Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort Læs redegørelsen

Transkript

1 Regionplan Deponeringsanlæg Retningslinje: Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort og kort viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved, som vist på kort Stk. 2. Deponeringsanlæg skal indrettes som kontrollerede anlæg. Anlæggene skal lokaliseres på steder, hvor der ikke er risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser. Deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Stk. 3. Affaldsindustri, der etableres i forbindelse med deponeringsanlæg for at sikre optimal sortering, behandling herunder spildevands-/perkolatrensning - og genanvendelse skal etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt gælder for anlægstypen og for deponeringsanlæg. Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort Læs redegørelsen Deponeringsanlæg muliggør bortskaffelse af affald, der ikke på anden måde kan nyttiggøres, primært erhvervsaffald, restprodukter fra kraftværks- og affaldsforbrænding, oprensningsmateriale fra havnebassiner og forurenet jord. Hensigten med retningslinjen er at sikre, at nye deponeringsanlæg lokaliseres og udformes på en måde, der er miljømæssigt forsvarlig i forhold til grundvand, søer, vandløb og kystvande. Vurderingen af, at udvidelsen af Reno Djurs kan gennemføres er baseret på følgende forudsætninger: Deponeringsenheder etableres iht. deponeringsbekendtgørelsens regler og konkret godkendelse iht. miljøbeskyttelseslovens kap.5. Deponeringsenheder etableres med tæt bund og perkolatopsamling. Reno Djurs I/S planlægger at bortskaffe perkolat til godkendt renseanlæg. Reno Djurs I/S har afsat areal og planlagt driften, så der kan etableres rensningsanlæg på stedet, såfremt det bliver ønskeligt Konsekvens for grundvand og recipient er vurderet ud fra worst case. Dvs. indledningsvis etableres etape IIa med tæt bund mens forurenet overfladevand fra affaldsindustrier på arealet for den fremtidige etape IIb fortsat bliver nedsivet iht. gældende nedsivningstilladelser. Efter etape IIb er etableret med perkolatopsamling, vil belastningen på dette areal blive mindre. Der stilles sikkerhed for nødvendig og tilstrækkelig efterbehandling af etablerede deponeringsenheder på etape II af deponeringsanlægget. Drift og efterbehandling planlægges med henblik på bedst mulig bevarelse og udbredelse (1 af 7) :59:00

2 af den for området bevaringsværdige natur. Kommunernes affaldsplanlægning og -samarbejder Kommunerne står for affaldsplanlægningen og bortskaffelsen af affald. Med henblik på at varetage denne opgave har kommunerne indgået samarbejdsaftaler om affaldsbehandlingen. Kort viser inden for hvilke oplande. Oplandsinddelingen er forpligtende for de involverede kommuner. Fremtidige behandlingsanlæg (forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg o.l.) forudsættes at betjene samtlige kommuner i samarbejdet. Dette er ikke til hinder for, at flere affaldssamarbejder kan gå sammen om f.eks. drift af et fælles deponeringsanlæg, eller at affaldssamarbejder optager nye kommuner. Samarbejdet kan strække sig ud over Århus Amt. For eksempel har Silkeborg og Randers kommuner et samarbejde med andre kommuner uden for amtet om bortskaffelse af forbrændingsegnet affald. I/S Fællesforbrænding, som bl.a. omfatter Nørhald, Purhus og Mariager kommuner, har ikke eget deponeringsanlæg, men har en aftale med 4S i Skive. Århus Kommune har en aftale med Reno Djurs I/S om udveksling af affald, så deponering foregår i Glatved og affaldsforbrænding på Århus Kommunes forbrændingsanlæg. Aftalen har en opsigelsesfrist på 10 år. Kort Samarbejdsoplande (2 af 7) :59:00

3 Eksisterende deponeringsanlæg Deponeringsanlæg vil normalt være opdelt i deponeringsenheder, der kan rumme blandet, inert (ikke reaktivt) eller farligt affald. Enkelte enheder kan adskille sig ved kun at få tilført et eller få ensartede produkter. Det er typisk slagge eller flyveaske, restprodukter fra røggasrensning (såkaldte restprodukter) eller forurenet jord. Anlæg for husholdsnings- og erhvervsaffald Feltengård i Hadsten Kommune (Reno Syv) Glatved i Grenaa Kommune (Reno Djurs) Skårup i Skanderborg Kommune (Reno Syd) Tandskov i Silkeborg Kommune (Affaldscenter Tandskov, Silkeborg og Kjellerup kommuner) Harpesdal i Samsø Kommune og Ørneborgvej i Randers Kommune (Randers Affaldsterminal). Anlæg for restprodukter fra affaldsforbrænding og forbrænding på kraftværker Glatved i Grenaa Kommune (Elsam) Lisbjerg (Århus Kommunes affaldsforbrænding) Anlæg for genanvendelse eller deponering af forurenet jord Århus Havn Grenaa Havn Hasle Skov Hestebjerrefaldet og Ørsted Kærvej Kapacitet og udvikling Mængden af deponeret affald i amtet toppede i 1986 med tons. Siden er mængden faldet til omkring tons om året. Trods enkelte udsving over årene synes affaldsmængden til deponering stabiliseret på dette niveau. Kapaciteten i de eksisterende deponeringsanlæg er med de nuværende deponeringsmængder tilstrækkelig. Alene i Glatved vil der være kapacitet til 50 års deponering med tons/år. Øvrige anlæg råder over godkendt kapacitet, der rækker ud over deponeringsbehovet indtil 2009, hvor deponeringsanlæggene skal opfylde EU s krav til deponeringsanlæg. EU-kravene vil medføre lukning af nogle af deponeringsanlæggene. For at opnå en hensigtsmæssig afslutning af de deponeringsenheder, der ikke videreføres efter 2009, forventes en øget import af affald fra andre amter. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg Der findes affaldsforbrændingsanlæg i Skanderborg, Hammel, Grenaa og Århus. Slagge genbruges i stort omfang ved bygge- og anlægsarbejder. Kun en mindre mængde restslagge (ca. 10 %) deponeres på deponeringsenhed ved forbrændingsanlægget. Restprodukter fra røggasrensning samt flyveaske bortskaffes til deponering i Tyskland efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Dispensationen udløber, når der er etableret behandlingsmulighed og de dertil nødvendige deponeringsanlæg i Danmark. Etableringen af disse anlæg er for tiden udskudt på ubestemt tid. Det forventes, at et specialdepot ved Glatved med en kapacitet på tons stabiliseret restprodukt fra affaldsforbrændingsanlæg om nødvendigt kan etableres inden for mindre justeringer af det eksisterende deponeringsområde. Oprensningsmateriale fra havnebassiner Der blev i 2000 etableret et nyt klapbassin til deponering af forurenet oprensningsmateriale i Århus Havn. Klapbassinet har kapacitet til at modtage belastet oprensningsmateriale i 75 år. (3 af 7) :59:00

4 Randers Fjord oprenses hvert 4. år. Der ligger 3 spulefelter langs Randers Fjord til deponering af oprensningsmateriale fra fjorden. Spulefelterne har kapacitet til mindst at kunne modtage materialet fra næste oprensning i Jord Nyttiggørelse af overskudsjord og forurenet jord skal, under hensyntagen til miljøet, så vidt muligt fremmes, idet det mindsker deponeringsbehovet. Der er inden for gældende godkendelser kapacitet til ca tons overskudsjord i Århus Havn, hvoraf ca tons kan være let forurenet. Det forventes, sammen med de øvrige anlæg for deponering af forurenet jord, at dække behovet i amtet frem til Eventuelle fremtidige nyttiggørelsesprojekter for forurenet jord i Århus Havn må tilpasses havnens udbygningsplaner. Nye deponeringsanlæg Anlæg til bortskaffelse af affald, herunder deponeringsanlæg, som må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun etableres på baggrund af et regionplantillæg og en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. Behov for nye deponeringsanlæg Århus Kommune har ikke rådet over egen deponeringskapacitet siden lukningen af lossepladsen ved Edslev. Kort og Kort viser foreløbige placeringsmuligheder i Århus Kommune ved Studstrup og Malling. Områderne er kun omtrentligt angivet. En endelig fastlæggelse af mulighederne afventer et udspil fra Århus Kommune. Kort Studstrup, Århus Kommune. Kort med zoomfunktion: Klik på kortet Kort Malling, Århus Kommune. Kort med zoomfunktion: Klik på kortet I det omfang forurenet jord ikke kan nyttiggøres, f.eks. i Århus Havn, skønnes der at være tilstrækkelig kapacitet til at bortskaffe dette materiale på deponeringsenheder ved eksisterende deponeringsanlæg i amtet. Krav til nye deponeringsanlæg Nye deponeringsanlæg skal anlægges som kontrollerede anlæg med adgangskontrol, opsamling af perkolat og overvågning af grundvand og recipienter omkring pladsen. Ud over deponering forventes det, at der i forbindelse med såvel nye som eksisterende anlæg vil ske bl.a. sortering, knusning og anden behandling af affald (affaldsindustri). Nye deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, jf. retningslinje 3.3 Drikkevandsinteresser. Lokaliseringen skal endvidere (4 af 7) :59:00

5 ske under hensyntagen til retningslinjerne 1.9 Industri og 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko. En mulighed kunne f.eks. være de gamle lergrave ved Ølst/Hinge. Særlige forhold kan dog betinge en placering i områder med drikkevandsinteresser, f.eks. i forbindelse med eksisterende anlæg. Kort Område for deponeringsanlæg ved Glatved, Grenaa Kommune. Kort med zoomfunktion: Klik på kortet Genanvendelse Genanvendelse af affald bør så vidt muligt fremmes for at reducere behovet for deponering. Det er dog en forudsætning, at genanvendelsen kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde. Genanvendelse reguleres af miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande for almene vandforsyninger må forurenet jord og restprodukter fra forbrænding ikke genanvendes, medmindre det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Projekter, hvor forurenet jord, overskudsjord og restprodukter kan nyttiggøres, bør fremmes og lokaliseres jævnt fordelt i regionen, så den miljømæssige belastning ved transport af overskudsmaterialer begrænses. Arealer, hvor slagge, flyveaske og forurenet jord genanvendes, vil blive kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven, således at eventuelle fremtidige jordflytninger kun kan ske efter forudgående tilladelse. Redegørelse for Udvidelse af Reno Djurs I/S deponeringsanlæg (etape II) og etablering af naturligt tilhørende industri Retningsliniens stk.4 og justering af stk.3 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der, i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Idet ansøgning om anlægget er modtaget før 1. november 2005, er sagen behandlet iht. denne bekendtgørelse, uanset at den pr. 1. november 2005 er erstattet af bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005, jf (5 af 7) :59:00

6 Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Området ved Glatved Strand er en gammel, udgravet råstofgrav. De omkringliggende skrænter mod syd er registrerede 3-områder med en bevaringsværdig kalkelskende overdrevsvegetation. Dele af området ligger inden for åbeskyttelseslinien. En eventuel udsivning fra området vil ske med grundvandsstrømmen mod Kattegat. I VVM-redegørelsen for Reno Djurs etape II vurderes miljøkonsekvenserne af den ansøgte udvidelse i forhold til den hidtidige aktivitet. Hidtil har deponeringsaktiviteterne fundet sted direkte på grusgravens bund og med direkte udsivning med grundvandet til havet. Der er ikke i løbet af de år, der er deponeret i området, konstateret belastninger af Kattegat eller Hoed Å, der løber ud i Kattegat umiddelbart syd for området. Fremtidige deponeringer skal overholde bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende godkendelses- og deponeringsbekendtgørelse. For at leve op til disse krav vil Reno Djurs I/S etablere et membransystem til opsamling af perkolat. Det opsamlede perkolat skal efterfølgende bortskaffes. Det nye princip i opbygning af anlægget og anlæggets omfang betyder, at det sidestilles med et nyanlæg. Der bliver endvidere etableret deponeringsenheder for farligt affald. Det er derfor vurderet, at anlægget er VVM-pligtigt. Planlægningsmæssigt har regionplanen for Århus Amt opereret med en deponeringshorisont i området frem til ca Regionplantillægget omfatter hele etape II, men der er pt. kun søgt om miljøgodkendelse af den første del - etape IIa, der omfatter knapt 50 % af det fremtidige deponeringsareal samt faciliteter til sortering og behandling, inkl. eventuelt renseanlæg. Etape IIa forventes at have kapacitet til min 2030 og evt til I perioden frem til ibrugtagning til deponering anvendes etape IIb til affaldsindustri. På nuværende tidspunkt foreligger der gældende miljøgodkendelser til to jordbehandlingsanlæg på dette område. Af VVMredegørelsen fremgår det, at belastningen af Kattegat må forventes at blive mindre efter etablering af en etape IIb i forhold til den nuværende aktivitet, hvor forurenet overfladevand bliver bortskaffet ved nedsivning. Det fremtidige deponeringsanlæg vil blive etableret etapevis og indledningsvis vil kun 30% være etableret og ibrugtaget med deraf følgende perkolatdannelse. Perkolatmængden kan derfor indledningsvis forventes bortskaffet til eksisterende renseanlæg. Projektet tager dog højde for, at der er tilstrækkeligt areal til rådighed til på et senere tidspunkt at kunne placere rensningsanlæg i tilknytning til deponeringsanlægget. Som det fremgår af retningsliniens stk.3 skal fremtidige anlæg etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt gælder for aktiviteten. Der vil således afhængigt af konkrete projekter skulle tages stilling til evt. ny VVM- og godkendelsesbehandling. Området er omfattet af landzonelokalplan for Grenaa Kommune - lokalplan nr. 116 med kommuneplantillæg nr. 1 for område til råstofindvinding, kontrolleret losseplads og deponering ved Glatved Strand, der stiller retableringskrav til det samlede grave-/deponeringsområde. (6 af 7) :59:00

7 Der er her fastlagt retningslinier for terrænudformning og retablering af området. I forbindelse med opbygning af deponeringsenheder langs grusgravens sydskrænt, hvor der allerede er sket indtrængen af den oprindelige natur, er det nødvendigt at foretage en vis afretning. Projektet tilsigter imidlertid bedst mulig bevaring af den originale genpulje, der skal sikre kalkoverdrevsvegetationen ved retablering af områder, der støder op mod de oprindelige naturarealer. Samtidigt er der sket en tilpasning, så større områder vil indgå i natursammenhængen frem for at blive retableret som herregårdslandskab. Klagevejledning Den endelige vedtagelse af regionplantillægget kan påklages i henhold til planlovens 58, stk. 1, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelserne efter planloven kan påklages af miljøministeren og af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer. Fristen for at klage over regionplantillægget er 4 uger fra annoncering. Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, som skal have modtaget klagen senest den 29. november Yderligere oplysninger : Århus Amt Natur- og Miljø Niels J. Olsen tlf eller Karen Tamstorf tlf Sidens indhold : Regionplan Sidens status : Offentliggjort Status opnået d. : Kontakt : Vilhelm Michelsen Tlf: nm@ag.aaa.dk Copyright Århus Amt Denne tekst kan findes på (7 af 7) :59:00