Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom

Transkript

1

2 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 2 Vi har fået hjertepatienterne* til at overleve, og nu vil vi også gerne have, at de får et godt liv. Med livskvalitet som mål for behandling er den psykosociale dimension kommet i fokus, særligt sammenhængen mellem hjertesygdom og depression. (Helmark & Ingwersen, 2013). * om iskæmisk hjertesygdom

3 Øget risiko for depression ved hjertesygdom -1 3 Udenlandske undersøgelser viser, at depression rammer op mod % af alle patienter med hjertesvigt (Rutledge et al 2006) og AKS (Thombs et al 2005) 2-3 gange så mange som i en rask befolkning. Dansk undersøgelse: Man fandt depressive symptomer hos godt 18 % af patienter med AKS (Larsen et al 2013). Dansk spørgeskemaundersøgelse: Man fandt depression hos knap 10 % af 763 personer med AKS dobbelt så mange som i den øvrige befolkning (Sørensen et al 2006).

4 Øget risiko for depression ved hjertesygdom Der er ikke helt enighed om, hvor mange hjertepatienter, der rammes af depression. Det har vist sig, at der er forskel på forekomsten, afhængig af undersøgelsesmetode (Thombs et al 2005): Spørgeskemaer og/eller kliniske interviews. Det er afgørende, hvilken metode der anvendes til at stille diagnosen depression validerede instrumenter må anbefales (Hansen, 2008).

5 Øget risiko for angst ved hjertesygdom 5 Angstsymptomer anses for særdeles udbredte blandt patienter med AKS (Januzzi et al. 2000). Angstsymptomer ses blandt 20% til 50% af patienter med AKS. Heraf har ¼ symptomer mindst lige så intensive som den gennemsnitlige patient indlagt på en psykiatrisk afdeling (Huffman et al. 2010)

6 6 Statistik Der er aktuelt ca mennesker med hjerte-kar-sygdom Meget lavt sat, så får 10 procent af dem depression- det er ca , dette kan meget vel være det dobbelte, ca procent får angst symptomer, det er ml (1/4 i svær grad)

7 Hvorfor er dette vigtigt?

8 Psykosociale faktorer ved hjertesygdom kan have betydning for: 8 Livskvalitet Komplikationer og prognose Adhærens Mad, motion, medicin, rygning. Gennemførelse af rehabilitering.

9 9 Livskvalitet Psykisk lidelse giver betydelig tab af livskvalitet (fysisk, psykisk og socialt). Risiko for varige kognitive forringelser ved depression. Angst og depression påvirker familielivet Øget risiko for skilsmisse Påvirker også børnene. Angst og depression påvirker arbejdslivet Flere sygedage. Arbejde på nedsat tid / fleksjob Øget risiko for at glide helt ud af arbejdsmarkedet. Stærkt øget selvmordsrisiko ved depression

10 Compliance og Adhærens (Damm et al. 2007) 10 Compliance Et begreb, der bruges om patienters efterlevelse af behandlingsråd. Compliance defineres som: Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Kan udvides til at omfatte livsstilsændringer. I den traditionelle brug af compliancebegrebet ligger en opfattelse af, at behandleren med sin professionelle viden og muligheder for at træffe valg om behandling har en ekspertrolle i forhold til patienten. Adhærens Bruges som betegnelse for, i hvilket omfang patienten udlever den behandlingsplan, som patienten selv sammen med sin behandler har besluttet sig for. Er siden 1990-erne blevet almindeligt inden for en række behandlingsområder, hvor egenomsorg er en vigtig faktor (fx diabetes). Signalerer et skift i tilgangen til patienten, behandlerens rolle og selve behandlingsprocessen. Udtryk for en demokratisering af behandlingen - tager hensyn til, at patienten er en aktiv medspiller og beslutningstager.

11 11 Adhærens Forringet adhærens kan være mediator mellem angst og depression og øget dødelighed blandt hjertepatienter: Bedring af depression korrelerede i en undersøgelse blandt 134 patienter med hjertesygdom (AKS, hjertesvigt og arytmi) og depression med selvrapporteret bedring af adhærens målt 6 og 12 uger efter indlæggelse(i forhold til medicin). Bedring af angst korrelerede med bedring af adhærens efter 6 uger men ikke efter 12 uger (Bauer et al, 2012) Et studie med 147 hjertesvigtspatienter viste, at patienter med svær angst havde større dødelighed end patienter med mere moderat angst. Sammenhængen mellem angst og mortalitet var mindre signifikant, når man samtidig tog højde for sammenhængen mellem angst og adhærens (De Jong et al, 2011)

12 12 Komplikationer og prognose -1 AKS-patienter med samtidig depression havde ringere livskvalitet, flere selvrapporterede helbredsproblemer, flere hjertekomplikationer og oplevede sig mere handicappede af deres hjertesygdom end patienter uden depression ved en 12- måneders follow-up (de Jonge et al, 2006). Depression øgede risikoen for nye hjertetilfælde og fordoblede risikoen for at dø inden for 2 år efter en AKS-diagnose (Meijer et al, 2011). Let-svær depression udgør en selvstændig risikofaktor for dødsfald (uanset årsag) 5 år efter en AKS-diagnose (Carney et al, 2008) Dansk undersøgelse: Depressive symptomer var en uafhængig prognostisk risikofaktor for dødsfald blandt 897 personer med AKS, og for nye hjertetilfælde (Larsen et al, 2013)

13 13 Komplikationer og prognose -2 Sammenhæng mellem angst og overlevelse blandt patienter med hjertesvigt (De Jong et al, 2011). Sammenhæng mellem panikangst og hjerterelaterede dødsfald hos kvinder med iskæmisk hjertesygdom (Watkins et al, 2010) Angst og depression ser ud til at være en risikofaktor for at få hjerte-kar-sygdom, ligesom depression er det(huffman, Khawaja, 2009)

14 Mulig sammenhæng mellem psykosociale faktorer og prognose (Huffmann et al, 2010) 14 Angst og depression Svækker sundhedsfremmende adfærd Reduceret adhærens Kost Motion Rygning Medicin Deltagelse i rehabilitering Negativ fysiologisk effekt Øget blodpladeaktivitet som følge af serotoninpåvirkning(sætter gang i process hvor blodplader klumper sammen) Endotel dysfunktion(blodåre udvider sig ikke ved blodprop) Øget inflammation(åreforkalkning) Reduceret hjerterytme-fleksibilitet (Øget katekolaminniveau(dysregulering af autonome nervesystem - forhøjet blodtryk) Øget aktiering af HPA aksen(øget corticotropin- realising factor(crf)) Chalmers et al Khawaja, 2009) Negativt udkomme

15 Psykologiske faktorer ved hjertekarsygdom 15 Behandlingskrævende angst og depression Mestringsproblemer: Familieliv Arbejdsliv. Seksualitet. Motivation / accept. Ængstelse, uro, bekymring. Almindelige krisereaktioner Som følge af akut sygdom og/eller konstatering af kronisk sygdom.

16 Hjertekarsygdom En traumatisk krise 16 Det psykiske traume er karakteriseret af en ydre begivenhed, der opstår pludselig og uvarslet, og som individet oplever som dramatisk og ofte føler som uretfærdigt. Begivenheden kan udsætte individet for farer eller livsændringer og være en trussel mod individets fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller grundlæggende mulighed for tilfredsstillelse i tilværelsen (Christensen & Friis-Hasché, 2012) Eller- krise er en reaktion på et tab eller truslen om tab af noget, som har betydelig værdi for den pågældende(bent Falk)

17 Reaktioner på traumatisk krise 17 Kropslige reaktioner Hjertebanken, sveder, mavesmerter, manglende appetit, ryster, muskelspændinger, søvnproblemer. Kognitive reaktioner Gentagen afspilning af hændelsen på tankeplanet Forvirret Koncentrationsproblemer Hukommelsesproblemer Følelsesmæssige reaktioner Ked af det, vred, angst, magtesløshed. Skam og skyld. Sorg. Sociale reaktioner Den sociale fernis kan ikke opretholdes som før. Magter mindre. Trækker sig fra sociale kontakter. Kan også påvirke kontakten til behandlerne negativt. Omgivelserne reagerer

18 18 Depression

19 19 Depression Mellem 4 og 5 % af den danske befolkning bliver på et tidspunkt ramt af en depression (Videbech, 2005) Varigheden af en depression er oftest 3-12 måneder, og % af patienterne risikerer at udvikle kronisk depression Risikoen for nye depressive episoder øges med antallet af tidligere depressioner (Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007).

20 20 Særlige risikogrupper Personer med tidligere depression Personer med depression i familien Personer med andre psykiske lidelser (fx angst) Personer med somatisk sygdom Bl.a. kræft, hjertesygdom, apopleksi, diabetes, smertetilstande og KOL. Kvinder i forbindelse med fødsel og graviditet Flygtninge og indvandrere Personer med alkohol- og hashmisbrug Personer udsat for længerevarende belastning

21 21 Stress-sårbarheds modellen

22 Diagnostiske kriterier for depression (IDC10) 22 Kernesymptomer > 2 uger: Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Træthed/energiløshed Ledsagesymptomer > 2 uger: Søvnforstyrrelse Appetit- og vægtændring Tanke- eller koncentrationsbesvær/ubeslutsomhed Psykomotorisk uro eller hæmning Nedsat selvtillid eller selvfølelse Urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Diagnose: Let depression 4-5 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Moderat depression 6 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer Svær depression 8 symptomer, heraf mindst 3 kernesymptomer.

23 23 Angst

24 24 Symptomer på? Anspændt Urolig Sveder Forvirret Svimmel Hjertebanken Koncentrationsbesvær Trykken for brystet Symptomer på?

25 25 Angst er godt Hvis angsten får os til at: Være tilpas opmærksomme på indre og ydre faresignaler, og handle rationelt i forhold til det, der truer os. Undgå ting, der sætter vores liv og helbred i fare. Gøre de ting, der bedst muligt sørger for vores fysiske, psykiske og sociale livskvalitet på den korte og den lange bane.

26 26 Angst er skidt Når angsten bliver en måde at møde verden på, hvor den ikke længere tjener sit formål: Kamp og flugt/undgåelse Når angsten fører til uproduktiv spekulation og bekymring. Når angsten forhindrer os i at gøre de ting, der bedst muligt sikrer vores livskvalitet fysisk, psykisk og socialt. Når angsten fører til overdreven selvmonotorering.

27 27 Undgåelsesadfærd

28 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-1 Angst for tilbagefald kan være motiverende for livsstilsændringer i hvert fald på den korte bane. På den lange bane handler det bl.a. om, hvordan angsten bruges Er det godt og langtidsholdbart - at tænke på tilbagefald og tidlig død hver gang man dyrker motion og spiser sund mad resten af livet? Negativt pres ude fra eller inde fra er sandsynligvis mindre effektiv i forhold til adfærdsændringer på den lange bane, end personlig motivation Jeg vil gerne passe godt på mig selv det fortjener jeg. Jeg vil gerne være der i lang tid for min familie. 28

29 Er angst en motiverende faktor for livsstilsændringer?-2 Det fornuftige valg kan være en kamp mod urinstinkter og hjernens belønningssystem. Den højere fungerende del af hjernen, som bl.a. står for det velovervejede og kloge valg, kan være svækket under stress (Söderpalm et al, 2006) Godt at fokusere på umiddelbart mærkbare gevinster: Jeg føler mig friskere, når jeg har gået en tur. Jeg bliver mindre irritabel, når jeg sørger for at få hvilet. 29

30 30 Derfor er screening af angst og depression vigtigt!!!!!

31 31 Behandling af angst og depression

32 32 Behandling af depression Depression inddeles i mild, moderat og svær depression (IDC10). Depression kan behandles med medicin og psykoterapi eller en kombination af medicin/psykoterapi. Behandlingen vurderes bl.a. ud fra: Depressionens sværhedsgrad Om der er tale om tilbagefald af tidligere depression. Om patienten tidligere har fået behandling om denne behandling har hjulpet, og om der har været bivirkninger til tidligere behandling. Patientens egne ønsker til / motivation for et givet behandlingsvalg kan have betydning for adhærens.

33 Psykoterapeutisk behandling af depression Der er solid dokumentation for klinisk betydningsfuld effekt af psykoterapeutisk behandling af let-moderat depression (Sundhedsstyrelsen 2007(a)). Metoden kognitiv adfærdsterapi (KAT) anses for den mest fremtrædende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske hovedretning (Rosenberg 2012). Kognitiv adfærdsterapi er en løsningsorienteret korttidsterapi. Primært fokus på identificering og bearbejdning af negative tanke- og adfærdsmønstre. Metoden er virksom udover behandlingsperioden, og antages derfor at kunne medvirke til forebyggelse af tilbagefald. Der er ikke forbundet negative (bi-) virkninger med metoden (Hougaard 2007) Metoden praktiseres i stigende grad også i almen praksis (Ugeskrift for læger 2011) 33

34 Psykoterapeutisk behandling af angst 34 Der er dokumentation for effekt af medicinsk behandling for alle angsttilstande undtagen enkeltfobi Der er dokumentation for virkning af KAT ved alle angsttilstande. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling (Sundhedsstyrelsen 2007(b)) da: Kognitiv adfærdsterapi har en effekt af tilsvarende størrelsesorden som medicinsk behandling i forhold til en række angsttilstande (GAD, fobi, panikangst mv.). Virkningen er mere holdbar, og der er ingen bivirkninger (Mitte, 2005). Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst er Rettet mod at reducere angst og undgåelse ved systematisk at udsætte patienten for den frygtede situation. Formålet er at lære, at situationen faktisk ikke er farlig hvilket dog ikke altid er helt enkelt, når der samtidig er somatisk sygdom!

35 Mulighed for psykologbehandling ved angst og depression 35 Man kan få offentligt tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven, hvis man tilhører en af nedenstående grupper: røveri-, volds- og voldtægtsofre. trafik- og ulykkesofre. pårørende til alvorligt psykisk syge personer. personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom. pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. pårørende ved dødsfald. personer, der har forsøgt selvmord. kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb. personer med let til moderat depression fra 18 år. personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

36 36 Tilskud til psykologhjælp Med henvisning fra egen læge koster en psykologsamtale ca. kr. 320 / time Medlemskab af Danmark giver yderligere refusion. Andre muligheder for hel eller delvis dækning af psykologsamtaler: Falck Plus Sundhedsforsikringer Familieforsikringer.

37 37 Hjælp til selvhjælp mens man venter på behandling / supplerende til behandling: Depressionsforeningen.dk DepNet.dk Angstforeningen.dk

38 Hjerteforeningens psykologtilbud 38 Hjerteforeningen har et tilbud om gratis og anonym kontakt til psykolog. Tilbuddet gælder både voksne med hjertesygdom og deres pårørende, samt børn og voksne i hjertebarnsfamilier. Mulighed for telefonisk rådgivning eller en personlig samtale med psykologerne i København, Odense eller Århus. Hjerteforeningens psykologer har særligt kendskab til de psykologiske faktorer ved hjertesygdom og de reaktioner, som mange oplever i forbindelse med hjertesygdom i familien. Derudover kan vi rådgive om, hvor man ellers kan få hjælp og støtte. Herunder orientering om andre muligheder for psykologhjælp, hvis der viser sig behov for flere samtaler eller et egentligt behandlingsforløb. Kontakt: Hjerteforeningens Rådgivningscentre i København, Odense eller Aarhus.

39 Hvad enhver hjertepatient har brug for 39 Viden Om sygdom, behandling og egenomsorg. Om mulige konsekvenser både fysisk, psykisk og socialt på kort og på lang sigt. Handling Anvisninger på, hvordan man selv kan være en aktiv deltager i sit eget behandlingsforløb. Hvordan man kan ændre livsstil og planlægge fremtiden. Redskaber til at strukturere og organisere evt. livsstilsændringer (kostomlægning, rygestop, medicinering, motion) Redskaber til håndtering af stress, bekymring mv. Hvor kan man søge information og hjælp. Støtte Forståelse og opbakning fra familie og venner. Samvær og udveksling med ligestillede. Rådgivning og støtte fra professionelle. Kontakt til psykolog/psykiater ved behandlingskrævende angst og depression.

40 SÅ: Psykosociale faktorer ved hjertesygdom 40 Har betydning i sig selv fordi de påvirker den enkeltes livskvalitet og hele familiens trivsel. Kan have betydning for behandlingen og dermed prognosen fordi de påvirker adhærens og livsstil: Aktiv deltagelse i rehabilitering Langsigtede livsstilsændringer (kost, motion, medicin, rygning) Forringet egenomsorg giver dårligere psykisk trivsel giver mindre overskud til egenomsorgen giver dårligere psykisk trivsel giver

41 41 Referencer -1 Angst og depression. Tillæg til Ugeskrift for Læger;16-17; ,1-27 Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(a). Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(b). Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109: Chalmers JA, Quintana DS, Abbott MJ-A, Kemp AH. Anxiety Disorders are Associated with Reduced Heart Rate Variability: A Meta-Analysis. Frontiers in Psychiatry 2014;5:80. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2): Christensen AK & Friis-Hasché E. Psykiske kriser og traumer. I Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red.). Klinisk Sundhedspsykologi. København, Danmark: Munksgaard, 2012, Damm P, Herborg H, Rossing C, Thomsen D. Compliance og concordance. Uddannelseshæfte til programmet sikker og effektiv medicinbrug. Hillerød, Danmark: Pharmakon, De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1): De Jong MJ, Chung ML, Wu J-R, Riegel B, Rayens MK, Moser DK. Linkages Between Anxiety and Outcomes in Heart Failure. Heart & lung : the journal of critical care 2011;40(5): Forløbsprogramgruppen for hjertekar. Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Region Midtjylland Hansen BK. AMI-patienter har øget risiko for depression. Sygeplejersken 2008;(1) : Helmark KC & Ingwersen. Hjertesyge bliver screenet for depression. Sygeplejersken 2013;14: Hougaard E, Jørgensen MB: Psykologisk behandling af depression. Ugeskr Læger 2007;169:1444.

42 42 Referencer - 2 Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6: Januzzi JL, Stern TA, Pasternak RC, DeSanctis RW. The Influence of Anxiety and Depression on Outcomes of Patients With Coronary Artery Disease. Arch Intern Med. 2000;160(13): Khawaja SK et al. Depression and Coronary Artery Disease: The Association, Mechanisms, and Therapeutic Implications. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011;33: Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag, 2012, Snaith RP. The Hospital Anxiety And Depression Scale. Health and Quality of Life Outcomes 2003;1:29. doi: / Söderpalm B, Söderpalm A, Engel JA. Stresses vi til misbrug? I Ekman R, Arnetz B (red.). Stress. Fadls Forlag, 2006, Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE, Ziegelstein RC. Prevalence of Depression in Survivors of Acute Myocardial Infarction. Review of the Evidence. J Gen Intern Med.2005;21(1):30:38. Videbech P. Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse. Månedsskrift for praktisk lægegerning Nov 2005; 83: Side Watkins LL, Blumenthal JA, Babyak MA, et al. Prospective association between phobic anxiety and cardiac mortality in individuals with coronary heart disease.psychosomatic medicine 2010;72(7):

43 Samtale med patienter og pårørende

44 Som sygeplejerske modtager i mange reaktioner Krisereaktioner Sorg Angst Vrede Frustration Fortvivlelse håbløshed Samtidigt skal i gøre det sygeplejefaglige arbejde, der skal gøres på en vagt!

45 Ønsket om at hjælpe Mange har et ønske om at sige noget der hjælper og føler sig magtesløs og rådvild, når de ikke ved hvad de skal sige(bent Falk)

46 Det der gør det svært Konfronteres med: Tid Egen dødsangst Afmægtighed Bange for at vække og ikke at kunne håndtere den andens følelser Frygt for at sige det ved jeg ikke Bange for selv at blive berørt Bange for den andens vrede, dont blame the messenger Uddannet til at løse problemer, lineær tænkning Supervision? Kollegial sparring? Tab af kontrol Ovenstående er ofte ikke bevidst (Buckman, Yallom, )

47 Det kan være hårdt at være lytter Ressonanskasse(DU er redskabet) Blandes sammen med egne ømme punkter, påvirkes mere Derfor- supervision eller kollegial sparring, så fundamentet for kontakt er i orden

48 Hvordan påvirker mødet jer Overføring defineres bredt som klientens emotionelle reaktioner på terapeuten. Du som hjælper får overført følelser fra brugeren. Dette kan både være vanskeligt at håndtere, hvis man ikke er bevidst om det, men også en stor hjælp til hvad brugeren har brug for. Modoverføring er alle terapeutens emotionelle reaktioner på klienten. dine ubevidste reaktioner på brugeren, og brugerens overføring. Modoverføring kræver en rigtig god selverkendelse hos terapeuten, da det sætter gang i terapeutens egne ubevidste/uberabejdede problemstillinger Overføring kan således sætte gang i: Behandlerens ubearbejdede konflikter, tab og traumer, hvilket gør at man kan blive - berørt, rystet og ramt Resonanskasse: det brugeren siger går gennem dit eget system, det vi giver tilbage, er vores svingninger på det de siger. Bliver i rørt, ramt, rystet, vred ked af det? Hvad er jeres skygger/sorte huller? Hvilke følelser har i svært ved at håndtere?

49 Patientoplevelser I starten var jeg lettet jeg forstår ikke hvorfor jeg har det sådan her nu, det gik jo godt Jeg kan ikke sidde stille, Hvorfor er det her sket? så bliver jeg urolig, så jeg får min kone til at køre ture med mig Jeg har hele tiden pulsur på, så jeg kan se om min puls stiger Jeg kan ikke sove Jeg er bange for at dø Jeg er hele tiden opmærksom på mit hjerte Der var ingen der spurgte mig, hvordan jeg havde det. Hver nat var jeg skrækslagen, jeg kunne ikke sove

50 50 Hvis man er nervøs for gråd Det er godt når folk græder, mindsker stress hormoner, og man kommer ind i sig selv, i stedet for ud af sig selv

51 Derfor: Det at spørge hvordan har du det? Kan gøre en stor forskel for patienten Det at give viden om, at de måske kan føle sig bange og kede af det, og at dette også er normalt at føle efter hospitals opholdet ruster patient og pårørende. Faktisk er det lidt der skal til, som kan gør noget for patienten for hjælperen vil det sværeste være, at overvinde egen modstand

52 52 Yalom Irvin D. Yalom : Det bedste man kan tilbyde mennesker som er alvorligt syge eller lever i dødsangst, er nærværets kraft. engang da han skulle sige farvel til en døende patient, blev opfordret til at holde om hende i sengen et øjeblik. Han kravlede op til hende, og hun faldt til ro. Den blotte tilstedeværelse er den største gave man kan give et hvilket som helst menneske der enten står foran døden eller er en fysisk sund, måske syg person der overvældes af dødsangst siger han. Budskab: Samhørighed er altafgørende. Hvad enten man er familiemedlem, ven eller terapeut. Spring ud i det. Skab nærvær på alle måder der virker oplagte. Tal fra hjertet. Fortæl om din egen frygt. Improviser. Fasthold den lidende på enhver tænkelig måde der giver trøst og lindring.

53 Guidline til samtale Lytte Stille åbne spørgsmål Sig ikke ting som: det er ikke så slemt, det skal du ikke være ked af, det skal nok gå for det ved man jo ikke - det handler om at møde patient der hvor patienten er Spejling : det jeg hører dig siger er, så du er, jeg kan se, at det er svært for dig, Jeg har det her spørgeskema, som vi beder patienter om at udfylde jeg kan se at

54 Lettere end du tror Det er kontakten der trøster Eksempler på ikke at møde patienten: Jeg føler mig ikke god nok, jo du er Jeg er bange, det skal nok gå I stedet Jeg føler mig ikke god nok hvordan er det for dig, at føle sådan? Jeg er bange, det kan jeg godt forstå, det ville jeg også være

55 Du skal ikke løse problemet Det kan være en hjælp, at du ikke kan løse problemet derfor SKAL du heller ikke Eneste mulighed er så, at være sammen med den anden om det dvs. du hjælper ham med at bære byrden, og med ikke at være alene om det

56 Respekt for patienten Nogle vil ikke samtale Respekt for dette, forsvar er der af en god grund Giv psykoedukation om hvilke reaktioner der er normale og som man kan få Bliv ikke anmassende- væk fra dit projekt til patientens projekt

57 To do, i mødet med brugeren Den holdning vi som fag personer møder de pårørende med, er vigtig for hvordan de gennemlever krisen. lyt til den pårørendes historie og prøv at forstå,hvad krisen betyder for netop denne person. Spørg Spejling Mød dem der hvor de er. Gå med ind i brugerens fortælling Vær opmærksom på kropssprog, hvad inviterer brugeren dig til Vær nærværende Opmærksomhed på din egen reaktion og tilskyndelser Henvis videre til rådgivning, hvis i fornemmer et behov for det

58 Not to do, i mødet med brugeren Prøv ikke at trøste væk. Kom ikke med gode råd Fortæl ikke om dig selv Tag ikke ansvar fra personen Gå ikke i forsvar. Tro ikke, at du ved hvordan brugeren har det, så kan du gå glip af hvad de egentligt fortæller dig. Sæt ikke folk i bås det kan let ske, MEGET let, hvis man kommer ud for en meget krævende/irriterende patient.

59 Det er således en stor fordel for patienterne hvis: 59 Screening af alle patienter med fokus på psykiske I problemer Kræver dog at der er tilbud om opfølgende behandling Normalisering af psykiske reaktioner Snak om angst og depression som almindelige følgesymptomer undgå stigmatisering Psykosocialt fokus Lære at spørge ind Udvikle færdigheder i svære samtaler nye typer af samtaleteknik Rummelighed og anerkendelse Hjælpe med at sætte ord på svære følelser Afsæt tid, rum og RO

60 Overgangen mellem sektorer 60 Der er stor risiko for, at patienterne tabes ved overgangen mellem sektorer, her kan i gøre en stor forskel

61 Litteratur forslag At være der hvor du er: Bent Falk Eksistentiel psykoterapi: Irving D. Yalom Blandt løver: Marianne Davidsen Nielsen Rørt ramt rystet: Susanne Bang.