Det gode møde - med hjerteborgere. Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart.

Transkript

1 Det gode møde - med hjerteborgere Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart.

2 2 Program Kl Kl Kl Kl De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Kort pause Mødet med hjerteborgeren Ro, renlighed og regelmæssighed! Mandsmod og hjerte! God sygehushumor Hvem kan hjælpe? Den stille revolution Spørgsmål og kommentarer

3 Hjerte-kar-sygdom 3 hvad har man brug for? Behandling og genoptræning. Forebyggelse af ny sygdom Her ligger ansvaret primært hos patienten selv.

4 4 For at forebygge sygdom skal vi: Spise varieret og ikke for meget Spise frugt og mange grøntsager Spise mere fisk Vælge fuldkorn Vælge magert kød og kødpålæg Spise mindre mættet fedt Vælge magre mejeriprodukter Drikke vand Spise mindre sukker Spis mad med mindre salt Være fysisk aktive Lade være med at ryge Drikke med måde Undgå for meget stress Tage vores medicin Vidste I det?

5 5 Farvel og tak for i dag Og held og lykke

6 6 Dårlig samvittighed?

7 7 Viden er ikke altid nok Hvad hjælper det at vide, hvad man skal gøre Hvis man ikke ved, hvordan man skal gøre det Eller: Ikke har tid Ikke har lyst.. Ikke tror på, at det kan lykkes Ikke kan overskue Ikke kan overkomme

8 8 Når psyken spænder ben Psykiske reaktioner på sygdommen - kan gøre det svært at komme i gang med livsstilsændringer og at holde fast i dem.

9 Hjerte-kar-sygdom: De psykologiske aspekter 9 At blive ked af det, bange, irritabel, træt, glemsom, forvirret, rundt på gulvet og ude af sig selv er helt almindelige reaktioner - når vi rammes af alvorlig sygdom. Reaktionen kan komme forsinket. Det tager sin tid, at blive sig selv igen. De pårørende er også ramt.

10 Hjerte-kar-sygdom: De psykologiske aspekter Angst Dansk undersøgelse Livet med en hjertesygdom - viser, at næsten 20 % af ca hjertepatienter havde forhøjede angstsymptomer (1). Angst reducerer livskvaliteten. Angst kan f.eks. føre til undgåelse af fysisk aktivitet og dermed udgøre en helbredsrisiko (2-3) Livet med en hjertesygdom 2. Berg et al. BMC Cardiovascular Disorders 2011, 11:

11 Hjerte-kar-sygdom: De psykologiske aspekter Depression Forekomsten af depression er 3 gange så høj blandt mennesker med hjerte-kar-sygdom som i den raske befolkning (1). Sygdom i familien øger risikoen for depression blandt de pårørende (2). Mennesker med hjerte-kar-sygdom OG depression har sværere ved at passe godt på helbredet og overholde behandlingen. Depression forværrer helbredet og giver flere komplikationer. Depression og hjerte-kar-sygdom er en farlig kombination (3-7) Livet med en hjertesygdom 2. Sundhedsstyrelsen: 3. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a metaanalysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011 May-Jun;33(3): Lichtman JH, Froelicher ES, Blumenthal JA, Carney RM, Doering LV, Frasure-Smith N, Freedland KE, Jaffe AS, Leifheit-Limson EC, Sheps DS, Vaccarino V,Wulsin L; American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2014 Mar 25;129(12): Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2): De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1): Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109:

12 12 Krise En pludselig og uventet begivenhed! Begivenheden opleves ofte som dramatisk og føles uretfærdig. Begivenheden har udsat os for farer eller store livsændringer, og kan være en reel eller oplevet trussel mod vores: Fysiske eksistens Verden, som vi kender den Sociale identitet Grundlæggende mulighed for tilfredsstillelse i tilværelsen.

13 13 Krise Vores tidligere erfaringer og almindelige måde at være på er ikke nok til, at vi med det samme kan forstå, overskue og klare situationen. Der er både fysiske og psykiske reaktioner, når vi er i krise Krise påvirker vores måde at tænke og handle på.

14 14 Krise Fysiske reaktioner Mave- eller hovedpine. Uro. Svært ved at sidde stille og slappe af. Appetit og søvn er ændret Muskelspændinger og ømhed. Humøret svinger Ked af det Angst og bekymret Irritabel Mod på tingene Føler sig hjælpeløs

15 15 Krise Tænkningen er påvirket. Hukommelse Koncentration Man har svært at tage beslutninger, planlægge og bevare overblikket.

16 16 Vi handler forskelligt Opsøger konstant viden og ekspertbistand Minimerer problemerne mest muligt Tavs og indelukket trækker sig fra kontakt Søger kontakt hele tiden Græder højlydt Gemmer sig Er hjælpeløs og spørgende Skælder ud Forsøger at se det positive

17 Krise Hvad kan man selv gøre? 17 Give tid! Sætte tæring efter næring Måske mere brug for hvile end vanligt Orker lidt mindre kontakt Søge overblik. Planlægge. Sætte i rammer. Lav referater af samtaler med behandlere Føre kalender. Skrive op og ned. Bruge sit netværk Familie, venner, naboer, kolleger Kontakte praktiserende læge Henvisning til psykolog Kontakt til Hjerteforeningens rådgivning

18 18 Angst Angst er en meget udbredt reaktion blandt mennesker, der har fået konstateret en hjerte-kar-sygdom og deres pårørende. Det er ikke spor mærkeligt, fordi man jo har været i en mere eller mindre truende situation. Angst må derfor som udgangspunkt betragtes som en helt naturlig reaktion på hjerte-kar-sygdom.

19 Angst 19 Hvornår er der grund til bekymring? Hvis angsten varer ved og bliver så omfattende, at man begynder at undgå ting, som man tidligere har kunnet. Ting som der ikke helbredsmæssigt er noget til hinder for, at man kan gøre Ting, som man savner at kunne nu Ting som er vigtige for en selv og/eller for ens familie

20 Angst Hvad kan man selv gøre? 20 Søge viden Om sygdom, behandling, symptomer Være åben Tale med pårørende, venner og familie. Tale med ligestillede Tale med behandlere Gøre ting, man er bekymret for, som ikke er farligt men godt for en. Kontakt til praktiserende læge Henvisning til psykolog Kontakt til Hjerteforeningens rådgivning

21 Depression Kernesymptomer 21 Nedtrykthed (depressivt stemningsleje) Man føler sig ked af det, nedtrykt og trist. Nedsat lyst og interesse Man har ikke rigtigt lyst til noget, og man har svært ved at glæde sig over noget. Nedsat energi eller øget trætbarhed Man bliver nemmere træt. Man magter ikke det samme som tidligere. Man har svært ved at tage sig sammen til at få tingene gjort.

22 Depression Ledsagesymptomer 22 Dårlig koncentration. Forringet hukommelse. Svært ved at tage beslutninger. Svært ved at overskue. Svært ved at føle glæde. Græder nemmere. Mere irritabel. Negative tanker Selvkritisk. Mindre lyst/overskud til at være sammen med andre. Ændret søvn og appetit Nedsat lyst til sex. Selvmordstanker eller ønsker.

23 23 Depression skal behandles En depression skal behandles Giver dårligere livskvalitet Gør det sværere at få gjort de ting, der er godt for en selv. Kan påvirke helbredet negativt. Ellers varer den længere kommer tilbage kan blive kronisk. Praktiserende læge Psykolog Medicin

24 24 Hvem møder man til hjertemotion? Hr. og Fru Jensen og Hr. og Fru Slot mennesker lever med hjerte-kar-sygdom og antallet er stigende Psykiske reaktioner på sygdommen er helt almindeligt. Øget forekomst af angst og depression med hjerte-karsygdom.

25 Hvem møder man til Hjertemotion? 25 Der vil være en hel del der er rundt på gulvet og ved siden af sig selv. der mangler viden og handlemuligheder i forhold til de fysiske, psykiske og sociale aspekter af sygdommen. der bekymrer sig om fremtiden... Og nogen, der er angste og deprimerede Hvordan hjælper vi dem bedst?

26 Ro, renlighed og regelmæssighed 26 Goddag, farvel og vi glæder os til at se dig igen til alle og især til de nye. = Jeg føler mig velkommen, jeg hører til, og jeg bliver regnet som en vigtig del af fællesskabet. At være den, der holder sammen på tingene. Tovholder god ro og orden Styr på rammer og aftaler Den man spørger, hvis man er usikker. Den man ved, man kan gå til. Den der: Viser mig vej, venter på mig, byder mig på kaffe, sidder ved siden af mig indtil det går helt af sig selv, fordi jeg føler mig hjemme.

27 Ro, renlighed og regelmæssighed 27 At gøre hvad der muligt for at skabe en god stemning med plads til alle. At holde lidt øje med alle og med den enkelte. At henvende sig til dem, der virker usikre eller uden for. At vide noget om, hvad der findes af tilbud rundt omkring. Og foreslå folk at søge hjælp, hvis man kan se, at de har det svært.

28 28 Mandsmod og hjerte Alle mennesker kan gøre en forskel ved at være der for dem, der har det svært Ved at lytte og spørge men ikke alle mennesker tør!

29 29 Psykisk førstehjælp Den bedste indsats er bare at være der rolig og med god tid. Hør på den anden med forståelse og stil gerne uddybende spørgsmål. Hvad skete der så? Hvad gjorde du derefter? Hvordan har du det nu? Hvem hjælper dig?

30 30 Psykisk førstehjælp Du skal ikke fjerne problemer men hvis du kan, så hjælp personen til at løse sine egne problemer ved at: Opmuntre personen til at bruge sit netværk. Foreslå kontakt til sygehus og praktiserende læge. Foreslå kontakt til Hjerteforeningens rådgivning

31 31 Bare at være der gør en forskel Det vigtigste er, at I er der. For når jeg møder andre, som har prøvet det samme som mig, føler jeg mig: Forstået Som en del af et fællesskab Når jeg møder andre, der har klaret de svære ting, som jeg står i lige nu og er kommet videre i livet, så giver det mig: Håb Mod på at kæmpe Tro på, at man kan få et godt liv bagefter.

32 32 Humor Humor giver sammenhold når vi griner af vores fælles situation. Det er kun vores lille gruppe, der kan tillade sig at grine af det!!! Humor giver pep til hjernen og lykkefølelse Latter udløser morfinstoffer Humor er overvindelsen af fortvivlelsen med muntre midler - Werner Finck

33 33 Alting har sin tid En tid til at græde, en tid til at le; en tid til at sørge og en tid til at danse

34 34 Hvem kan hjælpe? Sygehus Praktiserende læge Kommune

35 35 Hvem kan hjælpe? Hjerteforeningens Rådgivning Telefonrådgivning via Hjertelinjen Sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, psykolog, socialrådgiver Online rådgivning rådgivning En personlig rådgivende samtale med en fagperson i København, Aarhus, Odense. Netværksgrupper ad hoc Temamøder og foredrag Kurser Samtale med patientstøtter

36 36 Hvem kan hjælpe? Praktiserende læge: Henvisning til psykolog med tilskud Personer ramt af alvorlig sygdom + Pårørende til personer ramt af alvorlig sygdom Kontakt praktiserende læge inden 6 (- 12) måneder Depression Kontakt praktiserende læge. Ingen tidsbegrænsning. Tilskud Med en henvisning er egenbetalingen for psykologhjælp i 2016 kr. 393,- for første konsultation og kr. 328,- for følgende konsultationer. Danmark / Sundhedsforsikring / Familieforsikring Psykologeridanmark.dk

37 Er der fokus nok på de psykologiske aspekter? 37 Undersøgelsen Livet med en hjertesygdom: (1) Næsten halvdelen af knap hjerte-karpatienter mente ikke, at de på noget tidspunkt i deres sygdomsforløb var blevet spurgt, om de havde oplevet følelsesmæssige problemer. Mere end hver fjerde følte sig kun i mindre grad eller slet ikke informeret om de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen, uden at de selv skulle opsøge informationen. 1. Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.

38 38 Den stille revolution Vi møder mange i Hjerteforeningens rådgivning, der Er forskrækkede og bekymrede over helt normale psykiske reaktioner på sygdommen. Ingen har spurgt til det ingen har fortalt om det. De tror, det kun er dem, der har det sådan de føler sig alene i en svær tid de bebrejder sig selv. Ikke kender til symptomer på depression. Ikke ved, hvor de kan få hjælp og hvordan de skal hjælpe sig selv.

39 39 Den stille revolution Hvis vi nu alle sammen blev bedre til at tale om og lytte til de psykologiske aspekter ved alvorlig sygdom, så ville nye patienter måske: Blive mindre bange og usikre over helt normale reaktioner, som de fleste oplever? Føle sig bedre klædt på til at takle tanker og følelser? Føler sig mindre alene? Få hjælp tidligere, hvis de har brug for professionel behandling? Forlange at der kommer mere fokus på de psykologiske aspekter og at der bliver bedre mulighed for hjælp og støtte?

40 40 Opsummering: Hvad er vigtigt? At I tør være der. At I er limen, der binder det hele sammen. At I med overskud og godt humør gør Hjertemotion/Hjertecafé til et rart sted at være. At I har blik for alle og især for dem, der har det svært. Tid til sjov og tid til alvor. At I tør lytte og spørge Også til den psykiske side af sygdommen. At I kender nogen af de steder, man ellers kan gå hen og få viden, handlemuligheder og støtte. At I opfordrer folk til at søge hjælp, hvis der er brug for det.

41 Hold kroppen fit hjertet varmt og hovedet koldt Fortsat god dag. Og held og lykke derude I gør en forskel!