Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
|
|
- Kristian Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
2 Overblik Luftforurening fra skibe det store perspektiv Luftforurenende stoffer fra skibe Forurening fra skibe i havet omkring Denmark Det lokale perspektiv: Luftforurening fra skibe i havn. Fokus på København Detaljeret undersøgelse om krydstogtskibe ved kaj i 2004 Øvrige undersøgelser om skibe ved kaj Konklusion
3 Partikler (bl.a. fine partikler: PM 2.5 ) Svovldioxid (SO 2 ) Kvælstofoxider (NO + NO 2 ) Kulbrinter (VOC) Kuldioxid (CO 2 )
4 Det største helbredsmæssige luftforureningsproblem: Partikler
5 Lad os se nærmere på luften ude på gaden. Hvor stammer partiklerne fra?
6 Partikler Vi skelner mellem primære partikler sekundære partikler
7 Vigtig pointe om partikler Hvis man måler luftforureningen af partikler, så vil en forholdsvis lille del af partiklerne være 'født' som partikler. De kaldes primære partikler. En meget stor del stammer fra forurening, der er 'født' som gasarter. Gasarterne specielt NO x og SO 2 kan blive kemisk omdannet til partikler. Disse partikler kaldes sekundære partikler. Reaktionerne tager tid (adskillige timer eller dage). Derfor har en stor del af partiklerne i luften deres oprindelse langt væk..
8 Skibes rolle Skibe er vigtige bidragydere til både primære og sekundære partikler.
9 Skibe og svovlforurening Brændstof for skibe indeholder svovl. Svovl i brændstof leder umiddelbart til dannelse af primære partikler og SO 2 (en gasart). SO 2 tager senere del i dannelse af sekundære partikler. International Maritime Organisation (IMO) har vedtaget et sæt regler om svovlindholdet i brændstof.
10 Svovlprocenter i skibsbrændstof Sulphur content (%) 5 4 Non-SECA General grænse
11 Svovlprocenter i skibsbrændstof Sulphur content (%) 5 4 Non-SECA General grænse 3 2 Sulphur Emission Control Area (Østersøen og Nordsøen) SECA 1 EU havne: Kun 0,1 % svovl fra 1. januar
12 Kvælstofoxider NO x er summen af NO og NO 2. Det dannes ved forbrændingsprocesser. Hovedparten udsendes som NO. NO 2 er sundhedsskadelig. Det er NO ikke. NO kan omdannes til NO 2 ved kemiske reaktioner. Nogle reaktioner er hurtige, andre kræver mange timer. Hurtig omdannelse kræver at der er ozon til stede. Bemærk: NO 2 koncentrationen er vigtig. Desuden: Både NO og NO 2 bidrager til dannelse af partikler.
13 Begrænsninger for NO x emissioner IMO har vedtaget et sæt grænser der gælder generelt i alle have. Derudover har det været forventet at Østersøen ville blive udpeget til et Nitrogen Emission Control Area (NECA område) fra Implementeringen af NECA er udskudt. NECA ville have betydet at for ny skibe ville NO x emissionerne blive reduceret med 80% i forhold til skibe bygget før Nogle af de følgende resultater bygger på en forudsætning om at NECA træder i kraft i 2016.
14 Luftforurening fra skibe i havene omkring Danmark Rapport fra 2009 Google: ship emissions Denmark
15 Skridt for at estimere skibes bidrag til koncentrationerne i luft Dan en emissionsopgørelse Lav beregninger af koncentrationer med en atmosfærisk sprednings- og transportmodel. Hvor meget kan tilskrives skibe? Estimateres ved at sammenligne modelkørsler med fuld emission fra skibe og modelkørsler med reduceret skibsemission.
16 Emissionsopgørelse for SO 2 fra skibe baseret på AIS data situation. Ton SO 2 per år per km2
17 Atmosfærisk model: The Danish Eulerian Hemispheric Model (DEHM) 3D kemisk transport model Langtransport af luftforurening på den nordlige halvkugle Gitter af beregningsceller. Horisontal opløsning: km x 150 km - 50 km x 50 km - 17 km x 17 km - 6 km x 6 km
18 Rapporten fra 2009: Hovedantagelser for scenarierne Skibstrafikken i 2011 antages at svare til 2007 på grund af finanskrisen. Godstransport med skibe antages at øges med 3,5 % per år indtil Et NECA område implementeres i 2016 For 2020: Information om landbaserede kilder er taget fra et scenarie defineret af International Institute for Applied System Analysis i Wien ( Central case ). Indebærer en reduktion i NOx emissioner som ikke er sket.
19 Resultater udtrykt ved koncentrationer i luften
20 SO 2 : Modelberegninger for 2007 og 2020 Alle kilder, både landbaserede og skibe. Koncentration of SO 2 i µg/m ,50 < 2,25-2,50 2,00-2,25 1,75-2,00 1,50-1,75 1,25-1, ,25 0,75-1,00 0,50-0,75 < 0,50
21 NO 2 : Modelberegninger for 2007 og 2020 Koncentration af NO 2 i µg/m > < 2
22 Partikelforurening modelmæssige begrænsninger Med DEHM modellen kan vi beskrive primære partikler sekundære uorganiske partikler Men ikke sekundære organiske partikler Vi bruger betegnelsen mpm 2.5 (modelleret PM 2.5 ) for partikler.
23 Modelberegninger for 2007 og 2020 Koncentration af mpm 2.5, µg/m 3 (mpm 2.5 : modelleret PM 2.5 ) > < 3.5
24 Udvikling i luftkvalitet i Danmark frem mod 2020 gennemsnit over landområder 7,0 6,0 5,0 Andre kilder Skibe Gennemsnit for Danmark Koncentration, µg/m 3 4,0 3,0 2,0 1,0 0, SO2 NO2 mpm2.5 Average concentration over Danish log areas
25 Procentvis bidrag fra skibe til koncentrationsniveauet (landområder) % from ship emissions SO2 NO2 mpm2.5
26 Foreløbig opsummering... Når vi betragter hele Danmark ikke blot byer giver skibe et betydeligt bidrag til koncentrationsniveauet i luften af : svovldioxid kvælstofoxider (NO X ) fine partikler For eksempel gælder i danske landdistrikter at skibe er ansvarlige for omkring 20% af NO 2 niveauet i luften.
27 Forurening fra skibe i Københavns havn
28 Undersøgelser af luftforurening i danske havne (1) Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening. Vedrører Københavns havn, 2004 emissionsdata. Miljøprojekt 978, 2005 for Miljøstyrelsen. Kapitel i førnævnte rapport fra Emissionsdata for både København og Aarhus, men ikke eksplicitte koncentrationsberegninger emissionsdata, som er justeret så de afspejler svovlgrænserne gældende for havne fra Miljøprojekt1306, 2009 for Miljøstyrelsen.
29 Undersøgelser vedr. havne (2) Undersøgelse udført 2007 for at vurdere en planlagt krydstogtsterminals påvirkning af planlagte boligområder. Ikke publiceret. Undersøgelse vedrørende planlagte højhuse (ca 100 m høje) ved Marmormolen og Langelinie.
30 Foreliggende undersøgelser omfang og begrænsninger Undersøgelserne har meget detaljerede emissionsopgørelser, specielt for krydstogtskibe. De er nogle år gamle. Der foreligger ikke nye, detaljerede emissionsopgørelser. Emissionerne er baseret på en antagelse om at maskinerne kører i normal drift med en vis belastning. Der tages ikke hensyn til pust af røg under opstart.
31 Resultater fra det mest detaljerede studie: Forurening fra krydstogtskibe baseret på 2004-data.
32 Kajpladser for krydstogtskibe i København (2004)
33 NO x -emission ved hver kajplads i løbet af en sæson Nox (kg) Nox-emission for hele sæsonen Kaj
34 NO 2 -koncentration som årsgennemsnit (2004 data) NO 2 har et baggrundniveau på ca. 23 µg/m 3. Niveauet er øget med 0,8 µg/m 3, hvor bidraget er størst (600 meter øst for Langelinie). Grænseværdien er 40 µg/m 3. Den beskedne forøgelse kan forekomme overraskende fordi skibe er store kilder til NO X. Forklaringen er at der er kemi involveret. Mængden af tilgængelig ozon i baggrundsluftren sætter et loft over, hvor meget NO der umiddelbart kan konverteres til NO 2. (Dette gælder så længe vi betragter lokal skala).
35 PM 2.5 koncentration som årsmiddelværdi (2004 data) Niveauet af PM 2.5 øges lokalt ved krydstogtskibene med 0,035 µg/m 3 (baggrundsniveauet er ca. 15 µg/m 3 ). Grænseværdien er 25 µg/m 3. Bemærk: Det relative bidrag er lille, men ethvert bidrag til PM 2.5 har en negativ helbredseffekt. Der er ikke taget hensyn til specielle forhold under opstart af maskineri.
36 SO 2 koncentration som årsgennemsnit (2004 data) Lokalt, tæt ved krydstogtskibene, blev SO 2 niveauet øget med 1,5 µg/m 3. Baggrundsniveauet var omkring 5 µg/m 3 i Der er en grænseværdi for årsgennemsnit af SO 2 på 20 µg/m 3 (af hensyn til økosystemer) Bemærk: Man må forvente at bidraget fra krydstogtskibe i 2010 er ca. 16 gange lavere grundet ny regler for svovl for skibe i havn.
37 NOx, docking (t) Udvikling i emissioner fra skibe ved kaj NO X emissioner (ved kaj i København) i henhold til rapport fra Krydstogtskibe i 2004 som lige omtalt Tankers Other bulk carriers Container ships Ferries Cruise liners
38 NOx emissioner fra skibe i Københavns havn sammenlignet med andre kilder 373 ton i 2010 fra alle skibe (ved kaj og under manøvrering) Heraf: 200 ton fra krydstogtskibe (ved kaj og under manøvrering) t fra alle skibe i Øresund 568 ton fra Amagerværket i t fra al vejtrafik i Storkøbenhavn
39 Krydstogtsanløb i Københavns havn 2004: 259 anløb i Københavns havn 2008: 295 anløb i Københavns havn 2013: 347 anløb i Københavns havn (10 i Malmø)
40 Århus rel. to Cph (pct.) Sammenligning mellem København og Aarhus Emissioner ved kaj. Aarhus som procent af Kbh Tal gældende for Energy consump., dock (MWh) NOx at dock (t) SO2 at dock (t) PM at dock (t) Energy consump., man. (MWh) NOx, manoeuv. (t) SO2, manoeuv. (t) PM, manoeuv. (t)
41 Undersøgelse fra 2007: 2010 og 2017 scenarier Vil der komme en konflikt mellem flere krydstogtskibe og planlagte ny boligområder?
42 Vi kigger nærmere på et område mod nord - på 2000 x 2000 m Forskellige scenarier undersøges.
43 Vi kigger nærmere på et område mod nord - på 2000 x 2000 m Forskellige scenarier undersøges.
44 Grænseværdi for NO 2 Timeværdien for NO 2 må ikke overskride 200 mikrogram/m 3 mere end 18 gange per år. Derfor er den 19. højeste timeværdi af interesse: Er den større end 200?
45 Scenarie med meget stor hyppighed af anløb af ret store krydstogtskibe Beregninger for NO 2 Vi betragter den 19. højeste timevis koncentration i forskellige højder.
46 Scenarie med meget stor hyppighed af anløb af ret store skibe Beregninger for NO 2 I en højde på 1,5 meter er der intet problem i at overholde grænseværdien. I en højde på 20 meter er der heller intet problem.
47 Receptorer i 30 meters højde NO 2 beregning. Hver firkant er 50 x 50 m. Meget lokale problemer i 30 meters højde.
48 Receptorer i 40 meters højde
49 Receptorer i 50 meters højde
50 Receptorer i 60 meters højde
51 Receptorer i 80 meters højde
52 Hvad fortæller undersøgelsen os? For højhuse tæt ved kajpladser med stor aktivitet kan der være en risiko for at overskride NO 2 grænseværdier. Om der er overskridelse afhænger af de præcise forhold vedrørende emissioner, udslipshøjden fra skibene, og bygningernes højde og placering. Undersøgelsen vedrørende Nordhavn peger dog på, at aktiviteten skal være meget høj og bygningerne placeret ganske tæt ved kajpladserne før man har et problem.
53 Konklusion (1) Når vi betragter hele Danmark ikke blot byer giver skibe et betydeligt bidrag til koncentrationsniveauet i luften af : svovldioxid kvælstofoxider (NO X ) fine partikler For eksempel gælder i danske landdistrikter at skibe er ansvarlige for omkring 20% af NO 2 niveauet i luften.
54 Konklusion (2) IMO reguleringen vedrørende svovl har en stor effekt. Der er ved at ske et stort fald i SO 2 koncentrationerne. Skibe er en væsentlig bidragyder til partikler, både primære og sekundære.
55 Konklusion (3) Krydstogtskibe ved kaj er er en betydelig kilde til NO x emissioner i København. Krydstogtskibe er ansvarlige for 55% af de totale emissioner af NO x fra skibe i Københavns Havn (2008 data) Krydstogtskibe giver ikke anledning til nogen overskridelser af grænseværdier for NO 2 ved jorden tæt ved skibe. For højhuse tæt ved kajpladser med meget højt aktivitetsniveau er der potentiale for overskridelse af grænseværdier for NO 2, afhængigt af de præcise forhold hvad angår emissioner, udslipshøjde og højhusenes højde og placering.
56 Konklusion (4) Det detaljerede undersøgelse af krydstogtskibe ved kaj viste en lokal forøgelse af PM 2.5 med 0,035 µg/m 3 (baggrundsniveau ca. 15 µg/m 3 ). Det relative bidrag er lille, men enhver forøgelse af PM 2.5 koncentrationer udløser negative helbredseffekter.
57
58 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE Results for NO 2 : The 19th largest value Combined effect of cruise ships and urban background contribution To be compared with the limit value of 200 µg/m 3
59 Concentration; µgs/m 3 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE Impact of ship emissions 3,5 3,0 2,5 SO2 Anholt Tange 2,0 1,5 1,0 0,5 0,
60 NOx at dock (t) UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE NOx-emissioner ved kaj i Aarhus (2008) Tankers Other bulk carrrier Container ships Ro-Ro Ferries Cruise liners Total: 237 t NOx ved kaj
61 Århus rel. to Cph (pct.) Sammenligning mellem København og Aarhus Emissioner ved kaj. Aarhus som procent af Kbh Energy consump., dock (MWh) NOx at dock (t) SO2 at dock (t) PM at dock (t) Energy consump., man. (MWh) NOx, manoeuv. (t) SO2, manoeuv. (t) PM, manoeuv. (t)
62 UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENVIRONMENTAL SCIENCE
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereEffekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereRegulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn
Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereInternationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Læs mereOpgørelse af emission af partikler og black carbon fra skibsfart
DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY UNI VERSITET Disposition Lidt om miljø- og helbredseffekter af partikler (PM) og black carbon (BC) Emissionsdata for partikler og BC PM emissioner fra skibsfart
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereNærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20
Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereMulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention
Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser
Læs mereAftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart
Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9 Luftforurening og klima Marts 2009 Luftforurening og klima Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSnifferprojektet. Overvågning af svovl- og partikelforurening fra skibe. Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram 2012
Overvågning af svovl- og partikelforurening fra skibe Snifferprojektet Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram 2012 Morten Køcks, konsulent R&D, cand.scient. Teknologisk Institut Projektkonsortiet
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereBrændeovnes bidrag til luftforurening i København
Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereaf motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825
Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr
Læs merePartnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereHelbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )
Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereKILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN
KILDEOPGØRELSE, HELBREDSEFFEKTER OG EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 217 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Steen Solvang Jensen, Allan Gross, Matthias Ketzel, Morten Winther, Marlene Plejdrup, Jørgen Brandt, Jesper Christensen
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mere2.3 Lokale effekter af luftforurening
2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereStatus for svovlregulering
Status for svovlregulering Hvorfor regulerer vi svovl i skibsbrændstof? Svovl bidrager til forurening med partikler og SO2 Udledningen af svovl fra skibsfarten i Danske farvande vil falde med 91 % fra
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereKAPITEL II LUFTFORURENING
KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne
Læs mereMILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017
MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017 MILJØZONER I EUROPA Fokus på Kort intro ITD Miljøzoner hvad og hvorfor? Overblik over de europæiske miljøzoner Et kig i krystalkuglen
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereLUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereGreen LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry. Gastekniske dage 2017
Green LNG Liquefied Bio Natural Gas in Hirtshals Value Chain in Small Scale LNG and Business ideas for the Industry HMN Naturgas A/S 29. maj 2017 Slide 1 Agenda 1. Hvor kom fra sidste år 2. Balancering
Læs mereGrøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning
Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm
Læs mereUDVIKLING I LUFTKVALITET OG HELBREDSEFFEKTER FOR 2020 OG 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP)
UDVIKLING I LUFTKVALITET OG HELBREDSEFFEKTER FOR 2020 OG 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereHar beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?
Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereCO2 UDLEDNINGER OTC SYD
0-1 Til Københavns kommune Dokumenttype CO 2 udledninger ved anlæg og drift af OTC Syd Date November 2018 CO2 UDLEDNINGER OTC SYD 0-2 INDHOLD CO 2 udledninger ved anlæg og drift af OTC Syd 3 1. Anlægsfasen
Læs mereSkibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO
Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereINTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. YDRE NORDHAVN
INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER BY & HAVN / COPENHAGEN MALMÖ PORT CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. UDARBEJDET AF SWECO FOR BY & HAVN OG COPENHAGEN MALMÖ PORT Indledning By & Havn
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereBrændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereFrederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved
Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som
Læs mereLUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER
LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 65 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Læs mereMiljøeffekt af Real Driving Emissions. Aalborg Trafikdage 2016
Miljøeffekt af Real Driving Emissions Aalborg Trafikdage 2016 Miljøstyrelsen bliver for alvor opmærksom på Dieselgate i december 2012 Iasa rapport i 2012 konkludere: In particular, measured NOx emissions
Læs mereKORTLÆGNING AF LUFTFORURENING FRA KRYDSTOGTSKIBE I KØBENHAVN OG AARHUS
KORTLÆGNING AF LUFTFORURENING FRA KRYDSTOGTSKIBE I KØBENHAVN OG AARHUS Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Læs mereBetydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereLuftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018
Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2019 Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, Lise Marie Frohn Rasmussen, Camilla Geels,
Læs mere