ET LEVENDE PRØVEARKIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET LEVENDE PRØVEARKIV"

Transkript

1

2 ET LEVENDE PRØVEARKIV Agnete Steenfelt Billedet er fra Grejsdalen i det centrale Østgrønland. Smeltevandet i elven er grumset af opslemmet forvitringsmateriale fra de omgivende fjelde. Mange af de undersøgelser GEUS geologer foretager, omfatter indsamling af et stort antal prøver, som studeres, beskrives og analyseres, hvorefter resultaterne bearbejdes og rapporteres. Når undersøgelserne er afsluttet, opbevares resultaterne som dokumentation, men hvad med prøverne? Det letteste er at smide dem ud.arkivering koster arbejdstid og dyr lagerplads. Men er det nu også det klogeste og det billigste? Her skal fortælles om arkiverede prøver, der ved at blive genbrugt gang på gang har sparet GEUS og andre for store udgifter til indsamling af nye prøver. Det viste sig nemlig, at de indsamlede prøver kunne tjene langt flere formål end forudset, da de blev indsamlet. Rustforvitret mineralforekomst fra Nordvestgrønland Det drejer sig om prøver, der oprindeligt blev samlet ind i forbindelse med geokemisk malmprospektering på Grønland. Denne form for prospektering bygger på det fænomen, at malme, der er blottet ved overfladen, forvitrer, d.v.s. de nedbrydes af vejr og vind til de smuldrer. Forvitringsgruset bliver efterhånden transporteret videre af regnvand og bække, og vil til sidst blive aflejret sammen med forvitringsgrus fra de omgivende bjergarter på bunden af bækkene i dalen neden for malmforekomsten, som et såkaldt bæksediment. Malmene har en meget anderledes kemisk sammensætning end de omgivende bjergarter, og hvis man analyserer en prøve af bæksedimentet, vil der være forhøjede indhold af de metaller, som malmen består af. Ved at samle bæksedimentprøver systematisk i alle bække i et område, kan man få et fingerpeg, om der findes malmforekomster i det pågældende område. 65

3 De første prøver Det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) foretog den første systematiske indsamling af bæksedimenter i et område i Østgrønland som led i et 5-årigt uraneftersøgningsprogram fra 1973 til Programmet var iværksat som følge af en aftale mellem medlemmerne af det daværende Europæiske Fællesskab om at kortlægge uranressourcerne indenfor fællesskabet. De indsamlede bæksedimentprøver blev analyseret på Forsøgsanlæg Risø, som ved forsøgsreaktoren havde etableret en facilitet, der gav urananalyser af høj kvalitet. Forskere på Risø havde også udviklet et andet analyseudstyr, som anvendte en nuklear teknik i forbindelse med røntgenfluorescens, og som led i et forsøg med metodens anvendelighed blev bæksedimenterne også analyserede for andre metaller som f.eks. kobber, nikkel, krom, titan og zink. Da undersøgelserne var tilendebragt og resultaterne rapporteret, kunne prøverne godt have været kasseret - det var almindelig praksis i kommercielle efterforskningsselskaber - men i GGU var der tradition for, at analyserede prøver skulle arkiveres som dokumentation. Denne tradition var dels begrundet i lovmæssige påbud om arkivering af resultater og bevismateriale, dels i den kendsgerning, at man ikke uden store omkostninger kunne tage til de afsides- Billedet er fra området omkring Maniitsoq,Vestgrønland. Prøveindsamling af bæksedimenter. 66

4 Tabel over grundstoffer der analyseres for Hovedgrundstoffer Sporgrundstoffer Al Ca Fe K Mg Mn Na P Si Ti aluminium calcium jern kalium magnesium mangan natrium fosfor silicium titan Ag As Au Ba Br Cd Ce Co Cr Cs sølv arsen guld barium brom cadmium cerium cobolt krom cæsium Cu Eu Ga Hf Hg Ir La Lu Mo Nb kobber europium gallium hafnium kviksølv iridium lanthan lutetium molybdæn niob Nd Ni Pb Rb Sb Sc Se Sm Sr Ta neodymium nikkel bly rubidium antimon skandium selen samarium strontium tantal Tb Te Th U V W Y Yb Zn Zr terbium tellur thorium uran vanadium wolfram yttrium ytterbium zink zirkonium liggende dele af Grønland og hente nye prøver. Derfor blev resterne, dvs det der var tilbage af prøverne efter analysen, opbevaret i et prøvearkiv. Anvendelsen af systematisk indsamlede bæksedimenter i eftersøgningen af uran og andre metaller havde vist sig at være brugbar i Østgrønland, og da uraneftersøgning blev iværksat over hele Sydgrønland i 1979 og 1980 (som et energiministerielt Energi Forsknings Projekt) blev der indsamlet over 2300 bæksedimentprøver, som også blev analyseret på Risø for uran og andre metaller, og siden blev restmaterialet arkiveret. Resultatet af indsatsen i Sydgrønland var meget givtigt. Udover flere små lokaliteter med uranmalm, blev der som en sidegevinst fundet en forekomst af metallet niob, idet niob indgik som et af grundstofferne i analysepakken fra Risø. Det blev derfor besluttet, at arbejdet med systematisk indsamling af bæksedimenter skulle fortsætte i Grønland, ikke blot af hensyn til uraneftersøgningen, men som generel metode i eftersøgningen af mineralforekomster. Det betød, at prøverne skulle analyseres for flere grundstoffer. Nye analysemetoder Fra starten af bæksedimentundersøgelserne (1973) og frem til 1986 benyttedes analysefaciliteterne på Risø som led i en samarbejdsaftale mellem GGU og Risø, hvilket gjorde det økonomisk muligt at få udført de mange analyser. På det tidspunkt var det nemlig meget dyrt og besværligt at analysere for mange grundstoffer. Men udviklingen gik hurtigt, og kommercielle analyselaboratorier dukkede op (navnlig i Canada) med meget forbedrede analyseteknikker og meget lavere priser, bl. a. på grund af, at geokemiske metoder blev meget populære i mineraleftersøgningen i Canada, og efterspørgslen af analyser derfor blev meget stor. Også på GGUs kemiske laboratorium i København blev kapaciteten forøget ved indkøb af moderne udstyr, og her blev bæksedimentprøverne fra Grønland rutinemæssigt analyseret for hovedgrundstoffer og enkelte sporgrundstoffer fra 1986 og fremefter. I slutningen af firserne kom udviklingen på analyseområdet til at betyde, at indsamlingen af en prøve på Grønland var langt dyrere end analysen af samme prøve. Så nu blev de arkiverede prøver meget værdifulde, helt bogstaveligt. 67

5 Kvartsåre med guld Fra uran til guld Den mest attraktive af de kommercielt anvendte analysemetoder (Instrumental Neutron Activation Analysis) kunne levere analyse for 34 grundstoffer, og deriblandt var guld, hvilket naturligvis var meget vigtigt for mineraleftersøgningen. Det skulle dog først undersøges om guldindholdet i de grønlandske bæksedimentprøver var højt nok til, at det var en god ide at analysere med denne metode rutinemæssigt. Og her kom de arkiverede bæksedimentprøver fra Sydgrønland ind i billedet. Efter først at have analyseret en lille del af prøverne med gunstigt resultat indgik GGU i 1990 en aftale med Nunaoil A/S om analyse af samtlige de gamle prøver fra Sydgrønland. Aftalen var en gevinst for begge parter; Nunaoil slap for at indsamle nye prøver, og GGU fik et datasæt som skulle vise sig at være meget spændende, ikke blot for mineraleftersøgningen, men også for geologiske tolkninger og vurderinger af miljøet. Det blev konstateret, at guldindholdet var over detektionsgrænsen i ret mange prøver, og at der også var så høje værdier, at man måtte formode, der kunne findes guldforekomster i bestemte dele af Sydgrønland. En af disse blev dog først fundet af Nunaoil A/S efter adskillige supplerende undersøgelser 5 år senere, og en guldholdig kvartsåre er nu genstand for prøvebrydning. Geokemisk kortlægning På det tidspunkt var grunden lagt til GGUs og senere GEUS program for systematisk dækning af Grønland med bæksedimentprøver. I erkendelse af at prøverne er så vigtige og så dyre at indsamle, skal de kunne bruges til så meget som muligt. De økonomiske interesser svinger hele tiden med markedet så er det guld, så zink, så zirkon, så platin, så diamanter, der skal findes, for nu at nævne nogle af de commodities der har været mest i søgelyset på Grønland. Det er uforudsigeligt, hvad der pludselig kan blive givtigt at udvinde, så derfor må vi forsøge at være bedst muligt rustede ved at analysere prøverne for så mange grundstoffer som teknisk og økonomisk muligt. Det program vi har fulgt siden 1992, bliver betegnet geokemisk kortlægning, netop fordi målet ikke længere er prospektering efter bestemte metaller i bestemte 68

6 Udsnit af geokemisk kort over zink. Kortet er resultatet af undersøgelse af bæksedimenter indsamlet i Uummanaq området i Sorte Engel er en blyzink mine, der var i drift fra 1973 til Høje zink koncentrationer (sorte firkanter) i et område nord for minen kan være tegn på nye zinkforekomster. Karrat Fjord 'Sorte Engel' geologiske miljøer, men er en arealdækkende basisaktivitet, der omfatter analyse for en lang række grundstoffer.vi har valgt en strategi med flere faser, hvor første fase går ud på at få dækket store områder med lav prøvetæthed, og næste fase bliver at samle prøver med større tæthed i udvalgte områder. Bæksedimentdækning i Grønland pr Resultaterne præsenteres løbende som geokemiske kort for hvert nyt område, der prøvetages. De geokemiske data er også blevet sammenstillet for større områder ad gangen sammen med geologiske og geofysiske data i tematiske kortserier. Indsamlingen af prøver er som regel foregået i forbindelse med andre geologiske feltaktiviteter i Grønland, og efterhånden er store sammenhængende områder blevet færdigdækket med den lave prøvetæthed. De mange prøver, der blev indsamlet i perioden 1981 til 1990, og kun var blevet analyseret på Risø, blev taget frem af arkivet, og i løbet af en årrække analyseret igen med de nye metoder, i den takt, analysebudgettet tillod. Nu er vi i besiddelse af et ensartet datasæt, omfattende 50 grundstoffer, for store dele af Grønland, og dette viser sig at have flere anvendelser. Den lave prøvetæthed gør, at vi ikke forventer at fange alle malmforekomster, men ved at sammen- 69

7 holde de geokemiske data med geologiske og geofysiske data, kan vi udpege områder med potentiale for malmforekomster af forskellig slags. Den stigende interesse for miljøets indflydelse på planters, dyrs og menneskers levevilkår medfører, at de geokemiske data får en helt ny betydning. Ikke bare i Grønland. I Europa og Nordamerika bliver de geokemiske data, der blev samlet ind af hensyn til mineralefterforskningen, nu anvendt i vurderinger af miljøet.analyserne af bæksedimenter er jo en dokumentation af den naturlige kemiske variation i det forvitringsmateriale, der enten aflejres i bække eller bliver til den jord, hvori planter vokser.vi kan derfor bruge de geokemiske kort til at se, hvor naturen har forurenet, d. v. s. hvor indholdet af bestemte grundstoffer, f.eks. bly og cadmium, er så højt, at det får en negativ indflydelse på planters og dermed dyrs og menneskers helbred. Eller det modsatte, hvor det naturlige indhold af næringsgrundstoffer, f.eks. kalium, calcium, fosfor og jern, er så lavt at planter og dyr får mangelsymptomer.vi kan også bruge de geokemiske data som reference ved bedømmelsen af, hvor meget en eventuel senere men neskelig aktivitet forurener på et givet sted. I forbindelse med mineraleftersøgningsprogrammerne og den geokemiske kortlægning er der siden 1973 i GGU- og senere GEUS-regi indsamlet ca prøver af bæksedimenter og jord, fordelt over omtrent halvdelen af Grønlands isfrie landområde. Prøverne har været analyseret med forskellige metoder op til 6 gange; se tabel nedenfor. Derved er en del prøvemateriale brugt op, så GEUS bæksediment-arkiv nu indeholder materiale fra ca bæksedimentprøver og jordprøver. Bæksedimentprøveserie (ca. 200 prøver) indsamlet i 1981 syd for Kangerlussuaq Lufthavn i Vestgrønland 1981: Prøverne blev sigtet i to fraktioner: <0.1 mm og mm, og finfraktionen analyseret som følger: Årstal Laboratorium Analysemetode Vigtigste grundstoffer 1981: Risø DNC uran 1981: Risø EDX kobber, zink, krom, nikkel, strontium, niob, zirkonium 1989: Actlabs INA guld, arsen, sjældne jordarters metaller m. fl. 1991: GGU XRF hovedgrundstoffer 1994: Actlabs XRF som EDX, men med højere kvalitet 1997: Den grovere fraktion undersøgt for kimberlit-indikator-mineraler 70 DNC: Delayed Neutron Counting EDX: Isotope excited Energy Dispersive X-ray flourescence INA: Instrumental Neutron Activation XRF: X-ray flourescence

8 Billedet viser en forvitret Kimberlit. Ved forvitringen kan kimberlit-indkator-mineraler frigøres og til sidst havne som en del af bæksedimentet og siden identificeres ved undersøgelse af de indsamlede bæksedimentprøver. Diamanteftersøgning Diamanter består af kulstof, og dette analyseres bæksedimenterne ikke for. Umiddelbart vil man heller ikke kunne skelne mellem kulstof fra diamanter og kulstof fra karbonat, grafit eller planterester i bæksedimentprøverne, så man kan ikke bruge analyseresultaterne til diamanteftersøgning. Det vil sige, ikke uden at gå en omvej. Diamanterne transporteres op til jordoverfladen af vulkanske bjergarter, der er dannet dybt i jordens kappe. Den mest kendte af disse bjergarter er kimberlit, men der er også fundet diamanter i den beslægtede bjergart, der betegnes lamproit. Kimberlit og lamproit har en kemisk sammensætning, der afviger en del fra de almindelige bjergarter, og derfor kan man faktisk finde kimberlitter og kimberlitlignende bjergarter ved hjælp af bæksedimenter. Det er langtfra alle kimberlitter og lamproitter, der er diamantførende, så at finde kimberlitterne og deres beslægtede bjergarter er et vigtigt skridt på vejen, men fører ikke nødvendigvis til målet. Der er også en anden måde, man kan bruge bæksedimenter på i diamanteftersøgningen. Man kunne jo lede efter diamanter i sedimentprøverne. Det betaler sig dog ikke, fordi mængden af diamanter i selv de brydeværdige kimberlitter er meget lille, svarende til omkring 0,2 g diamanter i et ton kimberlit. Det vil sige, at sandsynligheden for, at en diamant vil befinde sig i en lille prøve af et bæksediment taget et stykke væk fra en kimberlit, vil være forsvindende lille. Men kimberlitter og lamproitter indeholder nogle mineraler, der er dannet ved højt tryk ligesom diamanterne. Det drejer sig om bestemte former af mineralerne granat, ilmenit, diopsid og kromit. De betegnes under ét som kimberlit-indikator-mineraler. Indikatormineralerne findes i meget større antal end diamanterne og erfaringerne viser, at de faktisk optræder i bæksedimentprøver taget i nærheden af kimberlitter. 71

9 Sedimentprøverne i Vestgrønland er taget med lav tæthed, der er gennemsnitligt ca. 5 km mellem prøvelokaliteterne. Kimberlitgangene er oftest tyndere end en meter. Derfor har vi ingen illusion om at finde hver eneste kimberlitgang ved hjælp af de eksisterende prøver. Kun i de områder, hvor gangene er meget store eller optræder i stort antal, er der en rimelig god sandsynlighed for at en eller flere prøver er blevet taget i nærheden af en kimbergang. Men da vi netop er mest interesserede i at finde sådanne områder, er prøvetætheden tilstrækkelig i første omgang. Da diamanteftersøgningen i Vestgrønland blev stærkt intensiveret for et par år siden, som omtalt i sidste års årsberetning, kom der en henvendelse til GEUS fra en gruppe af de involverede efterforskningsselskaber om lån af ca arkiverede bæksedimenter fra hele Sydvestgrønland. Selskaberne ville undersøge prøverne for indhold af indikatormineraler. Igen var Bæksedimentprøver i laboratoriet, hvor de tørres og sigtes det jo en utrolig besparelse for selskaberne at undgå udgifterne til indsamling.til gengæld har de så haft råd til at bekoste den dyre bearbejdning af prøverne. Som resultat har vi fået informationer om, hvordan indikatormineralerne fordeler sig i Vestgrønland. Men vi har også arkiveret alle de mineralkoncentrater, der blev fremstillet som led i indikatormineralundersøgelsen, og de skal nok vise sig at kunne tjene nye formål.allerede nu kan vi se muligheden for flere grundvidenskabelige anvendelser af de data og det materiale, der blev resultatet af indikatormineral-undersøgelsen. Fremtidig brug af prøverne Efterhånden som analysemetoderne forbedres og der skal bruges mindre og mindre prøvemængder til en analyse, samtidig med at detektionsgrænsene går ned, skal det nok vise sig at vi får brug for at finde de arkiverede prøver frem igen. Det kan være en økonomisk interesse for et specielt grundstof, eller et specielt mineral, det kan være nye isotop-undersøgelser til brug for studier af bjergarternes oprindelse, eller det kan være undersøgelser i forbindelse med miljøprogrammer som global change. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at prøverne fortsat skal arkiveres, og at de vil blive brugt i fremtiden, ligesom de feltdatasæt og analyseresultater, der eksisterer for prøverne, vil få stadig nye anvendelser. Grejsdalen i det centrale Østgrønland. Smeltevandsstrøm fra gletcheren er kommet frem til en bredning hvor det medførte finkornede forvitringsmateriale kan bundfældes. 72

10

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN

MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guldmalm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland. Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indeholder guld.

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave Kemisk Reaktionslære 2.udgave ELO HARALD HANSEN Polyteknisk Forlag Kemisk Reaktionslære Copyright 1984, 1987 by Elo Harald Hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1984 2. udgave, 1. oplag 1987

Læs mere

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Nuuk, Greenland 1.oktober 2014 Meddelelse nr. 12/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Der er boret i alt 2007 meter fordelt på 13 huller.

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave Naturfag Supplerende materiale 5. udgave Uorganisk kemi Uorganisk kemi Atomets opbygning - en teori Alle ting omkring os, uanset form, farve og størrelse, er opbygget af bittesmå partikler. De kan ikke

Læs mere

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max. Udtagningsadresse: Raffinaderivej 2 Prøveudtagning: kl. 11:50 Analyseperiode: - 14.03.2013 AR-13-CA-00053773-01 EUDKVE-00053773 05377301 Enhed Kravværdier Prøve ID: 001999-30 Min. Max. Prøvens farve Farveløs

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010 Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete

Platin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Nils Bernth, Ole Christian Hansen, Steen Færgemann Hansen og Eva Pedersen Teknologisk Institut Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D017728/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D017728/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 11. januar 2012 (OR. en) 5198/12 ENV 10 ENT 2 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 5. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998

Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998 Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998 Udarbejdet af Peter Blinksbjerg 30. oktober 1998 1 Resumé

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v.

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v. UDKAST af 08.11.2010 Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om genanvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald I medfør af 7, stk. 1, 7 a,

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december 2013 Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Krav vedrørende plast Parameter 1) Analysemetode Testkrav Bemærkninger

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Appendiks 1-9

Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Appendiks 1-9 Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Appendiks 1-9 Fyrtårnsprojekt Fremtidens drikkevandsforsyning Arbejdspakke 5 2016 Titel: Forfattere: Demonstrationsanlæg til blødgøring af drikkevand Sille

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007 G207-06093-01 Prøve ID: 3001 Tørstof 477000 mg/kg VV DS.204/NIR Cadmium

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af støvprøver. Udarbejdet for: Kronospan ApS Novopan Træindustri Fabriksvej Ryomgård. Att.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af støvprøver. Udarbejdet for: Kronospan ApS Novopan Træindustri Fabriksvej Ryomgård. Att. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af støvprøver Udarbejdet for: Kronospan ApS Novopan Træindustri Fabriksvej 2 8550 Ryomgård Att.: Henrik Skovbo 2016.09.01 1 Prøvningsrapport Ordre nr.: 709545 Rekvirent: Kronospan

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund Mineralske råstoffer Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund miljø i Grønland Råstofudvinding påvirker det omkringliggende miljø Mineralske råstoffer karsten

Læs mere

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS REFERENCEVÆRDIER 1 Indledning Ved bestemmelse af måleusikkerhed skal alle signifikante bidrag til usikkerheden inddrages. Et af usikkerhedsbidragene er, i hvilket omfang

Læs mere

Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler

Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler Røntgenanalyse af CO 2 neutrale brændsler PSO-projekt nr. 5773 Projektmedarbejdere: Sten Frandsen, Teknologisk Institut Uwe Zielke, Teknologisk Institut Torben Nørgård, Teknologisk Institut Ivan Christensen,

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Miljøstyrelsen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 54 40 00 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 aar@mst.dk www.mst.dk Aarhus J.nr. MST-1270-01221 Ref.

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08 Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND Nuuk, Greenland 15. maj 2014 Meddelelse nr. 7/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

Læs mere

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et

Læs mere