C:NTACT C:NTACT/MEDIE ODENSE FILMVÆRKSTED LÆS MERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C:NTACT C:NTACT/MEDIE ODENSE FILMVÆRKSTED LÆS MERE"

Transkript

1

2 C:NTACT C:NTACT er en fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. C:NTACT arbejder med igennem kunstneriske og kreative processer at udstyre unge mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier og tilbyder på den måde en platform, hvorfra de bliver hørt. Dialog og historiefortælling, hvor man lader unge på tværs af kulturelle, sociale og religiøse skel mødes, er centralt i dette arbejde. Organisationen består af afdelingerne: Scene, Medie, Uddannelse og Skriveskole + den mobile teatergruppe C:NTACT Taskforce, der rykker ud i ind- og udland og spiller teater med interkulturel dialog, integration og uddannelse som fokus. C:NTACT udvikler og tilbyder redskaber til at formidle vores personlige historier, så vi sammen kan afspejle, definere og reflektere over verden omkring os. ( ) C:NTACT fremmer forståelsen mellem mennesker ved at bringe dem sammen om et fælles projekt, en fælles ide og et fælles mål. C:NTACT/MEDIE C:NTACT/medie laver hvert år dokumentarfilm og radiodokumentarer. En række unge får her mulighed for selv at udvikle, producere og formidle FILM og RADIO dokumentarer med udgangspunkt i deres egen hverdag og virkelighed. C:NTACT/MEDIE tror på, at film- og radiomediet sætter os i stand til at skabe nye rammer for den personlige fortælling og giver muligheden for et bredere møde med publikum. ODENSE FILMVÆRKSTED Odense Filmværksted er en selvejende institution, der skal være med til at sikre talentudvikling og fornyelse af dansk filmkunst i Region Syddanmark igennem coaching og udlån af udstyr til filmproduktioner. Odense Filmværksted har længe arbejdet for at skabe en integrationsafdeling, og har igennem samarbejdet med C:NTACT kunnet lære af C:NTACTs erfaring og ekspertise. LÆS MERE Læs mere om C:NTACTs mange aktiviteter og arrangementer på 01

3 KÆRE UNDERVISER Filmen BOSNA er lavet af Alma, Sanja, Faruk og Aldin, som er fire bosniske unge, der alle bor i Danmark. I 1990 erne flygtede de som små børn fra de etniske udrensninger under krigen i Bosnien. Filmen er optaget i Danmark og Bosnien og handler om, hvordan de fire unge er påvirket af oplevelserne fra dengang, og om hvordan krigen ændrede deres liv, og om hvad det har af betydning for deres liv i dag. Vi møder Aldin i filmen Jeg glemmer aldrig, som følger ham tilbage til sin hjemby, som nu ligger i ruiner efter krigen. Vi møder Alma i filmen at vende tilbage, som bl.a. sætter fokus på det at have to identiteter og være splittet mellem Bosnien og Danmark. Vi møder Faruk i filmen Stadig inden i mig, som giver et unikt billede af en dreng, som er flygtet fra krig og har boet på et asylcenter mange år af sit liv. Og vi møder Sanja i filmen Nye grænser, som handler om en krig, som på trods af sin afslutning stadig deler folk og holder hadet i live i hendes hjemby Mostar. Dette undervisningsmateriale henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser og fagene historie, samfundsfag, dansk, drama og mediefag. Man ville dog sagtens kunne se filmen og pille enkelte opgaver ud, forsimple dem lidt og lave dem med en 6. klasse også. Materialet beskæftiger sig med temaer, som alle relaterer sig til filmen og de fire unges fortællinger. Det tager emner op som Bosniens historie, børn og krig, identitet og danskhed, fjendebilleder, hadets væsen og kunstens rolle i krig og kriser. I kan også læse interviews med de fire unge instruktører. EKSTRA INFO Filmen og undervisningsmaterialet Filmen BOSNA og tilhørende undervisningsmateriale kan rekvireres via C:NTACT eller ved henvendelse til Ilan Scheftelowitz, Tlf: Opgaverne i materialet lægger op til bearbejdning både via gruppediskussioner, individuelle skriveøvelser, rollespil, artikelskrivning, poesilæsning. Bagest i materialet kan du finde inspiration og litteratur til at læse mere om krigen i Bosnien og Ex- Jugoslavien Krigen hvor den største massakre og det største folkedrab siden 2. verdenskrig fandt sted lige omme i Danmarks baghave! God fornøjelse med materialet! Det er som om krigen i Bosnien er et kapitel i verdenshistorien, der er sprunget over. Den fylder så meget i mit liv og min hverdag, men folk ved ikke rigtigt noget om den. (Alma) 02

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 04. Bosnien - Et historisk overblik 06. Tidslinje: Før krigen 07. Krigen i Bosnien 09. Tidslinje: Under krigen 11. Jeg taler til dig 13. Krigen har ændret mit liv 17. Hadets væsen - om fodboldspillere og fjendebilleder 19. Planeten Sarajevo 24. Det handler om at komme ud med sin historie - Interviews med de fire instruktører 28. Litteraturliste CREDITS Instruktører: Aldin Lemeš Alma Hodzić Faruk Ćorić Sanja Zvonić Filmundervisere: Morten Olsen Maria Rasmussen Klippere: Ulrika Ekberg Adam Rieper Martin Køhler Jørgensen Morten Olsen Tonemester: Lisbet Obel Komponist: Jonas Munk Jensen Oversættelse: Amila Čirkinagić Undervisningsmateriale: Mirjam Dyrgaard Hansen Laura Vilsgaard Grafiker: Daniel Wodarka (www.dawomedia.dk) 03

5 BOSNIEN ET HISTORISK OVERBLIK Opløsningen af Jugoslavien ramte Bosnien hårdest, og det blev slagmark for de værste kampe i Europa siden 2. Verdenskrig. Hvad er Jugoslavien? Det tidligere Jugoslavien var et land, som bestod af de seks republikker Bosnien, Serbien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien. Alle disse republikker blev samlet efter 2. verdenskrig. Igennem tiden har Jugoslavien oplevet mange indvandringer, folkeforflytninger, besættelser og indblanding fra forskellige stormagter. Jugoslavien var som følge heraf et multietnisk samfund. Bosnien var det område i Jugoslavien, hvor der var flest forskellige etniciteter. Religiøst og kulturelt var der forskel på Jugoslaviens republikker, men næsten 90 % af alle Jugoslaviens statsborgere var slavere med et oprindeligt racemæssigt og sprogligt fællesskab. Hvad skete der under anden verdenskrig? Under 2. verdenskrig var Jugoslavien både allieret og besat af Nazi Tyskland. Men bl.a. fordi Nazisterne myrdede sigøjnere, jøder og ustashaerne, opstod der en stor modstand mod Tyskland blandt lokalbefolkningen. Der opstod to grupper af frihedskæmpere i Jugoslavien. Den ene gruppe bestod næsten udelukkende af Serbere, der kæmpede for at deres konge Peter II skulle tilbage til magten. Den anden gruppe frihedkæmpere var støttet af de andre etniske grupper og var anført af Josip Broz Tito. De to grupper af frihedskæmpere kæmpede både mod tyskerne og mod hinanden. Det endte med at tyskerne måtte trække sig ud af Jugoslavien, og Tito kom til magten. Efter krigen var hver tiende Jugoslav død, både fordi de havde bekriget hinanden og tyskerne. Det var derfor en stor opgave for Tito at skulle forene et folk, der havde bekriget hinanden så hårdt og fået dræbt så mange mennesker. Som det ses på kortet er de forskellige folkeslag i det tidligere Jugoslavien og i dag ikke adskilt i hver deres land, men bor på tværs af grænserne. Jugoslaviens opløsning Da arbejdsløsheden og fattigdommen voksede i 1970 erne og 1980 erne, var der to områder, der var knap så fattige som de andre, da de havde mere industri, arbejde og flere penge. Dette var de områder, der i dag er Kroatien og Slovenien. Disse to områder ville være selvstændige lande, fordi de mente, de kunne klare sig bedre uden resten af landet. Efter Titos død blev der indsat en gruppe af ledere, der skulle tilgodese alle de etniske gruppers interesser, men som fattigdommen voksede blev der mere og mere modstand mod regeringen. En ny slags politikere begyndte at komme på banen. Disse politikere kæmpede for en enkelt etnisk gruppes interesser og ikke for det samlede Jugoslaviens interesser. Serbernes politiske frontfigur var Slobodan Milosevic, og kroaternes politiske frontfigur var Franjo Tudjman. Dette blev grundlaget for en krig, der brød ud i 1991, hvor Slovenien og Kroatien kæmpede for at løsrive sig fra Jugoslavien og hinanden. Det var dog ikke alle Kroatere eller Slovenere, der ønskede dette, men mange kaldte sig stadig i 1990 for Jugoslavere frem for Slovenere, 04

6 eller Kroatere. Krigen i Kroatien og Slovenien sluttede med, at EF og FN anerkendte de to lande som selvstændige i Nu stod Bosnien tilbage som et stort område i Jugoslavien, der ikke havde løsrevet sig fra det gamle land, der var ved at gå i opløsning. Bosnien bestod groft sagt af 3 grupper: bosniske muslimer (44%), bosniske serbere (31%) og bosniske kroater (17%). Blandede ægteskaber var almindelige, indbyrdes konflikter var sjældne, og de forskellige religioner og kulturer blev respekterede. Bosnierne frygtede, at de ville blive angrebet af Kroatien eller Serbien, der i 1991 havde talt om at dele området mellem sig. Derfor erklærede Bosnien sig i 1992 for selvstændigt land, som de andre lande havde gjort. FAKTA 05 Tito Tito var kommunist og ledede Jugoslavien fra Titos hær bestod af alle de Jugoslaviske folkeslag. Han skød efter krigen alle dem, han mente havde været for tæt på den tyske hær og smed alle tyskere ud af landet. i landet i mange Også dem der havde boet derefter en lov, generationer. Tito indførte dt at tale eller skrive der sagde, at det var forbu keslag. Det kom grimt om andre etniske fol to var opmærksom man i fængsel for at gøre. Ti t, og han gav meget på forskellighederne i lande råder i landet, således selvstyre til de enkelte om lse på styringen af at de lokale havde indflyde te mange penge deres egen hverdag. Tito lån gede en gæld, der af de Vestlige lande og opby stod stor fattigdom gjorde, at der i 1970 erne op i Jugoslavien.

7 TIDSLINJE 1 - FØR KRIGEN 06

8 FAKTA KRIGEN I BOSNIEN Krigens tre største aktører De bosniske serbere var straks modstandere af erklæringen om selvstændighed, og de oprettede en selvstændig Republika Srpska i det østlige Bosnien. Derefter udbrød der krig mellem de tre parter. Muslimerne forsvarede sig mod både kroatere og serbere, mens en usikker koalition af muslimer og kroatere bekæmpede serberne andre steder. I 1993 besad serberne 70% af Bosnien, men de var ikke stærke nok til at erobre resten. De sikre zoner De forenede Nationer (FN) forsøgte at gribe ind, men forsøgene på at løse konflikten lykkedes kun delvist. FN indførte sanktioner mod Serbien. Man oprettede en muslimsk-kroatisk føderation i Hercegovina og seks muslimske sikre områder. Men luftangreb udført af NATO afskrækkede ikke de bosniske serbere, som oversvømmede nogle store områder i 1995, hvor de dræbte tusindvis af ubevæbnede muslimer. De sikre områder blev kritiseret af bl.a. den venezuelske ambassador I FN, Diego Arria. Han sagde: Vi skulle hellere kalde dem det de er: ghettoer, flygtningelejre, åbne fængsler, truede områder, men vi bør aldrig blive så Bosniske kroatere Politisk leder: De bosniske kroaters parti var en gren af det kroatiske parti og hed Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ). Partiet blev ledet af Stjepan Kljujic Kæmpede for: Ligesom serberne kæmpede kroaterne for etnisk rene landområder. De etniske udrensninger blev primært begået mod de bosniske muslimer men også mod serberne i Bosnien. Allierede: Bosniske kroatere fik franske, sydafrikanske og argentinske våben. I starten var de allierede med de muslimske styrker, men i 1993 gik alliancen i opløsning, og de begyndte at bekrige hinanden. kæphøje at vi kalder dem sikre områder. Hen mod slutningen af krigen i juli 1995 belejrede og indtog bosnisk serbiske styrker de sikre zoner Srebrenica og Zepa. De etniske udrensninger, som fulgte i kølvandet på Zepa og Srebrenicas indtagelse, var de mest omfattende massakrer under krigen i Bosnien. Krigens tab Fordi krigen kom til at handle om magt til etniske grupper blev etniske FAKTA Bosniske serbere Politiske leder: Radovan Karadzic, leder af Det Serbiske Demokratiske Parti (SDS) Kæmpede for: at Bosnien skulle blive en ren serbisk stat, der var allieret med Serbien. Dette ønskede man at gøre ved at udrydde eller fordrive de andre etniciteter i Bosnien. Allierede: Serbien støttede dem i krigen med våben, tanks og frivillige soldater. Der ud over blev de støtten af den Jugoslaviske fokehær. Den største våbenproduktion lå i de bosnisk serbiske områder. Derfor var Serbien den aktør, der under krigen havde flest våben. Citat: Serbere og muslimer er som hun og kat. De kan ikke leve sammen i fred. Det er simpelthen umuligt. Kroatisk slagsang: et slag udkæmpes det kroatiske flag vajer for frihed og for vort hjem for kroaternes hjem Serbisk slagsang: et slag udkæmpes det heltemodige flag vajer for Serbiens frihed for serbernes hjem (Begge sange har samme melodi) 07

9 udrensninger en metode. Byer blev bombet. Civile blev voldtaget, tortureret og myrdet. Der var flere hundrede koncentrationslejre, hvor primært muslimske bosniere blev holdt fanget og mishandlet. Da krigen var slut i 1995, havde alle parter i krigen begået mange frygtelige forbrydelser. Mange mennesker var blevet hjemløse og drevet på flugt, og var blevet dræbt. Heraf var hver tredje muslim i Bosnien død. Fred I august 1995 fordrev Kroatien de serbiske styrker, som besatte området Krajina, og de invaderede serbiske områder i Bosnien. Den serbiske moral kom under nulpunktet, da NATO-fly bombarederede serbiske stillinger rundt om Sarajevo. Derudover forsvandt støtten fra selve Serbien, efterhånden som sanktionerne begyndte at blive en belastning. En fredsaftale blev til sidst indgået mellem præsidenterne i Serbien, Kroatien og Bosnien i Dayton, Ohio. Aftalen indebar, at der blev oprettet to særskilte stater i Bosnien: den muslimsk-kroatiske føderation fik 51% af landet. Republika Srpska (de bosniske serbere) fik resten. Bosnien i dag Bosnien lider stadig under krigens eftervirkninger, og de personer, der er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt ved den internationale domstol i Haag. Her bliver både kroatiske, muslimske og serbiske ledere fra FAKTA Bosniske muslimer Politiske leder: Alija Izetbegovic. Hans var leder af Partiet for Demokratisk Aktion (SDA) og blev Bosniens præsident i 1990 og årene frem. Kæmpede for: i starten kæmpede Izetbegovic og hans parti for et multietnisk samfund, hvor Bosnien forblev samlet. Dog var der mange af de andre bosniske folkeslag, der var skeptiske når præsidenten påstod dette. Som krigen skred frem kæmpede de bosniske muslimer for ikke at blive opslugt i enten en serbisk eller kroatisk del og dermed for selvstændige muslimske områder. Deres kamp mindede mest af alt om forsvarskrig. Men muslimske krigsledere begik, som deres modstandere, også forfærdelige krigsforbrydelser. Allierede: I starten af krigen var muslimer og kroatere allierede, men efter 1993 blev denne alliance opløst og de bekrigede hinanden indbyrdes. Citat: Hvis vi overgiver os, bliver vi enten taget til fange eller dræbt. Vi har intet valg, ingen anden mulighed dengang retsforfulgt. En række af de bosnisk kroatiske og bosnisk muslimske ledere fra den gang er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. En række bosnisk serbiske og serbiske ledere er anklaget for at have begået folkedrab. (Kilder: Simon Adams: Balkan, 2004 og Dansk institut for internationale studier Holocaust og folkedrab, FAKTA Etnisk udrensning En bevidst politik hvor man med magt fjerner en bestemt folkegruppe fra et område eller land. 08

10 TIDSLINJE 2 - UNDER KRIGEN 09

11 OPGAVE Studér tidslinjen på side 6. Hvilke ændringer skete i Europa som optrapning til krigen i Jugoslavien? Hvilke hændelser og begivenheder var med til at starte krigen i Bosnien? Skriv en artikel eller lav en radiorapportage Forestil dig at du er dansk journalist og udsendt til Sarajevo under krigen. Du skal nu skrive en artikel eller lave en radiorapportage fra byen. Brug evt. afsnittet du lige har læst som afsæt eller find mere information om krigen på internettet eller i bøger. Fortæl om tingenes tilstand. Lav en konklusion til sidst hvor du tager personlig stilling til situationen. Lyt til hinanden rapportager og læs hinanden artikler. Hvilke ligheder og forskelle kan I se, især i forhold til jeres konklusioner og egne personlige holdninger? Før en retssag Søg selv mere viden om konflikten og krigen i Bosnien. Del klassen i tre grupper som hver især skal repræsentere henholdsvis serberne, kroaterne og bosnierne. Gør jeg overvejelser over følgende: Hvad står parterne for? Hvad bygger de deres præmisser på? Hvordan argumenterer de? Hvordan spiller historiske kendsgerninger ind på deres argumentation? Hvordan prøver de at overbevise andre om rigtigheden af deres påstande? Udvælg herefter en dommer og før en fiktiv retssag, som skal handler om retten til landet Bosnien. 10

12 (Skrevet af Nilgün Erdem) JEG TALER TIL DIG Digte om børn og krig Her kan du læse digte, som handler om børn og krig. Nogen af digtene er skrevet af børn, som selv har oplevet krig, andre af børn som kun ser krigen i fjernsynet og har hørt kammeraters oplevelser med krig. Selvom digtene kan virke lidt naive, siger de faktisk meget om, hvordan disse børn tænker og føler. Det sidste digt som hedder Et trægevær rammer er skrevet af en voksen, som har mødt og levet sammen med børn i krig. Jeg taler til dig Flugten Flugten er som en lang trappe Man starter et sted og lang tid efter ender man udmattet et andet sted Had Kærlighed Nye omgivelser Ingen venner Dårlige minder (Skrevet af Tue Larsen) Anderledes Det gør ondt at blive råbt op med ord Det gør at man føler sig anderledes Ikke føler sig hjemme i sit nye land Det er en mærkelig følelse Når der bliver kastet med ord efter én Man var eller lige ved at føle sig hjemme I flokken hos veninderne I skolegården Når der bliver kastet med ord efter en Hører bare ikke til her Jeg taler til dig Dig som blev jaget væk fra legepladsen og gaden Dig som blev jaget væk fra dit hjem Jeg vil bare sige, at jeg er ked af det Men hvad kan jeg gøre? Man skal ikke give op Alle mennesker er lige (Skrevet af Yasemin Tasci) Alligevel ingenting Her er mørkt, men alligevel lyst Her er skummelt, men alligevel hyggeligt Her er der ro, men alligevel støj Her er langt væk, men alligevel tæt på Her er alting rigtigt, men alligevel forkert Her er der ingenting, men alligevel alting Her er der børnerettigheder, men alligevel ikke (Skrevet af Camilla Kirkegaard) 11

13 Et trægevær rammer Børn leger ved den lille sø verden spejler sig i vandet. Våben af træ timers arbejde i værkstedet, først saves kolben ud løbet er et elektrikerrør fra kælderen en afskudt patron puttes i røret og fjederen spændes. Ventetiden bag volden de gode gøres bedre og de andre måske værre, hvis fantasien kan række så langt En ung kvinde med barnevogn er pludselig fjenden i legen da angrebet sættes ind. Glimt af verden udefra en kvindehånd slår hårdt og ordene rammer. Legen er forbi og drengene går hjem en slagen hær. En ung kvindes tårer falder på barnevognen intet nyt med posten. (Skrevet af Bjarne Kim Pedersen, 1999) Håbet Et lys midt om natten Rettet mod triste ansigter Ansigter af børn Forældreløse børn Lyset får dem til at tro igen Håbe igen Dette er håbet Af natten Af kærlighed Af os (Skrevet af Maria Andersen) OPGAVE Diskuter i grupper Hvad er det for stemninger digtene udtrykker? Hvilke ord bruger børnene til at skabe disse stemninger? Hvad siger digtene om børnenes følelser? Hvad siger digtene om børnenes håb for fremtiden? Hvad synes I, at I kan lære og blive klogere på ved at læse digte af børn? Lav en analyse af Bjarne Kim Pedersens digt. Hvad fortæller det om børn og krig? 12

14 KRIGEN HAR ÆNDRET MIT LIV Hvad former os som mennesker? Alma, Faruk, Aldin og Sanja fra filmen BOSNA er alle flygtet fra krig i deres hjemland, da de var ganske små og er vokset op i Danmark. Selvom de er vokset op i et andet land og ikke har levet under krigen i Bosnien, giver de alle udtryk for, at den alligevel har påvirket dem og gjort dem til dem, de er i dag. Hvilke omstændigheder og oplevelse er med til at forme os? Og hvad er det der identitet egentlig? Det kan du læse lidt om på de følgende sider. Citater fra filmen Selvom jeg ikke har oplevet krigen rigtigt, har det alligevel påvirket mine tanker og følelser. Jeg har altid krigen i hovedet. Jeg bor i Danmark på grund af krigen. Krigen har ændret mit liv. Børn og unge som er født efter krigen har også mén af den. De kan føle det på deres forældre. De føler det hele gennem andre. Jeg kan også mærke det på mine forældre (Alma) Traumer overføres i seks generationer (Ena, Almas stedmor) Når jeg kommer tilbage hvert år d. 11. juli, så kigger jeg mig omkring og ser alle de mennesker, som har mistet en større del af deres familie. Der var fx en kvinde, som havde mistet alle hendes fem sønner og hendes mand. Hvad har hun tilbage at leve for? Det er sådan noget, jeg lægger meget mærke til og tænker over, når jeg er her i Bosnien igen (Aldin) Unge der er opvokset her er anderledes end dig, Alma. Man kan mærke din afslappede holdning og livsglæde. Unge her er altid mismodige og bekymrede. De er blevet voksne før tid. (Ena, Almas stedmor) Jeg har altid været glad som barn. Men det kom lige pludselig, altså det at jeg følte mig genert og ikke følte mig sikker. Med tiden har jeg prøvet ligesom at kontrollere det (Faruk) Lidt om identitet Per Schultz Jørgensen, som er psykolog, taler om identitet som en social konstruktion. Med det mener han, at hvert menneske selv skaber sin egen identitet ved at vælge fra og til. Han er fra den psykologiske tradition, som kaldes socialpsykologien eller socialkonstruktivismen. Som det ses i ordene, lægger denne tradition særligt vægt på det sociale og vores omverden, når det drejer sig om 13

15 at danne og konstruere sin identitet og blive til den, man er. Identitet bliver en stabilitet, man søger at etablere eller konstruere. Det sker i fortællinger om én selv, i samtaler, i beretninger om begivenheder, i præstationer eller hverdagsmønstre. Identitet omfatter at præsentere sig selv, direkte eller indirekte. Det omfatter også at være sig selv, at blive sig selv eller at forsvare sig. Identitet er noget, der vokser ud af sociale samspil og bliver det gentagne mønster af oplevelser og handlinger, der gradvist identificeres som værende lig med personen. (Per Schultz Jørgensen) Psykologer, sociologer og samfundsforskere, som studerer identitet i vores samfund i dag, mener grundlæggende, at vi kan tale om flere forskellige identiteter. Det skal altså ikke forstås sådan, at man kun kan have én af identiteterne, men nærmere at vi som mennesker i et liv zapper lidt frem og tilbage mellem de forskellige identiteter. Vi er meget forskellige individer med forskellige livshistorier og oplevelser i bagagen, derfor vil vores identiteter ligeledes være forskellige. I perioder kan man fx være meget fokuseret på sin sociale identitet, og på hvad andre mennesker synes om og oplever en Det kan være vigtigt at passe ind. Måske er man usikker på sin personlige identitet eller er søgende i forhold til, hvordan man gerne vil være og fremstå. Man kan tale om mennesker, som har en stærk eller svag personlig identitet, eller om mennesker, som har en meget gruppestyret identitet og igen om mennesker, som lever med en flertydig identitet og hele tiden skifter holdninger og personlighed alt efter, hvilken sammenhæng, de færdes. Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af identiteter: Den personlige identitet Den personlige identitet kan betegnes som sammenhængen og kernen i vores identitet. Den personlige identitet har at gøre med bestemte egenskaber og selvopfattelser hos et menneske og med de sider ved os selv, som vi oplever er de samme over tid.. Vi skaber bl.a. en personlig identitet ved at sætte ord på os selv, fx: Jeg er sådan og sådan, jeg gør altid sådan, jeg foretrækker fordi jeg ved med mig selv osv. Vi skaber gradvis et billede af os selv eller en fortælling om os selv, som aldrig bliver helt færdig. Den personlige identitet bliver også kaldt den biografiske identitet, fordi den også handler om vores livshistorie og de oplevelser, vi har haft. Den sociale identitet Den sociale identitet har at gøre med vores sociale rolle. Det er her, vi kan spejle os i mennesker i 14

16 vores omverden, sammenligne os med dem: hvor ligner jeg dem? Og hvor adskiller jeg mig fra dem? Det er bl.a. her, vi kan vedligeholde og ændre vores identitet, fordi vi kan prøve forskellige roller af. Derfor har vi brug for sociale netværk, som er både støttende,bekræftende og korrigerende i forhold til vores identitet. Den gruppestyrede identitet Den gruppestyrede identitet er en form for kollektiv identitet. Megen forskning af sociale grupper og deres indflydelse på den enkelte har klart vist, at en gruppe påvirker det enkelte medlems rolle, egenskaber og selvopfattelse, så man rent faktisk i de værste tilfælde næsten kan miste sin egen personlige identitet og udelukkende være gruppens identitet. I stærke gruppeidentiteter ser man hos gruppens medlemmer ofte tegn på afviger-identitet: Jeg er ikke som resten af samfundet. Der kan være mange forskellige baggrunde for denne følelse, fx familiemæssige belastninger, sorg, stress, manglende følelse af at slå til. Forskellige former for afviger-miljøer kan nu være med til at opbygge en alternativ identitet hos disse mennesker og give dem et tilhørsforhold som erstatning for en svag personlig identitet. Den flertydige identitet Den flertydige identitet siger noget om, hvordan vi indimellem har skiftende identiteter, alt efter i hvilken social sammenhæng, vi færdes i: vi er fx på én måde, når vi besøger vores bedsteforældre, på en anden måde når vi er sammen med vennerne og en helt tredje måde, når vi er på job. Der kan være meget forskel på, hvor ekstreme skiftene mellem disse identiteter er én ting er almindelig tilpasning til de forskellige rammer og miljøer, man færdes i, noget andet er store skift, hvor man nærmest ændrer hele sin personlighed. I sådanne situationer kan man tale om identitetskrise; man ved ikke længere, hvad man selv står for, og hvem man er. Visse samfundsforskere mener, at den flertydige identitet er den eneste identitet, vi som moderne mennesker har, og at det er uholdbart at tale om en personlig identitet eller en kerneidentitet, for den findes ikke, siger de. (Kilde: Per Schultz Jørgensen: Identitet som socialkonstruktion. ) 15

17 OPGAVE Diskuter i grupper Læs de fire kategorier af identitet og diskuter dem først i grupper derefter i plenum med jeres lærer, så I sammen kan få klarhed over, hvad de lidt svære kategorier af identitet betyder. Prøv at kom med eksempler fra jeres eget liv, hvor I har oplevet de forskellige identiteter selv. Læs citaterne fra filmen og diskuter i grupper: Hvordan siger citaterne hver især noget om identitet? Og hvilke identiteter synes I, at de trækker på? Hvad tror I, at Alma mener med, at børn og unge som er født efter krigen også har mén af den? Hvad tror I, at Ena mener med, at traumer overføres i seks generationer? Hvad tror I, det gør ved ens identitet, når man oplever krig? Hvad tror I, det gør ved ens identitet at flygte fra sit hjemland og vokse op i et fremmed land? Læs de fire interviews med de unge instruktører på side 24. Hvad fortæller interviewene hver især om de unges identitet? Hvilke interessante ting synes I, der kommer frem i interviewene? Danskhed er... Prøv at sid hver for sig i 10 min. og skriv ned hvad I hver især forstår ved danskhed. Skriv udsagnene op på plancher og hæng dem op i klassen. Sammenlign derefter fælles i klassen. Hvor er forskellene, og hvor er lighederne? Er I enige om, hvad danskhed er? Og hvis I ikke er, hvorfor tror I, I er uenige? Diskuter i plenum nogen af de ting, I talte om i grupperne. Hvad gør dig til dig? Skriv en stil Skriv en stil hvor du skriver om, hvilke mennesker, oplevelser og situationer, som har været med til at gøre dig til den, du er. Du kan bl.a komme ind på venner, forældre, opdragelse og vigtige oplevelser i dit liv, som har været med til at forme dig. Prøv også at beskrive om der er steder i din identitet, hvor du føler dig splittet. Husk at det ikke nødvendigvis behøver at være negativt at være splittet, blot at der er modsatrettede og forskellige ting, som gør dig til dig. Du kan evt. forholde dig til de forskellige former for identiteter, som er beskrevet ovenfor. Lav et interview Gå sammen to og to Kender I et menneske (en ung, en voksen eller en ældre), som har oplevet krig, eller som er flygtet fra en krig? Lav efter aftale et interview med personen Lav en avis i klassen. Læs hinandens interviews og diskuter, hvor forskellene og lighederne er på jeres interview-personers situationer, følelser og tanker. Hvad synes I, man kan lære af at lytte til andres historier? Dramaøvelse lav en monolog Hvis du har mod på det, kan du prøve at trække essenserne ud af dit interview og lave det om til en monolog, som vises for klassen. Vær hinandens instruktører, når I øver monologen. Hvad er det vigtige at fortælle? Hvordan skal det fortælles? 16

18 HADETS VÆSEN - Fodboldspillere og fjendebilleder Under en krig hvor to eller flere parter i en konflikt kæmper mod hinanden, og hvor mennesker oplever død, ødelæggelse og ulykke, er det klart, at der opstår et dybt had til modstanderne. Krig fører også censur med sig, og der spredes propaganda om modstanderne i massemedierne. Desværre fortsætter dette had ofte i mange mange generationer efter, at krige er afsluttet, og man holder fast i fjendebilledet af de andre. Før krigen i Bosnien brød ud var befolkningen mere sammensat end noget andet sted i hele Jugoslavien, og de forskellige befolkningsgrupper (serbere, kroatere og bosnier) var spredt ud over hele landet. Der var mange blandede ægteskaber, og folk levede i fred og fordragelighed med hinanden. Men så kom krigen og vendte op og ned på det hele og førte en ekstrem nationalisme og patriotisme med sig hos alle parter. CITATER Fra filmen Nye grænser Splittelsen i Mostar i dag er mest synlig i fodbolden. De slås ligesom i krigen. Fodboldspillerne er krigere og soldater. Det handler ikke om fodbold men om magt og om at eje og at få sit eget tilbage eller få noget nyt (Sanja) Der er altid slåskampe, fordi Mostar er en nationalistisk og delt by. Man skal altid forvente, at der er nogen, der kan angribe en. Jeg kan kun lige gå over broen til den kroatiske side, men ikke længere. De hader os. Hvis de ser mig, så vil de banke mig til døde (Deniz, Sanjas fætter som spiller for fodboldholdet Velez, det bosniske hold i byen) The single narrative I en direkte oversættelse af begrebet til dansk, betyder single enkel eller eneste, og narrative betyder fortælling eller historie. Begrebet bliver brugt i forskellige sammenhænge til at forklare det verdenssyn, som ofte bliver skabt i og er kendetegnende for radikaliserede grupper og organisationer. I disse grupper skabes en enstrenget og snæversynet fortælling om, hvordan verden hænger sammen. Man bekræfter i gruppen hele tiden hinanden i, at man har den absolutte sandhed. På den måde distancerer man sig fra resten af det omgivende samfund og skaber en Dem-og-os-mekanisme. The single narrative kan på mange måder sammenlignes med det verdenssyn, som også opstår hos mennesker i krig. I mange tilfælde kan det også være en måde at overleve på. 17

19 OPGAVE Diskuter i grupper Læs citaterne fra Sanjas film i boksen ovenfor. På hvilken måde kan de sammenlignes med the single narrative? Hvorfor tror I, at de unge fodboldfans stadig holder fast i fjendebillederne af hinanden? Hvorfor tror I, at mennesker har brug for at have fjendebilleder? Hvilken funktion kan fjendebilleder have under krig? Hvordan kan det være en måde at overleve på? Hvor oplever I fjendebilleder i Danmark? (i medierne, blandt mennesker, grupper) Har I selv fjendebilleder? Og tænk jer nu godt om! man kan godt have fjendebilleder sådan lidt i det skjulte og til tider ikke være særlig bevidst om det. Hvad er med til at skabe fjendebillederne? Hvad kan vi gøre for at komme af med vores fjendebilleder? Kom med eksempler Stileemne Skriv på baggrund af den fælles snak på klassen et essay om et fjendebillede, du selv har eller har haft. FAKTA g fjendebilleder Massemedier o dent Milosevic indså tidligt si ed Den serbiske præ e fuld kontrol m av h at i e ig d n det nødve e beholde rnalister som vill u jo e D e. rn ge ie med ret og lod sig bru e d ke ak m e er ri deres kar erne og anda om muslim ag p ro p e ab talt sk til at lev konsekvent om b e n er at ro K e. ing i kroatern serbiske befolkn en D. en d en fj lm om som eret med trick-fi d ar b om b v le b Bosnien er mod serberne. kr sa as m e sk im sl mu Det er ikke respekt jeg har for mine tidligere kolleger. Jeg kan nævne journalister i Serbien, som jeg uden tøven vil betragte som krigsforbrydere. DE har ikke selv begået drab, men de har oppisket hadet (Petar Lukovic, chefredaktør for den Den berømte b uafhængige serbiske ugeavis Vreme) ro i Mostar fra det 16. århundre er med i Sanjas de, som film Nye græn ser. 18

20 PLANETEN SARAJEVO Interview med den bosniske digter og forfatter Abdulah Sidran Ofte oplever man under krig eller kriser, at digte, poesi og litteratur blomstrer. Her kan du læse et uddrag af et interview med forfatter og digter Abdulah Sidran, som blev bragt i Weekendavisen d. 31. Marts Han fortæller om det at være digter og forfatter under en krig men også om livet under belejring og om de tanker og følelser, som følger med. Abdulah er født i Sarajevo i Hvordan har Deres hverdag set ud gennem de sidste tre år? Jeg er ofte gået hen for at besøge soldaterne i forreste linje, hvorfra de forsvarede byen. Jeg kan godt lide at se de friske sjæle og den kraft, der fødes i dem. Det giver styrke til os, der er udenfor de direkte kamphandlinger og er tilbøjelige til at få depressioner. I en sådan situation findes der ikke noget værre end de intellektuelles samtaler. Lige så snart de såkaldt kloge mennesker samles for at være sammen en eftermiddag, kan man være sikker på, at resultatet bliver en endnu stærkere depression. Så min opskrift på at holde sig mentalt sund var at omgås enkle, jævne mennesker. Og ved du hvad, jo nærmere cetnikkerne (de serbiske soldater) var på os, jo stærkere blev vor ånd og humor. Og jo længere væk de var, jo værre gik det med bosniernes ånd Hvad har de læst i årene under Sarajevos belejring? Jeg har hørt, at når de havde det allerværst og frøs allermest og ikke havde noget brænde, så brugte De Radovan Karadzic (x) bøger som brændsel? Nej, det g jorde jeg ikke. Hans bøger skal gemmes, for de er beviser. Det ville være til hans egen fordel, hvis de blev brændt. De har ikke nogen litterær værdi, men de er sikre beviser på hans patologiske sind. Allerede i 1971 skrev han et digt; Lad os tage ned i byerne og dræbe svinene! Jeg har læst utroligt meget. Jeg måtte endda skaffe mig stærkere briller. Men jeg læste mest om Bosniens historie, for dét fik vi ikke lov til i skolen under vor skolegang. Jeg kan tydeligt huske, at i folkeskolen lærte vi om en serbisk helt i en hel time, mens hele Bosniens historie blev klaret på fem minutter. Så jeg prøvede på at fylde hullerne i min viden ud. Jeg læste både kroatiske og serbiske historikere. Det ser ud til, at vi skal tilbage til Middelalderen for at finde svar på, hvad der foregår i dag 19

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

A PERFECT DAY / undervisningsmateriale

A PERFECT DAY / undervisningsmateriale 1 Til læreren A Perfect Day udspiller sig på Balkan i midten af 1990erne. Situationen er stadig meget anspændt, selvom FN-soldater har gjort deres indtog og krigen er ved at blive afviklet. Her møder vi

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere