PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL
|
|
- Tilde Strøm
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets kvalitet og til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. I dag anvendes PRO-data kun spredt, fordi der mangler både viden om og konkrete strategier for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge disse data. Følgende beskriver et samlet strategiprogram, som skal lede frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere systematisk anvendelse af oplysninger rapporteret af patienter i kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. ViBIS gennemfører programmet med støtte fra TrygFonden. Dato: 11. november 2014 ViBIS Kompagnistræde 22, 1sal 1208 København K Tlf.: Cvr-nr: Side 1/11 STRATEGIPROGRAMMETS ORGANISERING OG FORANKRING Ledelse og ejerskab ViBIS har programledelsen og er hermed ansvarlig for at fastlægge rammerne for arbejdet og lede arbejdet frem mod en høring. ViBIS opgave er således at 1) lede projektet, 2) udarbejde kommissorium for ekspertgruppens arbejde, 3) sikre deltagelse af relevante danske og internationale eksperter, 4) forberede, gennemføre og samle op på møder, 5) sikre output i form af rapport og 6) arrangere afsluttende høring. TrygFonden støtter projektet og vil gennem projektet blive orienteret om fremdrift mv. samt indgå i sparring, herunder om ekspertgruppens sammensætning og rammerne for en afsluttende høring. Ekspertmiljøer i Danmark involveres løbende i sekretariatets arbejde med henblik på at opnå synergieffekter ved samarbejde med igangværende initiativer. Procesplan Strategiprogrammet igangsættes 1. december 2014 og afsluttes 1. juni Strategiprogrammet udvikles gennem tre faser: 1. Udpegning til ekspertgruppe Arbejdet indledes med en proces, som identificerer de væsentlige
2 nationale og internationale vidensmiljøer omkring anvendelse af PRO-data. Herunder afdækkes også, hvilke nøglepersoner der kan bygge bro til sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet. 2. Ekspertgruppen arbejder Ekspertgruppen sammensættes, ud fra den indledende afdækning af relevante miljøer og personer. Der indgås løbende aftaler med relevante internationale eksperter om bidrag til ekspertgruppens proces. Ekspertgruppen holder ca. 6 møder over 1½ år. Herunder kan der efter behov holdes møder med udvalgte personer fra ekspertgruppen, når særlige områder skal afdækkes. Progressionen i gruppens arbejde styres overordnet ud fra følgende temaer: Side 2/11 Status for anvendelse af PRO-data Hvilken viden har vi om anvendelse af PRO-data i kvalitetsudvikling? Hvad ved vi allerede nu om tilgængelige og relevante måleredskaber? Organisatorisk modenhed Hvad skal der til for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag fagligt og organisatorisk for national udbredelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen? Initiativer for et styrket vidensgrundlag Formulering af, hvilke konkrete pilotprojekter der skal igangsættes for at tilvejebringe solide bud på modeller for anvendelse af PROdata til kvalitetsudvikling. Herunder deres forankring og en strategi for, hvordan viden fra disse kan lede frem til national udbredelse. PRO-datas rolle i sundhedsvæsenet Ekspertgruppen formulerer afslutningsvis, hvilken rolle PRO-data bør spille i det danske sundhedsvæsen. 3. Formidling Ekspertgruppen fremlægger sine konklusioner ved en offentlig høring. Ekspertgruppens arbejde dokumenteres i rapportform, som sideløbende formidles bredt herunder via pressen, oplæg på konferencer, i tidsskrifter m.v.. Ekspertgruppens sammensætning Ekspertgruppen sammensættes med en bred vifte af eksperter, som både favner organisatoriske, faglige og patientperspektiver. Der vil blive lagt vægt på at finde personer, som kan indgå som brobyggere til
3 sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet med henblik på at skabe bro til en senere implementeringsproces. Ekspertgruppen sammensættes ved: Klinikere med tilknytning til kliniske databaser Klinikere, der har arbejdet med PRO-data i praksis Specialister i kvalitetsdata Specialister inden for måleredskaber specifikt PRO-data Specialister i organisering og sundhedstjenesteforskning Embedsfolk på højt niveau fra de centrale aktører i sundhedsvæsenet Specialister i patientforhold fra patientforeninger m.v. Løbende og ad hoc tilknytning af internationale eksperter Side 3/11 Output Strategiprogrammet skal levere konkrete bud på, hvilken viden der er brug for fagligt og organisatorisk for at PRO-data kan blive gangbare kvalitetsmål i det danske sundhedsvæsen. Ekspertgruppen skal komme med forslag til, hvordan PRO-data kan implementeres i stor skala, bæredygtigt og kvalificeret i det samlede sundhedsvæsen. Herunder skal der leveres konkrete bud på strategier til at indhente den manglende viden via pilotprojekter, som efterfølgende kan igangsættes. Programmets anbefalinger skal hvile på solide analyser af forudsætninger og barrierer ud fra eksisterende tilgængelig viden ud fra forskning, eksperter og viden fra igangværende projekter. Ekspertgruppen skal give svar på følgende konkrete spørgsmål og problemstillinger: Kadence og bæredygtighed - Hvordan kan PRO-data, inden for en kort tidshorisont, implementeres i kvalitetsarbejdet i Danmark med henblik på efterfølgende udvikling med valideringer, organisatorisk justeringer m.v.? - Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i arbejdet med PRO-data i Danmark, så den ikke alene udgøres af lokale projekter båret af ildsjæle?
4 Organisering og forankring - Hvilken organisering og analytisk kapacitet til indsamling, håndtering, bearbejdning og formidling af data er nødvendig for at sikre bred implementering i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan arbejdet med PRO-data integreres hensigtsmæssigt med den eksisterende datainfrastruktur i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan der udvikles og implementeres løsninger og datasæt, der er fri for rettigheder og er gratis tilgængelige for forskning og kvalitetsudvikling? - Hvilke forudsætninger skal være til stede, for at patienter vil bidrage med oplysninger (IT-understøttelse, simple spørgebatterier m.v.)? Side 4/11 Måleinstrumenter - Hvordan sikres det, at PRO-data i kvalitetsarbejdet udtrykker patientens udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats (minimum sygehusvæsenets indsats, men også integration i ambulante forløb, almen praksis, speciallægepraksis, kommuner m.v.)? - Hvordan kombineres generiske og sygdomsspecifikke data - anbefaling af forskellige typer af data om fx livskvalitet, funktionsniveau, symptomer m.v.? - Hvilke internationale validerede redskaber kan tilpasses og implementeres i Danmark? - Hvordan sikres det, at PRO-data instrumenter afspejler patientperspektivet og er klinisk og organisatorisk relevante? - Hvordan kobles PRO-data om patientens udbytte af sundhedsvæsenets indsats med før-data om patientens livskvalitet og funktionsniveau? Økonomi - Hvad er de driftsmæssige konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål? - Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål?
5 Programmet skal levere: - En beskrivelse af forudsætninger og barrierer for at PRO-data kan blive implementeret som en del af kvalitetsmålene i det danske sundhedsvæsen. Side 5/11 - Overvejelser om økonomiske, faglige og organisatoriske konsekvenser/forudsætninger samt konsekvenser og forudsætninger for patienter (kvalificerede spørgsmål til efterfølgende pilotprojekter). - En beskrivelse af faglige og organisatoriske initiativer (fx pilotprojekter) der skal udvikle den viden og erfaring, som er nødvendig for at bringe PRO-data fra klinik til kvalitetsmål bredt i sundhedsvæsenet. - Forslag til pilotprojekter, der kan belyse: drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser organisatoriske konsekvenser faglige konsekvenser konsekvenser for patienterne - Strategi for hvordan erfaringer fra høring, pilotprojekter og ekspertgruppens arbejde kan løftes videre - herunder plan for involvering af relevante parter. - Anbefalinger til anvendelse af PRO-data i det danske sundhedsvæsen. Organisering Projektansvarlig Styregruppe Projektdeltagere Direktøren for Danske Patienter har det overordnede ledelsesansvar for, at projektet organisatorisk og indholdsmæssigt lever op til kontrakten indgået med Trygfonden. Styregruppen består af to ledelsesrepræsentanter fra ViBIS, to repræsentanter fra Trygfonden, ekspertgruppens formand og projektleder. Styregruppen træffer løbende beslutninger om projektets indhold og retning i henhold til projektbeskrivelsen. Formand for ekspertgruppe og projektleder har løbende ansvar for projektets leverancer. Projektet er desuden bemandet med en studentermedhjælp.
6 Ekspertgruppe: Ekspertmiljøer: eksperter og ad hoc tilknytning af internationale eksperter. Mødes til seks møder og bidrager med ekspertviden. Udvalgte eksperter i gruppen inddrages løbende i drøftelser om delelementer. Eksterne ekspertmiljøer inddrages løbende til at bidrage med konkrete arbejdsopgaver. Side 6/11 BAGGRUND Sygdomsbilledet i Danmark er under forandring. Flere mennesker får komplekse kroniske eller langvarige fysiske og psykiske sygdomme. Deres forløb omfatter oftest flere aktører på tværs af både specialer og sektorer. Det kræver nye kvalitetsmål, som afspejler patienters nytte af et samlet sundhedsvæsens indsats (1). Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) er data baseret på patienternes egne vurderinger af deres helbredsmæssige status og livskvalitet. PROdata gør det muligt at vurdere patienters nytte af et samlet behandlingsforløb og måler således direkte på sundhedsvæsenets opfyldelse af sin kerneopgave. Implementering af PRO-målinger påfører ikke de sundhedsprofessionelle nye registreringskrav, da data leveres af patienterne. Potentialet i anvendelse af Patientrapporterede oplysninger er i dag bredt anerkendt som et stort og uudnyttet potentiale, der kan drive kvalitetsudviklingen i retning mod et mere effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen (2,3). Nick Black, som er en anerkendt engelsk professor, udtrykker det således i en artikel i BMJ i 2013: Patient reported outcome measures (PROMs) can drive the changes in how healthcare is organized and delivered. Key to this will be to link doctors use of PROMs in the treatment of their patients with collection and aggregation of the data for assessing and comparing the performance of providers all to improve healthcare quality (2). Men udviklingen er endnu i sin vorten, og PRO-data anvendes primært på projektbasis som led effektivisering af det kliniske møde. PRO-data anvendes endnu ikke som led i systematisk kvalitetsudvikling af samlede patientforløb. Der mangler viden om og konkrete strategier for, hvordan man løfter anvendelse af PRO data i klinikken til også at kunne anvendes til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Figur 1. illustrerer tre forskellige niveauer for anvendelse af PRO-data.
7 Figur 1. Side 7/11 Forbedre det kliniske møde Måle effekten af en behandling Måle patientens nytte af et samlet forløb på tværs af specialer og sektorer En ekspertgruppe under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram konkluderer i en rapport om PRO-data i 2012: Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet (9). Et samlet strategiprogram skal tilvejebringe og formidle den nødvendige viden gennem formulering af en strategi med konkrete bud på, hvilken viden der er brug for - fagligt og organisatorisk - og hvordan den kan tilvejebringes fx via pilotprojekter. Strategien skal formuleres på baggrund af en proces, som indhenter en solid baggrundsviden om eksisterende erfaringer. VIDEN OM OG STATUS FOR ANVENDELSE AF PRO-data Status Både herhjemme og internationalt er der en stigende interesse for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge patienters vurdering af livskvalitet og funktionsniveau i den kliniske praksis og som effektmål for behandlingsindsatser som fx knæ- og hofteoperationer (2,3,4).
8 Erfaringer fra både Sverige, USA og England har vist, at systematisk brug af patientrapporterede oplysninger både kan optimere det kliniske møde og kan bruges til at sammenligne kvaliteten af et hospitals indsats (2,3). Fx viser en række undersøgelser, at systematisk anvendelse af PRO i forbindelse med planlægning af kontrolbesøg for en række sygdomsgrupper giver mere effektive forløb med gennemsnitlig færre besøg, bedre patientoplevet kvalitet og samme eller bedre fagligt outcome (5). Side 8/11 Det er eksempelvis et valg om, hvornår en gigtpatient skal til kontrol og have sin medicin justeret. Mange gigtpatienter går til kontrol med tre, seks eller tolv måneders mellemrum. De er fastlagt på forhånd, uanset hvordan patienten har det. Derfor oplever både læger og patienter ofte, at patienter kommer til kontrol, uden at der er noget at snakke om. Det er spild af både lægens og patientens tid. Samtidig oplever læger og patienter også, at det kan være svært for patienten at få en tid til kontrol, når der faktisk er brug for det. I det engelske sundhedsvæsen har man siden 2009 systematisk indsamlet PRO-data fra patienter, der har modtaget en af følgende fire planlagte behandlinger: hofte- og knæalloplastik, behandling for lyskebrok, fjernelse af åreknuder. Her har patienterne udfyldt spørgeskemaer vedrørende bl.a. selvvurderet helbred inden og efter behandling. Disse er anvendt i klinisk praksis og som effektmåling af operationerne (7). Der findes intet samlet overblik over PRO-projekter i Danmark. Men der er etableret få miljøer, hvor PRO-data afprøves systematisk. Herunder er projektet Ambuflex i Region Midt, som systematisk afprøver anvendelse af PRO til brugerstyret kontrolbesøg inden for en række patientgrupper (6). Evaluering af projektet viser, at brug af patientrapporterede oplysninger i planlægning af kontrolbesøg skaber større livskvalitet, højere patienttilfredshed og øget effektivitet (6). MedCom (det danske sundhedsdatanet) er et andet eksempel, som anvender PRO i forbindelse med udviklingen et fælles kroniker datasæt og der rapporteres PRO-data ind til udvalgte kliniske databaser (9). I Kræftens Bekæmpelse har man gennem de seneste år opbygget stor viden inden for feltet. Man igangsatte bl.a. i 2013 et projekt, hvorigennem der skal udvikles og afprøves en model for systematisk indsamling og anvendelse af PRO-data på udvalgte hospitalsafdelinger, der behandler lunge- og prostatakræftpatienter. Den Nationale Sundhedsprofil er det tætteste, vi kommer på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger nationalt i Danmark. Sundhedsprofilerne bliver dog ikke anvendt til og er ikke designet til en vurdering af patienters udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats. De Landsdækkende Undersøgelser af Patienters og Pårørendes oplevelser (LUP) er ligeledes eksempler på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger. Disse undersøgelser er designet til at give informationer om patienters vurdering af konkrete ydelser og
9 indsatser som fx information og ventetider og kan derfor ikke direkte anvendes som grundlag for vurdering af patientens samlede udbytte af sundhedsvæsenets indsats. Side 9/11 POTENTIALER Mål for sundhedsvæsenets kerneydelse Sundhedsvæsenet mangler kvalitetsmål, som direkte afspejler, hvordan en patient lever med sin sygdom, når kontakten til sundhedsvæsenet er endeligt eller periodisk afsluttet. Der mangler således relevante kvalitetsmål for, hvilken nytte patienten har af sundhedsvæsenets samlede indsats på tværs af sektorer og specialer. Traditionelt måler sundhedsvæsenet kvalitet ud fra de sundhedsprofessionelles vurderinger og ofte ud fra mål som dødelighed, re-operationer og sygelighed. Men dødelighed er et meget grovmasket mål og et dårligt kvalitetsmål for blandt andre den store gruppe af mennesker med kroniske sygdomme, som skal leve et langt liv med en eller flere diagnoser. For dem er det primære mål at leve et så godt liv som muligt på trods af sygdom. I Danmark dør der årligt ca patienter på hospitalerne 1. Dette skal sammenholdes med, at ca personer årligt bliver indlagt. (8). Ligeledes er re-operationer ikke et sensitivt mål for en række grupper. Fx bruger man i Dansk Hoftealloplastik Register frekvensen af re-operation som kvalitetsindikator. Da hovedparten af operationerne er ukomplicerede og ikke kræver re-operation, får man ikke data fra hovedparten for hvem fx smerter og funktionsnedsættelse kan udgøre betydelige gener (9). Hertil kommer, at nogle patienter måske kunne have gavn af en anden indsats end operation eksempelvis træning. Kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for denne gruppe kræver derfor kvalitetsmål, som direkte afspejler patientens livskvalitet, hvordan patienten klarer sig i dagligdagen, og dermed om patienten har nytte af operationen. Der findes i dag en række valide PRO-måleredskaber - både generiske og sygdomsspecifikke måleredskaber - som afspejler patienters livskvalitet og funktionsniveau i dagligdagen (4). Forløbsbaseret kvalitetsvikling I dag drives kvalitetsudvikling primært ud fra evaluering og udvikling af 1 I DK dør der årligt ca Næsten halvdelen dør på hospitaler (ca ) (PAVI)
10 hver enkelt institutions indsats og ikke ud fra evaluering af patienters forløb på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner (1). Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger som mål for kvalitet er endnu i sin vorden og har indtil videre primært været afprøvet uden for Danmark. Erfaringer fra internationale projekter er et godt grundlag at bygge videre på i en dansk kontekst. Men anvendelse af PRO til kvalitetsudvikling vil kræve udvikling af en national tilpasset organisering for både analyse af data samt proces for og organisering af anvendelse af PRO-data til kvalitetsudvikling på tværs af sektorer og specialer m.v. Side 10/11 Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger (PRO) til kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen skal bygge direkte oven på anvendelse af PRO-data i den kliniske praksis. Dels fordi det er en effektiv udnyttelse af data dels fordi det vil øge patienters motivation for at indrapportere data om deres livskvalitet og funktionsniveau, hvis de oplever en direkte nytte. Sikring af at patienter indrapporterer data er en forudsætning for at kunne tilvejebringe et solidt grundlag af data til analyse og efterfølgende kvalitetsforbedringer. Patientrapporterede oplysninger vil give sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og specialer et fælles datasæt til vurdering af kvalitet og dermed et fælles grundlag for kvalitetsudvikling. Data vil således kunne bruges til at identificere både særligt gode forløb og eventuelle kvalitetsbrist gennem sammenligning af patienters udbytte af samlede forløb. Eksempelvis: Analyser i en region viser, at funktionsniveau hos knæpatienter, som bliver udskrevet fra hospital A, klarer sig langt dårligere end dem, som udskrives fra hospital B. Det giver anledning til en analyse af de to gruppers forløb på tværs af de involverede kommuner og regionen. Den viser, at patienterne fra hospital A udskrives hurtigere og venter i gennemsnit to uger længere på at komme i det kommunale genoptræningstilbud, end patienterne fra hospital B. På den baggrund aftaler regionen og kommunerne at ensrette forløbsprogrammerne for knæpatienter, så de følger samme udskrivningstidspunkt og opstart af genoptræningsforløb som patienterne fra hospital B.
11 LITTERATUR 1. OECD reviews of health care quality, 2013: Denmark. Executive summary, assessment and recommendations. OECD, 15. april Black N, 2013: Patient reported outcome measures could help transform health care. BMJ 2013; 346:f Hosletter M & Klein S, 2011: Using Patient- Reported Outcomes to Improve health Care Quality. Quality Matters. December 2011/ January 2012 A. The Commonwealth Fund. 4. Osoba D, 2011: Health-related quality of life and cancer clinical trials. Ther Adv Med Oncol (2011) 3(2) 57-71). 5. Hewlett S et al, 2005: Patient initiated outpatient follow up in rheumatoid arthritis: six year randomised controlled trial. BMJ 2005; 330: Vestkronik, 2013: Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) til forskning og klinisk beslutningsstøtte. Hentet juni 2013: 3.temporaryurl.org/userfiles/AmbuFlexepilepsi_%20Poster_sept% HSCIC. Health and social care information center, 2013: Patient reported outcome measures. Hentet juni 2013: 8. Danmarks Statestik, 2012:http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR617.pdf 9. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, 2012: PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser - Foreløbige erfaringer og anbefalinger. Ekspertgruppe under RKKPorganisationen,December Side 11/11
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk
Behov for nye kvalitetsmål
Patientcentrerede kvalitetsmål Patienters og pårørendes vurdering af egen livskvalitet og eget funktionsniveau skal i langt højere grad være drivende for fremtidens kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen
VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
HVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne
NOTAT Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne vil styre efter Regionerne ønsker at udvikle et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor effekt og værdi for patienten er i fokus.
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Annette Wandel Vicedirektør
Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler
Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
PRO i Danmark. Oplæg for Dialogpanelet. 15. marts Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet. Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi
PRO i Danmark Oplæg for Dialogpanelet 15. marts 2017 Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi Dagsorden Hvad PRO er og hvad PRO kan bruges til Hvad siger patienterne
ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Projektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.
Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering
Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
KRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under
Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Strategisk indsats Ventet & Velkommen
Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Måling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Type 2 diabetes
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Type 2 diabetes Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Type 2 diabetes Dat g versin D. 4. ktber 2017 versin 0.1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Almen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?
Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Marianne Schmidt Kvalitetsleder Sclerosehospitalerne i Danmark msci@sclerosehospital.dk organisatorisk patientdrevet kvalitetsudvikling
SUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi
Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Velkommen til et nyt kvalitetsprogram Sundhedsdataprogrammet Fireårigt statsligt program 2015-2018 også under V-regering Ny national BI-sundhedsdataorganisation på
Gøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve
Forberedelse Forberede Udforske Gøre til Gøre til hverdag Udvikle og hverdag afprøve Gøre til hverdagspraksis Kvalitetsvurdere Patientinddragelse o Tydelig ledelse o Processtøtte o Kommunikation o Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis.
Workshopkatalog, efterår 2017 Vil du være Inddragelsespilot? Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse i praksis. Alle workshops
Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
N O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Tids- og aktivitetsplan
Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces
1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad
Telemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse
1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse
Borger- og patientinddragelsesstrategi
Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3
Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse
HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk
BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE
BILAG 1.A VERSION 20-12-2016 PROJEKT BESKRIVELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Introduktion til visionen for værdibaseret styring... 4 3. Tværregionalt projekt om at styre efter værdi for patienten...
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Kommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau
Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab
Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Kvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.
på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for
Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Repræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker