EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik"

Transkript

1 EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at give et overblik over de samlede røggasemissioner fra skibes hovedmotorer. Der fokuseres på emissioner af SO 2 og. Der er ikke tidligere foretaget en samlet opgørelse over emissioner fra skibe i danske farvande og der foreligger ingen samlede beregninger der belyser disse forhold. De foretagne beregninger er baseret på oplysninger indhentet hos relevante rederier og myndigheder, samt udfra kendskab til relevante emissioner fundet ved målinger på dieselmotorer og emissionsfaktorer opgivet af Lloyd s. Det har på nogen områder været nødvendigt at foretage skøn, da en del af de ønskede oplysninger ikke har kunnet fremskaffes. Her tænkes specielt på oplysninger vedrørende olieforbrug og oliekvalitet ombord i fragtskibe, der passerer dansk farvand, men også manglende konkrete oplysninger vedrørende visse færger i fast fart. Rapporten søger at fastlægge hvilke nivauer, der er tale om, og foregiver ikke at kunne foretage en helt præcis bestemmelse af de faktiske emissioner. Hertil er der for mange ukendte faktorer som olieforbrug og oliekvalitet. Emissioner fra skibsfarten har, som nævnt, ikke tidligere været genstand for en nærmere undersøgelse. Udviklingen i Danmark og i verden som helhed betyder, at der fra brede kredse i offentligheden og fra offentlige myndigheders side, er en større og større bevidsthed omkring miljøforhold. Dette betyder også øget interesse for miljøforhold omkring skibsfarten. Det har selvfølgelig betydning, at emissionerne fra mange store landanlæg (kraftværker og forbrændingsanlæg) reduceres ved installation af røgrensningsanlæg. Disse reduktioner betyder, at den procentuelle andel af forurenende emissioner fra skibsfarten øges. Man kan gøre sig den tanke, at der på et landanlæg, f.eks. et kraftværk, er foretaget investeringer i milliard størrelsen for at installere røgrensninganlæg. Det kan derfor synes som et paradoks, med tanke på de foretagne investeringer, at skibet der leverer kul til et kraftværk (måske/sandsynligvis) benytter svær fuelolie som brændstof med et højt svovindhold (3-5 %) samtidigt med, at de udledte emissioner af er betragtelige. 2. Skibstrafikken i danske farvande Skibstrafikken i danske farvande er ganske betragtelig. I denne forbindelse er danske farvande defineret som farvandet mellem den 6 og 16 østlige længdegrad og nord-syd begrænset af Norge/Sverige og Tyskland/Polen.

2 Sejlladsmønstret i danske farvande er opgjort udfra kendskabet til antal passager af skibe i Storebælt, Sundet, Lille bælt, Østersøen og Kattegat. Farvandene besejles af mange forskellige skibstyper i alle størrelser. Skibstyperne kan nævnes følgende hovedgrupper: Færger: Internationale ruter, primære og sekundære ruter Handelsskibe: Tankskibe, bulkskibe, containerskibe, ro-ro skibe Fiskeskibe: Andre: Krigskibe, statsskibe, lystfartøjer 3. Emissioner fra skibe Fra skibe emitteres forskellige gasser til atmosfæren. Disse gasser dannes ved forbrænding af olie i skibenes fremdrivningsmaskineri. Fremdrivningsmaskineriet ombord i dagens skibe består i den alt overvejende grad af dieselmotorer. Fra skibets maskineri emitters hovedsagdeligt følgende komponenter: Faststof (støvpartikler), kuldioxid (CO 2 ), SO 2 (svovldioxid), kvælstofilter (NOx), kulmonoxid (CO) og en række af uforbrændte kulstofforbindelser benævnt TOC (Total Organic Carbon). Disse komponenter fremkommer ved forbrænding af fossile brændsler i skibenes hoved- og hjælpemaskineri. a) Faststof Faststof emitteret fra en motor består hovedsagdeligt af uforbrændte kulstofforbindelser og aske. Kulstofforbindelserne dannes ved ufuldstændig forbrænding af brændstoffet. Der er mulighed for, at der findes polyaromatiske hydrocarboner (PAH) bundet til de faste partikler. PAH kan have en cancerogen effekt. Der optræder også en række tungmetaller stammende fra brændstoffet. b) Kuldioxid (CO 2 ) Kuldioxid (CO 2 ) dannes i forholdsvis store mængder ved alle former for forbrændingsproccessor. CO 2 er ikke i sig selv skadeligt, men indgår i rækken af de såkaldte drivhusgasser, der mistænkes for at bidrage til opvarmning af planeten, idet en øget koncentration af CO 2 i atmosfæren begrænser den termiske udstråling til rummet. c) Svovlforbindelser (SO 2 -SO 3 ) De svovlforbindelser, der kommer fra skibes motorer, stammer alene fra svovlindholdet i brændstoffet. Den altovervejende del udgøres af svovldioxid (SO 2 ) og en mindre mængde af svovltrioxid (SO 3 ). SO 2 er en væsentlig årsag til forsuring af søer, vandløb og jord. SO 2 er sundhedsskadeligt, specielt kan astma patienter og mennesker ved vejrtræknings problemer blive generet. Emission af SO 2 kan også medføre korrosion på maskiner og bygninger. d) Kvælstofforbindelser ( )

3 Ved de fleste forbrændingsprocessor dannes forskellige kvælstofoxider, hovedsage-ligt NO og NO 2. Disse to komponenter betegnes under et som. Over 90% af de kvælstofilter, der dannes, optræder som NO og er som sådan harmløse. Ved oxidation i atmosfæren omdannes NO til NO 2, der er giftigt og bla. medvirker til dannelsen af fotokemisk "smog". NO dannes udfra kvælstof og ilt. Kvælstoffet stammer primært fra forbrændingsluften, men kan også stamme fra kvælstof indeholdt i brændstoffet. Dannelsen af NO i motoren påvirkes hovedsageligt af temperaturen i forbrændingsrummet, man siger generelt at højere temperaturer giver højere koncentrationer af NO, men ting som opholdstid og opblandingen af olie-luft har også indflydelse på dannelsen. Koncentrationer af regnes normalt som større fra langsomt gående motorer, idet gasserne i disse motorer udsættes for høje temperaturer i et længere tidsinterval end gasser i medium og high speed motorer. 4. Maskinanlæg Et skib er en selvhjulpen enhed, udrustet med et stort antal maskiner, aggregater og apparater til at fremdrive skibet, håndtere lasten og gøre, at livet ombord kan foregå under gode og rimelige forhold. I nedenstående skal kort gennemgås nogle typiske maskinerier ombord i skibe. Fælles for de nedenfor beskrevne maskinerier, undtaget atomreaktoranlæg er, at de alle kræver brug af olie som energikilde. a) Hovedmaskineri Ved hovedmaskineri forstås maskineri til fremdrivning af skibet. Hovedmaskineriet består af en eller flere hovedmotorer eller hovedturbiner. Dieselmotorer Dieselmotorer benyttes i udstrakt grad ombord i skibe og de udgør den altovervejende del af hovedmaskineriet i nybygninger. Dieselmotorerer findes i størrelser fra nogle få hundrede kw og optil ca kw. Det specifikke olieforbrug er ca. 0,150-0,210 kg/kwh afhængig af motortype og størrelse. Typisk er det at store langsomtgående maskiner har det laveste brændstofforbrug. Dampturbiner Dampturbineanlæg ombord i skibe er ved at være en saga blot. De findes stadig, om end i et begrænset antal, ombord i handels og krigskibe. Dampturbineanlæg er i hovedbestanddelene identiske med kraftværksanlæg dog med den forskel, at turbinen ikke trækker en generator, men skibets propeller. Turbineanlægget består af en eller flere kedler, der producerer overhedet damp. Dampen ledes til en turbine, der gennem et reduktionsgear driver skibets propeller. Kedlen fyres typisk med svær fuelolie. Gasturbiner

4 Gasturbiner har siden midten af tresserne været brugt ombord i skibe. Den altovervejende del af de installerede gasturbiner har været installeret ombord i krigskibe. Gasturbiner til fremdrivning er også set anvendt ombord i handelsskibe, og det ser idag ud til at brugen af gasturbiner ombord i civile skibe vil øges i de kommende år. Specielt indenfor skibstypen hurtige færger er gasturbiner ved at vinde indpas. Fordelen ved at benytte gasturbiner er, at der opnås en meget høj kw effekt pr kg installeret maskineri. Det specifikke brændstofforbrug for en turbine der yder kw er ca. 0,180 kg/kwh. Det specifikke brændstofforbrug er i de fleste tilfælde højere end for dieselmotorer. Atomreaktoranlæg Reaktoranlæg benyttes udelukkende ombord i krigskibe, undtaget 3 handelsskibe bygget på forsøgsbasis for at afprøve tekniske og operative koncepter af USA, Tyskland og Japan. Ingen af disse tre skibe er idrift idag. Reaktoranlæg er i princippet, og meget kort fortalt, et dampturbineanlæg, hvor dampen produceres af en reaktor og ikke som ellers af en kedel. Fordelene ved reaktoranlæg er, at der reelt er ubegrænset energi til rådighed. De største anlæg ombord i amerikanske hangarskibe yder kw, og skibene kan sejle i ca 13 år eller ca sømil svarende til ca. 40 gange jorden rundt, mellem hver fornyelse af reaktorkernen. Reaktoranlæg synes ikke i den umiddelbare fremtid at ville vinde indpas i civile skibe udfra sikkerhedsmæssige synspunkter og anskaffelses/driftsomkostninger. 5 Beregninger I det følgende er foretaget beregninger af de samlede emissioner fra skibsfarten. Beregningerne er foretaget udfra oplysninger fra rederier og myndigheder omkring olieforbrug og kvalitet, udsejlet distance og ansat middeleffektforbrug. Emissionsfaktorer Der er ved beregningerne benyttet følgende emissionsfaktorer. SO 2 gr./kwh gr./kwh Færger 0,8-3,2 13 Handelsskibe 4-9, Fiskeskibe * 13 * Olieforbrug og kvalitet er kendt således at SO 2 emissionen kan udregnes direkte.

5 Færger, emissioner af SO 2 og Hovedgruppe SO 2 Primære færger Sekundære færger Internationale færger Sum * * Handelsskibe, emissioner SO 2 og SO2 Sum * * Erhvervsfiskefartøjer, emissioner af SO 2 og. Hovedgruppe SO 2 Erhvervsfiskefartøjer Samlet opgørelse, emissioner af SO 2 OG

6 Sammenligninger Ved sammenligning af emissioner fra skibsfarten og kraftsværkssektoren fås følgende. Emission af SO 2 Emission af Skibsfart Kraftværker (1993) Afslutning Det ses, at det er den internationale trafik af handelsskibe, der bidrager med en meget stor procentuel andel af de samlede emissioner. Årsagen til dette skyldes det forhold, at den internationale handelsskibstrafik tilbagelægger betragtelige afstande indenfor dansk farvandsområde. Dette sammenholdt med brugen af brændstof med forholdsvis stort indhold af svovl gør, at emissionen af SO 2 bliver af en betragtelig størrelse. Med hensyn til emissioner af er det også den lange distance gennem dansk farvand sammenholdt med det forhold, at emissionen af fra dieselmotorer er relativt store. Det er klart, at en meget stor del af de emitterede mængder der udledes fra skibe af mange nationaliteter, i internationalt farvand, at en reduktion af disse mængder kun kan ske gennem aftaler i internationalt regi. 7. Status efter forprojekt Forprojektet har belyst hvor de største emissioner fra skibsfarten kan forventes. Forprojektet er i nogen grad baseret på antagelser med hensyn til olieforbrug, specielt vedrørende handelsskibe. For at kunne foretage en mere nøjagtige opgørelse er det nødvendigt at foretage målinger af de faktiske forbrug ombord i et antal typiske skibe ved gennemsejling af dansk farvand.

7 Der skal søges yderligere oplysninger omkring de benyttede oliekvaliteter og olieforbrug fra de færgeselskaber hvor dette ikke foreligger. Det ville endvidere være ønskeligt hvis passager af skibstyper og skibsstørrelser kunne belyses grundigere end hvad der er muligt idag. Dette kan dog idag synes vanskeligt med de indskrænkninger der er foretaget i Farvandsvæsenet/Søfartsstyrelsen's og Søværnet's kystudkigsorganisation. I fremtiden vil der måske blive en mulighed for en nærmere kortlægning af trafikken i de danske farvande i forbindelse med etableringen af det omtalte VTS system i Store Bælt. Når Øresundsbroen kommer, eller forhåbentligt før, kan man forestille sig et lignende system etableret i Sundet. Hvis data fra VTS systemerne og data fra de kilder der haves idag, samles i et egnet computersystem vil dette give Danmark et overordentligt godt billede af skibstrafikken i vore farvande. 8. Fremtiden dk-teknik udfører i 1995 et projekt der udfra de i forprojektet fundne forhold søger, at belyse emissionerne fra skibe i danske farvande yderligere bla. undersøges parametre som PAH, CO 2 mf. Der belyses endvidere hvordan trafikken fordeler sig på trafik til og fra EU, transittrafik mm, og hvordan der i fremtiden kan foretages koordination af de resourcer som staten råder over således, at der kan skabes et løbende overblik over emissionerne fra skibsfarten i danske farvande.

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Miljøprojekt Nr. 597 2001 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 Tom Wismann dk-teknik, Energi & Miljø Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn

Emissioner fra skibe i havn Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2003 Emissioner fra skibe i havn Arne Oxbøl og Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Notat om de økonomiske omkostninger for Gilleleje-fiskerne ved rejse til fangstpladser nord for det permanent lukkede område (jf. BEK nr. 391 af 16/04/2010,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser

Læs mere

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

LNG til Danske Færger A/S

LNG til Danske Færger A/S Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG til Danske Færger A/S Status for færgerne på Langelandsbæltet Maj

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Skibsteknisk beregningsgrundlag

Skibsteknisk beregningsgrundlag Skibsteknisk beregningsgrundlag Udarbejdet af Hans Otto Kristensen Trafikministeriet 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 1 BEREGNINGSMETODE... 1 CONTAINERSKIBE Generel beskrivelse...3 Servicefart...

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016. AAK Denmark A/S Slipvej 4 8000 Aarhus C Sendt via sikker post Virksomheder J.nr. MST-1272-01506 Ref. bjknu/chell Den 7. december 2015 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol omfattende

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2015

MILJØREDEGØRELSE 2015 MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Vindkraft til Skibsfart

Vindkraft til Skibsfart Vindkraft til Skibsfart Af fhv. overingeniør Erik Somer I over 2000 år har vindkraft været det dominerende fremdriftsmiddel for skibe, men i løbet af de sidste 200 år er fossile brændsler blevet den alt

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3 140 HK - 300 HK Stærk og alsidig motor Iveco er en af verdens førende producenter af dieselmotorer over 75 hk med en årlig produktion på over 300.000 stk. tector motorernes konstruktionsfilosofi giver

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2014

MILJØREDEGØRELSE 2014 MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere