UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE"

Transkript

1 BETÆNKNING AFGIVET AF UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE BETÆNKNING NR. 727 KØBENHAVN 1975

2 ISBN Statens trykningskontor Un

3 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E. Side: KAPITEL 1. INDLEDNING Udvalgets sammensætning og virksomhed Historiske forudsætninger Regler og love vedrørende kulturhistoriske museer De kulturhistoriske museers virksomhed De kulturhistoriske museers struktur Kunstmuseerne 54 KAPITEL 2. MUSEUMSFORHOLDENE I SVERIGE OG NORGE Sverige Norge 78 KAPITEL 3. AMTSMUSEUMSNÆVN Det etablerede samarbejde på amtsligt plan Amtsmuseumsnævnene og disses sammensætning Amtsmuseumsnævnenes opgaver 85 a. Støtte til de statsanerkendte museer 85 b. Støtte til andre museer end de statsanerkendte 89 c. Amtsmuseumsnævnenes indberetningspligt m.v. 90

4 Side : KAPITEL 4. MUSEUMSNÆVN FOR OMRÅDER UDEN FOP DEN AMTS- KOMMUNALE INDDELING Museumsnævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner Museumsnævnet for Grønland 92 KAPITEL 5. STATENS MUSEUMSNÆVN Behovet for et centralt organ Sammensætningen af Statens Museumsnævn Statens Museumsnævns opgaver 96 KAPITEL 6. SPECIALMUSEER OG ANDRE MUSEER, HVIS EMNE- ELLER VIRKEOMRÅDE IKKE ER LOKALT BEGRÆNSET Indledning og oversigt over museer og institutioner, der er behandlet særskilt Museer under ministeriet for kulturelle anliggenders område 109 a. Kulturhistoriske museer 109 b. Kunstmuseer Museer uden for ministeriet for kulturelle anliggenders område Finansieringen af specialmuseerne og andre museer, hvis emne eller virkeområde ikke er lokalt begrænset 141 KAPITEL 7. MUSEERNES FORMIDLENDE VIRKSOMHED Indledning Museernes permanente og skiftende udstillinger 145

5 Side: 7.3. Andre former for formidling. Anvendelse af audiovisuelle hjælpemidler m.v Deponeringer Landskabsmuseer Museumspædagoger Et centralt organ på formidlingsområdet KAPITEL 8. UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE AF MUSEERNES PERSONALE 159 KAPITEL 9. DE STATSLIGE MUSEERS BISTANDSYDELSE TIL DE STATSANERKENDTE MUSEER 164 KAPITEL 10. VARETAGELSEN AF DE ANTIKVARISKE OPGAVER M.V. 169 KAPITEL 11. MUSEERNES FINANSIERING Indledning Muligheden for anvendelse af bloktilskud på museumsområdet Udvalgets forslag vedrørende statens direkte tilskud til museerne Udvalgets forslag vedrørende visse særlige statstilskud Finansiering af amtsmuseumsnævnene og museumsnævnene for København og Frederiksberg og for Grønland Finansieringen af Statens Museumsnævn De samlede udgifter ved udvalgets forslag.. 188

6 Side : KAPITEL 12. UDKAST TIL LOV OM STATSTILSKUD M.V. TIL MUSEER 190 KAPITEL 13. MINDRETALSUDTALELSER 197 KAPITEL 14. RESUME 202 KAPITEL 15: BILAG 204 A. Kulturhistoriske museer, der støttes i henhold til museumslovgivningen 204 A.a. Statsanerkendelse af kulturhistoriske museer efter 1. april B. Landsdelsmuseer anført efter det år, de fik status som landsdelsiruseer 207 C. Den procentvise fordeling af museernes indtægter 208 C.c De kulturhistoriske museers kommunale og amtskommunale driftstilskud pr. indbygger D. Udstillinger på kulturhistoriske museer i E. De kulturhistoriske museers publikationer i F. Redegørelse til museumsudvalget vedrørende Forhistorisk Museum på Moesgaard 227 G. En udtalelse fra Dansk Historielærerforening om museernes formidlingsarbejde. 233

7 H. Forslag til kursusplan 239 Side: I. Økonomiske oversigter 241

8

9 1.1. Udvalgets sammensætning og virksomhed. På foranledning af det folketingsudvalg, der i folketingsåret behandlede forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til kunstmuseer og forslag til lov om ændring af lov om kulturhistoriske lokalmuseer (betænkning afgivet af udvalget den 24. marts 1971) nedsatte ministeren for kulturelle anliggender den 2. februar 1972 et udvalg, der fik følgende kommissorium: "Udvalget har til opgave at undersøge mulighederne for at samle de gældende museumslove i én lov, der eventuelt indeholder bestemmelser om museernes forpligtelser over for rigsantikvaren i relation til dennes varetagelse af de opgaver, der er pålagt ham ved naturfredningsloven og bygningsfredningsloven m.v. Udvalget skal endvidere have til opgave at overveje ønskeligheden af og mulighederne for, at museerne inden for en amtskommune koordinerer virksomheden, f.eks. gennem oprettelse af museumsråd og etablering af visse fælles faciliteter samtidig med, at de enkelte museer inden for regionen specialiseres i det omfang, hvori der er naturlige forudsætninger herfor. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, om der - som berørt i betænkning nr kan findes nye veje, ad hvilke formidling af museernes værdier til et almindeligt publikum og til uddannelsessøgende kan finde sted. Det bør overvejes, om statstilskud under en fremtidig struktur bør ydes til den regionale museumsorganisation, eller om det fortsat bør ydes til det enkelte museum. Udvalget bør endvidere undersøge mulighederne for en mere systematiseret, varigere eller tidsbegrænset deponering af museumsgenstande og kunstværker, tilhørende statsmuseer, på lokale museer og for udlån af museumsgenstande og kunstværker fra offentlige museer til skoler og andre institutioner. Endelig bør udvalget overveje museernes personalemæssige forhold, herunder personalets uddannelse og eventuel efteruddannelse. Udvalget er i øvrigt bemyndiget til under sit arbejde at tage andre museumsproblemer af faglig og strukturel natur op og fremkomme med forslag om sådanne. " Til medlemmer af udvalget beskikkedes: Kontorchef E. Thrane (formand), Ministeriet for kulturelle anliggender. Maleren Mogens Andersen. Museumsleder Else-Marie Boyhus, Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

10 Kontorchef Bent Collin, Nationalmuseet. Borgmester Paul Fenneberg, Kommunernes Landsforening. Rigsantikvar P.V. Glob, Rigsantikvarembedet. 10 Forfatterinden Bettina Heltberg. Universitetslektor Bent Jørgensen, Zoologisk Museum. Museumskonsulent P. Halkjær Kristensen, Statens Lokalmuseumstilsyn. Journalist Henrik Sten Møller. Borgmester Kaj Nielsen, Kommunernes Landsforening. Kontorchef Viggo Nielsen, ministeriet for kulturelle anliggender, fra oktober 1973 miljøministeriet. Advokat Torben Permin, Foreningen af danske kunstmuseer i provinsen. Direktør Jørn Rubow, Statens Museum for Kunst. Forfatteren Ole Sarvig. Museumsinspektør Peter Seeberg, Viborg Stiftsmuseum. Amtsborgmester Søren Trolborg, Amtsrådsforeningen i Danmark. Til sekretærer for udvalget beskikkedes sekretær Kim Ry Andersen, ministeriet for kulturelle anliggender, og fuldmægtig Ole Børge Plougmann, ministeriet for kulturelle anliggender. I april 1972 fratrådte Bettina Heltberg som medlem af udvalget. I juni 1972 beskikkedes programsekretær Anton Kjædegaard som medlem af udvalget som repræsentant for Danmarks Radio. I december 1972 beskikkedes museumsoverinspektør Flemming Johansen som medlem af udvalget som repræsentant for Foreningen af kunstmuseer i Københavns-området. I januar 1973 fratrådte Poul Halkjær Kristensen som medlem af udvalget og i stedet beskikkedes formanden for Dansk kulturhistorisk museumsforening, overinspektør Mogens Ørsnes, Nationalmuseet, som medlem af udvalget. I november 1973 fratrådte Ole Plougmann som sekretær for udvalget. Udvalget har afholdt 13 møder samt en række møder i underudvalg. Der har været nedsat 5 underudvalg: 1) Underudvalget vedrørende museernes organisation og finansiering.

11 11 Kontorchef Eigil Thrane (formand). Museumsleder Else-Marie Boyhus. Borgmester Kaj Nielsen. Kontorchef Viggo Nielsen. Advokat Torben Permin. Museumsinspektør Peter Seeberg. Amtsborgmester Søren Trolborg. Overinspektør Mogens Ørsnes. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretaer). 2) Underudvalget vedrørende museernes formidlende virksomhed. Kontorchef Eigil Thrane (formand). Museumsleder Else-Marie Boyhus. Universitetslektor Bent Jørgensen. Programsekretær Anton Kjædegaard. Journalist Henrik Sten Møller. Advokat Torben Permin. Forfatteren Ole Sarvig. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretær). Forfatteren Ole Sarvig udtrådte i oktober måned 1972 af underudvalget. 3) Underudvalget vedrørende specialmuseernes forhold. Sekretær Kim Ry Andersen (formand). Journalist Henrik Sten Møller. Direktør Jørn Rubow. I dette underudvalgs møder har endvidere følgende deltaget som særlig sagkyndige: Fuldmægtig Annelise Jensen, ministeriet for kulturelle anliggender. Museumsdirektør K. 0. B. Jørgensen, Danmarks Tekniske Museum. Museumsdirektør B. v. Munthe af Morgenstierne, Orlogsmuseet. Museumsinspektør Mette Müller, Dansk kulturhistorisk museumsforening. Som sekretærer for underudvalget har virket: Assistent Birgitte Nørlyng, Sekretær Bettina Heltberg og Fuldmægtig Eva Paulsen.

12 4) Underudvalget vedrørende uddannelsesspørgsmål. 12 Kontorchef Eigil Thrane (formand). Universitetslektor Bent Jørgensen. Overinspektør Mogens Ørsnes. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretær). I dette underudvalgs møder har endvidere følgende deltaget som særlig sagkyndige: Museumsinspektør Jørgen Jensen, Nationalmuseet. Overinspektør Bente Skovgaard, Statens Museum for Kunst. Professor Bjarne Stoklund, Københavns Universitet. 5) Underudvalget om varetagelsen af de antikvariske opgaver, Forfatteren Ole Sarvig udtrådte i oktober måned 1972 af underudvalget. herunder om museernes eventuelle medvirken ved administrationen af naturfredningsloven og bygningsfredningsloven m.v. Kontorchef Viggo Nielsen (formand). Borgmester Paul Fenneberg. Rigsantikvar P. V. Glob. Forfatteren Ole Sarvig. Museumsinspektør Peter Seeberg. Fuldmægtig Ole Børge Plougmann (sekretær). I november måned 1973 overtog kontorchef Eigil Thrane og sekretær K. Ry Andersen hvervet som henholdsvis formand og sekretær for underudvalget, og museumsleder Else-Marie Boyhus og overinspektør Mogens Ørsnes indtrådte i dette. Endvidere har følgende deltaget som særlig sagkyndige: Museumsinspektør Knud Krogh, Nationalmuseet. Museumsinspektør Poul Strømstad, Nationalmuseet. og overantikvar Knud Thorvildsen, Rigsantikvarens fortidsminde forvaltning. Følgende medlemmer af udvalget har afgivet mindretalsudtalel-

13 13 ser: Borgmester Paul Fenneberg og borgmester Kaj Nielsen, kontorchef Viggo Nielsen og advokat Torben Permin (side 197 til 202 ). København i december Mogens Andersen Else-Marie Boyhus Bent Collin Paul Fenneberg P. V. Glob Flemming Johansen Bent Jørgensen Anton Kjædegaard Henrik Sten Møller Kaj Nielsen Viggo Nielsen Torben Permin Jørn Rubow Ole Sarvig Peter Seeberg Eigil Thrane Søren Trolborg Mogens Ørsnes formand /K. Ry Andersen sekretær

14 Historiske forudsætninger. Der er ca. 270 museer i Danmark. Efter ejendomsforholdene kan man dele dem i: 1) offentligt ejede, 2) selvejende eller foreningsejede og 3) private. De selvejende eller foreningsej ede museer er talmæssigt den største gruppe, men det er de'offentligt ejede museer, der rummer landets største institutioner (Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst). Staten ejer flere af de offentlige museer end kommunerne, men til gengæld har kommunerne og til en vis grad amtskommunerne i højere grad end staten engageret sig i museumsverdenen gennem støtte til de ikke offentligt ejede museer'. De museer, der ikke er i offentligt eje, kan deles op i statsanerkendte og ikke-stat5;anerkendte. Statsanerkendelsen giver sig i dag udtryk i tilskud enten i henhold til le særlige museumslove eller i form af årlige finanslovbevillinger. 76 kulturhistoriske og 23 kunstmuseer får tilskud efter museumslovene, medens en snes specialmuseer omfattes af finanslovbevillinger. Museerne kan grupperes efter deres størrelse, deres beliggenhed eller efter deres virkeområde, afgrænset geografisk og/eller fagligt. Geografisk kan man sondre imellem museer med nationale, regionale eller lokale virkeområder; fagligt kan man dele museerne op i generelle og specielle. Nationalmuseet er således et generelt kulturhistorisk museum med hele landet (verden) som virkeområde, og Statens Museum for Kunst er et tilsvarende kunstmuseum. Kunstindustrimuseets virxeområde er internationalt, men fagligt er det begrænset til kunstindustri. Vendsyssels historiske museum er et generelt kulturhistorisk museum, men virkeområdet er geografisk begrænset til Vendsyssel:, Skagens Fortidsminder er også et generelt kulturhistorisk museum, men lokalt begrænset til Skagen. Grupperinger af denne art er praktiske i nøje definerede sammenhænge. De tegner ikke billedet af den danske museumsverden, men de siger noget om en historisk udvikling, om lovgivning og om bevillingspraksis. Museerne kan også deles op efter det emne, der er grundlaget for det enkelte museums arbejde: kulturhistorie, kunst/ kunsthistorie og naturhistorie. Men heller ikke denne sondring er statisk eller udtømmende. Adskillige museer arbejder ud fra flere af fagene, og de tværfaglige museers antal er stigende. Det er således bemærkelsesværdigt, at de naturhistoriske fag, som i mange år har været koncentreret omkring universitetsmuseerne, nu er ved

15 15 at finde vej til de andre museumsformer. De klassiske kulturhistoriske fag: arkæologi og historie har fået følgeskab af etnografi, etnologi, folkemindevidenskab og arbejdsmetoder lånt fra samfundsfagene. Nye fag og nye fagkombinationer er på vej, og det må erkendes, at de gamle grænser mellem museumskategorierne og -fagene er blevet for skarpe. Museumsbilledet kan forekomme diffust, men der er træk, der er fælles for museerne, og som adskiller dem fra alle andre institutioner og medier. Først og fremmest er det museernes egenart, at de arbejder ud fra ting, hvorved menes materielle vidnesbyrd om det emne, som er museets. Museerne er dokumentationscentraler og -arkiver med ansvar for indsamling og bevaring af det relevante materiale. Forudsætningen for denne indsats er en undersøgelsesvirksomhed, som giver museet metoder til at vælge og arbejde rigtigt, og resultaterne af denne undersøgelsesvirksomhed - forskningen - er grundlaget for formidlingen. I formidlingen adskiller museerne sig fra andre kulturformidlende institutioner ved både at drive forskning og formidling, og som forskningsinstitution har museet det særpræg, at formidlingen til et bredt publikum er indarbejdet i selve virksomheden. I denne nære forbindelse mellem indsamling/undersøgelse og formidling ligger museernes egenart og styrke. Det kulturhistoriske arbejde i Danmark har dybe folkelige rødder. De fleste af museerne er udsprunget af åndelige bevægelser som nationalromantikken i forrige århundrede, hjemstavnsbevægelsen i tiårene omkring århundredeskiftet, og i dag er vi vidne til, at regionalismen og miljøbevægelsen giver museerne nye opgaver og ny bærekraft. Karakteristisk for disse bevægelser er deres bredde og deres spredning ud over landet, og på denne baggrund er det naturligt, at museumsvæsenet er den første gren af den humanistiske forskning, der blev decentraliseret. Det skete som en følge af museumsloven af 1958, der skabte mulighed for en række stillinger til forskere ud over landet, og først landsdelsmuseerne, senere de større lokalmuseer udviklede sig til forskningscentre, hvor forskning og formidling blev kædet snævert sammen. Denne decentralisering gav mulighed for en professionel indsats på den enkelte egns egne vilkår, og den skabte en mangfoldig- \ VED

16 16 hed, som har været til gavn for hele det danske museumsvæsen. I debatten om decentralisering er erfaringerne fra museumsområdet værdifulde; de viser betydningen af, at en del af selve kulturproduktionen lægges ud i landet, og at vandreudstillinger, koncertrejser og turneer ikke er tilstrækkelige. Decentraliseringen har også ført med sig, at museerne ud over landet er ved at få mere markante profiler. Forskningen på stedet, arbejdet med samlingerne og egnen har betydet, at de mange museer, der før fremtrådte som mini-udgaver af Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, nu i langt større udstrækning end før afspejler den egn, de ligger i. Men samtidig med, at det enkelte museum definerer sin rolle og sit særpræg, vokser behovet for, at det finder sin placering i lancets samlede museumsvæsen. I takt med selvstændigheden har man fået mere brug for hinanden. I de enkelte amter søger museerne sammen, og på landsplan søger man nye samarbejdsformer og -veje. De danske museumsforeninger har erkendt det behov for en enhed, som decentraliseringen og professionaliseringen har affødt, og gennem foreningerne er mange af bestræbelserne hen imod en klarere struktur blevet kanaliseret. I stadig større udstrækning har Dansk kulturhistorisk museumsforening inddraget de naturhistoriske museer og kunstmuseerne i et fælles samarbejde, og på adskillige tværfaglige møder er såvel de specielle som de fælles problemer blevet drøftet. På et af disse møder nåede man frem til følgende målformulering for museerne: Museerne bør sammen med arkiver og diverse forsknings- og undervisningsorganer fungere som samfundets kollektive hukommelse, der indsamler, registrerer og bearbejder vidnesbyrd om menneskelig aktivitst og de naturgivne forudsætninger herfor, for stadig at kunne yde en underbygget og ajourført referenceramme, hvorfra impulser kan hentes til opfyldelse af menneskelige behov og Løsning af samfundets skiftende problemer Regler og love vedrørende de_k_ul_tu_rhus_toriske museer. Statens tilskud til de kulturhistoriske museer i provinsen blev før 1958 ydet ved faste bevillinger på de årlige finanslove, og det var en forudsætning for ydelsen, at de modtagende museers virksomhed i vid udstrækning blev styret og kontrolleret af Nationalmuseet (før 1892: Det kgl. museum for nordiske oldsager subs.

17 17 Det oldnordiske Museum). Nærmere regler for de vilkår, der knyttede sig til statens tilskudsydelser, udfærdigedes af undervisningsministeriet i 1887, 1915 og De første tilskud af denne art - omfattende en statsstøtte på kr. årligt til hvert af museerne i Ålborg, Århus, Odense, Randers og Maribo - ydedes således i henhold til en skrivelse fra undervisningsministeriet af 26. april Det blev heri foreskrevet, at det statsunderstøttede museum stilledes under tilsyn af Det kgl. oldnordiske Museum, der dels skulle føre tilsyn med anvendelsen af statsydelsen, dels tage bestemmelse om, hvorvidt de for tilskuddet indkøbte museumsgenstande skulle forblive i provinsmuseets samling eller afgives til Det oldnordiske Museum mod vederlag, idet afgivelsen var afhængig af, om de pågældende genstande var af "særlig Betydning navnlig i videnskabelig Henseende". Endvidere pålagdes det provinsmuseets bestyrelse at søge vejledning hos Det oldnordiske Museums tilsynshavende med hensyn til indkøb, opstilling, nummerering, protokolføring m.v., således at statsstøtten fortrinsvis blev anvendt til udgifter i forbindelse med samlingens forøgelse, ordning og registrering. Et eventuelt restbeløb af statstilskuddet kunne i givet fald anvendes til udgravninger - navnlig af sådanne af egnens oldtidsminder, som var truede med tilintetgørelse - men det skulle "alene tilkomme Det oldnordiske Museum at fatte Bestemmelse om og lede Udgravninger, ligesom at afgøre, hvor de fremdragne Fund rettest ville være at opbevare". Endelig bestemtes det, at eventuelle tvivlsspørgsmål, som disse mellemværender vel kunne give anledning til, skulle "forelægges Det oldnordiske Museums Direktør til Afgørelse". I disse regler, hvormed staten indledte sit faste engagement i de kulturhistoriske lokalmuseers virksomhed, har ministeriet med forudseenhed påpeget en række konfliktmuligheder, der er tilstede, når museumsinstitutioner med sammenfaldende virkeområder samtidigt søges udbygget og aktiveret, ligesom ministeriet har taget rimelige forsknings- og bevaringshensyn, når det påpeger nødvendigheden af såvel ensartede regler for samlingernes ordning og registrering som tilbageholdenhed over for en ikke-sagkyndig udgravning af fortidsminder. Tilsvarende fællesmuseale hensyn var da også tidligere blevet formuleret i formålsbestemmelserne for de museumsforeninger, der i 1850'erne og 60'erne etablerede de første kulturhistoriske museer i provinsen, idet man her erklærede sig villig til at over-

18 18 lade Det oldnordiske Museum sådanne sjældne og vigtige museumsgenstande, som fortrinsvis måtte egne sig til opbevaring der, ligesom man også tilbød sin bistand med hensyn til at overvåge bevaringen af landets oldtidsminder. Når 1887-reglerne imidlertid tildelte det centrale og statslige museum en alt dominerende myndighed i forholdet til de lokale museer, var det ikke ganske i overensstemmelse med disses formålsbestemmelser og intentioner, idet de var opstået ved lokale og private initiativer, der ønskede at sætte "den lokale Befolkning L aandelig Besiddelse af Folkets Fortidsminder", og helt bevidst sigtede imod, at den decentralisering, der på så mange områder markerede enevældens ophør, også skulle komme museerne tilgode. Protester imod 188' 7 -reglerne og da især imod bestemmelserne om afleveringspligt og udgravningsrettigheder kom da også jævnligt til orde i den følgende tid, hvor de statsunderstøttede museer i nogen grad følte deres position svækket i forhold til de talrige, nyetablerede museer, der ikke modtog nogen statsstøtte,og derfor heller ikke var underlagt Nationalmuseets formynderskab. Museernes behov for økonomisk bistand var dog fremdeles større end deres uafhængighedstrang, og da kirke- og undervisningsministeriet den 15. december 1915 genneir.førte regler for statens tilskud til nyoprettede museer, måtte også disse acceptere, at deres samlinger og virksomhed stilledes under tilsyn af Nationalmuseet i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser, idet det dog som en i- mødekommenhed over for kritikken blev bestemt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem provinsmuseerne og Nationalmuseet for fremtiden skulle forelægges ministeriet - og ikke Nationalmuseets direktør - til afgørelse. En anden væsentlig ændring af reglerne var nødvendiggjort af museumsvæsenets egen vækst, idet statstilskuddet nu måtte gøres betinget af, at det nye museum havde et naturligt og tilstrækkeligt stort opland, der ikke hørte under et allerede bestående museum, at dette virkeområde var fastsat i museets vedtægter, at museet havde sikret sig passende lokaler i mindst 10 år samt, at museet kunne dokumentere en fast, årlig indtægt på mindst 500 kr., svarende til størrelsen af den tilbudte statstøtte. I tiden fra 1915 til 1941, hvor en gennemgribende revision af de ministerielle regler omsider fandt sted, fortsatte debatten omkring provinsmuseernes forhold, der af flere grunde gav anledning til voksende bekymring, tnflationen under og efter første verdens-

19 19 krig forringede værdien af statsstøtten til de museer, der i 1887 og 1915 havde opnået faste tilskud, og den hastige forøgelse af de kulturhistoriske provinsmuseers antal (1915: 45 museer, 1971: 100 museer) skabte samtidig øgede tilskudsbehov. Endelig begyndte en ledelseskrise at gøre sig gældende inden for denne voksende kreds af museumsinstitutioner, thi efterhånden som grundlæggergenerationerne blev ældre eller faldt fra, blev det stadig vanskeligere at finde frem til egnede personer, der uden væsentligt vederlag ville påtage sig ledelsen af et museum. Det var på denne baggrund, at en kreds af provinsens museer i 1926 stiftede Dansk kulturhistorisk museumsforening som en sammenslutning af samtlige kulturhistoriske museer i landet, og det var inden for rammerne af denne forening, at debatten i de følgende år førtes om en decentralisering af dansk museumsvæsen, om øgede statstilskud og om ansættelse af fagligt kvalificeret og lønnet personale, der kunne bistå museerne i deres arbejde og formidle forbindelsen til Nationalmuseet. I 1934 tog undervisningsministeriet spørgsmålet om en revision af de gældende regler op til behandling, og samme år tillagdes der provinsmuseerne en dispositionsbevilling på kr. til indkøb og konservering af museumsgenstande; men først syv år senere - den 26. september forelå resultatet af ministeriets overvejelser i "Regler vedrørende de under Undervisningsministeriet hørende statsunderstøttede og statsanerkendte kulturhistoriske Museer i Provinsen, som virker indenfor lokalt begrænsede Områder". For at overskue de mange og mangeartede museer, hvormed disse regler beskæftigede sig, inddeltes de i forskellige kategorier: centralmuseer, af hvilke der i almindelighed kun burde være eet i hvert amt, købstadsmuseer, sognemuseer, hjemstavnsgårde og specialmuseer med lokalt begrænsede opgaver, og som grundlag for tilskudsfordelingen skelnedes der imellem 1) centralmuseer, hvis årlige statstilskud maksimalt fastsattes til kr., 2) andre statsunderstøttede museer, der maksimalt kunne opnå kr. om året, og 3) statsanerkendte museer, der ikke modtog nogen fast, årlig ydelse, men som kunne få del i de særlige dispositionsbevillinger, som samtidig med reglernes ikrafttræden suppleredes med en bevilling på kr. til museumstekniske forbedringer. Statstilskuddet gjordes principielt afhængig af, at det enkelte museum ad anden vej skaffede sig faste indtægter af mindst samme omfang som det eventuelle statstilskud, samt at det i øvrigt opfyldte en række

20 20 specificerede krav med hensyn til administration, økonomi, lokaleforhold, adgangsforhold, museumsteknik, virkeområde og forhold til Nationalmuseet. Tilsvarende krav måtte et museum også opfylde for at opnå statsanerkendels;e. Afleveringspligten, der i en årrække havde været praktiseret meget lempeligt, faldt nu bort, ligesom der også åbnedes adgang for museerne til at foretage udgravninger inden for deres eget virkeområde. Begrænsninger i denne friere dispositionsret indeholdtes dog fremdeles i danefæloven og naturfredningsloven (af 7. maj 1937), der begge administreredes af Nationalmuseet, ligesom de lokale museer og Nationalmuseet gensidigt fik pligt til at orientere hinanden om større undersøgelser o.lign., der iværksattes inden for de enkelte provinsmuseers virkeområder. Nationalmuseets stilling som tilsynsførende og rådgivende institution bibeholdtes, idet ministeriet iblandt Nationalmuseets embedsmænd udpegede tilsynsførende, der hver inden for deres fagområde (forhistorisk og historisk arkæologi samt almuekultur) skulle påse, at de statsanerkendte og statsunderstøttede museer blev ledet i overensstemmelse med de givne forskrifter, ligesom de tilsynsførende i øvrigt skulle konsulteres og yde vejledning i alle væsentligere spørgsmål vedrørende det enkelte museums drift. Herudover fik Nationalmuseet mulighed for at yde provinsmuseerne bistand af mere langvarig og arbejdskrævende art, idet det betonedes, at sådanne arbejder også kunne overdrages andre af Nationalmuseets medarbejdere end de tilsynsførende, og i henhold hertil ansatte Nationalmuseet i 1942 to museumskonsulenter, der udelukkende fik til opgave at bistå og vejlede provinsmuseerne. Endelig påtog ministeriet sig i højere grad end hidtil en administrativ indsigt med provinsens museer, idet det foruden at behandle eventuelle indberetninger fra de tilsynsførende bl.a. påtog sig at godkende museernes vedtægter, fastsætte grænser for deres virkeområde, godkende ansættelse af fagligt personale og give eventuelle dispensationer fra de foreskrevne tilskudsregler. Der nedsattes i denne anledning et nævn - provinsmuseumsnævnet - bestående af en af undervisningsministeriet udpeget formand samt to andre medlemmer, repræsenterende Nationalmuseet og Dansk kulturhistorisk museumsforening, med hvilket ministeriet kunne rådføre sig i spørgsmål vedrørende museerne. Næviet fik endvidere den særlige opgave hvert 5. år at skulle foretage en kritisk gennemgang af samtlige stats-

21 21 understøttede kulturhistoriske museer og på grundlag heraf afgive indstilling til ministeriet om, hvilke museer der i en kommende 5-års periode burde klassificeres og nyde tilskud som centralmuseer. Disse 1941-regler imødekom i mange henseender provinsmuseernes ønsker, idet statens tilskud blev forøget, afhængigheden af Nationalmuseet lempedes, og der åbnedes adgang for en vis faglig bistand til de enkelte museers drift. Endelig blev museerne selv - omend i begrænset omfang - inddraget i den administrative ledelse igennem museumsforeningens repræsentation i provinsmuseumsnævnet. Den økonomiske udvikling under og efter anden verdenskrig forringede dog hastigt værdien af de faste tilskudssatser, og det måtte bl.a. erkendes, at mulighederne for at ansætte og aflønne faguddannede museumsledere fremdeles var meget begrænset. For de større provinsmuseers vedkommende blev ledelsesproblemet efterhånden meget kritisk. Dertil kom, at 1941-reglerne lige så lidt som de tidligere reglementer tog egentlig stilling til den decentraliseringstanke, som oprettelsen af lokale museer - og den stadige etablering af 1 ä 2 nye museer om året - i sig selv var udtryk for. Nationalmuseets suveræne myndighed var ganske vist begrænset, men kun ved fordeling af det administrative ansvar på flere centrale organer: Ministeriet, provinsmuseumsnævnet, Nationalmuseet og de tilsynsførende. Adgangen til faglig bistand var nok blevet udvidet, men den kom fortsat fra centrale organer og blev ydet, når man her skønnede, at det var påkrævet. Med selve tilskudsydelsen og tilskudsbetingelserne accepterede staten eksistensen af en række etablerede museer og søgte at sikre dem et økonomisk og fagligt eksistensminimum, men der var kun vage antydninger af, hvordan og hvorvidt kredsen af statsunderstøttede museer kunne eller burde udbygges. Selvom 1941-reglerne var nye, repræsenterede de alt taget i betragtning blot en tiltrængt ajourføring af de tidligere regler. Ud fra en sådan vurdering henstillede Dansk kulturhistorisk museumsforening i 1952 til undervisningsministeriet, at det nedsatte et udvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til en nyordning af de kulturhistoriske provinsmuseers organisation og ledelse samt til en forhøjelse af statstilskuddene til disse museer. Ministeriet anmodede dernæst provinsmuseumsnævnet om - sammen med tilkaldte repræsentanter for dansk museumsliv - at tage de rejste problemer op til drøftelse og at fremkomme med forslag til en

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Bekendtgørelse om museer m.v.

Bekendtgørelse om museer m.v. Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om museer m.v. I medfør af 12, stk. 1 og 2, 14, stk. 2, 15, stk. 6, 15 a, stk. 2, 16, stk. 4, 20, stk. 1, 26, stk. 3, 27, stk. 10, 29, stk. 5, og 32, stk.

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG

VEDTÆGTER. for. Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG 1 VEDTÆGTER for Den selvejende Institution (fond) FISKERI- OG SØFARTSMUSEET, SALTVANDSAKVARIET I ESBJERG Lovgrundlag: Museumsloven, bekendtgørelse af museumsloven nr. 1505 af 14. december 2006 Bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter For KROPPEDAL

Vedtægter For KROPPEDAL Vedtægter For KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi 1 Museets navn, ejerforhold, art og status Det statsanerkendte kulturhistoriske museum Kroppedal er en selvejende institution stiftet af

Læs mere

Bekendtgørelse om museer m.v.

Bekendtgørelse om museer m.v. BEK nr 461 af 25/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2012-027440 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om museer

Læs mere

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Bekendtgørelse om egnsteatre

Bekendtgørelse om egnsteatre Bekendtgørelse om egnsteatre I medfør af 15 a, stk. 9, 15 b, stk. 2, og 15 c, stk. 3, i lov om teater, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som senest ændret ved lov nr. 460 af 23. maj

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget L 81 Bilag 1 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 L 81 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 181.77M.351 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling December 2015 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager. cvr-nr I henhold til:

VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager. cvr-nr I henhold til: VEDTÆGTER for den selvejende institution Museum Amager cvr-nr. 31397588 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af

Læs mere

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 5. juli 2013 Sammensætning af personer i Kulturstyrelsens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS Provstegade 10, 2. 8900 Randers C Tlf.: 8642 7777, Fax: 8641 0076 E-mail: randers@kr.dk KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS (side 7-15) BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største udbyder af kommunal revision

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Vedtægter. Østfyns Museer

Vedtægter. Østfyns Museer Vedtægter Østfyns Museer 2016 CVR: 18 10 15 13 baseret på: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DE KULTURHISTORISKE MUSEER I HOLSTEBRO KOMMUNE [ARBEJDSTITEL]

VEDTÆGTER FOR DE KULTURHISTORISKE MUSEER I HOLSTEBRO KOMMUNE [ARBEJDSTITEL] VEDTÆGTER FOR DE KULTURHISTORISKE MUSEER I HOLSTEBRO KOMMUNE [ARBEJDSTITEL] Godkendt i Holstebro Byråd 17. januar 2012 og i Kulturstyrelsen 7. februar 2012 1.o MUSEETS NAVN OG ADRESSE 1.1 Museets navn

Læs mere

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.

2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk September 2013 INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER

VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER VEDTÆGTER FOR VENDSYSSEL TEATER Navn og hjemsted 1. Vendsyssel Teater er en selvejende institution med hjemsted i Hjørring. Vendsyssel Teater er et egnsteater i henhold til gældende teaterlov. Formål 2.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Tønder Museum 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Tønder Museum Kongevej 51 6270 Tønder Indholdsfortegnelse Baggrunden for

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS 1. Navn og hjemsted: 1.1. Den selvejende institutions navn er Nordatlantisk Hus. 1.2. Nordatlantisk Hus har hjemsted i Odense kommune. 2. Formål:

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)

Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Senest revideret 6. juli 2012 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Formål og ansvarsområde 4 3. Samarbejde med andre museer og offentlige

Læs mere

1.0 MUSEETS NAVN OG ADRESSE

1.0 MUSEETS NAVN OG ADRESSE 1.0 MUSEETS NAVN OG ADRESSE 1.1 Museets navn er Roskilde Museum. Museet er en selvejende institution. Museets hovedadresse: Munkebro 2, 4000 Roskilde. 1.2 Museet omfatter følgende administrations- og besøgssteder

Læs mere

NOTAT. 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt? Marts 2015

NOTAT. 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt? Marts 2015 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Marts 2015 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt?

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 13 Offentligt BEK nr 97 af 27/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt De danske museer Agenda > Danske museer i dag de kolde facts > Den strukturelle udvikling > Museumstyper og hvordan går det med det faglige arbejde?

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Godkendt af Midttrafiks repræsentantskab 5. januar 2007 Godkendt af Trafikstyrelsen 5. september 2007 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013

Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013 Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013 1 Metodistkirken i Danmark (Metodistkirkens danske Årskonference) er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM MIDTJYLLAND

VEDTÆGTER FOR MUSEUM MIDTJYLLAND VEDTÆGTER FOR MUSEUM MIDTJYLLAND Museum Midtjyllands vedtægter udskrevet 09-09-2015. Side 1 af 9 Administration: Museum Midtjylland c/o Herning Museum, Museumsgade 32,7400 Herning, tlf. 9626-1900, herningmuseum@museummidtjylland.dk,

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Konserveringscentret i Vejle

Konserveringscentret i Vejle Vedtægter for den selvejende institution Konserveringscentret i Vejle 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fonden Konserveringscentret i Vejle. Dens hjemsted er Vejle Kommune. 2. Fondens

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer

Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk December 2014 Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Vedtægter for Frørup Andelskasse

Vedtægter for Frørup Andelskasse Vedtægter for Frørup Andelskasse 1 Navn, hjemsted og formål Andelskassens navn er Frørup Andelskasse. Dens hjemsted er Nyborg Kommune. Det er Andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut,

Læs mere

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet)

Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O. Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Kulturudvalget L 53 - Bilag 1 O N O T A T M I N I S T E R I E T Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Modtagne høringssvar Kulturministeriet

Læs mere

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune.

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune. MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Giro: 584-7346 Internet: www.koldinghus.dk Vedtægt

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME

INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME VEDTÆGTER NORDHOLMEN 1 2650 HVIDOVRE TELEFON 36 49 38 90 www.avedore-holme.dk info@avedore-holme.dk Vedtægter for INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE

Læs mere

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer.

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer. Thrane & Thranes bestyrelse har nedsat en revisionskomite. Revisionskomitéen Revisionskomiteens medlemmer er: Morten Eldrup-Jørgensen (formand og uafhængigt medlem med ekspertise inden for blandt andet

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere