Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret affaldssektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret affaldssektor"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret affaldssektor Peter Kjær Madsen Affaldsteknisk Samarbejde

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 3 Indhold 1 BAGGRUND FORUNDERSØGELSEN FØLGEGRUPPE HOVEDPROJEKT HVAD ER GÅET FORUD FOR FFL2000? PROBLEMFORMULERING FORBRÆNDINGSANLÆG, DEPONERINGSANLÆG SAMT ØVRIGE AKTØRER FORBRÆNDINGSANLÆG Forskelle i placering og størrelse af forbrændingsanlæg Begrænsninger i forhold til kapaciteten Forskelle i røggasrensning Teknologiske usikkerheder Forskelle i energipriser Bemandingsmæssige forskelle Variation i levetid DEPONERINGSANLÆG Placering og livsforløb for deponier Variationer i grundpriser Indretning og drift af deponier Forskelle i deponeringshøjde Forskelle i omkostninger til perkolathåndtering Forskelle i afværgeforanstaltninger og perkolatbehandling fra gamle deponeringsanlæg Forskel m.h.t. gasindvinding Forskel i nabohensyn Forskelle i affaldstyper Forskelle i antallet af sideaktiviteter ØVRIGE AKTØRER Offentlige aktører Private aktører ØKONOMISKE ANALYSER ANALYSEMODEL ANALYSEDATA ANALYSEMETODE Centrale forhold i analysen Øvrige forhold Udvikling i affaldsmængder BESKRIVELSE AF SCENARIER SCENARIER BASISSCENARIET Beskrivelse af scenariet Aktører ejer og operatør Centrale problemstillinger som skal analyseres...30

4 5.3 SCENARIO 1: FULD UDLICITERING AF DRIFTEN AF FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG Beskrivelse af scenariet Aktører ejer og operatør Centrale problemstillinger som skal analyseres SCENARIO 2: LIBERALISERING AF FORBRÆNDINGSANLÆG OG UDLICITERING AF DEPONERINGSANLÆG Beskrivelse af scenariet Affald til forbrænding Affald til deponering Centrale problemstillinger som skal analyseres SCENARIO 3: LIBERALISERING AF FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSANLÆG Scenario 3: Liberalisering af forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg 37 6 MILJØ- OG ENERGIMÅL PÅ AFFALDSOMRÅDET INTERNATIONALE ERFARINGER DANMARK I FORHOLD TIL DE ØVRIGE EU-LANDE Behandlingskapacitet AFFALDSSTRUKTUR I 6 EU-LANDE INDHENTEDE OPLYSNINGER TIL NÆRVÆRENDE PROJEKT Frankrig, Grækenland, Holland, Tyskland og Italien Holland Tyskland Sverige Norge England...65 BILAG A. EKSEMPEL PÅ KONSEKVENSSKEMA BILAG B. OVERSIGT OVER FORUDSÆTNINGER

5 1 Baggrund For at styrke grundlaget for den politiske og offentlige debat om miljø, økonomi og samfundsudvikling, udarbejdede Finansministeriet tidligere hvert år en miljøvurdering af Finanslovsforslaget. Miljøvurdering af Finanslovsforslaget for 2000 indeholder blandt andet et kapitel om affaldssektoren med fokus på mulige samfundsøkonomiske besparelser. Finansministeriet konkluderede blandt andet, at en øget effektivitet via f.eks. udlicitering og benchmarking i affaldssektoren vil betyde, at det er muligt at opnå samme miljøtilstand for færre økonomiske omkostninger, men at dette skal afvejes i forhold til de konsekvenser for planlægning, forsyningssikkerhed og øget transportarbejde, som en øget konkurrence kan medføre. Miljøministeriet har vurderet, at der er behov for en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af en liberaliseret affaldssektor. Formålet er at få undersøgt om det er muligt at opnå en større samfundsøkonomisk effektivitet via en liberaliseret affaldssektor, uden at hensyn til forbruger- og miljøbeskyttelse tilsidesættes. 1.1 Forundersøgelsen For at beskrive de miljømæssige, økonomiske, juridiske og organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til en liberaliseret affaldssektor samt hensynet til de miljø- og energipolitiske prioriteringer, har Miljøstyrelsen valgt at iværksætte denne forundersøgelse forud for et hovedprojekt. Nærværende forundersøgelse skal beskrive opgaven i hovedprojektet, herunder beskrive hvilke problemstillinger, det vil være relevant at undersøge, vurdere datamæssige krav samt, hvor det er muligt, angive relevante kilder til brug i hovedprojektet. Parallelt med dette projekt er der igangsat et forprojekt om effektiviseringspotentialet for deponering og forbrænding, herunder om brug af benchmarking i affaldssektoren. Hovedprojektet har været i udbud og er afsluttet primo Denne forundersøgelse er udarbejdet af Peter Kjær Madsen, Affaldsteknisk Samarbejde. Miljøstyrelsen, Bent Ole Gram Mortensen Syddansk Universitet Odense, Ole Jess Olsen RUC og Birgitte B. Mortensen, Carl Bro A/S har kommenteret og leveret bidrag til dele af undersøgelsen. Forundersøgelsen har desuden været i høring, og er rettet til på baggrund heraf. Hovedprojektet om liberalisering forventes udbudt i løbet af sommeren 2002, og arbejdet med liberalisering af forbrændings- og deponeringssektoren vil indgå i den arbejdsgruppe om organisering af affaldssektoren, som Miljøministeren har nedsat. 5

6 1.2 Følgegruppe Som en del af forundersøgelsen nedsatte Miljøstyrelsen en ekstern følgegruppe med repræsentanter fra: Kommunernes Landsforening Københavns Kommune Reno-Sam Affaldsteknisk Samarbejde Finansministeriet Konkurrencestyrelsen Energistyrelsen Miljøstyrelsen Følgegruppen blev ledet af Miljøstyrelsen. 1.3 Hovedprojekt Hovedprojektet skal med baggrund i dette forprojekt analysere forudsætninger for, og konsekvenser af, en liberalisering af affaldssektoren. Fokus i projektet skal ligge på affaldsproducenternes sikkerhed for at kunne bortskaffe affald på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. 1.4 Hvad er gået forud for FFL2000? Finansministeriet offentliggjorde i 1997 en budgetredegørelse, hvori spørgsmålet om kommunernes opgavevaretagelse på affaldsområdet blev vurderet, specielt med fokus på gebyrer og opgavevaretagelsen. Redegørelsen pegede blandt andet på, at det er nødvendigt at kunne sammenligne takster for derigennem at skabe incitamenter til effektiviseringsforbedringer. Konkurrencestyrelsen udsendte i marts 1999 en redegørelse om affaldssektoren. Redegørelsen skal ses i forlængelse af Konkurrencerådets henvendelser til Miljøministeren i 1993 og I redegørelsen giver Konkurrencestyrelsen en række anbefalinger, blandt andet om muligheden for at kunne sammenligne takster for affaldsbehandlingen, om at kommunerne udbyder indsamlingen af affald med jævne mellemrum, om muligheden for at affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg kan afsætte overskudskapacitet samt at genanvendelsen vil blive fremmet ved fri og lige adgang til markedet. Konkurrencestyrelsen oplyser, at den overvejende del af kommunerne har udbudt indsamlingen af dagrenovation. Samtidig peger Konkurrencestyrelsen på, at der er væsentlige argumenter for at fastholde det offentlige ejerskab af deponeringsanlæg, og at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt fuldt ud at konkurrenceudsætte forbrændingsog deponeringsområdet. Dette blandt andet begrundet i, at det altid skal være muligt at gøre et ansvar gældende overfor evt. følgeskader. På baggrund af Finansministeriets budgetredegørelse, blev der iværksat et projekt omkring gebyrfastsættelse på affaldsområdet, Råd og vink projektet. Råd og vink projektet blev støttet af Rådet vedrørende genanvendelse og renere teknologi, og beskriver metoder, der skal gøre det muligt at opnå en højere grad af gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen. Projektet er afrapporteret i Miljøprojekt nr. 465, 1999, fra Miljøstyrelsen. 6

7 Den 28. januar 1999 havde folketinget en forespørgselsdebat om affald i Danmark. Et stort set enstemmigt folketing, vedtog blandt andet at: fastholde kommunerne som ansvarlig myndighed nedbringe affaldsmængderne, øge genanvendelsen og dermed reducere forbrændings- og deponeringsbehovet styrke indsatsen for at reducere og eliminere problematiske stoffer og materialer i affaldet I Finansministeriets Miljøvurdering af Finanslov 2000 konkluderes det bl.a., at En skærpelse af konkurrencen gennem en åbning af markedet kan betyde effektiviseringsforbedringer og at Fraværet af konkurrence i affaldssektoren betyder, at omkostningerne ikke automatisk holdes nede. Samtidig angiver Finansministeriet, at hvile-i-sig-selv princippet sikrer, at udbyderen ikke udnytter sin monopolstatus til at tage overpris. Men hvile-i-sig-selv princippet sikrer ikke, at behandlingsprisen ikke er for høj, og at der på denne baggrund sker samfundsøkonomiske tab. Eventuelle potentielle muligheder for lavere behandlingspriser skal ses i lyset af, at de gennemsnitlige danske behandlingspriser for deponering og forbrænding af ikke-farligt affald sammenlignet med andre EU-lande er i den nederste halvdel, jf. Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra 1999 om Environment in the EU at the turn of the century. I forlængelse af høringen af forprojektet har ISWA udarbejdet et notat om erfaringer med liberalisering i andre lande. Dette notat erstatter i høj grad forundersøgelsens kapitel 7. 7

8 8

9 2 Problemformulering Forprojektet beskriver grundlaget for - og metoder til - at vurdere konsekvenserne af en eventuel åbning af markedet for affaldsbehandling i Danmark, med særligt hensyn til affaldsproducenternes sikkerhed for at kunne bortskaffe affald på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde. Hovedprojektet skal vurdere, om en ændring af de organisatoriske forhold kan give en samfundsøkonomisk gevinst. Altså om der i de organisatoriske forhold er barrierer, der hindrer en mere effektiv affaldssektor. Derudover skal der ske en vurdering af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at tillade en mere konkurrenceudsat affaldsbehandling. Dette vil ske gennem undersøgelse af forskellige grader af åbning af markedet for forbrænding og deponering af affald. Der skal i hovedprojektet tages udgangspunkt i, at de eksisterende miljø- og energipolitiske målsætninger som minimum skal kunne opretholdes ved en liberalisering af affaldssektoren. Målsætningerne er beskrevet i Affaldsrammedirektivet, Affald 21, Miljøbeskyttelsesloven, Affaldsbekendtgørelsen, Energi 21, Arbejdsmiljølovgivningen m.v. samt i tilhørende vejledninger og cirkulærer. I kapitel 6 er målsætningerne på affalds- og energiområdet opstillet. Affaldssektoren afgrænses til deponerings- og forbrændingsområdet. Dvs. at sektorerne for særlig behandling (farligt affald), indsamling og transport samt genanvendelse ikke underlægges en nærmere analyse i dette projekt udover hvad der ligger i naturlig forlængelse af forbrændings- og deponeringssektoren. Indenfor de seneste år har en væsentlig del af den tilstødende lovgivning på specielt affaldsforbrændingsområdet undergået en omfattende revision. Således er ellovgivningen, varmeforsyningsloven og Skattelovgivningen for elproducerende anlæg ændret. Virkningerne af disse ændringer skal indgå i hovedprojektet. 9

10 10

11 3 Forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg samt øvrige aktører EU Miljøplanlægning Kommuner (og affaldsselskaber) Kontrakter Regulativkrav Transportører (indsamlere) Staten Regionplanlægning Lovkrav Bekendtgørelser Vejledninger Affalds- og varmeplanlægning Lovkrav, aftaler Vejledninger, bekendtgørelser Anvisningspligt/-ret, Ejerforhold Kontrakter Ejerforhold Amter Regionplaner VVM Tilsyn Pris, aftaler Forsyningssikkerhed Kvalitet af restprodukter Kraftvarmekunder Leveringssikkerhed Regulativkrav Leveringssikkerhed Affaldsproducenter (Borgere og virksomheder) Kapitlet beskrives dels affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, dels de centrale aktører i forhold til henholdsvis forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg. Forbrændingsanlæg Eldristributionsog varmeselskaber Aftagere af produkter til genanvendelse og deponering Figur 1. Aktørerne i forbindelse med forbrænding af affald samt deres væsentligste relationer. 11

12 EU Miljøplanlægning Kommuner (og affaldsselskaber) Staten Regionplanlægning Lovkrav Bekendtgørelser Vejledninger Affalds- og varmeplanlægning Lovkrav, aftaler Vejledninger, bekendtgørelser Amter Regionplaner VVM Tilsyn Leveringssikkerhed Regulativkrav Kontrakter Regulativkrav Transportører (indsamlere) Anvisningspligt/-ret, Ejerforhold Kontrakter Deponeringsanlæg Kvalitet af restprodukter Leveringssikkerhed Affaldsproducenter (Borgere og virksomheder) Aftagere af restprodukter (f.eks. perkolat) Figur 2. Aktørerne i forbindelse med deponering af affald samt deres væsentligste relationer. 3.1 Forbrændingsanlæg Oprindeligt blev affaldsforbrændingsanlæg etableret med det primære formål at hygiejnisere affaldet og reducere affaldets vægt og volumen. Dette er fortsat gældende i flere andre lande, hvor der ikke er opbygget den samme infrastruktur som i Danmark. I Danmark er det muligt at udnytte energien i affaldet, og det tætte fjernvarmenet betyder, at dette er både økonomisk og miljømæssigt fornuftigt. Et affaldsforbrændingsanlæg bør alligevel primært opfattes som et affaldsbehandlingsanlæg. Den energi og de restprodukter, som anlægget producerer ved affaldsbehandlingen, er det ud fra en ressourcemæssig betragtning ønskeligt at udnytte i videst mulig omfang. Der er ikke noget i lovgivningen, der hindrer at private ejer forbrændingsanlæg. I dag er 6 affaldsforbrændingsanlæg eget af el-distributionsselskaber, 2 er ejet af el-distributionsselskaber sammen med forbrugere, 3 er ejet udelukkende af forbrugere, og resten af forbrændingsanlæggene er ejet af enkeltkommuner eller fælleskommunale affaldsselskaber. Et forbrændingsanlæg består af: Affaldsmodtagelse med brovægt og affaldsregistreringssystem Affaldssilo og eventuelt affaldsneddeler til stort affald Affaldsgrab, indfyringstragt, kontrolrum Forbrændingsovn med kedel for varmtvands- eller dampproduktion Røggasrensningsanlæg og skorsten for fjernelse af støv, sure gasser (HCl og evt. SO 2 ) m.v. samt eventuelt dioxin og kviksølv Evt. turbine og generator til produktion af elektricitet, med mindre energien sælges som damp til et elværk Slaggehåndteringssystem, spildevandsbehandling, fjernvarmeanlæg m.v. 12

13 Eventuel modtagelse og håndtering af andre affaldsfraktioner: Papir/pap, elektronik, plast, farligt affald mv. Adgangsveje, støjafskærmning, mv. Administrationsbygninger, medarbejderfaciliteter, værksted m.m. Forbrændingsanlægget kan også være ansvarlig for mere bløde arbejdsopgaver. Udarbejdelse af udkast til regulativer, affaldsplaner, informationskampagner mv. tilsyn med overholdelse af forskellige regler, AT-regler, regulativer mv Forskelle i placering og størrelse af forbrændingsanlæg Placering og størrelse af de forskellige forbrændingsanlæg er et resultat af en dialog mellem driftsherre/ejer (kommuner, affaldsselskaber, el-værk eller varmeværk), kommunen som varmeplan- og lokalplanmyndighed, amtet som regionplanmyndighed (herunder VVM) samt Energistyrelsen som myndigheder i forhold til godkendelse efter varmeforsyningsloven og Miljøstyrelsen som myndighed på affaldsområdet. Hvis en kommune (eller et affaldsselskab) mangler forbrændingskapacitet, har kommunen en forpligtigelse til at sikre anvisning til ny forbrændingskapacitet, enten ved selv eller i samarbejde med andre at opføre ny forbrændingskapacitet, udvide eksisterende forbrændingsanlæg eller ved at indgå aftale med andre, der råder over ledig forbrændingskapacitet. Ved midlertidige kapacitetsproblemer kan forbrændingsegnet affald oplagres midlertidigt i op til et år. Anvisning til mellemdeponering udover et år kræver dispensation fra Miljøstyrelsen Begrænsninger i forhold til kapaciteten Størrelsen af de danske forbrændingsanlæg er typisk bestemt af følgende forhold: affaldsoplandets størrelse (mængder af forbrændingsegnet affald) begrænsning i adgang til varmemarked andre tekniske begrænsninger (krav til neddeling/emner) øvrige affaldspolitiske mål, f.eks. krav om øget genanvendelse. I en del tilfælde vil selve den fysiske størrelse af varmemarkedet være en afgørende faktor for størrelsen af anlægget. En række anlæg er således så tæt på den maksimale størrelse af, hvad der kan etableres af forbrændingskapacitet i deres opland, at der bortkøles overskudsvarme i sommermånederne. Størrelsen af forbrændingskapaciteten er endvidere bestemt af, at man kun ønsker at etablere den helt nødvendige kapacitet Forskelle i røggasrensning Siden de første anlæg blev etableret omkring 1970, er der sket en udvikling inden for kravene til røggasrensning. Hvor anlæggene tidligere var udstyret med filtre for støvrensning, blev alle anlæg i sidste halvdel af 80 erne og i de første år af 90 erne forsynet med udstyr til rensning af den sure røggas. De anlæg, som først fik krav om rensning, måtte købe ny teknologi til høje priser, medens de, der kom senere, fik en mere afprøvet teknologi til lavere priser. Da man begyndte at etablere sur røggasrensning i slutningen af 80 erne, var, tør og semitør rensning det mest økonomiske for de små anlæg medens våd rensning var mest økonomisk for de store anlæg. Det afspejler sig også i systemvalg for de første anlæg. I løbet af de 4 5 år, hvor implemente- 13

14 ringen skete, udviklede markedet sig imidlertid således, at det også for små anlæg blev økonomisk attraktivt at etablere våd rensning. Anlæg med tør og semitør rensning har forholdsvis store mængder røggasrensningsprodukt, som ikke kan deponeres på almindelige lossepladser, men må oplagres midlertidigt til senere behandling og deponering på de deponier, som blev udpeget af Miljøstyrelsen i slutningen af 90 erne. De fleste anlæg har i løbet af 90 erne fået tilladelse til at eksportere røggasrensningsproduktet til endelig deponering i Norge eller Tyskland Teknologiske usikkerheder Røggasrensningsområdet er et eksempel på, at nogle forudsætninger ændrer sig med tiden, men også et eksempel på, at nogle teknologier er kapitaltunge og andre er driftstunge. En tilsvarende udvikling ses i forbindelse med ombygning eller etablering af forbrændingsovne til kraftvarmeproduktion. Her har mange forbrændingsanlæg mødt tæringsproblemer i kedlerne, som ikke eksisterede på de gamle varmtvandsproducerende kedler. Det skyldes en kombination af, at der i affald er en lang række stoffer, som kan give specielle korrosionsproblemer, og at temperatur og trykforhold er helt anderledes, når der skal produceres damp til elproduktion, end når der skal produceres varmt vand til fjernvarme. Disse tæringsproblemer er medvirkende til, at en del nyere ovne har større udetid (flere driftsstop) og større reparationsudgifter end oprindelig forudsat. I hvilket omfang dette forhold i øvrigt forstærker eller svækker andre forskelle i kapital- og driftsforhold for anlæggene er uklart Forskelle i energipriser Afregningsprisen for den producerede energi varierer fra anlæg til anlæg og giver derfor forskelle i de driftsmæssige forudsætninger. Fastsættelse af energiprisen har hidtil taget udgangspunkt i, at der er blevet fastsat en elpris på tilsvarende måde som for andre decentrale kraftvarmeanlæg. Prisen på fjernvarme kan derefter være fastsat ved en omkostningsdeling mellem affald og varme (ofte 40/60), og er fastsat ud fra den pris, som et værk etableret i overensstemmelse med de gældende energipolitiske retningslinier ville opkræve. Prisforskelle vil give forskelle i afregningspriserne for varmen og dermed i gebyret for affaldsforbrænding. Da Folketinget med pinsepakken i 1998 lagde energiafgift på varme fra affaldsforbrænding (affaldsvarmeafgift), var en del anlæg nødt til at lade affaldsbehandlingen bære en del af eller hele denne afgift. Selskaberne har således håndteret affaldsvarmeafgiften forskelligt Bemandingsmæssige forskelle En central driftsmæssig parameter er bemandingen. Den kan variere fra anlæg til anlæg på grund af anlæggenes egne beslutninger og egen organisering. Derudover er det kendt, at der i forskellige arbejdstilsynskredse stilles forskellige krav til minimumsbemanding på vagtholdene Variation i levetid 14

15 Levetiden 1 på et teknisk anlæg som et forbrændingsanlæg kan anskues på tre måder: Den tekniske levetid Den teknologiske levetid og Den økonomiske levetid Den tekniske levetid er anlæggets fysiske levetid, mens den teknologiske levetid er tiden indtil anlægget er blevet teknologisk forældet. Den teknologiske levetid er for de fleste industrianlæg lig med den økonomiske levetid, idet man almindeligvis vil skifte teknologi, når det er økonomisk fordelagtigt. Med hensyn til de miljømæssige krav, er den teknologiske levetid også mindsket i de senere år. Det er dog et vilkår, som man principielt deler med mange markedsorienterede virksomheder. Forbrændingsanlæg blev med bekendtgørelsen af 4. januar 1991 om affaldsforbrændingsanlæg, omfattet af den korte retsbeskyttelsesperiode på 4 år, hvilket betyder at tilsynsmyndighederne vil kunne skærpe de miljømæssige krav allerede 4 år efter at sidste godkendelse er givet. 3.2 Deponeringsanlæg Organiseringen omkring deponeringsanlæg ligner i høj grad forbrændingsanlæggenes. En væsentlig forskel er dog, at nye deponeringsanlæg som hovedregel skal være offentligt ejet. Langt de fleste deponeringsanlæg udfører i dag sideordnede opgaver, såsom sortering, kompostering, omlastning, mellemdeponering, opsamling og udnyttelse af lossepladsgas mv. Et deponeringsanlæg består af: Affaldsmodtagelse med brovægt og affaldsregistreringssystem Deponeringsareal med membran- og perkolatopsamlingssystem Anlæg til håndtering og behandling af perkolat, eventuelt recirkuleringssystem. Monitering Grundvandskontrolbrønde Specialdepoter, hvor der kan være stillet særlige krav Vejrstation Gashåndteringssystem Mellemafdækning og slutafdækning (jord) Eventuel modtagelse og håndtering af andre affaldsfraktioner, sortering mv. Adgangsveje, indhegning, volde, støjafskærmning, beplantning Personalebygninger, garage og værksted samt maskinpark til håndtering og indbygning af affald Deponeringsanlægget, som kommunalt eller fælleskommunalt selskab, kan også være ansvarlig for mere bløde arbejdsopgaver. Udarbejdelse af udkast til regulativer, affaldsplaner, informationskampagner mv. tilsyn med overholdelse af forskellige regler, AT-regler, regulativer mv. 1 Såvel den tekniske som den teknologiske levetid varierer naturligvis fra anlægsdel til anlægsdel. De bygningsmæssige dele: Administrationsbygninger, modtageanlæg, affaldsgrav, værkstedsfaciliteter, kontrolrum, ovnhal og kedelbygning har principielt en meget lang teknisk levetid, som for de fleste dele formentlig langt overstiger den teknologiske levetid. Specielt for ovnhal og kedelbygning er den teknologiske levetid formentlig væsentlig kortere end den tekniske levetid. Det samme gør sig gældende for mange af elementerne i selve forbrændingslinjerne. 15

16 3.2.1 Placering og livsforløb for deponier Det karakteristiske ved et deponeringsanlæg er, at levetiden er betydelig længere end den aktive driftsperiode. Mange år efter, at pladsen er lukket for deponering, skal der fortsat ske håndtering af perkolat og evt. gas fra deponeringsanlægget. Levetidens forløb kan kort beskrives således: 1) Lokaliseringsundersøgelser for udpegning af lokalitet 2) Forundersøgelser med henblik på miljøgodkendelse og projektering, herunder VVM-procedure 3) Etablering af modtage- og personalefaciliteter, afgrænsning mod omgivelser, de første deponietaper samt perkolat- og eventuel gashåndteringsanlæg 4) Deponeringsfasen: - løbende deponering løbende etablering af nye etaper - løbende perkolathåndtering (opsamling og bortskaffelse, evt. behandling) - løbende afslutning af etaper med eventuel etablering af gasventilering 5) Nedlukning af deponeringsanlæg med slutafdækning med beplantning samt evt. fjernelse af overflødiggjorte bygninger og anlægsdele Efterbehandlingsperiode med forsat miljøovervågning, perkolat- og evt. gasbehandling og i tilfælde af perkolatudsivning intensiveret overvågning og evt. afværgeforanstaltninger. Placeringen af de eksisterende deponeringsanlæg er et resultat af en dialog mellem driftsherre/ejer (kommuner / affaldsselskaber/private entreprenører) på den ene side og planmyndigheden (Amterne, kommuner og evt. Landsplanafdelingen i Miljøministeriet) på den anden side Variationer i grundpriser Omkostninger ved deponering afhænger blandt andet af prisen for at erhverve et areal for deponering af affald. Grundpriser afhænger af en række faktorer, såsom arealets tidligere anvendelse, størrelse, beliggenhed m.m., ligesom tidspunktet for erhvervelsen kan have væsentlig betydning Indretning og drift af deponier Investeringsniveauet kan variere en del fra det ene deponi til det andet, specielt i forhold til membrankravene, samt måling og dokumentation af støjkrav, støvkrav, lugtkrav mv.. Affaldsdepoterne har, både hvad angår antallet krav til anlæg- og miljøteknik, gennemgået en stor udvikling siden starten af 70 erne. Alle deponier er i princippet individuelle anlæg tilpasset: De affaldstyper, som forventes deponeret på anlægget De recipient- og grundvandsmæssige interesser på lokaliteten De landskabelige forhold Nabohensyn Deponeringsarealet vil almindeligvis være et membransikret areal, ofte opbygget med en kompositmembran bestående af en plastmembran udlagt på et lerlag, som enten kan være tilkørt og udlagt, eller naturligt forekommende på stedet. Formålet med membranen er at opsamle den nedbør, som siver gennem deponiet, og undervejs bliver til forurenet vand (perkolat). 16

17 Enkelte steder i landet er grundvands- og recipientforholdene tidligere blevet vurderet så gunstige, at det ikke medførte krav om etablering af membran og perkolatopsamling. Investeringsbehovet har historisk set været afhængig af om der blevet stillet krav til etablering af kompositmembran, baseret på plast og tilført ler, eller om membran helt kunne undlades. Ud over membranforhold kan også krav til monitering, adgangsveje og lign. variere fra anlæg til anlæg. Implementeringen af deponeringsdirektivet vil betyde, at en række anlæg vil blive nedlukket. Det skyldes bl.a., at der i deponeringsdirektivet stilles højere miljøkrav. Der stilles f.eks. krav om bestemte membrantyper afhængig af affaldets sammensætning. Der stilles desuden krav om sikkerhedsstillelse for affaldet, så eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger efter nedlukning kan finansieres heraf. Det betyder, at offentligt ejerskab ikke længere er en forudsætning for at få finansieret afværgeforanstaltninger. Kravene i deponeringsdirektivet skal være opfyldt senest i Forskelle i deponeringshøjde Ud over miljømyndighedernes krav til beskyttelsesniveau og dermed til investeringsniveau, kan deponeringshøjden have en væsentlig indflydelse på hvad anlægsomkostningen bliver pr. m 3 deponeringsvolumen. Deponeringshøjden for danske deponier varierer fra ca. 5 m og op til ca. 30 m Forskelle i omkostninger til perkolathåndtering Omkostningerne til perkolathåndtering er afhængig af mindst 6 forhold: Om der er membran og perkolatopsamling Mængden af perkolat til behandling Om perkolatet kan behandles på et offentligt spildevandsanlæg eller om det skal behandles, evt. forbehandles, på eget anlæg Om perkolatet kan bortledes/pumpes til spildevandsanlæg eller det skal køres i tankvogn Muligheder for recirkulering Ændringer i affaldets sammensætning Alene forholdet om der er perkolatopsamling, med deraf følgende perkolatbehandling, kan betyde store forskelle i driftsomkostningerne. Dernæst har mængden af perkolat en stor indflydelse på driftsomkostningerne. Mængden af nedbør varierer med ca. 50% fra det område med den mindste til det område med den største gennemsnitsnedbør i Danmark. Variationen har stor betydning for perkolatmængden på deponeringsanlæggene. Desuden varierer perkolatmængden med overfladearealet, hvilket pr. deponeret tons affald er afhængig af deponeringshøjden. Perkolatmængden afhænger dog også af aktuel overfladeafstrømning samt valgt/krævet overfladeafdækning. Før perkolatet udledes til recipient skal det som hovedregel gennemgå en rensning. Det kan ske ved at perkolatet transporteres/bortledes til et offentligt spildevandsanlæg. 17

18 Valget af perkolathåndtering vil ofte afhænge af en kombination af flere forhold. Perkolat fra deponeringsanlæg kan have en karakter, som gør, at det kan virke hæmmende på de biologiske processer på et offentligt spildevandsanlæg, blandt andet afhængig af om spildevandsanlægget har en vis størrelse. Det betyder at den teknologiske og dermed økonomiske løsning, såvel anlægssom driftsmæssigt, kan variere meget afhængig af: om der er et stort renseanlæg/spildevandsanlæg tæt på om det vil være nødvendigt at forrense eller om man kan lede direkte til rensning på offentligt spildevandsanlæg I nogle tilfælde ligger deponeringsanlæggene så afsides i forhold til et spildevandsanlæg, at man er nødt til at transportere perkolatet til behandling i tankvogne. Perkolatet dannes ikke kun i den periode hvor der deponeres affald, men også i adskillige år efter, at deponiet er lukket for deponering. Indtil videre har man kun erfaringer med opsamling af perkolat fra deponeringsanlæg, som går tilbage til 70 erne. Hvor længe man skal regne med fortsat at behandle perkolat fra deponeringsanlæg, vides ikke, men tidshorisonter på 50 år synes ikke at være urealistisk. Perkolatets indhold af forurenende stoffer, og derved krav til håndtering, vil ændre sig i takt med, at affaldets sammensætning ændres Forskelle i afværgeforanstaltninger og perkolatbehandling fra gamle deponeringsanlæg Hovedparten af deponeringsanlæg, etableret før det blev et almindelig miljømæssigt krav at opsamle og behandle perkolat, er i dag lukket og slutafdækket. Den manglende beskyttelse betyder imidlertid, at der nogen steder er etableret afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvand mod nedsivende perkolat. Det kan også være tilfældet for deponeringsanlæg, hvor der sker udsivning af perkolat på trods af membran og perkolatopsamling. Der foreligger ikke nogen samlet opgørelse af i hvilken udstrækning sådanne afværgeforanstaltninger finansieres over de løbende driftsudgifter og dermed over affaldsgebyrerne. Hvis udsivning først observeres efter et deponeringsanlæg er lukket, vil det offentlige i dag blive pålagt en økonomisk omkostning til afværgeforanstaltninger. Når det drejer sig om almindelige perkolatbehandlingsomkostninger, også fra gamle etaper, så må man formode, at det mest almindelige vil være at lade det finansiere over den løbende drift. Enkelte steder i landet er grundvands- og recipientforholdene blevet vurderet så gunstige, at kravene til perkolatopsamling og perkolatrensning er begrænset. Et enkelt sted er grundvands- og recipientforholdene så ekstremt gunstige, at der på et tidspunkt er givet tilladelse til deponering af visse affaldstyper uden opsamling af perkolat Forskel m.h.t. gasindvinding Nogle deponier har desuden etableret udluftning eller evt. indvinding af lossepladsgas. Udluftning eller indvinding af lossepladsgas kan være et krav fra de lokale myndigheder, men kan også være begrundet i at gasindvindingen økonomisk kan hvile-i-sig-selv eller måske give et driftsmæssigt overskud. 18

19 3.2.8 Forskel i nabohensyn Hensyn til naboer er også et driftsvilkår, som kan variere fra plads til plads. Det kan være vilkår, som er fastsat direkte i en miljøgodkendelse eller det kan være hensyn som det enkelte anlæg vælger at tage på sig for at forebygge klager og utilfredshed fra naboer. Der kan være rutiner for indsamling af papir, plast og lignende i omgivende hegn. Der kan også være tale om opstilling af særlige mobile hegn for at begrænse papirflugt. Der kan endvidere være tale om opstilling af måge-net for at begrænse antallet af måger på deponiet. Begrænsning af andre gener i form af lugt, støv, støj, bakterier, eller begrænsning af åbningstid, arbejdstid (sortering og indbygning ved specielle vind og vejrforhold, m.v.) har også betydning for driften af deponeringsanlæggene. Mange foranstaltninger vil ofte være afhængig af afstanden til naboerne samt hvilke naboer, der er tale om Forskelle i affaldstyper Den danske affaldspolitik har inden for en kortere årrække, reduceret mængden af affald, der føres til deponering, væsentligt. Tabel 1. Oversigt over affaldsmængder ton Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt Husholdninger Institutioner Fremstilling Bygge- og anlæg Rensningsanlæg Slagger og flyveaske Andet I alt Note: Excl. særlig behandling. Specialfraktioner som f.eks. shredderaffald har i dag en langt større betydning end tidligere. Det skal derfor vurderes om fortsatte ændringer i mængden og typen af affald, der deponeres, på sigt kan ske med andre og evt. færre deponier. Sammensætningen af specialfraktioner varierer meget fra sted til sted, bl.a. afhængig af forskelle i erhvervsstruktur. Det skyldes at håndterings- og indbygningskravene til de forskellige specialfraktioner varierer afhængig af affaldets karakter, f.eks. asbest, shredderaffald eller forurenet jord Forskelle i antallet af sideaktiviteter De fleste affaldsselskaber har forsøgt at lægge andre aktiviteter på deponeringsanlæggene. Der er tale om aktiviteter som haveaffaldskompostering, slaggesortering, midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald m.v.. I hvilken udstrækning det er muligt at etablere sådanne sideaktiviteter afhænger naturligvis af en række forhold som miljøgodkendelse, organisering, infrastruktur m.v.. 19

20 3.3 Øvrige aktører Offentlige aktører EU EU vedtager direktiver om håndtering af affald. EU s affaldspolitik er beskrevet i Rådsmeddelelsen om affaldspolitik (af 30. juli 1996) samt i en række direktiver, hvor det væsentligste er det såkaldte affaldsrammedirektiv 2. Affaldsrammedirektivet, der i Danmark er gennemført i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, fastslår princippet om at forureneren betaler og at affaldshåndteringen skal prioriteres udfra affaldshierarkiet. Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at oprette et tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter samt sikre, at affaldet håndteres, så der ikke sker skade på mennesker eller miljø. Staten Staten udsteder love, bekendtgørelser samt vejledninger og pålægger amterne at udarbejde regionplaner hvert 4 år og kommunerne at udarbejde kommunale affaldsplaner. Staten har stor indflydelse på prioriteringen i affaldssektoren. Afgifter og tilskudsmuligheder påvirker i væsentligt omfang hvilke håndteringsmuligheder kommunerne vælger at stille til rådighed for affaldsproducenterne, samt hvilke muligheder det frie marked (genanvendelsesbranchen) selv etablerer. Affaldsafgiften, energiafgifter og -tilskud, emballageafgifter og de tilskudsmuligheder som f.eks. Rådet for renere produkter mv. giver, er eksempler på områder hvor staten aktivt påvirker prioriteringen. Det er staten (Energistyrelsen), der godkender opførelse af ny forbrændingskapacitet. Staten udstikker endvidere rammerne for den overordnede affalds- og energiplanlægning ved Energihandlingsplaner (Energi 21), Affaldsplaner (Affald 21) Varmeforsyningsloven og El(forsynings)loven. Endelig administrerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet den kommunale styrelseslov, som i vidt omfang fastlægger rammerne for drift af og regnskabsforpligtelser for (fælles-)kommunale selskaber ( 60 selskaber). Amter Amterne udsteder miljøgodkendelser til affaldsbehandlingsanlæggene efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Samtidig fører amterne tilsyn med anlæggene. Amterne udarbejder regionplaner om arealanvendelse og skal på denne baggrund udpege arealreservationer til opførelse af nye, eller udvidelse af eksisterende affaldsbehandlingsanlæg, og angiver derfor de fysiske rammer for den kommunale kapacitetsplanlægning. Samtidig er amterne ansvarlig for udarbejdelse af VVM-redegørelser ved anlæg og væsentlige udvidelser af affaldsbehandlingsanlæg. Amterne kan desuden som tilsynsmyndighed være med til at fortolke, om en given affaldsfraktion falder indenfor det enkelte værks miljøgodkendelse. Statsamter Statsamterne er geografisk sammenfaldende med amterne, men er i modsætning til amterne en lokal statslig myndighed. Lederen af statsamtet er udpeget 2 91/156/EØF 20

21 af regeringen. I hvert statsamt findes et tilsynsråd, som fører tilsyn med kommunernes opgaveløsning. Kommuner I Danmark har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for håndtering af det affald, der produceres i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år udarbejde en 12-årig affaldsplan samt udarbejde affaldsregulativer. Den praktiske håndtering af affaldet varierer væsentligt fra kommune til kommune. Enkelte kommuner varetager selv en stor del af opgaverne, mens andre kommuner samarbejder i fælleskommunale affaldsselskaber om f.eks. ejerskab og drift af affaldsforbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og genanvendelsesordninger. Hvor stor en del af selve driften af disse anlæg der er udliciteret, varierer betydeligt. Kommunerne kan være ejere af affaldsforbrændingsanlæggene - enten som eneejere eller gennem et kommunalt affaldsselskab eller som interessenter i kraftværker - og har derigennem bestemmende indflydelse på værkernes drift, miljømæssige præstationer og øvrige prioritering. Kommunerne udsteder regulativer og etablerer ordninger til håndtering af affald som affaldsproducenterne - borgere og virksomheder - som hovedregel har pligt til at benytte. Endvidere har kommunerne pligt og ret til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald produceret i kommunen. Affaldsproducenterne har pligt til at følge den kommunale anvisning for affaldet. Kommunerne er varmeplanmyndighed i henhold til varmeforsyningsloven og meddeler, efter samtykke fra Energistyrelsen, godkendelse til opførelse eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingskapacitet i kommunerne. El- og fjernvarmeselskaber Udover kommuner kan forbrændingsanlæg være ejet af eksempelvis elselskaber og/eller fjernvarmeselskaber. Energitilsynet Energitilsynet fastsætter i tvivlstilfælde princippet for forbrændingsgebyret og afregningsprisen for den varme, der sælges fra anlægget. Energitilsynet tjekker desuden anlæggenes regnskaber og udfører benchmarking Private aktører Transportører Transportørerne indsamler, transporterer og afleverer affaldet til behandlingsanlæggene. Affaldsproducenter Affaldsproducenterne er virksomheder og husstande. Affaldsproducenterne leverer enten affald til affaldsbehandlingsanlæggene via en transportør, eller leverer selv affald til anlægget. Forbrændings- og deponeringsanlæggene har en kontraktlig forpligtelse overfor deres kunder, affaldsproducenterne, der skal have mulighed for at få bortskaffet deres affald. Kraftvarmekunder Forbrændingsanlæg levere energi i form af fjernvarme og/eller elektricitet enten direkte til forbrugeren eller til et lokal energiselskab. Aftagere af affald til genanvendelse og oparbejdning 21

22 Ved affaldsforbrænding opstår en restfraktion bestående af slagge, røggasrensningsaffald og spildevand. Herudover kan forbrændingsanlæggene før forbrænding, frasortere elementer, der ikke er forbrændingsegnede og som skal deponeres eller kan genanvendes. Set for den samlede affaldssektor, går mere end 50% af alt affald, der frembringes, til behandling på private behandlingsanlæg. Det gælder det affald, der går direkte til genanvendelse, samt en væsentlig andel af det farlige affald til særlig behandling. 22

23 4 Økonomiske analyser Formålet med hovedprojektet er at vurdere de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser af tre scenarier for en liberalisering af affaldssektoren. Der skal opstilles et basisscenario, som svarer til den nuværende organisering af affaldssektoren, samt tre alternative scenarier. De repræsenterer en spændvidde i graden af markedsåbning for affald til forbrænding og deponering, jf. omtalen i kapitel 5 Beskrivelse af scenarier. Opstillingen af basisscenariet skal i vid udstrækning bygge på de data, der er indsamlet til projektet Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark, som er afrapporteret som Orientering fra Miljøstyrelsen nr For alle tre scenarier skal gælde, at de miljø- og energipolitiske målsætninger på affaldsområdet skal opfyldes. Derved opnås, at alle tre alternativer sammenlignes på et lige grundlag, idet de alle opfylder de samme miljømæssige målsætninger. Dette indebærer, at basisscenariet (den nuværende organisering af affaldssektoren) også skal kunne opfylde miljømålsætningerne i Affald 21. Såfremt dette stiller yderligere krav til den nuværende organisering, skal dette medtages i analysen. Tilsvarende skal alle tre scenarier analysere behandling af den samme affaldsmængde. De reale konsekvenser målt i fysiske størrelser (mængdemæssige enheder) skal opgøres for hvert scenario. For hvert scenario skal således udarbejdes et konsekvensskema, der angiver de reale konsekvenser af scenariet (f.eks. antal kørte km, arbejdskraft i antal personer, tons udledt CO 2 osv.). Både økonomiske aktiviteter og miljøkonsekvenser skal medtages under opgørelsen af de reale konsekvenser. Konsekvensskemaet skal bl.a. indeholde ændringer i markedsomsatte forbrugsgoder, produktionsfaktorer, råstoffer, øvrige markedsomsatte producerede produktionsgoder og råvarer samt miljøkonsekvenser som følge af scenariet. Produktionsfaktorer skal bl.a. omfatte arbejdskraft, fast realkapital (f.eks. investering, drift og vedligeholdelse af maskiner og bygninger). Konsekvensskemaet danner udgangspunkt for de økonomiske beregninger, hvor de opgjorte konsekvenser multipliceres med de respektive priser. Konsekvenserne kan evt. opgøres som ændringer i forhold til udgangssituationen (basisscenariet). En ændring af de organisatoriske rammebetingelser, der i dag regulerer affaldssektoren, må forventes i større eller mindre omfang at medføre ændringer i antal og størrelse af forbrændings- og deponeringsanlæg med deraf følgende ændringer i investeringer, driftsomkostninger og miljøkonsekvenser - set i forhold til forholdene i dag. Hertil kommer konsekvenserne af placeringen af forbrændingsanlæg, herunder bl.a. adgangen til varmemarkedet. En ændring i de organisatoriske rammebetingelser vil ligeledes medføre ændringer i den offentlige sektors omkostninger til kontrol af alternativ regulering. For hvert af scenarierne vil der blive behov for at foretage en række følsomhedsanalyser (alternative underscenarier ). Følsomhedsanalyser gennemføres for at undersøge resultaternes robusthed over for ændrede forudsætninger. For eksempel kan der udføres følsomhedsanalyser for at illustrere betydningen 23

24 af udvalgte parametre (renten, tidshorisont, affaldsmængder etc.) og for at illustrere spændvidden inden for hvert scenario, idet der kan være flere måder at gennemføre hvert enkelt scenario på. Der udføres en række følsomhedsanalyser efter nærmere aftale med Miljøstyrelsen. Der opereres med en tidshorisont på 20 år. Scenarierne inklusive basisscenariet skal baseres på en fremskrivning af udviklingen på affaldsmængderne baseret på Risø-modellen. Formålet med de økonomiske analyser er at opstille en samlet økonomisk beregning af konsekvenserne af hver enkelt scenario, der kombineret med den miljømæssige vurdering kan give en sammenfattet vurdering af scenarierne. Den samfundsøkonomiske analyse omfatter tre former for økonomisk analyse. Der skal derfor udføres følgende økonomiske analyser: Der gennemføres en budgetøkonomisk analyse, der viser de umiddelbare, direkte økonomiske konsekvenser for hvert scenario. Den budgetøkonomiske analyse gennemføres for alle berørte samfundsgrupper. De berørte samfundsgrupper kan f.eks. være stat, kommuner, amter, affaldsselskaber, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, transportører, virksomheder og husholdninger. Der gennemføres også en velfærdsøkonomisk analyse (cost-benefit analyse), hvor det søges at prissætte samtlige konsekvenser, dvs. alle omkostninger og gevinster, herunder de miljømæssige konsekvenser. I det omfang det ikke er muligt at sætte priser på miljøkonsekvenserne, foretages en kvantitativ vurdering af miljøkonsekvenserne, således at der foretages en cost-effectiveness-analyse. På denne baggrund skal det vurderes, om der skal foretages en nationaløkonomisk analyse. Denne vil indeholde en opgørelse af konsekvenserne af hvert enkelt scenario for udvalgte makroøkonomiske størrelser som f.eks. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og betalingsbalance. 4.1 Analysemodel De samfundsøkonomiske analyser skal vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af ovennævnte scenarier. De økonomiske analyser skal udføres ved hjælp af metoden beskrevet i publikationen Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, Miljø- og Energiministeriet, februar Det forudsættes i Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, at der kan tages udgangspunkt i helt konkrete miljøprojekter, som f.eks. restaurering af Brede å eller genanvendelse af støberiaffaldssand. Imidlertid kan scenarierne ikke umiddelbart sidestilles med konkrete miljøprojekter. Der er derfor behov for yderligere at konkretisere scenarierne mest muligt. For hvert scenario skal der gennemføres analyser for både forbrænding og deponering. Effektiviseringsforbedringer kan henføres til enten: En effektivisering af selve opgavevaretagelsen. Med en effektivisering af selve opgavevaretagelsen menes de drifts- og produktionsmæssige opgaver, der i dag gælder for forbrændings- og deponeringsanlæg. 24

25 En strukturrationalisering. Med strukturrationaliseirng menes ændring af de overordnede rammebetingelser i form af ejerskab, organisation, økonomisk og administrativ regulering mv. Det er relevant at skelne mellem disse, fordi det hovedsageligt er anlæggene, der kan realisere potentialer relateret til driften, mens det er myndihgederne der kan realisere et eventuelt strukturpotentiale. Der skal anvendes forskellige styringsmidler for at realisere de to forskellige potentialer. Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark beskæftiger sig udelukkende med effektivisering af driften af anlæggene. 4.2 Analysedata Den endelige udformning af konsekvensskemaerne skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indhentet gennem projektet Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. Af konsekvensskemaerne fremgår typer af data, som lægges til grund for de samfundsøkonomiske beregninger. Der kan imidlertid være andre data, som ligeledes skal indgå i analysen, men som det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at identificere. Det kan også blive nødvendigt at supplere eller uddybe de data, som er indsamlet i forbindelse med effektiviseringsprojektet. 4.3 Analysemetode Nedenstående model er valgt til at belyse konsekvenserne af en liberaliseret affaldssektor. 1) Opstil målsætningerne på affaldsområdet 2) Beskriv mulige liberaliseringsscenarier og konsekvenserne ved dem 3) Beregn effekterne af scenarierne -Miljømål -Energimål -Internationalemål Fuld udlicitering på forbrændings - og deponeringsanlæg Liberalisering af forbrændingsanlæg Liberalisering af forbrændings - og deponeringsanlæg Beregn effekter af scenarier på baggrund af forventet opfyldelse af de givne mål 25

26 4.3.1 Centrale forhold i analysen Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunen anvise affald til konkrete virksomheder eller anlæg, der modtager affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Anvisningen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering; 1. genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. bortskaffelse (deponering). Anvisningen skal ske på baggrund af en konkret vurdering af affaldets egenskaber. Et centralt omdrejningspunkt i analysen er konsekvenserne af den kommunale anvisningspligt og den ophævelse, der sker af den i scenario 2 (kun for forbrændingsanlæg) og i scenario 3. Borgere, grundejere, virksomheder samt offentlige og private institutioner har i alle scenarier pligt til at benytte den af kommunen anviste håndtering eller indsamlingsordning af affald. Andre centrale forhold vedrører varetagelsen af driften, princippet for fastsættelsen af behandlingspriserne og ejerskabet af anlæggene. Forudsætningerne kan findes samlet i bilag B Øvrige forhold Alle scenarier bygger på den antagelse, at indsamling og transport af affald fra husholdninger i dag oftest er udliciteret, og således typisk udføres af private entreprenører. For erhvervsaffald varetages transporten hovedsageligt i privat regi. Scenarierne omhandler derfor ikke en ændring af organiseringen af indsamling og transport af affald. Genanvendelse af affald varetages i dag hovedsagelig af private virksomheder på et forholdsvis konkurrenceudsat marked. Markedet for genanvendelse forudsættes derfor kun at indgå i analysen, når der er direkte afledte effekter. Projektet omfatter ikke behandling af farligt affald, da dette affald kræver en særlig behandling, hvor der er specielt høje miljøkrav og mængderne af farligt affald er begrænsede i forhold til mængden af ikke-farligt affald. Scenarierne skal, når de væsentligste problemstillinger er identificeret, danne baggrund for en samfundsøkonomisk analyse. Formålet med denne analyse er at tilvejebringe en vurdering af om den ændring af organiseringen, som er foreslået i scenarierne, vil give en samlet samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst, uden at hensyn til miljø- og forbrugerbeskyttelse tilsidesættes. Det skal fremgå af analysen, hvilke forudsætninger (f.eks. eksisterende organisering) som eventuelt skal revideres, for at scenariet kan realiseres uden at hensyn til miljø og forbrugerbeskyttelse tilsidesættes. Samtidig skal analysen angive på hvilke områder en realisering af scenarierne vil kræve ændringer af den eksisterende lovgivning Udvikling i affaldsmængder Udviklingen i affaldsmængder skal baseres på en fremskrivning med Miljøstyrelsens Risømodel. Det antages, at mængderne er de samme for både basisscenario og de øvrige tre scenarier. Det antages, at forbrændingsanlæg, der ikke i dag kan overholde kommende krav i forbrændingsdirektivet, opgraderes eller udfases. 26

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....

Læs mere

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Alle kommuner Jord & Affald J.nr. 7759-00014 Ref. bpc, awd, cfm Den 10. juli 2009 Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen Regionplan 2005 6.6 Deponeringsanlæg Retningslinje: Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved,

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

2.1 Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald

2.1 Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 486 Offentligt 21. juni 2007 Politisk aftale om organisering af affaldssektoren Regeringen har den 21.6.2007 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det

Læs mere

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret: Århus, den 13. september 2004 Kære Mogens Birch Det overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret er, hvorvidt anlæggene på Kalvebod Miljøcenter (KMC) og Prøvestenen drives i overensstemmelse med hvile i

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling retssikkerhed og opgavefordeling?genbrugsstationer farligt affald regelforenkling genanvendeligt erhvervsaffald Idéoplæg om Fremtidens affaldssektor I N D H O Forord 3 Indledning 4 L D?Genbrugsstationer

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Marianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil

Marianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil Marianne Moth Miljøstyrelsen Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil Historie Anbefalinger fra bredt sammensat arbejdsgruppe, december 2004 Baggrundsrapporter om forskellige emner findes på

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015 Miljøstyrelsens sagsbehandling af kommunale behandlingsanlægs anmeldelse om fortsat behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

KL s høringssvar over udkast til 1. del af affaldsstrategi

KL s høringssvar over udkast til 1. del af affaldsstrategi Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Jord & Affald Att.: joaff@mst.dk KL s høringssvar over udkast til 1. del af affaldsstrategi 2009-12 KL har modtaget udkast til 1. del af affaldsstrategi 2009-12

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området 1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 20. december 2012. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december 2012. Nr. 1306. Lovtidende A 2012 Udgivet den 20. december 2012 17. december 2012. Nr. 1306. Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) I medfør af 45 a, 46 a, stk. 1 og 2, 48, stk. 4 og 8, 73, 80, stk. 1, 88, 89 b, 92

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3 Tillæg 2 til Regulativ for Erhvervsaffald indsamling af farligt affald Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Lovgrundlag 2 3 Regulativ-tillæggets område 2 4 Definitioner 2 5 Anden indsamling 3 6

Læs mere

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S 31.03.2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Selskabets redegørelse for prioritering af værditilvækst... 1 1.1 Definition af værditilvækst... 1 1.2 Selskabets

Læs mere

Til Århus Byråd via Magistraten. Århus Kommune. Den 9. august Afgiftsprojekter på affaldsområdet

Til Århus Byråd via Magistraten. Århus Kommune. Den 9. august Afgiftsprojekter på affaldsområdet Til Århus Byråd via Magistraten Den 9. august 2007 Århus Kommune Affald og Varme Teknik og Miljø Afgiftsprojekter på affaldsområdet 1. Resume Byrådet har bemyndiget Teknik og Miljø til at igangsætte projekter

Læs mere

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) BEK nr 1306 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7779-00224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

3 Grundejerens forpligtelser

3 Grundejerens forpligtelser Gribskov Kommune Regulativ for tømningsordning for samletanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre at samletanke i Gribskov Kommune bliver kontrolleret og tømt

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune 1 REGULATIV FOR JORD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Forslag til: Regulativ for jord

Forslag til: Regulativ for jord Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund KARA/Noveren I/S Bestyrelsen København 15. november 2013 Johan Weihe Partner T +45 72 27 34 53 jhw@bechbruun.com Sagsnr. 005168-0075 jhw/jhw/sap Notat Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 1. Baggrund

Læs mere

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer

Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer DAKOFA Årsmøde 15.09.2011, Ålborg Sådan bidrager den private sektor anbefalinger og muligheder i et frit marked for genanvendelige ressourcer 09-09-2011 Marius Pedersen A/S 1 Disposition Hvorfor skal vejen

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Redegørelse/indstilling

Redegørelse/indstilling Sagsnr.: 2009/02983 Dato: 01-12-2009 Sag: Affaldsgebyrer for erhverv 2010 Sagsbehandler: Per Hauge Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Ny lovgivning betyder, at der

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Forsyning Ballerup december 2009 Regulativ for tømning af bundfældningsog samletanke i Ballerup Kommune 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Læs mere

Tillæg til Affaldsplan 2008-2016

Tillæg til Affaldsplan 2008-2016 Tillæg til Affaldsplan 2008-2016 Renovation FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kortlægning... 2 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 5 2.3 Modtage- og behandlingsanlæg...

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse

Tillæg til miljøgodkendelse Furesø Kommune Natur og Miljø Tillæg til miljøgodkendelse Stena Recycling A/S Rugmarken 10 3520 Farum 5. marts 2014 1 INDHOLD: INDLEDNING... 3 MILJØGODKENDELSE... 3 VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSEN... 3 OFFENTLIGGØRELSE

Læs mere

Redegørelse om affaldssektoren

Redegørelse om affaldssektoren Redegørelse om affaldssektoren Konkurrencestyrelsen Erhvervsministeriet Forord Denne redegørelse er skrevet på baggrund af en undersøgelse Konkurrencestyrelsen har gennemført af de gældende reguleringer

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING. for. for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune

Regulativ TØMNINGSORDNING. for. for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune Gældende fra 1. januar 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag... s. 2 Formål... s. 2 Regulativet... s. 3 Almindelige

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere