Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom"

Transkript

1

2 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 2 Vi har fået hjertepatienterne* til at overleve, og nu vil vi også gerne have, at de får et godt liv. Med livskvalitet som mål for behandling er den psykosociale dimension kommet i fokus, særligt sammenhængen mellem hjertesygdom og depression. (Helmark & Ingwersen, 2013). * om iskæmisk hjertesygdom

3 Øget risiko for depression ved hjertesygdom -1 3 Udenlandske undersøgelser viser, at depression rammer op mod % af alle patienter med hjertesvigt (Rutledge et al 2006) og AKS (Thombs et al 2005) 2-3 gange så mange som i en rask befolkning. Dansk undersøgelse: Man fandt depressive symptomer hos godt 18 % af patienter med AKS (Larsen et al 2013). Dansk spørgeskemaundersøgelse: Man fandt depression hos knap 10 % af 763 personer med AKS dobbelt så mange som i den øvrige befolkning (Sørensen et al 2006).

4 Øget risiko for depression ved hjertesygdom Der er ikke helt enighed om, hvor mange hjertepatienter, der rammes af depression. Det har vist sig, at der er forskel på forekomsten, afhængig af undersøgelsesmetode (Thombs et al 2005): Spørgeskemaer og/eller kliniske interviews. Det er afgørende, hvilken metode der anvendes til at stille diagnosen depression validerede instrumenter må anbefales (Hansen, 2008).

5 Øget risiko for angst ved hjertesygdom 5 Angstsymptomer anses for særdeles udbredte blandt patienter med AKS (Januzzi et al. 2000). Angstsymptomer ses blandt 20% til 50% af patienter med AKS. Heraf har ¼ symptomer mindst lige så intensive som den gennemsnitlige patient indlagt på en psykiatrisk afdeling (Huffman et al. 2010)

6 6 Statistik Der er aktuelt ca mennesker med hjerte-kar-sygdom Meget lavt sat, så får 10 procent af dem depression- det er ca , dette kan meget vel være det dobbelte, ca procent får angst symptomer, det er ml (1/4 i svær grad)

7 Hvorfor er dette vigtigt?

8 Psykosociale faktorer ved hjertesygdom kan have betydning for: 8 Livskvalitet Komplikationer og prognose Adhærens Mad, motion, medicin, rygning. Gennemførelse af rehabilitering.

9 9 Livskvalitet Psykisk lidelse giver betydelig tab af livskvalitet (fysisk, psykisk og socialt). Risiko for varige kognitive forringelser ved depression. Angst og depression påvirker familielivet Øget risiko for skilsmisse Påvirker også børnene. Angst og depression påvirker arbejdslivet Flere sygedage. Arbejde på nedsat tid / fleksjob Øget risiko for at glide helt ud af arbejdsmarkedet. Stærkt øget selvmordsrisiko ved depression

10 Compliance og Adhærens (Damm et al. 2007) 10 Compliance Et begreb, der bruges om patienters efterlevelse af behandlingsråd. Compliance defineres som: Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Kan udvides til at omfatte livsstilsændringer. I den traditionelle brug af compliancebegrebet ligger en opfattelse af, at behandleren med sin professionelle viden og muligheder for at træffe valg om behandling har en ekspertrolle i forhold til patienten. Adhærens Bruges som betegnelse for, i hvilket omfang patienten udlever den behandlingsplan, som patienten selv sammen med sin behandler har besluttet sig for. Er siden 1990-erne blevet almindeligt inden for en række behandlingsområder, hvor egenomsorg er en vigtig faktor (fx diabetes). Signalerer et skift i tilgangen til patienten, behandlerens rolle og selve behandlingsprocessen. Udtryk for en demokratisering af behandlingen - tager hensyn til, at patienten er en aktiv medspiller og beslutningstager.

11 11 Adhærens Forringet adhærens kan være mediator mellem angst og depression og øget dødelighed blandt hjertepatienter: Bedring af depression korrelerede i en undersøgelse blandt 134 patienter med hjertesygdom (AKS, hjertesvigt og arytmi) og depression med selvrapporteret bedring af adhærens målt 6 og 12 uger efter indlæggelse(i forhold til medicin). Bedring af angst korrelerede med bedring af adhærens efter 6 uger men ikke efter 12 uger (Bauer et al, 2012) Et studie med 147 hjertesvigtspatienter viste, at patienter med svær angst havde større dødelighed end patienter med mere moderat angst. Sammenhængen mellem angst og mortalitet var mindre signifikant, når man samtidig tog højde for sammenhængen mellem angst og adhærens (De Jong et al, 2011)

12 12 Komplikationer og prognose -1 AKS-patienter med samtidig depression havde ringere livskvalitet, flere selvrapporterede helbredsproblemer, flere hjertekomplikationer og oplevede sig mere handicappede af deres hjertesygdom end patienter uden depression ved en 12- måneders follow-up (de Jonge et al, 2006). Depression øgede risikoen for nye hjertetilfælde og fordoblede risikoen for at dø inden for 2 år efter en AKS-diagnose (Meijer et al, 2011). Let-svær depression udgør en selvstændig risikofaktor for dødsfald (uanset årsag) 5 år efter en AKS-diagnose (Carney et al, 2008) Dansk undersøgelse: Depressive symptomer var en uafhængig prognostisk risikofaktor for dødsfald blandt 897 personer med AKS, og for nye hjertetilfælde (Larsen et al, 2013)

13 13 Komplikationer og prognose -2 Sammenhæng mellem angst og overlevelse blandt patienter med hjertesvigt (De Jong et al, 2011). Sammenhæng mellem panikangst og hjerterelaterede dødsfald hos kvinder med iskæmisk hjertesygdom (Watkins et al, 2010) Angst og depression ser ud til at være en risikofaktor for at få hjerte-kar-sygdom, ligesom depression er det(huffman, Khawaja, 2009)

14 Mulig sammenhæng mellem psykosociale faktorer og prognose (Huffmann et al, 2010) 14 Angst og depression Svækker sundhedsfremmende adfærd Reduceret adhærens Kost Motion Rygning Medicin Deltagelse i rehabilitering Negativ fysiologisk effekt Øget blodpladeaktivitet som følge af serotoninpåvirkning(sætter gang i process hvor blodplader klumper sammen) Endotel dysfunktion(blodåre udvider sig ikke ved blodprop) Øget inflammation(åreforkalkning) Reduceret hjerterytme-fleksibilitet (Øget katekolaminniveau(dysregulering af autonome nervesystem - forhøjet blodtryk) Øget aktiering af HPA aksen(øget corticotropin- realising factor(crf)) Chalmers et al Khawaja, 2009) Negativt udkomme

15 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 15 Behandlingskrævende angst og depression Mestringsproblemer: Familieliv Arbejdsliv. Seksualitet. Motivation / accept. Ængstelse, uro, bekymring. Almindelige krisereaktioner Som følge af akut sygdom og/eller konstatering af kronisk sygdom.

16 Hjertekarsygdom En traumatisk krise 16 Det psykiske traume er karakteriseret af en ydre begivenhed, der opstår pludselig og uvarslet, og som individet oplever som dramatisk og ofte føler som uretfærdigt. Begivenheden kan udsætte individet for farer eller livsændringer og være en trussel mod individets fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller grundlæggende mulighed for tilfredsstillelse i tilværelsen (Christensen & Friis-Hasché, 2012) Eller- krise er en reaktion på et tab eller truslen om tab af noget, som har betydelig værdi for den pågældende(bent Falk)

17 Reaktioner på traumatisk krise 17 Kropslige reaktioner Hjertebanken, sveder, mavesmerter, manglende appetit, ryster, muskelspændinger, søvnproblemer. Kognitive reaktioner Gentagen afspilning af hændelsen på tankeplanet Forvirret Koncentrationsproblemer Hukommelsesproblemer Følelsesmæssige reaktioner Ked af det, vred, angst, magtesløshed. Skam og skyld. Sorg. Sociale reaktioner Den sociale fernis kan ikke opretholdes som før. Magter mindre. Trækker sig fra sociale kontakter. Kan også påvirke kontakten til behandlerne negativt. Omgivelserne reagerer

18 18 Depression

19 19 Depression Mellem 4 og 5 % af den danske befolkning bliver på et tidspunkt ramt af en depression (Videbech, 2005) Varigheden af en depression er oftest 3-12 måneder, og % af patienterne risikerer at udvikle kronisk depression Risikoen for nye depressive episoder øges med antallet af tidligere depressioner (Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007).

20 20 Særlige risikogrupper Personer med tidligere depression Personer med depression i familien Personer med andre psykiske lidelser (fx angst) Personer med somatisk sygdom Bl.a. kræft, hjertesygdom, apopleksi, diabetes, smertetilstande og KOL. Kvinder i forbindelse med fødsel og graviditet Flygtninge og indvandrere Personer med alkohol- og hashmisbrug Personer udsat for længerevarende belastning

21 21 Stress-sårbarheds modellen

22 Diagnostiske kriterier for depression (IDC10) 22 Kernesymptomer > 2 uger: Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Træthed/energiløshed Ledsagesymptomer > 2 uger: Søvnforstyrrelse Appetit- og vægtændring Tanke- eller koncentrationsbesvær/ubeslutsomhed Psykomotorisk uro eller hæmning Nedsat selvtillid eller selvfølelse Urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Diagnose: Let depression 4-5 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Moderat depression 6 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Svær depression 8 symptomer, heraf mindst 3 kernesymptomer.

23 23 Angst

24 24 Symptomer på? Anspændt Urolig Sveder Forvirret Svimmel Hjertebanken Koncentrationsbesvær Trykken for brystet Symptomer på?

25 25 Angst er godt Hvis angsten får os til at: Være tilpas opmærksomme på indre og ydre faresignaler, og handle rationelt i forhold til det, der truer os. Undgå ting, der sætter vores liv og helbred i fare. Gøre de ting, der bedst muligt sørger for vores fysiske, psykiske og sociale livskvalitet på den korte og den lange bane.

26 26 Angst er skidt Når angsten bliver en måde at møde verden på, hvor den ikke længere tjener sit formål: Kamp og flugt/undgåelse Når angsten fører til uproduktiv spekulation og bekymring. Når angsten forhindrer os i at gøre de ting, der bedst muligt sikrer vores livskvalitet fysisk, psykisk og socialt. Når angsten fører til overdreven selvmonotorering.

27 27 Undgåelsesadfærd

28 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-1 Angst for tilbagefald kan være motiverende for livsstilsændringer i hvert fald på den korte bane. På den lange bane handler det bl.a. om, hvordan angsten bruges Er det godt og langtidsholdbart - at tænke på tilbagefald og tidlig død hver gang man dyrker motion og spiser sund mad resten af livet? Negativt pres ude fra eller inde fra er sandsynligvis mindre effektiv i forhold til adfærdsændringer på den lange bane, end personlig motivation Jeg vil gerne passe godt på mig selv det fortjener jeg. Jeg vil gerne være der i lang tid for min familie. 28

29 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-2 Det fornuftige valg kan være en kamp mod urinstinkter og hjernens belønningssystem. Den højere fungerende del af hjernen, som bl.a. står for det velovervejede og kloge valg, kan være svækket under stress (Söderpalm et al, 2006) Godt at fokusere på umiddelbart mærkbare gevinster: Jeg føler mig friskere, når jeg har gået en tur. Jeg bliver mindre irritabel, når jeg sørger for at få hvilet. 29

30 30 Derfor er screening af angst og depression vigtigt!!!!!

31 31 Behandling af angst og depression

32 32 Behandling af depression Depression inddeles i mild, moderat og svær depression (IDC10). Depression kan behandles med medicin og psykoterapi eller en kombination af medicin/psykoterapi. Behandlingen vurderes bl.a. ud fra: Depressionens sværhedsgrad Om der er tale om tilbagefald af tidligere depression. Om patienten tidligere har fået behandling om denne behandling har hjulpet, og om der har været bivirkninger til tidligere behandling. Patientens egne ønsker til / motivation for et givet behandlingsvalg kan have betydning for adhærens.

33 Psykoterapeutisk behandling af depression Der er solid dokumentation for klinisk betydningsfuld effekt af psykoterapeutisk behandling af let-moderat depression (Sundhedsstyrelsen 2007(a)). Metoden kognitiv adfærdsterapi (KAT) anses for den mest fremtrædende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske hovedretning (Rosenberg 2012). Kognitiv adfærdsterapi er en løsningsorienteret korttidsterapi. Primært fokus på identificering og bearbejdning af negative tanke- og adfærdsmønstre. Metoden er virksom udover behandlingsperioden, og antages derfor at kunne medvirke til forebyggelse af tilbagefald. Der er ikke forbundet negative (bi-) virkninger med metoden (Hougaard 2007) Metoden praktiseres i stigende grad også i almen praksis (Ugeskrift for læger 2011) 33

34 Psykoterapeutisk behandling af angst 34 Der er dokumentation for effekt af medicinsk behandling for alle angsttilstande undtagen enkeltfobi Der er dokumentation for virkning af KAT ved alle angsttilstande. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling (Sundhedsstyrelsen 2007(b)) da: Kognitiv adfærdsterapi har en effekt af tilsvarende størrelsesorden som medicinsk behandling i forhold til en række angsttilstande (GAD, fobi, panikangst mv.). Virkningen er mere holdbar, og der er ingen bivirkninger (Mitte, 2005). Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst er Rettet mod at reducere angst og undgåelse ved systematisk at udsætte patienten for den frygtede situation. Formålet er at lære, at situationen faktisk ikke er farlig hvilket dog ikke altid er helt enkelt, når der samtidig er somatisk sygdom!

35 Mulighed for psykologbehandling ved angst og depression 35 Man kan få offentligt tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven, hvis man tilhører en af nedenstående grupper: røveri-, volds- og voldtægtsofre. trafik- og ulykkesofre. pårørende til alvorligt psykisk syge personer. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom. pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. pårørende ved dødsfald. personer, der har forsøgt selvmord. kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb. personer med let til moderat depression fra 18 år. personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

36 36 Tilskud til psykologhjælp Med henvisning fra egen læge koster en psykologsamtale ca. kr. 320 / time Medlemskab af Danmark giver yderligere refusion. Andre muligheder for hel eller delvis dækning af psykologsamtaler: Falck Plus Sundhedsforsikringer Familieforsikringer.

37 37 Hjælp til selvhjælp mens man venter på behandling / supplerende til behandling: Depressionsforeningen.dk DepNet.dk Angstforeningen.dk

38 Hjerteforeningens psykologtilbud 38 Hjerteforeningen har et tilbud om gratis og anonym kontakt til psykolog. Tilbuddet gælder både voksne med hjertesygdom og deres pårørende, samt børn og voksne i hjertebarnsfamilier. Mulighed for telefonisk rådgivning eller en personlig samtale med psykologerne i København, Odense eller Århus. Hjerteforeningens psykologer har særligt kendskab til de psykologiske faktorer ved hjertesygdom og de reaktioner, som mange oplever i forbindelse med hjertesygdom i familien. Derudover kan vi rådgive om, hvor man ellers kan få hjælp og støtte. Herunder orientering om andre muligheder for psykologhjælp, hvis der viser sig behov for flere samtaler eller et egentligt behandlingsforløb. Kontakt: Hjerteforeningens Rådgivningscentre i København, Odense eller Aarhus.

39 Hvad enhver hjertepatient har brug for 39 Viden Om sygdom, behandling og egenomsorg. Om mulige konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt på kort og på lang sigt. Handling Anvisninger på, hvordan man selv kan være en aktiv deltager i sit eget behandlingsforløb. Hvordan man kan ændre livsstil og planlægge fremtiden. Redskaber til at strukturere og organisere evt. livsstilsændringer (kostomlægning, rygestop, medicinering, motion) Redskaber til håndtering af stress, bekymring mv. Hvor kan man søge information og hjælp. Støtte Forståelse og opbakning fra familie og venner. Samvær og udveksling med ligestillede. Rådgivning og støtte fra professionelle. Kontakt til psykolog/psykiater ved behandlingskrævende angst og depression.

40 SÅ: Psykosociale faktorer ved hjertesygdom 40 Har betydning i sig selv fordi de påvirker den enkeltes livskvalitet og hele familiens trivsel. Kan have betydning for behandlingen og dermed prognosen fordi de påvirker adhærens og livsstil: Aktiv deltagelse i rehabilitering Langsigtede livsstilsændringer (kost, motion, medicin, rygning) Forringet egenomsorg giver dårligere psykisk trivsel giver mindre overskud til egenomsorgen giver dårligere psykisk trivsel giver

41 41 Referencer -1 Angst og depression. Tillæg til Ugeskrift for Læger;16-17; ,1-27 Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(a). Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(b). Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109: Chalmers JA, Quintana DS, Abbott MJ-A, Kemp AH. Anxiety Disorders are Associated with Reduced Heart Rate Variability: A Meta-Analysis. Frontiers in Psychiatry 2014;5:80. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2): Christensen AK & Friis-Hasché E. Psykiske kriser og traumer. I Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk Sundhedspsykologi. København, Danmark: Munksgaard, 2012, Damm P, Herborg H, Rossing C, Thomsen D. Compliance og concordance. Uddannelseshæfte til programmet sikker og effektiv medicinbrug. Hillerød, Danmark: Pharmakon, De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1): De Jong MJ, Chung ML, Wu J-R, Riegel B, Rayens MK, Moser DK. Linkages Between Anxiety and Outcomes in Heart Failure. Heart & lung : the journal of critical care 2011;40(5): Forløbsprogramgruppen for hjertekar. Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Region Midtjylland Hansen BK. AMI-patienter har øget risiko for depression. Sygeplejersken 2008;(1) : Helmark KC & Ingwersen. Hjertesyge bliver screenet for depression. Sygeplejersken 2013;14: Hougaard E, Jørgensen MB: Psykologisk behandling af depression. Ugeskr Læger 2007;169:1444.

42 42 Referencer - 2 Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6: Januzzi JL, Stern TA, Pasternak RC, DeSanctis RW. The Influence of Anxiety and Depression on Outcomes of Patients With Coronary Artery Disease. Arch Intern Med. 2000;160(13): Khawaja SK et al. Depression and Coronary Artery Disease: The Association, Mechanisms, and Therapeutic Implications. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011;33: Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag, 2012, Snaith RP. The Hospital Anxiety And Depression Scale. Health and Quality of Life Outcomes 2003;1:29. doi: / Söderpalm B, Söderpalm A, Engel JA. Stresses vi til misbrug? I Ekman R, Arnetz B (red.). Stress. Fadls Forlag, 2006, Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE, Ziegelstein RC. Prevalence of Depression in Survivors of Acute Myocardial Infarction. Review of the Evidence. J Gen Intern Med.2005;21(1):30:38. Videbech P. Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse. Månedsskrift for praktisk lægegerning Nov 2005; 83: Side Watkins LL, Blumenthal JA, Babyak MA, et al. Prospective association between phobic anxiety and cardiac mortality in individuals with coronary heart disease.psychosomatic medicine 2010;72(7):

43 Samtale med patienter og pårørende

44 Som sygeplejerske modtager i mange reaktioner Krisereaktioner Sorg Angst Vrede Frustration Fortvivlelse håbløshed Samtidigt skal i gøre det sygeplejefaglige arbejde, der skal gøres på en vagt!

45 Ønsket om at hjælpe Mange har et ønske om at sige noget der hjælper og føler sig magtesløs og rådvild, når de ikke ved hvad de skal sige(bent Falk)

46 Det der gør det svært Konfronteres med: Tid Egen dødsangst Afmægtighed Bange for at vække og ikke at kunne håndtere den andens følelser Frygt for at sige det ved jeg ikke Bange for selv at blive berørt Bange for den andens vrede, dont blame the messenger Uddannet til at løse problemer, lineær tænkning Supervision? Kollegial sparring? Tab af kontrol Ovenstående er ofte ikke bevidst (Buckman, Yallom, )

47 Det kan være hårdt at være lytter Ressonanskasse(DU er redskabet) Blandes sammen med egne ømme punkter, påvirkes mere Derfor- supervision eller kollegial sparring, så fundamentet for kontakt er i orden

48 Hvordan påvirker mødet jer Overføring defineres bredt som klientens emotionelle reaktioner på terapeuten. Du som hjælper får overført følelser fra brugeren. Dette kan både være vanskeligt at håndtere, hvis man ikke er bevidst om det, men også en stor hjælp til hvad brugeren har brug for. Modoverføring er alle terapeutens emotionelle reaktioner på klienten. dine ubevidste reaktioner på brugeren, og brugerens overføring. Modoverføring kræver en rigtig god selverkendelse hos terapeuten, da det sætter gang i terapeutens egne ubevidste/uberabejdede problemstillinger Overføring kan således sætte gang i: Behandlerens ubearbejdede konflikter, tab og traumer, hvilket gør at man kan blive - berørt, rystet og ramt Resonanskasse: det brugeren siger går gennem dit eget system, det vi giver tilbage, er vores svingninger på det de siger. Bliver i rørt, ramt, rystet, vred ked af det? Hvad er jeres skygger/sorte huller? Hvilke følelser har i svært ved at håndtere?

49 Patientoplevelser I starten var jeg lettet jeg forstår ikke hvorfor jeg har det sådan her nu, det gik jo godt Jeg kan ikke sidde stille, Hvorfor er det her sket? så bliver jeg urolig, så jeg får min kone til at køre ture med mig Jeg har hele tiden pulsur på, så jeg kan se om min puls stiger Jeg kan ikke sove Jeg er bange for at dø Jeg er hele tiden opmærksom på mit hjerte Der var ingen der spurgte mig, hvordan jeg havde det. Hver nat var jeg skrækslagen, jeg kunne ikke sove

50 50 Hvis man er nervøs for gråd Det er godt når folk græder, mindsker stress hormoner, og man kommer ind i sig selv, i stedet for ud af sig selv

51 Derfor: Det at spørge hvordan har du det? Kan gøre en stor forskel for patienten Det at give viden om, at de måske kan føle sig bange og kede af det, og at dette også er normalt at føle efter hospitals opholdet ruster patient og pårørende. Faktisk er det lidt der skal til, som kan gør noget for patienten for hjælperen vil det sværeste være, at overvinde egen modstand

52 52 Yalom Irvin D. Yalom : Det bedste man kan tilbyde mennesker som er alvorligt syge eller lever i dødsangst, er nærværets kraft. engang da han skulle sige farvel til en døende patient, blev opfordret til at holde om hende i sengen et øjeblik. Han kravlede op til hende, og hun faldt til ro. Den blotte tilstedeværelse er den største gave man kan give et hvilket som helst menneske der enten står foran døden eller er en fysisk sund, måske syg person der overvældes af dødsangst siger han. Budskab: Samhørighed er altafgørende. Hvad enten man er familiemedlem, ven eller terapeut. Spring ud i det. Skab nærvær på alle måder der virker oplagte. Tal fra hjertet. Fortæl om din egen frygt. Improviser. Fasthold den lidende på enhver tænkelig måde der giver trøst og lindring.

53 Guidline til samtale Lytte Stille åbne spørgsmål Sig ikke ting som: det er ikke så slemt, det skal du ikke være ked af, det skal nok gå for det ved man jo ikke - det handler om at møde patient der hvor patienten er Spejling : det jeg hører dig siger er, så du er, jeg kan se, at det er svært for dig, Jeg har det her spørgeskema, som vi beder patienter om at udfylde jeg kan se at

54 Lettere end du tror Det er kontakten der trøster Eksempler på ikke at møde patienten: Jeg føler mig ikke god nok, jo du er Jeg er bange, det skal nok gå I stedet Jeg føler mig ikke god nok hvordan er det for dig, at føle sådan? Jeg er bange, det kan jeg godt forstå, det ville jeg også være

55 Du skal ikke løse problemet Det kan være en hjælp, at du ikke kan løse problemet derfor SKAL du heller ikke Eneste mulighed er så, at være sammen med den anden om det dvs. du hjælper ham med at bære byrden, og med ikke at være alene om det

56 Respekt for patienten Nogle vil ikke samtale Respekt for dette, forsvar er der af en god grund Giv psykoedukation om hvilke reaktioner der er normale og som man kan få Bliv ikke anmassende- væk fra dit projekt til patientens projekt

57 To do, i mødet med brugeren Den holdning vi som fag personer møder de pårørende med, er vigtig for hvordan de gennemlever krisen. lyt til den pårørendes historie og prøv at forstå,hvad krisen betyder for netop denne person. Spørg Spejling Mød dem der hvor de er. Gå med ind i brugerens fortælling Vær opmærksom på kropssprog, hvad inviterer brugeren dig til Vær nærværende Opmærksomhed på din egen reaktion og tilskyndelser Henvis videre til rådgivning, hvis i fornemmer et behov for det

58 Not to do, i mødet med brugeren Prøv ikke at trøste væk. Kom ikke med gode råd Fortæl ikke om dig selv Tag ikke ansvar fra personen Gå ikke i forsvar. Tro ikke, at du ved hvordan brugeren har det, så kan du gå glip af hvad de egentligt fortæller dig. Sæt ikke folk i bås det kan let ske, MEGET let, hvis man kommer ud for en meget krævende/irriterende patient.

59 Det er således en stor fordel for patienterne hvis: 59 Screening af alle patienter med fokus på psykiske I problemer Kræver dog at der er tilbud om opfølgende behandling Normalisering af psykiske reaktioner Snak om angst og depression som almindelige følgesymptomer undgå stigmatisering Psykosocialt fokus Lære at spørge ind Udvikle færdigheder i svære samtaler nye typer af samtaleteknik Rummelighed og anerkendelse Hjælpe med at sætte ord på svære følelser Afsæt tid, rum og RO

60 Overgangen mellem sektorer 60 Der er stor risiko for, at patienterne tabes ved overgangen mellem sektorer, her kan i gøre en stor forskel

61 Litteratur forslag At være der hvor du er: Bent Falk Eksistentiel psykoterapi: Irving D. Yalom Blandt løver: Marianne Davidsen Nielsen Rørt ramt rystet: Susanne Bang.

Hvorfor gør de ikke (bare), som vi siger? Og hvordan får vi dem til det?

Hvorfor gør de ikke (bare), som vi siger? Og hvordan får vi dem til det? Hvorfor gør de ikke (bare), som vi siger? Og hvordan får vi dem til det? Redskaber til at forstå og overvinde psykologiske barrierer for livsstilsændringer Anne Hvarregaard Mose, psykolog 2 Underviser

Læs mere

Det gode møde - med hjerteborgere. Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart.

Det gode møde - med hjerteborgere. Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart. Det gode møde - med hjerteborgere Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober 2016. Middelfart. 2 Program Kl. 13.00 13.45 Kl. 13.45 13.55 Kl. 13.55 14.20 Kl. 14.20 14.30 De psykologiske

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Livsstilsomlægning og egenomsorg

Livsstilsomlægning og egenomsorg Diabetes Update 16. november 2015 Livsstilsomlægning og egenomsorg har du spurgt din patient til råds? v/ Anne Hvarregaard Mose, psykolog Kontakt: Annem@hjerteforeningen.dk 2 Underviser Anne Hvarregaard

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling

Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Ph.d.-resumé Depression efter akut myokardieinfarkt øger dødeligheden Resume af ph.d.-afhandling Af Karen Kjær Larsen Biografi Forfatter er i hoveduddannelse i almen medicin og ansat ved Sektion for Almen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Henvisning til psykolog

Henvisning til psykolog Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG PsykInfo Midt NORMAL ANGST NORMAL ANGST KÆMP FRYS FLYGT Formål: Sætter kroppen

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Telefon

Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Telefon Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Annem@hjerteforeningen.dk Telefon 7025 0000 2 Underviser Psykolog, cand.psych.aut. Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog

De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog 2 Oplægsholder Uddannet Psykolog, cand.psych. (1991) 2-årig terapeutisk videreuddannelse (KAT)

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Anne Hvarregaard Mose, psykolog Århus Universitetshospital, Skejby Hvad eftersøges svar på? Patienten forekommer da egentlig fornuftig

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Det er almindeligt at reagere

Det er almindeligt at reagere Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere