Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads"

Transkript

1 Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

2 Overblik Luftforurening fra skibe det store perspektiv Luftforurenende stoffer fra skibe Forurening fra skibe i havet omkring Denmark Det lokale perspektiv: Luftforurening fra skibe i havn. Fokus på København Detaljeret undersøgelse om krydstogtskibe ved kaj i 2004 Øvrige undersøgelser om skibe ved kaj Konklusion

3 Partikler (bl.a. fine partikler: PM 2.5 ) Svovldioxid (SO 2 ) Kvælstofoxider (NO + NO 2 ) Kulbrinter (VOC) Kuldioxid (CO 2 )

4 Det største helbredsmæssige luftforureningsproblem: Partikler

5 Lad os se nærmere på luften ude på gaden. Hvor stammer partiklerne fra?

6 Partikler Vi skelner mellem primære partikler sekundære partikler

7 Vigtig pointe om partikler Hvis man måler luftforureningen af partikler, så vil en forholdsvis lille del af partiklerne være 'født' som partikler. De kaldes primære partikler. En meget stor del stammer fra forurening, der er 'født' som gasarter. Gasarterne specielt NO x og SO 2 kan blive kemisk omdannet til partikler. Disse partikler kaldes sekundære partikler. Reaktionerne tager tid (adskillige timer eller dage). Derfor har en stor del af partiklerne i luften deres oprindelse langt væk..

8 Skibes rolle Skibe er vigtige bidragydere til både primære og sekundære partikler.

9 Skibe og svovlforurening Brændstof for skibe indeholder svovl. Svovl i brændstof leder umiddelbart til dannelse af primære partikler og SO 2 (en gasart). SO 2 tager senere del i dannelse af sekundære partikler. International Maritime Organisation (IMO) har vedtaget et sæt regler om svovlindholdet i brændstof.

10 Svovlprocenter i skibsbrændstof Sulphur content (%) 5 4 Non-SECA General grænse

11 Svovlprocenter i skibsbrændstof Sulphur content (%) 5 4 Non-SECA General grænse 3 2 Sulphur Emission Control Area (Østersøen og Nordsøen) SECA 1 EU havne: Kun 0,1 % svovl fra 1. januar

12 Kvælstofoxider NO x er summen af NO og NO 2. Det dannes ved forbrændingsprocesser. Hovedparten udsendes som NO. NO 2 er sundhedsskadelig. Det er NO ikke. NO kan omdannes til NO 2 ved kemiske reaktioner. Nogle reaktioner er hurtige, andre kræver mange timer. Hurtig omdannelse kræver at der er ozon til stede. Bemærk: NO 2 koncentrationen er vigtig. Desuden: Både NO og NO 2 bidrager til dannelse af partikler.

13 Begrænsninger for NO x emissioner IMO har vedtaget et sæt grænser der gælder generelt i alle have. Derudover har det været forventet at Østersøen ville blive udpeget til et Nitrogen Emission Control Area (NECA område) fra Implementeringen af NECA er udskudt. NECA ville have betydet at for ny skibe ville NO x emissionerne blive reduceret med 80% i forhold til skibe bygget før Nogle af de følgende resultater bygger på en forudsætning om at NECA træder i kraft i 2016.

14 Luftforurening fra skibe i havene omkring Danmark Rapport fra 2009 Google: ship emissions Denmark

15 Skridt for at estimere skibes bidrag til koncentrationerne i luft Dan en emissionsopgørelse Lav beregninger af koncentrationer med en atmosfærisk sprednings- og transportmodel. Hvor meget kan tilskrives skibe? Estimateres ved at sammenligne modelkørsler med fuld emission fra skibe og modelkørsler med reduceret skibsemission.

16 Emissionsopgørelse for SO 2 fra skibe baseret på AIS data situation. Ton SO 2 per år per km2

17 Atmosfærisk model: The Danish Eulerian Hemispheric Model (DEHM) 3D kemisk transport model Langtransport af luftforurening på den nordlige halvkugle Gitter af beregningsceller. Horisontal opløsning: km x 150 km - 50 km x 50 km - 17 km x 17 km - 6 km x 6 km

18 Rapporten fra 2009: Hovedantagelser for scenarierne Skibstrafikken i 2011 antages at svare til 2007 på grund af finanskrisen. Godstransport med skibe antages at øges med 3,5 % per år indtil Et NECA område implementeres i 2016 For 2020: Information om landbaserede kilder er taget fra et scenarie defineret af International Institute for Applied System Analysis i Wien ( Central case ). Indebærer en reduktion i NOx emissioner som ikke er sket.

19 Resultater udtrykt ved koncentrationer i luften

20 SO 2 : Modelberegninger for 2007 og 2020 Alle kilder, både landbaserede og skibe. Koncentration of SO 2 i µg/m ,50 < 2,25-2,50 2,00-2,25 1,75-2,00 1,50-1,75 1,25-1, ,25 0,75-1,00 0,50-0,75 < 0,50

21 NO 2 : Modelberegninger for 2007 og 2020 Koncentration af NO 2 i µg/m > < 2

22 Partikelforurening modelmæssige begrænsninger Med DEHM modellen kan vi beskrive primære partikler sekundære uorganiske partikler Men ikke sekundære organiske partikler Vi bruger betegnelsen mpm 2.5 (modelleret PM 2.5 ) for partikler.

23 Modelberegninger for 2007 og 2020 Koncentration af mpm 2.5, µg/m 3 (mpm 2.5 : modelleret PM 2.5 ) > < 3.5

24 Udvikling i luftkvalitet i Danmark frem mod 2020 gennemsnit over landområder 7,0 6,0 5,0 Andre kilder Skibe Gennemsnit for Danmark Koncentration, µg/m 3 4,0 3,0 2,0 1,0 0, SO2 NO2 mpm2.5 Average concentration over Danish log areas

25 Procentvis bidrag fra skibe til koncentrationsniveauet (landområder) % from ship emissions SO2 NO2 mpm2.5

26 Foreløbig opsummering... Når vi betragter hele Danmark ikke blot byer giver skibe et betydeligt bidrag til koncentrationsniveauet i luften af : svovldioxid kvælstofoxider (NO X ) fine partikler For eksempel gælder i danske landdistrikter at skibe er ansvarlige for omkring 20% af NO 2 niveauet i luften.

27 Forurening fra skibe i Københavns havn

28 Undersøgelser af luftforurening i danske havne (1) Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening. Vedrører Københavns havn, 2004 emissionsdata. Miljøprojekt 978, 2005 for Miljøstyrelsen. Kapitel i førnævnte rapport fra Emissionsdata for både København og Aarhus, men ikke eksplicitte koncentrationsberegninger emissionsdata, som er justeret så de afspejler svovlgrænserne gældende for havne fra Miljøprojekt1306, 2009 for Miljøstyrelsen.

29 Undersøgelser vedr. havne (2) Undersøgelse udført 2007 for at vurdere en planlagt krydstogtsterminals påvirkning af planlagte boligområder. Ikke publiceret. Undersøgelse vedrørende planlagte højhuse (ca 100 m høje) ved Marmormolen og Langelinie.

30 Foreliggende undersøgelser omfang og begrænsninger Undersøgelserne har meget detaljerede emissionsopgørelser, specielt for krydstogtskibe. De er nogle år gamle. Der foreligger ikke nye, detaljerede emissionsopgørelser. Emissionerne er baseret på en antagelse om at maskinerne kører i normal drift med en vis belastning. Der tages ikke hensyn til pust af røg under opstart.

31 Resultater fra det mest detaljerede studie: Forurening fra krydstogtskibe baseret på 2004-data.

32 Kajpladser for krydstogtskibe i København (2004)

33 NO x -emission ved hver kajplads i løbet af en sæson Nox (kg) Nox-emission for hele sæsonen Kaj

34 NO 2 -koncentration som årsgennemsnit (2004 data) NO 2 har et baggrundniveau på ca. 23 µg/m 3. Niveauet er øget med 0,8 µg/m 3, hvor bidraget er størst (600 meter øst for Langelinie). Grænseværdien er 40 µg/m 3. Den beskedne forøgelse kan forekomme overraskende fordi skibe er store kilder til NO X. Forklaringen er at der er kemi involveret. Mængden af tilgængelig ozon i baggrundsluftren sætter et loft over, hvor meget NO der umiddelbart kan konverteres til NO 2. (Dette gælder så længe vi betragter lokal skala).

35 PM 2.5 koncentration som årsmiddelværdi (2004 data) Niveauet af PM 2.5 øges lokalt ved krydstogtskibene med 0,035 µg/m 3 (baggrundsniveauet er ca. 15 µg/m 3 ). Grænseværdien er 25 µg/m 3. Bemærk: Det relative bidrag er lille, men ethvert bidrag til PM 2.5 har en negativ helbredseffekt. Der er ikke taget hensyn til specielle forhold under opstart af maskineri.

36 SO 2 koncentration som årsgennemsnit (2004 data) Lokalt, tæt ved krydstogtskibene, blev SO 2 niveauet øget med 1,5 µg/m 3. Baggrundsniveauet var omkring 5 µg/m 3 i Der er en grænseværdi for årsgennemsnit af SO 2 på 20 µg/m 3 (af hensyn til økosystemer) Bemærk: Man må forvente at bidraget fra krydstogtskibe i 2010 er ca. 16 gange lavere grundet ny regler for svovl for skibe i havn.

37 NOx, docking (t) Udvikling i emissioner fra skibe ved kaj NO X emissioner (ved kaj i København) i henhold til rapport fra Krydstogtskibe i 2004 som lige omtalt Tankers Other bulk carriers Container ships Ferries Cruise liners

38 NOx emissioner fra skibe i Københavns havn sammenlignet med andre kilder 373 ton i 2010 fra alle skibe (ved kaj og under manøvrering) Heraf: 200 ton fra krydstogtskibe (ved kaj og under manøvrering) t fra alle skibe i Øresund 568 ton fra Amagerværket i t fra al vejtrafik i Storkøbenhavn

39 Krydstogtsanløb i Københavns havn 2004: 259 anløb i Københavns havn 2008: 295 anløb i Københavns havn 2013: 347 anløb i Københavns havn (10 i Malmø)

40 Århus rel. to Cph (pct.) Sammenligning mellem København og Aarhus Emissioner ved kaj. Aarhus som procent af Kbh Tal gældende for Energy consump., dock (MWh) NOx at dock (t) SO2 at dock (t) PM at dock (t) Energy consump., man. (MWh) NOx, manoeuv. (t) SO2, manoeuv. (t) PM, manoeuv. (t)

41 Undersøgelse fra 2007: 2010 og 2017 scenarier Vil der komme en konflikt mellem flere krydstogtskibe og planlagte ny boligområder?

42 Vi kigger nærmere på et område mod nord - på 2000 x 2000 m Forskellige scenarier undersøges.

43 Vi kigger nærmere på et område mod nord - på 2000 x 2000 m Forskellige scenarier undersøges.

44 Grænseværdi for NO 2 Timeværdien for NO 2 må ikke overskride 200 mikrogram/m 3 mere end 18 gange per år. Derfor er den 19. højeste timeværdi af interesse: Er den større end 200?

45 Scenarie med meget stor hyppighed af anløb af ret store krydstogtskibe Beregninger for NO 2 Vi betragter den 19. højeste timevis koncentration i forskellige højder.

46 Scenarie med meget stor hyppighed af anløb af ret store skibe Beregninger for NO 2 I en højde på 1,5 meter er der intet problem i at overholde grænseværdien. I en højde på 20 meter er der heller intet problem.

47 Receptorer i 30 meters højde NO 2 beregning. Hver firkant er 50 x 50 m. Meget lokale problemer i 30 meters højde.

48 Receptorer i 40 meters højde

49 Receptorer i 50 meters højde

50 Receptorer i 60 meters højde

51 Receptorer i 80 meters højde

52 Hvad fortæller undersøgelsen os? For højhuse tæt ved kajpladser med stor aktivitet kan der være en risiko for at overskride NO 2 grænseværdier. Om der er overskridelse afhænger af de præcise forhold vedrørende emissioner, udslipshøjden fra skibene, og bygningernes højde og placering. Undersøgelsen vedrørende Nordhavn peger dog på, at aktiviteten skal være meget høj og bygningerne placeret ganske tæt ved kajpladserne før man har et problem.

53 Konklusion (1) Når vi betragter hele Danmark ikke blot byer giver skibe et betydeligt bidrag til koncentrationsniveauet i luften af : svovldioxid kvælstofoxider (NO X ) fine partikler For eksempel gælder i danske landdistrikter at skibe er ansvarlige for omkring 20% af NO 2 niveauet i luften.

54 Konklusion (2) IMO reguleringen vedrørende svovl har en stor effekt. Der er ved at ske et stort fald i SO 2 koncentrationerne. Skibe er en væsentlig bidragyder til partikler, både primære og sekundære.

55 Konklusion (3) Krydstogtskibe ved kaj er er en betydelig kilde til NO x emissioner i København. Krydstogtskibe er ansvarlige for 55% af de totale emissioner af NO x fra skibe i Københavns Havn (2008 data) Krydstogtskibe giver ikke anledning til nogen overskridelser af grænseværdier for NO 2 ved jorden tæt ved skibe. For højhuse tæt ved kajpladser med meget højt aktivitetsniveau er der potentiale for overskridelse af grænseværdier for NO 2, afhængigt af de præcise forhold hvad angår emissioner, udslipshøjde og højhusenes højde og placering.

56 Konklusion (4) Det detaljerede undersøgelse af krydstogtskibe ved kaj viste en lokal forøgelse af PM 2.5 med 0,035 µg/m 3 (baggrundsniveau ca. 15 µg/m 3 ). Det relative bidrag er lille, men enhver forøgelse af PM 2.5 koncentrationer udløser negative helbredseffekter.

57

58 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE Results for NO 2 : The 19th largest value Combined effect of cruise ships and urban background contribution To be compared with the limit value of 200 µg/m 3

59 Concentration; µgs/m 3 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE Impact of ship emissions 3,5 3,0 2,5 SO2 Anholt Tange 2,0 1,5 1,0 0,5 0,

60 NOx at dock (t) UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE NOx-emissioner ved kaj i Aarhus (2008) Tankers Other bulk carrrier Container ships Ro-Ro Ferries Cruise liners Total: 237 t NOx ved kaj

61 Århus rel. to Cph (pct.) Sammenligning mellem København og Aarhus Emissioner ved kaj. Aarhus som procent af Kbh Energy consump., dock (MWh) NOx at dock (t) SO2 at dock (t) PM at dock (t) Energy consump., man. (MWh) NOx, manoeuv. (t) SO2, manoeuv. (t) PM, manoeuv. (t)

62 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid

Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV). Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart

Opgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )

Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( ) Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.

Læs mere

KILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN

KILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN KILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 217 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Steen Solvang Jensen, Allan Gross, Matthias Ketzel, Morten Winther, Marlene Plejdrup, Jørgen Brandt, Jesper Christensen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

KAPITEL II LUFTFORURENING

KAPITEL II LUFTFORURENING KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017

Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017 Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry HMN Naturgas A/S 29. maj 2017 Slide 1 Agenda 1. Hvor kom fra sidste år 2. Balancering

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 65 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN

KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 57 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data

Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Emissioner fra skibe i danske farvande beregnet udfra AIS data Emissioner fra skibe og deres helbredseffekter Skibsteknisk Selskab, mandag d.

Læs mere

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 572 Offentligt Miljørapport om forslag til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Juni 2017 Indhold Miljørapport om forslag til bekendtgørelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag RENERE SKIBSFART fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Luftforurening fra skibsfart side 3 Miljø- og sundhedseffekter side 5 Tekniske løsninger side 12

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer

Læs mere

NO x /NO 2 forureningen i Danmark

NO x /NO 2 forureningen i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet NO x /NO 2 forureningen i Danmark 25. januar 2008 Erik Slentø, Finn Palmgren, Flemming Møller og Anders Branth Pedersen Danmark har problemer med at opfylde

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune

Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. xxx, 201x Partikelforurening og helbredseffekter i Roskilde Kommune Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt Aarhus

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag

RENERE SKIBSFART. fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer. Fremtidens miljø skabes i dag RENERE SKIBSFART fokus på miljø, regulering og erhvervspotentialer Fremtidens miljø skabes i dag Indhold Luftforurening fra skibsfart side 3 Miljø- og sundhedseffekter side 5 Tekniske løsninger side 12

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY

NERI Technical Report no. 818 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY Assessment of the impact of alternative regulations of the sulphur content in maritime fuel NERI Technical Report no. 818 AU 2011 NATIONAL ENVIRONMENTAL RESEARCH INSTITUTE AARHUS UNIVERSITY [Blank page]

Læs mere

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik

EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik EMISSIONER FRA SKIBE I DANSKE FARVANDE af TOM WISMANN dk-teknik 1. Indledning dk-teknik udfører for Miljøstyrelsen et projekt om "Emissioner fra skibsfarten i danske farvande". Projektets formål er at

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere