UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE"

Transkript

1 BETÆNKNING AFGIVET AF UDVALGET VEDRØRENDE REVISION AF MUSEUMSLOVENE BETÆNKNING NR. 727 KØBENHAVN 1975

2 ISBN Statens trykningskontor Un

3 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E. Side: KAPITEL 1. INDLEDNING Udvalgets sammensætning og virksomhed Historiske forudsætninger Regler og love vedrørende kulturhistoriske museer De kulturhistoriske museers virksomhed De kulturhistoriske museers struktur Kunstmuseerne 54 KAPITEL 2. MUSEUMSFORHOLDENE I SVERIGE OG NORGE Sverige Norge 78 KAPITEL 3. AMTSMUSEUMSNÆVN Det etablerede samarbejde på amtsligt plan Amtsmuseumsnævnene og disses sammensætning Amtsmuseumsnævnenes opgaver 85 a. Støtte til de statsanerkendte museer 85 b. Støtte til andre museer end de statsanerkendte 89 c. Amtsmuseumsnævnenes indberetningspligt m.v. 90

4 Side : KAPITEL 4. MUSEUMSNÆVN FOR OMRÅDER UDEN FOP DEN AMTS- KOMMUNALE INDDELING Museumsnævnet for Københavns og Frederiksberg kommuner Museumsnævnet for Grønland 92 KAPITEL 5. STATENS MUSEUMSNÆVN Behovet for et centralt organ Sammensætningen af Statens Museumsnævn Statens Museumsnævns opgaver 96 KAPITEL 6. SPECIALMUSEER OG ANDRE MUSEER, HVIS EMNE- ELLER VIRKEOMRÅDE IKKE ER LOKALT BEGRÆNSET Indledning og oversigt over museer og institutioner, der er behandlet særskilt Museer under ministeriet for kulturelle anliggenders område 109 a. Kulturhistoriske museer 109 b. Kunstmuseer Museer uden for ministeriet for kulturelle anliggenders område Finansieringen af specialmuseerne og andre museer, hvis emne eller virkeområde ikke er lokalt begrænset 141 KAPITEL 7. MUSEERNES FORMIDLENDE VIRKSOMHED Indledning Museernes permanente og skiftende udstillinger 145

5 Side: 7.3. Andre former for formidling. Anvendelse af audiovisuelle hjælpemidler m.v Deponeringer Landskabsmuseer Museumspædagoger Et centralt organ på formidlingsområdet KAPITEL 8. UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE AF MUSEERNES PERSONALE 159 KAPITEL 9. DE STATSLIGE MUSEERS BISTANDSYDELSE TIL DE STATSANERKENDTE MUSEER 164 KAPITEL 10. VARETAGELSEN AF DE ANTIKVARISKE OPGAVER M.V. 169 KAPITEL 11. MUSEERNES FINANSIERING Indledning Muligheden for anvendelse af bloktilskud på museumsområdet Udvalgets forslag vedrørende statens direkte tilskud til museerne Udvalgets forslag vedrørende visse særlige statstilskud Finansiering af amtsmuseumsnævnene og museumsnævnene for København og Frederiksberg og for Grønland Finansieringen af Statens Museumsnævn De samlede udgifter ved udvalgets forslag.. 188

6 Side : KAPITEL 12. UDKAST TIL LOV OM STATSTILSKUD M.V. TIL MUSEER 190 KAPITEL 13. MINDRETALSUDTALELSER 197 KAPITEL 14. RESUME 202 KAPITEL 15: BILAG 204 A. Kulturhistoriske museer, der støttes i henhold til museumslovgivningen 204 A.a. Statsanerkendelse af kulturhistoriske museer efter 1. april B. Landsdelsmuseer anført efter det år, de fik status som landsdelsiruseer 207 C. Den procentvise fordeling af museernes indtægter 208 C.c De kulturhistoriske museers kommunale og amtskommunale driftstilskud pr. indbygger D. Udstillinger på kulturhistoriske museer i E. De kulturhistoriske museers publikationer i F. Redegørelse til museumsudvalget vedrørende Forhistorisk Museum på Moesgaard 227 G. En udtalelse fra Dansk Historielærerforening om museernes formidlingsarbejde. 233

7 H. Forslag til kursusplan 239 Side: I. Økonomiske oversigter 241

8

9 1.1. Udvalgets sammensætning og virksomhed. På foranledning af det folketingsudvalg, der i folketingsåret behandlede forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til kunstmuseer og forslag til lov om ændring af lov om kulturhistoriske lokalmuseer (betænkning afgivet af udvalget den 24. marts 1971) nedsatte ministeren for kulturelle anliggender den 2. februar 1972 et udvalg, der fik følgende kommissorium: "Udvalget har til opgave at undersøge mulighederne for at samle de gældende museumslove i én lov, der eventuelt indeholder bestemmelser om museernes forpligtelser over for rigsantikvaren i relation til dennes varetagelse af de opgaver, der er pålagt ham ved naturfredningsloven og bygningsfredningsloven m.v. Udvalget skal endvidere have til opgave at overveje ønskeligheden af og mulighederne for, at museerne inden for en amtskommune koordinerer virksomheden, f.eks. gennem oprettelse af museumsråd og etablering af visse fælles faciliteter samtidig med, at de enkelte museer inden for regionen specialiseres i det omfang, hvori der er naturlige forudsætninger herfor. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, om der - som berørt i betænkning nr kan findes nye veje, ad hvilke formidling af museernes værdier til et almindeligt publikum og til uddannelsessøgende kan finde sted. Det bør overvejes, om statstilskud under en fremtidig struktur bør ydes til den regionale museumsorganisation, eller om det fortsat bør ydes til det enkelte museum. Udvalget bør endvidere undersøge mulighederne for en mere systematiseret, varigere eller tidsbegrænset deponering af museumsgenstande og kunstværker, tilhørende statsmuseer, på lokale museer og for udlån af museumsgenstande og kunstværker fra offentlige museer til skoler og andre institutioner. Endelig bør udvalget overveje museernes personalemæssige forhold, herunder personalets uddannelse og eventuel efteruddannelse. Udvalget er i øvrigt bemyndiget til under sit arbejde at tage andre museumsproblemer af faglig og strukturel natur op og fremkomme med forslag om sådanne. " Til medlemmer af udvalget beskikkedes: Kontorchef E. Thrane (formand), Ministeriet for kulturelle anliggender. Maleren Mogens Andersen. Museumsleder Else-Marie Boyhus, Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

10 Kontorchef Bent Collin, Nationalmuseet. Borgmester Paul Fenneberg, Kommunernes Landsforening. Rigsantikvar P.V. Glob, Rigsantikvarembedet. 10 Forfatterinden Bettina Heltberg. Universitetslektor Bent Jørgensen, Zoologisk Museum. Museumskonsulent P. Halkjær Kristensen, Statens Lokalmuseumstilsyn. Journalist Henrik Sten Møller. Borgmester Kaj Nielsen, Kommunernes Landsforening. Kontorchef Viggo Nielsen, ministeriet for kulturelle anliggender, fra oktober 1973 miljøministeriet. Advokat Torben Permin, Foreningen af danske kunstmuseer i provinsen. Direktør Jørn Rubow, Statens Museum for Kunst. Forfatteren Ole Sarvig. Museumsinspektør Peter Seeberg, Viborg Stiftsmuseum. Amtsborgmester Søren Trolborg, Amtsrådsforeningen i Danmark. Til sekretærer for udvalget beskikkedes sekretær Kim Ry Andersen, ministeriet for kulturelle anliggender, og fuldmægtig Ole Børge Plougmann, ministeriet for kulturelle anliggender. I april 1972 fratrådte Bettina Heltberg som medlem af udvalget. I juni 1972 beskikkedes programsekretær Anton Kjædegaard som medlem af udvalget som repræsentant for Danmarks Radio. I december 1972 beskikkedes museumsoverinspektør Flemming Johansen som medlem af udvalget som repræsentant for Foreningen af kunstmuseer i Københavns-området. I januar 1973 fratrådte Poul Halkjær Kristensen som medlem af udvalget og i stedet beskikkedes formanden for Dansk kulturhistorisk museumsforening, overinspektør Mogens Ørsnes, Nationalmuseet, som medlem af udvalget. I november 1973 fratrådte Ole Plougmann som sekretær for udvalget. Udvalget har afholdt 13 møder samt en række møder i underudvalg. Der har været nedsat 5 underudvalg: 1) Underudvalget vedrørende museernes organisation og finansiering.

11 11 Kontorchef Eigil Thrane (formand). Museumsleder Else-Marie Boyhus. Borgmester Kaj Nielsen. Kontorchef Viggo Nielsen. Advokat Torben Permin. Museumsinspektør Peter Seeberg. Amtsborgmester Søren Trolborg. Overinspektør Mogens Ørsnes. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretaer). 2) Underudvalget vedrørende museernes formidlende virksomhed. Kontorchef Eigil Thrane (formand). Museumsleder Else-Marie Boyhus. Universitetslektor Bent Jørgensen. Programsekretær Anton Kjædegaard. Journalist Henrik Sten Møller. Advokat Torben Permin. Forfatteren Ole Sarvig. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretær). Forfatteren Ole Sarvig udtrådte i oktober måned 1972 af underudvalget. 3) Underudvalget vedrørende specialmuseernes forhold. Sekretær Kim Ry Andersen (formand). Journalist Henrik Sten Møller. Direktør Jørn Rubow. I dette underudvalgs møder har endvidere følgende deltaget som særlig sagkyndige: Fuldmægtig Annelise Jensen, ministeriet for kulturelle anliggender. Museumsdirektør K. 0. B. Jørgensen, Danmarks Tekniske Museum. Museumsdirektør B. v. Munthe af Morgenstierne, Orlogsmuseet. Museumsinspektør Mette Müller, Dansk kulturhistorisk museumsforening. Som sekretærer for underudvalget har virket: Assistent Birgitte Nørlyng, Sekretær Bettina Heltberg og Fuldmægtig Eva Paulsen.

12 4) Underudvalget vedrørende uddannelsesspørgsmål. 12 Kontorchef Eigil Thrane (formand). Universitetslektor Bent Jørgensen. Overinspektør Mogens Ørsnes. Sekretær Kim Ry Andersen (sekretær). I dette underudvalgs møder har endvidere følgende deltaget som særlig sagkyndige: Museumsinspektør Jørgen Jensen, Nationalmuseet. Overinspektør Bente Skovgaard, Statens Museum for Kunst. Professor Bjarne Stoklund, Københavns Universitet. 5) Underudvalget om varetagelsen af de antikvariske opgaver, Forfatteren Ole Sarvig udtrådte i oktober måned 1972 af underudvalget. herunder om museernes eventuelle medvirken ved administrationen af naturfredningsloven og bygningsfredningsloven m.v. Kontorchef Viggo Nielsen (formand). Borgmester Paul Fenneberg. Rigsantikvar P. V. Glob. Forfatteren Ole Sarvig. Museumsinspektør Peter Seeberg. Fuldmægtig Ole Børge Plougmann (sekretær). I november måned 1973 overtog kontorchef Eigil Thrane og sekretær K. Ry Andersen hvervet som henholdsvis formand og sekretær for underudvalget, og museumsleder Else-Marie Boyhus og overinspektør Mogens Ørsnes indtrådte i dette. Endvidere har følgende deltaget som særlig sagkyndige: Museumsinspektør Knud Krogh, Nationalmuseet. Museumsinspektør Poul Strømstad, Nationalmuseet. og overantikvar Knud Thorvildsen, Rigsantikvarens fortidsminde forvaltning. Følgende medlemmer af udvalget har afgivet mindretalsudtalel-

13 13 ser: Borgmester Paul Fenneberg og borgmester Kaj Nielsen, kontorchef Viggo Nielsen og advokat Torben Permin (side 197 til 202 ). København i december Mogens Andersen Else-Marie Boyhus Bent Collin Paul Fenneberg P. V. Glob Flemming Johansen Bent Jørgensen Anton Kjædegaard Henrik Sten Møller Kaj Nielsen Viggo Nielsen Torben Permin Jørn Rubow Ole Sarvig Peter Seeberg Eigil Thrane Søren Trolborg Mogens Ørsnes formand /K. Ry Andersen sekretær

14 Historiske forudsætninger. Der er ca. 270 museer i Danmark. Efter ejendomsforholdene kan man dele dem i: 1) offentligt ejede, 2) selvejende eller foreningsejede og 3) private. De selvejende eller foreningsej ede museer er talmæssigt den største gruppe, men det er de'offentligt ejede museer, der rummer landets største institutioner (Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst). Staten ejer flere af de offentlige museer end kommunerne, men til gengæld har kommunerne og til en vis grad amtskommunerne i højere grad end staten engageret sig i museumsverdenen gennem støtte til de ikke offentligt ejede museer'. De museer, der ikke er i offentligt eje, kan deles op i statsanerkendte og ikke-stat5;anerkendte. Statsanerkendelsen giver sig i dag udtryk i tilskud enten i henhold til le særlige museumslove eller i form af årlige finanslovbevillinger. 76 kulturhistoriske og 23 kunstmuseer får tilskud efter museumslovene, medens en snes specialmuseer omfattes af finanslovbevillinger. Museerne kan grupperes efter deres størrelse, deres beliggenhed eller efter deres virkeområde, afgrænset geografisk og/eller fagligt. Geografisk kan man sondre imellem museer med nationale, regionale eller lokale virkeområder; fagligt kan man dele museerne op i generelle og specielle. Nationalmuseet er således et generelt kulturhistorisk museum med hele landet (verden) som virkeområde, og Statens Museum for Kunst er et tilsvarende kunstmuseum. Kunstindustrimuseets virxeområde er internationalt, men fagligt er det begrænset til kunstindustri. Vendsyssels historiske museum er et generelt kulturhistorisk museum, men virkeområdet er geografisk begrænset til Vendsyssel:, Skagens Fortidsminder er også et generelt kulturhistorisk museum, men lokalt begrænset til Skagen. Grupperinger af denne art er praktiske i nøje definerede sammenhænge. De tegner ikke billedet af den danske museumsverden, men de siger noget om en historisk udvikling, om lovgivning og om bevillingspraksis. Museerne kan også deles op efter det emne, der er grundlaget for det enkelte museums arbejde: kulturhistorie, kunst/ kunsthistorie og naturhistorie. Men heller ikke denne sondring er statisk eller udtømmende. Adskillige museer arbejder ud fra flere af fagene, og de tværfaglige museers antal er stigende. Det er således bemærkelsesværdigt, at de naturhistoriske fag, som i mange år har været koncentreret omkring universitetsmuseerne, nu er ved

15 15 at finde vej til de andre museumsformer. De klassiske kulturhistoriske fag: arkæologi og historie har fået følgeskab af etnografi, etnologi, folkemindevidenskab og arbejdsmetoder lånt fra samfundsfagene. Nye fag og nye fagkombinationer er på vej, og det må erkendes, at de gamle grænser mellem museumskategorierne og -fagene er blevet for skarpe. Museumsbilledet kan forekomme diffust, men der er træk, der er fælles for museerne, og som adskiller dem fra alle andre institutioner og medier. Først og fremmest er det museernes egenart, at de arbejder ud fra ting, hvorved menes materielle vidnesbyrd om det emne, som er museets. Museerne er dokumentationscentraler og -arkiver med ansvar for indsamling og bevaring af det relevante materiale. Forudsætningen for denne indsats er en undersøgelsesvirksomhed, som giver museet metoder til at vælge og arbejde rigtigt, og resultaterne af denne undersøgelsesvirksomhed - forskningen - er grundlaget for formidlingen. I formidlingen adskiller museerne sig fra andre kulturformidlende institutioner ved både at drive forskning og formidling, og som forskningsinstitution har museet det særpræg, at formidlingen til et bredt publikum er indarbejdet i selve virksomheden. I denne nære forbindelse mellem indsamling/undersøgelse og formidling ligger museernes egenart og styrke. Det kulturhistoriske arbejde i Danmark har dybe folkelige rødder. De fleste af museerne er udsprunget af åndelige bevægelser som nationalromantikken i forrige århundrede, hjemstavnsbevægelsen i tiårene omkring århundredeskiftet, og i dag er vi vidne til, at regionalismen og miljøbevægelsen giver museerne nye opgaver og ny bærekraft. Karakteristisk for disse bevægelser er deres bredde og deres spredning ud over landet, og på denne baggrund er det naturligt, at museumsvæsenet er den første gren af den humanistiske forskning, der blev decentraliseret. Det skete som en følge af museumsloven af 1958, der skabte mulighed for en række stillinger til forskere ud over landet, og først landsdelsmuseerne, senere de større lokalmuseer udviklede sig til forskningscentre, hvor forskning og formidling blev kædet snævert sammen. Denne decentralisering gav mulighed for en professionel indsats på den enkelte egns egne vilkår, og den skabte en mangfoldig- \ VED

16 16 hed, som har været til gavn for hele det danske museumsvæsen. I debatten om decentralisering er erfaringerne fra museumsområdet værdifulde; de viser betydningen af, at en del af selve kulturproduktionen lægges ud i landet, og at vandreudstillinger, koncertrejser og turneer ikke er tilstrækkelige. Decentraliseringen har også ført med sig, at museerne ud over landet er ved at få mere markante profiler. Forskningen på stedet, arbejdet med samlingerne og egnen har betydet, at de mange museer, der før fremtrådte som mini-udgaver af Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, nu i langt større udstrækning end før afspejler den egn, de ligger i. Men samtidig med, at det enkelte museum definerer sin rolle og sit særpræg, vokser behovet for, at det finder sin placering i lancets samlede museumsvæsen. I takt med selvstændigheden har man fået mere brug for hinanden. I de enkelte amter søger museerne sammen, og på landsplan søger man nye samarbejdsformer og -veje. De danske museumsforeninger har erkendt det behov for en enhed, som decentraliseringen og professionaliseringen har affødt, og gennem foreningerne er mange af bestræbelserne hen imod en klarere struktur blevet kanaliseret. I stadig større udstrækning har Dansk kulturhistorisk museumsforening inddraget de naturhistoriske museer og kunstmuseerne i et fælles samarbejde, og på adskillige tværfaglige møder er såvel de specielle som de fælles problemer blevet drøftet. På et af disse møder nåede man frem til følgende målformulering for museerne: Museerne bør sammen med arkiver og diverse forsknings- og undervisningsorganer fungere som samfundets kollektive hukommelse, der indsamler, registrerer og bearbejder vidnesbyrd om menneskelig aktivitst og de naturgivne forudsætninger herfor, for stadig at kunne yde en underbygget og ajourført referenceramme, hvorfra impulser kan hentes til opfyldelse af menneskelige behov og Løsning af samfundets skiftende problemer Regler og love vedrørende de_k_ul_tu_rhus_toriske museer. Statens tilskud til de kulturhistoriske museer i provinsen blev før 1958 ydet ved faste bevillinger på de årlige finanslove, og det var en forudsætning for ydelsen, at de modtagende museers virksomhed i vid udstrækning blev styret og kontrolleret af Nationalmuseet (før 1892: Det kgl. museum for nordiske oldsager subs.

17 17 Det oldnordiske Museum). Nærmere regler for de vilkår, der knyttede sig til statens tilskudsydelser, udfærdigedes af undervisningsministeriet i 1887, 1915 og De første tilskud af denne art - omfattende en statsstøtte på kr. årligt til hvert af museerne i Ålborg, Århus, Odense, Randers og Maribo - ydedes således i henhold til en skrivelse fra undervisningsministeriet af 26. april Det blev heri foreskrevet, at det statsunderstøttede museum stilledes under tilsyn af Det kgl. oldnordiske Museum, der dels skulle føre tilsyn med anvendelsen af statsydelsen, dels tage bestemmelse om, hvorvidt de for tilskuddet indkøbte museumsgenstande skulle forblive i provinsmuseets samling eller afgives til Det oldnordiske Museum mod vederlag, idet afgivelsen var afhængig af, om de pågældende genstande var af "særlig Betydning navnlig i videnskabelig Henseende". Endvidere pålagdes det provinsmuseets bestyrelse at søge vejledning hos Det oldnordiske Museums tilsynshavende med hensyn til indkøb, opstilling, nummerering, protokolføring m.v., således at statsstøtten fortrinsvis blev anvendt til udgifter i forbindelse med samlingens forøgelse, ordning og registrering. Et eventuelt restbeløb af statstilskuddet kunne i givet fald anvendes til udgravninger - navnlig af sådanne af egnens oldtidsminder, som var truede med tilintetgørelse - men det skulle "alene tilkomme Det oldnordiske Museum at fatte Bestemmelse om og lede Udgravninger, ligesom at afgøre, hvor de fremdragne Fund rettest ville være at opbevare". Endelig bestemtes det, at eventuelle tvivlsspørgsmål, som disse mellemværender vel kunne give anledning til, skulle "forelægges Det oldnordiske Museums Direktør til Afgørelse". I disse regler, hvormed staten indledte sit faste engagement i de kulturhistoriske lokalmuseers virksomhed, har ministeriet med forudseenhed påpeget en række konfliktmuligheder, der er tilstede, når museumsinstitutioner med sammenfaldende virkeområder samtidigt søges udbygget og aktiveret, ligesom ministeriet har taget rimelige forsknings- og bevaringshensyn, når det påpeger nødvendigheden af såvel ensartede regler for samlingernes ordning og registrering som tilbageholdenhed over for en ikke-sagkyndig udgravning af fortidsminder. Tilsvarende fællesmuseale hensyn var da også tidligere blevet formuleret i formålsbestemmelserne for de museumsforeninger, der i 1850'erne og 60'erne etablerede de første kulturhistoriske museer i provinsen, idet man her erklærede sig villig til at over-

18 18 lade Det oldnordiske Museum sådanne sjældne og vigtige museumsgenstande, som fortrinsvis måtte egne sig til opbevaring der, ligesom man også tilbød sin bistand med hensyn til at overvåge bevaringen af landets oldtidsminder. Når 1887-reglerne imidlertid tildelte det centrale og statslige museum en alt dominerende myndighed i forholdet til de lokale museer, var det ikke ganske i overensstemmelse med disses formålsbestemmelser og intentioner, idet de var opstået ved lokale og private initiativer, der ønskede at sætte "den lokale Befolkning L aandelig Besiddelse af Folkets Fortidsminder", og helt bevidst sigtede imod, at den decentralisering, der på så mange områder markerede enevældens ophør, også skulle komme museerne tilgode. Protester imod 188' 7 -reglerne og da især imod bestemmelserne om afleveringspligt og udgravningsrettigheder kom da også jævnligt til orde i den følgende tid, hvor de statsunderstøttede museer i nogen grad følte deres position svækket i forhold til de talrige, nyetablerede museer, der ikke modtog nogen statsstøtte,og derfor heller ikke var underlagt Nationalmuseets formynderskab. Museernes behov for økonomisk bistand var dog fremdeles større end deres uafhængighedstrang, og da kirke- og undervisningsministeriet den 15. december 1915 genneir.førte regler for statens tilskud til nyoprettede museer, måtte også disse acceptere, at deres samlinger og virksomhed stilledes under tilsyn af Nationalmuseet i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser, idet det dog som en i- mødekommenhed over for kritikken blev bestemt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem provinsmuseerne og Nationalmuseet for fremtiden skulle forelægges ministeriet - og ikke Nationalmuseets direktør - til afgørelse. En anden væsentlig ændring af reglerne var nødvendiggjort af museumsvæsenets egen vækst, idet statstilskuddet nu måtte gøres betinget af, at det nye museum havde et naturligt og tilstrækkeligt stort opland, der ikke hørte under et allerede bestående museum, at dette virkeområde var fastsat i museets vedtægter, at museet havde sikret sig passende lokaler i mindst 10 år samt, at museet kunne dokumentere en fast, årlig indtægt på mindst 500 kr., svarende til størrelsen af den tilbudte statstøtte. I tiden fra 1915 til 1941, hvor en gennemgribende revision af de ministerielle regler omsider fandt sted, fortsatte debatten omkring provinsmuseernes forhold, der af flere grunde gav anledning til voksende bekymring, tnflationen under og efter første verdens-

19 19 krig forringede værdien af statsstøtten til de museer, der i 1887 og 1915 havde opnået faste tilskud, og den hastige forøgelse af de kulturhistoriske provinsmuseers antal (1915: 45 museer, 1971: 100 museer) skabte samtidig øgede tilskudsbehov. Endelig begyndte en ledelseskrise at gøre sig gældende inden for denne voksende kreds af museumsinstitutioner, thi efterhånden som grundlæggergenerationerne blev ældre eller faldt fra, blev det stadig vanskeligere at finde frem til egnede personer, der uden væsentligt vederlag ville påtage sig ledelsen af et museum. Det var på denne baggrund, at en kreds af provinsens museer i 1926 stiftede Dansk kulturhistorisk museumsforening som en sammenslutning af samtlige kulturhistoriske museer i landet, og det var inden for rammerne af denne forening, at debatten i de følgende år førtes om en decentralisering af dansk museumsvæsen, om øgede statstilskud og om ansættelse af fagligt kvalificeret og lønnet personale, der kunne bistå museerne i deres arbejde og formidle forbindelsen til Nationalmuseet. I 1934 tog undervisningsministeriet spørgsmålet om en revision af de gældende regler op til behandling, og samme år tillagdes der provinsmuseerne en dispositionsbevilling på kr. til indkøb og konservering af museumsgenstande; men først syv år senere - den 26. september forelå resultatet af ministeriets overvejelser i "Regler vedrørende de under Undervisningsministeriet hørende statsunderstøttede og statsanerkendte kulturhistoriske Museer i Provinsen, som virker indenfor lokalt begrænsede Områder". For at overskue de mange og mangeartede museer, hvormed disse regler beskæftigede sig, inddeltes de i forskellige kategorier: centralmuseer, af hvilke der i almindelighed kun burde være eet i hvert amt, købstadsmuseer, sognemuseer, hjemstavnsgårde og specialmuseer med lokalt begrænsede opgaver, og som grundlag for tilskudsfordelingen skelnedes der imellem 1) centralmuseer, hvis årlige statstilskud maksimalt fastsattes til kr., 2) andre statsunderstøttede museer, der maksimalt kunne opnå kr. om året, og 3) statsanerkendte museer, der ikke modtog nogen fast, årlig ydelse, men som kunne få del i de særlige dispositionsbevillinger, som samtidig med reglernes ikrafttræden suppleredes med en bevilling på kr. til museumstekniske forbedringer. Statstilskuddet gjordes principielt afhængig af, at det enkelte museum ad anden vej skaffede sig faste indtægter af mindst samme omfang som det eventuelle statstilskud, samt at det i øvrigt opfyldte en række

20 20 specificerede krav med hensyn til administration, økonomi, lokaleforhold, adgangsforhold, museumsteknik, virkeområde og forhold til Nationalmuseet. Tilsvarende krav måtte et museum også opfylde for at opnå statsanerkendels;e. Afleveringspligten, der i en årrække havde været praktiseret meget lempeligt, faldt nu bort, ligesom der også åbnedes adgang for museerne til at foretage udgravninger inden for deres eget virkeområde. Begrænsninger i denne friere dispositionsret indeholdtes dog fremdeles i danefæloven og naturfredningsloven (af 7. maj 1937), der begge administreredes af Nationalmuseet, ligesom de lokale museer og Nationalmuseet gensidigt fik pligt til at orientere hinanden om større undersøgelser o.lign., der iværksattes inden for de enkelte provinsmuseers virkeområder. Nationalmuseets stilling som tilsynsførende og rådgivende institution bibeholdtes, idet ministeriet iblandt Nationalmuseets embedsmænd udpegede tilsynsførende, der hver inden for deres fagområde (forhistorisk og historisk arkæologi samt almuekultur) skulle påse, at de statsanerkendte og statsunderstøttede museer blev ledet i overensstemmelse med de givne forskrifter, ligesom de tilsynsførende i øvrigt skulle konsulteres og yde vejledning i alle væsentligere spørgsmål vedrørende det enkelte museums drift. Herudover fik Nationalmuseet mulighed for at yde provinsmuseerne bistand af mere langvarig og arbejdskrævende art, idet det betonedes, at sådanne arbejder også kunne overdrages andre af Nationalmuseets medarbejdere end de tilsynsførende, og i henhold hertil ansatte Nationalmuseet i 1942 to museumskonsulenter, der udelukkende fik til opgave at bistå og vejlede provinsmuseerne. Endelig påtog ministeriet sig i højere grad end hidtil en administrativ indsigt med provinsens museer, idet det foruden at behandle eventuelle indberetninger fra de tilsynsførende bl.a. påtog sig at godkende museernes vedtægter, fastsætte grænser for deres virkeområde, godkende ansættelse af fagligt personale og give eventuelle dispensationer fra de foreskrevne tilskudsregler. Der nedsattes i denne anledning et nævn - provinsmuseumsnævnet - bestående af en af undervisningsministeriet udpeget formand samt to andre medlemmer, repræsenterende Nationalmuseet og Dansk kulturhistorisk museumsforening, med hvilket ministeriet kunne rådføre sig i spørgsmål vedrørende museerne. Næviet fik endvidere den særlige opgave hvert 5. år at skulle foretage en kritisk gennemgang af samtlige stats-

21 21 understøttede kulturhistoriske museer og på grundlag heraf afgive indstilling til ministeriet om, hvilke museer der i en kommende 5-års periode burde klassificeres og nyde tilskud som centralmuseer. Disse 1941-regler imødekom i mange henseender provinsmuseernes ønsker, idet statens tilskud blev forøget, afhængigheden af Nationalmuseet lempedes, og der åbnedes adgang for en vis faglig bistand til de enkelte museers drift. Endelig blev museerne selv - omend i begrænset omfang - inddraget i den administrative ledelse igennem museumsforeningens repræsentation i provinsmuseumsnævnet. Den økonomiske udvikling under og efter anden verdenskrig forringede dog hastigt værdien af de faste tilskudssatser, og det måtte bl.a. erkendes, at mulighederne for at ansætte og aflønne faguddannede museumsledere fremdeles var meget begrænset. For de større provinsmuseers vedkommende blev ledelsesproblemet efterhånden meget kritisk. Dertil kom, at 1941-reglerne lige så lidt som de tidligere reglementer tog egentlig stilling til den decentraliseringstanke, som oprettelsen af lokale museer - og den stadige etablering af 1 ä 2 nye museer om året - i sig selv var udtryk for. Nationalmuseets suveræne myndighed var ganske vist begrænset, men kun ved fordeling af det administrative ansvar på flere centrale organer: Ministeriet, provinsmuseumsnævnet, Nationalmuseet og de tilsynsførende. Adgangen til faglig bistand var nok blevet udvidet, men den kom fortsat fra centrale organer og blev ydet, når man her skønnede, at det var påkrævet. Med selve tilskudsydelsen og tilskudsbetingelserne accepterede staten eksistensen af en række etablerede museer og søgte at sikre dem et økonomisk og fagligt eksistensminimum, men der var kun vage antydninger af, hvordan og hvorvidt kredsen af statsunderstøttede museer kunne eller burde udbygges. Selvom 1941-reglerne var nye, repræsenterede de alt taget i betragtning blot en tiltrængt ajourføring af de tidligere regler. Ud fra en sådan vurdering henstillede Dansk kulturhistorisk museumsforening i 1952 til undervisningsministeriet, at det nedsatte et udvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til en nyordning af de kulturhistoriske provinsmuseers organisation og ledelse samt til en forhøjelse af statstilskuddene til disse museer. Ministeriet anmodede dernæst provinsmuseumsnævnet om - sammen med tilkaldte repræsentanter for dansk museumsliv - at tage de rejste problemer op til drøftelse og at fremkomme med forslag til en

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune.

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune. MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Giro: 584-7346 Internet: www.koldinghus.dk Vedtægt

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven Revisionsinstruks Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven 1 REVISIONSKRAV VEDRØRENDE KOMMUNALE TILSKUD I HENHOLD TIL FOL- KEOPLYSNINGSLOVEN I henhold til Folkeoplysningslovens kap.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg.

Institutionens navn er Houlkærhallen med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Navn og hjemsted: Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Formål: Institutionen har til formål at opføre og drive en idrætshal til brug for idræts- og ungdomsforeninger

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder.

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder. Skiveordningen 2007 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Revision Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012. REVISIONSVEJLEDNING... 3 KRAV TIL FORENINGEN...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK VEDTÆGTER for Aktieselskabet LOLLANDS BANK (CVR.nr. 36684828) Stiftet den 9. februar 1907 lollandsbank.dk Bankens navn, hjemsted og formål 1. Bankens navn er Aktieselskabet Lollands Bank. Banken driver

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G

V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I N G ADVOKAT JØRGEN IVERSEN (H) JI@IVERSENADVOKAT.DK TLF: 87538181 FAX: 87538180 BOX 30 6960 HVIDE SANDE CVR: 31310474 J.NR.: 12-10182 V E D T Æ G T E R F O R U L F B O R G - V E M B T U R I S T F O R E N I

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME

INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE HOLME VEDTÆGTER NORDHOLMEN 1 2650 HVIDOVRE TELEFON 36 49 38 90 www.avedore-holme.dk info@avedore-holme.dk Vedtægter for INDUSTRI- OG GRUNDEJERFORENINGEN AVEDØRE

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere