Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom"

Transkript

1

2 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 2 Vi har fået hjertepatienterne* til at overleve, og nu vil vi også gerne have, at de får et godt liv. Med livskvalitet som mål for behandling er den psykosociale dimension kommet i fokus, særligt sammenhængen mellem hjertesygdom og depression. (Helmark & Ingwersen, 2013). * om iskæmisk hjertesygdom

3 Øget risiko for depression ved hjertesygdom -1 3 Udenlandske undersøgelser viser, at depression rammer op mod % af alle patienter med hjertesvigt (Rutledge et al 2006) og AKS (Thombs et al 2005) 2-3 gange så mange som i en rask befolkning. Dansk undersøgelse: Man fandt depressive symptomer hos godt 18 % af patienter med AKS (Larsen et al 2013). Dansk spørgeskemaundersøgelse: Man fandt depression hos knap 10 % af 763 personer med AKS dobbelt så mange som i den øvrige befolkning (Sørensen et al 2006).

4 Øget risiko for depression ved hjertesygdom Der er ikke helt enighed om, hvor mange hjertepatienter, der rammes af depression. Det har vist sig, at der er forskel på forekomsten, afhængig af undersøgelsesmetode (Thombs et al 2005): Spørgeskemaer og/eller kliniske interviews. Det er afgørende, hvilken metode der anvendes til at stille diagnosen depression validerede instrumenter må anbefales (Hansen, 2008).

5 Øget risiko for angst ved hjertesygdom 5 Angstsymptomer anses for særdeles udbredte blandt patienter med AKS (Januzzi et al. 2000). Angstsymptomer ses blandt 20% til 50% af patienter med AKS. Heraf har ¼ symptomer mindst lige så intensive som den gennemsnitlige patient indlagt på en psykiatrisk afdeling (Huffman et al. 2010)

6 6 Statistik Der er aktuelt ca mennesker med hjerte-kar-sygdom Meget lavt sat, så får 10 procent af dem depression- det er ca , dette kan meget vel være det dobbelte, ca procent får angst symptomer, det er ml (1/4 i svær grad)

7 Hvorfor er dette vigtigt?

8 Psykosociale faktorer ved hjertesygdom kan have betydning for: 8 Livskvalitet Komplikationer og prognose Adhærens Mad, motion, medicin, rygning. Gennemførelse af rehabilitering.

9 9 Livskvalitet Psykisk lidelse giver betydelig tab af livskvalitet (fysisk, psykisk og socialt). Risiko for varige kognitive forringelser ved depression. Angst og depression påvirker familielivet Øget risiko for skilsmisse Påvirker også børnene. Angst og depression påvirker arbejdslivet Flere sygedage. Arbejde på nedsat tid / fleksjob Øget risiko for at glide helt ud af arbejdsmarkedet. Stærkt øget selvmordsrisiko ved depression

10 Compliance og Adhærens (Damm et al. 2007) 10 Compliance Et begreb, der bruges om patienters efterlevelse af behandlingsråd. Compliance defineres som: Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Kan udvides til at omfatte livsstilsændringer. I den traditionelle brug af compliancebegrebet ligger en opfattelse af, at behandleren med sin professionelle viden og muligheder for at træffe valg om behandling har en ekspertrolle i forhold til patienten. Adhærens Bruges som betegnelse for, i hvilket omfang patienten udlever den behandlingsplan, som patienten selv sammen med sin behandler har besluttet sig for. Er siden 1990-erne blevet almindeligt inden for en række behandlingsområder, hvor egenomsorg er en vigtig faktor (fx diabetes). Signalerer et skift i tilgangen til patienten, behandlerens rolle og selve behandlingsprocessen. Udtryk for en demokratisering af behandlingen - tager hensyn til, at patienten er en aktiv medspiller og beslutningstager.

11 11 Adhærens Forringet adhærens kan være mediator mellem angst og depression og øget dødelighed blandt hjertepatienter: Bedring af depression korrelerede i en undersøgelse blandt 134 patienter med hjertesygdom (AKS, hjertesvigt og arytmi) og depression med selvrapporteret bedring af adhærens målt 6 og 12 uger efter indlæggelse(i forhold til medicin). Bedring af angst korrelerede med bedring af adhærens efter 6 uger men ikke efter 12 uger (Bauer et al, 2012) Et studie med 147 hjertesvigtspatienter viste, at patienter med svær angst havde større dødelighed end patienter med mere moderat angst. Sammenhængen mellem angst og mortalitet var mindre signifikant, når man samtidig tog højde for sammenhængen mellem angst og adhærens (De Jong et al, 2011)

12 12 Komplikationer og prognose -1 AKS-patienter med samtidig depression havde ringere livskvalitet, flere selvrapporterede helbredsproblemer, flere hjertekomplikationer og oplevede sig mere handicappede af deres hjertesygdom end patienter uden depression ved en 12- måneders follow-up (de Jonge et al, 2006). Depression øgede risikoen for nye hjertetilfælde og fordoblede risikoen for at dø inden for 2 år efter en AKS-diagnose (Meijer et al, 2011). Let-svær depression udgør en selvstændig risikofaktor for dødsfald (uanset årsag) 5 år efter en AKS-diagnose (Carney et al, 2008) Dansk undersøgelse: Depressive symptomer var en uafhængig prognostisk risikofaktor for dødsfald blandt 897 personer med AKS, og for nye hjertetilfælde (Larsen et al, 2013)

13 13 Komplikationer og prognose -2 Sammenhæng mellem angst og overlevelse blandt patienter med hjertesvigt (De Jong et al, 2011). Sammenhæng mellem panikangst og hjerterelaterede dødsfald hos kvinder med iskæmisk hjertesygdom (Watkins et al, 2010) Angst og depression ser ud til at være en risikofaktor for at få hjerte-kar-sygdom, ligesom depression er det(huffman, Khawaja, 2009)

14 Mulig sammenhæng mellem psykosociale faktorer og prognose (Huffmann et al, 2010) 14 Angst og depression Svækker sundhedsfremmende adfærd Reduceret adhærens Kost Motion Rygning Medicin Deltagelse i rehabilitering Negativ fysiologisk effekt Øget blodpladeaktivitet som følge af serotoninpåvirkning(sætter gang i process hvor blodplader klumper sammen) Endotel dysfunktion(blodåre udvider sig ikke ved blodprop) Øget inflammation(åreforkalkning) Reduceret hjerterytme-fleksibilitet (Øget katekolaminniveau(dysregulering af autonome nervesystem - forhøjet blodtryk) Øget aktiering af HPA aksen(øget corticotropin- realising factor(crf)) Chalmers et al Khawaja, 2009) Negativt udkomme

15 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 15 Behandlingskrævende angst og depression Mestringsproblemer: Familieliv Arbejdsliv. Seksualitet. Motivation / accept. Ængstelse, uro, bekymring. Almindelige krisereaktioner Som følge af akut sygdom og/eller konstatering af kronisk sygdom.

16 Hjertekarsygdom En traumatisk krise 16 Det psykiske traume er karakteriseret af en ydre begivenhed, der opstår pludselig og uvarslet, og som individet oplever som dramatisk og ofte føler som uretfærdigt. Begivenheden kan udsætte individet for farer eller livsændringer og være en trussel mod individets fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller grundlæggende mulighed for tilfredsstillelse i tilværelsen (Christensen & Friis-Hasché, 2012) Eller- krise er en reaktion på et tab eller truslen om tab af noget, som har betydelig værdi for den pågældende(bent Falk)

17 Reaktioner på traumatisk krise 17 Kropslige reaktioner Hjertebanken, sveder, mavesmerter, manglende appetit, ryster, muskelspændinger, søvnproblemer. Kognitive reaktioner Gentagen afspilning af hændelsen på tankeplanet Forvirret Koncentrationsproblemer Hukommelsesproblemer Følelsesmæssige reaktioner Ked af det, vred, angst, magtesløshed. Skam og skyld. Sorg. Sociale reaktioner Den sociale fernis kan ikke opretholdes som før. Magter mindre. Trækker sig fra sociale kontakter. Kan også påvirke kontakten til behandlerne negativt. Omgivelserne reagerer

18 18 Depression

19 19 Depression Mellem 4 og 5 % af den danske befolkning bliver på et tidspunkt ramt af en depression (Videbech, 2005) Varigheden af en depression er oftest 3-12 måneder, og % af patienterne risikerer at udvikle kronisk depression Risikoen for nye depressive episoder øges med antallet af tidligere depressioner (Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007).

20 20 Særlige risikogrupper Personer med tidligere depression Personer med depression i familien Personer med andre psykiske lidelser (fx angst) Personer med somatisk sygdom Bl.a. kræft, hjertesygdom, apopleksi, diabetes, smertetilstande og KOL. Kvinder i forbindelse med fødsel og graviditet Flygtninge og indvandrere Personer med alkohol- og hashmisbrug Personer udsat for længerevarende belastning

21 21 Stress-sårbarheds modellen

22 Diagnostiske kriterier for depression (IDC10) 22 Kernesymptomer > 2 uger: Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Træthed/energiløshed Ledsagesymptomer > 2 uger: Søvnforstyrrelse Appetit- og vægtændring Tanke- eller koncentrationsbesvær/ubeslutsomhed Psykomotorisk uro eller hæmning Nedsat selvtillid eller selvfølelse Urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Diagnose: Let depression 4-5 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Moderat depression 6 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Svær depression 8 symptomer, heraf mindst 3 kernesymptomer.

23 23 Angst

24 24 Symptomer på? Anspændt Urolig Sveder Forvirret Svimmel Hjertebanken Koncentrationsbesvær Trykken for brystet Symptomer på?

25 25 Angst er godt Hvis angsten får os til at: Være tilpas opmærksomme på indre og ydre faresignaler, og handle rationelt i forhold til det, der truer os. Undgå ting, der sætter vores liv og helbred i fare. Gøre de ting, der bedst muligt sørger for vores fysiske, psykiske og sociale livskvalitet på den korte og den lange bane.

26 26 Angst er skidt Når angsten bliver en måde at møde verden på, hvor den ikke længere tjener sit formål: Kamp og flugt/undgåelse Når angsten fører til uproduktiv spekulation og bekymring. Når angsten forhindrer os i at gøre de ting, der bedst muligt sikrer vores livskvalitet fysisk, psykisk og socialt. Når angsten fører til overdreven selvmonotorering.

27 27 Undgåelsesadfærd

28 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-1 Angst for tilbagefald kan være motiverende for livsstilsændringer i hvert fald på den korte bane. På den lange bane handler det bl.a. om, hvordan angsten bruges Er det godt og langtidsholdbart - at tænke på tilbagefald og tidlig død hver gang man dyrker motion og spiser sund mad resten af livet? Negativt pres ude fra eller inde fra er sandsynligvis mindre effektiv i forhold til adfærdsændringer på den lange bane, end personlig motivation Jeg vil gerne passe godt på mig selv det fortjener jeg. Jeg vil gerne være der i lang tid for min familie. 28

29 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-2 Det fornuftige valg kan være en kamp mod urinstinkter og hjernens belønningssystem. Den højere fungerende del af hjernen, som bl.a. står for det velovervejede og kloge valg, kan være svækket under stress (Söderpalm et al, 2006) Godt at fokusere på umiddelbart mærkbare gevinster: Jeg føler mig friskere, når jeg har gået en tur. Jeg bliver mindre irritabel, når jeg sørger for at få hvilet. 29

30 30 Derfor er screening af angst og depression vigtigt!!!!!

31 31 Behandling af angst og depression

32 32 Behandling af depression Depression inddeles i mild, moderat og svær depression (IDC10). Depression kan behandles med medicin og psykoterapi eller en kombination af medicin/psykoterapi. Behandlingen vurderes bl.a. ud fra: Depressionens sværhedsgrad Om der er tale om tilbagefald af tidligere depression. Om patienten tidligere har fået behandling om denne behandling har hjulpet, og om der har været bivirkninger til tidligere behandling. Patientens egne ønsker til / motivation for et givet behandlingsvalg kan have betydning for adhærens.

33 Psykoterapeutisk behandling af depression Der er solid dokumentation for klinisk betydningsfuld effekt af psykoterapeutisk behandling af let-moderat depression (Sundhedsstyrelsen 2007(a)). Metoden kognitiv adfærdsterapi (KAT) anses for den mest fremtrædende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske hovedretning (Rosenberg 2012). Kognitiv adfærdsterapi er en løsningsorienteret korttidsterapi. Primært fokus på identificering og bearbejdning af negative tanke- og adfærdsmønstre. Metoden er virksom udover behandlingsperioden, og antages derfor at kunne medvirke til forebyggelse af tilbagefald. Der er ikke forbundet negative (bi-) virkninger med metoden (Hougaard 2007) Metoden praktiseres i stigende grad også i almen praksis (Ugeskrift for læger 2011) 33

34 Psykoterapeutisk behandling af angst 34 Der er dokumentation for effekt af medicinsk behandling for alle angsttilstande undtagen enkeltfobi Der er dokumentation for virkning af KAT ved alle angsttilstande. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling (Sundhedsstyrelsen 2007(b)) da: Kognitiv adfærdsterapi har en effekt af tilsvarende størrelsesorden som medicinsk behandling i forhold til en række angsttilstande (GAD, fobi, panikangst mv.). Virkningen er mere holdbar, og der er ingen bivirkninger (Mitte, 2005). Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst er Rettet mod at reducere angst og undgåelse ved systematisk at udsætte patienten for den frygtede situation. Formålet er at lære, at situationen faktisk ikke er farlig hvilket dog ikke altid er helt enkelt, når der samtidig er somatisk sygdom!

35 Mulighed for psykologbehandling ved angst og depression 35 Man kan få offentligt tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven, hvis man tilhører en af nedenstående grupper: røveri-, volds- og voldtægtsofre. trafik- og ulykkesofre. pårørende til alvorligt psykisk syge personer. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom. pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. pårørende ved dødsfald. personer, der har forsøgt selvmord. kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb. personer med let til moderat depression fra 18 år. personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

36 36 Tilskud til psykologhjælp Med henvisning fra egen læge koster en psykologsamtale ca. kr. 320 / time Medlemskab af Danmark giver yderligere refusion. Andre muligheder for hel eller delvis dækning af psykologsamtaler: Falck Plus Sundhedsforsikringer Familieforsikringer.

37 37 Hjælp til selvhjælp mens man venter på behandling / supplerende til behandling: Depressionsforeningen.dk DepNet.dk Angstforeningen.dk

38 Hjerteforeningens psykologtilbud 38 Hjerteforeningen har et tilbud om gratis og anonym kontakt til psykolog. Tilbuddet gælder både voksne med hjertesygdom og deres pårørende, samt børn og voksne i hjertebarnsfamilier. Mulighed for telefonisk rådgivning eller en personlig samtale med psykologerne i København, Odense eller Århus. Hjerteforeningens psykologer har særligt kendskab til de psykologiske faktorer ved hjertesygdom og de reaktioner, som mange oplever i forbindelse med hjertesygdom i familien. Derudover kan vi rådgive om, hvor man ellers kan få hjælp og støtte. Herunder orientering om andre muligheder for psykologhjælp, hvis der viser sig behov for flere samtaler eller et egentligt behandlingsforløb. Kontakt: Hjerteforeningens Rådgivningscentre i København, Odense eller Aarhus.

39 Hvad enhver hjertepatient har brug for 39 Viden Om sygdom, behandling og egenomsorg. Om mulige konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt på kort og på lang sigt. Handling Anvisninger på, hvordan man selv kan være en aktiv deltager i sit eget behandlingsforløb. Hvordan man kan ændre livsstil og planlægge fremtiden. Redskaber til at strukturere og organisere evt. livsstilsændringer (kostomlægning, rygestop, medicinering, motion) Redskaber til håndtering af stress, bekymring mv. Hvor kan man søge information og hjælp. Støtte Forståelse og opbakning fra familie og venner. Samvær og udveksling med ligestillede. Rådgivning og støtte fra professionelle. Kontakt til psykolog/psykiater ved behandlingskrævende angst og depression.

40 SÅ: Psykosociale faktorer ved hjertesygdom 40 Har betydning i sig selv fordi de påvirker den enkeltes livskvalitet og hele familiens trivsel. Kan have betydning for behandlingen og dermed prognosen fordi de påvirker adhærens og livsstil: Aktiv deltagelse i rehabilitering Langsigtede livsstilsændringer (kost, motion, medicin, rygning) Forringet egenomsorg giver dårligere psykisk trivsel giver mindre overskud til egenomsorgen giver dårligere psykisk trivsel giver

41 41 Referencer -1 Angst og depression. Tillæg til Ugeskrift for Læger;16-17; ,1-27 Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(a). Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(b). Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109: Chalmers JA, Quintana DS, Abbott MJ-A, Kemp AH. Anxiety Disorders are Associated with Reduced Heart Rate Variability: A Meta-Analysis. Frontiers in Psychiatry 2014;5:80. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2): Christensen AK & Friis-Hasché E. Psykiske kriser og traumer. I Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk Sundhedspsykologi. København, Danmark: Munksgaard, 2012, Damm P, Herborg H, Rossing C, Thomsen D. Compliance og concordance. Uddannelseshæfte til programmet sikker og effektiv medicinbrug. Hillerød, Danmark: Pharmakon, De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1): De Jong MJ, Chung ML, Wu J-R, Riegel B, Rayens MK, Moser DK. Linkages Between Anxiety and Outcomes in Heart Failure. Heart & lung : the journal of critical care 2011;40(5): Forløbsprogramgruppen for hjertekar. Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Region Midtjylland Hansen BK. AMI-patienter har øget risiko for depression. Sygeplejersken 2008;(1) : Helmark KC & Ingwersen. Hjertesyge bliver screenet for depression. Sygeplejersken 2013;14: Hougaard E, Jørgensen MB: Psykologisk behandling af depression. Ugeskr Læger 2007;169:1444.

42 42 Referencer - 2 Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6: Januzzi JL, Stern TA, Pasternak RC, DeSanctis RW. The Influence of Anxiety and Depression on Outcomes of Patients With Coronary Artery Disease. Arch Intern Med. 2000;160(13): Khawaja SK et al. Depression and Coronary Artery Disease: The Association, Mechanisms, and Therapeutic Implications. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011;33: Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag, 2012, Snaith RP. The Hospital Anxiety And Depression Scale. Health and Quality of Life Outcomes 2003;1:29. doi: / Söderpalm B, Söderpalm A, Engel JA. Stresses vi til misbrug? I Ekman R, Arnetz B (red.). Stress. Fadls Forlag, 2006, Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE, Ziegelstein RC. Prevalence of Depression in Survivors of Acute Myocardial Infarction. Review of the Evidence. J Gen Intern Med.2005;21(1):30:38. Videbech P. Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse. Månedsskrift for praktisk lægegerning Nov 2005; 83: Side Watkins LL, Blumenthal JA, Babyak MA, et al. Prospective association between phobic anxiety and cardiac mortality in individuals with coronary heart disease.psychosomatic medicine 2010;72(7):

43 Samtale med patienter og pårørende

44 Som sygeplejerske modtager i mange reaktioner Krisereaktioner Sorg Angst Vrede Frustration Fortvivlelse håbløshed Samtidigt skal i gøre det sygeplejefaglige arbejde, der skal gøres på en vagt!

45 Ønsket om at hjælpe Mange har et ønske om at sige noget der hjælper og føler sig magtesløs og rådvild, når de ikke ved hvad de skal sige(bent Falk)

46 Det der gør det svært Konfronteres med: Tid Egen dødsangst Afmægtighed Bange for at vække og ikke at kunne håndtere den andens følelser Frygt for at sige det ved jeg ikke Bange for selv at blive berørt Bange for den andens vrede, dont blame the messenger Uddannet til at løse problemer, lineær tænkning Supervision? Kollegial sparring? Tab af kontrol Ovenstående er ofte ikke bevidst (Buckman, Yallom, )

47 Det kan være hårdt at være lytter Ressonanskasse(DU er redskabet) Blandes sammen med egne ømme punkter, påvirkes mere Derfor- supervision eller kollegial sparring, så fundamentet for kontakt er i orden

48 Hvordan påvirker mødet jer Overføring defineres bredt som klientens emotionelle reaktioner på terapeuten. Du som hjælper får overført følelser fra brugeren. Dette kan både være vanskeligt at håndtere, hvis man ikke er bevidst om det, men også en stor hjælp til hvad brugeren har brug for. Modoverføring er alle terapeutens emotionelle reaktioner på klienten. dine ubevidste reaktioner på brugeren, og brugerens overføring. Modoverføring kræver en rigtig god selverkendelse hos terapeuten, da det sætter gang i terapeutens egne ubevidste/uberabejdede problemstillinger Overføring kan således sætte gang i: Behandlerens ubearbejdede konflikter, tab og traumer, hvilket gør at man kan blive - berørt, rystet og ramt Resonanskasse: det brugeren siger går gennem dit eget system, det vi giver tilbage, er vores svingninger på det de siger. Bliver i rørt, ramt, rystet, vred ked af det? Hvad er jeres skygger/sorte huller? Hvilke følelser har i svært ved at håndtere?

49 Patientoplevelser I starten var jeg lettet jeg forstår ikke hvorfor jeg har det sådan her nu, det gik jo godt Jeg kan ikke sidde stille, Hvorfor er det her sket? så bliver jeg urolig, så jeg får min kone til at køre ture med mig Jeg har hele tiden pulsur på, så jeg kan se om min puls stiger Jeg kan ikke sove Jeg er bange for at dø Jeg er hele tiden opmærksom på mit hjerte Der var ingen der spurgte mig, hvordan jeg havde det. Hver nat var jeg skrækslagen, jeg kunne ikke sove

50 50 Hvis man er nervøs for gråd Det er godt når folk græder, mindsker stress hormoner, og man kommer ind i sig selv, i stedet for ud af sig selv

51 Derfor: Det at spørge hvordan har du det? Kan gøre en stor forskel for patienten Det at give viden om, at de måske kan føle sig bange og kede af det, og at dette også er normalt at føle efter hospitals opholdet ruster patient og pårørende. Faktisk er det lidt der skal til, som kan gør noget for patienten for hjælperen vil det sværeste være, at overvinde egen modstand

52 52 Yalom Irvin D. Yalom : Det bedste man kan tilbyde mennesker som er alvorligt syge eller lever i dødsangst, er nærværets kraft. engang da han skulle sige farvel til en døende patient, blev opfordret til at holde om hende i sengen et øjeblik. Han kravlede op til hende, og hun faldt til ro. Den blotte tilstedeværelse er den største gave man kan give et hvilket som helst menneske der enten står foran døden eller er en fysisk sund, måske syg person der overvældes af dødsangst siger han. Budskab: Samhørighed er altafgørende. Hvad enten man er familiemedlem, ven eller terapeut. Spring ud i det. Skab nærvær på alle måder der virker oplagte. Tal fra hjertet. Fortæl om din egen frygt. Improviser. Fasthold den lidende på enhver tænkelig måde der giver trøst og lindring.

53 Guidline til samtale Lytte Stille åbne spørgsmål Sig ikke ting som: det er ikke så slemt, det skal du ikke være ked af, det skal nok gå for det ved man jo ikke - det handler om at møde patient der hvor patienten er Spejling : det jeg hører dig siger er, så du er, jeg kan se, at det er svært for dig, Jeg har det her spørgeskema, som vi beder patienter om at udfylde jeg kan se at

54 Lettere end du tror Det er kontakten der trøster Eksempler på ikke at møde patienten: Jeg føler mig ikke god nok, jo du er Jeg er bange, det skal nok gå I stedet Jeg føler mig ikke god nok hvordan er det for dig, at føle sådan? Jeg er bange, det kan jeg godt forstå, det ville jeg også være

55 Du skal ikke løse problemet Det kan være en hjælp, at du ikke kan løse problemet derfor SKAL du heller ikke Eneste mulighed er så, at være sammen med den anden om det dvs. du hjælper ham med at bære byrden, og med ikke at være alene om det

56 Respekt for patienten Nogle vil ikke samtale Respekt for dette, forsvar er der af en god grund Giv psykoedukation om hvilke reaktioner der er normale og som man kan få Bliv ikke anmassende- væk fra dit projekt til patientens projekt

57 To do, i mødet med brugeren Den holdning vi som fag personer møder de pårørende med, er vigtig for hvordan de gennemlever krisen. lyt til den pårørendes historie og prøv at forstå,hvad krisen betyder for netop denne person. Spørg Spejling Mød dem der hvor de er. Gå med ind i brugerens fortælling Vær opmærksom på kropssprog, hvad inviterer brugeren dig til Vær nærværende Opmærksomhed på din egen reaktion og tilskyndelser Henvis videre til rådgivning, hvis i fornemmer et behov for det

58 Not to do, i mødet med brugeren Prøv ikke at trøste væk. Kom ikke med gode råd Fortæl ikke om dig selv Tag ikke ansvar fra personen Gå ikke i forsvar. Tro ikke, at du ved hvordan brugeren har det, så kan du gå glip af hvad de egentligt fortæller dig. Sæt ikke folk i bås det kan let ske, MEGET let, hvis man kommer ud for en meget krævende/irriterende patient.

59 Det er således en stor fordel for patienterne hvis: 59 Screening af alle patienter med fokus på psykiske I problemer Kræver dog at der er tilbud om opfølgende behandling Normalisering af psykiske reaktioner Snak om angst og depression som almindelige følgesymptomer undgå stigmatisering Psykosocialt fokus Lære at spørge ind Udvikle færdigheder i svære samtaler nye typer af samtaleteknik Rummelighed og anerkendelse Hjælpe med at sætte ord på svære følelser Afsæt tid, rum og RO

60 Overgangen mellem sektorer 60 Der er stor risiko for, at patienterne tabes ved overgangen mellem sektorer, her kan i gøre en stor forskel

61 Litteratur forslag At være der hvor du er: Bent Falk Eksistentiel psykoterapi: Irving D. Yalom Blandt løver: Marianne Davidsen Nielsen Rørt ramt rystet: Susanne Bang.

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Håndtering af hjertepatienters psykosociale reaktioner. Af Claudia Mercebach Rehabiliteringssygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonsygeplejerske

Håndtering af hjertepatienters psykosociale reaktioner. Af Claudia Mercebach Rehabiliteringssygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonsygeplejerske Håndtering af hjertepatienters psykosociale reaktioner Af Claudia Mercebach Rehabiliteringssygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonsygeplejerske Program for dagen Om hjerterehabiliteringen på Bispebjerg

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere