Tillæg til Affaldsplan

Transkript

1 Tillæg til Affaldsplan Renovation FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kortlægning Husholdningsaffald Erhvervsaffald Modtage- og behandlingsanlæg Plandel Ny organisering af affaldssektoren Erhverv på genbrugspladser Prognose Behandlingskapacitet Konsekvenser Økonomi Miljø og erhverv Øvrige konsekvenser Strategisk miljøvurdering Side - 1 -

3 1. Indledning I Affaldsbekendtgørelsen er det beskrevet, at kommunerne skal udarbejde affaldsplaner hvert fjerde år. Næste revision skal være gældende fra Forsyningsvirksomhederne udarbejdede en ny affaldsplan umiddelbart efter kommunesammenlægningen. Formålet med denne plan var at opnå en harmonisering i de fire sammenlagte kommuner. Denne plan var ikke lovbestemt. Da initiativerne i den gældende affaldsplan fortsat er ved at blive implementeret, og da der udelukkende er lovkrav om enkelte elementer, som ikke allerede er indeholdt og beskrevet i planen, har Forsyningsudvalget tiltrådt, at den lovpligtige revision af affaldsplanen, som skal være gældende fra 2010, udarbejdes som et tillæg til den eksisterende plan. Miljøstyrelsen har meldt ud, at der i løbet af efteråret 2009 vil komme en ny affaldsbekendtgørelse. Indholdet i denne bekendtgørelse kan bevirke, at der sker uddybninger eller præciseringer af tillægget inden 2. behandlingen af tillægget. Dette tillæg sammen med Affaldsplan udgør dermed den samlede affaldsplan for Aalborg Kommune. De primære initiativer i gældende affaldsplan er: Genbrugspladsstruktur Der etableres en ny og tidssvarende genbrugsplads i Gandrup. Når pladsen er etableret får genbrugspladsen i Hou sæsonåbent, og pladserne i Ulsted, Vester Hassing og Hals lukkes Dagrenovation i sommerhuse Der er indført ugentlig indsamling af dagrenovation i sommerhusområderne fra uge 18 til og med uge 35. Resten af året indsamles der hver 14. dag. Henteordning Henteordningen er ændret, så der hentes småt brændbart 12 gange om året i byområder. Desuden er der indført en bestiller-ordning for stort brændbart, stort jern og metal samt stort elektronik. Husstandsindsamling af papir og pap Der er udleveret plastcontainere til indsamling af papir og pap ved énfamiliehuse i by- og landområder med egen tilslutning til dagrenovation. Kuber Der opstilles løbende kuber/containere til papir og pap, flasker og glas samt til småt jern og metal. På flaskekuberne monteres der en mini-kube til batterier og mobiltelefoner. 2. Kortlægning Dette afsnit indeholder en kortlægning af mængden af affald fra henholdsvis husholdninger og virksomheder. Det er valgt udelukkende at vise udviklingen i affaldsmængderne siden kommunesammenlægningen, hvilket er årsagen til, at data kun dækker 2007 og Desuden indeholder afsnittet en beskrivelse af de modtage- og behandlingsanlæg, der er i kommunen samt anlæggenes kapacitet

4 2.1 Husholdningsaffald Status 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering Restaffald Hjemmekompostering Flasker/glas Plastdunke 0,4 0,4 Pap & papir Farligt affald Brændbart affald Haveaffald Jern og metal Elektronikaffald Neonrør 9 9 Batterier Tøj Havemøbler PVC Planglas Gips Fast miljøfarligt affald Træ til spånpladeproduktion Imprægneret træ Be, murbrokker m.m Fyldplads Lossepladsaffald Dæk Kølemøbler Husholdningsaffald i alt Procent 39,4 54,6 6,0 Figur 1 Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper og behandling Ovenstående figur viser den samlede mængde affald fra husholdninger i Hver husstand afleverer i gennemsnit kg affald pr år. Heraf afleveres 489 kg om året som dagrenovation - svarende til 9,4 kg pr husstand pr uge

5 Ton Husholdningsaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Figur 2 Behandling af husholdningsaffald Mængden af husholdningsaffald til genanvendelse har stort set været status quo fra 2007 til Der har dog været variation inden for de enkelte affaldstyper, hvor mængden af haveaffald er faldet, mens rent træ og murbrokker/be til genanvendelse er steget. Mængden til forbrænding har ligeledes været uændret. Mængden af affald til deponering er faldet, hvilket til dels skyldes en øget indsats på genbrugspladserne, for at få borgerne til at sortere deres affald, så kun det affald, der skal deponeres, kommes i containeren

6 2.2 Erhvervsaffald Erhvervsaffald Status 2007 Genanvendelse Forbrænding Diverse brændbart Dagrenovation Klinisk risikoaffald Deponering Særlig behandling Farligt affald Andet organisk affald Storkøkkenaffald Papir og pap Kølemøbler 3 3 Flasker og glas Plast PVC Jern og metal Have og parkaffald Elektronikaffald ,5 Autogummi Lossepladsaffald Handels-, kontor- og industriaffald Be, tegl og andet bygge- og anlægsff ld Lossepladsaffald Blæsemidler Træ Planglas Asfalt Asbest, støvende Bygge- og anlægsaffald i alt Erhvervsaffald i alt excl. behandlings Restprodukter fra affaldsforbrænding Restprodukter fra energifremstilling Slam, sandfangssand, ristestof Behandlingsrester i alt Erhvervsaffald i alt Forurenet jord Rent Jord Jord i alt Figur 3 Erhvervsaffald fordelt på affaldstyper og behandling - 5 -

7 18% 1% 6% 75% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særbehandling Figur 4 Behandling af erhvervsaffald excl. behandlingsrester Figuren viser behandlingen af erhvervsaffald i % af affaldet blev genanvendt, mens 18% gik til forbrænding, 6 % blev deponeret og 1% gik til særlig behandling. 2.3 Modtage- og behandlingsanlæg I Aalborg Kommune findes en række anlæg, der behandler affald. Generelt kan anlæggene inddeles i fem kategorier: genanvendelsesanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, anlæg til behandling af farligt affald samt anlæg til modtagelse af jord. Anlæggene er vist på figur 5. Figur 5 Genbrugspladser og modtageanlæg, som Aalborg Kommune ejer eller er interessent i - 6 -

8 2.3.1 Genbrugspladser Der er følgende genbrugspladser i kommunen: Over Kæret i Aalborg, Sundsholmen i Nørresundby, Storvorde, Nibe, Hou, Hals, Gandrup, Ulsted og Vester Hassing. Det er tidligere besluttet, at genbrugspladserne i tidligere Hals Kommune reduceres til en ny og tidssvarende genbrugsplads i Gandrup, samt at genbrugspladsen i Hou er sæsonåbent fra påske til og med efterårsferien Affaldsforbrændingsanlæg Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Reno-Nord. Reno-Nord driver et forbrændingsanlæg og en kontrolleret losseplads med tilhørende beknuser. I henhold til vedtægterne for Reno-Nord har interessentkommunerne pligt til at aflevere brændbart affald samt affald til deponering, der indsamles via de kommunale indsamlingsordninger, til Reno-Nord. Efter kommunesammenlægningen i 2007 betyder det, at Aalborg Kommune har pligt til at aflevere en mængde affald svarende til det, der fremkommer i de tidligere Hals, Sejlflod og Aalborg Kommuner. Desuden anviser Aalborg Kommune brændbart affald fra virksomheder til Reno-Nord. Ejerforhold I/S Aars Varmeværk Aars Varmeværk Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab Renovest I/S. I henhold til Renovests vedtægter har Renovest pligt til og eneret på at behandle de affaldstyper, der modtages fra interessenterne. Renovest har indgået en aftale med Aars Varmeværk, der brænder alt det brændbare affald. Aalborg Kommune har via Renovests aftale med I/S Aars Varmeværk pligt til at aflevere den mængde brændbare affald, der fremkommer fra den tidligere Nibe Kommune. Den nuværende aftale gælder frem til Forbrændingskapaciteten på Aars Varmeværk er ca pr år. I 2008 blev der brændt ca Deponeringsanlæg, knuseanlæg, komposteringsanlæg og anlæg til modtagelse af jord I/S Reno-Nord - Rærup kontrollerede losseplads I/S Reno-Nord - Energianlæg Ejerforhold Fælleskommunalt Ejerforhold Fælleskommunalt I 2005 satte Reno-Nord en ny ovnlinie i drift (ovn 4). Den nye ovnlinie har en kapacitet på 20 affald i timen. Ifølge varmeplangodkendelsen kan Reno-Nord i alt brænde affald pr. år (ved brændværdi på 11 GJ/). Ovnlinie 3, der er etableret i 1991, fungerer som reserve i tilfælde af længerevarende nedbrud på den nye ovn. Reno-Nord har søgt om tilladelse til at brænde årligt i de 8 koldeste måneder i ovn 3. Ansøgningen behandles pt. i Energistyrelsen. I 2008 blev der etableret et anlæg til direkte indfyring af klinisk risikoaffald samt farligt affald. Anlægget er godkendt til at brænde klinisk risikoaffald og farligt affald pr år. Hovedaktiviteten på den kontrollerede losseplads i Rærup er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding. Desuden sker der en sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald til genanvendelse. Endelig sker der en mellemlagring af brændbart storskrald og industriaffald, ligesom der er modtagelse, behandling og oparbejdning af biobrændsel. Affald, der afleveres til deponering, indeholder til tider affald, der kan frasorteres til forbrænding eller genbrug. På pladsen sorteres affald, således at mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. I 2008 blev der indvejet ca affald til deponering. Restkapacitet på anlægget er ca. 1,9 mio m3, når hele det lokalplanlagte område medtages, og den allerede udnyttede kapacitet på de nye celler fratrækkes. Ved en årlig tilført mængde på s giver det en restlevetid på ca. 49 år

9 Ejerforhold Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland, Renovationsvæsenet lejer jorden På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er der fyldplads, jorddepoter og komposteringsanlæg for have- og parkaffald. På anlægget findes et kompostanlæg til have- og parkaffald, en fyldplads, to specialdepoter til lettere forurenet jord, et renjordsdepot, samt en sorteringsplads for jord. Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter foregår på et areal på 32 ha. Arealet er lejet af Aalborg Portland, som selv driver en fyldplads, der grænser op til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Deponeringsaktiviteterne medfører, at der etableres en bakkeø med et samlet volumen på m3 jord og fyldpladsaffald. Det færdigfyldte areal kommer op i en højde på ca. 18 meter over terræn. Restvolumen for pladsen er pr 31. december 2008 på m3. Der forventes et årligt påfyld på m3, (svarende til ca ). Det betyder at levetiden på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er ca. 12 år. Det er derfor nødvendigt, at der i planperioden arbejdes for at genanvende så meget jord som muligt, enten ved at jorden bruges direkte, eller at jorden kan genanvendes efter en nærmere vurdering. I planperioden skal der derfor laves en mere konkret planlægning, så der udpeges arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Disse initiativer er ligeledes indarbejdet i Kommuneplan 09. Ejerforhold Affalds- og Genbrugscenter Hou Renovationsvæsenet På Affalds- og Genbrugscenter Hou modtages jord samt have- og parkaffald. På komposteringsanlægget modtages have- og parkaffald til kompostering. På renjordsdepotet modtages uforurenet jord til deponering. Desuden nedknuses byggeaffald på genbrugspladsen. Det nedknuste materiale bruges til vejmateriale på pladsen Ejerforhold Renovest I/S - Oudrup Losseplads Fælleskommunalt Der deponeres affald på lossepladsen fra virksomheder og husstande. Der deponeres kun affald, der ikke kan genanvendes, forbrændes eller specialbehandles. Deponiområdet dækker et areal på 10 hektar. I alt er der er mulighed for at deponere omkring 1,0 mio. m3 på lossepladsen. I 2008 var der deponeret ca m³. Oudrup losseplads har i 2008 modtaget affald. Den aktive celle i deponiet er med baggrund i lovgivningen afsluttet i I løbet af 2010 færdiggøres nyt deponi med en kapacitet på m Anlæg til behandling af farligt affald Ejerforhold I/S Mokana Fælleskommunalt Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Mokana, der er modtagestation for farligt affald. I/S Mokana tilbyder en række ydelser til virksomheder og kommuner samt rådgiver om håndtering af farligt affald. Interessentskabet har pligt til at modtage farligt affald frembragt af interessenterne, virksomheder og offentlige eller private institutioner samt private husholdninger i interessentkommunerne. I/S Mokana afsætter det farlige affald til en række godkendte affaldsbehandlere i Danmark og udlandet Slamtørring Slammet fra kommunens renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i 2008 produceret s våd slam efter forgasning. Heraf blev s tørret, s blev udlagt på langtidsdeponi, og s blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør s granulat med tørstofindhold på 92,9 %, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2008 været 85 %, resten er udlagt på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget.

10 3. Plandel Affaldsplanen er den overordnede ramme for Aalborg Kommunes administration af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven og i Affaldsbekendtgørelsen. Planen er derimod ikke et juridisk dokument, og for at beslutningerne i denne affaldsplan kan føres ud i livet, skal de derfor beskrives i et regulativ. De nærmere betingelser for, hvordan initiativerne skal implementeres i Aalborg Kommune, bliver derfor vedtaget i Aalborg Byråd i forbindelse med at initiativerne bliver indarbejdet i Renovationsvæsenets regulativer. 3.1 Ny organisering af affaldssektoren I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om en omorganisering af affaldssektoren. Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder rammerne for en ny organisering af dele af affaldssektoren. Den nye organisering vil på visse områder kunne have ganske vidtrækkende betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæggelse af affaldshåndteringen. Hovedelementerne i ændringen af Miljøbeskyttelsesloven er i korte træk: Det genanvendelige erhvervsaffald skal fritstilles, så virksomheder frit kan aflevere genanvendeligt affald til godkendte genanvendelsesanlæg, og godkendte indsamlingsvirksomheder, der er optaget på en liste, som Miljøstyrelsen skal udarbejde. Det betyder, at kommunerne pr. den 1. januar 2010 ikke længere må anvise kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. Fritstillelsen medvirker desuden, at det ikke længere er tilladt for kommunale virksomheder at indsamle genanvendeligt affald fra virksomheder. De indsamlingsordninger Renovationsvæsenet har i dag for indsamling af bl.a. glas og papir fra virksomheder skal derfor afskaffes fra 1. januar De kommunale genbrugspladser skal åbnes for erhverv, så de har adgang på lige fod med private. Betalingen skal gebyrfinansieres. Gebyret skal beregnes på baggrund af ens principper, som afspejler omkostningerne og modvirker krydssubsidiering. Gebyrer fra virksomheder skal fremover opkræves på baggrund af CVR registeret, og ikke som det er tilfældet i dag på baggrund af BBR oplysninger. Der skal derfor ske en større omlægning af gebyrstrukturen Der skal skabes gennemsigtighed i gebyrfastsættelse samt sikres en regnskabsmæssig udskillelse og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Kommunerne skal fremover udelukkende have to regulativer: et for affald fra virksomheder og et for affald fra husholdninger. Miljøstyrelsen udarbejder standarderne, og de nye regulativer skal træde i kraft senest den 1. juli Renovationsvæsenet struktur for affaldsregulativer vil naturligvis blive ændret i overensstemmelse med de nye regler, og der vil derfor blive udarbejdet nye affaldsregulativer i første halvår af Affaldsaktører skal fremover indberette til et nationalt affaldsdatasystem. Det er Miljøstyrelsens intention, at Affaldsdatasystemet skal indeholde alle væsentlige data om affald, og at det skal være den primære kilde til information for miljømyndighederne i deres administration af affaldsreglerne. Det nye affaldsdatasystem kommer til at indeholde affaldsoplysninger om håndterede affaldsmængder for henholdsvis affaldsproducent, indsamler og modtageanlæg Miljøbeskyttelsesloven er en rammelov, og detaljerne til gennemførelse er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Det er således her, man kan læse sig til, hvordan de bekendtgørelser, der skal komme ud af det, tænkes udformet. Miljøstyrelsen forventer at sende en ny affaldsbekendtgørelse i høring i september Bekendtgørelsen skal fastsætte de nærmere regler for den nye organisering. Som følge af ændringerne i Miljøbeskyttelsesloven vil der sideløbende med dette tillæg blive udarbejdet et nyt regulativ for virksomheder. 3.2 Erhverv på genbrugspladser Ændringen af Miljøbeskyttelsesloven har betydning for den fremtidige organisering af affaldssektoren. Affaldsplanmæssigt er den væsentligste ændring i forhold til Aalborg Kommune, at virksomheder skal have adgang til de kommunale genbrugspladser. Virksomhederne skal have adgang til genbrugspladserne fra den 1. januar Brugen af genbrugspladserne skal gebyrfinansieres efter principper, som vil fremgå af den kommende affaldsbekendtgørelse. De nærmere betingelser for virksomhedernes adgang til gen-

11 brugspladserne vil blive fastlagt i et regulativ, som skal godkendes af Aalborg Byråd. Virksomhederne vil få adgang til de større genbrugspladser i kommunen, hvilket godkendelsesmæssigt er på plads. Dog med den undtagelse, at der skal laves en ny miljøgodkendelse for genbrugspladsen Sundsholmen, da den gældende miljøgodkendelse ikke tillader erhverv på pladsen. Udarbejdelse og godkendelse af ny miljøgodkendelse for Sundsholmen, kræver omkring ½ års sagsbehandling. Figuren nedenfor viser tidsrækkefølgen i de elementer, der skal være på plads i forbindelse med virksomhedernes adgang til genbrugspladserne. 1. januar 2010 Erhverv på genbrugspladser 5. oktober december 2009 Udarbejdelse af regulativ for virksomheder 2. januar marts 2010 Registreringssystem på de store genbrugspladser 1. juli 2010 Nye standardregulativer 1. oktober januar april juli september september 2009 Affaldsbekendtgørelse i høring 2. januar juni 2010 Miljøgodkendelse Sundsholmen Figur 6 Tidsplan for erhverv på genbrugspladser 3.3 Prognose Der er udarbejdet en prognose for hhv. husholdningsog erhvervsaffald. Prognosen er udarbejdet på baggrund af to modeller. Den ene model Risø-modellen beskriver sammenhængen mellem udviklingen i samfundsøkonomien og genereringen af affald. Den anden model er udarbejdet på baggrund af regeringens affaldsstrategi, hvori det bl.a. antages, at der sker en gradvis afkobling mellem økonomi og affaldsproduktion. Grundlaget for prognosen er således en beregning af de to modeller. Den endelige fremskrivning af affaldsmængderne i Aalborg Kommune, som fremgår af nedenstående figurer, bygger på en udvikling, som ligger mellem de to modeller kombineret med effekten af affaldsplanens initiativer

12 3.3.1 Prognose for husholdningsaffald Nedenstående figur viser den forventede udvikling i de samlede mængder husholdningsaffald i Aalborg Kommune frem til Ton Figur 7 Prognose for husholdningsaffald De to grafer nedenfor viser prognosen for behandlingen af husholdningsaffald i Aalborg Kommune. Graferne viser affaldet fordelt på hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering Genanvendelse Forbrænding Figur 8 Prognose for genanvendelse og forbrænding af husholdningsaffald Figur 9 Prognose for deponering af husholdningsaffald Deponering

13 3.3.2 Prognose for erhvervsaffald Prognosen for erhvervsaffald er udarbejdet efter samme model som prognosen for husholdninger. Ton Figur 10 Prognose for erhvervsaffald De to grafer nedenfor viser prognosen for behandlingen af erhvervsaffald i Aalborg Kommune. Graferne viser affaldet fordelt på hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering Forbrænding Deponering Figur 11 Genanvendelse og deponering af erhvervsaffald Genanvendelse Figur 12 Genanvendelse af erhvervsaffald

14 3.4 Behandlingskapacitet I kortlægningsdelens afsnit om modtage- og behandlingsanlæg er de forskellige anlægs kapacitet beskrevet. Genanvendelse Generelt må det forventes, at genanvendelsesanlæggene tilpasser kapaciteten, så udbud og efterspørgsel stemmer overens, og der forventes derfor ingen kapacitetsproblemer. Genbrugspladserne er allerede i dag godt besøgt af private. Når virksomheder får adgang til pladserne fra 1. januar 2010 vil tilstrømningen til genbrugspladserne øges. Det forventes dog, at virksomhedernes primære trafik til genbrugspladserne vil ligge på andre tidspunkter end de private borgeres. Som følge af stigende mængder vil der være behov for hyppigere tømning af containere end i dag, men rent fysisk forventes det, at der er kapacitet på genbrugspladserne i planperioden. Forbrænding Som nævnt har Aalborg Kommune en aftale om, at Aars Varmeværk brænder en mindre del dagrenovation frem til 2015 (fra tidligere Nibe Kommune). Inden den tid skal der forhandles om en eventuel fremtidig aftale om behandling af brændbart affald. Det er derfor nødvendigt, at der i planperioden arbejdes for at genanvende så meget jord som muligt, enten ved at jorden bruges direkte, eller at jorden kan genanvendes efter en nærmere vurdering. I planperioden skal der desuden laves en mere konkret planlægning, så der udpeges arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Disse initiativer er ligeledes indarbejdet i Kommuneplan 09. Det vil blive undersøgt om der kan anvendes økonomiske styrmidler til at fremme genanvendelsen af jord. Farligt affald Modtagestationen for farligt affald, Mokana, forventes ikke at have kapacitetsproblemer i planperioden. Slamtørring Spildevandsslammet fra Aalborg Kommune bliver tørret på Kloakforsyningens slamtørringsanlæg på Renseanlæg Øst. Der forventes ingen kapacitetsproblemer i planperioden. Reno-Nord har som nævnt en ansøgning liggende hos Energistyrelsen om muligheden for at udnytte ovn 3 som supplement til den relative nye ovn 4 i de 8 koldeste måneder. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er behov for udbygning af deponerings- eller forbrændingsanlæg i planperioden. Der er imidlertid behov for en større renovering af ovn 3 i ca. 2016, og det bliver derfor sandsynligvis relevant med en diskussion og kortlægning af det fremtidige behov for kapacitet i den forbindelse. Desuden er der i planperioden mulighed for, at kraftværkerne vil begynde at modtage dele af det brændbare affald. Deponering Som nævnt i kortlægningsafsnittet forventes der ikke at blive kapacitetsproblemer på deponeringsanlæggene i planperioden. Jord Kapaciteten på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forventes at være opbrugt om ca. 12 år

15 4. Konsekvenser 4.1 Økonomi Erhvervs adgang til genbrugspladserne medfører en række nye tiltag og initiativer, hvoraf mange vil være affødt af krav i den ny Miljøbeskyttelseslov og den kommende Affaldsbekendtgørelse. Det bevirker øgede udgifter til bl.a.: Miljøgodkendelse på Genbrugspladsen Sundsholmen Registreringssystem/adgangskort for virksomheder genbrugspladserne Mulighed for aflevering af nye typer affald på genbrugspladserne Opkrævningssystem for gebyrer Sagsbehandling i forbindelse med opkrævning af gebyrer Sagsbehandling i forbindelse med fritagelse for betaling af gebyrer Sagsbehandling og vedligeholdelse af affaldsdata Lovpligtige brugerundersøgelser, som skal foretages minimum hvert 4. år Der er fortsat en række ubekendte elementer, som kan medføre økonomiske konsekvenser og betyde øgede udgifter. Disse vil løbende blive indarbejdet i de kommunale budgetter. 4.2 Miljø og erhverv Som konsekvens af affaldsplanen bliver det lettere for en del virksomheder at bortskaffe deres affald. Når virksomheder får adgang til genbrugspladserne kan de aflevere mindre mængder affald ét sted. Det vil sandsynligvis bevirke, at flere virksomheder bliver mere opmærksomme på at sortere deres affald til genanvendelse, og der vil derfor opnås en miljømæssig gevinst. Når gebyrer fra virksomheder fremover skal opkræves på baggrund af CVR-registeret, og ikke som det er tilfældet i dag på baggrund af BBR oplysninger, vil det bl.a. bevirke, at flere virksomheder kommer til at betale et affaldsgebyr. Mange virksomheder vil desuden opleve en stigning i gebyret, primært pga. virksomhedernes mulighed for at benytte genbrugspladserne. 4.3 Øvrige konsekvenser Den nye organisering af affaldsområdet vil som nævnt kunne få vidtrækkende betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæggelse af affaldshåndteringen. Når det genanvendelige erhvervsaffald fritstilles, betyder det bl.a., at Renovationsvæsenets indsamlingsordninger for genanvendeligt affald fra virksomheder nedlægges. Når affaldsaktørerne fremover skal indberette i et nationalt affaldsdatasystem, betyder det, at Renovationsvæsenet ikke længere er ansvarlig for at indsamle affaldsdata. Til gengæld får kommunerne til opgave, at kvalitetssikre de data, der vedrører affald fra kommunen, så der vil ske en ændring i de opgaver, som skal udføres. Desuden bevirker ændringerne i miljølovgivningen, at der skal udarbejdes nye regulativer for virksomheder og husholdninger. 4.4 Strategisk miljøvurdering En affaldsplan er som udgangspunkt omfattet af 3 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, og dette tillæg til affaldsplanen kan dermed være omfattet af kravet om en udarbejdelse af en miljøvurdering af planen. En affaldsplan, der fastlægger rammer for fremtidige tilladelser til anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 3 og 4, vil være omfattet af en obligatorisk miljøvurdering efter bekendtgørelsens bestemmelser. Det er altså den enkelte konkrete plans indhold, der er bestemmende for, om planen skal miljøvurderes. Affaldsplan indeholder en strategisk miljøvurdering. Da dette tillæg til affaldsplanen ikke omhandler emner, som vil medføre fremtidige anlægsarbejder, er det vurderet, at tillægget ikke er omfattet af 3 i bekendtgørelsen, og der ikke skal derfor ikke laves en strategisk miljøvurdering af tillægget til affaldsplanen. 1 Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer

16 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Stigsborg Brygge Nørresundby forsyning@aalborg.dk