, hvilken viden der er brug for fagligt og organisatorisk for at PRO-data kan blive gangbare kvalitetsmål i det danske sundhedsvæsen. Ekspertgruppen skal komme med forslag til, hvordan PRO-data kan implementeres i stor skala, bæredygtigt og kvalificeret i det samlede sundhedsvæsen. Herunder skal der leveres konkrete bud på strategier til at indhente den manglende viden via pilotprojekter, som efterfølgende kan igangsættes. Programmets anbefalinger skal hvile på solide analyser af forudsætninger og barrierer ud fra eksisterende tilgængelig viden ud fra forskning, eksperter og viden fra igangværende projekter. Ekspertgruppen skal give svar på følgende konkrete spørgsmål og problemstillinger: Kadence og bæredygtighed - Hvordan kan PRO-data, inden for en kort tidshorisont, implementeres i kvalitetsarbejdet i Danmark med henblik på efterfølgende udvikling med valideringer, organisatorisk justeringer m.v.? - Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i arbejdet med PRO-data i Danmark, så den ikke alene udgøres af lokale projekter båret af ildsjæle?

4 Organisering og forankring - Hvilken organisering og analytisk kapacitet til indsamling, håndtering, bearbejdning og formidling af data er nødvendig for at sikre bred implementering i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan arbejdet med PRO-data integreres hensigtsmæssigt med den eksisterende datainfrastruktur i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan der udvikles og implementeres løsninger og datasæt, der er fri for rettigheder og er gratis tilgængelige for forskning og kvalitetsudvikling? - Hvilke forudsætninger skal være til stede, for at patienter vil bidrage med oplysninger (IT-understøttelse, simple spørgebatterier m.v.)? Side 4/11 Måleinstrumenter - Hvordan sikres det, at PRO-data i kvalitetsarbejdet udtrykker patientens udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats (minimum sygehusvæsenets indsats, men også integration i ambulante forløb, almen praksis, speciallægepraksis, kommuner m.v.)? - Hvordan kombineres generiske og sygdomsspecifikke data - anbefaling af forskellige typer af data om fx livskvalitet, funktionsniveau, symptomer m.v.? - Hvilke internationale validerede redskaber kan tilpasses og implementeres i Danmark? - Hvordan sikres det, at PRO-data instrumenter afspejler patientperspektivet og er klinisk og organisatorisk relevante? - Hvordan kobles PRO-data om patientens udbytte af sundhedsvæsenets indsats med før-data om patientens livskvalitet og funktionsniveau? Økonomi - Hvad er de driftsmæssige konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål? - Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål?

5 Programmet skal levere: - En beskrivelse af forudsætninger og barrierer for at PRO-data kan blive implementeret som en del af kvalitetsmålene i det danske sundhedsvæsen. Side 5/11 - Overvejelser om økonomiske, faglige og organisatoriske konsekvenser/forudsætninger samt konsekvenser og forudsætninger for patienter (kvalificerede spørgsmål til efterfølgende pilotprojekter). - En beskrivelse af faglige og organisatoriske initiativer (fx pilotprojekter) der skal udvikle den viden og erfaring, som er nødvendig for at bringe PRO-data fra klinik til kvalitetsmål bredt i sundhedsvæsenet. - Forslag til pilotprojekter, der kan belyse: drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser organisatoriske konsekvenser faglige konsekvenser konsekvenser for patienterne - Strategi for hvordan erfaringer fra høring, pilotprojekter og ekspertgruppens arbejde kan løftes videre - herunder plan for involvering af relevante parter. - Anbefalinger til anvendelse af PRO-data i det danske sundhedsvæsen. Organisering Projektansvarlig Styregruppe Projektdeltagere Direktøren for Danske Patienter har det overordnede ledelsesansvar for, at projektet organisatorisk og indholdsmæssigt lever op til kontrakten indgået med Trygfonden. Styregruppen består af to ledelsesrepræsentanter fra ViBIS, to repræsentanter fra Trygfonden, ekspertgruppens formand og projektleder. Styregruppen træffer løbende beslutninger om projektets indhold og retning i henhold til projektbeskrivelsen. Formand for ekspertgruppe og projektleder har løbende ansvar for projektets leverancer. Projektet er desuden bemandet med en studentermedhjælp.

6 Ekspertgruppe: Ekspertmiljøer: eksperter og ad hoc tilknytning af internationale eksperter. Mødes til seks møder og bidrager med ekspertviden. Udvalgte eksperter i gruppen inddrages løbende i drøftelser om delelementer. Eksterne ekspertmiljøer inddrages løbende til at bidrage med konkrete arbejdsopgaver. Side 6/11 BAGGRUND Sygdomsbilledet i Danmark er under forandring. Flere mennesker får komplekse kroniske eller langvarige fysiske og psykiske sygdomme. Deres forløb omfatter oftest flere aktører på tværs af både specialer og sektorer. Det kræver nye kvalitetsmål, som afspejler patienters nytte af et samlet sundhedsvæsens indsats (1). Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) er data baseret på patienternes egne vurderinger af deres helbredsmæssige status og livskvalitet. PROdata gør det muligt at vurdere patienters nytte af et samlet behandlingsforløb og måler således direkte på sundhedsvæsenets opfyldelse af sin kerneopgave. Implementering af PRO-målinger påfører ikke de sundhedsprofessionelle nye registreringskrav, da data leveres af patienterne. Potentialet i anvendelse af Patientrapporterede oplysninger er i dag bredt anerkendt som et stort og uudnyttet potentiale, der kan drive kvalitetsudviklingen i retning mod et mere effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen (2,3). Nick Black, som er en anerkendt engelsk professor, udtrykker det således i en artikel i BMJ i 2013: Patient reported outcome measures (PROMs) can drive the changes in how healthcare is organized and delivered. Key to this will be to link doctors use of PROMs in the treatment of their patients with collection and aggregation of the data for assessing and comparing the performance of providers all to improve healthcare quality (2). Men udviklingen er endnu i sin vorten, og PRO-data anvendes primært på projektbasis som led effektivisering af det kliniske møde. PRO-data anvendes endnu ikke som led i systematisk kvalitetsudvikling af samlede patientforløb. Der mangler viden om og konkrete strategier for, hvordan man løfter anvendelse af PRO data i klinikken til også at kunne anvendes til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Figur 1. illustrerer tre forskellige niveauer for anvendelse af PRO-data.

7 Figur 1. Side 7/11 Forbedre det kliniske møde Måle effekten af en behandling Måle patientens nytte af et samlet forløb på tværs af specialer og sektorer En ekspertgruppe under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram konkluderer i en rapport om PRO-data i 2012: Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet (9). Et samlet strategiprogram skal tilvejebringe og formidle den nødvendige viden gennem formulering af en strategi med konkrete bud på, hvilken viden der er brug for - fagligt og organisatorisk - og hvordan den kan tilvejebringes fx via pilotprojekter. Strategien skal formuleres på baggrund af en proces, som indhenter en solid baggrundsviden om eksisterende erfaringer. VIDEN OM OG STATUS FOR ANVENDELSE AF PRO-data Status Både herhjemme og internationalt er der en stigende interesse for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge patienters vurdering af livskvalitet og funktionsniveau i den kliniske praksis og som effektmål for behandlingsindsatser som fx knæ- og hofteoperationer (2,3,4).

8 Erfaringer fra både Sverige, USA og England har vist, at systematisk brug af patientrapporterede oplysninger både kan optimere det kliniske møde og kan bruges til at sammenligne kvaliteten af et hospitals indsats (2,3). Fx viser en række undersøgelser, at systematisk anvendelse af PRO i forbindelse med planlægning af kontrolbesøg for en række sygdomsgrupper giver mere effektive forløb med gennemsnitlig færre besøg, bedre patientoplevet kvalitet og samme eller bedre fagligt outcome (5). Side 8/11 Det er eksempelvis et valg om, hvornår en gigtpatient skal til kontrol og have sin medicin justeret. Mange gigtpatienter går til kontrol med tre, seks eller tolv måneders mellemrum. De er fastlagt på forhånd, uanset hvordan patienten har det. Derfor oplever både læger og patienter ofte, at patienter kommer til kontrol, uden at der er noget at snakke om. Det er spild af både lægens og patientens tid. Samtidig oplever læger og patienter også, at det kan være svært for patienten at få en tid til kontrol, når der faktisk er brug for det. I det engelske sundhedsvæsen har man siden 2009 systematisk indsamlet PRO-data fra patienter, der har modtaget en af følgende fire planlagte behandlinger: hofte- og knæalloplastik, behandling for lyskebrok, fjernelse af åreknuder. Her har patienterne udfyldt spørgeskemaer vedrørende bl.a. selvvurderet helbred inden og efter behandling. Disse er anvendt i klinisk praksis og som effektmåling af operationerne (7). Der findes intet samlet overblik over PRO-projekter i Danmark. Men der er etableret få miljøer, hvor PRO-data afprøves systematisk. Herunder er projektet Ambuflex i Region Midt, som systematisk afprøver anvendelse af PRO til brugerstyret kontrolbesøg inden for en række patientgrupper (6). Evaluering af projektet viser, at brug af patientrapporterede oplysninger i planlægning af kontrolbesøg skaber større livskvalitet, højere patienttilfredshed og øget effektivitet (6). MedCom (det danske sundhedsdatanet) er et andet eksempel, som anvender PRO i forbindelse med udviklingen et fælles kroniker datasæt og der rapporteres PRO-data ind til udvalgte kliniske databaser (9). I Kræftens Bekæmpelse har man gennem de seneste år opbygget stor viden inden for feltet. Man igangsatte bl.a. i 2013 et projekt, hvorigennem der skal udvikles og afprøves en model for systematisk indsamling og anvendelse af PRO-data på udvalgte hospitalsafdelinger, der behandler lunge- og prostatakræftpatienter. Den Nationale Sundhedsprofil er det tætteste, vi kommer på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger nationalt i Danmark. Sundhedsprofilerne bliver dog ikke anvendt til og er ikke designet til en vurdering af patienters udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats. De Landsdækkende Undersøgelser af Patienters og Pårørendes oplevelser (LUP) er ligeledes eksempler på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger. Disse undersøgelser er designet til at give informationer om patienters vurdering af konkrete ydelser og

9 indsatser som fx information og ventetider og kan derfor ikke direkte anvendes som grundlag for vurdering af patientens samlede udbytte af sundhedsvæsenets indsats. Side 9/11 POTENTIALER Mål for sundhedsvæsenets kerneydelse Sundhedsvæsenet mangler kvalitetsmål, som direkte afspejler, hvordan en patient lever med sin sygdom, når kontakten til sundhedsvæsenet er endeligt eller periodisk afsluttet. Der mangler således relevante kvalitetsmål for, hvilken nytte patienten har af sundhedsvæsenets samlede indsats på tværs af sektorer og specialer. Traditionelt måler sundhedsvæsenet kvalitet ud fra de sundhedsprofessionelles vurderinger og ofte ud fra mål som dødelighed, re-operationer og sygelighed. Men dødelighed er et meget grovmasket mål og et dårligt kvalitetsmål for blandt andre den store gruppe af mennesker med kroniske sygdomme, som skal leve et langt liv med en eller flere diagnoser. For dem er det primære mål at leve et så godt liv som muligt på trods af sygdom. I Danmark dør der årligt ca patienter på hospitalerne 1. Dette skal sammenholdes med, at ca personer årligt bliver indlagt. (8). Ligeledes er re-operationer ikke et sensitivt mål for en række grupper. Fx bruger man i Dansk Hoftealloplastik Register frekvensen af re-operation som kvalitetsindikator. Da hovedparten af operationerne er ukomplicerede og ikke kræver re-operation, får man ikke data fra hovedparten for hvem fx smerter og funktionsnedsættelse kan udgøre betydelige gener (9). Hertil kommer, at nogle patienter måske kunne have gavn af en anden indsats end operation eksempelvis træning. Kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for denne gruppe kræver derfor kvalitetsmål, som direkte afspejler patientens livskvalitet, hvordan patienten klarer sig i dagligdagen, og dermed om patienten har nytte af operationen. Der findes i dag en række valide PRO-måleredskaber - både generiske og sygdomsspecifikke måleredskaber - som afspejler patienters livskvalitet og funktionsniveau i dagligdagen (4). Forløbsbaseret kvalitetsvikling I dag drives kvalitetsudvikling primært ud fra evaluering og udvikling af 1 I DK dør der årligt ca Næsten halvdelen dør på hospitaler (ca ) (PAVI)

10 hver enkelt institutions indsats og ikke ud fra evaluering af patienters forløb på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner (1). Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger som mål for kvalitet er endnu i sin vorden og har indtil videre primært været afprøvet uden for Danmark. Erfaringer fra internationale projekter er et godt grundlag at bygge videre på i en dansk kontekst. Men anvendelse af PRO til kvalitetsudvikling vil kræve udvikling af en national tilpasset organisering for både analyse af data samt proces for og organisering af anvendelse af PRO-data til kvalitetsudvikling på tværs af sektorer og specialer m.v. Side 10/11 Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger (PRO) til kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen skal bygge direkte oven på anvendelse af PRO-data i den kliniske praksis. Dels fordi det er en effektiv udnyttelse af data dels fordi det vil øge patienters motivation for at indrapportere data om deres livskvalitet og funktionsniveau, hvis de oplever en direkte nytte. Sikring af at patienter indrapporterer data er en forudsætning for at kunne tilvejebringe et solidt grundlag af data til analyse og efterfølgende kvalitetsforbedringer. Patientrapporterede oplysninger vil give sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og specialer et fælles datasæt til vurdering af kvalitet og dermed et fælles grundlag for kvalitetsudvikling. Data vil således kunne bruges til at identificere både særligt gode forløb og eventuelle kvalitetsbrist gennem sammenligning af patienters udbytte af samlede forløb. Eksempelvis: Analyser i en region viser, at funktionsniveau hos knæpatienter, som bliver udskrevet fra hospital A, klarer sig langt dårligere end dem, som udskrives fra hospital B. Det giver anledning til en analyse af de to gruppers forløb på tværs af de involverede kommuner og regionen. Den viser, at patienterne fra hospital A udskrives hurtigere og venter i gennemsnit to uger længere på at komme i det kommunale genoptræningstilbud, end patienterne fra hospital B. På den baggrund aftaler regionen og kommunerne at ensrette forløbsprogrammerne for knæpatienter, så de følger samme udskrivningstidspunkt og opstart af genoptræningsforløb som patienterne fra hospital B.

11 LITTERATUR 1. OECD reviews of health care quality, 2013: Denmark. Executive summary, assessment and recommendations. OECD, 15. april Black N, 2013: Patient reported outcome measures could help transform health care. BMJ 2013; 346:f Hosletter M & Klein S, 2011: Using Patient- Reported Outcomes to Improve health Care Quality. Quality Matters. December 2011/ January 2012 A. The Commonwealth Fund. 4. Osoba D, 2011: Health-related quality of life and cancer clinical trials. Ther Adv Med Oncol (2011) 3(2) 57-71). 5. Hewlett S et al, 2005: Patient initiated outpatient follow up in rheumatoid arthritis: six year randomised controlled trial. BMJ 2005; 330: Vestkronik, 2013: Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) til forskning og klinisk beslutningsstøtte. Hentet juni 2013: 3.temporaryurl.org/userfiles/AmbuFlexepilepsi_%20Poster_sept% HSCIC. Health and social care information center, 2013: Patient reported outcome measures. Hentet juni 2013: 8. Danmarks Statestik, 2012:http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR617.pdf 9. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, 2012: PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser - Foreløbige erfaringer og anbefalinger. Ekspertgruppe under RKKPorganisationen,December Side 11/11

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?

Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Marianne Schmidt Kvalitetsleder Sclerosehospitalerne i Danmark msci@sclerosehospital.dk organisatorisk patientdrevet kvalitetsudvikling

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau

AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden

Læs mere

BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE BILAG 1.A VERSION 20-12-2016 PROJEKT BESKRIVELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Introduktion til visionen for værdibaseret styring... 4 3. Tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER Det borgernære sundhedsvæsen Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER MÅLET FOR UDVIKLINGEN AF DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN er

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og

Læs mere

PRO-målinger og RKKP

PRO-målinger og RKKP Notat PRO-målinger og RKKP Oversigt over projekter og aktiviteter Anbefaling af fremtidig strategi Databasernes Fællessekretariat, juni 2014, version 1.2 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Status

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere