Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen Årsberetning Årsberetning

Transkript

1 Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Årsberetning 2002 Årsberetning 2002

2

3 2 Indhold Forord Resultatkontrakt Økonomi Af direktør William Rentzmann Resultatkontrakten Budgetanalyse af kriminalforsorgen Økonomiske nøgletal Sparekrav Kapacitet og belæg Sikkerhed og orden Byggeprojekter IT Kapacitet og belæg Udvidelse af kapaciteten Sandholmlejren EU-beredskab Torturkomiteen på besøg i Danmark Vold og trusler Begrænsning i indsattes ret til aktindsigt Fangeflugt gjort strafbart Nyt fængsel Nye afdelinger i Nyborg Statsfængsel Halvåben fængselsafdeling på Holsbjergvej Renovering af Rønne arrest Klientsystemet E-post Vagtplanlægning og tidsregistrering Intranet

4 Kriminalforsorgens årsberetning KUC Behandling og beskæftigelse Organisation og personale Grønland Straffuldbyrdelsesloven English summary Fotoserie KUCs første år på resultatkontrakt Efterspørgselsstyret efteruddannelse Narkobehandling Det Kognitive Færdighedsprogram Tilbagefald (recidiv) Samtaler om Kriminalitet Beskæftigelseudvalgets betænkning Samarbejdet med organisationerne Organisation Seniorpjecen Kompetenceudviklingsprojekt Klimaundersøgelsen Revision af det grønlandske retsvæsen Udvidelse af kapacitet i Grønland Handleplaner Domstolsprøvelse Straffuldbyrdelsesloven på intranettet Varetægtsarrestanter Stramninger af udgangsreglerne Internationalt samarbejde

5 4 Forord Fotoserie Ulrik Jantzen Læs mere om fotografen og fotoserien på side 44

6 Kriminalforsorgens årsberetning blev året, hvor vi for alvor mærkede de ændringer i Kriminalforsorgens organisationsstruktur, som var blevet søsat med den politiske flerårsaftale og resultatkontrakten for 1999 til Det blev året, hvor det skulle vise sig, om de projekter, som var sat i gang i de forløbne år, holdt vand. Når jeg ser tilbage på 2002 i almindelighed og på de første 4 år af resultatkontraktperioden i særdeleshed, kan jeg se, at vi er nået utrolig langt med resultatkontraktens faglige mål. Desværre har vi ikke i samme omfang kunnet indfri resultatkontraktens krav om effektiviseringer og besparelser. Det har hele tiden været vores opfattelse at besparelser i så stort et omfang som forudsat ikke kunne ske ved nedskæringer i personalet. Selvfølgelig kunne vi nå lidt af vejen ved effektiviseringer og omlægninger af arbejdsgange og rutiner. Men sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn sætter snævre grænser for hvor langt det er forsvarligt at gå. Vi planlagde derfor at lukke institutioner, og i 2001 så det ud til at være muligt. Men i 2002 steg belægget markant i Kriminalforsorgens institutioner. Stigningen kom pludseligt og havde en karakter som ikke er set lignende i flere årtier. Det høje belæg satte sit præg på året, hvor belægsprognoser dannede grundlag for bevillinger til yderligere fængselspladser blev derfor også året, hvor økonomien blev sat øverst på dagsordenen. Nu skulle de nødvendige besparelser findes, og de var større end forudset. Sammen med de faglige organisationer og en række ledelsesgrupper udarbejdede vi et sparekatalog i slutningen af Det var i sig selv en bedrift, at det kunne lade sig gøre. Sparekataloget består af en række initiativer af meget forskellig karakter. Både etårige initiativer og initiativer, der gerne skulle medvirke til en mere permanent nedbringelse af udgiftsniveauet. Engangsinitiativerne handler fx om begrænsningen af overarbejdet, besparelserne på den almindelige driftsbevilling og begrænsningen af efteruddannelsen. Det er skrap kost, Kriminalforsorgen har været udsat for i denne sidste del af resultatkontraktsperioden, og der resterer fortsat en del arbejde, før vi opfylder alle resultatkontraktens krav. Situationen vanskeliggøres af et voldsomt belægmæssigt pres, af trusler og overfald på personalet, og stigende sygelighed, alt sammen noget der gør det svært at holde gejsten oppe. Hvordan vi klarer spareprocessen og de sidste opgaver, der ligger foran os, har givetvis betydning for, om vi får en ny flerårsaftale, og for vores fremtidige muligheder i det hele taget. Det er mit håb, at der bliver politisk enighed om en ny aftale, så Kriminalforsorgen kan få ro til at fortsætte den påbegyndte modernisering også på arrestområdet og i Kriminalforsorgen i Frihed. En ordentlig planlægningshorisont vil være gavnlig både i relation til en forbedring af arbejdsmiljøet for personalet og for tilrettelæggelse og indførelse af nye behandlingsprogrammer m.v. En evaluering fra Økonomistyrelsen viser at den nye organisationsstruktur reelt har styrket fængslerne som organisatoriske enheder. Der er etableret en entydig ledelse, og der er frigjort ressourcer til planlægning og styring. Fængslerne har fået øget økonomiansvar og er gearede til at modtage yderligere ansvar. Sikkert er det i hvert fald, at opfyldelsen af de faglige mål viser, at kursen allerede er sat. Jeg er fuld af beundring for at det i denne meget vanskelige og belastende situation har været muligt at stå sammen om at komme igennem prøvelserne, og for at så mange pligtopfyldende og engagerede medarbejdere dagligt udfører et fantastisk godt stykke arbejde i alle dele af Kriminalforsorgen. William Rentzmann, Direktør Direktør William Rentzmann. Foto: Rigmor Mydtskov

7 6 Resultatkontrakt Fotoserie Ulrik Jantzen

8 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Resultatkontrakten 7 Resultatkontraktens fjerde år har været præget dels af arbejdet med projekter igangsat i resultatkontraktens første år, og dels af evalueringer af nogle af projekterne. De fleste af projekterne er beskrevet i denne årsberetning. I 2002 har Kriminalforsorgen desuden arbejdet med at forberede tiltag og initiativer, som Kriminalforsorgen gerne ser indgår i en eventuel kommende flerårsaftale. I den forbindelse har Deloitte Consulting gennemført en budgetanalyse af Kriminalforsorgen i Frihed. For at kunne leve op til resultatkontraktens effektiviseringskrav, blev der i 2002 planlagt og iværksat en række besparelser, bl.a. en omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen, en beskæring af direktoratets årsværksforbrug med 10 årsværk og tilbageholdenhed på vedligeholdelsesområdet. Alle tjenestestederne blev i slutningen af 2001 bedt om at gøre status på deres arbejde med den lokale udmøntning af Kriminalforsorgens visioner. Direktoratet udsendte i april 2002 en samlet oversigt over tilbagemeldinger fra tjenestestederne. Nogle af de mange gode idéer blev beskrevet i en idépjece til inspiration for det videre arbejde med at udmønte Kriminalforsorgens visioner. Idépjecen blev i maj 2002 sendt ud til alle tjenestesteder. Direktoratet for Kriminalforsorgen arbejdede med spareplaner for hele kriminalforsorgen i sidste halvår af I direktoratet blev der skåret 10 årsværk. Foto: Morten Ipsen. Budgetanalyse af Kriminalforsorgen Som led i forberedelserne af en eventuel kommende flerårsaftale besluttede Finansministeriet i efteråret 2002 at gennemføre en budgetanalyse af Kriminalforsorgen. Analysen er gennemført af Økonomistyrelsen, der havde til opgave at undersøge, om der ville være muligheder for at forbedre effektiviteten i opgavevaretagelsen og ressourceudnyttelsen i både direktoratet og Kriminalforsorgens øvrige institutioner. Som led i analysen blev der i efteråret 2002 nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra fængsler og arresthuse. Følgegruppen havde til opgave at yde faglig sparring til Økonomistyrelsen ved udarbejdelse af analysedesign og spørgeskemaer samt ved afrapportering af foreløbige resultater. Desuden nedsattes en styregruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, Justitsministeriet og direktoratet, som skal godkende den endelige rapport. Budgetanalysen er opdelt i to faser. I første fase udarbejdes en foranalyse. Denne del af analysen blev afsluttet i december Økonomistyrelsen foretog i efteråret 2002 interview i direktoratet og en række forskellige institutioner i Kriminalforsorgen med henblik på at udarbejde et spørgeskema, der i november måned udsendtes til alle fængsler og arresthuse. Foranalysen viste, at det på baggrund af de indhentede data ikke er muligt at benchmarke (sammenligne) effektiviteten og ressourceudnyttelsen mellem fængsler og arresthuse. På den baggrund blev det besluttet, at Økonomistyrelsen skulle koncentrere den videre analyse mod 2 hovedområder: Kortlægning og analyse af udgiftselementer, budgetteringsgrundlag og økonomistyringsprocesser i relation til fængsler og arresthuse. Analyse og vurdering af Kriminalforsorgens kapacitetsstyring. Den endelige rapport forventes færdig ultimo marts 2003.

9 8 Økonomi Fotoserie Ulrik Jantzen

10 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Økonomiske nøgletal 9 Kriminalforsorgens driftsresultat for år 2002 viser et samlet forbrug på ca. 1,8 mia. kr. I 2002 havde Kriminalforsorgen et driftsunderskud på ca. 65 mio. kr. Merforbruget finansieres af Kriminalforsorgens opsparing, som primo år 2002 udgjorde ca. 92 mio. kr. Merforbruget i 2002 skyldes primært IT og vedligeholdelsesinvesteringer udskudt fra tidligere år, forøgede udgifter til samfundstjeneste samt et højt belæg i Kriminalforsorgens institutioner. Som følge af merforbruget på ca. 65 mio. kr. i 2002 udgør Kriminalforsorgens samlede opsparing primo år 2003 ca. 27 mio. kr. En del af denne opsparing indgår dog som et element i Kriminalforsorgens spareplan for Tabellen viser hvordan udgifterne fordeler sig i forhold til Kriminalforsorgens hovedformål. Som det fremgår af tabellen, relaterer langt størstedelen af de samlede udgifter sig til driften af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. En åben fængselsplads koster cirka kr. 730,- pr. dag. Her ses det åbne fængsel i Søbysøgård. Dyrest er det i et lukket fængsel hvor prisen i gennemsnit er cirka kr. 1694,- pr. dag. Årets resultat opdelt pr. hovedformål i 2002 (mio. kr. årets priser) Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat 1. Fængsler og arresthuse Lukkede fængsler 4,8 402,5 397,7 22,1 Åbne fængsler 3,6 266,7 263,1 14,6 Arresthuse 1,7 253,0 251,3 14,0 Københavns fængsler (inkl. Sandholmlejren) 7,2 258,8 251,6 14,0 64,8 2. Kriminalforsorgen i Frihed 3,1 137,5 134,4 7,5 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,2 25,2 23,0 1,3 4. Produktionsvirksomhed 65,5 75,1 9,6 0,5 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 0,2 22,4 22,1 1,2 6. Fællesudgifter 0,3 43,0 42,7 2,4 7. Hjælpefunktioner 3,8 233,2 229,5 12,8 8. Generel ledelse og administration 3,8 175,6 171,8 9,6 Total 96, , ,9 100,0 Nettobevilling 121, , ,1 Resultat, netto -25,8-39,1-64,8

11 Økonomi 10 De gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er faldet i 2002 i forhold til 2001, hvilket skyldes det høje belæg i fængslerne. Udgiften er størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit koster cirka 1694 kr. pr. dag. Udgiften er cirka. 730 kr. i de åbne fængsler, 1242 kr. i Københavns Fængsler og 800 kr. i arresthusene. Udgifter pr. fangedag (niveau 2001) Lukkede fængsler Institutionstype Københavns fængsler Arresthusene Åbne fængsler Hæfteanstalter Gennemsnit Note: Inklusive alle henførbare udgifter Sparekrav Kriminalforsorgens har efter fald i 2000 og 2001, i løbet af 2002 oplevet et stigende belæg. I de senere år har klientellets sammensætning også ændret sig. Dette har betydet, at det af sikkerhedsmæssige grunde ikke har været muligt at gennemføre de forudsatte generelle effektiviseringer i form af væsentlige personalereduktioner i institutionerne. Der har været en stigning i den strafmassetunge kriminalitet, og det har medført en væsentlig ændring i klientellets sammensætning. Ændringen karakteriseres ved, at fængselspopulationen har ændret sig til en stadig mere belastet gruppe såvel med hensyn til kriminalitet som med hensyn til sociale, psykiske og adfærdsmæssige problemer. Varetagelsen af denne ændrede fængselspopulation indebærer et øget ressourceforbrug. Hertil kommer den forøgede anvendelse af samfundstjeneste, som har betydet at ellers ressourcestærke personer nu ikke afsoner i fængsler. Derved får man i fængsler en stadigt højere andel af svage indsatte.

12 Kriminalforsorgens årsberetning Som følge af disse forhold har Kriminalforsorgen frem til og med år 2002 udmøntet store dele af dets effektiviseringskrav ved at nedlægge kapacitet og spare på vedligeholdelsesindsatsen. Det store belægspres og de gennemførte strafskærpelser har medført, at der ikke som forudsat har kunnet lukkes yderligere kapacitet i den åbne sektor. Kriminalforsorgen har derfor i 2002 udarbejdet et sparekatalog for 2003 på i alt 175 mio. kr. Hovedelementerne i spareplanen er: Udskydelse af bygningsvedligeholdelse Besparelse på tjenestestedernes øvrig driftbevillinger på 3 procent. Besparelser på IT-budgettet. Begrænsning af efteruddannelse. Begrænsning af overarbejde. Intern afregningsordning ved ind- og udstationering af personale mellem Kriminalforsorgens institutioner samt omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen. Effektiv udnyttelse af personaleressourcer Begrænsning af udgiftere i direktoratet Gennemgang af ledelsesstrukturen m.v. Besparelser vedrørende afdelinger for negativt stærke indsatte Generel besparelse på sundhedsområdet En stor del af spareplanens elementer er indarbejdet i fængslernes totalbudgetter i 2003.

13 12 Kapacitet og belæg Fotoserie Ulrik Jantzen

14 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Kapacitet og belæg 13 Kriminalforsorgen havde i 2002 en samlet godkendt kapacitet på i alt 3622 pladser i fængsler og arresthuse. Dette var en stigning på 59 pladser i forhold til 2001, hvor der var en række midlertidige kapacitetslukninger i arresthuse og to åbne fængsler. Den samlede kapacitet blev dagligt udnyttet med 94,8 % i gennemsnit. Dette var ca. 4 procentpoint mere end det fastsatte måltal på knap 91 %. Kapacitetsudnyttelsen 100 % 90 % 93% 92% 95% 88% 96% 91% 95% 94% Det svarer til 3435 indsatte pr. dag. Institutionstyperne har forskellige måltal, men de har alle ligget over deres respektive måltal. Forholdet mellem måltal og den faktiske gennemsnitlige udnyttelse vises af figuren. Lukkede fængsler på 93 % (måltal 92%). I arresthusene var den gennemsnitlige udnyttelse på 95 % (måltal 88 %). I Københavns Fængsler var den gennemsnitlige udnyttelse på godt 96 % (måltal 91 %) De åbne fængsler 95 % (måltal 94 %). Belægget i 2002 har været historisk højt. Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse steg fra knap 91 % i 2001 og 92 % i 2000 til næsten 95 % i Fordelingen af den samlede kapacitet C D A 740 pladser i lukkede fængsler B 1249 pladser i åbne fængsler C 1110 pladser i arresthusene D 523 pladser i Københavns Fængsler A B 80 % Institution Lukkede fængsler Arresthusene Københavns Fængsler Udnyttelse De åbne fængsler Måltal Stigningen skyldes primært et øget antal anholdte og varetægtsfængslede i arresthusene og herudover også en øget strafmasse. Udvidelse af kapaciteten I 2002 trådte der strafskærpelser i kraft på en række områder. På baggrund af en belægsprognose udarbejdet i maj 2002 blev det vurderet, at strafskærpelserne vil medføre et behov for cirka 40 nye pladser i løbet af Disse pladser etableres og ibrugtages i løbet af I september 2002 blev der udarbejdet en ny belægsprognose for Denne prognose viste, at det høje belæg kan forventes at fortsætte ind i Derfor besluttede man i 2002 at etablere yderligere ca. 100 nye midlertidige pladser. De bliver etableret i løbet af På det åbne fængsel i Møgelkær måtte man i 2002 indrette fællesrum til flersengsstuer for at få plads til alle. Her bor fire indsatte sammen. Foto: David Højmark

15 14 Sikkerhed og orden Fotoserie Ulrik Jantzen

16 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Sandholmlejren 15 I 2002 blev Sandholmlejren udvidet med et stort areal med bl.a. et sportsanlæg og en sportshal. Desuden blev sikkerheden styrket væsentligt. Den nye indhegning af arealet blev på en kilometer i omkreds. Indhegningen er etableret med markeringshegn inderst, derefter et højt forsinkelseshegn (det såkaldte flexhegn eller hollænderhegn) og endelig yderst et plankeværk. Imellem disse hegn er der to alarmzoner, som er kameradækket. Der er også etableret en sluse til kørende og gående trafik. Udvidelsen er et resultat af politiske overvejelser i 2001 om stramninger af udlændingeloven og Undvigelse fra åbne fængsler konsekvenserne heraf. I den forbindelse viste beregninger, at det ville blive nødvendigt at etablere yderligere kapacitet i Sandholmlejren samt at forbedre sikkerheden markant. Det blev i løbet af foråret 2002 besluttet at udskyde en planlagt etablering af en ny belægsbygning. Derfor har det været nødvendigt at etablere midlertidige besøgsfaciliteter i en nybygget pavillon, da der i de eksisterende lokaler skulle indrettes et helt nyt kontrolrum. De samlede anlægsudgifter til etableringen af de ovenfor nævnte ting beløber sig til cirka 32 mio. kr. En én kilometer lang perimetersikring af Sandholmlejren blev etableret i Foto: Bo Bjerre Hansen Åbne fængsler EU-beredskab Danmark overtog formandskabet for EU i sidste halvår af Kriminalforsorgen havde som et led i formandskabet, efter anmodning fra politiet, fået til opgave at stille et antal pladser til rådighed til eventuelle anholdte demonstranter ved de møder, som blev kategoriseret som højrisikomøder. Forud for møderne gik et stort planlægningsarbejde ikke mindst med at skabe den nødvendige kapacitet i kriminalforsorgens generelt overfyldte institutioner. Der blev indkaldt personale til et forhøjet personaleberedskab, og der blev opstillet og indrettet containere med midlertidig kapacitet i Statsfængslet i Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester. Der var endvidere et tæt samarbejde mellem Kriminalforsorgen, domstolene og politiet, og alt blev forsøgt planlagt i mindste detalje og tilpasset ethvert tænkeligt scenarie. Hele formandskabsperioden forløb uden de store problemer, og en evaluering af Kriminalforsorgens beredskab i forbindelse med møderne viser, at den måde hvorpå konceptet omkring EUmøderne blev håndteret, har virket upåklageligt. I anledning af EU-formandskabet fik Politigårdens Fængsel en kærlig hånd. Pladserne indgik i EU-beredskabet. Foto: Finn Brøndum.

17 Sikkerhed og orden 16 Torturkomiteen på besøg i Danmark Torturkomiteen lagde på sit besøg i Danmark vejen forbi Sandholmlejren. Her ses indgangen. Foto: Bo Bjerre Hansen Den Europæiske komité til forebyggelse af Tortur besøgte i januar 2002 Danmark som led i komiteens regelmæssige inspektionsvirksomhed. På Kriminalforsorgens område besøgte komiteen Statsfængslerne i Vridsløselille og Horsens, Arresthuset i Helsingør og Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholm (Sandholmlejren). I den rapport, som komiteen efter besøget offentliggjorde i september 2002, var der meget lidt egentlig kritik, og rapporten havde et betydeligt mindre omfang end de tidligere rapporter fra 1990 og Rapporten indeholdt i stedet en række anbefalinger. Torturkomiteen udtrykte bekymring for forholdene i Sandholmlejren, som på det tidspunkt, hvor komiteen var på besøg, havde et usædvanligt højt antal frihedsberøvede. Komiteen fandt nogle kritikpunkter, blandt andet vedrørende de fysiske forhold, placeringen af de frihedsberøvede kvinder sammen med mændene og den sundhedsmæssige betjening. Komiteen fandt, at det var muligt at forbedre forholdene for de svage indsatte yderligere. Selv om der har været mange tiltag til imødegåelse af problemerne med vold og trusler mellem indsatte, var komiteen bekymret over antallet af indsatte i frivillig isolation. Komiteen så det som et tegn på, at der er behov for at intensivere bestræbelserne for at skabe et miljø, hvor de indsatte kan føle sig sikre, og hvor de kan deltage fuldt ud i de fælles aktiviteter, som tilbydes alle indsatte. Komiteen anbefalede, at også indsatte i frivillig isolation og varetægtsarrestanter, som ofte ikke har mulighed for at deltage i de almindelige aktiviteter, får mulighed for at anvende en del af dagen beskæftiget uden for cellen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har set nærmere på komiteens anbefalinger med henblik på at vurdere, hvilke initiativer der yderligere kan tages for at imødekomme anbefalingerne. Resultatet af disse overvejelser vil fremgå af det svar, de danske myndigheder skal sende til komiteen i Vold og trusler Overfaldene på Nyborg Statsfængsel var genstand for megen medieopmærksomhed. I de sidste 5 år har antallet af indberetninger om episoder med vold været nogenlunde konstant, hvorimod antallet af indberettede trusler er steget markant. Den 30. august 2002 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på en særlig indsats for at nedbringe antallet af episoder med vold og trusler mod personalet. Arbejdsgruppen skal også overveje, hvordan episoder med vold og trusler begrænses mest muligt. Arbejdsgruppen forventes at afgive indstilling i foråret Som noget hidtil ukendt i Danmark blev en fængselsinspektør, Jens Tolstrup fra Statsfængslet i Nyborg, i november overfaldet ved sit hjem af en hætteklædt mand. Og to måneder senere blev endnu en ledende medarbejder fra Statsfængslet i Nyborg, Bjarne Nielsen, souschef for personale- og sikkerhedskonsulenten, ligeledes slået ned ved sit hjem. Justitsminister Lene Espersen udtalte efterfølgende, at man endnu ikke kendte motivet til overfaldene, men det var nærliggende, at der er en sammenhæng med de pågældendes ansættelse på fængslet. I skrivende stund efterforsker politiet i Nyborg i samarbejde med Rigspolitiet fortsat sagerne.

18 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Begrænsning i indsattes ret til aktindsigt 17 Den 8. juni 2002 trådte en ændring af forvaltningsloven i kraft. Denne ændring medfører, at en indsats ret til aktindsigt afskæres i visse typer af sager i forbindelse med varetægtsfængsling og fuldbyrdelse af straf. De sagstyper, det drejer sig om, er Valg af afsoningsinstitution Overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i afsoningsinstitution Valg af varetægtsfængsel Overførsel til andet varetægtsfængsel eller afdeling i varetægtsfængsel Udelukkelse af indsatte fra fællesskab I disse sager kan der gives afslag på aktindsigt alene med en henvisning til forvaltningslovens 9, stk. 4, og yderligere begrundelse er derfor ikke nødvendig. Der skal endvidere ikke ske partshøring i disse sager, og hvis den indsatte skal have en skriftlig begrundelse, skal begrundelsen kun indeholde en henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet efter. I nogle af Kriminalforsorgens administrative regler er der beskrevet en særlig procedure i forbindelse med sagsbehandlingen. Det har derfor været nødvendigt at ændre de regler, som ændringen af forvaltningsloven har betydning for. Baggrunden for at afskære retten til aktindsigt i de nævnte typer af sager er bl.a. et ønske om at få medindsatte til at give oplysninger til personalet, så der kan skrides ind overfor fx negativt stærke indsatte, som udnytter deres magtposition i fængslet. Fangeflugt gjort strafbart Den 8. juni 2002 trådte en ændring af straffelovens 124 i kraft. Denne ændring indebærer, at det er strafbart for anholdte og fængslede at flygte eller forsøge på at flygte. Straffen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen omfatter indsatte, der flygter fra lukkede fængsler eller arresthuse. For varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, og personer, der er indsatte i åbne fængsler eller anbragt under alternative afsoningsformer, vil det blive anset som flugt, hvis den pågældende forlader anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme gælder, hvis en indsat i forbindelse med transport eller under ledsaget udgang undviger fra transporten eller den ledsagende fængselsfunktionær. Det er derimod ikke strafbart, hvis den indsatte udebliver fra fængslet efter uledsaget udgang. I disse tilfælde er der administrativt sket en skærpelse af reaktionerne, således at der som udgangspunkt fastsættes en meget længere udgangskarantæne end tidligere. Antal undvigelser over muren fra lukkede fængsler, Kbh.s fængsler og arresthusene Arresthuse mv. Anstalter

19 18 Bygggeprojekter Fotoserie Ulrik Jantzen

20 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Nyt fængsel 19 Efter forhandlinger indgik direktoratet i april 2002 totalrådgiverkontrakt med arkitektfirmaet Friis & Moltke i Århus, som vandt den afholdte projektkonkurrence om det nye fængsel på Enner Mark. I samarbejde med totalrådgiver har direktoratets anlægsenhed året igennem arbejdet med den videre projektering af det nye fængsel. Det er besluttet at opdele projektet således, at arbejdet udbydes i to dele Et grundmodningsprojekt, der også omfatter opførelse af en betonringmur Et bygningsprojekt. Begge dele udbydes efter reglerne i EU-anlægsdirektivet. Ultimo november er første del grundmodningsprojektet udbudt i begrænset udbud. Der vil blive indbudt mindst fem og højst ti firmaer til at byde på opgaven, der tildeles efter kriteriet laveste pris. Selve arbejdet forventes igangsat i april Sideløbende med projekteringsarbejdet har Anlægsenheden arbejdet med salget af det gamle fængsel og købet af den jord, som skal bruges til det nye fængsel. Fængslets placering på Enner Mark er fastlagt i en lokalplan, der blev vedtaget af Horsens Kommune i juni. Placeringen berører seks lodsejere, der således skal afgive en del af deres jord til fængslet. Efter et forgæves forsøg på en frivillig jordfordeling ved Jordfordelingskontorets hjælp og efter forhandlinger med lodsejerne blev der i december truffet beslutning om at ekspropriere det fornødne areal, idet man ikke kunne nå til enighed om en frivillig aftale. Hen over sommeren og efteråret er foretaget en række påkrævede geotekniske undersøgelser af Enner Mark, og der har været forhandlet med kommunen og forsyningsselskaber om etablering af den fornødne infrastruktur, som ikke er til stede i området. Desuden har Horsens Museum foretaget et antal prøvegravninger på arealet, som har vist overraskende fund af bopladsrester fra såvel sten-, bronze- som jernalder. Resultatet af prøvegravningerne har ført til, at museet indtil den 1. april 2003 skal foretage nærmere undersøgelser af området. En model af en af de nye fængselsbygninger. Foto: Udlånt af Friis & Moltke.

21 Div. Byggeprojekter 20 Nye afdelinger i Nyborg Statsfængsel På Nyborg Statsfængsel blev der i 2002 indrettet 33 nye pladser. Kapacitetsudvidelse, indretning af permanent afdeling for negativt stærke indsatte samt en række afledte ombygnings- og moderniseringsprojekter i Nyborg tog for alvor fart i Kapaciteten i Nyborg er blevet udvidet med 33 pladser. Samtidig med permanentgørelsen af afdelingen for negativt stærke indsatte er der bygget en beskæftigelsesbygning til brug for de indsatte på afdelingen. I forbindelse med gennemførelsen af disse projekter har fængslet fået forbedret adgangsforholdene og de indsattes friluftsarealer. For at skabe plads til afdelingen for negativt stærke indsatte er sygeafdelingen blevet flyttet til en ny bygning, som udover moderne lægeog tandlægekonsultationer også indeholder en observations- og en sikringscelle. Produktionsskolen er flyttet til nye lokaler, og en ny værkstedsskole er blevet opført. Fængslets administrationsbygning er blevet udvidet og moderniseret. Desværre har ombygning-erne betydet, at det indtil videre ikke har være muligt at finde en egnet plads til museet, som tidligere lå på øverste etage i administrationsbygningen. Museets genstande er i øjeblikket pakket forsvarligt ned og bliver opbevaret i et kælderrum, som er istandsat til formålet. Til at komme med forslag til udsmykning har der i 2002 været knyttet en kunstner, Sharon Fischer, til projektet. Hendes bidrag har hovedsagelig bestået i flotte lys-, farve- og materialevalg navnlig i de dele af fængslet, der har den største berøring med besøgende udefra. Resultatet er blevet spændende på en diskret og stilren måde. Halvåben fængselsafdeling på Holsbjergvej Efter mange protester vandt Kriminalforsorgen en sag i Naturklagenævnet og kunne herefter indrette en fængselsafdeling på Holsbjergvej. Den nye Fængselsafdeling Holsbjergvej under Anstalten ved Herstedvester med i alt 15 pladser åbnede i maj Åbningen af fængselsafdelingen skulle oprindeligt være sket tidligere, men blev forsinket på grund af et forbud fra Albertslund Kommune mod den planlagte anvendelse af ejendommen. Kriminalforsorgen påklagede sagen til Naturklagenævnet, der i april 2002 ophævede kommunens forbud. Fængselsafdelingen modtager indsatte, som efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven kan anbringes i Anstalten ved Herstedvester det vil sige hvis anbringelse bør ske efter de lægelige oplysninger. Desuden indgår fængselsafdelingen i en udvidelse af visitationsordningen for sexkriminelle, så personer, som er egnet til placering i en åben institution, kan gennemgå den nødvendige visitation her. Fængselsafdelingen har siden åbningen fungeret godt.

22 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Renovering af Rønne arrest 21 Den 5. november 2002 indviedes det totalrenoverede arresthus i Rønne. Belejligt kunne arresthusets 100 års jubilæum samtidig fejres. Totalrenoveringen blev påbegyndt i år Over en periode på 2 år blev arresthuset renoveret fra kælder til kvist, uden at driften har været stoppet. Tre-mandscellerne er nedlagt, og der er nu 18 enkeltceller i arresthuset. Endvidere er forholdene for produktionsvirksomheden blevet forbedret, og hele huset har fået en tiltrængt ansigtsløftning. Arresthusets personale udarbejdede, i samarbejde med Bornholms Tidende, en flot jubilæumsavis. Rønne Arrest blev færdig med en større renovering og kunne samtidig fejre 100 års jubilæum. Foto: Bo Bjerre Hansen

23 22 IT Fotoserie Ulrik Jantzen

24 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Klientsystemet 23 Med Klientsystemet har Kriminalforsorgen for første gang fået et stort fælles enhedssystem. Alle sagsbehandlere i hele landet bruger nu det samme system, og alle har adgang til de samme data. Det har med et slag fjernet tidligere tiders omfattende dobbeltarbejde med registreringer af samme personer i flere forskellige klientsystemer. Fordelene er helt indlysende. Alle opdateringer bliver automatisk til gavn for næste sagsbehandler, og ingen informationer kan ligge gemt i andre systemer. I løbet af 2002 er Klientsystemet blevet implementeret i alle institutioner. Implementeringen er gennemført i overensstemmelse med IT-udviklingsplanen for , hvor udrulning af det samlede klientsystem er opdelt i flere faser. Klientsystemet blev taget i brug i hele Kriminalforsorgen i Fase 1 Fase 1 indeholdt en samlet registrering af alle klientsager fra arresthuse, fængsler, pensioner og KIF-afdelinger i ét fælles system. Herunder en konvertering af klientdata fra de tidligere lokale systemer (KrAns og KIF s DSI-system). Efter pilotforløb i 2001 blev udrulningen til de øvrige institutioner iværksat fra slutningen af januar 2002 og løb frem til den 18. september Det foregik parallelt i Jylland og på Sjælland og øerne. Den fastlagte tidsplan for udrulningen blev overholdt, og hele processen er gennemført på 8 måneder i et tæt og godt samarbejde med institutionerne. Det er lykkedes under hele forløbet at sikre en paralleldrift, så klienter har kunnet flyttes frit mellem institutionerne, uanset om institutionen anvendte gammelt eller nyt system. Implementering af hele fase 1 er gennemført med et godt resultat. Datamængder klientsystem ved udgangen af september måned 2002: sager, heraf er aktive sager. Der er konverteret cpr-numre (personer). Personjournalen indeholder i alt notater. Fra KrAns blev der konverteret sager. Fra KIF s DSI-system blev der konverteret KIF-sager.

25 IT 24 Superbrugeruddannelse Der er uddannet 485 superbrugere, hvilket udgør % af brugerne. Uddannelsen er forløbet over 4 dage. Superbrugernes tilbagemelding viser: 91 % har været tilfreds/meget tilfreds med kurset som helhed. 88 % af superbrugerne mener, at kurset indfriede forventningerne til kursusindholdet. 80 % af superbrugerne mener, at de nu er rustet til varetagelsen af sidemandsoplæringen. Det videre forløb Fase 2 og 3 af klientsystemet, hvor hovedindholdet udgør et journaliseringsmodul til en fælles journalisering af alle klientsager, et anmeldelses og bookingmodul samt starten på et sagsunderstøttelsesmodul, er planlagt til pilotdrift i sommeren 2003 og fuld udrulning i Alle Kriminalforsorgens ansatte fik i 2002 egen e-post adresse. Der blev også udsendt en vejledning om e-post til personalet. E-post I foråret 2002 blev det elektroniske post- og kalendersystem efter en forudgående forsøgsperiode udbredt til hele Kriminalforsorgen. Herefter har alle tjenestesteder en myndighedspostkasse og alle ansatte en elektronisk postkasse og en elektronisk kalender. Tjenestestedernes myndighedspostkasser skal både anvendes til udveksling af officiel elektronisk post internt i Kriminalforsorgen og til kommunikation med eksterne samarbejdspartnere. Direktoratet har derfor iværksat et projektarbejde, der skal føre til en tilpasning af såvel procedurer som arbejdsgange hen imod øget digital forvaltning. For at sikre, at det elektroniske post- og kalendersystem anvendes i overensstemmelse med regler og forskrifter, har Direktoratets IT-sikkerhedsfunktion endvidere udarbejdet en pjece vedrørende IT-sikkerhed e-post. Denne pjece er fordelt til alle ansatte i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen forventer sig herudover meget af den elektroniske kalender og har fra starten besluttet at dele kalenderne på hvert tjenestested. Dette for at sikre, at kalenderne kan anvendes til mødeindkaldelser m.v. Direktoratet har desuden opfordret til en øget styring af mødelokaler, tjenestevogne og andre ressourcer via kalendersystemet. Med udbredelsen af det elektroniske postsystem står Kriminalforsorgen godt rustet til edagen den 1. september 2003.

26 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Vagtplanlægning og tidsregistrering 25 I 1999 blev det bestemt, at der skulle etableres en IT-systemløsning, der understøtter udformningen og vedligeholdelsen af vagtplanerne primært for fængselsfunktionærerne. Der sigtes mod en løsning, der primært understøtter udformningen af de tomme vagtplaner og gør det lettere at vedligeholde de allerede lagte planer med løbende ændringer. Endvidere skal løsningen understøtte indkaldelsen af ekstra personale ud fra en opgørelse over, hvornår de enkelte medarbejdere sidst har været på vagt samt andre relevante forhold, således at der er et overblik over, hvem det er billigst at indkalde. Projektet omfatter fængslerne og de 10 største arresthuse i nuværende resultatperiode. I forbindelse med justeringerne af budgettet for den resterende del af resultatkontraktperioden i efteråret 2002 blev det fastlagt, at der skulle reduceres i omfanget af uddannelsesaktiviteter for personalet. Det får den betydning, at udrulningen af vagtplanlægnings-og tidsregistreringssystemet bliver begrænset. I 2003 skal pilotinstitutionerne, Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet ved Horserød og muligvis en institution yderligere, have systemet udrullet. Intranet Når en fængselsfunktionær i Kriminalforsorgen ønsker at finde et nyt job på et andet fængsel, så kigger han eller hun i stillingsavisen på Intranettet. Vil man tjekke dagens belæg, så klikker personalet på Intranettet. Det gør de også, hvis det er et bedømmelsesskema eller det seneste CSUreferat, man skal bruge. Intranettet er blevet en del af hverdagen i Kriminalforsorgen. I foråret 2002 evalueredes Intranettets pilotforløb. Konklusionerne var positive. Driften fungerede efter hensigten, og menupunkterne blev oprettet til tiden, bortset fra nogle mindre forsinkelser, som ikke generede brugerne. Efter oprettelsen 1. december 2001 blev kendskabet til Intranettet hurtigt udbredt på Kriminalforsorgens 80 tjenestesteder. Med udgangen af 2002 er Kriminalforsorgens Intranet blevet en uundværlig del af dagligdagen i tjenesten. På en normal arbejdsdag er der opslag eller visninger på Intranettet, og de daglige nyheder vises gange.med afslutningen af pilotperiode I gik Intranettet ind i en fase, hvor det udvikles i moderat tempo. Kurven viser udviklingen det gennemsnitlige antal af visninger. På Intranettet er nyheder det mest læste område. Gennemsnitlige antal visninger

27 26 KUC Fotoserie Ulrik Jantzen

28 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 KUCs første år på resultatkontrakt 27 Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) kom i 2002 på resultatkontrakt. Kontrakten indeholder faglige og økonomiske mål inden for centerets kerneområder: Rekruttering Grunduddannelse Efteruddannelse, herunder lederassessment og lederuddannelse. De vigtigste faglige mål var inden for rekrutteringsområdet. I 2002 skulle KUC gennemføre endnu en forskole til grunduddannelsen for fængselsfunktionærer for ansøgere med fremmed etnisk baggrund. Holdet bestod af 14 personer med baggrund i 8 forskellige nationaliteter. 13 personer har gennemført forskoleforløbet, heraf har 9 efterfølgende fået ansættelse som fængselsfunktionærer på prøve og er således nu er i gang med fængselsfunktionærernes grunduddannelse. 2 afventer at gå til assessment (optagelsesprøve) med henblik på ansættelse. Med hensyn til grunduddannelsen var de øvrige mål i 2002 dels at gennemføre et forsøg med problembaseret læring ( PBL), en pædagogisk metode, der tager udgangspunkt i elevernes selvstændige arbejde med problemstillinger hentet fra den praktiske hverdag i fængslerne, dels at indføre anvendelse af IT i undervisningen. Vedrørende efteruddannelsen var det målet at påbegynde implementeringen af en ny styringsmetode, såkaldt efterspørgselsstyring. Et forsøg med PBL blev afviklet i 4. kvartal Forsøget gav gode erfaringer med tværfagligt samarbejde, ikke mindst kravet om tværfagligt arbejde i planlægnings- og vejledningsprocesserne. En evaluering har vist, at de fleste elever var positive over for metoden. Klientsystemet blev i løbet af efteråret 2002 installeret med en særlig uddannelsesdel. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter var for første gang på resultatkontrakt i Efterspørgselsstyret efteruddannelse Første år med efterspørgselsstyret efteruddannelse bragte både KUC, direktoratet og de enkelte tjenestesteder mange nye erfaringer. KUC oplevede at sælge stort set alt, hvad der blev udbudt specielt i 2. halvår og kan som sådan være godt tilfreds med det første år med efterspørgselsstyring. Den efterspørgselsstyrede del af efteruddannelsesaktiviteterne kan inddeles i forskellige kategorier: Obligatorisk fængselsrelateret efteruddannelse (konfliktløsning, forhørslederkurser, tjenestetidskurser med flere) Obligatoriske lovbundne kurser (arbejdsmiljøuddannelse, SU-kurser) Ledelsesuddannelse inkl. assessment for førledere. Tværfaglige tilbudskurser herunder temadage Uddannelsescenteret overtog i marts måned driften af Kriminalforsorgens programvirksomhed fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. KUC har via programafdelingen haft ansvaret for afholdelse af ca. 40 programforløb i Kriminalforsorgens forskellige institutioner. Diagrammet viser kursusdage fordelt på kategorier. Uddannelsescenteret har i 2002 gennem introuddannelserne introduceret 343 nye medarbejdere fordelt på 230 uniformerede og 113 civile til ansættelsen i Kriminalforsorgen. Kursusdage fordelt på kategorier C D A Obligatorisk fængselsrelateret efteruddannelse B Obligatoriske lovbundne kurser C Ledelsesuddannelse incl. assessment førledere D Tværfaglige tilbudskurser incl. temadage B A

29 28 Behandling og beskæftigelse Fotoserie Ulrik Jantzen

30 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Narkobehandling 29 I 2002 blev der bevilget penge til flere behandlingstiltag for stofmisbrugere i kriminalforsorgen. Det blev besluttet at gennemføre et behandlingsprojekt for kvindelige stofmisbrugere i samarbejde med den selvejende institution Projekt Menneske og med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Der er dels tale om et motivationskursus på Københavns Fængsler, og dels en egentlig behandlingsafdeling i Statsfængslet ved Horserød, som får plads til 15 indsatte. I forbindelse med strafskærpelserne er det endvidere besluttet at etablere en halvåben behandlingsafdeling i Statsfængslet i Jyderup med plads til 25 indsatte. Behandlingen vil blive tilrettelagt i samarbejde med den selvejende institution Skt. Ols, og vil kunne modtage indsatte fra Kongens Ø-afdelingen i Statsfængslet i Vridsløse. Begge projekter åbnes i I Nr. Snede skal der i forbindelse med etableringen af 85 midlertidige lukkede pladser indrettes en afdeling for meget svage stofmisbrugere. Der vil blive tale om stofmisbrugere, som typisk er i en fysisk og psykisk forfatning, som gør, at de ikke umiddelbart kan deltage i en behandling, der forudsætter stoffrihed. Den langsigtede målsætning for afdelingen er at motivere de indsatte til egentlig behandling og dermed til at leve et stoffrit liv. Københavns Fængsler startede i december 2000 i samarbejde med den selvejende institution Kongens Ø et forsøg med motivationskursus for stofmisbrugere i fængslets Østfløj. Kurset har til formål at motivere de indsatte til at påbegynde en egentlig misbrugsbehandling enten på en af Kongens Ø s institutioner eller Kongens Ø-afdelingen i statsfængslet Vridsløselille. Erfaringerne har været så positive, at ordningen i december måned 2002 blev udvidet og gjort permanent. En opgørelse fra Kongens Ø fra februar måned 2002 viser, at ca. halvdelen af de indsatte, der hidtil har fulgt motivationskurset er blevet overført til videre behandling på Kongens Ø afdelingen i Vridsløselille. Et allerede etableret projekt i Esbjerg arrest blev ændret, således at man i samarbejde med Misbrugscentret i Ribe Amt kan tilbyde indsatte stofmisbrugere i arresten forbehandling med henblik på efterfølgende egentlig misbrugsbehandling. Den 1. juli 2002 åbnedes en behandlings- og en motivationsafdeling i Statsfængslet i Nyborg. Behandlingsafdelingen har plads til 14 indsatte. Behandlingen er tilrettelagt med inspiration fra misbrugscentret i Fredericia. Der er tale om en modificeret Minesotamodel. Motivationsafdelingen har plads til 19 indsatte. Det er afdelingens mål, at den indsatte støttes og motiveres til at påtage sig ansvaret for at følge en relevant behandling, enten via ophold i fængslets egne programafsnit eller ved udslusning/anbringelse i andre institutioner. Der blev iværksat nye initiativer i kampen mod narko. Det Kognitive Færdighedsprogram I marts 2002 overdrog Direktoratet for Kriminalforsorgen administrationen af Det Kognitive Færdighedsprogram og Anger Management til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC). En af opgaverne er at styrke instruktørernes indsats ved supervision og gennem efteruddannelse. KUC skal også sikre, at antallet af kurser i Kriminalforsorgens institutioner fastholdes og enkelte steder forøges. Indsamling af dokumentation vedrørende behandlingsprogrammet foretages fortsat af Direktoratet. De resultater, som allerede foreligger, viser, at der sker en positiv udvikling hos de indsatte under deltagelsen i Det Kognitive Færdighedsprogram. Behandlingsprogrammet Det Kognitive Færdighedsprogram blev evalueret. Konklusionerne var positive over for programmets effektivitet. Foto: Ole Christensen

31 Behandling og beskæftigelse 30 Tilbagefald (recidiv) Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte der falder tilbage i ny kriminalitet den såkaldte tilbagefalds- eller recidivprocent. Tallet omfatter de personer, der fik en ny dom til betinget eller ubetinget fængsel inden for en periode af to år fra deres seneste løsladelse eller deres seneste betingede dom. Tilbagefaldsprocenten er inden for de seneste år faldet. Den nyeste opgørelse, der er publiceret i 2003, viser et marginalt fald i tilbagefaldsprocenten fra 27,9% til 27,8% i 2000 for personer, der er løsladt (betinget dømt) i henholdsvis 1999 og Tilbagefald inden for to år til betinget eller ubetinget dom angivet i procent 29,5 29,0 28,5 28,4 29,2 28,7 28,0 27,9 27,8 27,5 27, Samtaler om Kriminalitet Samtale om Kriminalitet er et behandlingsprogram fra Sverige. Det blev testet på udvalgte tjenestesteder i Kriminalforsorgen i Frihed. Med udgangspunkt i det svenske program Brotts-brytet, der bygger på kognitive teorier ligesom Cognitive Skills og Anger management, har Kriminalforsorgen i 2002 arbejdet på at udvikle et tilsvarende dansk program, der kan anvendes af forsorgsmedarbejderne i KiF afdelingerne til strukturerede gruppesamtaler med klienterne om deres kriminalitet. Programmet er i 2002 blevet afprøvet i tre KiF afdelinger: København afdeling Vest, Roskilde og Hillerød/ Helsingør. Underviserne giver samlet udtryk for at have haft stort udbytte af at gennemføre programmet. De har fået en vigtig indsigt i klienternes liv og i disses tanke- og reaktionsmønstre, som de ikke før har haft. De har fået nye og vigtige redskaber i forhold til arbejdet med klienternes kriminalitetsmønstre, blandt andet en anderledes samtaleteknik end tidligere. Underviserne har oplevet, at klienterne har deltaget aktivt og har opnået en større erkendelse af deres liv og deres forhold til kriminalitet. De klienter, der har gennemført programmet, har udtrykt stor tilfredshed. De har tilkendegivet, at de synes der bliver større indhold og relevans i tilsynet, ligesom de oplever at have fået sat en proces i gang ved deltagelsen. Deltagerne opfattede undervisningen som et fristed, hvor de kunne tale om alle de tanker og følelser, de ikke kan tale med andre om. Det at være en del af en gruppe er blevet oplevet positivt. Enkelte har også givet udtryk for, at deres familie har profiteret af, at de har deltaget. Det vurderes på baggrund af de gode erfaringer, at Brotts-brytet kan blive et brugbart redskab for KiF afdelingerne i fremtiden.

32 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Beskæftigelsesudvalgets betænkning 31 Kriminalforsorgen nedsatte i efteråret 2000 et udvalg, Beskæftigelsesudvalget, som fik til opgave at overveje, om der i lyset af samfundsudviklingen og udviklingen i Kriminalforsorgens klientel er behov for en tilpasning af beskæftigelsen af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Det resulterede i en betænkning, som blev offentliggjort i efteråret Kriminalforsorgen har en målsætning om, at beskæftigelsen skal medvirke til at give de indsatte bedre mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. Udvalgets hovedopgave har i lyset af denne målsætning været at komme med forslag til en styrket behandlingsindsats i videste forstand: Det vil sige uddannelses- og arbejdsmæssigt samt med hensyn til fritidsaktiviteter og behandlingsprogrammer mv. i forhold til de indsatte. Udvalget foreslår i sin betænkning dels nogle overordnede principper for den fremtidige beskæftigelse, dels nogle konkrete initiativer til styrkelse af beskæftigelsesindsatsen i videste forstand. Blandt andet foreslår udvalget, at: tilrettelæggelsen af beskæftigelsesforløb bør tage udgangspunkt i de enkelte indsattes behov opholdstiden i Kriminalforsorgens institutioner bør benyttes til målrettet kompetenceudvikling med henblik på at styrke de indsattes evne til at leve et liv uden kriminalitet motivationsarbejdet med de indsatte bør styrkes fritidsaktiviteter bør målrettes og opprioriteres hele beskæftigelsesområdet bør organiseres, så der i højere grad skabes fleksibilitet og mulighed for integrering af undervisning, arbejde og behandling behandling bør prioriteres forud for arbejde og undervisning, hvis den indsatte har et behandlingsbehov og er egnet og motiveret for behandling den igangværende udvikling med at etablere flere behandlingsprogrammer og oprette specialafdelinger bør fortsættes, idet der er gode erfaringer hermed. Beskæftigelsesudvalget afgav i efteråret 2002 sin betænkning.

33 32 Organisation og personale Fotoserie Ulrik Jantzen

34 Kriminalforsorgens årsberetning 2002 Samarbejdet med organisationerne 33 Direktoratet besluttede i marts 2002, at det var nødvendigt med nogle klare spilleregler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens ledelse og personaleorganisationerne både lokalt og centralt. Baggrunden herfor er decentraliseringen, som medfører, at betydeligt flere beslutninger skal træffes på lokalt niveau, samt konflikten på Københavns Fængsler i marts Den 13. juni 2002 blev der i Det Centrale Samarbejdsudvalg for Kriminalforsorgen udarbejdet en fælles udtalelse om samarbejde. Det fremgår bl.a. heraf, at parterne er enige om, at det er helt afgørende for Kriminalforsorgens fremtidige virke, at der fortsat er et godt samarbejdsklima både på centralt niveau og på de enkelte tjenestesteder. Kriminalforsorgens ledelse og personaleorganisationerne har en fælles interesse i, at rammerne for samarbejdet bliver således, at de understøtter et godt og tillidsfuldt samarbejde på alle niveauer. Parterne har givet hinanden tilsagn om, at det er en fælles målsætning. Der blev i 2002 lavet "Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem ledelsen og organisationerne", og de blev godkendt i Det Centrale Samarbejdsudvalg i april måned Formålet med de vejledende retningslinier er dels er at sikre, at det gode samarbejde, som finder sted de fleste steder i Kriminalforsorgen, kan fortsætte, dels at mindske risikoen for at samarbejdsproblemer fører til, at nødvendige beslutninger ikke kan gennemføres. De vejledende retningslinier er udarbejdet i lyset af den fælles udtalelse om det fremtidige samarbejde med henblik på at støtte den decentrale struktur mest muligt. De vejledende retningslinier er rettet mod direktoratet, fængslerne og organisationerne. I takt med at der sker øget decentralisering til de øvrige tjenestesteder, vil retningslinierne også skulle omfatte dem. Organisation I november 2002 blev Direktionssekretariatet og Projektsekretariatet lagt sammen og blev til et samlet Direktionssekretariat. Ved samme lejlighed blev der udnævnt en kontorchef. Der er flere årsager til sammenlægningen af de to enheder og til udnævnelsen af kontorchefen. Projektsekretariatet var en midlertidig enhed, som blev oprettet for at sikre koordineringen af omstillingsprocessen og som under alle omstændigheder skulle nedlægges med udgangen af For at sikre at den viden, der var i Projektsekretariatet blev det overført til Direktionssekretariatet, blev Projektsekretariatet nedlagt allerede i november De opgaver, som var i Projektsekretariatet, er nu forankret i Direktionssekretariatet, ligesom opgaverne med en eventuel ny flerårsaftale vil blive det. Sammenlægningen skal også understøtte overgangen til en eventuel ny flerårsaftaleperiode.