L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn"

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3

4

5 -

6

7

8 vei l<0i^qel_>ee eisl-ioiex Z0 1 S 0ZZ^0 0

9

10

11 Om den nye tydjke Myntlov og de tre skandinaviske Rigers Myntvcesens Forhold til samme. Af vi-. O. I. Vroch. Kristiania. W. C. Fabritius's Bogtrykkeri

12 Scerflilt Aftryk af Aftenbladet/'.^>4

13 Den nye tydfle Myntlov har nu gjennemgaaet den tydfle Rigsdag, og, uagtet den i enkelte Punkter afviger fra det af Forbundskantsleren fremlagte Lovforslag, maa det ansees utvivlsomt, at den i den Form, hvori den er endelig vedtagen af Rigsdagen, vil blive Lov for Tydflland. Da den Myntreform, denne Lov gjennemf^rer i Tydskland, utvivlsomt vil blive af stor Indflydelse paa det europceifle Mynt- og Pengemarked, opfordrer den ogsaa de tre skandinaviske Stater til at tage Myntspsrgsmaalet, der ogsaa for deres Vedkommende i de sidste Aar har tildraget sig Opmcerk«somhed hos Regjeringerne og hos Handelsstanden, under ny oz alvorlig Overvejelse. Noervcerende er et Bidrag hertil. Det tydfle Lovudkast, saalcdes som det er vedtaget af Rigsdagen i 3dje Lcrsning og under 23de Novbr er bekjendtgjort af sammes Prcesident, er i Oversættelse saalydende: Lov om Prcegning af Rigsguldmynter. 1. Der skal prceges en Guldmynt, hvoraf et Pund fint Guld skal udbringes til 139^2 Stykker. 2. Den tiende Del af denne Guldmynt skal kaldes Mark og deles i hundrede Pfennige. 3. Foruden Rigsguldmynten til 10 Mark ( 1) skal ogsaa myntes Rigsguldmynter til 20 Mark, hvoraf et Pund fint Guld skal udbringes til 69V, Stykker. I

14 2 4. Blandingsforholdet for Rigsguldmynterne fastsattes til 900 Tusinddele Guld og 100 Tusinddele Kobber. Mgelig skulle Ti-Mark Stykker, Tyve-Mark Stykker veje et Pund. Z 5. Rigsguldmynterne boere paa den ene Side Nigsjttnen med Paaflrift Deutsches Reich" og Angivelse af Vcerdien i Mark samt Aarstallet for Proegningen, paa den anden Side Landsherrens Billede, henholdsvis de frie Staders Hpjhedstegn, med en tilsvarende Paaflrift og Mynttegnet. Mynternes Diameter, Beskaffenheden af og Paaflriften paa deres Rand fastsattes af Forbundsraadet. 6. Indtil en Lov om Inddragen af de grove Splvmynter udkommer, finder Pragning af Guldmynter Sted paa Rigets Bekostning for samtlige Forbundsstater paa de Forbundsstaters Myntsteder, som dertil have erklceret sig villige. Rigskantsleren bestemmer med Rigsraadets Samtykke de Belob. som skulle udmyntes i Guld, Fordelingen af disse Belob paa de enkelte Myntsorter og paa de enkelte Myntsteder samt den lige Godtgørelse, som de sidste flulle erholde for Proegningen af hver enkelt Myntfort. Han forsyner Myntstederne med det Guld, der udfordres til den dem overdragne Prcegning. 7. Fremgangsmaaden ved Prcegning af Rigsguldmynterne fastsattes af Forbundsraadet og er underkastet Kontrol af Riget. Denne Fremgangsmaade flal sikre den fuldstandige Nøjagtighed af Mynterne med Hensyn til Finhed og Vegt. Forsaavidt en absolut Nøjagtighed ikke kan overholdes sor de enkelte Stykker, flulle Afvigelserne

15 over eller under ikke overskride i Vegt to og en halv Tusindedele og i Finhed to Tusindedele. 8. Alle Betalinger, som lovligen skulle eller kunne erlcegges i Solvmynter efter Thalerfoden. efter den sydtydsle Myntfod, den Lybfle eller Hamburger Kurantfod eller i Thaler Guld efter Bremer Regning, kunne erlcegges i Rigsguldmynter ( 1 og 3) saaledes, at herved beregnes: Ti-Markstykket til en Vcerdi af 3^/z Thaler, eller 5 Gylden 50 Kreuzer fydtydsk Myntfod, 8 Mark 51/3 Skilling Lybsk og Hamburger Kurant, Zi/gz Thaler Guld Bremer Regning,- Tyve-Markstykket til en Vcerdi af 62/z Thaler eller 11 Gylden 40 Kreuzer sydtydsk Myntfod. 16 Mark 102/z Skilling Lybsk eller Hamburger Kurantfod, 62/gz Thaler Guld Bremer Regning. 9. Rigsguldmynter, hvis Vegt ikke falder under Normalvegten ( 4) med mere end fem Tusindedele (Passervegt), og som ikke ved voldsom eller ulovlig Beskadigelse ere formindskede i Vegt, skulle ved alle Betalinger gjcrlde som suldvegtige. Rigsguldmynter, som ikke opnaa den ncevnte Passervegt og ere modtagne som Betaling af Rigs', Stats-, Provincial- eller Kommunal Kasser, ligesaa de, der ere modtagne af Kreditanstalter og Banker, maa ikke pacmy udgives af de ncevnte Kasser eller Anstalter. Naar Rigsguldmynterne som F^lge af l-xngere Omlob og Slidning have tabt saameget i Vegt, at de ikke lcrngere opnaa Passervegten, blive de inddragne til Indsmeltning for Rigets Regning. Saadanne udslidte Guldmynter blive ved alle Rigets og Forbundsstaternes Kasser modtagne ester den fulde Vcerdi, hvorefter de ere udgivne Udprcegen af andre end de ved denne 1 *

16 4 Lov indførte Guldmynter saavelsom af grov S^lvmynt, med Undtagelse af Erindringsmynter, finder indtil videre ikke Sted. II. De tydfte Forbundsstaters for Tiden omløbende Guldmynter skulle paa Rigets Vegne og paa Rigets Bekostning inddrages, efterhaanden som Prcegningen af de nye Guldmynter ( 6) strider fremad. Rigskantsleren skal have Fuldmagt til ligeledes at fastscette Inddragningen af de tydske Forbudsstaters nuvcerende grove Sslvmynter og til at tage de dertil nødvendige Midler af Rigskassens Beholdninger. Over Udførelsen af de foregaaende Bestemmelser aflcegges aarlig Regnskab for Rigsdagen i dens fsrste ordentlige Sessjon. 12. Vegtlodder skulle justeres og stemples angivende Normalvegten og Passervegten af de Guldmynter, som prceges i Henhold til nuvcerende Lov, saavelsom af deres Multipler. For Justeringen og Stemplingen af disse Vegtlodder gjalde Bestemmelserne i Artiklerne 10 og 18 af Lov om Maal og Vegt af 17de August I Kongeliget Bayern kan, om fornstdiges, Pfennigen deles i to Halvpfennige. Som det sees, giver denne Lov efter sin Overskrift sig kun ud for en Lov om Prcegning af Guldmynter. I Virkeligheden er den imidlertid mere. I sin 2 bestemmer den nemlig Regneenheden og dennes Inddeling: i 8 bestemmer den Forholdet mellem de nu i Tydskland gjaldende Thalere, Gylden, Kurantmynter og Bremermynt til de nye Guldmynter: i 10 forbyder den indtil videre Prcegning af grov (d. e. fuldvegtig) S<slvmynt, og i 11 bemyndiger den til Inddragen

17 5 af de nuhavende grove S<slvmynter. Den danner saaledes i Virkeligheden og i Forbindelse med den aldre Lov om Sislvmynterne en fuldstændig Myntog Pengelovgivning. JfFlge den i Tydskland gjceldende Myntlovgivning udmyntes Thaleren af Finhed 0.9 eller med 9 Vegtdele S/Zlv mod 1 Vegtdel Kobber og saaledes, at 30 Thaler indeholde 1 tydsk Pund eller 500 Grammer fint Splv. Den sydtydfle Gylden udmyntes med samme Finhed og af en saadan Vegt, at 7 Gylden netop bliver lig 4 Thaier. Thaleren deles i 30 Silbergrofchen, Sgr. (tidligere i 24 Groschen, der nu koldes gute Groschen" til Forskjel fra de nyere Silbergrofchen), og 1 Silbergrofchen i Preussen og de fleste mindre tydske Stater, hvor Thaleren er Myntenheden, i 12 Pfennigs, i Saksen og de saksiske Hertugdømmer derimod i 10 Neupsennige; i Meklenburg deles Thaleren i 43 Schillings, og Schillingen r 12 Pfennigs. Den sydtydske Gylden deles i 60 Kreuzer, der atter deles i Vz Kreuzere og i ^ Kreuzere. Af Myntstykker efter Thalerfoden cirkulere af Splv, for en stor Del i meget gamle, slidte og smudsige Exemplarer: 10 Sgr., 5 Sgr., 2Vs Sgr., 1 Sgr. og 5/2 Sgr. Den psterriqfle S/Slvgylden, der nøjagtig saavel i Vegt som i Finhed er lig 20 Sgr., og den ssterrigste V2 og V4 Splvgylden, der ere lig 10 Sgr. og 5 Sgr., cirkulere ligeledes i stort Antal i Tydskland, efterat de ved uindlhe Papirpenge ere fordrevne fra østerrige. Af Kobber cirkulere 1-, 3- og 4-Pfennig» stykker. I Sydtydfkland cirkulere, foruden hele og halve Gylden, endvidere af mindre Finhed som Skillemynt 6-, 3- og 1-Kreuzere, samt af Kobber V2- og V^'Kreuzere. Den nye Regneenhed, Marken, er nøjagtig det nuvcerende 10-Silbergroschenstykke, og Guldmynterne

18 6 udmyntes i Forhold hertil efter et Vcerdiforhold mellem Guld og Splv af 15^. Af Guldmynter paa 10 Mark skal nemlig 139^/z indeholde 1 Pd. fint Guld, og af S<?lvmarker, eller 10-Silbergroschenstykker, skal 90 indeholde 1 Pd. fint S^lv, hvoraf f/zlger et Vcerdiforhold af ^ 15^ mellem Guld og Splv. Dette Vcerdiforhold finder for Tiden meget nøjagtigt Sted. I London var nemlig Prisen for silver" eller S^lo af Finhed ^/^ i November noteret 60?/g 6. for Unzsn eller V12 Troy Pund. Da den engelske Banks Myntpris for Guld af "/12 Finhed, hvorefter dette Vcerdiforhold i Verdenshandelen beregnes, er 3 ^ 17 s. 101/2 6. eller 934^ <Z., faa bliver Vcerdiforholdet mellem Guld og Sslv, V2 X ^ , V8 60Vs X Z7 Det nye tydske Tyvemarkstykke bliver noget (noesten I V4M., eller nojagtig I V^pCt. af Tyvemarkstykket) mindre end 25 franske Franks i Guld, og endnu mindre (2V? pcl.) end den engelske Sovereign eller Pund Sterling. Det tydske Tyvemarkstykke vil nemlig indeholde Grammer fint Guld, medens Franks indeholder Grammer fint Guld, 1 Pd. Sterling 7.322,. 5 amerik. Doll Udtrykt i Franks bliver saaledes Tyvemarkstykket ^ 24 Frks Centimes,

19 7 medens den engelske Sovereign bliver 25 Frks Centimes. Udtrykt i engelsk Mynt bliver Tyvemarkstykket 19 s , medens 25 Frks. bliver Det samme Forhold finder selvfølgelig Sted mellem den tydske Mark og den engelske Shilling, naar ved den sidste, der er prceget som Skillemynt, tages Hensyn til, at den repræsenterer V20 af en Sovereign: den tydske Mark bliver da meget n<zje 2^/7 pct. lavere end den engelske Shilling. Med Hensyn til Finhed ville de tydske, franske og amerikanske Guldmynter stemme overens. De ere alle af 0.9 Finhed. De engelfle Guldmynter have derimod "/12 Finhed. I det for den tydske Rigsdag fremlagte Lovforslag var der endvidere foreflaaet myntet 30-Mark Stykker af Guld. Disse vilde da svare til 10 Thaier. Dette blev forkastet af Rigsdagen, fordi den ikke Mstede at bevare Thaleren, der ellers sandsynligvis lcengere Tid var vedbleven som Regneenhed. Man ansaa Thaleren som et Brud paa Decimalsystemet og vilde ved at udelukke og i 10 forbyde Prcegningen af Guldmynter, der indeholde et helt Antal Thaiere sisge at bringe Regningen med disse hurtigere i Forglemmelse og paaskynde Indførelsen af Regningen med Mark (10 Sgr.) og Pfennigs (100 Dele af Marken) istedenfor med Thaler, Groschen og Pfennige. Formentlig vil der da senere af stsrre S<->lvmynter blot blive myntet 2-Mark og muligens 5- Mark'Stykker, medens Thalerne eller 3-Mark-Stykkerne vel esterhaanden ville blive inddragne. I det oprindelige Forflag indeholdtes ikke det i 10 optagne Forbud indtil videre mod Prcegning af grov SjZlvmynt; heller ikke den i 11 optagne Bemyndigelse til Inddragning af den cirkulerende grove Splvmynt paa administrativ Vej

20 8 og for Rigets Regning. Kun i 6, der er vedtaget uforandret, indeholdtes en Antydning om, at senere en Lov paatcenktes udgiven om Inddragen af den grove Splvmynt, ligesom Forflagets 10 vphcevede Bestemmelsen i den aldre tydske Myntkonvention af 24de Januar 1857, hvorved det paalagdes Forbundsstaterne aarlig at lade prcege et vist Antal Thalere eller Gylden. I Motiverne til Lovforslaget udtaltes, at det ved en Reform af det tydske Myntvoesen var umuligt at opretholde den bestaaende rene Sslv-Myntfod, hvorimod Indførelsen as Guldcirkulation ansaaes som paatroengende. Solvmynternes Ubekvemmelighed fprte med Nødvendighed til en stoerk Benyttelse as Papirpenge, som under regelmæssige Forhold gjerne modtages, men som under den Mistillid, der vaagner i kritiske Perioder, medfare en betydelig Fare. Den ved udelukkende Splveirku«lation fremkaldte kunstige Trang til Papirpenge paaloegger Banklovgivningen Hensyn, som danne Hindringer for en gjennemgribende og rationel Ordning af Bankvæsenet ved en falles tydsk Banklov. Forbudslovgivningen havde ogsaa tidligere givet denne Opfattelse et prcegnant Udtryk derved, at den foreløbig havde forbudt Udstedelse af nye Bevilgninger til Seddelemissjon, ved hvilket Forbud man havde tilsigtet f^rst ved en Reform af Myntvcesenet at vinde et Udgangspunkt for den endelige Ordning af Banknoteudgivelsen. At man herved f<zrst og fremst havde hast Indførelsen af en Guldcirkulation for ^je, var oftere blevet udtalt. Da det imidlertid var umuligt med engang at fylde Cirkulationen med Guldmynter og samtidig pludselig inddrage de forhaandenvcerende Sslvmynter, saa maatte der fprst indtråde en Tilstand, som svarede til den saakaldte dobbelte Myntfod, idet de aldre S^lvmynter og de nye Guld

21 9 mynter bleve bestaaende ved Siden af hinanden som ligeberettigede Betalingsmidler. Til praktisk Afgørelse vilde SpSrgsmaalet om Valget mellem den dobbelte Myntfod og den enkelte Guld- Myntfod komme, naar der skulde traffes Bestemmelse om den fremtidige Prcegning af Splvmynter, idet den dobbelte Myntfod forudsætter at der prceges fuldvegtige Splvmynter, medens den rene Guldmyntfod derimod forudfcetter, at Sislvmynter blive prcegede under deres paalydende Vcerdi og kun danne lovligt Betalingsmiddel for faadanne Belpb, der ikke kunne betales i Guldmynter. Da Bestemmelserne om den fremtidige Prcegning af Splv laa udenfor det fremlagte Lovforslags Opgave, kunde ved dette ikke den praktiske Afgjorelfe finde Sted, men man gik herved dog ud fra, at det endelige Maal for den tydste Myntreform burde vcere den rene Guldmyntfod. Under Debatterne om den nye 10, der fremkom ester privat Fodslag, bemærkedes af Rigsraadets Repræsentanter, at de forbundne Regjeringer havde ved Tilførsel til Protokollen forpligtet sig til ikke at foretage en fortsat Pragning af grov Splvmynt. Rigsdagen fandt imidlertid at burde, som det kaldtes, registrere" denne Nigsraadets Protokoltilfxlrsel ved at optage samme i Loven i den ovenfor for 10 refererede Form. Det fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed heraf, og endnu mere af Debatterne, hvorved den dobbelte Myntfod blev forfægtet af en Minoritet, at det er ven rene Guld-Myntfod, man vil indfpre i Tydfkland. Mod denne strider ikke absolut Benyttelsen af Splvmynter med fuld Metalvcerdi, om man end senere siulde ville vedblive hermed, naar disses Antal kun er passende begroendset, og Prceg-

22 10 mngen af dem altfaa forbudt for Private, saaledes som Tilfaldet overalt er med Skillemynt. Om Salvet nemlig synker i Vardi i Forhold til Guldet, vil det sidste dog ikke kunne fortrænges af det fyrste, naar Adgangen til en soroget Udmyntning af samme er sparret. Det er nemlig kun den uindskrænkede eller ialfald ikke tilbørlig begrandsede Pragning af Splomynter, der i dette Tilfalde kan fortrange Guldmynterne, medens de fyrste i modsat Fald uden videre ved Splvets Falden i Vardi reduceres til Skillemynt i Forhold til Guldmynterne. Skulde omvendt Salvet stige i Vcerdi i Forhold til Guldet over det ved Prcegningen af Splvmynterne fastsatte Vcerdiforhold mellem disse Metaller, saa ville, som Erfaringen overalt ved saadanne Tilfalde har lart, de suldvegtige Splvmynter blive omsmeltede, idet deres Plads optages af Guldmynten. Da imidlertid Guldmynter ikke hensigtsmæssig kunne prceges af tilstrækkelig smaa Dimensjoner, kan herved en for de daglige Forhold yderst mislig Mangel paa mindre Mynter opstaa. der da kun kan afhjælpes ved Pragning as Splvmynter af forholdsvis mindre Vegt eller Finhed, d. e. af Skillemynt. Da Skillemynten kun er et Repræsentativ, maa den selvfølgelig ikke udmyntes i stcerkere Forhold, end Behovet kraver. Dette jkan i Regelen kun opnaaes ved at paalcegge Staten, der har udstedt samme, som Pligt paa Forlangende at indlyse den med Mynt tll fuld Vcerdi. I Myntkonventionen af 1ste August 1866 mellem Frankrige, Belgien, Italien og Schweitz var Bestemmelse truffen herom, ligesom Udmyntningen as Skillemynt ogsaa var begromdset efter Jndvaanerantallet. For Tiden er, som ovenfor noevnt, Forholdet

23 11 mellem Guld og S<Zlv i Verdenshandelen ncesten nøjagtig 15^/z. Men ligesom Salvet i det Hele taget har vceret i Synkende i Forhold til Guld, ncevnte Forholdstal altsaa i Stigende temmelig stadig stdea 1359, da dette Forholdstal stod lavest, omtrent 15.2, saaledes vil oabenbart en umiddelbar Mge af den tydske Myntreform, ved hvilken samtidig Guldet bliver sfgt til Prcrgning af Mynt og SjZlv kastes paa Markedet ved Inddragen og Nedsmelten af SjZlvmynten, blive, at Salvet vil synks yderligere i Forhold til Guld, medmindre Omstændigheder, virkende i modsat Retning, maatte optråde. En saadan vil muligens blive den stcerke Benyttelse af Papirpenge i Frankrigs, saafremt Tvangskurs paa uindlsste Banksedler der skulde vedblive, og den der bestaaende Agio paa Guldmynt i Forhold til Banksedler, der for Tiden dog blot er mellem 1 og IVs pct., skulde stige. Frankrige vil da rimeligvis afgive endnu mere Guld, end hidtil. Endog om den franske Bank snart atter optager Indlosningen af sine Sedler, er det ikke usandsynligt, at Sedler ville udgives for Fremtiden i mindre Appoints, end hidtil, og at overhovedet Kreditmidler, der spars Anvendelsen af Mynt, vil komme i almindeligere Anvendelse, hvoraf Fslgen vil blive, at Frankrige ikke vil tiltrænge en faa stor Myntcirkulation, og da navnlig Cirkulation af Guldmynt, som tidligere. Den i Tydskland cirkulerende Splvmynt anslaaes til mindst 500 Millioner Thalsr. Heraf vil upaatvivlelig en ikke ringe Del blive inddragen for at give Plads for de nye Guldmynter. Seddelcirkulationen i Tydskland anslaaes til 400 Millioner Thaler, hvoraf rimeligvis ogfaa en Del vil enten inddrages eller fortrcenges af Guldmynten.

24 12 Ved det nye tydfle Myntsystem er Hensyn ikkun taget til, at samme stulde gj-rlde for det tydske Rige, ikke at det stulde vcere eller blive et internationalt System. Der udtales i Forflagets Motiver, at de ncervcerende Forhold ikke gav Haab om, at man snart vilde kunne blive enig om en internatienal Mynt. Hensynet til et saadant System maatte altsaa i ethvert Fald forsinke den nationale Myntreform, der saa hojlig tiltrængtes i det tydfle Nige, hvor nu 7 forfljellige Myntsystemer bestode. Men endog uden Hensyn hertil stillede der sig saa vegtige Betænkeligheder mod Antagelsen af en saakaldt Verdensmynt, at man neppe kunde tcenke paa ved samme at kunne opnaa et fcelles, den hele civiliserede Verden omfattende Myntsystem. I Tydskland lagde man faaledes med Rette den stsrste Vegt paa Opretholdelsen af den cirkulerende Mynts Fuldvegtighed og ansaa det som en Pligt for Staten at indlpse til fuld paalydende Vcerdi de fra dens Myntverksteder udgaaede Mynter, naar disse ved Brugen vare slidte under den bestemte Passervegt og ikke bare Spor af voldsom Beskadigelse eller Forringelse, for herved saavidt mulig at opretholde Myntsoden uforandret. I andre Lande hersker derimod ikke saa strenge Grundsætninger i denne Henseende. I England f. Ex. anerkjendte ikke Staten nogen saadan Pligt. Ds ved Slid som Fslge af Cirkulationen for lette Guldmynter bleve i Banken, naar de der præsenteredes, ssnderklippede og i denne Tilstand, som hindrede deres fortsatte Cirkulation, givne Ejeren tilbage. Fslgen heraf er, at Enhver vogter sig for til Banken at bringe Guldstykker, der ikke naa op over Passervegten, og at disse saameget sikrere og lcengere holde sig i Omlpb, jo mere der mangler

25 13 dem i den lovlige Vegt. Ikke bedre staar det i denne Henseende til i den saakaldte latinske Myntkonvention, altsaa navnlig i Frankrige, idet Staten heller ikke her anerkjender nogen Jnl^sningspligt og heller ikke har truffet nogen anden Foranstaltning, som er skikket til at fjerne de ikke langers fuldvegtige Mynter fra Cirkulation. En Tilslutning til et af de bestaaende Systemer for Guldmynter vilde kun da vcere af praktisk Betydning, naar de fremmede Mynter af samme Vcerdi kunde cirkulere jevnfides med de indenlandske. Men skulde dette finde Sted, saa blev den saa HM vigtige Garanti for Fuldvegtigheden af de tydske Mynter uden nogen praktisk Betydning, idet Gjennemsnitsvcerdien af de i Tydskland cirkulerende Guldmynter vilde ashcenge af de indstrømmende fremmede Mynters Fuldvegtighed, for hvilken tilsvarende Garantier ikke havdes. Der anføres endvidere i Motiverne, at det var en ved Erfaringer fra de to sidste Aartiender bekroeftet Erfaring, at det var umuligt at udestcenge Nabolandenes Papircirkulation, naar denne var betegnet efter samme Myntsystems Enheder, og at derfor ved internationale Overenskomster om falles Myntsystem enhver Stats Pengecirkulation kunde blive udsat for at lide under den overdrevne Seddelemisfjon i et Naboland. Baade i Frankrigs og i østerrige finder fortiden Tvangskurs Sted paa Banksedlerne. En international Myntkonvention med de øvrige Stater paa det europæiske Kontinent med det Grundlag, som fortiden kunde bydes, manglede derfor de uundværlige Garantier og vilde gjme de enkelte Landes Mynt- og Seddel-System afhcengigt af Beslutninger i Nabolande, paa hvilke man ikke havde Adgang at udm nogen Indflydelse. Den

26 14 vilde svcekke Lovgivningen om Myntvcesenet og Papirpengene i dens Bestræbelse for at opretholde en solid indenlandsk Cirkulation, idet den fravristede samme Magten over det indenlandske Pengemarked. Endelig fremhcevedes de Vidtløftigheder ved en Omscetning af alle Vcerdier og Vcerdiforpligtelser, som Antagelsen af Franksystemet, hvorom der var SMgsmaal, vilde nodvendiggjsre, idet Forskjellen af 1^4 M., hvormed Franken overstiger 3 Silbergroschen, ikke kunde fosttes ud af Betragtning. Saameget altsaa Tydftland i sin paa Fremme af de fredelige Forhold mellem Nationerne rettede Politik havde Grund til at sympathisere med de paa Indførelsen as et internationalt Myntsystem rettede Bestræbelser og yde disse enhver med dets egen Interesse forenlig praktisk Lettelse, saalidt kunde det finde Foranledning til at soette en tilfredsstillende Tilstand af sit Myntvcesen paa Spil og at vanskeliggøre Gjennemf^relsen af en paatrcrngende Reform ved til samme at knytte en besvcerlig Omregning i et nyt Myntsystems Enheder, som følelig vilde ramme alle Kontrakts- og Omsætningsforholde, i det Ajemed derved at opnaa en ren ydre Overensstemmelse med Nabolandenes Myntsystemer, hvilken Overensstemmelse daglig vilde vcere udsat for Forrykkelse. De Fordele, som en saa dyrt kjsbt Overensstemmelse med den saakaldte latinske Myntkonvention vilde frembyde, vilde man vistnok ikke undervurdere, men man maatte ogsaa advare mod at overvurdere dem. Den Interesse, som de Rejsende havde i Myntsystemernes internationale Overensstemmelse, er vistnok iøjnefaldende, men en afgørende Vegt kunde denne dog ikke tillcegges. Den internationale Handel betalte i Regelen ikke med Mynt, men med Vexler, og disse maa ogsaa ved overensstemmende Myntfod

27 15 og Regneenhed beregnes efter deres foranderlige Kurs, altsaa efter deres Markedsværdi, ikke efter deres Nominalværdi. FiZrst naar den internationale Handel undtagelsesvis griber til Betaling med rede Mynt, erholder den internationale Overensstemmelse mellem Myntsystemerne en reel Betydning, idet Betalingen isaafald kan erlcegges i den nationale Myntsort uden at behm at boere Omkostningerne ved en Ommyntning. Da Handelen imidlertid i Regelen smer at undgaa Betaling i rede Mynt, og de Ommyntningsomkostninger, den i disse Undtagelsestilfælde maa boere, kun repræsentere forholdsvis ubetydelige BeljSb, faa maa denne mindre vigtige Fordel staa tilbage for Vegten af den store Almenheds Interesser, hvilke talte for Bevarelsen af deres bestaaends Mynt- og Papirpenge-Politik og for den stizrst mulige Lettelse ved Overgangen fra de bestaaende Myntforholde til den nye Ordning- Disse i Motiverne anførte Grunde for at opgive Tanken om Tilslutning til noget andet bestaaende Myntsystem, hvorved stadig blot var Tale om Franksystemet og ved Overgang til Guldmyntsoden opretholde sit eget, navnlig det nordtydfle Myntsystem med 10 Silbergroschenstykket, Marken, som Enhed, hvilken stod i et simpelt ved Myntkonventionen af 1857 bestemt Forhold til den sydtydske Gulden, 12 Mark lig 7 Gulden, 1 Mark lig 35 Kreuzer, støttedes under Debatterne i Rigsdagen fornemmelig af den bekjendte Banker Barn«berger, som f«lr den sidste Krig i lcengere Tid (15 20 Aar) havde vceret bosat i Paris og Deltager i et dervcerende stirre Banksrfirma. Bamberger udviklede yderligere de i Rigsraadets Motiver anfsrte Grunde mod ved denne Lejlighed at sme et internationalt Myntsystem gjennemfjttt. Stpttende sig paa sin Erfaring som

28 16 Banker, forklarede han, hvorledes den store Handel fortrinsvis og nodvendig som Mellemmand maatte benytte Bankører, hvis Fag det var at lette Pengeomsoetningeme, og for hvilke den simple Identitet af Mynterne ikke var saa vigtig. Han erkjendte, at Sydtydskland havde soeregne Interesser i Tilslutning til det latinske Myntsystem, og at dette derfor talte talrige Tilhængere sammesteds, men han maatte benegte, at saa var Tilfalde i Nordtydskland. For Nordtydskland var Franken fremmed, og man maatte ikke skjule for sig, at naar man opfordrede dem til Optagelsen af Franksystemet, forlangte man, at de skulde overvinde sine Følelser. Men endog bortseet herfra blev der en besocerlig Omregning fra Thaler til Frank, som vilde fremkalde de stsrste Ubekvemmeligheder. Han troede derfor, at man ganske maatte se bort fra Franksystemet og kun tcenke paa letteste Maade at faa indfort Guldmyntfoden, som nu var bleven en uimodsigelig Verdensfornsdenhed. Han forsvarede derefter den enkelte Myntfod overfor den saakaldte dobbelte Myntfod, hvilken han paaviste rettere maatte kaldes en alternerende (asvexlende) Myntfod, og hvis Ulemper han fremhcevede. At Guldet var det Metal, som var bestemt til at danne Cirkulationsmiddelet hos de civiliserede Nationer, lunde man ikke tvivle om. Vanskeligheden ved Overgangen til Guldmyntsystemet laa ikke i Vanskeligheden ved at skaffe sig Guld, men i Vanskeligheden ved uden stort Tab at blive lfs de 3 eller 400 Millioner Thaler Sslv, som maatte gjsre Plads for Guldet, og dette var egentlig det vanskeligste Punkt i den hele Myntreform. Den preussiske Finantsminister, Camphausen, oplyste derefter, at denne Operation allerede var begyndt. De tydske Banker havde i denne

29 17 Henseende forudseet, at man vilde komme til at gaa over til Guldmyntsoden, og de havde derfor allerede i nogen Tid indkm Guldbarrer og skilt sig ved en Del af sit S^lv. De af det nordtydske Forbund ved Begyndelsen af den sidste Krig i engelfl Valuta udfærdigede Skatkammeranvisninger vare allerede for en stor Del indlme og laa til et Belsb af 3, Lstrl. i Forbundets Kasse. Alt dette havde forberedt og lettet Overgangen. Forslaget blev fornemmelig anarebet af den bekjendte statsekonomiske Forfatter vi-. Mohl fra Wurtemberg, der forfegtede Vigtigheden af et internationalt Myntfystem. Han fremhævede herved, at man ogsaa efter det soreslaaede System maatte omsatte i Sydtydstland alle gjaldende V-rdier, Statspapirer, Aktier. Obligationer i den ny Myntenhed og have alle med en faadan Omberegning forbundne Ulemper, uden herved at opnaa Fordelen ved en lettet Handelsforbindelse med Nabolandene, østerrige der i 1868 har sluttet en Myntkonvention med Frankrige, hvorefter 8 Merrigste Gylden er lig 20 Franks i Guld, Schweiz og Frankrige. Han indrammede, at det vistnok til en ms Grad var saa, at den store Handel i Regelen afgjordes ved Vexler, hvis Kurs selv ved nøjagtig overensstemmende Myntsystem afhang af forskellige vexlende Forhold, men fremhceved?, at dette kun gjaldt til en vis Grad, og at der var meget vigtige og betydelige Handelsforhold, som saavel sra Tydsllands S,de overfor andre Stater som mellem disse indbyrdes afgjordes med rede Mynt. Han fremhævede faaledes, at en stor Del af Sydtydsklands Korn- og Kvceg-Salg til Nabostaterne daglig sandt Sted mod Betaling i rede Mynt. Det Kvceg, som daglrg mdkjsbtes i de sydtydste Landsbyer, betaltes l Napoleonsdorer. Disse bleve ikke hos dem, men 2

30 13 vandrede ad Handelens Veje tilbage til Frankrige. Vexelkrusen i Frankfurt afhang voesentlig af, hvormange sranste og italienske Guldmynter 20 Frankstykker der cirkulerede i Sydtydskland, eller overhovedet i Tydskland. Man havde i Handelen mindst ligesaameget at betale til Frankrige, som man modtog fra samme, og hvad der ikke kunde asgjfres i slansk Euldmynt, betaltes hyppig og det i Millioner i S^lvmynt. Undeissgte man Forholdene udenfor Tydskland. fandt man, at f. Ex Englaud afgjorde en stor Del af sin betydelige Handel med Brasilien med Sovereigns, at det ligesaa betalte sit Vinindkjsb fca Portugal med Sovereigns, at det betalte en stor Del af sin Bomuldindfsrsel fra ZBgypten med Sovereigns, og oveihovedet udførte en stor Del as sin Handel med Tyrkiet og Levanten med Sovereigns. Frankrige nidfme stadigen, fornemmelig over Marseille, betydelige Kvantiteter Korn, væsentlig fra Rusland og Middelhavets Stater; en stor Del af denne Handel afgjordes i rede Mynt, enten Napoleonsdorer eller S^lvfemfrankstykker. Den Handel, som Europa drev med Orienten, og som, hvad Remisserne angaar, i voesentlig Grad udsetes over Marseille, afgjfres ogsaa med Mynt, væsentlig Femfcankstykker, hvilke gaa til Ostindien, Kina, Japan og til de hollandske Kolonier. Saa man til Holland, som har en saa betydelig Handel i Kolonialvarer med sine ostindiske Besiddelser og de samme noerliggende Lande, saa fandt man. at der aarlig myntedes en betydelig Mcengde S^lv i Gylden, vcesentlig til Udførsel til disse Lande som Betaling for Kolonialvarer, hvilke, forsaavidt de ikke erholdtes som Naturalafgifter, betales med rede Mynt.

31 19 Han henviste endvidere til de nordamerikanske Stater, som sorte de stprste Handelsforretninger med Europa ved Hj-rlp af Gulddollars og med Japan og Kina ligesom overhovedet med Asien ved Splvdollars; endvidere til de tidligere spanske Stater i Amerika, hvilke udssrte en meget betydelig Handel med Dubloner og med Solvpjasjre. En meget stor Del af Handelen, saavel af den mellem Tydskland og dets Nabostater som af Verdenshandelen, udførtes derfor ved Mynt. Men at man, naar man dertil ikke kunde bruge sine egne Mynter, maatte kme hos Vexelererne fremmede Mynter mod en Agio, dette var en stor Byrde for Handelen. Naar man her havde anført, at Tydskland udmærkede sig saameget ved sine Mynters Fuldvegtighed, saa maatte man gjsre Forskjel paa de Mynter. med Hensyn til hvilke Tydskland vedkonzentionen af 1834 og endnu mere ved Konventionen af 1857 havde tilvejebragt en npjagtig Kontrol, og de aldre Mynter. Hvis man virkelig lagde en saa stor Vegt, som man nu lod til, paa, at de tydfle Mynter maatte holdes suldvegtige, da maatte man have begyndt med at inddrage og omprcxge de maaske Hundreder af Millioner af gamle Thaiere, som vare i Omlob, og de Tigroschenstykker, hvis Prceg ncrsten ikke mere kan kjendes. Naar man derfor her taler om, at Frankrige har et lidet npjagtigt Myntsystem, medens Tydskland lcegger stor Vegt Zuldvegtigheden hos sine Mynter, saa ser man ikke Bi-rlken i sit eget Aje, men vel Skiceven i Naboens. Forpvrigt kunde der ikke vcvre Tvivl om, at Srankrige og de pvnge Lande i den latinske Myntkonvention vilde indgaa paa enhver fornpden gjensldlg Kontrol i denne Henseende, naar derved kunde 2 *

32 20 opnaaes de store Fordele ved en Myntenhed ikke blot med det tydfle Rige, men som en Mge heraf med stor Sandsynlighed med en stor Del af den hele Verden. Prince-Smith fra Hamburg udtalte sig udforligt om Nødvendigheden af at gaa over til Guldmynt, uagtet han med Wolowski i Paris hclrte til Tilhængerne af den dobbelte Myntfod. Han erkjendte imidlertid ikke at have kunnet finde Indgang for sine Meninger i denne Henseende udenfor Rigsdagen, og erkjendte derfor, at den rene Guldmyntfod maatte vcere Maalet for deres Bestræbelser. Med Hensyn til Sporgsmaalet om en international Mynt, faa anerkjendte han Vigtigheden af et internationalt Betalingsmiddel, som kan gaa fra Land til Land og umiddelbart blive benyttet som lovgyldigt Betalingsmiddel uden de Tab i Omkostninger og Renter, som en Ommyntning foraarsagede. Vexelkurserne vilde meget hurtigere udjevnes og som Fplge Heras ogsaa bevcege sig inden snevrere Grcendser. Han troede heller ikke, at faa store Vanskeligheder vilde vcere forbundne hermed. Men det var aabenbart, at denne Forholdsregel f<zrst kunde ventes gjennemffrt, naar Overbevisningen om dens Mulighed og Fordelene ved samme havde trcengt igjennem ikke blot i Tydftland, men ogsaa i de andre Lande. En Gjennemforelse af denne Forholdsregel senere troede han ikke vilde medfare storre Vanskeligheder eller Bekostninger, end om den nu gjennemfmes. Han troede derfor, at man forelpbig maatte se bort fra Tilvejebringelsen af en international Mynt, indtil andre Landes Myntkorhold vare komne paa en fastere Fod. Han sluttede sig derfor til det fremlagte Forflag. vr. Seelig fra Holsten tog ligeledes Ordet for det internationale Standpunkt i Myntvoesenet

33 21 og anfprte, at han fra det Grcrndseland, han tilhørte, kunde fremfpre lignende Exempler for Vigtigheden heraf, som Mohl tidligere havde anfsrt fra Sydtydftland. Han fremhævede endvidere den betydelige Lettelse, det vilde have for de internationale Handelsforhold, naor man sparedes for de vidtloftige Kalkulationer, som vare F<zlge af forskjellige Myntparisorhold, og kunde regne med Vcrrdier, der havde samme Størrelse i alle Lande. Det var vistnok saa, at de store internationale Betalinger fandt Sted ved Vexler og derved udjævnedes, og at det var Vexelhandlerne temmelig ligegyldigt, om de forskjellige Lands havde samme Myntsystem; ja han havde egentlig ventet, man vilde have fremhcevet, at Vexelsrerne egentlig helst saa, at der ikke blev noget af en international Mynt, fordi de netop drage en stor Fordel af den bestaaende Myntforsljel. Det var bekjendt, at Forskelligheden i Myntvcesen aabnede en riz Kilds til Kursoptrcekkeri (Kursschneiderei). Han udtalte sig videre mod den i Motiverne til Lovudkastet fremhævede Anskuelse, at man ved et internationalt system udsatte sig for at generes af fremmede Papirpenge og derigjenmm kunde drages ind i Vanskeligheder, ved at en Nabostat ' indfsrte Tvangskurs uden Jndlk>sningsp!itzt. Han paaviste, at det i saadanne Tilfoelde var Mynterne, Metallet, der vandrede ud, men ikke Papirpengene, mod hvis Jnvasjon man havde tilstrækkelige Midler ihcende. Som Maal for en international Mynt fremhævede han en Guldmynt, der indeholdt 7.2 Grammer sint Guld og altsaa vejede 8 Grammer. (Dette 8 Gramssiykks as 0.9 Finhed vilde have en Vcrrdi af 24 Fik. 80 C. 20 Tydske Ma;k 0.88 Neupfennige 19 s ) Mod Mohls Forslag om Tilslutning til det

34 22 franske System ved Prcegning af Guldmynt med en nøjagtig Vcerdi af 25 Franks talte Forbundskommissaren i denne Sag, Geheimeraad Meiniche, der tidligere havde repræsenteret Preussen ved Myntkonferencen i Paris Foruden de Vanskeligheder, som vilde vare forbundne med Omregning af alle Vardier i Tydfkland, hvvrved 20 Markstykker vilde blive lig 6 Thaier 22^/z Sgr. og lig 11 Gylden 431/4 Kreuzsr, hvilke Forholdstal navnlig ved smaa Belob vilde vise sig ubekvemme, fremhævede han fornemmelig Manglerne ved det franske Myntsystem hvad Kontrollen med Mynternes Finhed og Vegt og Bibeholdelsen af denne sidste angaar. Ved en ved Berliner - Mynten anstillet Undersøgelse med for største Delen nye 20 Franksflykker havde det vist sig, at den pjennemsnitlige Finhed kun var istedenfor Enkelte Stykker afvege fslgelig endnu mere fra den normale Finhed. Ogsaa paa den normale Vegt af Mynterne fattedes ikke saa lidet, saa at der ved disse for Størstedelen nye Mynter ojennemsnitlig viste sig en Differents af 1/4 pct. under den normale Vardi. Lignende Forhold fandt Sted i England og vilde stedse sinde Sted, hvor ikke Staten indlpfte de som Fslge af Slid undervegtige Mynter. Men herved sank Valutaen, der ikke afhang af Vardien af de enkelte Stykker, men af disses gennemsnitlige V?rdi, saaledes som de forekomme i Cirkulationen. I England vil derfor formentlig snart en Ommyntning blive en uafviselig Nødvendighed. Med Hensyn til hvad der var anfprt om de celdre tydste S<?lvmynter, da inddroges samme allerede for longere Tid siden. I Preussen farlig var der i Aarene 1764 til 1870, altsaa i 106 Aar, udmyntet tilsammen Guldmynter, Solvkurant-

35 23 mynter og Sk'.llenynt til en Vcerdi as 476 Millioner Thaler, og i de 50 Aar f?a 1821 til 1870 inddroget Mynter til Vcrrdi as 52 Millioner Thaler, altfaa omtrent II pct. af Udmyntningen i de ncevnte 106 Aar. Mod det Forslag, som var fremsat om at vcrlge 20 Sgr.-Stykket til Enhed, hvorved erholdtes en dobbelt saa stor Pfennig eller mindste Skillemynt som den foreflaaede, anfmie han, at denne Skillemynt ubetinget vilde b'ive so«stor. Ingen tydsk Stat kunde n?jes med Kre^zeren som laveste Mynt; man havde vceret nsdt til at dele den i ^ og ^ Kreuzzre. Han appellerede i denne Henseende til dem der kjendt? Smaahandelen. Der forekom i denne utrolig mange Ting, som i Nordtydskland beregnedes i 1, 2. 3 og 4 Psennige. Og endog den nye Pfennig ar.saaes ikke overalt som t'lstrakkelig liden, hvmsor Bayern havde smbeholdt sig at dele den i to halve Psennige. Senere vptraadte Or. Bamberger endnu engang sor ot udtale sig mod Mohl og ncrnners begrunde, at Handelen med fremmede Stater lun ganske undtagelsesvis anvender Mynt som saadan. Naar Sovereigrs og Nspoleondorer forsendtes til Mzypten eller anditsteds da var det.som Guld, ikke som Mynt z man vilde endnu hellere hare modtaget Guldbarrer. Ligesaa var det med U> fuselen af Guld og Sj?lv fra Amerika, der producerede disse Metaller. Hvad Grandsehandelen angik, da var samme ikke af saa st-r Betydning i den Henseende. En eneste Dog hvor der vu finder Operationer i Statspapirer eller Aktier Sttd mellem Pariser-Vsrsen og Belliner Bmsen, fremkalder storre Pengeforsendelser, end om samtlige Oxer i Wmtemberg udførtes til Frankrige. Det vil af cvenstoaende Uddrag as Debatterne i den tydste Rigsdag angaaende Cp«?rgsmaalet om

36 24 en international Myntenhed sees, at Hovedbevceggrunden til, at den store Flerhed af Rigsdagen forkastede Tanken herom og holdt paa en Underafdeling af deres celdre Myntenhed, var Hensynet til de Ulejligheder, som en Omstriven af alle Vcerdiforpligtelser og en Omree.ning af alle celdre tilvante Vcerdier vilde medfare. At man ved at antage Franken, der var den eneste existerende Mynt, som havde Udsigt til at kunne blive international, maatts forhøje den samme noermest tilsvarende 8 Sgr. til 8.1 Sgr., altsaa alls Mynter med 11/4 pct., var tillige en vcesentlig Hindring. Alle de mange i hele eller halve Silbergroschen udtrykte konventionelle Priser vilde upaatvivlelig blive forhsjede i samme Forhold. Erfaring har ogfaa til alle Tider lcrrt, at ved alle Myntforandnngcr Mynten nok let nedsattes, men vanskelig forhpjes. Dette gjcelder de Dels af Tydskland, hvor Thaleren var Myntenheden, altsaa paa det ncermeste hele Nordtydskland. eller henimod ^5 af det tydste Nige. NordLydsiland beholder, blot med nys Navne, sine Mynter, Thaleren 3 nye Mark, 10 Sgr. I Mk., 5 Sgr. 50 Pf., LVs Sgr. ^ 25 Pf., I Sgr. 10 Pf., Sgr. 5 Pf. Kun Pfennigen, hvoraf hidtil 12 regnedes paa en Silbergroschen, bliver at forheje, undtagen i Sachsen, hvor Tidelingen allerede tidligere har vceret indfm. Ogsaa de gamle Benævnelser Thaler og Groschen ville kunne beholdes i Sproget, om de end udgaa af Regnskabsførelsen. Sydtydstland, hvor Gulden har varet Myntenheden, maa derimod finde sig saavel i en Omskriver? af alle Voerdiforpligtelfer i den nye Enhed, i en ingenlunde saa ganske simpel Omregning af

37 25 alle Vcerdier, og i at ombytte alle sine tilvante Mynter. En Gulden bliver at omsatte til 1^ Mark eller 1 Mk. 71^ Pf. De nye Mynter falde ikke i nogen af fine Underafdelinger sammen med de aldre. De mange konventionelle Betalinger i runde, med Myntflykkerne sammenfaldende, BelB ville have en Tendents til at gaa over til de ncermest liggende nye Mynter, og disse ligge her overalt over de aldre. Den nye Mark bliver lig 35 Kreuzer og vil i konventionelle Betalinger troede istedenfor den aldre halve Gylden eller 30 Kreuzerstykke: 1 Silbergroschen eller 10 nye Pfennigs bliver lig 3^ Kreuzer og vil troede istedenfor det celdre 3 Kreuzerstykke. I Sedler har man haft 5 og 10 Guldeni deres Sted vil nu troede Ti-Markstykket, lig 5 Gulden 50 Kreuzer, og Tyve-Markstykket, lig 11 Gulden 40 Kreuzer. Dette vil i mange konventionelle Vardsattelser medfare en Forhøjelse af Vs eller 162/z pct. ') Franken vilde aabenbart i denne Henseende have passet bedre sor Sydtydsklond. En Frank er lig 28^g Kreuzer. Den vilde da have traadt istedenfor den halve Gulden, ligesom Tofrankstykket, lig 56.7 Kreuzer, vilde have traadt istedenfor Guldenstykket i konventionelle Betalinger. Ligesaa vilde Tisrankstykket, lig 4 Gulden 43^ Kreuzer, have traadt istedenfor 5 Gulden, og Tyvefrankstykket, lig 9 Gulden 27 Kreuzer, istedenfor 10 Gulden. De konventionelle Vardier vilde isaasald voere ') Enhver, som i de ncermeste Aar ffr og efter 1866 besøgte Badestederne i Hertugdømmet Nassau, hvor tidligere Gyldenfoden havdes, men ester Annoteringen den preussiske Thalerfod indførtes, vil have bemcerket en Forhøjelse i alle Priser, og at Myntsorandrmgen paaberaabtes som Grund derfor.

38 26 blevne nedsatte i Forholdet 30:28^, eller med 5^/2 pct. Forandringen vilde blot have voeret ^ af, hvad den nu vil blive, og fundet Sted i modsat Retning. Denne Stigen i alle konventionelle, i runde Myntftykker fastsatte Priser vil fornemmelig ramme Middelklassen, mindre derimod Arbejdsklassen, hvis Udgifter ikks ere saa afhcengize af konventionelle Priser, medens derimod dens Jndtoegt, Arbejdslønnen, til en vis Grad er afhcrngig deraf. Derimod er Arbejdsklassens Ekonomi i hoj Grad ashcengig af. at den laveste Mynt er tilstrækkelig liden, eftersom Arbejderens Jndkjob i Negelen sker i Smaat og for Dagen og Afrunding af Priserne i Detaljhandelen sædvanlig sker opad til ncermeste Mynt. I denne Henseende vilde Antagelsen af Franken og Centimen have vceret en Fordel for Arbejdsklassen fremfor Marken og Pfennigen, der ere omtrent 25 pct. stsrre. Man har ogsaa fplt dette i Rigsdagen, idet man for Bayern, der er et af de fattigere tydske Lande, har vceret n<?dt at tillade Pfennigen delt i to Halvpfennige. Paa Grcrndsehandelen med rede Mynt sees det, at man ikke har lagt stor Vegt i Nordtyskland, medens Sydtydsterne stcerkt fremhævede dens Vigtighed. Dette har sin simple Forklaringsgrund i, at Sydlydskland er et Indland, som forer en betydelig med rede Mynt dreven Detaljhandel med sine rige Nabolande Schweitz og Frankrige, medens Nordtydskland mere er et Kystland, har sin stfrstehandel over Havet og forholdsvis har en meget mindre paa denne Maade, med rede Mynt, dreven Detaljhandel med de Naboer, hvormed det har Landyrcrndser foelles, ligesom disse ogsaa tildels, saasom Rusland og Menige, ere meget fattigere Lande.

39 27 Denne Interesse, som Sydtydskland havde for en international Mynt og navnlig for Franksystemet, lagdes ogsaa for Dagen i de Petitioner, som, ester Afslutningen af den fyrste almindelige Debat og fjsr Specialdebatten, indlob, fra Sydtydskland. Handelskamret i Frankfurt a. M., Hovedpladsen for Sydtydfllands Pengeomfoetninger, petitionerede saaledes for et internationalt Myntsystem og anbefalede Franken og Prcegning af 10- og 20^ Frankstykker. Ligesaa petitionerede Handelskamret i Offenbach paa den sydtydfle Handelsstands Vegne om en Guldmynt paa 25 Frank, en Thaier til 2Vs Frank og Groschen til 25 Centimer. Det maa formigt erkjendes, at det fornemmelig er for den mindre Handel mkllem Grcendseprovinserne, at en internationalmynt er af Betydning, medens den stirre internationale Handel alle«rede i vcesentlig Grad er tilfredsiillet ved, at Myntsystemerne ere grundlagte paa samme Metal og have antaget samme Finhed. Hvor den stirre Handel til Udjævning af Omsætningerne maa gribe til Forsendelse af reds Metal, foretrskker den nemlig Barrer fremfor Mynt. Det er dette System med Barrer af en bestemt Finhed, garanteret ved Stempel, der f^rst i videre Udstrækning er indfort i Nordamerika, og som vinder stedse "stkttre Indgang ogsaa i Europa. Med de Fremflridt, Myntfabrikationen i de seners Aar har gjort i teknisk Henseende og med Hensyn til Hurtighed i Udmyntning, foretrække Bankerne mere og mere at lade sin Beholdning af Guld henligge i Barrer, hvorved Myntomkostningerne bespares, sikre paa, at de, naar det paafordres, hurtig kunne erholde samme vpmyntet til det indenlandske Behov, medens til det internationale Behov det umyntede Metal foretrakkes. Med Hensyn hertil er allerede Vedtagel

40 23 sen i Tydflland af Guldet som Myntmetal, med den i den latinske Myntkonventions Lande og i de nordamerikanske Fristater bestaaende Legering af 0.9 Guld og 0.1 Kobber, et betydeligt Fremskridt til Lettelse af den internationale Omsatning. At Storbritannien, naar det, hvilket neppe loenge kan udsoettes, ni?des til at foretage en Ommyntning af sine Sovereigns. der ru cirkulere i for en stor Del meget undervegtig Tilstand, ogsaa vil slutte sig til dette Legeringsforhold, som ved Tydsllands Tilslutning har erholdt en saa betydelig forøget Betydning, kan neppe betvivles. Men om end Barresystemets stirre Almindelighed maa ansees vigtigst for den store internationale Handel, maa det ogsaa indrammes, at ved den stadig sorpgede Berøring, hvori Nationerne ved de lettede Kommunikationsmidler komme til hverandre, og den stsrre Udstrcekning, hvori ogsaa den mindre Handel bliver international, idet Fabrikanterne stedse mere ved rejsende Agenter spgs at scette siz i umiddelbar Forbindelse med Dctaljhandlerne i de Lande, hvor deres Fabnkata kunne vente Asscrtning. ogsaa en international Mynt og en international Regneenhed bliver af stor Vigtighed. Det er denne, som i Udlandet skal lette navnlig den mindre Handelsmand hans JndkM eller Salg i Udlandet og i Hjemmet lette ham Sammenligningen mellem Tilbud fra forftjellige Lande, gme ham med Hensyn til Remisser mere uashcengig af Vexelereine, og som stal begroendse Kursfluktuationerne, navnlig paa de mindre Handelssteder. Thi, om det end maa indrammes, at de Han«delsmcend eller Bankinstitutioner, der specielt befatte sig med at vcere Mellemmand ved Pengeomscetningerne mellem de forskjellige Lande, kunne udsyre denne Omscetning billigere end den Handelsmand,

41 29 der undtagelsesvis griber til Remisser af rede Mynt, saa danner dog den Adgang, en international Mynt byder ogsaa den mindste Handlende til paa denne Maade at kunne udfsre sine Remisser direkte, en Groendse sor Kursdifferencen, som kan vcere meget Snfkelig. og dette fornemmelig under mindre Forhold, hvor Konkurrencen mellem Vexelererne ikke er stor nok til at forhindre kunstige, ikke i Handelsomsætningernes naturlige Forhold begrundede Kursoperationer. det saakaldte Kursjobberi. Den Vegt, man i den tydske Rigsdag fra Regjeringens Side lagde paa Opretholden af den cirkulerende Mynts Nøjagtighed, er meget berettiget. Det er nemlig efter Gjennemsnittet af de cirkulerende Mynters sande Indhold af Guld eller S<slv, at Myntsodens Vcerdi maa regnes ligeover«for Udlandet; oz det er kun Staten, som kan opretholde dette Gjennemsnit. Ved at ville lcrgge Byrden herved paa den enkelte tilfældige Besidder af Mynten opnaaes kun, at han faameget snarere sx»ger at blive de undervegtige Mynter li?s, benytter samme fortrinsvis til Betaling, og at disse Mynter faameget sikrere vedblive i Cirkulationen, medens til Udførsel stadig de bedste Mynter udssges og Gjennemsnittet herved stadig synker. Tilslut kommer det da selvfølgelig dertil, at kun undervegtige Mynter cirkulere, og at ogsaa Udførselen nxides til at npje sig med disse, hvorved Kursforholdet til andre Mynter salder og hermed Landets Vcrrdimaaler, altsaa ogsaa alle Vcerdier, der ere betegnede i samme, og hvis Belsb mangfoldige Gange overstiger den cirkulerende Mynt. Erfaring har vist, at dette overalt finder Sted, saasnart Undervegten er bleven saa stor og almindelig, at det lønner Arbejdet at foretage en Udskillen af de bedre fra de slettere Mynter.

42 30 At fastsatte en vis Slidningsgroendse, PaSservegt, under hvilken Mynten ikke langers er lovligt Betalingsmiddel, eller endog som i England at tillade Enhver, hv?m en undervegtig Mynt tilbydes som Betaling, at ituklippe samme og vise den tilbage i denne for yderligere Cirkulation ubrugbare Form, er intet praktisk hensigtsmæssigt Middel til at forhindre Cirkulationen af den undervegtige Mynt blandt den stsrre Almenhed. Det er kun at beskytte Bankerne og de stirre Bankører, der alene kunne have de til saadan npjagtig Undersøgelse og til Ssnderklipningen nødvendige Apparater, og valte Tabet ved den undervegtige Mynt over paa de mindre Handlende og overhovedet paa den stirre Almenhed, som ikke stadig kan have en nøjagtig Vegt ved Haanden eller sorstaar sig paa at udfore saa nøjagtig Vejning, som den, hvorom her er SpFrgsmaal. Derfor cirkulerer ogfaa i England en ikke rinze Mangde undervegtig Mynt, og det antages, atgjennemsnitsoardien af Sovereignen, saaledes som den cirkulerer blandt den store Almenhed og navnlig i Landdistrikterne, er mindst 2 Pence under Normalværdien, at den altsaa i Virkeligheden falder nar samme-r med, om ikke under Normalværdien af 25 Fr., medens dens normale Vcerdi skulde vcere 25 Fr. 22 C. Mynternes rette Vegt, og hermed Myntfoden og alle Vardier, der udtrykkes i samme, kan blot opretholdes af Staten derved, at denne overtager Tabet ved Slitagen og overtager Omkostningerne ved Ommyntningen. Ved stirre velindrettede Myntverksteder, som vistnok blot de stirre Stater kunne opretholde i Virksomhed, ere de egentlige Myntningsomkostninger heller ikke store, for Guldmynt af den hyppigst forekommende Størrelse, Fem«

43 31 Dollarsstykket eller den halve Eagle, Sovereignen, Tyvefrankstykket og Tyve-Marken, neppe Vs pct. Slitagen af Mynt ved Brug er storst i Begyndelsen, indtil de skarps Kanter efter Prægningen ere afrundede, mindre senere. Forholdsvis til Vcrrdien antages den at vcere mindre for Guldmynter end for S^lvmynter, og der stal ved almindelig Brug en meget lang Tid, f>sr den opnaar 1/2 pct. Som en st«rkere Slidningsaarfag end den almindelige Cirkulation anføres Transporten paa Jernbaner. Det er ogsaa rimeligt, at den uafbrudte og stcerke Rystelse, som paa Jernbaner finder Sted, maa fremkalde en stirre Rivning af Mynterne mod hinanden, saafremt de ikke beflyttes herimod ved en fcerlig omhyggelig Indpakning. Banesystemet medfarer øjensynlig mindre Slid og er ogsaa i denne Henseende at foretrække. Som et Middel til at sikre Gjennemsnitsvcerdien af Mynterne har man fremhavet den postvise Justeren af samme ved Siden af den stykkevise. Den postvise Justeren bestaar i, at, medens et vist Spillerum i Finhed og Vegt tillades for de enkelte Stykker, stal den normale Vcerdi nsjagtig, eller ialfald med en meget stprre Grad af Nøjagtighed, finde Sted for et stsrre Antal Mynter, der udmyntes umiddelbart efter hinanden. Gennemsnittet af disses Finhed og Vegt skal saaledes voere meget nøjagtigere, end det uden overdrevne Omkostninger er muligt at opnaa for hvert enkelt Stykke. Have enkelte Stykker en mindre Finhed eller Vegt, skulle andre have en stirre. Hvad Finheden angaar, da er dette Middel ogsaa unegteligt hensigtsmæssigt til at opretholde Gjennemfnittet i den senere stedfindende Cirkulation, forudsat at den stykkevise Justeren i denne Henseende ikke har et altfor stort Spillerum. Det

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere