Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Årsberetning Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Årsberetning Årsberetning"

Transkript

1 Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Årsberetning 2002 Årsberetning 2002

2

3 2 Indhold Forord Resultatkontrakt Økonomi Af direktør William Rentzmann Resultatkontrakten Budgetanalyse af kriminalforsorgen Økonomiske nøgletal Sparekrav Kapacitet og belæg Sikkerhed og orden Byggeprojekter IT Kapacitet og belæg Udvidelse af kapaciteten Sandholmlejren EU-beredskab Torturkomiteen på besøg i Danmark Vold og trusler Begrænsning i indsattes ret til aktindsigt Fangeflugt gjort strafbart Nyt fængsel Nye afdelinger i Nyborg Statsfængsel Halvåben fængselsafdeling på Holsbjergvej Renovering af Rønne arrest Klientsystemet E-post Vagtplanlægning og tidsregistrering Intranet

4 Kriminalforsorgens årsberetning KUC Behandling og beskæftigelse Organisation og personale Grønland Straffuldbyrdelsesloven English summary Fotoserie KUCs første år på resultatkontrakt Efterspørgselsstyret efteruddannelse Narkobehandling Det Kognitive Færdighedsprogram Tilbagefald (recidiv) Samtaler om Kriminalitet Beskæftigelseudvalgets betænkning Samarbejdet med organisationerne Organisation Seniorpjecen Kompetenceudviklingsprojekt Klimaundersøgelsen Revision af det grønlandske retsvæsen Udvidelse af kapacitet i Grønland Handleplaner Domstolsprøvelse Straffuldbyrdelsesloven på intranettet Varetægtsarrestanter Stramninger af udgangsreglerne Internationalt samarbejde

5 4 Forord Fotoserie Ulrik Jantzen Læs mere om fotografen og fotoserien på side 44

6 Kriminalforsorgens årsberetning blev året, hvor vi for alvor mærkede de ændringer i Kriminalforsorgens organisationsstruktur, som var blevet søsat med den politiske flerårsaftale og resultatkontrakten for 1999 til Det blev året, hvor det skulle vise sig, om de projekter, som var sat i gang i de forløbne år, holdt vand. Når jeg ser tilbage på 2002 i almindelighed og på de første 4 år af resultatkontraktperioden i særdeleshed, kan jeg se, at vi er nået utrolig langt med resultatkontraktens faglige mål. Desværre har vi ikke i samme omfang kunnet indfri resultatkontraktens krav om effektiviseringer og besparelser. Det har hele tiden været vores opfattelse at besparelser i så stort et omfang som forudsat ikke kunne ske ved nedskæringer i personalet. Selvfølgelig kunne vi nå lidt af vejen ved effektiviseringer og omlægninger af arbejdsgange og rutiner. Men sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn sætter snævre grænser for hvor langt det er forsvarligt at gå. Vi planlagde derfor at lukke institutioner, og i 2001 så det ud til at være muligt. Men i 2002 steg belægget markant i Kriminalforsorgens institutioner. Stigningen kom pludseligt og havde en karakter som ikke er set lignende i flere årtier. Det høje belæg satte sit præg på året, hvor belægsprognoser dannede grundlag for bevillinger til yderligere fængselspladser blev derfor også året, hvor økonomien blev sat øverst på dagsordenen. Nu skulle de nødvendige besparelser findes, og de var større end forudset. Sammen med de faglige organisationer og en række ledelsesgrupper udarbejdede vi et sparekatalog i slutningen af Det var i sig selv en bedrift, at det kunne lade sig gøre. Sparekataloget består af en række initiativer af meget forskellig karakter. Både etårige initiativer og initiativer, der gerne skulle medvirke til en mere permanent nedbringelse af udgiftsniveauet. Engangsinitiativerne handler fx om begrænsningen af overarbejdet, besparelserne på den almindelige driftsbevilling og begrænsningen af efteruddannelsen. Det er skrap kost, Kriminalforsorgen har været udsat for i denne sidste del af resultatkontraktsperioden, og der resterer fortsat en del arbejde, før vi opfylder alle resultatkontraktens krav. Situationen vanskeliggøres af et voldsomt belægmæssigt pres, af trusler og overfald på personalet, og stigende sygelighed, alt sammen noget der gør det svært at holde gejsten oppe. Hvordan vi klarer spareprocessen og de sidste opgaver, der ligger foran os, har givetvis betydning for, om vi får en ny flerårsaftale, og for vores fremtidige muligheder i det hele taget. Det er mit håb, at der bliver politisk enighed om en ny aftale, så Kriminalforsorgen kan få ro til at fortsætte den påbegyndte modernisering også på arrestområdet og i Kriminalforsorgen i Frihed. En ordentlig planlægningshorisont vil være gavnlig både i relation til en forbedring af arbejdsmiljøet for personalet og for tilrettelæggelse og indførelse af nye behandlingsprogrammer m.v. En evaluering fra Økonomistyrelsen viser at den nye organisationsstruktur reelt har styrket fængslerne som organisatoriske enheder. Der er etableret en entydig ledelse, og der er frigjort ressourcer til planlægning og styring. Fængslerne har fået øget økonomiansvar og er gearede til at modtage yderligere ansvar. Sikkert er det i hvert fald, at opfyldelsen af de faglige mål viser, at kursen allerede er sat. Jeg er fuld af beundring for at det i denne meget vanskelige og belastende situation har været muligt at stå sammen om at komme igennem prøvelserne, og for at så mange pligtopfyldende og engagerede medarbejdere dagligt udfører et fantastisk godt stykke arbejde i alle dele af Kriminalforsorgen. William Rentzmann, Direktør Direktør William Rentzmann. Foto: Rigmor Mydtskov

7 6 Resultatkontrakt Fotoserie Ulrik Jantzen

8 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Resultatkontrakten 7 Resultatkontraktens fjerde år har været præget dels af arbejdet med projekter igangsat i resultatkontraktens første år, og dels af evalueringer af nogle af projekterne. De fleste af projekterne er beskrevet i denne årsberetning. I 2002 har Kriminalforsorgen desuden arbejdet med at forberede tiltag og initiativer, som Kriminalforsorgen gerne ser indgår i en eventuel kommende flerårsaftale. I den forbindelse har Deloitte Consulting gennemført en budgetanalyse af Kriminalforsorgen i Frihed. For at kunne leve op til resultatkontraktens effektiviseringskrav, blev der i 2002 planlagt og iværksat en række besparelser, bl.a. en omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen, en beskæring af direktoratets årsværksforbrug med 10 årsværk og tilbageholdenhed på vedligeholdelsesområdet. Alle tjenestestederne blev i slutningen af 2001 bedt om at gøre status på deres arbejde med den lokale udmøntning af Kriminalforsorgens visioner. Direktoratet udsendte i april 2002 en samlet oversigt over tilbagemeldinger fra tjenestestederne. Nogle af de mange gode idéer blev beskrevet i en idépjece til inspiration for det videre arbejde med at udmønte Kriminalforsorgens visioner. Idépjecen blev i maj 2002 sendt ud til alle tjenestesteder. Direktoratet for Kriminalforsorgen arbejdede med spareplaner for hele kriminalforsorgen i sidste halvår af I direktoratet blev der skåret 10 årsværk. Foto: Morten Ipsen. Budgetanalyse af Kriminalforsorgen Som led i forberedelserne af en eventuel kommende flerårsaftale besluttede Finansministeriet i efteråret 2002 at gennemføre en budgetanalyse af Kriminalforsorgen. Analysen er gennemført af Økonomistyrelsen, der havde til opgave at undersøge, om der ville være muligheder for at forbedre effektiviteten i opgavevaretagelsen og ressourceudnyttelsen i både direktoratet og Kriminalforsorgens øvrige institutioner. Som led i analysen blev der i efteråret 2002 nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra fængsler og arresthuse. Følgegruppen havde til opgave at yde faglig sparring til Økonomistyrelsen ved udarbejdelse af analysedesign og spørgeskemaer samt ved afrapportering af foreløbige resultater. Desuden nedsattes en styregruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Justitsministeriet og direktoratet, som skal godkende den endelige rapport. Budgetanalysen er opdelt i to faser. I første fase udarbejdes en foranalyse. Denne del af analysen blev afsluttet i december Økonomistyrelsen foretog i efteråret 2002 interview i direktoratet og en række forskellige institutioner i Kriminalforsorgen med henblik på at udarbejde et spørgeskema, der i november måned udsendtes til alle fængsler og arresthuse. Foranalysen viste, at det på baggrund af de indhentede data ikke er muligt at benchmarke (sammenligne) effektiviteten og ressourceudnyttelsen mellem fængsler og arresthuse. På den baggrund blev det besluttet, at Økonomistyrelsen skulle koncentrere den videre analyse mod 2 hovedområder: Kortlægning og analyse af udgiftselementer, budgetteringsgrundlag og økonomistyringsprocesser i relation til fængsler og arresthuse. Analyse og vurdering af Kriminalforsorgens kapacitetsstyring. Den endelige rapport forventes færdig ultimo marts 2003.

9 8 Økonomi Fotoserie Ulrik Jantzen

10 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Økonomiske nøgletal 9 Kriminalforsorgens driftsresultat for år 2002 viser et samlet forbrug på ca. 1,8 mia. kr. I 2002 havde Kriminalforsorgen et driftsunderskud på ca. 65 mio. kr. Merforbruget finansieres af Kriminalforsorgens opsparing, som primo år 2002 udgjorde ca. 92 mio. kr. Merforbruget i 2002 skyldes primært IT og vedligeholdelsesinvesteringer udskudt fra tidligere år, forøgede udgifter til samfundstjeneste samt et højt belæg i Kriminalforsorgens institutioner. Som følge af merforbruget på ca. 65 mio. kr. i 2002 udgør Kriminalforsorgens samlede opsparing primo år 2003 ca. 27 mio. kr. En del af denne opsparing indgår dog som et element i Kriminalforsorgens spareplan for Tabellen viser hvordan udgifterne fordeler sig i forhold til Kriminalforsorgens hovedformål. Som det fremgår af tabellen, relaterer langt størstedelen af de samlede udgifter sig til driften af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. En åben fængselsplads koster cirka kr. 730,- pr. dag. Her ses det åbne fængsel i Søbysøgård. Dyrest er det i et lukket fængsel hvor prisen i gennemsnit er cirka kr. 1694,- pr. dag. Årets resultat opdelt pr. hovedformål i 2002 (mio. kr. årets priser) Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat 1. Fængsler og arresthuse Lukkede fængsler 4,8 402,5 397,7 22,1 Åbne fængsler 3,6 266,7 263,1 14,6 Arresthuse 1,7 253,0 251,3 14,0 Københavns fængsler (inkl. Sandholmlejren) 7,2 258,8 251,6 14,0 64,8 2. Kriminalforsorgen i Frihed 3,1 137,5 134,4 7,5 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,2 25,2 23,0 1,3 4. Produktionsvirksomhed 65,5 75,1 9,6 0,5 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 0,2 22,4 22,1 1,2 6. Fællesudgifter 0,3 43,0 42,7 2,4 7. Hjælpefunktioner 3,8 233,2 229,5 12,8 8. Generel ledelse og administration 3,8 175,6 171,8 9,6 Total 96, , ,9 100,0 Nettobevilling 121, , ,1 Resultat, netto -25,8-39,1-64,8

11 Økonomi 10 De gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er faldet i 2002 i forhold til 2001, hvilket skyldes det høje belæg i fængslerne. Udgiften er størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit koster cirka 1694 kr. pr. dag. Udgiften er cirka. 730 kr. i de åbne fængsler, 1242 kr. i Københavns Fængsler og 800 kr. i arresthusene. Udgifter pr. fangedag (niveau 2001) Lukkede fængsler Institutionstype Københavns fængsler Arresthusene Åbne fængsler Hæfteanstalter Gennemsnit Note: Inklusive alle henførbare udgifter Sparekrav Kriminalforsorgens har efter fald i 2000 og 2001, i løbet af 2002 oplevet et stigende belæg. I de senere år har klientellets sammensætning også ændret sig. Dette har betydet, at det af sikkerhedsmæssige grunde ikke har været muligt at gennemføre de forudsatte generelle effektiviseringer i form af væsentlige personalereduktioner i institutionerne. Der har været en stigning i den strafmassetunge kriminalitet, og det har medført en væsentlig ændring i klientellets sammensætning. Ændringen karakteriseres ved, at fængselspopulationen har ændret sig til en stadig mere belastet gruppe såvel med hensyn til kriminalitet som med hensyn til sociale, psykiske og adfærdsmæssige problemer. Varetagelsen af denne ændrede fængselspopulation indebærer et øget ressourceforbrug. Hertil kommer den forøgede anvendelse af samfundstjeneste, som har betydet at ellers ressourcestærke personer nu ikke afsoner i fængsler. Derved får man i fængsler en stadigt højere andel af svage indsatte.

12 Kriminalforsorgens årsberetning Som følge af disse forhold har Kriminalforsorgen frem til og med år 2002 udmøntet store dele af dets effektiviseringskrav ved at nedlægge kapacitet og spare på vedligeholdelsesindsatsen. Det store belægspres og de gennemførte strafskærpelser har medført, at der ikke som forudsat har kunnet lukkes yderligere kapacitet i den åbne sektor. Kriminalforsorgen har derfor i 2002 udarbejdet et sparekatalog for 2003 på i alt 175 mio. kr. Hovedelementerne i spareplanen er: Udskydelse af bygningsvedligeholdelse Besparelse på tjenestestedernes øvrig driftbevillinger på 3 procent. Besparelser på IT-budgettet. Begrænsning af efteruddannelse. Begrænsning af overarbejde. Intern afregningsordning ved ind- og udstationering af personale mellem Kriminalforsorgens institutioner samt omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen. Effektiv udnyttelse af personaleressourcer Begrænsning af udgiftere i direktoratet Gennemgang af ledelsesstrukturen m.v. Besparelser vedrørende afdelinger for negativt stærke indsatte Generel besparelse på sundhedsområdet En stor del af spareplanens elementer er indarbejdet i fængslernes totalbudgetter i 2003.

13 12 Kapacitet og belæg Fotoserie Ulrik Jantzen

14 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Kapacitet og belæg 13 Kriminalforsorgen havde i 2002 en samlet godkendt kapacitet på i alt 3622 pladser i fængsler og arresthuse. Dette var en stigning på 59 pladser i forhold til 2001, hvor der var en række midlertidige kapacitetslukninger i arresthuse og to åbne fængsler. Den samlede kapacitet blev dagligt udnyttet med 94,8 % i gennemsnit. Dette var ca. 4 procentpoint mere end det fastsatte måltal på knap 91 %. Kapacitetsudnyttelsen 100 % 90 % 93% 92% 95% 88% 96% 91% 95% 94% Det svarer til 3435 indsatte pr. dag. Institutionstyperne har forskellige måltal, men de har alle ligget over deres respektive måltal. Forholdet mellem måltal og den faktiske gennemsnitlige udnyttelse vises af figuren. Lukkede fængsler på 93 % (måltal 92%). I arresthusene var den gennemsnitlige udnyttelse på 95 % (måltal 88 %). I Københavns Fængsler var den gennemsnitlige udnyttelse på godt 96 % (måltal 91 %) De åbne fængsler 95 % (måltal 94 %). Belægget i 2002 har været historisk højt. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse steg fra knap 91 % i 2001 og 92 % i 2000 til næsten 95 % i Fordelingen af den samlede kapacitet C D A 740 pladser i lukkede fængsler B 1249 pladser i åbne fængsler C 1110 pladser i arresthusene D 523 pladser i Københavns Fængsler A B 80 % Institution Lukkede fængsler Arresthusene Københavns Fængsler Udnyttelse De åbne fængsler Måltal Stigningen skyldes primært et øget antal anholdte og varetægtsfængslede i arresthusene og herudover også en øget strafmasse. Udvidelse af kapaciteten I 2002 trådte der strafskærpelser i kraft på en række områder. På baggrund af en belægsprognose udarbejdet i maj 2002 blev det vurderet, at strafskærpelserne vil medføre et behov for cirka 40 nye pladser i løbet af Disse pladser etableres og ibrugtages i løbet af I september 2002 blev der udarbejdet en ny belægsprognose for Denne prognose viste, at det høje belæg kan forventes at fortsætte ind i Derfor besluttede man i 2002 at etablere yderligere ca. 100 nye midlertidige pladser. De bliver etableret i løbet af På det åbne fængsel i Møgelkær måtte man i 2002 indrette fællesrum til flersengsstuer for at få plads til alle. Her bor fire indsatte sammen. Foto: David Højmark

15 14 Sikkerhed og orden Fotoserie Ulrik Jantzen

16 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Sandholmlejren 15 I 2002 blev Sandholmlejren udvidet med et stort areal med bl.a. et sportsanlæg og en sportshal. Desuden blev sikkerheden styrket væsentligt. Den nye indhegning af arealet blev på en kilometer i omkreds. Indhegningen er etableret med markeringshegn inderst, derefter et højt forsinkelseshegn (det såkaldte flexhegn eller hollænderhegn) og endelig yderst et plankeværk. Imellem disse hegn er der to alarmzoner, som er kameradækket. Der er også etableret en sluse til kørende og gående trafik. Udvidelsen er et resultat af politiske overvejelser i 2001 om stramninger af udlændingeloven og Undvigelse fra åbne fængsler konsekvenserne heraf. I den forbindelse viste beregninger, at det ville blive nødvendigt at etablere yderligere kapacitet i Sandholmlejren samt at forbedre sikkerheden markant. Det blev i løbet af foråret 2002 besluttet at udskyde en planlagt etablering af en ny belægsbygning. Derfor har det været nødvendigt at etablere midlertidige besøgsfaciliteter i en nybygget pavillon, da der i de eksisterende lokaler skulle indrettes et helt nyt kontrolrum. De samlede anlægsudgifter til etableringen af de ovenfor nævnte ting beløber sig til cirka 32 mio. kr. En én kilometer lang perimetersikring af Sandholmlejren blev etableret i Foto: Bo Bjerre Hansen Åbne fængsler EU-beredskab Danmark overtog formandskabet for EU i sidste halvår af Kriminalforsorgen havde som et led i formandskabet, efter anmodning fra politiet, fået til opgave at stille et antal pladser til rådighed til eventuelle anholdte demonstranter ved de møder, som blev kategoriseret som højrisikomøder. Forud for møderne gik et stort planlægningsarbejde ikke mindst med at skabe den nødvendige kapacitet i kriminalforsorgens generelt overfyldte institutioner. Der blev indkaldt personale til et forhøjet personaleberedskab, og der blev opstillet og indrettet containere med midlertidig kapacitet i Statsfængslet i Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester. Der var endvidere et tæt samarbejde mellem Kriminalforsorgen, domstolene og politiet, og alt blev forsøgt planlagt i mindste detalje og tilpasset ethvert tænkeligt scenarie. Hele formandskabsperioden forløb uden de store problemer, og en evaluering af Kriminalforsorgens beredskab i forbindelse med møderne viser, at den måde hvorpå konceptet omkring EUmøderne blev håndteret, har virket upåklageligt. I anledning af EU-formandskabet fik Politigårdens Fængsel en kærlig hånd. Pladserne indgik i EU-beredskabet. Foto: Finn Brøndum.

17 Sikkerhed og orden 16 Torturkomiteen på besøg i Danmark Torturkomiteen lagde på sit besøg i Danmark vejen forbi Sandholmlejren. Her ses indgangen. Foto: Bo Bjerre Hansen Den Europæiske komité til forebyggelse af Tortur besøgte i januar 2002 Danmark som led i komiteens regelmæssige inspektionsvirksomhed. På Kriminalforsorgens område besøgte komiteen Statsfængslerne i Vridsløselille og Horsens, Arresthuset i Helsingør og Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholm (Sandholmlejren). I den rapport, som komiteen efter besøget offentliggjorde i september 2002, var der meget lidt egentlig kritik, og rapporten havde et betydeligt mindre omfang end de tidligere rapporter fra 1990 og Rapporten indeholdt i stedet en række anbefalinger. Torturkomiteen udtrykte bekymring for forholdene i Sandholmlejren, som på det tidspunkt, hvor komiteen var på besøg, havde et usædvanligt højt antal frihedsberøvede. Komiteen fandt nogle kritikpunkter, blandt andet vedrørende de fysiske forhold, placeringen af de frihedsberøvede kvinder sammen med mændene og den sundhedsmæssige betjening. Komiteen fandt, at det var muligt at forbedre forholdene for de svage indsatte yderligere. Selv om der har været mange tiltag til imødegåelse af problemerne med vold og trusler mellem indsatte, var komiteen bekymret over antallet af indsatte i frivillig isolation. Komiteen så det som et tegn på, at der er behov for at intensivere bestræbelserne for at skabe et miljø, hvor de indsatte kan føle sig sikre, og hvor de kan deltage fuldt ud i de fælles aktiviteter, som tilbydes alle indsatte. Komiteen anbefalede, at også indsatte i frivillig isolation og varetægtsarrestanter, som ofte ikke har mulighed for at deltage i de almindelige aktiviteter, får mulighed for at anvende en del af dagen beskæftiget uden for cellen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har set nærmere på komiteens anbefalinger med henblik på at vurdere, hvilke initiativer der yderligere kan tages for at imødekomme anbefalingerne. Resultatet af disse overvejelser vil fremgå af det svar, de danske myndigheder skal sende til komiteen i Vold og trusler Overfaldene på Nyborg Statsfængsel var genstand for megen medieopmærksomhed. I de sidste 5 år har antallet af indberetninger om episoder med vold været nogenlunde konstant, hvorimod antallet af indberettede trusler er steget markant. Den 30. august 2002 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på en særlig indsats for at nedbringe antallet af episoder med vold og trusler mod personalet. Arbejdsgruppen skal også overveje, hvordan episoder med vold og trusler begrænses mest muligt. Arbejdsgruppen forventes at afgive indstilling i foråret Som noget hidtil ukendt i Danmark blev en fængselsinspektør, Jens Tolstrup fra Statsfængslet i Nyborg, i november overfaldet ved sit hjem af en hætteklædt mand. Og to måneder senere blev endnu en ledende medarbejder fra Statsfængslet i Nyborg, Bjarne Nielsen, souschef for personale- og sikkerhedskonsulenten, ligeledes slået ned ved sit hjem. Justitsminister Lene Espersen udtalte efterfølgende, at man endnu ikke kendte motivet til overfaldene, men det var nærliggende, at der er en sammenhæng med de pågældendes ansættelse på fængslet. I skrivende stund efterforsker politiet i Nyborg i samarbejde med Rigspolitiet fortsat sagerne.

18 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Begrænsning i indsattes ret til aktindsigt 17 Den 8. juni 2002 trådte en ændring af forvaltningsloven i kraft. Denne ændring medfører, at en indsats ret til aktindsigt afskæres i visse typer af sager i forbindelse med varetægtsfængsling og fuldbyrdelse af straf. De sagstyper, det drejer sig om, er Valg af afsoningsinstitution Overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i afsoningsinstitution Valg af varetægtsfængsel Overførsel til andet varetægtsfængsel eller afdeling i varetægtsfængsel Udelukkelse af indsatte fra fællesskab I disse sager kan der gives afslag på aktindsigt alene med en henvisning til forvaltningslovens 9, stk. 4, og yderligere begrundelse er derfor ikke nødvendig. Der skal endvidere ikke ske partshøring i disse sager, og hvis den indsatte skal have en skriftlig begrundelse, skal begrundelsen kun indeholde en henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet efter. I nogle af Kriminalforsorgens administrative regler er der beskrevet en særlig procedure i forbindelse med sagsbehandlingen. Det har derfor været nødvendigt at ændre de regler, som ændringen af forvaltningsloven har betydning for. Baggrunden for at afskære retten til aktindsigt i de nævnte typer af sager er bl.a. et ønske om at få medindsatte til at give oplysninger til personalet, så der kan skrides ind overfor fx negativt stærke indsatte, som udnytter deres magtposition i fængslet. Fangeflugt gjort strafbart Den 8. juni 2002 trådte en ændring af straffelovens 124 i kraft. Denne ændring indebærer, at det er strafbart for anholdte og fængslede at flygte eller forsøge på at flygte. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen omfatter indsatte, der flygter fra lukkede fængsler eller arresthuse. For varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, og personer, der er indsatte i åbne fængsler eller anbragt under alternative afsoningsformer, vil det blive anset som flugt, hvis den pågældende forlader anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme gælder, hvis en indsat i forbindelse med transport eller under ledsaget udgang undviger fra transporten eller den ledsagende fængselsfunktionær. Det er derimod ikke strafbart, hvis den indsatte udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang. I disse tilfælde er der administrativt sket en skærpelse af reaktionerne, således at der som udgangspunkt fastsættes en meget længere udgangskarantæne end tidligere. Antal undvigelser over muren fra lukkede fængsler, Kbh.s fængsler og arresthusene Arresthuse mv. Anstalter

19 18 Bygggeprojekter Fotoserie Ulrik Jantzen

20 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Nyt fængsel 19 Efter forhandlinger indgik direktoratet i april 2002 totalrådgiverkontrakt med arkitektfirmaet Friis & Moltke i Århus, som vandt den afholdte projektkonkurrence om det nye fængsel på Enner Mark. I samarbejde med totalrådgiver har direktoratets anlægsenhed året igennem arbejdet med den videre projektering af det nye fængsel. Det er besluttet at opdele projektet således, at arbejdet udbydes i to dele Et grundmodningsprojekt, der også omfatter opførelse af en betonringmur Et bygningsprojekt. Begge dele udbydes efter reglerne i EU-anlægsdirektivet. Ultimo november er første del grundmodningsprojektet udbudt i begrænset udbud. Der vil blive indbudt mindst fem og højst ti firmaer til at byde på opgaven, der tildeles efter kriteriet laveste pris. Selve arbejdet forventes igangsat i april Sideløbende med projekteringsarbejdet har Anlægsenheden arbejdet med salget af det gamle fængsel og købet af den jord, som skal bruges til det nye fængsel. Fængslets placering på Enner Mark er fastlagt i en lokalplan, der blev vedtaget af Horsens Kommune i juni. Placeringen berører seks lodsejere, der således skal afgive en del af deres jord til fængslet. Efter et forgæves forsøg på en frivillig jordfordeling ved Jordfordelingskontorets hjælp og efter forhandlinger med lodsejerne blev der i december truffet beslutning om at ekspropriere det fornødne areal, idet man ikke kunne nå til enighed om en frivillig aftale. Hen over sommeren og efteråret er foretaget en række påkrævede geotekniske undersøgelser af Enner Mark, og der har været forhandlet med kommunen og forsyningsselskaber om etablering af den fornødne infrastruktur, som ikke er til stede i området. Desuden har Horsens Museum foretaget et antal prøvegravninger på arealet, som har vist overraskende fund af bopladsrester fra såvel sten-, bronze- som jernalder. Resultatet af prøvegravningerne har ført til, at museet indtil den 1. april 2003 skal foretage nærmere undersøgelser af området. En model af en af de nye fængselsbygninger. Foto: Udlånt af Friis & Moltke.

21 Div. Byggeprojekter 20 Nye afdelinger i Nyborg Statsfængsel På Nyborg Statsfængsel blev der i 2002 indrettet 33 nye pladser. Kapacitetsudvidelse, indretning af permanent afdeling for negativt stærke indsatte samt en række afledte ombygnings- og moderniseringsprojekter i Nyborg tog for alvor fart i Kapaciteten i Nyborg er blevet udvidet med 33 pladser. Samtidig med permanentgørelsen af afdelingen for negativt stærke indsatte er der bygget en beskæftigelsesbygning til brug for de indsatte på afdelingen. I forbindelse med gennemførelsen af disse projekter har fængslet fået forbedret adgangsforholdene og de indsattes friluftsarealer. For at skabe plads til afdelingen for negativt stærke indsatte er sygeafdelingen blevet flyttet til en ny bygning, som udover moderne lægeog tandlægekonsultationer også indeholder en observations- og en sikringscelle. Produktionsskolen er flyttet til nye lokaler, og en ny værkstedsskole er blevet opført. Fængslets administrationsbygning er blevet udvidet og moderniseret. Desværre har ombygning-erne betydet, at det indtil videre ikke har være muligt at finde en egnet plads til museet, som tidligere lå på øverste etage i administrationsbygningen. Museets genstande er i øjeblikket pakket forsvarligt ned og bliver opbevaret i et kælderrum, som er istandsat til formålet. Til at komme med forslag til udsmykning har der i 2002 været knyttet en kunstner, Sharon Fischer, til projektet. Hendes bidrag har hovedsagelig bestået i flotte lys-, farve- og materialevalg navnlig i de dele af fængslet, der har den største berøring med besøgende udefra. Resultatet er blevet spændende på en diskret og stilren måde. Halvåben fængselsafdeling på Holsbjergvej Efter mange protester vandt Kriminalforsorgen en sag i Naturklagenævnet og kunne herefter indrette en fængselsafdeling på Holsbjergvej. Den nye Fængselsafdeling Holsbjergvej under Anstalten ved Herstedvester med i alt 15 pladser åbnede i maj Åbningen af fængselsafdelingen skulle oprindeligt være sket tidligere, men blev forsinket på grund af et forbud fra Albertslund Kommune mod den planlagte anvendelse af ejendommen. Kriminalforsorgen påklagede sagen til Naturklagenævnet, der i april 2002 ophævede kommunens forbud. Fængselsafdelingen modtager indsatte, som efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven kan anbringes i Anstalten ved Herstedvester det vil sige hvis anbringelse bør ske efter de lægelige oplysninger. Desuden indgår fængselsafdelingen i en udvidelse af visitationsordningen for sexkriminelle, så personer, som er egnet til placering i en åben institution, kan gennemgå den nødvendige visitation her. Fængselsafdelingen har siden åbningen fungeret godt.

22 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Renovering af Rønne arrest 21 Den 5. november 2002 indviedes det totalrenoverede arresthus i Rønne. Belejligt kunne arresthusets 100 års jubilæum samtidig fejres. Totalrenoveringen blev påbegyndt i år Over en periode på 2 år blev arresthuset renoveret fra kælder til kvist, uden at driften har været stoppet. Tre-mandscellerne er nedlagt, og der er nu 18 enkeltceller i arresthuset. Endvidere er forholdene for produktionsvirksomheden blevet forbedret, og hele huset har fået en tiltrængt ansigtsløftning. Arresthusets personale udarbejdede, i samarbejde med Bornholms Tidende, en flot jubilæumsavis. Rønne Arrest blev færdig med en større renovering og kunne samtidig fejre 100 års jubilæum. Foto: Bo Bjerre Hansen

23 22 IT Fotoserie Ulrik Jantzen

24 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Klientsystemet 23 Med Klientsystemet har Kriminalforsorgen for første gang fået et stort fælles enhedssystem. Alle sagsbehandlere i hele landet bruger nu det samme system, og alle har adgang til de samme data. Det har med et slag fjernet tidligere tiders omfattende dobbeltarbejde med registreringer af samme personer i flere forskellige klientsystemer. Fordelene er helt indlysende. Alle opdateringer bliver automatisk til gavn for næste sagsbehandler, og ingen informationer kan ligge gemt i andre systemer. I løbet af 2002 er Klientsystemet blevet implementeret i alle institutioner. Implementeringen er gennemført i overensstemmelse med IT-udviklingsplanen for , hvor udrulning af det samlede klientsystem er opdelt i flere faser. Klientsystemet blev taget i brug i hele Kriminalforsorgen i Fase 1 Fase 1 indeholdt en samlet registrering af alle klientsager fra arresthuse, fængsler, pensioner og KIF-afdelinger i ét fælles system. Herunder en konvertering af klientdata fra de tidligere lokale systemer (KrAns og KIF s DSI-system). Efter pilotforløb i 2001 blev udrulningen til de øvrige institutioner iværksat fra slutningen af januar 2002 og løb frem til den 18. september Det foregik parallelt i Jylland og på Sjælland og øerne. Den fastlagte tidsplan for udrulningen blev overholdt, og hele processen er gennemført på 8 måneder i et tæt og godt samarbejde med institutionerne. Det er lykkedes under hele forløbet at sikre en paralleldrift, så klienter har kunnet flyttes frit mellem institutionerne, uanset om institutionen anvendte gammelt eller nyt system. Implementering af hele fase 1 er gennemført med et godt resultat. Datamængder klientsystem ved udgangen af september måned 2002: sager, heraf er aktive sager. Der er konverteret cpr-numre (personer). Personjournalen indeholder i alt notater. Fra KrAns blev der konverteret sager. Fra KIF s DSI-system blev der konverteret KIF-sager.

25 IT 24 Superbrugeruddannelse Der er uddannet 485 superbrugere, hvilket udgør % af brugerne. Uddannelsen er forløbet over 4 dage. Superbrugernes tilbagemelding viser: 91 % har været tilfreds/meget tilfreds med kurset som helhed. 88 % af superbrugerne mener, at kurset indfriede forventningerne til kursusindholdet. 80 % af superbrugerne mener, at de nu er rustet til varetagelsen af sidemandsoplæringen. Det videre forløb Fase 2 og 3 af klientsystemet, hvor hovedindholdet udgør et journaliseringsmodul til en fælles journalisering af alle klientsager, et anmeldelses og bookingmodul samt starten på et sagsunderstøttelsesmodul, er planlagt til pilotdrift i sommeren 2003 og fuld udrulning i Alle Kriminalforsorgens ansatte fik i 2002 egen e-post adresse. Der blev også udsendt en vejledning om e-post til personalet. E-post I foråret 2002 blev det elektroniske post- og kalendersystem efter en forudgående forsøgsperiode udbredt til hele Kriminalforsorgen. Herefter har alle tjenestesteder en myndighedspostkasse og alle ansatte en elektronisk postkasse og en elektronisk kalender. Tjenestestedernes myndighedspostkasser skal både anvendes til udveksling af officiel elektronisk post internt i Kriminalforsorgen og til kommunikation med eksterne samarbejdspartnere. Direktoratet har derfor iværksat et projektarbejde, der skal føre til en tilpasning af såvel procedurer som arbejdsgange hen imod øget digital forvaltning. For at sikre, at det elektroniske post- og kalendersystem anvendes i overensstemmelse med regler og forskrifter, har Direktoratets IT-sikkerhedsfunktion endvidere udarbejdet en pjece vedrørende IT-sikkerhed e-post. Denne pjece er fordelt til alle ansatte i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen forventer sig herudover meget af den elektroniske kalender og har fra starten besluttet at dele kalenderne på hvert tjenestested. Dette for at sikre, at kalenderne kan anvendes til mødeindkaldelser m.v. Direktoratet har desuden opfordret til en øget styring af mødelokaler, tjenestevogne og andre ressourcer via kalendersystemet. Med udbredelsen af det elektroniske postsystem står Kriminalforsorgen godt rustet til edagen den 1. september 2003.

26 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Vagtplanlægning og tidsregistrering 25 I 1999 blev det bestemt, at der skulle etableres en IT-systemløsning, der understøtter udformningen og vedligeholdelsen af vagtplanerne primært for fængselsfunktionærerne. Der sigtes mod en løsning, der primært understøtter udformningen af de tomme vagtplaner og gør det lettere at vedligeholde de allerede lagte planer med løbende ændringer. Endvidere skal løsningen understøtte indkaldelsen af ekstra personale ud fra en opgørelse over, hvornår de enkelte medarbejdere sidst har været på vagt samt andre relevante forhold, således at der er et overblik over, hvem det er billigst at indkalde. Projektet omfatter fængslerne og de 10 største arresthuse i nuværende resultatperiode. I forbindelse med justeringerne af budgettet for den resterende del af resultatkontraktperioden i efteråret 2002 blev det fastlagt, at der skulle reduceres i omfanget af uddannelsesaktiviteter for personalet. Det får den betydning, at udrulningen af vagtplanlægnings-og tidsregistreringssystemet bliver begrænset. I 2003 skal pilotinstitutionerne, Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet ved Horserød og muligvis en institution yderligere, have systemet udrullet. Intranet Når en fængselsfunktionær i Kriminalforsorgen ønsker at finde et nyt job på et andet fængsel, så kigger han eller hun i stillingsavisen på Intranettet. Vil man tjekke dagens belæg, så klikker personalet på Intranettet. Det gør de også, hvis det er et bedømmelsesskema eller det seneste CSUreferat, man skal bruge. Intranettet er blevet en del af hverdagen i Kriminalforsorgen. I foråret 2002 evalueredes Intranettets pilotforløb. Konklusionerne var positive. Driften fungerede efter hensigten, og menupunkterne blev oprettet til tiden, bortset fra nogle mindre forsinkelser, som ikke generede brugerne. Efter oprettelsen 1. december 2001 blev kendskabet til Intranettet hurtigt udbredt på Kriminalforsorgens 80 tjenestesteder. Med udgangen af 2002 er Kriminalforsorgens Intranet blevet en uundværlig del af dagligdagen i tjenesten. På en normal arbejdsdag er der opslag eller visninger på Intranettet, og de daglige nyheder vises gange.med afslutningen af pilotperiode I gik Intranettet ind i en fase, hvor det udvikles i moderat tempo. Kurven viser udviklingen det gennemsnitlige antal af visninger. På Intranettet er nyheder det mest læste område. Gennemsnitlige antal visninger

27 26 KUC Fotoserie Ulrik Jantzen

28 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 KUCs første år på resultatkontrakt 27 Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) kom i 2002 på resultatkontrakt. Kontrakten indeholder faglige og økonomiske mål inden for centerets kerneområder: Rekruttering Grunduddannelse Efteruddannelse, herunder lederassessment og lederuddannelse. De vigtigste faglige mål var inden for rekrutteringsområdet. I 2002 skulle KUC gennemføre endnu en forskole til grunduddannelsen for fængselsfunktionærer for ansøgere med fremmed etnisk baggrund. Holdet bestod af 14 personer med baggrund i 8 forskellige nationaliteter. 13 personer har gennemført forskoleforløbet, heraf har 9 efterfølgende fået ansættelse som fængselsfunktionærer på prøve og er således nu er i gang med fængselsfunktionærernes grunduddannelse. 2 afventer at gå til assessment (optagelsesprøve) med henblik på ansættelse. Med hensyn til grunduddannelsen var de øvrige mål i 2002 dels at gennemføre et forsøg med problembaseret læring ( PBL), en pædagogisk metode, der tager udgangspunkt i elevernes selvstændige arbejde med problemstillinger hentet fra den praktiske hverdag i fængslerne, dels at indføre anvendelse af IT i undervisningen. Vedrørende efteruddannelsen var det målet at påbegynde implementeringen af en ny styringsmetode, såkaldt efterspørgselsstyring. Et forsøg med PBL blev afviklet i 4. kvartal Forsøget gav gode erfaringer med tværfagligt samarbejde, ikke mindst kravet om tværfagligt arbejde i planlægnings- og vejledningsprocesserne. En evaluering har vist, at de fleste elever var positive over for metoden. Klientsystemet blev i løbet af efteråret 2002 installeret med en særlig uddannelsesdel. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter var for første gang på resultatkontrakt i Efterspørgselsstyret efteruddannelse Første år med efterspørgselsstyret efteruddannelse bragte både KUC, direktoratet og de enkelte tjenestesteder mange nye erfaringer. KUC oplevede at sælge stort set alt, hvad der blev udbudt specielt i 2. halvår og kan som sådan være godt tilfreds med det første år med efterspørgselsstyring. Den efterspørgselsstyrede del af efteruddannelsesaktiviteterne kan inddeles i forskellige kategorier: Obligatorisk fængselsrelateret efteruddannelse (konfliktløsning, forhørslederkurser, tjenestetidskurser med flere) Obligatoriske lovbundne kurser (arbejdsmiljøuddannelse, SU-kurser) Ledelsesuddannelse inkl. assessment for førledere. Tværfaglige tilbudskurser herunder temadage Uddannelsescenteret overtog i marts måned driften af Kriminalforsorgens programvirksomhed fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. KUC har via programafdelingen haft ansvaret for afholdelse af ca. 40 programforløb i Kriminalforsorgens forskellige institutioner. Diagrammet viser kursusdage fordelt på kategorier. Uddannelsescenteret har i 2002 gennem introuddannelserne introduceret 343 nye medarbejdere fordelt på 230 uniformerede og 113 civile til ansættelsen i Kriminalforsorgen. Kursusdage fordelt på kategorier C D A Obligatorisk fængselsrelateret efteruddannelse B Obligatoriske lovbundne kurser C Ledelsesuddannelse incl. assessment førledere D Tværfaglige tilbudskurser incl. temadage B A

29 28 Behandling og beskæftigelse Fotoserie Ulrik Jantzen

30 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Narkobehandling 29 I 2002 blev der bevilget penge til flere behandlingstiltag for stofmisbrugere i kriminalforsorgen. Det blev besluttet at gennemføre et behandlingsprojekt for kvindelige stofmisbrugere i samarbejde med den selvejende institution Projekt Menneske og med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Der er dels tale om et motivationskursus på Københavns Fængsler, og dels en egentlig behandlingsafdeling i Statsfængslet ved Horserød, som får plads til 15 indsatte. I forbindelse med strafskærpelserne er det endvidere besluttet at etablere en halvåben behandlingsafdeling i Statsfængslet i Jyderup med plads til 25 indsatte. Behandlingen vil blive tilrettelagt i samarbejde med den selvejende institution Skt. Ols, og vil kunne modtage indsatte fra Kongens Ø-afdelingen i Statsfængslet i Vridsløse. Begge projekter åbnes i I Nr. Snede skal der i forbindelse med etableringen af 85 midlertidige lukkede pladser indrettes en afdeling for meget svage stofmisbrugere. Der vil blive tale om stofmisbrugere, som typisk er i en fysisk og psykisk forfatning, som gør, at de ikke umiddelbart kan deltage i en behandling, der forudsætter stoffrihed. Den langsigtede målsætning for afdelingen er at motivere de indsatte til egentlig behandling og dermed til at leve et stoffrit liv. Københavns Fængsler startede i december 2000 i samarbejde med den selvejende institution Kongens Ø et forsøg med motivationskursus for stofmisbrugere i fængslets Østfløj. Kurset har til formål at motivere de indsatte til at påbegynde en egentlig misbrugsbehandling enten på en af Kongens Ø s institutioner eller Kongens Ø-afdelingen i statsfængslet Vridsløselille. Erfaringerne har været så positive, at ordningen i december måned 2002 blev udvidet og gjort permanent. En opgørelse fra Kongens Ø fra februar måned 2002 viser, at ca. halvdelen af de indsatte, der hidtil har fulgt motivationskurset er blevet overført til videre behandling på Kongens Ø afdelingen i Vridsløselille. Et allerede etableret projekt i Esbjerg arrest blev ændret, således at man i samarbejde med Misbrugscentret i Ribe Amt kan tilbyde indsatte stofmisbrugere i arresten forbehandling med henblik på efterfølgende egentlig misbrugsbehandling. Den 1. juli 2002 åbnedes en behandlings- og en motivationsafdeling i Statsfængslet i Nyborg. Behandlingsafdelingen har plads til 14 indsatte. Behandlingen er tilrettelagt med inspiration fra misbrugscentret i Fredericia. Der er tale om en modificeret Minesotamodel. Motivationsafdelingen har plads til 19 indsatte. Det er afdelingens mål, at den indsatte støttes og motiveres til at påtage sig ansvaret for at følge en relevant behandling, enten via ophold i fængslets egne programafsnit eller ved udslusning/anbringelse i andre institutioner. Der blev iværksat nye initiativer i kampen mod narko. Det Kognitive Færdighedsprogram I marts 2002 overdrog Direktoratet for Kriminalforsorgen administrationen af Det Kognitive Færdighedsprogram og Anger Management til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC). En af opgaverne er at styrke instruktørernes indsats ved supervision og gennem efteruddannelse. KUC skal også sikre, at antallet af kurser i Kriminalforsorgens institutioner fastholdes og enkelte steder forøges. Indsamling af dokumentation vedrørende behandlingsprogrammet foretages fortsat af Direktoratet. De resultater, som allerede foreligger, viser, at der sker en positiv udvikling hos de indsatte under deltagelsen i Det Kognitive Færdighedsprogram. Behandlingsprogrammet Det Kognitive Færdighedsprogram blev evalueret. Konklusionerne var positive over for programmets effektivitet. Foto: Ole Christensen

31 Behandling og beskæftigelse 30 Tilbagefald (recidiv) Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte der falder tilbage i ny kriminalitet den såkaldte tilbagefalds- eller recidivprocent. Tallet omfatter de personer, der fik en ny dom til betinget eller ubetinget fængsel inden for en periode af to år fra deres seneste løsladelse eller deres seneste betingede dom. Tilbagefaldsprocenten er inden for de seneste år faldet. Den nyeste opgørelse, der er publiceret i 2003, viser et marginalt fald i tilbagefaldsprocenten fra 27,9% til 27,8% i 2000 for personer, der er løsladt (betinget dømt) i henholdsvis 1999 og Tilbagefald inden for to år til betinget eller ubetinget dom angivet i procent 29,5 29,0 28,5 28,4 29,2 28,7 28,0 27,9 27,8 27,5 27, Samtaler om Kriminalitet Samtale om Kriminalitet er et behandlingsprogram fra Sverige. Det blev testet på udvalgte tjenestesteder i Kriminalforsorgen i Frihed. Med udgangspunkt i det svenske program Brotts-brytet, der bygger på kognitive teorier ligesom Cognitive Skills og Anger management, har Kriminalforsorgen i 2002 arbejdet på at udvikle et tilsvarende dansk program, der kan anvendes af forsorgsmedarbejderne i KiF afdelingerne til strukturerede gruppesamtaler med klienterne om deres kriminalitet. Programmet er i 2002 blevet afprøvet i tre KiF afdelinger: København afdeling Vest, Roskilde og Hillerød/ Helsingør. Underviserne giver samlet udtryk for at have haft stort udbytte af at gennemføre programmet. De har fået en vigtig indsigt i klienternes liv og i disses tanke- og reaktionsmønstre, som de ikke før har haft. De har fået nye og vigtige redskaber i forhold til arbejdet med klienternes kriminalitetsmønstre, blandt andet en anderledes samtaleteknik end tidligere. Underviserne har oplevet, at klienterne har deltaget aktivt og har opnået en større erkendelse af deres liv og deres forhold til kriminalitet. De klienter, der har gennemført programmet, har udtrykt stor tilfredshed. De har tilkendegivet, at de synes der bliver større indhold og relevans i tilsynet, ligesom de oplever at have fået sat en proces i gang ved deltagelsen. Deltagerne opfattede undervisningen som et fristed, hvor de kunne tale om alle de tanker og følelser, de ikke kan tale med andre om. Det at være en del af en gruppe er blevet oplevet positivt. Enkelte har også givet udtryk for, at deres familie har profiteret af, at de har deltaget. Det vurderes på baggrund af de gode erfaringer, at Brotts-brytet kan blive et brugbart redskab for KiF afdelingerne i fremtiden.

32 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Beskæftigelsesudvalgets betænkning 31 Kriminalforsorgen nedsatte i efteråret 2000 et udvalg, Beskæftigelsesudvalget, som fik til opgave at overveje, om der i lyset af samfundsudviklingen og udviklingen i Kriminalforsorgens klientel er behov for en tilpasning af beskæftigelsen af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Det resulterede i en betænkning, som blev offentliggjort i efteråret Kriminalforsorgen har en målsætning om, at beskæftigelsen skal medvirke til at give de indsatte bedre mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. Udvalgets hovedopgave har i lyset af denne målsætning været at komme med forslag til en styrket behandlingsindsats i videste forstand: Det vil sige uddannelses- og arbejdsmæssigt samt med hensyn til fritidsaktiviteter og behandlingsprogrammer mv. i forhold til de indsatte. Udvalget foreslår i sin betænkning dels nogle overordnede principper for den fremtidige beskæftigelse, dels nogle konkrete initiativer til styrkelse af beskæftigelsesindsatsen i videste forstand. Blandt andet foreslår udvalget, at: tilrettelæggelsen af beskæftigelsesforløb bør tage udgangspunkt i de enkelte indsattes behov opholdstiden i Kriminalforsorgens institutioner bør benyttes til målrettet kompetenceudvikling med henblik på at styrke de indsattes evne til at leve et liv uden kriminalitet motivationsarbejdet med de indsatte bør styrkes fritidsaktiviteter bør målrettes og opprioriteres hele beskæftigelsesområdet bør organiseres, så der i højere grad skabes fleksibilitet og mulighed for integrering af undervisning, arbejde og behandling behandling bør prioriteres forud for arbejde og undervisning, hvis den indsatte har et behandlingsbehov og er egnet og motiveret for behandling den igangværende udvikling med at etablere flere behandlingsprogrammer og oprette specialafdelinger bør fortsættes, idet der er gode erfaringer hermed. Beskæftigelsesudvalget afgav i efteråret 2002 sin betænkning.

33 32 Organisation og personale Fotoserie Ulrik Jantzen

34 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Samarbejdet med organisationerne 33 Direktoratet besluttede i marts 2002, at det var nødvendigt med nogle klare spilleregler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens ledelse og personaleorganisationerne både lokalt og centralt. Baggrunden herfor er decentraliseringen, som medfører, at betydeligt flere beslutninger skal træffes på lokalt niveau, samt konflikten på Københavns Fængsler i marts Den 13. juni 2002 blev der i Det Centrale Samarbejdsudvalg for Kriminalforsorgen udarbejdet en fælles udtalelse om samarbejde. Det fremgår bl.a. heraf, at parterne er enige om, at det er helt afgørende for Kriminalforsorgens fremtidige virke, at der fortsat er et godt samarbejdsklima både på centralt niveau og på de enkelte tjenestesteder. Kriminalforsorgens ledelse og personaleorganisationerne har en fælles interesse i, at rammerne for samarbejdet bliver således, at de understøtter et godt og tillidsfuldt samarbejde på alle niveauer. Parterne har givet hinanden tilsagn om, at det er en fælles målsætning. Der blev i 2002 lavet "Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem ledelsen og organisationerne", og de blev godkendt i Det Centrale Samarbejdsudvalg i april måned Formålet med de vejledende retningslinier er dels er at sikre, at det gode samarbejde, som finder sted de fleste steder i Kriminalforsorgen, kan fortsætte, dels at mindske risikoen for at samarbejdsproblemer fører til, at nødvendige beslutninger ikke kan gennemføres. De vejledende retningslinier er udarbejdet i lyset af den fælles udtalelse om det fremtidige samarbejde med henblik på at støtte den decentrale struktur mest muligt. De vejledende retningslinier er rettet mod direktoratet, fængslerne og organisationerne. I takt med at der sker øget decentralisering til de øvrige tjenestesteder, vil retningslinierne også skulle omfatte dem. Organisation I november 2002 blev Direktionssekretariatet og Projektsekretariatet lagt sammen og blev til et samlet Direktionssekretariat. Ved samme lejlighed blev der udnævnt en kontorchef. Der er flere årsager til sammenlægningen af de to enheder og til udnævnelsen af kontorchefen. Projektsekretariatet var en midlertidig enhed, som blev oprettet for at sikre koordineringen af omstillingsprocessen og som under alle omstændigheder skulle nedlægges med udgangen af For at sikre at den viden, der var i Projektsekretariatet blev det overført til Direktionssekretariatet, blev Projektsekretariatet nedlagt allerede i november De opgaver, som var i Projektsekretariatet, er nu forankret i Direktionssekretariatet, ligesom opgaverne med en eventuel ny flerårsaftale vil blive det. Sammenlægningen skal også understøtte overgangen til en eventuel ny flerårsaftaleperiode.

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten er høj i Kriminalforsorgen. Strafmassen det samlede

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgen i Grønland Resultatkontrakt 2014 2 Indhold Indledning... 4 Præsentation af... 4 s økonomiske rammer... 5 Faglige fokusområder i resultatkontrakten for 2014... 6 1. Tæt samarbejde med omverdenen... 7 2. Fleksibel

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. marts 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v.

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. I. Indledning For at øge informationen af borgere og

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation

Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 81 Offentligt Kriminalforsorgen Ellebæk Præsentation Udvidet præsentation Kriminalforsorgen Ellebæk Rev: januar 2012 Set fra oven

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i

flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i Beretning til statsrevisorerne om flerårsaftalen for Kriminalforsorgen i 1999-2003 August 2003 RB B302/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt:

I Pensionen Brøndbyhus husorden er følgende fastsat om hjemkomsttidspunkt: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 11. oktober 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 14. december 2000 af Pensionen Brøndbyhus. I rapporten bad jeg pensionen og Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. november 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 13. oktober 2005 af Arrestafdelingen i Statsfængslet

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal.

Direktoratet har oplyst at fængselsafdelingen i 2003 selv har bekostet og opført en lagerhal. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. oktober 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 18. april 2002 af Fængselsafdelingen Kærshovedgård. I rapporten anmodede jeg om oplysninger

Læs mere

Årsrapport for Kriminalforsorgen 2003

Årsrapport for Kriminalforsorgen 2003 1 Årsrapport for Kriminalforsorgen 2003 Direktoratet for Kriminalforsorgen 13. april 2004 2 1. Beretning Indledning Dette er Kriminalforsorgens årsrapport 2003 aflagt i overensstemmelse med aktstykke 63

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål har vi fælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen. Årsberetning

Kriminalforsorgen. Årsberetning Kriminalforsorgen 03 03 03 Årsberetning 2003 03 03 03 Kriminalforsorgen 1 03 03 03 Årsberetning 2003 2 Indhold Forord Resultatkontrakt Økonomi Kapacitet og belæg Sikkerhed og orden Nye regler IT Af William

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold

Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen August 2011 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Oktober 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet August 2011 BERETNING OM KRIMINALFORSORGENS INITIATIVER TIL FOREBYGGELSE AF DØMTES

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. august 2000 afgav jeg endelig rapport om min inspektion af Statsfængslet på Søbysøgård den 9. februar 2000. I rapporten bad jeg statsfængslet om udtalelser mv. om nærmere

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 3. september 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 25. og 26. april 2001 af Statsfængslet i Nyborg. I rapporten bad jeg fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven 2001/2 LSF 140 Offentliggørelsesdato: 27-02-2002 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 33 Sagsforløb 2001/2 LF 140 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 27. februar 2002 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.

Læs mere

Direktoratet har ikke omtalt dette spørgsmål i sin udtalelse af 4. februar 2003.

Direktoratet har ikke omtalt dette spørgsmål i sin udtalelse af 4. februar 2003. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. november 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 24. oktober 2001 af Arresthuset i Slagelse. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo

Alt optaget. Af Hans Jørgen Engbo Kronik i Politiken den 6. oktober 2003 Alt optaget Af Hans Jørgen Engbo I dag styrer man snarere et menneskepakhus end en institution, der arbejder med straffuldbyrdelse, skriver dagens kronikør. Han er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

Direktoratet for kriminalforsorgen

Direktoratet for kriminalforsorgen Direktoratet for kriminalforsorgen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 499 Offentligt Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00123-1/LBI 2/11 Den 23. juni 2011 afgav Folketingets Ombudsmand

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22.

Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej Albertslund Ombudsmandens tilsynsbesøg den 22. Institution Vridsløselille Vridsløselille Fængsel Fængselsvej 39 2620 Albertslund Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding.

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. februar 2001 af Statsfængslet Renbæk. I rapporten bad jeg om underretning mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold

Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen Februar 2010 Forord Tak

Læs mere

Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler

Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler Tilbud målrettet stofmisbrugere 1. Kontraktafdelingen i Statsfængslet i Nyborg. 12 pladser, lukket. 2. Kontraktafdelingen i Statsfængslet i Ringe.

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00200-1/PLS 2/11 Den 7. november 2011 afgav Folketingets Ombudsmand en endelig rapport om inspektionen den 16. marts 2011 af

Læs mere

Direktoratet har i udtalelsen af 31. oktober 2000 herom anført følgende:

Direktoratet har i udtalelsen af 31. oktober 2000 herom anført følgende: Folketingets Ombudsmand 1 Den 9. marts 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 1. marts 1999 af Pensionen Skejby. I rapporten bad jeg pensionen om udtalelser mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således:

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således: Resultat på drift Dagtilbud Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2013 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 1 149.352 143.918 137.602-6.316 Budget ramme 1 149.352

Læs mere