Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 1. Om Beskæftigelsesplan Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsessituationen i Hvidovre Kommune Uddannelse Offentlig forsørgelse og førtidspension Langtidsledighed Virksomhedsindsatsen Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Flere unge i uddannelse Mål 2. Færre på førtidspension Mål 3. Langtidsledighed begrænses Mål 4. Styrket samarbejde med virksomheder Mål 5: Den virksomhedsrettede indsats Mål 6. Høj aktiveringsgrad Mål 7. Virksomhedsnære redskaber skal anvendes Mål 8. Begrænse langvarige sygedagpengesager Buget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre Tillæg 1. Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan Tillæg 2. LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tidsfrister i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for Kilder

2 1. Om Beskæftigelsesplan 2014 Hvidovre Kommune skal som landets øvrige kommuner udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. For at sikre en kontinuitet i indsatsen er målene i Beskæftigelsesplan 2014 i et vist omfang sammenfaldende med Hvidovre Kommunes mål i beskæftigelsesplan for 2013 og De fire første mål er fastlagt af beskæftigelsesministeren, og niveauerne er lagt med udgangspunkt i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands tekniske fremskrivninger og anbefalinger. De øvrige mål støtter op om de fire ministermål, og de er fastlagt af jobcenterledelsen i dialog med forvaltningsledelsen. Målene er ligeledes drøftet med Arbejdsmarkedsudvalget, Det lokale beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Beskæftigelsesplan 2014 indeholder et analysekapitel, der gennemgår de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer generelt og med særligt fokus på Hvidovre Kommune og de fire mål udmeldt af beskæftigelsesministeren. Herefter følger et afsnit, hvor de konkrete mål for Hvidovre Kommune præsenteres, og indsatsen for at nå målene beskrives. Beskæftigelsesplanen sætter rammen for senere udarbejdelse af jobcentrets indsatsstrategi. Indsatsstrategien er jobcentrets afdelingers delmål i indsatsen. Strategierne udarbejdes i overensstemmelse med beskæftigelsesplanens overordnede målsætninger. Afslutningsvis findes budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret samt diverse tillæg, tidsfrister. En oversigt over kilder findes til sidst i rapporten. Opfyldelse af målene i Beskæftigelsesplan 2014 vil ske under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af godkendelse af finansloven, reformer på beskæftigelsesområdet, nye prognoser og kommunens budget for

3 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 1 : 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4) Budget for beskæftigelsesindsatsen Kommunen har udarbejdet Beskæftigelsesplan 2014 i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen samt Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 14/12/2011 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. 3

4 2.1. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014, som er oplistet nedenfor. Niveauerne for målene kan fastsættes i forbindelse med offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen den 31. januar 2014, men Hvidovre Kommune har valgt at fastsætte niveau for målene allerede nu. 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26,0 pct., svarende til. en stigning på 16,5 procentpoint fra december 2012 til december Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 125 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 14,0 pct. fra december 2012 til december Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 337 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 pct. fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Forvaltningen afventer endelig fastsættelse af indhold i mål og data. 2 Opgørelsen af mål 1 måler uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-til-dato). Opgørelsesmetoden vil grundlæggende svare til opgørelsen af aktiveringsgraden. Dvs. det opgøres, hvor stor en del af perioden som ledig, ledige gennemsnitligt er i uddannelse. Opgørelsen af mål 2 viser antallet af årige, der inden for den valgte periode for første gang får bevilliget førtidspension, uanset forsørgelse. Førtidspension- og Fleksjobreformen vil væsentlig reducere tilgangen til førtidspension. Opgørelse af mål 3 viser antal brutto-ledige personer (inkl. aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Opgørelse af mål 4 skal vise graden af samarbejde mellem jobcenter og virksomheder. Indhold af mål og data afventes fra AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen) ultimo juni

5 2.2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Hvidovre Kommune har som resten af landet oplevet store udsving i ledighedsniveauet de seneste år. Ledigheden i Hvidovre Kommune nåede et historisk lavt niveau i juni 2008 på 1,9 pct. og ligger i marts 2013 på 5,6 pct. mod 6,4 pct. i Region Hovedstaden og 6,3 pct. på landsplan. Som det fremgår af figur 1, så er ledighedsniveauet i Hvidovre stabiliseret på omkring 5-6 pct. fra slutningen af 2009 og frem til marts Af figur 1 ses også, at Hvidovre Kommune gennem hele perioden ligger på en ledighedsprocent, der er lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden og i hele landet. Figur 1. Udviklingen i ledigheden 8 Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken mar-13: 6,4 mar-13: 6,3 mar-13: 5,6 Procent jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 Hele landet Region Hovedstaden Hvidovre Statistikbanken AUP01 Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) på baggrund af prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet viser, at beskæftigelsen i Østdanmark 3 fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014 forventes at stige med 0,3 pct., samtidig med at arbejdsstyrken i Østdanmark forventes at stige i de kommende år, og ledigheden forventes at falde med 8,8 pct. i Østdanmark (Kilde: Sigtelinjer). 4 3 Østdanmark dækker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 4 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har i maj 2013 udsendt justeret fremskrivning af ledigheden og forventer at ledigheden fra 4. kvt til 4. kvt i Østdanmark vil falde med 12,9 pct. og at ledigheden i Hvidovre kommune i samme periode vil falde med 13,4 pct. I beregningen er der ikke 5

6 Dagpengeperioden blev i 1. juli 2010 afkortet fra fire til to år, men med akutpakken blev en forlængelse på seks måneder med uddannelsesydelse en mulighed. Senest i maj 2013 har regeringen og Enhedslisten indgået aftale om yderligere muligheder for uddannelse og forsørgelse frem til Jobcentrenes to store udfordringer de kommende år er at der på kort sigt er en del ledige, som jobcentrene skal hjælpe i arbejde og på længere sigt, at arbejdsstyrken bliver reduceret så meget, at der kan blive mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så samtidig med, at jobcentrene skal have fokus på at reducere ledigheden, så skal jobcentrene ligeledes medvirke til at sikre en stor og kvalificeret arbejdsstyrke. Da den økonomiske krise satte ind i 2008, betød det markante stigninger i ledigheden, som har ramt visse grupper hårdere end andre. Generelt set har krisen betydet store stigninger i antallet af forsikrede ledige (a-dagpenge), da de er særligt konjunkturfølsomme. Det forventes derfor også, at et kommende opsving hurtigt vil kunne aflæses i faldende ledighed for netop denne gruppe. Fra januar 2013 er antallet af langtidsledige a-dagpengemodtager faldet og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget. Det er formodentlig ikke et konjunktur-opsving, der kan aflæses her, men effekten af den to-årige dagpengeperiode, der tvinger ledige, der har opbrugt deres dagpengeret og ikke fundet arbejde, på andre forsørgelsesydelser eller selvforsørgelse. Krisen ramte forskellige brancher med uens styrke og i forskellige tempi. De første brancher der for alvor mærkede krisen var byggeri og fremstilling, hvor der fra 2008 til 2010 blev færre jobs i Østdanmark. I samme periode blev handel og transport reduceret med jobs. Efterfølgende har beskæftigelsen inden for den offentlige sektor været faldende i 2011 til I 2011 til 2012 er beskæftigelsen derimod steget i byggeriet og de private serviceerhverv (Kilde: Sigtelinjer). Krisen har på samme måde ramt kønnene forskelligt som følge af, at mænd og kvinder traditionelt er beskæftiget inden for forskellige brancher. At byggeri, industri mv. har været hårdt ramt af krisen har medvirket til, at stigningen i ledigheden blandt mænd var større end blandt kvinder, hvilket er usædvanligt. Denne tendens er dog udjævnet i 2011 og 2012, hvor ledigheden også har ramt kvindedominerede fag som offentlig administration, sundhedssektoren mv. Ledigheden er siden krisens start øget markant blandt unge, hvilket kan forklares med, at unge ofte er ufaglærte med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden december 2012 er ledigheden blandt årige steget markant både i Hvidovre og på landsplan. Ledigheden er højest for ufaglærte ledige og ledige med lang videregående uddannelse. Det betyder, at jobcentrene skal tilpasse indsatsen, så den også kan rumme den relativt store gruppe ledige, der har en uddannelse og har en stærk tilknytning til en branche, hvor der for manges vedkommende kan forventes stigende beskæftigelse inden for en relativ kort tidshorisont (Kilde: Sigtelinjer). 6

7 2.2.1 Beskæftigelsessituationen i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommunes geografiske placering betyder, at kommunen er del af arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet, hvor kommunegrænserne har begrænset betydning for, hvor borgerne finder beskæftigelse. Eksempelvis pendler over 70 pct. ( personer) af de beskæftigede i Hvidovre til job uden for kommunegrænsen. Samtidig pendler ind i kommunen (Statistikbanken: PENDAB3 og PENDAB4). Af Hvidovre Kommunes indbyggere var i beskæftigelse i 2010 (Statistikbanken FOLK1 og AFSTB1). Af figur 2 nedenfor fremgår hvilke ti brancher, der var flest beskæftiget indenfor i Figur 2. Beskæftigede hvidovreborgere Top 10 brancher, hvor borgere i Hvidovre er beskæftiget Handel Socialeinstitutioner Bygge og anlæg Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Transport Sundhedsvæsen Undervisning Finansiering og forsikring Hoteller og restauranter Statistikbanken RASB11 De brancher, hvor der er flest hvidovreborgere beskæftigede, er handel og sociale institutioner. Antallet af beskæftigede inden for de ti største brancher er i perioden 2009 til 2012 faldet med 2,4 pct. De største ændringer i perioden 2009 til 2012 inden for Top 10-brancherne er, at antallet af beskæftigede inden for transport er faldet med 10,1 pct., mens antallet af beskæftigede i rejsebureauer, rengøring og anden operationel service er steget med 11,0 pct. Forventningerne til udviklingen i ledigheden i Østdanmark er, at bruttoledigheden vil falde med 8,8 pct. fra ultimo 2012 til ultimo Særligt forventes ledigheden inden for byggefagene at falde som følge af regeringens bygge- og infrastrukturinvesteringer (Kilde: Sigtelinjer). 7

8 Som det fremgår af figur 2 ovenfor, så er en stor del af borgerne i Hvidovre beskæftiget inden for brancher, som har været og er meget påvirket af krisen. Det gælder blandt andet Bygge og anlæg samt Socialeinstitutioner (eks. vuggestuer, plejehjem, hjemmeplejen, og døgninstitutioner). Dette er en væsentlig forklaring i forhold til en stigning i ledigheden i Hvidovre. Overordnet set forventes beskæftigelsesmulighederne for hvidovreborgerne ikke at ændre sig markant i løbet af 2014, men dog at ledigheden vil falde lidt Uddannelse Figur 3 viser, at uddannelsesniveauet i Hvidovre Kommune generelt er lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Eksempelvis har 35,3 pct. grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse, hvor niveauet i Region Hovedstaden er 30,2 pct. I Hvidovre har 5,2 pct. af befolkningen en lang videregående uddannelse, hvor det er tilfældet for 12,0 pct. i regionen. I forhold til 2010 er andelen med en lang videregående uddannelse i Hvidovre steget med 0,2 procentpoint og andelen med korte og mellemlange uddannelser steget med 0,3 procentpoint. Dog er andelen af samme uddannelsestyper i Region Hovedstaden steget med henholdsvis 0,3 og 0,2 procentpoint. Uddannelsesniveauet i Hvidovre er således steget fra 2010 til 2011, men ikke mere end i regionen. Figur 3. Uddannelsesniveau Højest fuldførte uddannelse, % 12,0% 90% 80% 20,6% 70% 60% 25,8% 50% 40% 11,3% 30% 20% 30,2% 10% 0% Region Hovedstaden 5,2% 16,1% 35,0% 8,4% 35,3% Hvidovre Lange videregående udd. og forskerudd. Korte, mellemlange udd. Inkl. bachelor ERHVERVSUDDANNELSER Gymnasiale uddannelser Grundskole/uooplyst Statistikbanken Fremskrivninger af efterspørgslen på arbejdskraft viser, at der særligt bliver brug for faglærte (især bygge og anlæg samt social- og sundhedssektoren) og personer med en mellemlang uddannelse. Derimod forventes arbejdskraftudbuddet af ikke-faglærte at oversige efterspørgslen. 8

9 Dette betyder, at der i Hvidovre Kommune er behov for at hæve det generelle uddannelsesniveau, da der er udsigt til et overskud af personer, der har grundskole som højeste uddannelse. Jobcentret har således en væsentlig opgave i forhold til at motivere særligt unge ledige til at få en kompetencegivende uddannelse. Dette understøttes af den aktuelle krise, idet det forventes, at flere særligt unge er motiveret til at tage en uddannelse i en periode med relativ høj ledighed og begrænsede muligheder for at få ufaglærte jobs. Unge og uddannelse Tabel 1 viser, at 67,8 pct. af unge ledige kontant- og dagpengemodtagere under 30 år i Hvidovre i 2010 har 10. klasse som højeste gennemførte uddannelsesniveau. Der er derfor et stort motivationsarbejde for jobcentret i at få de unge ledige til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Tabel 1. Ledige unge pr. oktober 2010, fordelt efter uddannelsesstatus. Hvidovre Ikke faglærte Ikke faglærte studenter Har erhvervskompetencegivende uddannelse I alt Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Hvidovre 67.8 % % % % 686 Note: Ikke faglærte er personer med højst 10. kl. som afsluttet grundskoleniveau Ikke faglærte studenter er personer med STX,HHX,HTX eller HF, men uden erhvervskompetencegivende uddannelse Analysen omfatter kun personer i alderen år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp pr. primo oktober 2010 Kilde: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, Hvidovre Kommune april 2013 Af de ikke-faglærte kontanthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år er 40,3 pct. af kvinderne ledige i hele måleperioden oktober 2010 til marts 2012 mod 32,7 pct. af mændene, jf. tabel 2. Tabellen viser også, at langt størstedelen af målgruppen, der er ledige i hele perioden, er af dansk oprindelse, ligesom der er langt flere årige i målgruppen, der er ledige i hele perioden, end årige. Ser man på forsørgelse er den største gruppe, der afsluttes til uddannelse, de jobklare kontanthjælpsmodtagere (35,8 pct.). Størstedelen af dagpengemodtagerne afsluttes til andet, herunder selvforsørgelse. 9

10 Tabel 2. Andel af ledige unge ikke faglærte pr. oktober 2010, som er afsluttet til uddannelse inden marts Hvidovre Afsluttet til SU Afsluttet til andet Ledig hele perioden I alt Antal Køn Kvinder 23.2 % 36.5 % 40.3 % % 211 Mænd 22.0 % 45.3 % 32.7 % % 254 Herkomst Dansk 23.1 % 37.1 % 39.7 % % 350 Vestlig 20.0 % 50.0 % 30.0 % % 10 Ikke-vestlig 21.0 % 54.3 % 24.8 % % 105 Alder år 30.2 % 39.2 % 30.6 % % år 8.5 % 45.1 % 46.3 % % 164 Forsørgelsesgrundlag Dagpenge 12.5 % 66.7 % 20.8 % % 48 Kontanthjælp - ikke jobklar 14.7 % 34.5 % 50.8 % % 238 Kontanthjælp - jobklar 35.8 % 43.6 % 20.7 % % 179 Alle 22.6 % 41.3 % 36.1 % % 465 Note: Afsluttet til uddannelse inkluderer SU, voksenlærling og SVU/VUS. Afsluttet til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige off. ydelser der ikke er kontanthjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. Analysen omfatter kun personer i alderen år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp pr. primo oktober 2010 Kilde: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, Hvidovre Kommune En flowanalyse af ikke faglærte unge, der er ledige i oktober 2010, viser at 44,2 pct. er ledige i hele perioden. Ser man på de unge, der starter uddannelse (én eller flere gange), viser det sig, at 22,3 pct. påbegynder en uddannelse, og ved status i marts 2013 er 12,1 pct. fortsat under uddannelse, 3,5 pct. er selvforsørgende og 5,7 pct. er vendt tilbage til offentligforsørgelse. Det betyder at 72,3 pct. af alle de ikke-faglærte unge ledige, der påbegyndte en uddannelse i perioden, enten er blevet selvforsørgende eller fortsat er under uddannelse (Kilde: Unge uden uddannelse). 10

11 Der er tendens til, at jo større del af befolkningen i en kommune, der er uden ungdomsuddannelse, desto flere unge fra ufaglærte hjem vil ligeledes være uden ungdomsuddannelse. I Vestegnskommunerne er befolkningen karakteriseret ved en høj andel uden ungdomsuddannelse, og tilsvarende er der mange unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Jobcentrene i Vestegnskommunerne deler udfordringen med at få flere unge fra ufaglærte hjem til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af tabel 3 fremgår det, at andelen af årige fra ufaglærte hjem i Hvidovre Kommune, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse er faldet fra 40,8 pct. til 35,4 pct. fra 2000 til 2009 og er i 2009 lavere end gennemsnittet i Østdanmark. Tabel 3. Andel af unge år fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Hvidovre 38,9 38,3 40,8 37,2 35,4 Østdanmark 40,6 38,5 36,4 35,5 36,5 Kilde: Den sociale arv i Østdanmark Når flere unge fra ufaglærte hjem får en ungdomsuddannelse, kan det være medvirkende til at højne uddannelsesniveauet i Hvidovre Kommune Offentlig forsørgelse og førtidspension Andelen af borgere (regnet i fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse udgør i december ,2 pct. af befolkningen i alderen år i Hvidovre Kommune, og dermed ligger vi lavest i klyngen sammen med Helsingør. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i klyngen ligger mellem 20,2 pct. og 22,9 pct. Antallet af offentlig forsørgede i Hvidovre Kommune er steget med 1,7 pct. fra december 2011 til december 2012, hvor klyngen samlet er steget med 0,4 pct. på offentlig forsørgelse. De største ydelsesgrupper i Hvidovre er førtidspension med fuldtidspersoner, kontanthjælp med fuldtidspersoner, a-dagpenge med og sygedagpenge med 835 fuldtidspersoner. Hvidovre Kommune har på de fleste ydelsesgrupper en udvikling og et niveau tilsvarende klyngens. Hvidovre ligger dog under niveauet (færre på ydelsen) på andel af befolkningen på alle ydelsesgrupper bortset fra kontanthjælp match 3 og sygedagpenge. Hvidovre Kommune har dog oplevet et fald i antallet af sygedagpengesager på 6,9 pct., og i samme periode har klyngen oplevet et fald på 10,8 pct. Antallet af a-dagpengemodtagere i Hvidovre Kommune er fra december 2011 til december 2012 steget med 4,7 pct., hvor klyngen i gennemsnit har haft en stigning på 3,4 pct. Personer på a- dagpenge udgør dog en mindre andel af befolkningen i Hvidovre (3,2 pct.) end i klyngen (3,3 pct.). 11

12 Hvidovre Kommune har haft en bedre udvikling end klynge på kontanthjælp, hvor Hvidovre har haft en stigning på 6,2 pct. mod klyngens stigning på 10,8 pct. Samtidig udgør kontanthjælpsmodtagerne 4,2 pct. af befolkningen mod 4,5 pct. i klyngen. Dette dækker dog over, at Hvidovre kommune har en større andel af befolkningen i matchgruppe 3 (midlertidig passiv) (1,3 pct.) mod 1,2 pct. af befolkningen i klyngen. Tabel 4. Personer på offentlig forsørgelse, fuldtidspersoner Hvidovre Klynge Hvidovre Klynge gennemsnit dec-11 fuldtidspers. dec-12 fuldtidspers. ændring dec-11 til dec-12 ændring dec-11 til dec-12 andel af befolkningen år dec-12 andel af befolkningen år dec-12 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar ,5% -0,9% 20,2 21, ,7% 3,4% 3,2 3, ,2% 10,8% 4,2 4, ,9% 15,1% 1 1, ,0% 22,7% 1,9 2,1 Match 3: Midlertidig passiv ,3% -8,1% 1,3 1,2 Uoplyst Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ,0% -11,4% 0 0, ,4% -23,4% 0,2 0, ,2% -32,8% 0 0, ,9% -10,8% 2,6 2, ,9% -5,3% 0,3 0, ,0% -1,0% 1,2 1, ,3% -0,2% 6 6,5 Ydelsesgruppe i alt, ekskl. efterløn ,7% 0,4% Jobindsats.dk Unge I december 2012 er der i Hvidovre Kommune indbyggere i alderen år, hvilket svarer til 17,7 pct. af Hvidovres indbyggere (statistikbanken.dk). Af de unge i kommunen har fuldtidspersoner personer modtaget offentlig forsørgelse i en eller flere dage i december Andelen af unge på offentlig forsørgelse af befolkningen er lidt større i Hvidovre (3,3 pct.) end i klyngen (3,1 pct.) i december 2012, jf. tabel 5. 12

13 Tabel 5. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse, fuldtidspersoner dec-11 fuldtidspers. Hvidovre dec-12 fuldtidspers. Ændring dec-11 til dec- 12 Andel af befolkningen år dec-12 Ændring dec-11 til dec-12 Klynge Andel af befolkningen år dec-12 Ydelsesgrupper i alt ,3 3,3 3,9% 3,1 A-dagpenge Kontanthjælp Match 1: Jobklar ,0 0,7 4,0% 0, ,0 1,7 13,5% 1, ,5 0,6 10,8% 0,6 Match 2: Indsatsklar ,3 0,8 26,1% 0,8 Match 3: Midlertidig passiv ,5 0,4-10,8% 0,2 Uoplyst Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ,1 0,0 0,0% 0, ,4 0,1-21,4% 0, ,0 0,0-35,5% 0, ,0 0,3-16,2% 0, ,0 0,0-21,1% 0, ,9 0,0 4,2% 0, ,1 0,2-0,8% 0,3 Jobindsats.dk Af tabel 5 fremgår det, at cirka en femtedel af de unge på offentlig forsørgelse i Hvidovre Kommune modtager a-dagpenge, og antallet at unge på a-dagpenge i Hvidovre Kommune er steget med 24,0 pct. fra december 2011 til december Hvidovre adskiller sig fra klyngen ved at have en markant stigning på forsikrede ledige, hvor klyngen i gennemsnit har en stigning på 4,0 pct. fra december 2011 til december Lidt over halvdelen af de unge på offentlig forsørgelse i Hvidovre Kommune modtager kontanthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 1,0 pct. i Hvidovre Kommune, mens klyngen samlet set har haft en mere markant stigning på 13,5 pct. Antallet af indsatsklare og midlertidige passive er steget i Hvidovre og antallet af jobklare er faldet. 13

14 Figur 4. Unge på offentlig forsørgelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtidspersoner under 30 år fordelt på offentlige forsørgelsesydelser Hvidovre Esbjerg/Fanø Helsingør Herlev Horsens Rødovre Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering A-dagpenge Kontanthjælp Andelen af unge på kontanthjælp i Hvidovre (53,6 pct.) ligger under gennemsnittet for klyngen, men er ikke blandt de laveste, se figur 4. 22,4 pct. af de unge på offentlig forsørgelse i Hvidovre modtager a-dagpenge, hvilket er klyngens højeste niveau. I december 2012 har Hvidovre 29 revalideringsforløb og 12 forrevalideringsforløb, her ligger Hvidovre lige under gennemsnittet i klyngen. 117 unge modtager sygedagpenge, hvilket er blandt de højeste niveauer i klyngen. Modsat ligger Hvidovre lavt på antallet af fleksjob (4) og ledighedsydelse (3) sammenlignet med klyngen. I december 2012 modtager 95 unge fuldtidspersoner førtidspension (8,8 pct.), hvilket er klyngens tredje laveste andel. Tilgangen af førtidspensionsmodtagere under 30 år forventes at falde markant i kraft af Førtidspension- og Fleksjobreformen, hvor personer under 40 år i risiko for at blive førtidspensionist skal tildeles ressourceforløb op til fem år. Udviklingen på unge adskiller sig ikke markant fra den samlede udvikling for alle aldersgrupper i Hvidovre Kommune jf. tabel 4 og 5. Dog falder antallet af indsatsklare unge på kontanthjælp med 18,5 pct. mod et fald på 4,9 pct. for alle aldersgrupper. Samtidig er andelen af midlertidige passive unge kontanthjælpsmodtagere steget med 5,5 pct. mens andelen for alle målgrupper er faldet 2,3 pct. Desuden er andelen af unge på førtidspension faldet med 2,1 pct. mens andelen for alle aldersgrupper er steget lidt med 0,3 pct. Forløbene for unge ydelsesmodtagere i Hvidovre følger gennemsnit for klyngen. Når det gælder andelen af unge kontanthjælpsmodtager, der fortsat er i beskæftigelse tre måneder efter de har 14

15 afsluttet et forløb på kontanthjælp ligger Hvidovre på 56,5 pct. og dermed lidt højere end gennemsnittet af klyngen på 52,1 pct. Jobcentret har en væsentlig opgave i at minimere antallet af unge på offentlig og særlig permanente ydelser. En anden markant opgave for jobcentret er at motivere unge til at påbegynde en uddannelse og på denne måde være med til at højne uddannelsesniveauet i kommunen. Førtidspension For at imødegå de problemstillinger, som de demografiske udfordringer medfører, hvor andelen af ældre i befolkningen stiger markant, og som på arbejdsmarkedet skal erstattes af mindre årgange, har jobcentrene en stor udfordring i at medvirke til at sikre, at arbejdsstyrken holdes så stor og velkvalificeret som muligt. Et væsentligt element heri er at sikre, at permanente ydelser kun tildeles personer, hvor der ikke er andre alternativer. Jobcenter Hvidovre arbejder ud fra en opfattelse af, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end ingen tilknytning. Dette understøttes af Førtidspension- og Fleksjobreformen, som angiver, at der ingen nedre grænse er mht. antal timer for ansættelse i fleksjob, så enhver resterhvervsevne kan udnyttes. Jobcentret har en udfordring i at begrænse tilgangen til permanente ydelser ved at lave en effektiv indsats over for målgrupperne, der er de største fødekilder til de permanente ydelser nemlig langvarige kontanthjælpsforløb (match 2 og 3) samt langvarige sygedagpengesager. Figur 5 viser, at Hvidovre ligger på klyngens næstlaveste niveau på de permanente ydelser. I Hvidovre modtager 6,0 pct. af befolkningen i aldersgruppen år førtidspension mod gennemnittet i klyngen på 6,5 pct. og gennemsnittet for Østdanmark, som ligger på 5,6pct. Andelen på ledighedsydelse og i fleksjob udgør 1,5 pct. i Hvidovre, hvilket er lavere end gennemsnittet i klynge på 1,8 pct. og 0,2 procentpoint højere end i Østdanmark. Figur 5. Andel på permanente ydelser 12,0 Andel af fuldtidspersoner på permanente ydelser (i pct.) af befolkningen år, dec ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 0,3 1,2 6 0,4 1,6 8,1 1,0 0,3 1,0 0,3 2,0 1,2 6,6 6 6,7 0,4 0,3 1,2 1,0 5,5 5,6 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension jobindsats.dk 15

16 Af tabel 6 fremgår det, at førtidspensionisterne i Hvidovre Kommune er kendetegnet ved, at den største andel er kvinder over 45 år. Tabel 6. Førtidspension. Fuldtidspersoner i Hvidovre dec-11 dec-12 Køn i alt Kvinder Mænd Køn i alt Kvinder Mænd Alder i alt år år år år år år år år år år år Kilde: Jobindsats.dk Antallet af personer på førtidspension er steget med 6 personer fra december 2011 til december Efterhånden som alderen for folkepension stiger, vil borgerne på førtidspension ligeledes være længere tid på førtidspension. Ser man på herkomst er personer på førtidspension med dansk oprindelse fra december 2011 til december 2012 faldet med 24 personer fra til 1.547, svarende til et fald på 1,5 pct. Antallet indvandrere med ikke-vestlig baggrund på førtidspension er i samme periode steget med 28 fuldtidspersoner fra 329 til 357, hvilket er en stigning på 8,5 pct. For indvandrerne er stigningen særligt sket for personer over 50 år, hvor modtagerne af førtidspension blandt personer med dansk baggrund er lidt mere fordelt på alle aldersgrupper, dog med en overvægt af personer over 45 år. Ikke-vestlige indvandrere, der er i risiko for at blive førtidspensioneret, er et opmærksomhedspunkt i jobcentret Langtidsledighed I en periode med stigende ledighed efterfulgt at relativ høj ledighedsniveau er en uundgåelig konsekvens, at langtidsledigheden 5 stiger. For at sikre en stor og kvalificeret arbejdsstyrke har jobcentrene en væsentlig opgave i at understøtte, at færrest mulige ledige bliver langtidsledige og dermed mister kontakt til arbejdsmarkedet, hvilket øger risikoen for at ende på permanent offentlig forsørgelse. 5 Ledige på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden de seneste 52 uger. Her er der fokus på ledige i matchgruppe 1, jobklar. 16

17 Som det ses af figur 6 steg langtidsledigheden i Østdanmark voldsom fra april Fra januar 2011 til december 2012 har antallet af langtidsledige være konstant og i december 2012 udgør langtidsledige 2,1 pct. af arbejdsstyrken. Fra december 2012 til april 2013 er antallet af langtidsledige faldet med 13,9 pct. svarende personer. Ser man nærmere på udviklingen i antal langtidsledige fra december 2012 til april 2013, dækker det over, at antallet a-dagpenge modtagere er faldet med 38,2 pct., mens kontanthjælpsmodtager er steget med 46,2 pct. I tal har ca personer mistet retten til a-dagpenge, mens gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er vokset med omkring personer. Udviklingen er en effekt af dagpengelovgivningen, hvor dagpengeperioden er to år, som nu ses i antallet af langtidsledige. En del af de langtidsledige a-dagpengemodtagere har mulighed for at få kontanthjælp, og det aflæses i stigning i antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Figur 6. Langtidsledige personer i Østdanmark Antal langtidsledige personer i Østdanmark jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 Jobindsats.dk Cirka en tredjedel af alle ledige i matchgruppe 1 i Østdanmark er langtidsledige i april 2013 mod et lidt lavere niveau i Hvidovre Kommune på 26,3 pct. Langtidsledigheden er en væsentlig udfordring i alle kommuner i Østdanmark. Gruppen af langtidsledige har ændret sig over tid. Langtidsledigheden steg markant fra april 2009 og der var især byggeriet og industrien, der blev ramt. Særligt ramt var mænd i disse brancher. Fra juni 2011 til juni 2012 er langtidsledigheden faldet for mændene, og det tilskrives en forbedret konjunktursituation i dele af den private sektor: byggeri og industri. 17

18 Fra 2010 har besparelser i den offentlige sektor betydet afskedigelser og færre ansættelser, og det har ramt særligt kvinder og akademikere. A-kasser med mange offentligt ansatte, fx BUPL og FTF, har oplevet stigende ledighed (Viden og inspiration). Figur 7: Andel af langtidsledige i Østdanmark fordelt på branche, august 2012 Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed Ufaglærte mænd har udgjort en stor andel af de langtidsledige, men ufaglærte kvinder begynder også at fylde. Af figur 8 fremgår det at ufaglærte mænd og kvinder i alderen år er de to største grupper af langtidsledige i Østdanmark. Derefter følger seniorer og uddannede unge. De uddannede unge er både dimittender og unge, der har været på arbejdsmarkedet i nogle år (kilde: Viden og inspiration). 18

19 Figur 8. Langtidsledige dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken i Østdanmark fordelt på køn, alder og uddannelse på arbejdsmarkedet, august 2012 Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed Jobcentret har en vigtig udfordring i forhold til at begrænse og nedbringe antallet af ledige, der bliver langtidsledige og herunder også at have fokus på a-dagpengemodtagere, der er i risiko for at miste retten til ydelsen. For at imødegå en stigende langtidsledighed laver jobcentret en aktiv indsats for at modvirke, at job- og indsatsklare ledige bliver langtidsledige, blandt andet har jobcentret fokus på en målrettet aktivering og har stort fokus på de virksomhedsnære redskaber Virksomhedsindsatsen For at jobcentret kan hjælpe ledige i arbejde, er det helt afgørende, at jobcentret har et velfungerende samarbejde med erhvervslivet. Det er centralt, at jobcentret har viden om det lokale og regionale arbejdsmarkedet og kender til virksomhedernes behov for arbejdskraft samt evner at supportere virksomhederne med viden om diverse beskæftigelsesmæssige ordninger og regler. En god kontakt og kendskab til virksomhederne er ligeledes essentielt, når jobcentret skal søge at få ledige opkvalificeret og afklaret gennem praktik og løntilskudsforløb på virksomhederne. For at det rette match mellem ledige og virksomheder kan etableres, er viden om hinanden afgørende. Viden om erhvervslivets behov for arbejdskraft nu og på længere sigt er desuden afgørende i arbejdet med at motivere og afklare særligt unge lediges uddannelsesvalg. Figur 9 viser, at antallet at ledige stillinger i Hvidovre Kommune og i hele landet, der er opslået i jobnet.dk, er faldet markant fra juni 2008 til maj Der har været en stigning i slutningen af pe- 19

20 rioden, men det betyder fortsat, at mulighederne for at lave samarbejde med virksomhederne om praktikker og løntilskud mv. er blevet reduceret siden Figur 9. Antal ledige stillinger i jobnet.dk Antal ledige stillinger i jobnet.dk jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 Hvidovre Hele landet Jobindsats.dk Af figur 10 nedenfor ses, hvilke brancher der er ledige stillinger i Hvidovre Kommune i maj Det største antal opslåede ledige stillinger (68) findes inden for sundhed, omsorg og personlig pleje, brancher, hvor der også er stigende ledighed. I maj 2013 er der i Hvidovre Kommune 307 ledige stillinger i jobnet.dk, hvilket er relativt få stillinger sammenlignet med, at der i Hvidovre Kommune i april 2013 er over ledige jobklare kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere. Der er dog flere opslåede stillinger end i maj 2011, hvor der blot var 148 stillinger. Det skal bemærkes, at Hvidovre ligger i hovedstadsområdet, hvor en væsentlig del af arbejdstagerne pendler over kommunegrænserne. Dette betyder, at der er flere ledige stillinger end de 307 i Hvidovre Kommune, men også at der er konkurrence om stillingerne fra ledige fra andre kommuner. Et godt samarbejde med lokale virksomheder kan betyde, at de kontakter Jobcenter Hvidovre, når de skal rekruttere arbejdskraft, hvilket vil give ledige hvidovreborgere et fortrin i bestræbelserne for at komme i arbejde. 20

21 Figur 10. Antal ledige stillinger i Hvidovre kommune Antal stillinger i Hvidovre Kommune i jobnet.dk, maj 2013 Sundhed, omsorg og personlig pleje Salg, indkøb og markedsføring Akademisk arbejde Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Jern, metal og auto Kontor, administration, regnskab og finans Undervisning og vejledning Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Bygge og anlæg Ledelse Rengøring, ejendomsservice og renovation It og teleteknik Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Elever Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Hotel, restauration, køkken, kantine Design, formgivning og grafisk arbejde Antal stillinger Jobindsats.dk 21

22 2.3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I dette afsnit beskrives jobcentrets indsats for at nå Hvidovre Kommunes mål i Beskæftigelsesplan 2014 (se samlet oversigt over målene i Tillæg 1). Målene listes op et ad gangen, hvorefter den overordnede indsats for at nå målet beskrives. Der er ikke krav om at fastsætte niveau for målene før offentliggørelse af planen i januar 2014, men jobcentret har valgt at fastsætte niveau for målene allerede nu. Jobcentret vil løbende følge udviklingen på de enkelte mål og justere indsatserne, hvis udviklingen viser, at der er behov for det. Mål 1. Flere unge i uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26,0 pct., svarende til en stigning på 3,7 procentpoint fra december 2012 til december Hvidovre Kommune prioriterer indsatsen over for unge meget højt, og jobcentret har fokus på alle grupper af unge på offentlig forsørgelse. Indsatsen varetages både af andre aktører, eksterne leverandører, og i forskellige afdelinger i jobcentret herunder i særligt grad den interne ungeindsats. Alle steder er der fokus på, at unge motiveres til uddannelse. Ungeindsatsens målgruppe er unge job- og indsatsklare under 25 år. Indsatsen er håndholdt, så medarbejderne i indsatsen har en tæt kontant med de unge. Jobcentret er opmærksomt på den andel af en ungdomsårgang i kommunen, som ikke får en kompetencegivende uddannelse. En kompetencegivende uddannelse har stor betydning for de unges fremtidige selvforsørgelsesmuligheder og risiko for at blive langtidsledig. For at imødegå denne udfordring har jobcentret stor opmærksomhed på, at få de ledige unge afklaret, opkvalificeret og motiveret til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Jobcentret prioriterer at afdække årsagerne, til at de unge ikke er i gang med en uddannelse for at sikre, at disse problematikker håndteres. Ligeledes har jobcentret ambition om, at de unge får en særlig hurtig sagsbehandling, da det kan være afgørende for om den unge evner at gennemføre en uddannelse. Allerede ved første henvendelse i Jobservice/skranken prioriteres det at give de unge en grundigere rådgivning end andre, der retter henvendelse. Mange af de unge er uafklarede mht. til uddannelse, og mange kan påvirkes til at søge ind på uddannelser i stedet for at komme på kontanthjælp. Medarbejderne i Jobservice/skranken udsteder ved første møde uddannelsespålæg, således at målet, om at de unge skal i uddannelse, er klart fra start. For de unge med uddannelsespålæg sker der en tæt opfølgning, hvor de unge afklares og vejledes til uddannelsesvalg, for nogle kan det være relevant at træne den praktiske og forståelsesmæssige del af at tage en uddannelse. En del unge har en uddannelse, men oplever, at de har valgt forkert 22

23 eller at beskæftigelsesmulighederne er dårlige, denne gruppe forsøges motiveret til et skift og fornyet uddannelsesvalg. De unge får en individuel studierådgivning, hvor muligheder i form af studiejob indgår. Er der en venteperiode frem til studiestart, og den unge ikke kan opnå ordinær beskæftigelse, forsøges iværksat aktiviteter, der støtter op om studievalget. Eksempelvis borgeren, der har søgt ind som pædagog, starter i virksomhedspraktik i en daginstitution el. lign. For ledige årige anvendes voksenlærlingeordningen, som forbedrer muligheden for, at unge forsørgere kan motiveres til uddannelse. Arbejdsmarkedsafdelingen arbejder tæt sammen med forskellige aktører (Ungdommens Uddannelsesvejledning, Social Psykiatrien m.fl.) i indsatsen for at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge samt i forhold til at motivere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcentret samarbejder med Børne- og Velfærdsforvaltning for at sikre en god koordinering af indsatsen over for målgruppen. Der er blandt andet indgået samarbejdsaftale vedrørende overlevering af sager fra Børne- og Velfærdsforvaltningen til voksenområderne herunder jobcentret. Jobcentret har styrket samarbejdet med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Det sker for at sikre, at færre unge oplever et slip fra de forlader folkeskolen og til, at de melder sig ledige i jobcentret. Derudover har jobcentret og UU et tæt samarbejde om etablering af EGU-forløb for ikke-boglige unge. Denne styrkede indsats skal medføre, at flere unge kommer i gang med uddannelse og aldrig når at blive tilmeldt jobcentret som ledig. Hvidovre Kommune har stort fokus på unge, og kommunen vil samle indsatser, der er rettet mod unge, på samme lokalitet. En samling af indsatserne vil forøge mulighederne for at skærpe indsatsen og samarbejdet i praksis. Jobcentrets ungeindsats arbejder på at skabe en tæt kontakt med uddannelsesinstitutionerne og på at sikre, at medarbejderne i Ungeindsatsen har en bred viden om uddannelsesområdet. Ungeindsatsen besøger udvalgte uddannelsesinstitutioner sammen med unge. Ligeledes forsøger Ungeindsatsen at få uddannelseskonsulenter eller rollemodeller til at besøge de unge i jobcentrets ungeindsats. Hvidovre Kommune har indgået en aftale om Garantiskolen med nabokommuner Brøndby, Ishøj og Vallensbæk og produktionsskoler og ungdomsuddannelser i området samt UU. Garantiskolen går ud på at fastholde unge i uddannelse, og hvis en ung ikke ønsker at fortsætte sin uddannelse, så medfører aftalen om Garantiskolen, at de hjælpes videre til de andre uddannelser i samarbejdet. Jobcentret samarbejder med kommunens ungdomsskole omkring forberedende voksenundervisning (FVU), som tilbydes unge, hvor screening har vist, at den unge har manglende læse-, skriveeller regnefærdigheder. Jobcentret tilskynder unge uden uddannelse til at færdiggøre klasses afgangseksamen og herefter påbegynde en kompetencegivende uddannelse. 23

24 Jobcentret forsøger at øge antallet af kombinationsforløb med skole-praktikforløb samt øge brugen af mentorer for at sikre, at de unge har mod på at påbegynde en uddannelse samt for at sikre, at de unge gennemfører denne. Jobcentret forsøger at motivere de unge til at vælge uddannelse inden for brancher, hvor der i fremtiden forventes efterspørgsel på arbejdskraft. Jobcentret har fokus på at støtte de unge, der afsluttes til uddannelse, med at komme godt i gang med uddannelsen og at undgå, at den unge dropper ud ad uddannelsen og vender tilbage til ledighed. Det lokale beskæftigelsesråd har sammen med jobcentret igangsat en undersøgelse af, hvilke faktorer der er centrale, når unge dropper ud af uddannelse og veksler mellem kontanthjælp og uddannelse. Der er blandt andet udviklet et screeningsværktøj til at identificere netop de unge. Ligeledes ligger der et potentiale i at styrke efterværns-indsatsen for de unge, der starter i uddannelse. Der har allerede været forsøgt tiltag, uden at den endelige form på en efterværnsindsats, som de unge ser som et attraktivt tilbud, er fundet. Resultaterne fra undersøgelsen er blevet implementeret løbende i driften i løbet af 2012 og forventes at have en positiv effekt i forhold til at indfri målet om at øge andelen af unge ledige i uddannelse. Mål 2. Færre på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 125 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 14,0 pct. fra december 2012 til december Jobcentret har stort fokus på tilgangen af personer til førtidspension. Jobcentret har en ambition om gennem en tidlig og målrettet indsats at afklare, opkvalificere og motivere de ledige og sygemeldte til at blive i arbejdsstyrken og kun anvende permanente forsørgelsesordninger, hvor der ikke er alternativer. Dette fokus har jobcentret arbejdet med i flere år, og jobcentret har haft god effekt af indsatsen, hvor det er lykkes at reducere tilgangen til førtidspension. Med Førtidspension- og Fleksjobreformen har jobcentret fået et nyt værktøj: ressourceforløb, til at understøtte denne ambition. Samtidig har jobcenteret en strategi om, at forkorte varigheden på både langvarige sygedagpengesager og kontanthjælpsforløb, da der er påvist en sammenhæng mellem varighed og sandsynlighed for at ende på en varig ydelse. Målet er at iværksætte en tidlig og målrettet indsats, så førtidspension ikke bliver aktuel. Det kan være ved brug af virksomhedscentre eller praktikker til at vedligeholde lediges kvalifikationer eller muliggøre delvis genoptagelse af arbejde for sygemeldte forsikrede ledige mv. Jobcentret ønsker, at flere sygemeldte borgere bevarer kontakten til arbejdsmarkedet eksempelvis gennem delvis raskmeldinger, da det har en positiv indflydelse på borgerens risiko for at ende på førtidspension. Jobcentret har fokus på, i hvilke tilfælde revalidering (herunder også virksomhedsrevalidering) eller kompenserende ordninger og arbejdspladsindretning kan være en løsning frem for en permanent 24

25 ydelse, dette gælder særligt i sager vedrørende unge. På teammøder arbejdes der ligeledes med at holde fokus på muligheder for arbejdsmarkedstilknytning i sagerne. Parallelindsatser er jobcentret ligeledes meget opmærksomme på, så en beskæftigelsesrettet indsats ikke afventer, at andre f.eks. socialfaglige indsatser afsluttes, men flere indsatsen kan iværksættes sideløbende. I kommunen er jobcentret betydeligste samarbejdspartner om sager i risiko for førtidspension Særlig Social Bistand i Børne- og Velfærdsforvaltningen. Samarbejdet gælder særlige unge psykisk syge og andre grupper med problemstillinger på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområdet. Et styrket samarbejde på tværs medvirker, til at flere borgere kan hjælpes på anden vis end gennem en permanent forsørgelse. Jobcentret deltog sammen med Ældre- og Handicapafdelingen og Sundhedsafdelingen i forsøgsprojektet Brug for alle, som var en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Projektet gav værdifulde erfaringer til at implementere Rehabiliteringsteam, som er en del af Førtidspension- og Fleksjobreformen. I Rehabiliteringsteam er der ligeledes fokus på den helhedsorienterede indsats for at hjælpe de udsatte ledige nærmere arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til førtidspension. Erfaringer viser, at det kan betale sig at bringe jobperspektivet tidligt på banen. Hermed brydes den lineære tankegang om, at de sociale problemer skal være løst, inden der kan tages fat på det jobrettede. En tidlig snak om, at endemålet med indsatsen er et job, kan sætte en holdningsbearbejdning i gang. På længere sigt kan det gøre en ledig modtagelig/motiveret for fx en virksomhedspraktik. I dette arbejde er der særligt fokus på indvandrere og efterkommere, som er overrepræsenterede i tilgangen til førtidspension. Det jobrettede fokus skal ofte kombineres med en massiv indsats over for de sociale, personlige, psykiske og sundhedsmæssige problemer som tynger mange i målgruppen. Så en vigtig strategi over for målgruppen er sammen med aktiveringsindsatsen også en parallel og koordineret indsats mellem aktørerne. Indsatsen tilrettelægges med fokus på, hvordan der skabes progression og udvikling for den enkelte i forhold til job eller i forhold til at gennemføre en uddannelse. Jobcenter Hvidovre deltager i projektet Job og Uddannelse for borgere på Vestegnen, med Adfærds, Kontakt og Trivselsvanskeligheder, som har til formål at hjælpe indsatsklare ledige i jobs og bliver selvforsørgende og samtidigt modvirke, at de på sigt ender på førtidspension. Projektet er støttet af EU. Mål 3. Langtidsledighed begrænses Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 338 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19,0 pct. fra december 2012 til december

26 Jobcentret er opmærksomt på, at de personer, der allerede er langtidsledige, skal sikres opkvalificering og vedligeholdelse af allerede erhvervede kvalifikationer. Dette sikres blandt andet gennem brug af de virksomhedsnære redskaber (særligt virksomhedspraktik og løntilskud). Indfasning af 2- årig dagpengeperiode, som giver ret og pligt til ét virksomhedsrettet tilbud, vil indgå i denne indsats. Jobcentret arbejder på at etableret jobrotationsforløb, hvilket understøttes af Det lokale beskæftigelsesråd, som har finansieret et projekt, hvor der afdækkes udfordringer og barrierer i forhold til virksomheder, som har interesse i jobrotationsordningen. Jobcentret vil begrænse langtidsledighed gennem en tidlig og aktiv indsats over for nyledige. Nyledige bliver mødt med en proaktiv indsats ved tilmeldingen, hvor de bl.a. bliver bedt om at benytte jobcentrets computere til selvbetjening til at finde konkrete ledige jobs, som de vil søge. Jobsamtalerne har fokus på job og jobsøgning samt på mobilitet i forhold til geografi og branche. Jobklare ledige mødes med en proaktiv indsats i jobcentret bl.a. med et tilbud om åben jobklub, hvor de ledige får en fast kontaktperson, som tilbyder vejledning og coaching i forhold til jobsøgning. Tilbuddet er åbent for jobklare ledige. De jobklare mødes også med et heldags informationsmøde for nyledige, hvor der informeres om rettigheder og pligter under ledighed, funktionaliteterne i Jobnet.dk gennemgås, og der gives råd til jobsøgningen. Jobklare kontanthjælpsmodtagere deltager i Springbrættet, som er et straksaktiveringstilbud på en uge, hvor der stilles krav til den lediges engagement og deltagelse i jobsøgningen. Jobcentret arbejder løbende med at udvikle og anvende aktiveringsforløb, der tilgodeser målgruppens udfordringer for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet samt arbejdsmarkedets behov. Der arbejdes i stort omfang med virksomhedsrettede tilbud til denne målgruppe, og jobcentrets JobTeam har særlig tæt opfølgning i forhold til ledige, der er aktiveret via virksomhedsnære redskaber. Internt i jobcentret er der fokus på at skabe overblik over ledige praktikpladser, løntilskud samt ordinære stillinger, således at ledige hurtigst muligt visiteres til ledige stillinger. Indsatsen over for ledige med lang videregående uddannelse varetages af anden aktør, som overtager myndighedsopgaven i 52 uger. Jobcentret har en særlig indsats rettet mod langtidsledige. De langtidsledige indbydes til møder, hvor der er fokus på jobsøgning og særlig grundig gennemgang af CV. Der afsøges muligheder for uopfordrede ansøgninger og søgning af jobs, der ikke er annoncerede via de traditionelle rekrutteringskanaler. Der er opmærksomhed rettet mod mulighederne for at få langtidsledige i løntilskudsjob, herunder fokus på at opdyrke løntilskudspladser. Der er endvidere fokus på at have tæt kontakt til eksterne leverandører, hvor langtidsledige borgere er aktiveret. 26