PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL"

Transkript

1 PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets kvalitet og til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. I dag anvendes PRO-data kun spredt, fordi der mangler både viden om og konkrete strategier for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge disse data. Følgende beskriver et samlet strategiprogram, som skal lede frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere systematisk anvendelse af oplysninger rapporteret af patienter i kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. ViBIS gennemfører programmet med støtte fra TrygFonden. Dato: 11. november 2014 ViBIS Kompagnistræde 22, 1sal 1208 København K Tlf.: Cvr-nr: Side 1/11 STRATEGIPROGRAMMETS ORGANISERING OG FORANKRING Ledelse og ejerskab ViBIS har programledelsen og er hermed ansvarlig for at fastlægge rammerne for arbejdet og lede arbejdet frem mod en høring. ViBIS opgave er således at 1) lede projektet, 2) udarbejde kommissorium for ekspertgruppens arbejde, 3) sikre deltagelse af relevante danske og internationale eksperter, 4) forberede, gennemføre og samle op på møder, 5) sikre output i form af rapport og 6) arrangere afsluttende høring. TrygFonden støtter projektet og vil gennem projektet blive orienteret om fremdrift mv. samt indgå i sparring, herunder om ekspertgruppens sammensætning og rammerne for en afsluttende høring. Ekspertmiljøer i Danmark involveres løbende i sekretariatets arbejde med henblik på at opnå synergieffekter ved samarbejde med igangværende initiativer. Procesplan Strategiprogrammet igangsættes 1. december 2014 og afsluttes 1. juni Strategiprogrammet udvikles gennem tre faser: 1. Udpegning til ekspertgruppe Arbejdet indledes med en proces, som identificerer de væsentlige

2 nationale og internationale vidensmiljøer omkring anvendelse af PRO-data. Herunder afdækkes også, hvilke nøglepersoner der kan bygge bro til sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet. 2. Ekspertgruppen arbejder Ekspertgruppen sammensættes, ud fra den indledende afdækning af relevante miljøer og personer. Der indgås løbende aftaler med relevante internationale eksperter om bidrag til ekspertgruppens proces. Ekspertgruppen holder ca. 6 møder over 1½ år. Herunder kan der efter behov holdes møder med udvalgte personer fra ekspertgruppen, når særlige områder skal afdækkes. Progressionen i gruppens arbejde styres overordnet ud fra følgende temaer: Side 2/11 Status for anvendelse af PRO-data Hvilken viden har vi om anvendelse af PRO-data i kvalitetsudvikling? Hvad ved vi allerede nu om tilgængelige og relevante måleredskaber? Organisatorisk modenhed Hvad skal der til for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag fagligt og organisatorisk for national udbredelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen? Initiativer for et styrket vidensgrundlag Formulering af, hvilke konkrete pilotprojekter der skal igangsættes for at tilvejebringe solide bud på modeller for anvendelse af PROdata til kvalitetsudvikling. Herunder deres forankring og en strategi for, hvordan viden fra disse kan lede frem til national udbredelse. PRO-datas rolle i sundhedsvæsenet Ekspertgruppen formulerer afslutningsvis, hvilken rolle PRO-data bør spille i det danske sundhedsvæsen. 3. Formidling Ekspertgruppen fremlægger sine konklusioner ved en offentlig høring. Ekspertgruppens arbejde dokumenteres i rapportform, som sideløbende formidles bredt herunder via pressen, oplæg på konferencer, i tidsskrifter m.v.. Ekspertgruppens sammensætning Ekspertgruppen sammensættes med en bred vifte af eksperter, som både favner organisatoriske, faglige og patientperspektiver. Der vil blive lagt vægt på at finde personer, som kan indgå som brobyggere til

3 sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet med henblik på at skabe bro til en senere implementeringsproces. Ekspertgruppen sammensættes ved: Klinikere med tilknytning til kliniske databaser Klinikere, der har arbejdet med PRO-data i praksis Specialister i kvalitetsdata Specialister inden for måleredskaber specifikt PRO-data Specialister i organisering og sundhedstjenesteforskning Embedsfolk på højt niveau fra de centrale aktører i sundhedsvæsenet Specialister i patientforhold fra patientforeninger m.v. Løbende og ad hoc tilknytning af internationale eksperter Side 3/11 Output Strategiprogrammet skal levere konkrete bud på, hvilken viden der er brug for fagligt og organisatorisk for at PRO-data kan blive gangbare kvalitetsmål i det danske sundhedsvæsen. Ekspertgruppen skal komme med forslag til, hvordan PRO-data kan implementeres i stor skala, bæredygtigt og kvalificeret i det samlede sundhedsvæsen. Herunder skal der leveres konkrete bud på strategier til at indhente den manglende viden via pilotprojekter, som efterfølgende kan igangsættes. Programmets anbefalinger skal hvile på solide analyser af forudsætninger og barrierer ud fra eksisterende tilgængelig viden ud fra forskning, eksperter og viden fra igangværende projekter. Ekspertgruppen skal give svar på følgende konkrete spørgsmål og problemstillinger: Kadence og bæredygtighed - Hvordan kan PRO-data, inden for en kort tidshorisont, implementeres i kvalitetsarbejdet i Danmark med henblik på efterfølgende udvikling med valideringer, organisatorisk justeringer m.v.? - Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i arbejdet med PRO-data i Danmark, så den ikke alene udgøres af lokale projekter båret af ildsjæle?

4 Organisering og forankring - Hvilken organisering og analytisk kapacitet til indsamling, håndtering, bearbejdning og formidling af data er nødvendig for at sikre bred implementering i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan arbejdet med PRO-data integreres hensigtsmæssigt med den eksisterende datainfrastruktur i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan der udvikles og implementeres løsninger og datasæt, der er fri for rettigheder og er gratis tilgængelige for forskning og kvalitetsudvikling? - Hvilke forudsætninger skal være til stede, for at patienter vil bidrage med oplysninger (IT-understøttelse, simple spørgebatterier m.v.)? Side 4/11 Måleinstrumenter - Hvordan sikres det, at PRO-data i kvalitetsarbejdet udtrykker patientens udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats (minimum sygehusvæsenets indsats, men også integration i ambulante forløb, almen praksis, speciallægepraksis, kommuner m.v.)? - Hvordan kombineres generiske og sygdomsspecifikke data - anbefaling af forskellige typer af data om fx livskvalitet, funktionsniveau, symptomer m.v.? - Hvilke internationale validerede redskaber kan tilpasses og implementeres i Danmark? - Hvordan sikres det, at PRO-data instrumenter afspejler patientperspektivet og er klinisk og organisatorisk relevante? - Hvordan kobles PRO-data om patientens udbytte af sundhedsvæsenets indsats med før-data om patientens livskvalitet og funktionsniveau? Økonomi - Hvad er de driftsmæssige konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål? - Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål?

5 Programmet skal levere: - En beskrivelse af forudsætninger og barrierer for at PRO-data kan blive implementeret som en del af kvalitetsmålene i det danske sundhedsvæsen. Side 5/11 - Overvejelser om økonomiske, faglige og organisatoriske konsekvenser/forudsætninger samt konsekvenser og forudsætninger for patienter (kvalificerede spørgsmål til efterfølgende pilotprojekter). - En beskrivelse af faglige og organisatoriske initiativer (fx pilotprojekter) der skal udvikle den viden og erfaring, som er nødvendig for at bringe PRO-data fra klinik til kvalitetsmål bredt i sundhedsvæsenet. - Forslag til pilotprojekter, der kan belyse: drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser organisatoriske konsekvenser faglige konsekvenser konsekvenser for patienterne - Strategi for hvordan erfaringer fra høring, pilotprojekter og ekspertgruppens arbejde kan løftes videre - herunder plan for involvering af relevante parter. - Anbefalinger til anvendelse af PRO-data i det danske sundhedsvæsen. Organisering Projektansvarlig Styregruppe Projektdeltagere Direktøren for Danske Patienter har det overordnede ledelsesansvar for, at projektet organisatorisk og indholdsmæssigt lever op til kontrakten indgået med Trygfonden. Styregruppen består af to ledelsesrepræsentanter fra ViBIS, to repræsentanter fra Trygfonden, ekspertgruppens formand og projektleder. Styregruppen træffer løbende beslutninger om projektets indhold og retning i henhold til projektbeskrivelsen. Formand for ekspertgruppe og projektleder har løbende ansvar for projektets leverancer. Projektet er desuden bemandet med en studentermedhjælp.

6 Ekspertgruppe: Ekspertmiljøer: eksperter og ad hoc tilknytning af internationale eksperter. Mødes til seks møder og bidrager med ekspertviden. Udvalgte eksperter i gruppen inddrages løbende i drøftelser om delelementer. Eksterne ekspertmiljøer inddrages løbende til at bidrage med konkrete arbejdsopgaver. Side 6/11 BAGGRUND Sygdomsbilledet i Danmark er under forandring. Flere mennesker får komplekse kroniske eller langvarige fysiske og psykiske sygdomme. Deres forløb omfatter oftest flere aktører på tværs af både specialer og sektorer. Det kræver nye kvalitetsmål, som afspejler patienters nytte af et samlet sundhedsvæsens indsats (1). Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) er data baseret på patienternes egne vurderinger af deres helbredsmæssige status og livskvalitet. PROdata gør det muligt at vurdere patienters nytte af et samlet behandlingsforløb og måler således direkte på sundhedsvæsenets opfyldelse af sin kerneopgave. Implementering af PRO-målinger påfører ikke de sundhedsprofessionelle nye registreringskrav, da data leveres af patienterne. Potentialet i anvendelse af Patientrapporterede oplysninger er i dag bredt anerkendt som et stort og uudnyttet potentiale, der kan drive kvalitetsudviklingen i retning mod et mere effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen (2,3). Nick Black, som er en anerkendt engelsk professor, udtrykker det således i en artikel i BMJ i 2013: Patient reported outcome measures (PROMs) can drive the changes in how healthcare is organized and delivered. Key to this will be to link doctors use of PROMs in the treatment of their patients with collection and aggregation of the data for assessing and comparing the performance of providers all to improve healthcare quality (2). Men udviklingen er endnu i sin vorten, og PRO-data anvendes primært på projektbasis som led effektivisering af det kliniske møde. PRO-data anvendes endnu ikke som led i systematisk kvalitetsudvikling af samlede patientforløb. Der mangler viden om og konkrete strategier for, hvordan man løfter anvendelse af PRO data i klinikken til også at kunne anvendes til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Figur 1. illustrerer tre forskellige niveauer for anvendelse af PRO-data.

7 Figur 1. Side 7/11 Forbedre det kliniske møde Måle effekten af en behandling Måle patientens nytte af et samlet forløb på tværs af specialer og sektorer En ekspertgruppe under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram konkluderer i en rapport om PRO-data i 2012: Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet (9). Et samlet strategiprogram skal tilvejebringe og formidle den nødvendige viden gennem formulering af en strategi med konkrete bud på, hvilken viden der er brug for - fagligt og organisatorisk - og hvordan den kan tilvejebringes fx via pilotprojekter. Strategien skal formuleres på baggrund af en proces, som indhenter en solid baggrundsviden om eksisterende erfaringer. VIDEN OM OG STATUS FOR ANVENDELSE AF PRO-data Status Både herhjemme og internationalt er der en stigende interesse for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge patienters vurdering af livskvalitet og funktionsniveau i den kliniske praksis og som effektmål for behandlingsindsatser som fx knæ- og hofteoperationer (2,3,4).

8 Erfaringer fra både Sverige, USA og England har vist, at systematisk brug af patientrapporterede oplysninger både kan optimere det kliniske møde og kan bruges til at sammenligne kvaliteten af et hospitals indsats (2,3). Fx viser en række undersøgelser, at systematisk anvendelse af PRO i forbindelse med planlægning af kontrolbesøg for en række sygdomsgrupper giver mere effektive forløb med gennemsnitlig færre besøg, bedre patientoplevet kvalitet og samme eller bedre fagligt outcome (5). Side 8/11 Det er eksempelvis et valg om, hvornår en gigtpatient skal til kontrol og have sin medicin justeret. Mange gigtpatienter går til kontrol med tre, seks eller tolv måneders mellemrum. De er fastlagt på forhånd, uanset hvordan patienten har det. Derfor oplever både læger og patienter ofte, at patienter kommer til kontrol, uden at der er noget at snakke om. Det er spild af både lægens og patientens tid. Samtidig oplever læger og patienter også, at det kan være svært for patienten at få en tid til kontrol, når der faktisk er brug for det. I det engelske sundhedsvæsen har man siden 2009 systematisk indsamlet PRO-data fra patienter, der har modtaget en af følgende fire planlagte behandlinger: hofte- og knæalloplastik, behandling for lyskebrok, fjernelse af åreknuder. Her har patienterne udfyldt spørgeskemaer vedrørende bl.a. selvvurderet helbred inden og efter behandling. Disse er anvendt i klinisk praksis og som effektmåling af operationerne (7). Der findes intet samlet overblik over PRO-projekter i Danmark. Men der er etableret få miljøer, hvor PRO-data afprøves systematisk. Herunder er projektet Ambuflex i Region Midt, som systematisk afprøver anvendelse af PRO til brugerstyret kontrolbesøg inden for en række patientgrupper (6). Evaluering af projektet viser, at brug af patientrapporterede oplysninger i planlægning af kontrolbesøg skaber større livskvalitet, højere patienttilfredshed og øget effektivitet (6). MedCom (det danske sundhedsdatanet) er et andet eksempel, som anvender PRO i forbindelse med udviklingen et fælles kroniker datasæt og der rapporteres PRO-data ind til udvalgte kliniske databaser (9). I Kræftens Bekæmpelse har man gennem de seneste år opbygget stor viden inden for feltet. Man igangsatte bl.a. i 2013 et projekt, hvorigennem der skal udvikles og afprøves en model for systematisk indsamling og anvendelse af PRO-data på udvalgte hospitalsafdelinger, der behandler lunge- og prostatakræftpatienter. Den Nationale Sundhedsprofil er det tætteste, vi kommer på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger nationalt i Danmark. Sundhedsprofilerne bliver dog ikke anvendt til og er ikke designet til en vurdering af patienters udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats. De Landsdækkende Undersøgelser af Patienters og Pårørendes oplevelser (LUP) er ligeledes eksempler på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger. Disse undersøgelser er designet til at give informationer om patienters vurdering af konkrete ydelser og

9 indsatser som fx information og ventetider og kan derfor ikke direkte anvendes som grundlag for vurdering af patientens samlede udbytte af sundhedsvæsenets indsats. Side 9/11 POTENTIALER Mål for sundhedsvæsenets kerneydelse Sundhedsvæsenet mangler kvalitetsmål, som direkte afspejler, hvordan en patient lever med sin sygdom, når kontakten til sundhedsvæsenet er endeligt eller periodisk afsluttet. Der mangler således relevante kvalitetsmål for, hvilken nytte patienten har af sundhedsvæsenets samlede indsats på tværs af sektorer og specialer. Traditionelt måler sundhedsvæsenet kvalitet ud fra de sundhedsprofessionelles vurderinger og ofte ud fra mål som dødelighed, re-operationer og sygelighed. Men dødelighed er et meget grovmasket mål og et dårligt kvalitetsmål for blandt andre den store gruppe af mennesker med kroniske sygdomme, som skal leve et langt liv med en eller flere diagnoser. For dem er det primære mål at leve et så godt liv som muligt på trods af sygdom. I Danmark dør der årligt ca patienter på hospitalerne 1. Dette skal sammenholdes med, at ca personer årligt bliver indlagt. (8). Ligeledes er re-operationer ikke et sensitivt mål for en række grupper. Fx bruger man i Dansk Hoftealloplastik Register frekvensen af re-operation som kvalitetsindikator. Da hovedparten af operationerne er ukomplicerede og ikke kræver re-operation, får man ikke data fra hovedparten for hvem fx smerter og funktionsnedsættelse kan udgøre betydelige gener (9). Hertil kommer, at nogle patienter måske kunne have gavn af en anden indsats end operation eksempelvis træning. Kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for denne gruppe kræver derfor kvalitetsmål, som direkte afspejler patientens livskvalitet, hvordan patienten klarer sig i dagligdagen, og dermed om patienten har nytte af operationen. Der findes i dag en række valide PRO-måleredskaber - både generiske og sygdomsspecifikke måleredskaber - som afspejler patienters livskvalitet og funktionsniveau i dagligdagen (4). Forløbsbaseret kvalitetsvikling I dag drives kvalitetsudvikling primært ud fra evaluering og udvikling af 1 I DK dør der årligt ca Næsten halvdelen dør på hospitaler (ca ) (PAVI)

10 hver enkelt institutions indsats og ikke ud fra evaluering af patienters forløb på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner (1). Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger som mål for kvalitet er endnu i sin vorden og har indtil videre primært været afprøvet uden for Danmark. Erfaringer fra internationale projekter er et godt grundlag at bygge videre på i en dansk kontekst. Men anvendelse af PRO til kvalitetsudvikling vil kræve udvikling af en national tilpasset organisering for både analyse af data samt proces for og organisering af anvendelse af PRO-data til kvalitetsudvikling på tværs af sektorer og specialer m.v. Side 10/11 Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger (PRO) til kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen skal bygge direkte oven på anvendelse af PRO-data i den kliniske praksis. Dels fordi det er en effektiv udnyttelse af data dels fordi det vil øge patienters motivation for at indrapportere data om deres livskvalitet og funktionsniveau, hvis de oplever en direkte nytte. Sikring af at patienter indrapporterer data er en forudsætning for at kunne tilvejebringe et solidt grundlag af data til analyse og efterfølgende kvalitetsforbedringer. Patientrapporterede oplysninger vil give sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og specialer et fælles datasæt til vurdering af kvalitet og dermed et fælles grundlag for kvalitetsudvikling. Data vil således kunne bruges til at identificere både særligt gode forløb og eventuelle kvalitetsbrist gennem sammenligning af patienters udbytte af samlede forløb. Eksempelvis: Analyser i en region viser, at funktionsniveau hos knæpatienter, som bliver udskrevet fra hospital A, klarer sig langt dårligere end dem, som udskrives fra hospital B. Det giver anledning til en analyse af de to gruppers forløb på tværs af de involverede kommuner og regionen. Den viser, at patienterne fra hospital A udskrives hurtigere og venter i gennemsnit to uger længere på at komme i det kommunale genoptræningstilbud, end patienterne fra hospital B. På den baggrund aftaler regionen og kommunerne at ensrette forløbsprogrammerne for knæpatienter, så de følger samme udskrivningstidspunkt og opstart af genoptræningsforløb som patienterne fra hospital B.

11 LITTERATUR 1. OECD reviews of health care quality, 2013: Denmark. Executive summary, assessment and recommendations. OECD, 15. april Black N, 2013: Patient reported outcome measures could help transform health care. BMJ 2013; 346:f Hosletter M & Klein S, 2011: Using Patient- Reported Outcomes to Improve health Care Quality. Quality Matters. December 2011/ January 2012 A. The Commonwealth Fund. 4. Osoba D, 2011: Health-related quality of life and cancer clinical trials. Ther Adv Med Oncol (2011) 3(2) 57-71). 5. Hewlett S et al, 2005: Patient initiated outpatient follow up in rheumatoid arthritis: six year randomised controlled trial. BMJ 2005; 330: Vestkronik, 2013: Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) til forskning og klinisk beslutningsstøtte. Hentet juni 2013: 3.temporaryurl.org/userfiles/AmbuFlexepilepsi_%20Poster_sept% HSCIC. Health and social care information center, 2013: Patient reported outcome measures. Hentet juni 2013: 8. Danmarks Statestik, 2012:http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR617.pdf 9. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, 2012: PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser - Foreløbige erfaringer og anbefalinger. Ekspertgruppe under RKKPorganisationen,December Side 11/11

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger

PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET

DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET DET BRUGERINDDRAGENDE HOSPITAL ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM VIBIS, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET 0 INDHOLD Projektbeskrivelse... 2 Projektets formål... 2 Baggrund... 2 Succeskriterier...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014

Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014 Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014 08.30-09.30 Morgenmadssession og registrering Vi starter konferencen med morgenmad og oplæg om The Future Hospital more than a concept. The Future

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene RKKP-handleplan; =aflevering; M=milepæl, =Fællessekretariatet; =kompetencecentrene. Konsolidering/drift nsvarlig 1. Årsrapportering 1.1 Fuldt opdateret tidsplan 1.2. lle rapporter inden for 6/9 måneder

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Indhold Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat 4 Behov for en kulturforandring 4 Input

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere