Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Transkript

1 Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention MARPOL-konventionen Grønland tiltrådte MARPOL-konventionen i 1997 med undtagelse af bl.a. Bilag 6. Formålet med konventionen er at forebygge og minimere forurening fra skibe, og konventionen indeholder specifikke reguleringer i 6 forskellige bilag. Grønland har derfor ikke tiltrådt Bilag 6 om luftforurening fra skibe. Dette forbehold betyder, at de internationale regler i Bilag 6 ikke er implementeret i national lovgivning, og at skibene ikke er underlagt reglerne i Bilag 6 ved sejlads i grønlandsk farvand Sags nr Akt. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) paian@nanoq.gl Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet er i gang med at undersøge, hvilke konsekvenser en grønlandsk ophævelse af forbeholdet og implementering af Bilag 6 vil have for det grønlandske samfund. På nuværende tidspunkt er 95 % af verdenshandelsflåden underlagt reglerne i Bilag 6. En eventuel tiltrædelse af Bilag 6 vil derfor ikke betyde, at Grønland går enegang. En implementering af Bilag 6 vil resultere i en bedre sammenhæng mellem reglerne i Grønland og i vore nabolande Tilbagemelding fra erhvervet Departementet vil gerne i dialog med erhvervet om disse internationale regler om luftforurening fra skibe. En tilbagemelding fra erhvervet vil være af stor betydning for Selvstyrets videre arbejde. Fristen for afgivelse af kommentarer til Departementet er senest den 16. december Bemærkninger skal sendes til: Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Postboks Nuuk paian@nanoq.gl Formålet med tilbagemeldingen er at give Departementet et overblik over, hvor mange skibe der vil blive påvirket, hvis Selvstyret gennemfører disse regler om luftforurening. Erhvervet bedes derfor: 1. Gennemgå de beskrevne regler og komme med en overordnet holdning til reglerne. 2. Svare på, hvor mange skibe der forventes omfattet af reglerne i Bilag 6. For hvert af jeres skibe skal i svare på følgende spørgsmål: 1

2 a. Hvornår blev skibet bygget? b. Er skibet nogensinde blevet væsentligt ombygget eller repareret? Hvis, ja, i hvilket år skete ombygningen? c. Hvor stort er skibet? d. Har skibet en dieselmotor, og har dieselmotoren en effekt 130 kw (176,6 HK) eller mere? e. Er skibet et erhvervsskib eller et fritidsskib? 3. Svare på, hvor mange skibe der udelukkende sejler i grønlandsk sejlads, og hvor mange skibe der sejler i international sejlads. 4. Estimere de forventede økonomiske konsekvenser for hvert enkelt skib ved en overholdelse af Bilag 6 i grønlandsk sejlads. For at afgøre om et skib forventes at blive omfattet af én eller flere af reglerne, bør I gennemgå bilaget til dette brev og svare på ovenstående spørgsmål. Hvis I er i tvivl om, hvorvidt et givet skib er omfattet eller ej, kan I drøfte spørgsmålet med Departementet (paian@nanoq.gl). I dette brev vil de internationale regler i Bilag 6 blive forklaret ganske kort. Reglerne gennemgås i flere detaljer i det vedlagte bilag. I vedlagte bilag gennemgås også den miljømæssige baggrund for reglerne i Bilag 6. I bilaget til brevet gennemgår Departementet også de umiddelbare administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervet samt de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Departementet håber, at erhvervets tilbagemelding på dette brev og bilag vil give en bedre indsigt i konsekvenserne for den grønlandske skibsfart. De internationale regler om luftforurening fra skibe Konventionens Bilag 6 har siden 2005 stillet krav om begrænsning af forskellige slags luftforurening fra skibe. Kravene gælder allerede for bl.a. skibe fra Danmark, Færøerne og Island. Bilag 6 indeholder regler for: - Udledning af svovl (SOx) og kvælstof (NOx) fra skibes udstødning; - Håndtering og udledning af ozonskadelige stoffer; - Udledning af flygtige organiske forbindelser (VOC er); - Reduktion af skibes energiforbrug; - Afbrænding af affald på havet; - Etablering af modtageanlæg for ozonskadelige stoffer; - Etablering af modtageanlæg for stoffer opsamlet i udstødningsfiltre. Bilag 6 indeholder også en række detaljerede dokumentationskrav og krav til myndighedernes håndhævelse af reglerne. Dokumentationskravene og håndhævelseskravene skal sikre, at miljøreglerne bliver overholdt. Dette brev vil kun omtale reglerne om svovl og kvælstof, energieffektivitet og modtagefaciliteter. Grunden til det er, at de internationale regler i Bilag 6 om afbrænding af affald allerede er gældende i Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet. Reglerne om udledning af ozonskadelige stoffer har allerede været sendt i offentlig høring, og forventes gennemført ved den kommende opdatering af Inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet. Inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet forventes politisk behandlet i

3 Processen fremover Når Departementet har modtaget alle høringssvar og gennemgået svarene, vil Departementet forelægge de forventede konsekvenser af en gennemførelse af Konventionens Bilag 6 for Naalakkersuisut. Det vil være en politisk beslutning, hvorvidt forbeholdet for Bilag 6 skal ophæves, og om de internationale regler skal gennemføres i Grønland. Med venlig hilsen Tina Mønster Toqq/direkte tinm@nanoq.gl 3

4 Bilag 1: Beskrivelse af luftforureningsreglerne i MARPOL-konventionens Bilag 6 Oversigt over reglernes indhold Reglerne om svovl Reglerne om svovlforurening er primært baseret på en række grænseværdier for svovlindholdet i skibsbrændstoffer. Svovlindholdet bliver målt i vægtprocent af brændstoffet. Grænseværdierne har til formål at begrænse udledningen af svovl ved at begrænse kilden til svovlforureningen, nemlig svovlindholdet i skibsbrændstoffer. Bilag 6 kræver blandt andet, at skibsbrændstoffer højst må indeholde 3,5 % svovl frem til år Efter 1. januar 2020 må skibsbrændstoffer højst indeholde 0,50 % svovl. Derudover gælder strengere krav ved sejlads i visse særligt udpegede ECA-områder (Emission Control Areas). På nuværende tidspunkt har Selvstyret dog ikke planer om at udpege disse særlige havområder med strengere krav. Reglerne om kvælstof Reglerne om kvælstof fastsætter grænser for udledning af kvælstof fra skibes udstødning. Reglerne gælder kun for skibe med dieselmotorer, og kun hvis motoren har en ydelse over 130 kw (176,6 HK). Grænseværdierne for udledning af kvælstof måles ud fra motorens omdrejningstal. Kravene bliver strengere ved højere omdrejningstal. Grænseværdierne fastsætter et loft for, hvor mange gram kvælstof en motor må udlede pr. kwh energi produceret af motoren. Reglerne er også afhængige af skibets byggeår. Kravene er inddelt i 3 klasser med skrappere grænseværdier for nyere skibe end for ældre skibe. For skibe bygget i år gælder de mindst strenge krav i Klasse I. For skibet bygget i år 2010 eller senere gælder de strengere krav i Klasse II. For skibe bygget i år 2016 eller senere gælder kravene i Klasse II også. De strengeste krav i Klasse III gælder, når skibe sejler inden for de særlige ECA-områder. ECA-områder ventes som nævnt tidligere ikke udpeget i Grønland på nuværende tidspunkt. For skibe bygget før år 2000 gælder ingen særlige krav. Dog er der to undtagelser. For skibe bygget i år med en motorydelse over 5000 kw (6793,5 HK) og et cylindervolumen på 90 liter eller mere gælder kravene dog i Klasse I. Herudover gælder der særlige regler for skibe, hvor der er foretaget større ændringer i skibets motorisering i årene efter 1. januar Reglerne om energieffektivitet Reglerne om energieffektivitet skal begrænse skibsfartens bidrag til den globale opvarmning. Dette søges opnået ved at stille stadig stigende krav til nybyggede og væsentligt ombyggede skibes energieffektivitet. Lever et skib ikke op til de nye grænseværdier, kan det ikke komme ud at sejle. Centralt i reglerne er det såkaldte Energi Effektivitets Design Indekset (EEDI). EEDI er en angivelse af et skibs udledning af CO 2. EEDI måles ved at kigge på, hvor meget CO 2 et skib udleder, når skibet transporterer et ton last én sømil. Reglerne medfører, at EEDI for et nyt eller ombygget skib ikke må overskride de fastsatte grænseværdier. Præcis 4

5 hvor grænserne går, afhænger af skibets dødvægt: Jo større dødvægt, des højere er kravene til energieffektiviteten for skibet. Grænseværdien for nye og væsentligt ombyggede skibe strammes i 2015, 2020 og 2025 med op til henholdsvis 10, 20 og 30 %. Et eksisterende skib skal ikke foretage en reduktion i CO 2 -udledningen, medmindre skibet bliver ombygget i væsentligt omfang. Et eksisterende skib skal dog føre en driftsplan for skibets energieffektivitet - en såkaldt Ship Energy Efficiency Management Plan (SEEMP). Idéen med SEEMP-planerne er at sætte fokus på et skibs energiforbrug. Myndighedernes forhåbning er, at øget og systematisk fokus på energieffektivitet i sig selv vil medføre en gradvis forbedring. Ovennævnte regler medfører både fordele og ulemper for erhvervet. En fordel vil være, at øget energieffektivitet vil medføre brændstofbesparelser. En ulempe på kort sigt vil være en stigning i udgifterne til bygning og ombygning af skibe og udgifter til at føre kontrol med EEDI- og SEEMP-planerne. Alternative metoder Bilag 6 giver mulighed for, at myndigheder kan give erhvervet tilladelse til at anvende andre metoder til at overholde kravene i MARPOL Bilag 6. Myndighederne vil f.eks. kunne give tilladelse til, at erhvervet anvender andet udstyr m.v. end udstyret beskrevet i Bilag 6. Myndighederne vil også kunne give tilladelse til, at erhvervet f.eks. benytter andre procedurer eller alternative brændselsolier. Myndighederne vil dog kræve, at de alternative metoder er mindst lige så effektive som metoderne beskrevet i Bilag 6. Myndighederne har ikke undersøgt tilgængeligheden af alternativer, og myndighederne i Grønland og i andre lande forventer, at den globale skibsindustri selv tager initiativ til at undersøge eventuelle alternative metoder. Etablering af modtagefaciliteter Bilag 6 stiller krav om etablering af tilstrækkelige modtagefaciliteter for: Ozonlagsnedbrydende stoffer og udstyr indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer, når stofferne eller udstyret fjernes fra skibe. Rester fra rensning af skibes udstødningsgas, hvis resterne ønsket afleveret i havn. På grund af at Grønland ikke på nuværende tidspunkt har egentlige reparationshavne, har Grønland kun i ganske begrænset omfang pligt til at etablere modtagefaciliteter. På nuværende tidspunkt overvejer Departementet derfor at undlade at etablere modtagefaciliteter. Hvis erhvervet har et begrundet ønske om etablering af modtagefaciliteter og forslag til, hvor modtagefaciliteter kunne etableres, vil Departementet dog indgå i dialog med erhvervet om en eventuel etablering af modtageanlæg. Etablering af modtageanlæg forudsætter, at den eller de berørte havne har den fornødne infrastruktur. Hvis Bilag 6 implementeres, vil Departementet derfor først afvente udviklingen og dialogen med erhvervet, inden myndighederne træffer beslutning om modtageanlæg. 5

6 Den miljømæssige baggrund En gennemførelse af Bilag 6 har til formål at forhindre eller begrænse udledningen af forurenende stoffer og på den måde mindske skaderne på natur, miljø og sundhed. Reglerne om svovl Olie indeholder b.la. svovl. Svovl i olie resulterer i udledning af svovl i form af partikelforurening og svovldioxid (SO x ). Svovludledning fører til dannelse af syreregn, hvilket fører til forsuring af miljøet. Denne forsuring kan føre til skade på miljøet, f.eks. i form af ødelagte vegetation (buske og planter) og fiskedød. Men forsuringen kan ligeledes medføre, at infrastruktur bliver beskadiget af syren i regnvandet. Svovl i olie kan også beskadige mennesker og natur på andre måder. Bl.a. kan dannelsen af partikler medføre skader på luftveje og forværrelse af hjerteproblemer. Reglerne om kvælstof Olie indeholder også kvælstof. Kvælstof i olie resulterer i udledning af kvælstofoxider (NO x ). Skaderne fra kvælstofudledning ligner skaderne fra udledning af svovl. Udledning af kvælstof fører også til dannelse af syreregn og partikelforurening med skadevirkninger på mennesker og natur. Reglerne om modtagefaciliteter for ozonskadelige stoffer Ozonskadelige stoffer nedbryder ozonlaget. Nedbrydning af ozonlaget fører til, at større mængder UV-stråling fra solen trænger ned til jordens overflade. Sådan stråling skader levende organismer. Reglerne om modtagefaciliteter for ozonskadelige stoffer medvirker derfor til at standse nedbrydningen af ozonlaget. En begrænsning af ozonskadelige stoffer har derfor afgørende betydning for mennesker såvel som andre levende organismer. Reglerne om energieffektivitet Drivhusgasser medvirker til den globale opvarmning. Reglerne om energieffektivitet har til formål at begrænse udledningen af drivhusgasser. En begrænsning af drivhusgasserne formindsker dermed den globale opvarmning og de dertilhørende skadelige virkninger på samfundet, mennesker og natur. Administrative konsekvenser for erhvervet Reglerne om luftforurening gælder allerede i vidt omfang i resten af verden. En forøget administrativ byrde for erhvervet vil derfor primært påvirke skibe i rent grønlandsk sejlads. Skibe i international sejlads vil derimod allerede i høj grad være underlagt Bilag 6 i andre lande. Økonomiske konsekvenser for erhvervet Skibe i international sejlads vil allerede i høj grad være underlagt de økonomiske konsekvenser af reglerne om luftforurening i Bilag 6. Hvis et skib ikke allerede er omfattet af reglerne i Bilag 6 i udlandet, vil en gennemførelse af Bilag 6 i Grønland kunne medføre udgifter på en række punkter: - Administration; - Dyrere brændstof med lavt svovlindhold, eller eventuelt udgifter til rensning af udstødningsgas; - Større udgifter til nye og mere effektive skibsmotorer med lavere udledning af NOx; 6

7 - Bygning af mere energieffektive skibe, - Aflevering af for eksempel olie- og kemikalieaffald til modtagefaciliteter. På den anden side forventer Departementet, at reglerne om energieffektivitet vil medføre reduceret brændstofforbrug. Departementet forventer ikke, at grønlandske skibes udgifter til administration af Bilag 6 vil medføre en konkurrenceforvridning til fordel for udenlandske skibe. Reglerne vil tværtimod gælde på samme vis for alle skibe. Bortset fra bemærkningerne i dette brev, vil Departementet ikke på nuværende tidspunkt forsøge at give et mere detaljeret billede af de økonomiske konsekvenser for erhvervet. Selvstyret håber, at erhvervets tilbagemelding på dette brev vil give myndighederne bedre indsigt i konsekvenserne for skibsfarten. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Departementet forventer, at reglerne i Bilag 6 vil føre til mindre forurening, forbedret folkesundhed og miljøtilstand. Departementet forventer dog, at nogle af reglerne vil kunne medføre negative konsekvenser for miljøet. Negative konsekvenser kan for eksempel være øgede CO 2 -udledninger på grund af rensning af brændstof for svovl. Departementet forventer på den anden side, at reglerne om energieffektivitet vil medføre en mindsket CO 2 -udledning. Skibsfartens gradvise skift til lettere brændstoftyper med lavere svovlindhold fra tungere fuelolie (HFO) med højere svovlindhold vil betyde en reduceret risiko for alvorlige skader på miljøet ved oliespild. HFO er mere svært nedbrydelig end lettere brændstoftyper, er sværere at opsamle og kan medføre langt større skade på miljøet. Samlet set vurderer Departementet, at reglerne vil føre til øgede transportomkostninger, men at den samlede samfundsøkonomiske effekt af reglerne i Bilag 6 vil være positiv pga. miljø- og sundhedsforbedringer. Andre konsekvenser Som nævnt tidligere, er 95 % af verdenshandelsflåden på nuværende tidspunkt underlagt reglerne i Bilag VI, og miljøbeskyttelsesreglerne i Bilag 6 støttes af mange lande rundt omkring i verden. En eventuel tiltrædelse vil medføre, at Grønland træder ind i det eksisterende globale samarbejde. En implementering af Bilag VI vil med andre ord resultere i en bedre sammenhæng mellem reglerne i Grønland og i vore nabolande. En implementering vil sikre, at grønlandske skibe i international sejlads lever op til nabolandenes regler. På den måde vil grønlandske skibe ikke blive nægtet adgang til andre landes havne og havområder pga. manglende overholdelse af Bilag 6. 7