Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd :12:59

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59"

Transkript

1 Forord Mange danskere rammes hvert år af Parkinsons sygdom, og der findes i Danmark ca personer, der lider af sygdommen. Når man får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, melder der sig mange spørgsmål både for patienten og de pårørende. Pjecen En lille faktabog om Parkinsons sygdom, skrevet af Bo Johnels og Miriam Carlsson, er derfor et godt informationshæfte til de, der gerne vil vide mere om sygdommen og de behandlingsmuligheder, der findes i dag. Pjecen gennemgår meget grundigt symptomerne på Parkinsons sygdom, hvordan diagnosen stilles, og alle behandlingsmuligheder, både medicinske og kirurgiske. Derudover understreges vigtigheden af det tværfaglige samarbejde om Parkinson-patienten, som involverer læge, sygeplejerske, fysioterapi, talepædogog, diætist og socialrådgiver. Parkinsons sygdom kan endnu ikke heldbredes, men med de behandlingsmuligheder, der findes i dag kan symptomerne på sygdommen dæmpes således, at patienten får en optimal livskvalitet. Behandlingen af Parkinsons sygdom er et teamarbejde, hvor patienten er centrum. For et optimalt forløb er det vigtigt, at både patienten og de pårørende er velinformerede om sygdommen. Pjecen En lille faktabog om Parkinsons sygdom kan derfor på det varmeste anbefales til patienten og de pårørende. Endvidere kan de faggrupper der er involverede i behandlingen af Parkinsonpatienten have gavn af at læse pjecen. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus faktabog_tryk.indd :12:59

2 Indhold Hvad er Parkinsons sygdom? 3 Hvad sker der i hjernen? 4 Hvor almindelig er Parkinsons sygdom? 6 Hvorfor får man Parkinsons sygdom? 6 Hvordan stilles diagnosen? Hvilke undersøgelser foretages der? 7 Hvad er SPECT og PET? 7 Hvilke symptomer kan der opstå? 9 Sygdommens udvikling 11 Hvad er aftagende effekt? 11 Hvordan kan jeg mærke aftagende effekt? 12 Betydningen af at informere sin læge 12 Medicinsk behandling 15 Lægemidler som indeholder levodopa 16 Nedbrydningshæmmere 17 Dopaminagonister 18 Hvordan kan en lægemiddelbehandling se ud? 20 Neurokirurgisk behandling 22 Ikke-medicinsk behandling 23 Fysioterapi 23 Ergoterapi 24 Diætist 25 Om kosten 26 Socialrådgiver 27 Talepædagog 27 Parkinsonsygeplejerske og parkinsonteam 28 Egenomsorg Hvad kan man gøre selv for at gøre hverdagen bedre? 29 Forskning og fremtid 31 faktabog_tryk.indd :12:59

3 Hvad er Parkinsons sygdom? Parkinsons sygdom er måske ikke fuldt ud det, som vi i daglig tale mener med en sygdom, men måske snarere en samling tilstande, som ligner hinanden. Disse tilstande har det til fælles, at en række symptomer lige så stille sniger sig ind hos den der rammes. Det gælder hovedsageligt bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt og der kan forekomme rystelser i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper. Til at begynde med optræder disse tre forskellige symptomer normalt ikke sammen eller samtidigt, men med tiden kan de komme til at gøre det. Når lægen observerer de tre kardinalsymptomer (hypokinesi, rigiditet og tremor, dvs. hæmmet bevægelsesevne, stivhed og rystelser), kan diagnosen Pakinsons sygdom stilles. Indimellem siger lægen, at man er blevet ramt af parkinsonisme og mener dermed, at man i de første år ikke med sikkerhed kan skelne mellem de forskellige sygdomme, som kan ramme dopaminsystemet. Sommetider bliver det sværere at koncentrere sig samtidigt med, at man har de motoriske problemer. Man føler sig træt og uoplagt. Vi kalder disse sidstnævnte problemer for kognitive. Kognition betyder tænkning, og der kan opstå vanskeligheder med forskellige områder af tænkningen. Man kan også blive stadigt mere uinteresseret og mangle den naturlige livsglæde. Parkinsons sygdom rammer meget forskelligt. Der kan være store forskelle fra person til person med hensyn til, hvilke symptomer der dominerer, og hvor besværet man bliver af sygdommen. Af praktiske grunde holder man dog i praksis ofte fast ved at kalde tilstanden for Parkinsons sygdom. faktabog_tryk.indd :12:59

4 Hvad sker der i hjernen? Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel. Hvad er et signalstof? Man kan sige, at det er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste i de lange cellekæder, der udgør nervesystemet. Dopamin anvendes som signalstof mange steder i kroppen til regulering af forskellige funktioner. Ved Parkinsons sygdom mister man med årene langsomt nerveceller, der indeholder dopamin. Disse nerveceller har deres cellelegemer i hjernestammen lige under storhjernen og strækker deres udløbere (nerver) opad mod områder af nerveceller i hver hjernehalvdel, som benævnes basalganglierne. Når elektriske impulser i nerven når nerveenden, utømmes det signalstof, der er lagret dér. Signalstoffet (i basalganglierne: dopamin) vandrer derefter over synapsekløften og rammer dendritter ( følehorn ) på nerveceller i basalganglierne, hvorved disse Elektrisk overføring Kemisk overføring Nerveende og synapse Et signalstof fungerer som en kemisk budbringer, der overfører budskaber fra en nervecelle til den næste i de lange cellekæder, der udgør nervesystemet. faktabog_tryk.indd :12:59

5 Frontallap Frontallob Striatum Ventralt tegmentumområde Ventralt tegmentumområde Substantia nigra Substantia nigra Nerveceller der indeholder dopamin har deres cellelegemer i hjernestammen lige under storhjernen og strækker deres udløbere (nerver) opad mod hver hjernehalvdels store dybtliggende øer af nerveceller (basalganglierne). aktiveres. Når dette sker, bliver vi friskere og kan lettere bevæge os. Hvis der ikke er noget dopamin, som kan overføre budskaber i basalganglierne, bliver vi siddende stille, uanset om vi vil det eller ej. Hvis dopaminmanglen bliver stor i andre dele af basalganglierne kan der forekomme yderligere problemer. Sommetider medfører det, at arme og ben begynder at ryste, så snart man ikke bevæger dem (tremor), der kan opstå smertefulde muskelkramper (dystoni) og det kan gå ud over den psykiske kraft og humøret, så alt bliver tungt og går én imod. Lægemidlerne, som anvendes til parkinsonpatienter, øger dopaminindholdet i hele kroppen. Nervecellerne får da lettere ved at overføre budskaber fra den ene til den anden og bevægeevnen forbedres og rystelserne og muskelkrampen forsvinder. Vi føler faktabog_tryk.indd :12:59

6 os friskere og træffer lettere beslutninger. Vores daglige gøremål bliver lettere at udføre. Hvis mængden af dopamin i basalganglierne bliver for høj, får vi svært ved at holde os i ro. Musklerne begynder at trække sig ufrivilligt sammen, og arme, ben og krop bevæger sig uafbrudt. En tilstand af overbevægelighed svarende til den såkaldte chorea ( dansesyge ) er indtrådt. Overbevægeligheden forsvinder, når dopaminindholdet i hjernen falder og antager mere normale niveauer. Det er således vigtigt, at dopaminet i kroppen holdes på et relativt konstant og passende højt niveau. For lidt gør det svært at bevæge sig, for meget medfører ufrivillige bevægelser. Parkinsons sygdom er en dopaminmangelsygdom. Hvor almindelig er Parkinsons sygdom? Nyere forskning synes at vise, at Parkinsons sygdom er noget mere almindelig hos mænd end hos kvinder, og mænd bliver også syge noget tidligere. Det er kun voksne, der rammes, og de første tegn på dopaminmangel fremkommer oftest i års alderen. Den kan dog begynde både tidligere og senere i livet. I Danmark er der personer med Parkinsons sygdom og i runde tal 12 millioner over hele jorden. De forskellige menneskeracer og forskellige etniske grupper rammes lige ofte. Sygdommen er ikke kendt hos dyr, selv om man med kemiske midler kan fremkalde parkinsonlignende tilstande hos dem. Hvorfor får man Parkinsons sygdom? I de fleste tilfælde er årsagerne til tabet af dopaminceller ukendt. Der findes arvelige former, men disse er sjældne. Arvemassen lader dog til at spille en rolle. Problemet ligger sandsynligvis i det arvemateriale, som styrer nydannelse og overfaktabog_tryk.indd :12:59

7 levelse i vores nerveceller. Måske er det tilfældigheder, der gør, at visse mennesker får en lille defekt i dopamincellens arvemasse, som sidenhen leder til øget tab af celler i voksenalderen. Indholdet af dopamin i basalganglierne falder da langsomt, og efterhånden begynder symptomerne at vise sig. Hånden ryster, eller der opstår en ejendommelig smerte i en arm eller et ben. Små bevægelser bliver sværere at udføre, først i enkelte tilfælde, senere mere regelmæssigt. Hvordan stilles diagnosen? Hvilke undersøgelser foretages der? Eftersom symptomerne kommer snigende og ikke altid ses ved lægeundersøgelsen, kan diagnosen være svær at stille i de første år med problemerne. Parkinsons sygdom er altid en sandsynlighedsdiagnose. Man taler om en mulig eller en sandsynlig Parkinsons sygdom. Den bedste indikator på om diagnosen er korrekt, er om symptomerne forsvinder ved behandling med lægemidlet levodopa. Levodopa i tabletform findes i de tre lægemidler, Stalevo, Madopar og Sinemet. Diagnosen kan styrkes af andre undersøgelser, hvoraf de fleste foretages for at udelukke andre sygdomme med lignende symptomer. Det kan for eksempel gælde undersøgelser af hjernen med røntgen (CT-scanning) eller med magnetkamera (MR-scanning) eller lumbalpunktur ( rygmarvsprøve ). Hvad er SPECT og PET? Ved undersøgelse med SPECT (Single Photon Emission Computed Tomography) indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof i en vene i armen. Sporstoffet sætter sig fast på dopamincellernes nerveender. Det udsender en svag stråling, som kan ses med et faktabog_tryk.indd :12:59

8 såkaldt gammakamera. Man kan se lyse pletter inden for det kamerafelt, der kommer fra hjernen, og kan på denne måde vurdere antallet af dopaminnerver i basalganglierne. Billedet viser en PET-undersøgelse udført ved fire forskellige lejligheder i løbet af en periode på 46 måneder. Den radioaktive markør på nerveenderne i hjernen lyser up på billedet. I takt med at nervernes antal bliver mindre blegner billedet. Den svagere optagelse er på billedet i højre hjernehalvdel og svarer til en større dopaminmangel der. Dette medfører øgede symptomer fra venstre side af kroppen for denne person. faktabog_tryk.indd :13:02

9 PET (Positron Emission Tomografi) er en lignende, men mere forfinet (og dyrere) teknik. PET-kameraer findes kun på de største hospitaler i Danmark. Begge teknikker kan bruges til at bekræfte diagnosen Parkinsons sygdom. Hvilke symptomer kan der opstå? Motoriske symptomer Hypokinesi: Parkinsons sygdom påvirker især bevægelsesevnen. Flere funktioner i kroppen påvirkes negativt. Det største problem forårsages af hypokinesi ( lille bevægelse eller bevægelseshæmning ). Til trods for at man har fuld kraft i musklerne, får man svært ved at bevæge sig. Kroppens naturlige bevægelser krymper, bliver mindre og langsommere. Disse problemer plejer at begynde i en hånd eller fod. Armen holder op med at svinge med, når man går, og trinnene bliver kortere. Typisk får man sværere ved at skrive. Skriften krymper, og hånden lader sig kun modvilligt styre til at forme bogstaverne. Frem- og tilbagegående bevægelser, som for eksempel ved tandbørstning, bliver trættende. Alle bevægelser bliver mere besværlige og kræver større mental anstrengelse, og alt går langsommere. Tremor: Ofte optræder der en dirrende eller rystende ufrivillig bevægelse i en hånd eller et ben, som efter nogle år har tendens til at brede sig til den anden side. Sommetider begynder det samtidigt i begge sider af kroppen. Rystelserne er ofte irriterende, men ofte mindskes eller forsvinder de, når man bevæger sig. Kaffekoppen kan løftes op til munden uden at spilde. Skriften bærer ikke spor af den rystende hånd. faktabog_tryk.indd :13:02

10 Dystoni og rigiditet er to begreber, som begge beskriver en utilsigtet og vedvarende muskelkrampe. Man taler om dystoni, når krampen begrænses til en eller nogle få muskelgrupper, f.eks. skulderens muskler. Med rigiditet mener man normalt en mindre udtalt krampe, som er spredt på flere muskelområder, ofte i hele kroppen. Rigiditeten gør normalt ikke ondt, men medfører træthed og en forandring af kropsholdningen med bøjede ben, arme og ryg. Ikke-motoriske symptomer skjulte handicap Kognitive problemer: De motoriske symptomer er synlige for enhver. Men tit forekommer der også en række mere usynlige problemer. Visse af disse har at gøre med opmærksomhed, udholdenhed, psykisk energi og evne til at gennemføre et planlagt program i løbet af dagen. Man føler sig energifattig og uden evne til at gå i gang med dagens arbejde eller problemer på en god måde. Man kalder normalt dette for kognitive problemer (efter latin cogito, jeg tænker ). Hjernetræthed og asteno-emotionelle problemer er nærliggende betegnelser. Depression forekommer tit ved Parkinsons sygdom. Ofte er den ikke karakteriseret så meget ved nedstemthed og tunge tanker som ved energifattigdom og mangel på lyst. Man bliver siddende uden at foretage sig noget, mister spontanitet, og tankerne føles træge. Stemningslejet er normalt også afhængigt af medicineringen. For lidt medicin giver en følelse af nedstemthed, og for meget kan medføre en opskruet, overentusiastisk og overaktiv ( hypoman ) personlighed. Seksuel lyst og evne kan være nedsat ved Parkinsons sygdom og bliver unaturligt forøget ved for høje lægemiddeldoser. 10 faktabog_tryk.indd :13:02

11 Sygdommens udvikling Parkinsons sygdom er en progressiv sygdom, det vil sige at symptomerne øges lige så stille med årene. Man mener, at sygdomssymptomerne ofte begynder mange år, inden man søger læge for dem. En typisk historie er den om det engelske fodboldidol Ray Kennedy. Da hans problemer med bevægelsesevnen medførte diagnosen, granskede man videoindspilninger fra hans karriere. Tegn på begyndende sygdom kunne spores ti år tilbage i tiden. Normalt skønner man, at begyndende symptomer kan have eksisteret 3-4 år før diagnosen bliver stillet. Sygdommen udvikler sig oftest meget langsomt over mange år og forringes aldrig pludseligt. Det kan være trygt at vide. Man kan planlægge fremtiden og til en vis grad selv påvirke forløbet. Hvad er aftagende effekt? Aftagende effekt er det danske udtryk for det engelske begreb wearing- off, som anvendes for den forringelse, der kan optræde periodevis i løbet af dagen. Pludselig kan medicinen miste sin virkning. Forklaringen er, at man ligesom en bil bliver kraftløs, hvis man løber tør for brændstof (her: dopamin). Tager man nu en ny dosis medicin, kan det tage op til en time, før effekten indfinder sig. Perioden mellem perioder med god effekt kaldes aftagende effekt. Til at begynde med er den aftagende effekt ikke så stor, men den bliver lige så stille større. Man taler om symptomfluktuationer. Med tiden vil disse perioder med aftagende effekt blive stadigt hyppigere. Har man haft sygdommen i 5-10 år, kan de komme meget pludseligt. 11 faktabog_tryk.indd :13:02

12 Lige så pludseligt vender bevægeligheden tilbage lidt efter en ny dosis medicin. Forskellene i bevægelsesevne kan komme så pludseligt, at det ligner en strømafbrydereffekt problemet kaldes da on-off-fænomenet. Aftagende effekt er et af de store problemer ved behandling af Parkinsons sygdom. Den kræver ofte omlægning af medicineringen, skift til andre lægemidler, injektionsbehandling eller neurokirurgisk behandling. Hvordan kan jeg mærke aftagende effekt? Det er naturligvis let at indse, at lægemidlet har aftagende effekt, hvis det pludseligt bliver svært at gå, eller rystelserne tiltager. Tit er den forringede bevægelighed ledsaget af hjernetræthed i perioden med aftagende effekt. Den aftagende effekt optræder sommetider blot som perioder med hjernetræthed (manglende energi), uden at det påvirker bevægeligheden. For at hjælpe patienter og plejepersonale med at identificere den aftagende effekts periode og sværhedsgrad har en gruppe forskere under ledelse af Dr. Mark Stacy konstrueret et spørgeskema, som parkinsonpatienten skal udfylde. Hvis man gennemgår det udfyldte skema sammen med et medlem af behandlingsteamet, har det vist sig at kunne påvise aftagende effekt med stor sikkerhed. Betydningen af at informere sin læge Det er vigtigt at rapportere tegn på aftagende effekt (benyt gerne spørgeskemaet) til læge og teampersonale ved lægebesøget. Det sker tit, at man har færrest symptomer og besvær netop på tidspunktet for lægebesøget. Det er derfor almindeligt, at lægen ikke forstår, at problemer med aftagende effekt er under opsejling. 12 faktabog_tryk.indd :13:02

13 VED PARKINSONS SYGDOM FØLG OP PÅ EFFEKTEN AF DIN MEDICIN DATO: PARKINSONMEDICIN: NAVN: FØDT: TELEFON: Udfyld og medbring det udfyldte spørgeskema, når du møder op hos din læge. På bagsiden kan du notere, om der er noget andet du vil diskutere. Kryds af i den første kolonne (oplever i løbet af dagen) for at angive de symptomer du oplever i løbet af en almindelig dag. I den anden kolonne krydser du af, hvis du oplever at symptomet forsvinder eller lindres, efter at du har taget din parkinsonmedicin. Hvis du ikke oplever nogen lindring, lader du det stå tomt. Symptom Rystelser Langsomme bevægelser Humørsvingninger Stivhed Smerter/ømhed Nedsat fingerfærdighed Svært ved at tænke klart Angst/uro/panikanfald Muskelkramper Oplever i løbet af dagen q q q q q q q q q Symptomet lindres oftest efter en medicindosis q q q q q q q q q Eksempel på et udfyldt spørgeskema. Patienten oplever rystelser i løbet af dagen, og disse lindres ofte efter en medicindosis. Det tyder på aftagende effekt. 13 faktabog_tryk.indd :13:02

14 Problemerne kan vokse sig store med tiden, hvis der ikke gøres noget ved dem, og medføre vanskeligheder på arbejdet og i den daglige tilværelse. Aftagende effekt er lettere at afhjælpe tidligt end sent i forløbet. Det er lettere at komme op af en lav end af en dyb grøft. 14 faktabog_tryk.indd :13:03

15 Medicinsk behandling Om levodopa og dopamin: Levodopa er betegnelsen på det aktive stof i lægemidlerne Stalevo, Madopar og Sinemet. Den kemiske betegnelse er l-dopa (egentlig l-dihydroxy-fenylalanin). Levodopa er naturens egen opfindelse, det forekommer normalt i rigelig mængde i kroppen, hvor det syntetiseres på basis af de proteiner, som vi får ind med føden. Levodopa omdannes normalt i nervecellen (og mange andre steder) til dopamin. Dopamin er et enkelt kemisk stof, som har egenskaber, så det kan påvirke føleceller (receptorer) det er et såkaldt signalstof. Når en nervecelles receptorer påvirkes, reagerer denne celle med at skabe en elektrisk impuls (aktionspotentiale), som derefter vandrer langs med nervecellens udløber (nerven). Når det kommer frem til nerveenden, frigøres der en lille mængde signalstof, som vandrer over den såkaldte synapsekløft (en vej på en titusindendel af en millimeter) til næste nervecelle, hvor det fæstner sig på en receptor. Denne anden nervecelle aktiveres da og sender en impuls afsted i sin nerve. På denne måde vandrer informationen fra celle til celle i nervesystemet, til den til sidst kommer til et andet organ, f.eks. en muskel, som da aktiveres til at udvikle kraft og igangsætte bevægelser. Professor og nobelprismodtager Arvid Carlsson opdagede, at nerveceller i hjernen taler med hinanden via signalstoffer. På hans tid troede man på direkte overførsel af elektriske impulser mellem cellerne. Carlsson foreslog, at Parkinsons sygdom skyldes mangel på dopamin i hjernen. Han viste i et enkelt dyreforsøg (kanin behandlet med reserpin, som udtømmer dopaminet fra kroppen), at dopaminmangel giver ubevægelighed, og at tilførsel af levodopa ophævede dopaminmanglen og gengav bevægeligheden et stykke tid. En behandlingsmetode var født! 15 faktabog_tryk.indd :13:03

16 L-dopa L-dopa Blodkärl Blodkar Dopamincelle Lagrat dopamin Lagret dopamin D2 D1 D2 En lille mængde dopamin frigøres og vandrer over den såkaldte synapsekløft til næste nervecelle. D1 og D2 er dopaminreceptorer. Lægemidler der indeholder levodopa Lægemidlerne Stalevo, Madopar og Sinemet indeholder alle levodopa. For at forhindre at tilført levodopa nedbrydes til inaktive stoffer allerede i blodet, har man tilsat en såkaldt decarboxylasehæmmer i hvert af lægemidlerne. Levodopapræparatet bliver da mere effektivt og kan gives i lavere dosis. Stalevo indeholder desuden et stof (entakapon), som yderligere forhindrer nedbrydning og giver lægemidlet en forlænget og forstærket effekt. Duodopa er et præparat bestående af levodopa til infusion via lægemiddelpumpe direkte til tarmen via en lille knap på maven. Duodopa anvendes ved svær sygdom, hvis tabletbehandling ikke længere giver tilfredsstillende symptomfrihed om dagen. 16 faktabog_tryk.indd :13:03

17 Nedbrydningshæmmere (COMT-hæmmere og MAO-B-hæmmere) Disse lægemidler indeholder stoffer, som hindrer en for hurtig nedbrydning af levodopa og dopamin. De giver således forlænget og øget effekt af levodopa mod symptomerne ved Parkinsons sygdom. De er naturlige supplementer til Madopar og Sinemet. COMT-hæmmere (Comtess, Tasmar): COMT er en forkortelse for katekol-o-metyltransferase, et såkaldt enzym i kroppen, som nedbryder levodopa og dopamin. I Stalevo har man indbagt en dosis af COMT-hæmmeren entakapon. Man slipper da for at tage to tabletter for at opnå den forstærkede effekt af tilsætningsstoffet. Entakapon findes også i en særskilt tablet kaldet Comtess. Denne skal altid tages sammen med hver enkelt dosis af Madopar eller Sinemet for at opnå den bedst mulige effekt. En anden COMT-hæmmer findes i lægemidlet Tasmar. Indtagelse af Tasmar medfører en øget risiko for alvorlige bivirkninger og må derfor kun anvendes af dem, der af en eller anden grund ikke kan tage Comtess. 17 MAO-B-hæmmere (Eldepryl, Selegilin og Azilect): MAO-B står for monoaminoxidase type B. Monoaminoxidase er yderligere et enzym, som nedbryder levodopa og dopamin til inaktive stoffer. Ved at give et stof, som hæmmer MAO, forlænger man levodopas virkningstid. Disse lægemidler forstærker også effekten af levodopa (Stalevo, Madopar og Sinemet ). Eldepryl og Selegilin indeholder begge nedbrydningshæmmeren selegilin. Azilect er et relativt nyt præparat, der indeholder det aktive stof rasagilin. Effekten af MAO-B-hæmmerne er i bedste fald sammenlignelig med effekten af COMT-hæmmere. De skal anvendes med forsigtigfaktabog_tryk.indd :13:03

18 hed sammen med visse andre lægemidler, men kan kombineres med COMT-hæmmere. Læs omhyggeligt den beskrivelse (indlægsseddel), der følger med dine tabletter. 18 Dopaminagonister (apomorfin, Sifrol, Requip, Cabaser, Neupro): Har man en sygdom med mangel på dopamin, så spekulerer man måske over, hvorfor man ikke bare kan tilføre kroppen dopamin og ophæve mangelen. Forklaringen er, at der findes en spærring for transport af dopamin ind til nervesystemet, den såkaldte blodhjernebarriere. Dette er sandsynligvis en beskyttelsesfunktion, som skal forhindre os i at blive udsat for overdoser af et så kraftigt stof. Lægemiddelindustrien har gennem forskning udviklet flere stoffer, der ligner dopamin i effekt, og som kan passere barrieren. De har da en virkning i nervesystemet. Man kalder disse lægemidler dopaminagonister (omtrent = dopaminvenner, eller måske snarere dopaminefterligninger ). De kan til en vis grad kompensere for manglen på dopamin. Dopaminagonisterne udgør et supplement eller alternativ til levodopa. De kan gives som enkeltstående medicin ligesom levodopa. Effekten er dog generelt svagere, og der er flere bivirkninger end ved levodopa. Apomorfin er den ældste dopaminefterligning. Den blev fremstillet første gang i 1850 ved, at man hældte stærk syre på morfin. Derved dannedes et nyt molekyle apomorfin - som havde helt andre egenskaber end morfin. Apomorfin er den kraftigste dopaminefterligning. Desværre kan den ikke gives i tabletform, men skal injiceres. I dag har vi et registreret lægemiddel Apo-Go som dels findes i en engangssprøjte, dels i en lille lægemiddelpumpe. I begge tilfælde tilføres apomorfinet under huden (subkutant). Effekten af apomorfin sætter hurtigt ind (5-10 minutter), eftersom lægemidlet optages direkte i blodet uden at passere mavefaktabog_tryk.indd :13:03

19 tarmkanalen. Ved at injicere en passende dosis under huden ved hjælp af en injektionspen kan man hurtigt ophæve en aftagende effekt. Er det nødvendigt at injicere mange gange pr. dag, kan det være en god idé i stedet at prøve en injektionspumpe. Fordelen her er en meget jævn lægemiddeleffekt og kraftigt mindsket nedsat effekt. Sifrol er en dopaminefterligning, som indeholder det aktive stof pramipexol. En tablet har effekt i 6-8 timer. Det normale dosisområde er 0,5-2 mg per dag, oftest opdelt på 3-6 doseringer. Requip indeholder stoffet ropinirol. Effekten og virkningstiden ligner meget Sifrol. Bivirkningerne minder om levodopas. Det gælder primært en diskret kvalme, men sommetider også træthed. Disse bivirkninger plejer at blive mindre med tiden kroppen vænner sig til midlet. Cabaser (indeholder kabergolin) og Parlodel (indeholder bromokriptin) har en anden kemisk kerne. Man plejer at sige at de er ergot-derivater, det vil sige i familie med ergotamin. De har samme bivirkninger som de ovenstående præparater, men i højere dosis er der desuden risiko for fibrosedannelse i lungerne og på hjerteklapperne. Disse præparater må ikke anvendes, hvis man har lunge- eller hjerteproblemer. Lægen bør også lytte på hjerte og lunger cirka en gang om året. Cabaser har meget lang virketid. Normalt dosisområde er 1-6 mg per dag for Cabaser og mg per dag for Parlodel. Neupro er en middellangt virkende dopaminefterligning, men fordi den tilføres via et plaster på huden, får den langtidsvirkning. Effekten påvirkes sandsynligvis heller ikke så meget af måltider. Dette gør, at det kan prøves, hvis man har ujævn effekt af de forskellige typer lægemidler, f.eks. for de, der har svært ved at bevæge sig i sengen om natten. Vi har endnu ikke opnået så stor erfaring med dette lægemiddel. 19 faktabog_tryk.indd :13:03

20 Hvordan kan en lægemiddelbehandling se ud? Det faktum at dopaminmanglen med årene tiltager, betyder at medicineringen skal ændres og efterhånden udbygges med tilskud af nye lægemidler. Ellers optræder der aftagende effekt, og symptomerne forværres. I en tidlig fase af sygdommen vælger man mellem levodopa og dopaminefterligninger. Begge behandlinger har specifikke fordele. Ved yngre alder og for de, der har relativt lettere besvær, kan man vælge at give en dopaminefterligning som førstevalgsmedicinering. Lindringen af symptomerne bliver ikke lige så effektiv, men man mindsker risikoen for, at der opstår ufrivillige bevægelser som følge af behandlingen. Normalt må man dog senere tilføje et præparat der indeholder levodopa, inden for et eller nogle få års behandling. I mange tilfælde begynder man direkte med levodopa, især hvis lægen ikke er helt sikker på diagnosen. Levodopa er mere effektivt og har færre bivirkninger. Der er håb om, at Stalevo takket være det tilsatte entakapon vil være mere fri for risiko for at udløse ufrivillige bevægelser. Det er vigtigt at gå forsigtigt frem med lave doser og øge medicindoserne langsomt, til man opnår den tilsigtede symptomlindring. Nogen har indført begrebet low and slow. Har man for travlt udløser man bivirkninger før den tilsigtede effekt indfinder sig. Normalt tager det 2-3 måneder før man er oppe i effektiv dosis, sommetider betydelig længere tid. En typisk start med Stalevo kan være 50 mg 3 gange om dagen i 2-4 uger. Hvis dette ikke udløser kvalme (hvilket det relativt sjældent gør), kan man derefter øge dosis til 100 mg tre gange pr. dag, hvis det er nødvendigt. Hvis man ved, at man let får kvalme eller har tendens til lavt blodtryk, skal takten i dosisforøgelsen være endnu mere langsom. Kroppen vænner sig da efterhånden til det, og kvalmen og svimmelheden forsvinder. 20 faktabog_tryk.indd :13:03

21 Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Orion Pharma Sinemet (levodopa/carbidopa) Levodopapr æpar at 50/12,5/ 200 mg 100/25/ 200 mg 150/37,5/ 200 mg 200/50/ 200 mg MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Sinemet Depot (levodopa/carbidopa) MSD Sinemet Depot Mite (levodopa/carbidopa) MSD Madopar (levodopa/benserazid) 200/50 mg 100/25 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg Madopar Quick (levodopa/benserazid) Roche 50/12,5 mg 100/25 mg Madopar Depot (levodopa/benserazid) Roche Comtess (entakapon) Orion Pharma Tasmar (tolcapon) Valeant CoMt-HæMMere 100/25 mg 200 mg 100 mg Eldepryl (selegilin) Mao-B-HæMMere Orion Pharma 5 mg 10 mg Selegilin Merck NM (selegilin) Merck NM 5 mg 10 mg Azilect (rasagilin) Lundbeck Parlodel (bromocriptin) dopaminagonister 1 mg Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg Cabaser (cabergolin) Pfizer 1 mg 2 mg 4 mg Requip (ropinirol) GlaxoSmithKline 0,25 mg 0,5 mg 1 mg 2 mg 5 mg Requip Depot (ropinirol) GlaxoSmithKline 2 mg 4 mg 8 mg Sifrol (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,088 mg 0,18 mg 0,35 mg 0,7 mg Mirapexin (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,18 mg 0,7 mg Pergolid (pergolid) Copyfarm 0,5 mg 1 mg APO-Go Pen (apomorphin) Britannia Pharmaceuticals Neupro Depotplaster (rotigotin) 10 mg/ml Schwarz Pharma 2 mg 4 mg 6 mg 8 mg Fordi der findes flere forskellige lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom, kan man tilpasse behandlingen individuelt. 21 faktabog_tryk.indd :13:04

22 Neurokirurgisk behandling Symptomerne ved Parkinsons sygdom kan også behandles med elektrisk stimulation direkte i basalganglierne. Neurokirurgen indopererer en eller to millimetertynde, trådlignende elektroder i de dybe basalgangliekerner og tilslutter via et tyndt kabel under huden disse til en pacemakerlignende impulsgiver. De elektriske impulser gives hele dagen, og de blokerer en vis impulstrafik i basalganglierne. Resultatet er en lindring af symptomerne, som minder om effekten af levodopa med forbedret bevægelighed og mindre tremor til følge. Fordelen ved denne behandling er, at effekten er mere jævn i dagens løb, og at man i vidt omfang slipper for aftagende effekt og overbevægelighed. (Illustration trykt med tilladelse fra Medtronic, Inc. 2002) Elektrisk dybdeelektrodestimulation i hjernen. Ved operativt at indføre to millimetertykke bløde elektroder til basalganglierne kan man påvirke impulstrafikken dér via signaler fra en eller to impulsgivere, som er placeret under huden neden for nøglebenet. Der kan indsættes en eller flere elektroder. 22 faktabog_tryk.indd :13:05

Er din medicin effektiv?

Er din medicin effektiv? Dansk Parkinsonforening Parkinsons sygdom Er din medicin effektiv? Lær at genkende og håndtere de svingninger i din tilstand, der skyldes aftagende effekt eller wearing off Er din medicin effektiv_til

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen

PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen Parkinsonforeningen PARKINSONS SYGDOM Compliance At tage eller ikke at tage medicin som ordineret Behandling Hvordan medicinerer man hvad og hvorfor Stephen Wørlich Pedersen parkinsons sygdom 2008 til

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen November 2015. Nr. 4 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 19. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Impulskontrolforstyrrelser

Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet har modtaget bidrag fra følgende: Danmarks Apotekerforening UCB Medicintilskudsnævnet, 8. september 2015 København,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta

PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta PRO SPORT DOG Koncentreret energipasta SPORT X Pulver til energidrik Til aktive og hårdt arbejdende hunde APTUS PRO SPORT DOG Produktbeskrivelse Aptus Pro Sport er en velsmagende koncentreret energipasta

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-76740-DK 02.207 Blære- og bækkenbundstræning Til kvinder Blæren.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have dårlig samvittighed. Inkontinens er mere udbredt, end du tror, og du kan få behandling for

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Azilect

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere