PLAN, BYG OG MILJØ. Lokalplan nr For et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLAN, BYG OG MILJØ. Lokalplan nr For et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg"

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Lokalplan nr. 533 For et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg

2

3 Indhold Lokalplan nr. 533 for et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg Om lokalplaner Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Miljøvurdering Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område 3 Områdets anvendelse 4 Udstykninger 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 9 Ledningsanlæg 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 11 Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Lokalplanens bilag kortbilag 1 kortbilag 2 bilag 3 kortbilag 4 bilag 5 kortbilag 6 Matrikelkort med områder Administrationskort over område 2 med udbygningsmuligheder, ny bebyggelse, snit m.v. Ejendomsskema: boliger, erhverv, opførelsesår, bebyggelsesprocent, grundarealer. Boliger, erhverv og bebyggelsesprocenter Registrering af bygningernes bevaringsværdier. Bygningernes bevaringsværdi. Bevaring af haver. Udarbejdet af Kalundborg Kommune, Plan, Byg & Miljø.

4 Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, en lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, f.eks. for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanlægningen. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. 2

5 Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. Plansystem.DK Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på Plansystem.DK. Plansystem.DK er et digitalt system og register, der dels indeholder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på internettet. Lokalplanens opbygning En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag. Redegørelsen indeholder: - En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold - En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning for området, relevant lovgivning samt miljøforhold, forsyning m.v. Hensigten er at beskrive forhold, der har indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser. - En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplanforslaget). Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for. Det gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv. samt lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser og findes bagest i lokalplanen. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en Lokalplan fremgår af lov om planlægning (Lovbkg. nr. 937 af 24. september 2009 med eventuelle senere ændringer til forskriften). 3

6 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Formålet med lokalplanen er at muliggøre et nybyggeri af boliger på enkelte ejendomme i området, og herudover at sikre de bevaringsværdier, der knytter sig til dele af den eksisterende bebyggelse. Bevaringsværdierne skal ses i sammenhæng med at vejen hver dag benyttes af mange af byens borgere. Dele af den eksisterende bebyggelse er opført for mere end 100 år siden og medvirker til at skabe et karakteristisk og værdifuldt gadebillede. Som grundlag for lokalplanens udpegning af byggemuligheder ligger Kommunalbestyrelsens beslutning af 26. marts 2008 om at udarbejde en lokalplan, der skal muliggøre opførelse af 6 boliger på ejendommene Sct. Jørgensbjerg 21 og 23. Boligerne tænkes opført som en rækkehusbebyggelse beliggende bag den eksisterende forhusbebyggelse. Se kortbilag 2. I forbindelse med udarbejdelsen af dette lokalplanforslag er undersøgt om der findes andre udbygningsmuligheder i området. Ud fra denne undersøgelse er lokalplanens område blevet opdelt i 2 delområder med hver deres muligheder og begrænsninger. Se kortbilag 1. Det konkluderes, at der ikke er egentlige udbygningsmuligheder indenfor område 1. Det kan skyldes at ejendommene i forvejen er tæt bebygget eller at bevaringsværdier vurderes at gå forud for udbygningsmuligheder. Det konkluderes samtidig, at der indenfor område 2 findes muligheder for ny bebyggelse som erstatning for den eksisterende, og at der er mulighed for skabe en tættere bebyggelse i form af forhuse mod vejen. Lokalplanen indeholder også et forbud mod udstykning på nogle af ejendommene. Dette med begrundelse i bevaringsværdierne, hovedsagelig i området mellem Rubjerg Alle og Chr. 2. s vej. Lokalplanens område Lokalplanområdet omfatter den nordlige side af Sct. Jørgensbjerg og består af 18 ejendomme. Området afgrænses mod syd af Sct. Jørgensbjerg, mod nord af Havebyen (lokalplan nr. 38), mod vest af Kordilgadeområdet (lokalplan nr. 48A-3), og mod øst af handelsområdet ved rundkørslen (lokalplan nr ). Ved at fastlægge denne afgrænsning sådan, bliver det resterende uplanlagte område langs med vejen fremover reguleret. De aktuelle byggeplaner berører således kun en del af lokalplanområdet. Husene langs vejen Området er fuldt udbygget, mest med ældre huse, der hovedsagelig er opført i tidsrummet Det er karakteristisk at husene er meget forskellige med hver deres særpræg. Anvendelsen er mest boliger, men der findes også en del liberale erhverv m.v. i området. Mange af husene langs vejen har en høj arkitektonisk kvalitet. Der er derfor foretaget en registrering af områdets og husenes bevaringsværdier. Se nærmere i bilag 5. Vejen Sct. Jørgensbjerg Vejen Sct. Jørgensbjerg er den oprindelige og historiske forbindelse mellem byen og dens opland mod øst og syd. Navnet relaterer til at 4

7 der antagelig har ligget et såkaldt Sct. Jørgens Hospital med en tilknyttet gård, der sandsynligvis har ligget hvor ejendommene nr (på sydsiden) ligger. Højdeforskellen fra rundkørslen til toppen af "bjerget" er beskedne 6 m, men syner alligevel ret markant, fordi vejen drejer og derved skaber en illusion om at den fortsætter med at stige. Som historisk minde står en milesten ved udmundingen af Rubjerg Alle og på toppen af bjerget ligger det gamle bomhus. Lokalplanens Nybyggeri område 1 og 2 indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af boligbebyggelse i form af rækkehuse på ejendommene Sct. Jørgensbjerg 21 og 23. Bebyggelsen placeres som baghuse, ret tæt på ejendommens nordskel. Den planmæssige begrundelse for at give mulighed for denne bebyggelse er at, der er tale om ejendomme, der er beliggende bynært, og at der er gode muligheder for indpasning i den eksisterende bebyggelse. Hertil kommer at en fortætning af dette område bevirker at den eksisterende infrastruktur bruges og ressourcer spares. Denne nye bebyggelse skal placeres og gives et omfang i princippet som vist på bilag 2. Foruden beboelsen fastlægges parkering og opholdsarealer. Vejadgang til den nye bebyggelse sker via den eksisterende vejadgang. Som udgangspunkt er valgt et tradionelt udformet byggeri, idet det er vurderet at et sådant bedst kan indpasses i området med mindst påvirkning af omgivelserne, herunder bebyggelsen på Birchsgade. Bebyggelsens ydre fremtræden fastlægges ved bestemmelser om materialer, farver m.v. Tage skal udføres som symmetriske saddeltage på grader. Det fastlægges at tagmaterialet ikke må være blankt eller reflekterende og derfor skal være røde teglsten uden overfladebehandling. Facader kan fremstå i blank mur eller med pudsede, filtsede og lignende overflader. Facader må ikke fremstå i træ eller med plademateriale, bortset fra mindre partier. Herudover rummer lokalplanen mulighed for at dele af den eksisterende forhusbebyggelse kan erstattes med nybyggeri på ejendommene indenfor område 2, som vist på kortbilag 2. Der foreligger dog ikke aktuelle planer om dette. Begrundelsen for at give denne byggemulighed, er at der derved kan skabes en mere bymæssig karakter i dette område. Men det er i den forbindelse vigtigt at nye huse fremtræder individuelle og med begrænsede facadelængder, i lighed med de eksisterende huse. I øvrigt gælder at bygninger med en bevaringsværdi på 5 og derover vil kunne erstattes af nybyggeri efter lokalplanens bestemmelser. Selv om området er udlagt til centerformål, er der ikke mulighed for at etablere butikker udover de butikker der er i dag. Bevaring En anden væsentlig del af lokalplanen er fastlæggelse af bestemmelser, der skal sikre bevaringsværdierne i området. Bestemmelserne omhandler at man ved renoveringer, ombygninger m.v. skal anvende en byggeteknik og materialeanvendelse, der er i god overensstemmelse med bygningernes arkitektur. Bestemmelserne fastlægger også 5

8 at der ikke må foretages ombygninger eller renoveringer uden tilladelse. Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til centerformål. Området kan anvendes til boliger samt liberale erhverv, servicevirksomheder og lignende, der efter kommunens skøn kan indpasses i området og som er kategoriseret indenfor miljøklasse 1-2, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning. Området kan herudover anvendes til butikker, men der må ikke etableres nye butikker udover de eksisterende. Udstykning Vej- og sti- og parkeringsforhold Der gives ikke mulighed for at udstykke indenfor område 1. Der kan foretages udstykning efter sædvanlige regler på ejendomme i område 2. Der udlægges ikke nye veje eller stier. Lokalplanens forhold til anden planlægning mv. Kommuneplanen Uddrag af Kommuneplanens generelle rammebestemmelser Lokalplanens område er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområder KO1.C07 og KO1.C08 hvor anvendelsen er fastlagt til centerområde. Ved lokalplanudarbejdelsen gælder desuden kommuneplanens generelle rammebestemmelser. Der gælder fgl. rammebestemmelser for de 2 områder: Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanen. Parkeringsnormen er sat til 2 p.pladser pr. åben-lav bolig, 1,5 p.plads pr. tæt-lav bolig, 1 p.plads pr. etagebolig og 1 p.plads pr. ungdomsog ældrebolig. Envidere fastlægger parkeringsnormen 1 p. plads pr. 50 m2 etageareal butik, 1 p.plads pr. 65 m2 etageareal administration- og service, 1 p. plads pr. 100 m2 værksted, lager o.lign. Der skal etableres opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering. Arealerne skal være af en god kvalitet. Altaner og tagterasser kan indgå i arealet. Planlægningen skal fremme en hensigtsmæssig byfortætning, forud for inddragelse af nye byudlæg. Gennem lokalplanlægning skal der stilles krav om, at ny bebyggelse opføres som mindst lavenergiklasse 2. Gennem lokalplanlægning bør der tilstræbes, at ny bebyggelse kan tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Der kan etableres anlæg til alternative, miljøvenlige opvarmningskilder. Ved lokalplanlægning skal der sikres bevaringsbestemmelser som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger der ikke i sig selv er bevaringsværdige. Kommunen fastsætter i den konkrete sag en bygnings bevaringsværdi. 6

9 Rammekort Kalundborg Kommuneplan Mål: 1:4000 Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen Kommuneplanens rammegrænser Område for Lokalplan nr. 533

10 Det skal i forbindelse med lokalplanlægning vurderes i hvilket omfang den eksisterende beplantning bør bevares. Centerområde skal anvendes til butikker med tilhørende, ikke generende fremstillingsvirksomhed, private og offentlige kontor og servicevirksomheder, liberale erhverv, o.lign. indenfor miljøklasse 1-2. Området kan endvidere anvendes til boliger. Skiltning m.v. skal tage hensyn til bygningens arkitektur og omgivelserne og skal respektere facadernes proportioner, opdeling med døre og vinduer, materialer og farvesætning. Museumsloven Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg og Omegns Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg (www.kalmus.dk). Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til et år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Miljøforhold Alle ejendomme i byzone er klassificeret som lettere forurenet Dette fordi at det har vist sig at overfladejorden med stor sansynlighed er difffust forurenet, ofte med tungmetaller og tjærestoffer. Lokalplanens område er således et områdeklassificeret område. Dette betyder at jordflytning fra den enkelte ejendom skal anmeldes til kommunen på Herudover er enkelte ejendomme i lokalplanens område kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Teknisk forsyning Området vandforsynes fra Kalundborg Vandforsyning A/S. Der er tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen for områdets ejendomme jf. tinglysning i Nybyggeri kan blive fritaget fra denne tilslutningspligt hvis byggeriet opfylder kravene til et lavenergihus, jf. Bygningsreglementet. Der henvises i øvrigt til Forsyningens hjemmeside. Der er tilslutningspligt til den offentlige spildevandsforsyning. Miljøvurdering Lovkrav I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5.maj 2004) er kommunen forpligtet til at gennemføre en mil- 7

11 jøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Screening Konklusion Offentliggørelse Til at vurdere en eventuel miljøpåvirkning har kommunen foretaget en screening, dvs. en indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Kommunen har foretaget screening af den planlagte boligbebyggelse og vurderet at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: o at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der o er omfattet af lovens bilag 3 og 4. at lokalplanen ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde. o at det vurderes, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, da planens muligheder for nybyggeri er ret begrænset og da den eksisterende bebyggelse søges opretholdt. Det vurderes samlet set at opførelse af de nævnte boliger i lokalplanen er en hensigtsmæssig og fornuftig fortætning af et eksisterende byområde og udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Dette set i lyset af at der er taget hensyn til de omkringboende ved fastlæggelse af omfang og udseende af den nye bebyggelse. Fastlæggelsen af bevarende bestemmelser medvirker positivt til at området også fremover vil fremstå harmonisk ud mod en af byens hovedfærdselsveje. Det vurderes derfor, at den ændrede planlægning ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Kalundborg Kommunes afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, er offentliggjort samtidig med lokalplanforslaget. 8

12 Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 522 for et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: At sikre opretholdelse af det eksisterende gadebilledes kvaliteter og give mulighed for at der kan foregå en udbygning i området som medvirker til en god bymæssig fortætning og til at højne gadebilledets værdi. At sikre at den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse bliver vedligeholdt, ombygget eller renoveret på en sådan måde, at den opretholdes eller tilbageføres til den oprindelige fremtræden, med hensyn til arkitektur, materialer, farver m.v. At fastlægge bestemmelser for nybyggeri, for at sikre at dette indpasses i omgivelserne på en harmonisk og hensyntagende måde med hensyn til placering, omfang, udformning og materialer. At fastlægge områdets anvendelse til bolig og erhverv i form af service og liberale erhverv, samt butikker i begrænset omfang. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikler: 64t, 53av, 64s, 64b, 64o, 64y, 64v, 64n, 64x, 64bn, 64bo, 31as, 31c, 31b, 31aø, 31au, 28c, 28d, samt del af 7p, 7000a, 7000u, 7000i, alle Kalundborg Markjorder, samt matr. nr. 112b og del af 7000be, Kalundborg Bygrunde, foruden alle ejendomme der udstykkes fra de ovennævnte ejendomme. 2.2 Området er beliggende i byzone. 2.3 Området opdeles i: Område 1, bevaringsområde. Område 2, udbygningsområde, som vist på kortbilag 1. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til centerformål, såsom boliger samt liberale erhverv, servicevirksomheder og lignende, der efter kommunens skøn kan indpasses i området. Herudover kan området anvendes til 9

13 butikker, men der må ikke etableres nye butikker udover de eksisterende. 3.2 På den enkelte ejendom kan etableres både boliger og erhverv. 4 Udstykninger 4.1 Ejendomme i område 1, må ikke udstykkes yderligere. 4.2 Den enkelte ejendom i område 2 kan udstykkes efter nærmere godkendelse. Ved godkendelsen skal bl.a. påses, at der opnås et rimeligt forhold mellem bebyggelse og friareal. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges ikke yderligere veje og stier. 5.2 Der må ikke anlægges flere overkørsler til områdets ejendomme. 5.3 Ved nybyggeri og ændret anvendelse skal der på egen grund anlægges fgl. p.pladser ved boligformål: 1,5 p.plads pr. tæt-lav bolig, 1 p.pladser pr. etagebolig og 2 p.plads pr. åben-lav bolig. Ved erhvervsformål er fgl. gældende: 1 p.plads pr. 25 m2 dagligvarebutik, 1 p.plads pr. 50 m2 udvalgsvarebutik, 1 p.plads pr. 65 m2 administration- og serviceerhverv, 1 p.plads pr. 100 m2 lager/ værksted o.lign. 6 Bebyggelsens omfang og placering Område 1, bevaringsområde 6.1 Der må kun opføres ny bebyggelse i form af mindre tilbygninger til de bestående bygninger, eller i form af mindre fritliggende bygninger. Område 2, udbygningsområde 6.2 De nye boliger, i form af rækkehuse i 1,5 etage, skal placeres og gives et maksimalt omfang, som vist ved byggefelt på kortbilag 2. Herudover kan opføres mindre sekundære bygninger i form af udhuse o.lign. 6.3 Etagearealet for den nye rækkehusbebyggelse må ikke overstige 330 m2, målt efter reglerne i bygningsreglementet. 6.4 Bygningshøjden for den viste nye rækkehusbebyggelse må ikke overstige 8 m, målt fra færdigt terræn. Højden må ikke måles fra opbyggede terrasser o.lign. 6.5 Tage skal udformes som symmetriske saddeltage med en hældning på grader. Udhuse o.lign. kan gives en anden tagform. 10

14 6.6 Udover det foranstående, er der mulighed for, efter nærmere godkendelse, at opføre ny bebyggelse på Sct. Jørgensbjerg 23, 25 og del af 31, som vist som byggefelter på kortbilag 2. Denne bebyggelse skal opføres som forhusbebyggelse mod vejen. Bebyggelsen skal opføres i 2 etager med symmetriske saddeltage med en hældning på grader, evt. med udnyttet tagetage. Husdybden må max. være 9 m. 6.7 Nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri 2 eller bedre, jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Indenfor lokalplanens område skal bevaringsværdig bebyggelse (dvs. med en bevaringsværdi 2, 3 og 4), der er vist med signatur på bilag 6, bevares. Bebyggelsen må kun nedrives, ombygges, renoveres eller på anden måde ændres, efter kommunens nærmere godkendelse. Bestemmelsen gælder også mindre bygningsdele såsom skorstene, kviste, vinduer/døre samt overfladebehandlinger og farver. Til grund for kommunens godkendelse vil ligge, at der benyttes en byggeteknik og anvendes materialer og gives en udformning og detaljering, som er i god overensstemmelse med bygningens arkitektur. Se bilag Ændringer af bebyggelse, der er klassificeret som ikke bevaringsværdig, (dvs med bevaringsværdi 5 eller højere) og opførelse af ny bebyggelse iøvrigt, skal også godkendes af kommunen. Til grund for godkendelsen, skal foreligge en konkret vurdering af, om der med byggearbejdet kan opnås en god helhedsvirkning, herunder at bevaringsværdierne opretholdes. 7.3 Skiltning i lokalplanens område må kun opsættes efter kommunens nærmere godkendelse. Til grund for godkendelsen vil ligge at skiltningen underordnes den enkelte bygnings arkitektoniske elementer og at der opnås en harmonisk og stilfærdig påvirkning af omgivelserne. Skiltning må kun relatere til den erhvervsaktivitet der foregår på den enkelte ejendom. Der må således ikke opsættes reklameskiltning o. lign. Skiltning skal som hovedregel bestå af løse bogstaver og logo, uden bagvedliggende plade. Belysning af skiltning må ikke medføre gener for omgivelserne og må ikke blinke. Opsætning af udvendige synlige antenner må kun finde sted efter kommunens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Område 2, udbygningsområde 7.4 Ny bebyggelse i område 2 skal gives en udformning og gives et materialevalg der medvirker til at skabe en god helhedsvirkning. Bebyggelsens ydre fremtræden skal godkendes af kommunen efter bestemmelserne i pkt Facader skal udføres med overflader som blank murstensvæg eller som pudset, filtset o.lign. Mindre dele af facaderne kan udføres i andre materialer. Sekundære bygningers facader kan udføres med træeller pladebeklædning. 11

15 7.6 Tagbeklædning skal være røde lertegl uden overfladebehandling. Udhæng må ikke være større end 30 cm. Solpaneler o.lign. kan opsættes under forudsætning af at disse integreres i bygningernes arkitektur. Sekundære bygninger kan udføres med en anden tagudformning eller andet materialevalg. 7.7 Forhuse skal opføres med en individuel fremtræden. Facadehøjde skal være forskudt i forhold til nabohusets facade. Adgang skal foregå fra fortov. Facader skal være opdelt i en god rytme 7.8 Uanset bestemmelserne i Bygningsreglementet kan der etableres selvstændig bolig i forhuses tagetage uden elevatorforsyning. 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 8.1 I forbindelse med opførelse af den i 6.2 nævnte rækkehusbebyggelse skal ubebyggede arealer indrettes med en fordeling mellem ophold og parkering, som vist på kortbilag Til nye boliger i forhuse skal etableres fælles eller privat areal, der er egnet til udendørs opholdsareal. 8.3 Ubebyggede arealer må kun anvendes som gårdspladser, parkering og opholdsarealer. 8.4 De på kortbilag 6 viste havearealer må ikke bebygges, men skal stedse opretholdes som have. 9 Tekniske anlæg m.v. 9.1 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer. 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages ibrug, før den er tilsluttet det offentlige kloaksystem efter gældende regler Den i 6.2 nævnte bebyggelse må ikke tages ibrug, før opholds- og parkeringsarealer er anlagt som vist på kortbilag 2. Retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. 12

16 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af planens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med hovedprincipperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra planen, der ikke er i overensstemmelse med planens hovedprincipper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af et nyt tillæg eller en ny lokalplan. I henhold til Lov om planlægning, 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med planens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse. Når det er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelse nægtes, kan ejer forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Der skal dog være et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. ooooo 13

17

18

19 53a 53au 1 22i b 22c 53e 53al 121b 53an 53aq 53af 53f 53z 7000be 53o 53n 53at 53m 53as 53ai 53b 53s 7p 112b 7000bg 120a 53r 53q 53p 53i 53ab 118b 7000al 53aa 53ø 53æ 53u 53k 64t 53t 121a 55ab 53av 55aa 55e 53ap 53ax 55d 55c 53l 64b 64s 114a 115a 116b 117b 118a 55ad 55ac 55h 55g 55y 55f 64o 64y 7000am 115c 64v 115b 115f 64n 64ay 64am 64ah 64aæ 64bf 64ba 64q 55af 55ae 55x 55l 55k 55i 55v 55ai 55ag 64ak 55ah 55u 55o 55n 55m 55t 24u 1 55z 64x 64e 64bu 64i 64ap 64an 7000an 64ab 64bc 64ac 64be 64bh 64bk 64ae 64bl 64a 64at 64ai 55r 55q 64æ 55p 55s 64z 1 64ct 2 64bo 7000a 31as 64bn 64ad 64d 24h 7000ab 28f 31ø 31æ 31z 31ag 31af 31ae31ad31ac31ab31aa 64h 31y 7000i 64k 64dk 64bpOmråde 64cv 1 Område 2 64cx 7000aæ 31ak 31ai 31ap31ao31an31am31al 24g 31n 31m 31l 31k 64f 64g Lokalplanområdet 31x 31v 31u 31t 64cu 31c 64di 7000aa 31d 31i 31h 31g 31f 31e 31av 64r 31s 31r 31q 31p 31o 31b 65a 2 64cd 31aø 65i 31au 65f 7000u 28h 75a 28i 7000ak 28n 28p 28o 64cr 28k 28c Kortbilag nr. 1 Matrikelkort Mål: 1:2000 Lokalplan nr cc 75tk 28d 75qx 75cd 75rf 80c 64m Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen 1 64ce 51d

20

21

22

23 etag.areal bebygg.% antal boliger boligareal adresse matr. nr grundareal erhvervsareal opført kordilg b byj Sct. J.bj.1 64 t av s b område a o v n x bn område b bo as c b aø au område c c d område d lokalplanens område Matrikelnumre er Kalundborg Markjorder kælderarealer er ikke medtaget. Bebyggelsesprocenter er ca. Områdebetegnelsen relaterer kun til dette skema Lokalplan nr. 533, for et område langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg Bilag 3 Ejendomsskema

24

25 Antal boliger Bebyggelses% under over 100 Ejendomme med stort erhvervsareal Kortbilag nr. 4 Antal boliger, bebyggelses% og erhverv Lokalplan nr. 533 Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen

26

27 Lokalplan nr. 533 Bilag 5 Registrering af bevaringsværdier for bygningerne langs nordsiden af Sct. Jørgensbjerg. Bygningerne er vurderet efter 5 værdier: den første værdi, er den arkitektoniske. den næste er bygningens kulturhistoriske værdi. herudover indgår bygningens betydning for omgivelserne og bygningens originalitet med mindre vægt. bygningens tilstand indgår også, men kun med lille vægtning og der er derfor ikke foretaget en nærmere gennemgang af bygningerne. Bevaringsværdien gives en karakter på en skala fra 1 til 9, hvor 1 3 angiver den højeste værdi. 4 6 den mellemste værdi og 7 9 den laveste værdi. Arkitektonisk værdi Der lægges vægt på bygningens proportioner, facadeopdeling og detaljer og på samspillet mellem hustypen og de anvendte materialer. Det indgår i vurderingen om bygningen fremstår som et godt eksempel for den givne hustype. Dette vurderet i forhold til bygningens oprindelige udtryk eller dens nuværende fremtræden. Kulturhistorisk værdi Der kan indgå forskellige forhold i fastlæggelsen af den kulturhistoriske værdi. Der vurderes om bygningen repræsenterer en bestemt stilart, om den er sjælden og om der er en særlig håndværksmæssig kvalitet. Herudover vurderes om bygningen repræsenterer en særlig konstruktion eller materialeanvendelse. Endelig kan bygningen rumme eller være en del af en særlig historie. Betydning for omgivelserne Ved den miljømæssige værdi forstås bygningens betydning for omgivelserne. Hvordan den er placeret og om den er tilpasset, eller er betydningsfuld for oplevelsen af husrækken eller gadebilledet. Originalitet Vurderingen af en bygnings originalitet er baseret på om bygningen stadig fremstår med de arkitektoniske elementer og materialer som da den blev opført, og således fremstår med det oprindelige udtryk. Tilstand Det indgår i vurderingen om bygningen er vedligeholdt med hensyntagen til bevaringsværdien. Bevaringsværdi De ovennævnte 5 vurderinger sammenfattes i en fælles bevaringsværdi. Ved istandsættelses- eller vedligeholdsarbejder kan der fjernes mere uheldige bygningselementer og tilføres elementer, der er mere i overensstemmelse med bygningens oprindelige fremtræden. Bevaringsværdien kan således blive højere. Omvendt kan en ellers værdifuld bygning blive forringet ved f.eks. isætning af vinduer, der ikke passer til huset, og dermed gå ned i bevaringsværdi.

28 Arkitektoniske bykvaliteter i lokalplanens område Topografien Bebyggelsen er opført langs vejen op af bakken. Samtidig fører sidevejene videre op til bebyggelsen "Havebyen" og op langs Nyvangsvej mod kirken. Derved understreger det oprindelige terræn bebyggelsens særpræg og skaber en dynamik i oplevelsen af denne del af byen. Bebyggelsesmønster og bebyggelsen Indenfor lokalplanens område frembyder bebyggelsen forskellige afsnit med hver deres karakter. I en bevaringsmæssig sammenhæng er det specielt bebyggelsen mellem Chr. d. 2 vej og Rubjerg Allé der er interessant. Denne er karakteriseret ved at bestå af fritliggende villaer i en høj kvalitet. Det er karakteristisk at nogle af disse villaer er placeret frit ift. vejen. Det modsatte billede gør sig gældende i området der er begrænset af Nyvangsvej og Rubjerg Alle. Her er bebyggelsen af en jævnere kvalitet men den markerer præsist en mere sluttet karrebebyggelse ud mod vejen. Herudover udgør bebyggelsen på toppen et billede af et stort tidspand i byudbygningen. Generelt viser vejens bebyggelse meget stor variation, både i tid og i fremtræden

29 Vurdering af de enkelte bygninger Originalitet: 5 Taget har sandsynligvis oprindelig været teglhængt. De nyere vinduer og døre er i den gamle stil. Tilstand: 4 Kordilgade 85 Bevaringsværdi: 6 Bygningen rummer et potentiale, da den har mulighed for igen at fremstå harmonisk og af betydning for gadebilledet, hvis det nedslidte tag fornyes og kvistene udskiftes under hensyntagen til den oprindelige arkitektur. Arkitektonisk værdi: 7 Bygningen fremstår med en markant sokkel og med den store længde har den stadig en vis arkitektonisk pondus. En skæmmende tagudformning med et kluntet udhæng, kviste som flade kasser og en skæv vestgavl, beklædt med træ, gør at bygningen på nuværende tidspunkt ikke kan vurderes ret højt. Murværk er filtset og der er dannebrovinduer. Kulturhistorisk værdi: 5 Bygningen er et godt eksempel på et gedigent anonymt byhus. Miljømæssig værdi: 4 Bygningen ligger ud til gaden og i betragtning af dens længde og den markante sokkel, der giver en stor facadehøjde, er den vigtig som markering af vejforløbet videre mod øst. Sct. Jørgensbjerg 1 Bevaringsværdi. 2 Bygningen er fredet. Arkitektonisk værdi: 2 Bygningen fremstår markant trods dens beskedne størrelse. Det stejle pyramidetag med skorstenspiben i spidsen, skodderne, vinduerne og døren, giver bygningen en helt særlig arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi 2 Bygningen har oprindelig været bomhus. Miljømæssig værdi: 2 Bygningens beliggenhed på bakketoppen understreger gadens topografiske forløb. Originalitet: 3 Bygningen fremstår i den oprindelige udformning. Der er dog ikke mere direkte forbindelse mellem bygningen og vejen. Tilstand: 4

30 Sct. Jørgensbjerg 3 Bevaringsværdi: 4 Den høje værdi gives fordi bygningen tager specielt hensyn til Bomhuset Det er af betydning at bygningen ikke ændres i det ydre f.eks. ved at overfladebehandle murværket. det er ligeledes vigtigt at der opretholdes en beplantning i form af træer foran facaden. Arkitektonisk værdi: 5 Bygningen fremstår ret diskret trods den store størrelse. Dette skyldes at bygningen er trukket tilbage på grunden, at den har fladt tag, at der er opført en havemur mod vejskel og at der er brugt en rød mursten til byggeriet. Kulturhistorisk værdi: 7 Miljømæssig værdi: 4 Bygningen tager stort hensyn til nabohuset "Bomhuset" ved den relativt diskrete udformning. Originalitet: 3 Der er ikke foretaget ændringer af bygningens ydre fremtræden. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 5 Bevaringsværdi: 4 Det er væsentligt at stueetagen bibeholder de 2 adskilte butiksvinduer Arkitektonisk værdi: 5 Bygningen fremstår i gedigent murværk af røde sten. De 2 små butikker understreger det lidt pittoreske udtryk. Det samme gør mansardtaget. Bygningens proportionering er ikke helt overbevisende til trods for den symmetriske placering af bygningselementer. F.eks er vinduer på 1. sal for små og kvistene har en træbeklædning. Kulturhistorisk værdi: 4 Bygningen er en typisk repræsentant for et anonymt byhus, der fremviser godt håndværk. Miljømæssig værdi: 4 Sammen med nabohuset fremstår bygningen markant på toppen af bjerget. Det markante understreges yderligere ved at vejen drejer og at bygningen derved er synlig på afstand. Originalitet: 3 Bygningen fremstår i det store og hele som da den blev opført. Tilstand: 4

31 Sct. Jørgensbjerg 7 Bevaringsværdi: 7 Der er gode muligheder for at forbedre bygningens fremtræden, især vil en ændring af stueetagen kunne hæve bygningens bevaringsværdi. Arkitektonisk værdi: 8 Bygningen fremstår i pudset og malet murværk. Tag af stålplader. Der er en hjørneafskæring ved Chr. d. 2 vej, som med den lille altan der har smedejernsgelænder og frotispicen opdeler og markerer bygningens 2 facader. Der er en symmetri mellem 1. sals vinduerne og kvistene. Der er opsat en fast baldakin over stueetagens vinduer. Skiltningen går over hele facaden, men heldigvis er bogstaverne givet samme farve som huset. Kulturhistorisk værdi: 6 Huset afspejler ikke nogen særlig håndværksmæssig kvalitet Miljømæssig værdi: 4 Bygningen markerer ved sin placering og hjørneafskæring adgangen op til "Havebyen". Originalitet: 8 Kun lidt af bygningen fremviser det oprindelige udtryk i materialer og bygningsdetaljer. Der er mange skæmmende bygningselementer, fra ståltaget over den snavsefarvede facade med forkert udformede vinduer, til baldakinen og det store glasparti. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 9 Bevaringsværdi: 2 Fordi bygningen har denne særlige karakter, vil selv en lille ændring som f.eks. opsætning af skilt, virke særlig skæmmende. Arkitektonisk værdi: 2 Et fornemt eksempel på et fint bearbejdet hus. Bygningen fremstår i en gennemført symmetri omkring den markante frontespice. Murværket fremviser en profilering og en markering af bygningsdele, der på en stilfærdig og behersket måde understreger bygningens gedigne fremtræden. Facadens opdeling og takt med de parvise sammensatte vinduer og afslutningen mod taget med den fint detaljerede gesims er med til at gøre det store hus let i sin fremtræden. Taget er naturskifer hvori er nedlagt 2 fine tagvinduer. Kulturhistorisk værdi: 2 Huset repræsenterer en særlig høj håndværksmæssig kunnen. Miljømæssig værdi: 4 Huset ligger lidt tilbagetrukket fra vejen og hækken markerer en distance. Originalitet: 1 Huset fremstår som oprindelig opført. Tilstand: 4

32 Sct. Jørgensbjerg 11 Bevaringsværdi: 4 Hvis indgangspartiet blev fjernet ville bevaringsværdien blive højere. Arkitektonisk værdi: 4 Huset fremstår roligt og stilfærdigt i sin fremtræden mod vejen. Facaden i blank mur og med enkelte risalitter og gesimser og med en forholdsvis fast fagdeling. Taget fremstår skiferbelagt og med 2 fint udformede kviste. Et tilføjet indgangsparti skæmmer lidt. Kulturhistorisk værdi: 4 Huset fremtræder typisk for sin tid og i en gedigen håndværksmæssig udførelse. Miljømæssig værdi: 3 Bygningens placering understreger vejens forløb Originalitet: 3 Bortset fra indgangspartiet fremstår bygningen som da den blev opført. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 13 Bevaringsværdi: 4 Hvis taget blev udskiftet ville bevaringsværdien blive højere. Det er af betydning at det lille haveanlæg bevares. Arkitektonisk værdi: 5 Huset fremstår symmetrisk omkring en frotispice. Det er karakteristisk at de store vinduer og den lyse facade giver huset en let fremtræden. Kontrasten mellem den lette pudsede mur og den tunge kvadersatte sokkel er værd at bemærke. Den lille forhave med hegn og roser tilfører stedet en særlig kvalitet. Der er lagt et nyere eternittag med et for stort udhæng. Antennerne på skorstenen skæmmer. Kulturhistorisk værdi: 4 Et hus der i sit stilfærdige ydre er en god repræsentant for en lang byggetradition. Miljømæssig værdi: 3 Bygningens placering og hvide farve samt den tradionelt udformede forhave, gør stedet til "noget i sig selv" og er dermed medvirkende til en god variation i gadebilledet. Originalitet: 4 Bygningen har sansynligvis haft teglhængt tag. Tilstand: 4

33 Sct. Jørgensbjerg 15 Bevaringsværdi: 2 Oplevelsen af det store hus der er fritliggende i haven er vigtig. Det er derfor væsentligt at der ikke gives mulighed for udstykning og opførelse af ny bebyggelse på ejendommen. Arkitektonisk værdi: 2 Huset er opbygget af 2 elementer, dels et hus i 1,5 etage og dels et hus i 2 etager. Facader er blank murværk og på tagene er lagt skifer. Der er markante udhæng og en skråtstillet karnap. Huset er en charmerende blanding af elementer, hvor der ikke er tilstæbt en harmoni eller symmetri, men mere søgt en form for udtryksfuldhed. Det er af værdi at den relativt store bygning er placeret i en stor have. Kulturhistorisk værdi: 2 I Kalundborg er der ikke mange eksempler på denne bygningstype. Miljømæssig værdi: 4 Bygningen ligger tilbagetrukket fra vejen og det er mere haven der har betydning for gadebilledet. Bygningen kunne bidrage mere til et godt og afvekslende gadebillede, hvis de stedsegrønne træer foran facaden blev fjernet. Originalitet: 2 Bygningen fremstår i sin oprindelige udformning. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 17 Bevaringsværdi: 2 Udover at det er vigtigt at de forskellige arkitektoniske elementer bevares, er det vigtigt at bygningen fremstår i en lys farve. Arkitektonisk værdi: 2 Bygningen er i 2 etager med lyst pudset murværk med hvide gesimser. Markant er en karnap med søjler og balkon mod syd og en "knast" mod øst. Derved har bygningen 2 markante og betydningsfulde facader der relaterer sig til hhv. Sct. Jørgensbjerg og Rubjerg Alle. Taget er afvalmet og teglhængt. En nyere tilbygning i et klart formsprog er tilføjet og anfægter ikke bygningen. Ved brugen af de mange facetter, er huset givet en stor oplevelsesværdi. Samtidig fremstår huset let, selv om det er stort. Kulturhistorisk værdi: 2 En fin repræsentant på den stilart, der bliver kaldt den historicistiske. Miljømæssig værdi: 1 Det er af stor betydning for gadebilledet at der ligger en markant og identitetsskabende bygning på dette sted i byen, der passeres af mange mennesker hver dag. Originalitet: 2 Bygningen fremstår i sin oprindelige udformning Tilstand: 4

34 Bygningen ville stige i værdi hvis den lidt store kvist blev ændret og hvis der kom røde matte teglsten på taget Arkitektonisk værdi: 8 Bygningen fremstår med pudset facade i hvidt og med tag i blanke sorte tagsten. På facaden en rund karnap og på taget en kvist med en rundbue. Sct. Jørgensbjerg 19 Bevaringsværdi: 7 Bygningen er ikke vigtig for gadebilledet og vil kunne erstattes med nybyggeri. Arkitektonisk værdi: 7 Bygningen fremstår i 2 etager og med fladt tag. Den oprindelige bygning er i røde mursten og nyere tilføjelser er i pladebeklædning. Kulturhistorisk værdi: 7 Kulturhistorisk værdi: 6 Huset repræsenterer et tidstypisk og relativt anonymt byggeri. Miljømæssig værdi: 6 Bygningen indgår i en vis sammenhæng med nabohuset. Originalitet: 5 Bygningen har sandsynligvis oprindelig haft et rødt tegltag. Tilstand: 4 Miljømæssig værdi: 7 Originalitet: 4 Der er en klar opdeling mellem det oprindelige og det senere tilføjede. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 23 Bevaringsværdi: 7 Bygningen er ikke vigtig for gadebilledet og vil kunne erstattes med et nybyggeri Sct. Jørgensbjerg 21 Bevaringsværdi: 6 Arkitektonisk værdi: 6 Bygningen fremstår med pudsede facader og med eternittag. De 2 gavle er karakteristiske. Afblændingen af vinduer og skiltningen skæmmer en del. Kulturhistorisk værdi: 6

35 Huset repræsenterer et tidstypisk og relativt anonymt byggeri. Miljømæssig værdi: 6 Bygningen indgår i en vis sammenhæng med nabohuset. Originalitet: 4 Murværk og vinduer i original fremtoning. Eternittag og afblænding er tilføjet. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 27 Bevaringsværdi: 6 Bevaringsværdien kunne forøges ved fremtidige ombygninger eller vedligeholdelsesarbejder der respekterer den oprindelige byggestil. Sct. Jørgensbjerg 25 Bevaringsværdi: 9 Bygningen er ikke vigtig for gadebilledet og vil kunne erstattes af et nybyggeri. Arkitektonisk værdi: 9 Bygningen fremstår med pudset murværk, butiksvinduer, eternittag og en fast baldakin i husets længde. Kulturhistorisk værdi: 9 Bygningen er et eksempel på at en funktionsændring fra bolig til butik kan medføre store skæmmende ændringer af bygningen. Miljømæssig værdi: 7 Originalitet: 9 Der er sandsynligvis kun lidt af det oprindelige hus tilbage. Arkitektonisk værdi: 6 Et hus der fremstår i pudset murværk og med en klar vinduesrytme. Længden understreges af de 2 døres placering ude i hver side. Facadens højde er markant. Vinduer og døre er nyere. På taget er lagt eternitplader med en skæmmende opskalkning. Dette viser at der oprindelig har været tegl på taget. Kulturhistorisk værdi: 5 Bygningen fremstår som en god repræsentant for den mere annyme bygningsmasse. Miljømæssig værdi: 4 Bygningen har ved sin placering og fremtræden betydning for gadebilledet og den fremstår med en vis tyngde og markering i forhold til dens meget ombyggede naboer. Originalitet: 6 Bygningen fremstår med en facade der stadig har oprindelige vindues- og dørhuller. Tilstand: 4 Tilstand: 4

36 Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 31 Bevaringsværdi: 4 Den relativt høje værdi gives fordi det er vigtigt at bygningen bevares også i den nuværende arkitektoniske stand. En ændring af stueetagen ved at give denne noget tyngde, ville forbedre bygningens fremtræden væsentligt. Det er vigtigt at facadens farvevalg i det store og hele fastholdes. Arkitektonisk værdi: 4 Huset fremstår med en kompakt form og har en klar markering at der er tale om en hjørnebygning ved at der er 2 ligeværdige facader. Murværk er pudset, malet gult og med udsmykninger i hvid. Stueetagen er konsekvent ændret til et stort gennemgående glasparti med bagvedstående betonsøjler. På taget er lagt eternit og der er 3 kviste med runde tage. Taget er helvalmet og bygningen fremstår således ens mod de 2 sider. Kulturhistorisk værdi: 4 Flere steder i byen findes bygninger med samme facadeudtryk i form af gult murværk og hvide pilastre. Miljømæssig værdi: 2 Bygningen højner de nærmeste omgivelser og markerer på en fin måde sidegadens udløb. Originalitet: 6 Stueetagen, de afbrudte pilastre samt eternittaget er ændringer i forhold til det oprindelige udtryk. Nyvangsvej 2 og 4 Bevaringsværdi: 4 Det er af betydning at bygningerne gives forskellig farve. Gavlen er egnet for en kunstnerisk udsmykning. Arkitektonisk værdi: 4 De 2 bygninger er ens, men ligger tilpasset terræn og opdelt vha. farvevalget. Mansardtaget og kvistene er karakteristiske. Bygningerne indgår i en fin helhed, symmetrisk omkring den fælles gavl. Desværre fremstår gavlen på nr. 2 meget voldsomt, men dette skyldes især den valgte placering og udformning af den nyere bebyggelse, Sct. Jørgensbjerg 33, der på ingen måde forholder sig til hvordan en hjørnebebyggelse bør udformes. Kulturhistorisk værdi: 3 Bygningerne er tidstypiske beboelsesejendomme, som der er opført mange af over hele landet. Miljømæssig værdi: 3 Bygningerne er en del af den sluttede boligbebyggelse op ad Nyvangsvej. Originalitet: 2 Bygningerne fremstår i det store og hele som da de blev opført. Tilstand: 4

37 Sct. Jørgensbjerg 33 Bevaringsværdi: 9 Arkitektonisk værdi: 9 Bygningen er nyere. Rødt murværk og brune tagsten. Bygningens fremtræden er monoton grænsende til det triste. Dette skyldes bl.a. at bygningens facade er blevet for lang og at der ikke er adgang til boligerne fra gadesiden. Kulturhistorisk værdi: 9 Miljømæssig værdi: 9 Bygningen forholder sig ikke til gaden og hjørnet og respekterer ikke den omgivende bebyggelse eller det særlige sted, den er placeret i. Originalitet: 2 Der er ingen ændringer fra opførelsestidspunktet. Tilstand: 4 Sct. Jørgensbjerg 35 Bevaringsværdi: 2 Det er særdeles vigtigt at bygningen bevares og fremstår i den nuværende lyse farve. Arkitektonisk værdi: 2 Huset fremstår hvidt pudset og med sort afvalmet tag. Det står fritliggende og med stor detaljerigdom på alle sider. Formsproget er stramt symmetrisk, der dog blødes op ved en udestue mod vest. Den store facadehøjde, karnappen på sydfacaden og kvisten ovenpå, medvirker til at gøre bygningen monumental. Kulturhistorisk værdi: 3 Bygningen er et godt eksempel på en såkaldt patricervilla som der i øvrigt findes gode eksempler på ved Kystvejen og Gisselørevej. Miljømæssig værdi: 1 Bygningen er omgivet af bygninger uden arkitektonisk værdi, parkeringspladser, megen trafik og rundkørsel. I kraft af sin egen kvalitet kan den imidlertid sagtens "stå distancen". Det er en særlig kvalitet at den ligger som en meget synlig bygning i gadebilledet. Beliggenheden ud til et sted der passeres af mange mennesker hver dag er også vigtig. Originalitet: 2 En lille glasbygning er tilføjet over udestuen. Ellers fremstår bygningen som da den blev opført. Tilstand: 4

38

39 Fredet Høj bevaringsværdi Mellem bevaringsværdi Lav bevaringsværdi Bevaringsværdige haver jf. 8.4 Kortbilag nr. 6 Bevaringsværdi Mål: 1:2000 Lokalplan nr. 533 Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen

40

41

42

43

44 Team By og Landskab Svebølle Rådhus Højvangen Svebølle

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 233 for et område ved Ebberød I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser

Læs mere

Lokalplan Centerområde i Rådhuscentret

Lokalplan Centerområde i Rådhuscentret Lokalplan 11-54 Centerområde i Rådhuscentret LOKALPLAN NR. 11-54 FOR ET CENTEROMRÅDE I RÅDHUSCENTRET I VOJENS BY NOVEMBER 1997 LOKALPLANLÆGNING Lokalplan nr. 11-54 for Rådhuscenteret i Vojens by Dette

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

FORSLAG TIL. LOKALPLAN C PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

FORSLAG TIL. LOKALPLAN C PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk FORSLAG TIL LOKALPLAN C 16.00.02 PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar 2017 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Kommune- og lokalplaner Indeværende forslag er offentliggjort på kommunens hjemmeside

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Lokalplan 2.31 Klitmøller

Lokalplan 2.31 Klitmøller Lokalplan 2.31 Klitmøller Boligområde på Møllebakken Lokalplan endelig godkendt d. 7. juni 2001 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan 66. Stenhavegård

Lokalplan 66. Stenhavegård Lokalplan 66 Stenhavegård R E D E G Ø R E L S E INLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr 66, er beliggende i UsserØd, mellem Stampevej og Breeltegårds arealer Området afgrænses mod syd af Stampevej,

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr.

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr. Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan Vedtaget af Byrådet den 23. september 2014 Lokalplan nr. 066 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Indledning... 3 Områdets beliggenhed...

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde Lokalplan 215.1 Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn Havnegade K H Kofoedsvej Færgevej Lokalplanområde Skolegade Jernbanegade Nordre Kaj 19. december 2005 Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål...2

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 / / ; p/t. 25.SEP.1988*007263 Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 STEMPELMÆRKE RETTEN I HOBRO KUN GYLDIGT MED AFSTtMPLING Af DOMMERKONTORETS KASSEl

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999 LOKALPLAN 1.27 1 For erhvervsområde ved Industribuen Ishøj Kommune 1999 2 Lokalplanens baggrund og formål Butikskoncernen Netto ønsker at opføre et højlager i tilknytning til nuværende lagerbygninger på

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-0306 PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I ndhold BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 Lokalplan 4.5 For dele af Sejerby Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 BJERGSTED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.5 FOR DELE AF SEJERBY samt tillæg nr, 4 til kommuneplanen. Teknisk

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989)

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989) BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989) INDLEDNING LOKALPLANENS BAGGRUND. På baggrund af grundejerforeningens ønske om at sikre at områdets karakteristiske træk

Læs mere

Lokalplan 027-707. Forslag. Boligområde på Skalbakken i Ørsted. Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune

Lokalplan 027-707. Forslag. Boligområde på Skalbakken i Ørsted. Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 027-707 Boligområde på Skalbakken i Ørsted Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3 Lokalplan nr. 121 for et område ved Asgårdsvej 3 Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Betty Nansen Teatret at opføre en ny bygning med plads til tidssvarende værkstedsfunktioner og øverum.

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr med et areal på ca m².

Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr med et areal på ca m². SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 3-9409 Bofællesskab, B.S. Ingemanns Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr. 3772 med et areal på ca. 3.600 m². Der kan opføres en

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

FORSLAG TIL LOKALPLAN B BOLIGER I FJORDGÅRDEN NOVEMBER AFDELING FOR PLAN OG BYG vordingborg.dk

FORSLAG TIL LOKALPLAN B BOLIGER I FJORDGÅRDEN NOVEMBER AFDELING FOR PLAN OG BYG vordingborg.dk FORSLAG TIL LOKALPLAN B 16.01.01 BOLIGER I FJORDGÅRDEN NOVEMBER 2016 AFDELING FOR PLAN OG BYG vordingborg.dk Kommune- og lokalplaner Kommunalbestyrelsen har den 24. november 2016 vedtaget forslag til lokalplan

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 004 Muleby. ii.

Lokalplan 004 Muleby. ii. Lokalplan 004 Muleby ii. Plan & Byg 2006 INDHOLDFORTEGNELSE 1 Om lokalplanen... Forhold til anden planlægning... Tilladelser fra andre myndigheder... Lokalplanens retsvirkninger... BESTEMMELSER 1. Formål...

Læs mere

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979

LOKALPLAN Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 LOKALPLAN 11.05 Område ved Pilegårdsvej og Rybjerg Alle Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1979 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE: VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-03. Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Side Lokalplanens indhold... 1. Lokalplanens

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere