Erhvervsudviklingsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudviklingsstrategi"

Transkript

1 SAMSØ UDVIKLINGSKONTOR Erhverv & Bosætning Erhvervsudviklingsstrategi for Samsø Marts 2007 SAMSØ KOMMUNE Samsø Udviklingskontor telefon: Åbningstid: Erhverv & Bosætning man.- tor. kl Museumsvej 1, Tranebjerg web: fredag kl Samsø fax:

2 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Vision 3 3. Mål 4 4. Indsatsområder Bosætning Vision for bosætning Rammer for bosætning Infrastruktur Offentlig service Bomuligheder Fritidsmuligheder og kultur Mål for bosætning Nye virksomheder og nye produkter Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter Rammer for nye virksomheder og nye produkter Infrastruktur Offentlig / Privat erhvervsservice, 9 rådgivning og vidensinstitutioner Mål for nye virksomheder og nye produkter Udvikling af kompetencer Vision for udvikling af kompetencer Rammer for udvikling af kompetencer Infrastruktur Rådgivning og vejledning Videncentre og uddannelsesinstitutioner Mål for udvikling af kompetencer Måling af effekten af indsatsen 11 Bilag: Bilag 1 Befolkningsudvikling Bilag 2 Arbejdsstyrke og arbejdspladser Bilag 3 - Organisering 17 2

3 1. Indledning For at sikre en positiv erhvervs- og bosætningsudvikling på Samsø, ønsker Samsø Kommune i den kommende strategiperiode fra at skabe et stærkt partnerskab mellem erhvervsliv, kommunen og Region Midtjylland. I forbindelse med Samsøs deltagelse i de regionale vækstsamarbejder, nedsatte man i 2004 Samsø Vækstudvalg, ligesom der også blev udarbejdet en fokuseret Erhvervsudviklingsstrategi for Samsø for perioden Samsø Vækstudvalg, der blev sammensat af repræsentanter fra stat, amt, kommune og det lokale erhvervsliv, sikrede i perioden et bredt strategisk samarbejde om opbygning af gode rammer for erhvervs- og bosætningsudvikling på Samsø. Samsø Vækstudvalgs sammensætning tilpasses i den nye strategiperiode de ændringer, der er sket i forbindelse med nedlæggelse af amterne samt ændret placering af arbejdet med erhvervsudvikling i landdistrikterne. Samsø Vækstudvalg vil således fra 2007 bestå af repræsentanter fra Vækstforum for Region Midtjylland, Samsø Kommune samt erhvervs- og kulturorganisationer på Samsø. Erhvervsudviklingsarbejdets organisering vil sammen med den fokuserede erhvervsudviklingsstrategi danne fundamentet for et stærkt og forpligtende samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor og på tværs af administrative grænser. Samsø Vækstudvalg har til opgave at udarbejde erhvervsudviklingsstrategien for Samsø for perioden efter de retningslinier, som kommunalbestyrelsen for Samsø Kommune vedtog den 13. juni Da der er indikationer på, at den fokuserede erhvervsudviklingsstrategi har medført en positiv udvikling i perioden , har Samsø Kommunalbestyrelse ønsket kontinuitet i udviklingsarbejdet. Vision, målsætning og indsatsområder bibeholdes derfor uændret med enkelte tilføjelser i strategien for perioden Det sikres herved, at der arbejdes efter en langsigtet plan, hvor der satses på en fokuseret indsats. Endvidere skal Samsø Vækstudvalg sikre udarbejdelse af handlingsplan, hvor de initiativer, der skal igangsættes for at opnå de ønskede resultater, defineres. Samsø Vækstudvalg skal herudover overvåge erhvervs- og bosætningsudviklingen på Samsø. Vækstudvalget vil løbende ved kontrol af udvalgte indikatorer undersøge, om udviklingen går i den ønskede retning. Strategien vil blive evalueret hvert andet år. Der vil her blive taget stilling til, om den hidtidige indsats har været tilfredsstillende, eller om initiativerne skal revurderes. 2. Vision Den overordnede vision for udviklingen på Samsø er: - at bevare og udvikle Samsø som en levende og grøn ø med arbejde til alle, samt - at øge befolkningstallet. Et levende Samsø vil sikre, at udviklingen sker gennem en aktiv og dynamisk dialog og samspil med erhvervslivet og borgerne på Samsø. Et levende Samsø er også et udadvendt Samsø, der sikrer en udvikling gennem samarbejde regionalt, nationalt og globalt. 3

4 Med levende menes også, at der på Samsø er et varieret kultur- og erhvervsliv, som danner grundlag for et velfungerende samfund, hvor alle erhvervs-, service- og indkøbsmuligheder er til stede hele året rundt. Det er ambitionen, at der gennem udvikling sikres arbejdspladser således, at det er muligt for Samsøs befolkning at finde beskæftigelse på øen. Et levende Samsø sikrer en afbalanceret udvikling mellem erhvervsliv og livskvalitet for øens indbyggere. Med grøn menes der, at øens udvikling skal ske med hensyntagen til miljø, natur og bæredygtighed. Samsø er Danmarks vedvarende energiø. Samsø vil gennem handling og ord synliggøre dette på Samsø, i det øvrige Danmark og globalt. Et levende Samsø er et Samsø, hvor den nødvendige infrastruktur er tilstede, således at udviklingen i erhvervene sikres, og borgerne har adgang til kompetenceudviklingsmuligheder og arbejdspladser beliggende uden for Samsø. 3. Mål Det er nødvendigt for at kunne opfylde visionen for Samsø at fokusere på og understøtte initiativer, der kan medvirke til at forbedre rammebetingelserne for virksomheder og borgere. Det er væsentligt at skabe gode rammer for erhvervsvirksomhederne på Samsø, der understøtter innovation og produktudvikling i de enkelte virksomheder og herved skabelse og bevarelse af arbejdspladser. Det er vigtigt, at innovation indgår som en naturlig del af virksomhedskulturen på Samsø. Det vil i erhvervsudviklingsarbejdet blive prioriteret at skabe gode rammer for iværksættere. Der må sikres en målrettet indsats for at gøre Samsø til en bosætningskommune, samt at markedsføre dette, såfremt visionen om at øge befolkningstallet skal virkeliggøres. Erhvervs- og bosætningsudvikling hænger tæt sammen. Ikke mindst i en tid med knaphed på arbejdskraft. Det er derfor vigtigt fortsat at udvikle Samsø til også fremover at være et attraktivt sted at bo, således at virksomhederne også i fremtiden kan tiltrække arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer. Endelig vil det, set i lyset af strukturudviklingen, hvor der sker en stadig større centralisering af arbejdspladserne i de større byer, have stor betydning at mindske afstanden mellem Samsø og det øvrige Danmark, regnet i tid og omkostninger. Det er derfor af afgørende betydning, at der sikres den infrastruktur til det omgivende samfund, der er nødvendig for, at udviklingen i erhvervsvirksomhederne på Samsø ikke bremses, og at borgerne har adgang til kompetenceudviklingsmuligheder og arbejdspladser beliggende uden for Samsø. Følgende mål er derfor defineret som succeskriterier, der vil blive anvendt som målestok for, om visionen for Samsø virkeliggøres: - at befolkningstallet i 2013 er på minimum at antallet af arbejdspladser på Samsø i 2013 er på minimum at det er muligt at bosætte sig på Samsø og have tilknytning til en arbejdsplads udenøs. - at der er skabt et innovativt miljø på Samsø, således at udviklingen i erhvervsvirksomhederne sikres. 4

5 4. Indsatsområder For at skabe en udvikling på Samsø, sådan at målsætningen kan nås inden for den afsatte tidsramme, er der udvalgt følgende indsatsområder: - Bosætning - Nye virksomheder og nye produkter - Udvikling af kompetencer Det er forventningen, at det ved en fortsat fokuseret indsats på disse områder vil det være muligt at fastholde den positive tendens i udviklingen, hvor udviklingen er vendt fra tilbagegang og marginalisering til en stabilisering af befolkningstal og arbejdspladser. Det forventes, at der ved en fortsat fokuseret indsats, vil kunne opnås en positiv og stabil fremgang såvel befolkningsmæssigt som økonomisk. Inden for indsatsområderne nye virksomheder og nye produkter samt udvikling af kompetencer vil der blive arbejdet ud fra målsætningen om at skabe et innovativt miljø på Samsø, således at udviklingen i erhvervsvirksomhederne sikres. 4.1 Bosætning Vision for bosætning Det er visionen, at Samsø udvikles til et attraktivt bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier og ældre Rammer for bosætning For at udvikle Samsø til et attraktivt bosætningsområde og gøre Samsø tilgængelig for målgruppen ressourcestærke børnefamilier og ældre, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for bosætning er tilstedeværende. Samsø har nogle umiddelbare fortrin, såsom smuk natur, lav kriminalitet samt - set i forhold til større byområder - billige boliger. Ud over de umiddelbare fortrin er det væsentligt at sikre gode overordnede rammer. Med overordnede rammer i forbindelse med bosætning menes her infrastruktur, offentlig service, bomuligheder, fritidsmuligheder og kulturtilbud Infrastruktur Det er af overordentlig stor betydning for øens indbyggere og potentielle tilflyttere, at der er gode forbindelser til og fra Samsø. Antallet af potentielle tilflyttere vil være afhængig af, om infrastrukturen til og fra Samsø giver mulighed for at have en erhvervsmæssig tilknytning uden for Samsø. I dag er der to færgeruter til og fra Samsø. Der er færgeruten mellem Sælvig og Hou. Her er nettosejltiden på 1 time og 15 min. Hertil skal indregnes 15 min, som man skal møde, inden færgen afgår. Det tager således ca. 2 timer og 10 minutter at sejle og køre med privat bil til Århus. Hertil skal lægges køretid fra bopæl og til færgehavn. Såfremt turen skal gøres udelukkende ved hjælp af offentlig transport, vil transporttiden være noget længere. 5

6 Til Sjælland er der færgerute fra Kolby Kås til Kalundborg. Denne færgerute har kun få daglige afgange og sejltiden er på 1 time og 50 min. Alene sejltiden betyder, at denne rute ikke på nuværende tidspunkt er egnet til brug ved daglig pendling. Begge sejlruter giver i dag en så lang transporttid til mulige arbejdspladser i henholdsvis Jylland og på Sjælland, at det ikke vil være attraktivt at bo på Samsø og dagligt pendle til arbejde udenøs. Det er derfor på nuværende tidspunkt i realiteten ikke muligt at pendle til og fra Samsø på traditionel vis, hvor man møder ind på arbejdspladsen hver dag. På Samsø dækkes den offentlige transport af en traditionel busrute, der også fungerer som skolebus til øens skoler. Der er etableret cykelveje fra Tranebjerg til Sælvig og videre til Kanhavekanalen. Endvidere er der etableret en naturcykelsti fra Kanhavekanalen og frem til Mårup. Af hensyn til såvel trafiksikkerheden som muligheden for at opleve Samsø fra cykel, er det dog et ønske at få udvidet cykelstinettet. Med hensyn til IT-kommunikation er der i dag etableret bredbåndsforbindelser. Der er dog lokaliteter på Samsø, hvor det ikke er muligt at få oprettet bredbånd. For at kunne være attraktivt bosætningssted for folk, er det af betydning, at Samsø er på forkant med IT-udviklingen og har mulighed for at etablere gode og hurtige bredbåndsforbindelser på alle lokaliteter på Samsø til rimelige priser Offentlig Service Offentlig service, der især har betydning for at gøre Samsø attraktiv som bosætningskommune for ressourcestærke børnefamilier og ældre, er børnepasning, skoler, ældreservice, sygdomsforebyggelse/behandling. Der er i dag børnepasningsgaranti for børn mellem 0-10 år, som oftest kan effektueres fra dag til dag. Der er tilbud om en god dagpleje for børn i alderen 0-3 år. Herefter er der mulighed for børnehaveplads i en af øens to velfungerende børnehaver, hvoraf den ene har en afdeling, som er en skovbørnehave. Der er SFO-ordning til såvel den kommunale skole som til øens to friskoler. Desuden er der en juniorklub fra klasse samt ungdomsklub og ungdomsskole. Der er således gode børnepasningsordninger og skoler med god kvalitet på Samsø. Der er endvidere inden for de forskellige kategorier en del valgmuligheder. Det skulle derfor være muligt at finde både børnepasning og skole, der passer til individuelle ønsker og behov. Samsø er imidlertid et mindre samfund, hvorfor øen ikke kan tilbyde samme slags specialforanstaltninger for børn med særlige behov, som store kommuner. Kendskabet til at Samsø har pasningsgaranti samt velfungerende børnepasningsordninger og skoler, kunne formentlig udbredes bedre, ligesom begrænsningerne i specialforanstaltninger kunne gøres mere tydelige. I dag foregår informationen ud af øen gennem samt kommunens hjemmeside og Samsø Udviklingskontor. Samsø Kommune overtager i forbindelse med strukturreformen ansvaret for en forebyggende indsats. Samsø Kommune har derfor ansøgt og fået bevilliget midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til på forsøgsbasis at etablere et sundhedsfremmecenter. Samsø Sundhedsfremmecenter 6

7 åbnede den 5. oktober 2006 og tilbyder forskellige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag til øens borgere. Regionen har ansvaret for sygdomsbehandling og Samsø har en lille sygehus med skadestue. Ved mere alvorlige lidelser overflyttes borgerne til Århus. Ved akutte problemer overføres borgerne med helikopter Bomuligheder For potentielle tilflyttere har det stor betydning, at det er relativt let at finde en bolig, der kan opfylde måske ikke alle men mange af familiens drømme vedrørende bolig. Samsø som attraktivt bosætningsområde betinger således, at der er et varieret boligudbud. Der skal være mulighed for både at leje bolig og at købe bolig. Der skal være boliger for dem, der gerne vil gøre det selv og for dem, der ikke har tid og lyst til at bygge om og til. Endvidere skal det være muligt at købe byggegrunde for her at skabe drømmehuset. I dag er der et mindre men varieret udbud af boliger, både til leje og salg. Boligerne på Samsø er relativt billige set i forhold til boliger i de større byer. Der er også mulighed for at købe byggegrunde. Kommunalbestyrelsen har igennem kommuneplanen villet sikre, at der er de fornødne og rigtige arealer til byudvikling. Der er i tilknytning til de allerede eksisterende byer sikret mulighed for udstykninger til i alt ca. 450 nye boliger på Samsø. Kommunalbestyrelsen ønsker, at visionen om bæredygtighed og VEØ-tankegangen også kommer til udtryk ved nybyggeri og ved eventuel omdannelse af eksisterende områder i byerne. Der undersøges i øjeblikket forskellige muligheder for at sikre en højere grad af bæredygtighed i byggeriet på Samsø, blandt andet gennem vejledning fra Samsø Kommunes Teknisk afdeling og Samsø Energiakademi Fritidsmuligheder og kultur Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at der er gode fritidsmuligheder og spændende kulturelle tilbud/aktiviteter for hele familien. På Samsø er der tradition for et mangfoldigt foreningsliv med en stor frivillig og ulønnet indsats. Det er således muligt at deltage i en bred vifte af aktiviteter og til en meget rimelig pris. Der findes en foreningsoversigt i Samsø Håndbogen og på Mål for bosætning. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for bosætningsstrategien er opnået i 2013: At der er timedrift på færgeruten Samsø Jylland. At overfartstiden mellem Samsø og Sjælland er nedbragt til højst 1 time og 15 min. At der er etableret fleksibel og effektiv busløsning på Samsø. At der som minimum er mulighed for bredbånd eller tilsvarende IT-løsning på alle lokaliteter på Samsø. At der fastholdes og udvikles attraktive og innovative skoler og pasningsordninger til øens børn. At der sikres en service til ældre borgere efter individuelle behov. At der sikres øens indbyggere adgang til sygdomsforebyggelse/behandling på et fagligt højt niveau. At der er mulighed for attraktive byggegrunde og boliger. 7

8 At nybyggeri bygges ud fra bæredygtige miljø- og energiprincipper. At synliggøre Samsøs kvaliteter som bosætningsområde. At der sikres en udvikling af kultur- og fritidstilbud. 4.2 Nye Virksomheder og nye produkter Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter. Det er væsentligt for såvel den økonomiske udvikling som befolkningsudviklingen på Samsø, at der fastholdes og skabes nye arbejdspladser. Det vil være vanskeligt at markedsføre Samsø som bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier, såfremt det ikke er muligt at finde arbejde på Samsø. Det er derfor af stor betydning at skabe gode rammer for iværksættere og andre, der vil etablere nye virksomheder på Samsø. Endvidere skal virksomhedernes ideer og muligheder for innovation understøttes. Det er derfor væsentligt at skabe en innovationskultur hos eksisterende virksomheder. Det er visionen, at Samsø har et innovativt miljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter. Der vil i forbindelse med produktudvikling blive taget udgangspunkt i prioriterede områder, hvor Samsø allerede har kompetencer og er unik, nemlig turisme, vedvarende energi samt kartofler og grøntsager. Herudover vil der blive fokuseret på kultur og oplevelsesøkonomi. Det er i dag en forholdsvis lille branche på Samsø, men området synes dog at have et uudnyttet potentiale og må forventes at kunne medføre en betydelig synergieffekt i forbindelse med turisme. Øens gæster vil i dag meget andet end at nyde øens smukke natur. Det er her vigtigt, at der er kultur-, kunst- og andre oplevelsesmuligheder. En vækst i kultur/oplevelsesøkonomien vil også have betydning for livskvaliteten for øens befolkning Rammer for nye virksomheder og nye produkter For at udvikle Samsø til et innovativt erhvervsmiljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for innovation og erhvervsudvikling er til stede. Med overordnede rammer i forbindelse med innovation og erhvervsudvikling menes her infrastruktur, offentlig/privat erhvervsservice samt rådgivning og vidensinstitutioner Infrastruktur I forbindelse med afsætning af øens produkter og kundepleje er transporten til og fra Samsø af meget stor betydning. Her har prisen for fragten, tiden det tager med færgen, færgeafgangenes hyppighed samt færgernes begrænsede kapacitet stor betydning i konkurrencen med andre virksomheder, der ikke er beliggende på Samsø. Færgetransporten er således på nuværende tidspunkt en konkurrencehæmmende faktor for de samske virksomheder uanset branche. Det er derfor uhyre vigtigt at sikre konkurrencedygtig transport til og fra Samsø samtidig med, at der arbejdes for at stimulere produktudvikling og skabelse af nye virksomheder. 8

9 Offentlig/Privat erhvervsservice, rådgivning og vidensinstitutioner Produktudvikling og nye virksomheder skabes i hovedreglen ikke som følge af held eller en pludselig lys ide, men ved målrettet anvendelse af viden og rådgivning. Det vil derfor være væsentligt at informere og inspirere virksomheder og iværksættere til at anvende såvel lokale som eksterne rådgivnings- og vidensinstitutioner. I forbindelse med at skabe nye produkter og nye virksomheder er det af stor betydning, at nuværende og kommende virksomheder kan hente inspiration, sparring, viden og rådgivning til produktudviklingsprocessen. Samsø Udviklingskontor har i perioden været og vil også fremover medvirke som sparringspartner og inspirator til udvikling. Herudover eksisterer der lokalt Samsø Erhvervsforum, Samsø Landboforening, Samsø Turistforening, Kulturelt Samråd Samsø, KOKS og Samsø Energi- og miljøkontor, der hver især og inden for deres specielle kompetenceområder kan yde rådgivning, inspirere og igangsætte innovation. Regionalt, nationalt og globalt findes der en lang række rådgivnings- og vidensinstitutioner. Det er vigtigt at sikre brobygning mellem sådanne videnmiljøer og lokale virksomheder i forbindelse med produktudvikling og nye virksomheder Mål for indsatsområdet nye produkter og nye virksomheder. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for udvikling af nye produkter og nye virksomheder er opnået i 2013: At der er skabt en konkurrencedygtig transport til og fra Samsø (pris, hyppighed og tid.) At der er skabt tradition for at lokale virksomheder anvender/samarbejder med rådgivningscentre/videnformidlere og vidensinstitutioner. At der er skabt en innovationskultur i de samske virksomheder, således at der på Samsø hvert år udvikles nye produkter/nye koncepter. At Samsø har en stærk iværksætterkultur. 4.3 Udvikling af kompetencer Vision for udvikling af kompetencer Samsø er unik i forhold til andre områder inden for vedvarende energi og grøntsagsproduktion. Inden for turisme har Samsø allerede på nuværende tidspunkt betydelige kompetencer. Det er visionen, at Samsø udvikler dette erfaringsgrundlag, således at Samsø i 2013 besidder internationale spidskompetencer inden for vedvarende energi, turisme og grøntsagsproduktion. Der vil herigennem blive skabt flere arbejdsplader, hvor der efterspørges specielle kompetencer. Det er nødvendigt at arbejde på såvel udvikling af virksomhederne som udvikling af arbejdskraften. Endvidere vil det være væsentligt at skabe helt nye virksomheder, der efterspørger særlige kompetencer. 9

10 4.3.2 Rammer for udvikling af kompetencer For at udvikle Samsø til at have internationale spidskompetencer inden for vedvarende energi, turisme og grøntsagsproduktion samt at kunne levere kompetente medarbejdere til alle øens virksomheder, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for efteruddannelse er til stede. Med overordnede rammer i forbindelse med efteruddannelse menes her infrastruktur, rådgivning og vejledning samt videnscentre og uddannelsesinstitutioner Infrastruktur For at opbygge internationale spidskompetencer er det nødvendigt med et godt og tæt samarbejde med vidensinstitutioner uden for Samsø, både nationalt og internationalt. Hurtig, hyppig og billig færgetransport til og fra Samsø vil i den forbindelse være væsentlig. En del af det traditionelle transportbehov kan i forbindelse med udvikling af kompetencer erstattes af IT og videokonferencer. Videokonferencer vil kunne anvendes såvel til møder, konferencer som til kurser. Der er i dag videokonferenceudstyr tilgængeligt på Samsø. Der skal dog fortsat arbejdes på at sikre, at Samsø får del i ny IT-teknologi, således at Samsø sikres hurtige forbindelser til omverden Rådgivning og vejledning Det at opbygge internationale spidskompetencer kræver et godt og tæt samarbejde mellem lokale og nationale samt internationale rådgivnings- og vidensinstitutioner. Inden for såvel landbrug som vedvarende energi og i mindre grad turisme er der allerede på nuværende tidspunkt formaliserede samarbejder mellem lokale og nationale rådgivnings- og videnscentre. Disse samarbejdsrelationer vil det være vigtige at udbygge i forbindelse med at opbygge internationale spidskompetencer. Endvidere skal der arbejdes for at øge kendskabet til rådgivningstilbudene over for virksomhederne, dels gennem opsøgende arbejde, dels ved synliggørelse, eksempelvis gennem forsøgsvirksomhed. Inden for energiområdet har det stor betydning, at Samsø Energiakademi er under etablering. Energiakademiet har blandt andet til formål at sikre en stor vidensudveksling internationalt. Det vil være et væsentligt skridt i retning af at udvikle spidskompetencer og markedsføre Samsø som international kompetent inden for vedvarende energi Videncentre og uddannelsesinstitutioner At opbygge internationale spidskompetencer kræver ud over et godt forsøgs- og forskningsmiljø også kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. Det er derfor væsentligt, at videncentre og uddannelsesinstitutioner samarbejder i forbindelse med planlægning og gennemførelse af efteruddannelsesforløb. Det vil være af stor betydning for at realisere visionen, at der gennemføres flere efteruddannelsesforløb. 10

11 Mål for kompetenceudvikling. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for udvikling af kompetencer er opnået i 2013: At der er skabt hurtige og hyppige færgeforbindelser. At brugen af ny teknologi og fjernundervisning indgår som en naturlighed i forbindelse med kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. At der er skabt netværk mellem lokale virksomheder, lokale videncentre og eksterne vidensinstitutioner. At der er skabt en kultur for kompetenceudvikling i de samske virksomheder. At der er skabt et bredt kendskab til servicetilbud inden for kompetenceudvikling. 5. Måling af effekten af indsatsen inden for de respektive indsatsområder. Effekten af indsatsen og de igangsatte initiativer vil løbende blive fulgt. Effekten af indsatsen vil blive evalueret ud fra udviklingen i befolkningstallet samt udviklingen af arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser. Udviklingen i disse parametre vil blive brugt i forbindelse med evaluering af strategien. 11

12 Befolkningsudvikling Bilag 1 Befolkningstallet på Samsø har været jævnt faldende i perioden ultimo 2000 og frem til ultimo 2004 med i gennemsnit 35 personer om året, hvilket er et samlet fald i befolkningstallet på 3,3 % i perioden I 2005 indtræffer en markant ændring i befolkningsudviklingen, da befolkningstallet stabiliserer sig, og med udgangen af 2005 er befolkningstallet stort set uændret. Befolkningstallet er fra ultimo 2004 til ultimo 2005 kun faldet med 1 person. ( se fig. 1 ) Figur 1. Ændringen i befolkningsudviklingen skyldes ikke kun ændring af en enkelt faktor, men er begrundet i flere forhold. I negativ retning kan nævnes, at der i 2004 og 2005 er født markant færre børn end i perioden , hvor der i gennemsnit blev født 34 børn om året. I 2005 blev der således kun født 24 børn. Dette opvejes af, at antallet af døde ligeledes er faldet i samme periode. I gennemsnit var der et nettofødselsunderskud på 40 personer i perioden I 2005 var nettofødselsunderskuddet på kun 34 personer. Antallet af tilflyttere var i 2005 på 246 personer. Til sammenligning var der kun 233 tilflyttere i Der var således i 2005 et højere antal tilflyttere og et væsentligt lavere antal fraflyttere end i havde således den samlede periodes laveste fraflyttertal. Nettoindvandringen fra andre lande var i 2005 på 11 personer. (Se tabel 1.) Når man undersøger befolkningstalsudviklingen månedsvis gennem perioden synes der en tendens til, at hovedtilflytningerne sker i april til og med juli. Der sker en nettofraflytning i perioden august til november. Flyttemønstret synes ikke overraskende. Især ikke med hensyn til efterårsfraflytningerne, da det især er i denne periode de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fraflytter. 12

13 Tabel 1. Befolkningen og dens bevægelser efter område, nytilgang/bestand og tid Samsø Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Danmarks Statistik, Af tabel 2 over nettotilflytningen i perioden kan man se, at ungdomsårgangene udsluses over en flerårig periode, hvor de unge er mellem 16 år og 24 år. Som det ses af tabellen, har der i 2005 kun været en negativ nettotilflytning i aldersgruppen år samt aldersgruppen 70 år og op. Inden for alle andre aldersgrupper har der været en nettotilflytning. Tabel 2 Nettotilflytning til Samsø i perioden Alder år sum år år år år år år år år år år år Kilde: Danmarks Statistik. Der er således alene inden for ungdomsårgangene primært af uddannelsesmæssige årsager hvert år et antal fraflytninger på mellem 35 og 55 personer. Der vil i de næste især fem år være store ungdomsårgange, der vil blive udsluset fra Samsø. Disse naturlige og kendte fraflytninger skal sammen med nettofødselsunderskuddet på nuværende tidspunkt opvejes af mellem 75 og 95 tilflytninger/indvandring pr. år for, at befolkningstallet fortsat kan holdes stabilt. I forbindelse med udslusningen af de store ungdomsårgange, er det således nødvendigt med en øget nettotilflytning over de næste 5 7 år for bare at holde befolkningstallet stabilt. 13

14 Arbejdsstyrke og arbejdspladser Bilag 2 Antallet af beskæftigede indbyggere har i perioden 2002 til 2004 været faldende med i gennemsnit 91 personer om året. Faldet i beskæftigede indbyggere har kun været 11 personer fra 2004 til Se figur 2 og tabel 3. Der synes således at være en positiv tendens med hensyn til udviklingen af antal beskæftigede på Samsø og en opbremsning af den meget negative udvikling. Arbejdsstyrken har dog fortsat i 2005 haft et forholdsvis stort fald på 38 personer. Dette fald er stort set identisk med faldet i indbyggere i aldersgruppen år, hvor faldet i 2005 var på 37 personer. Alt i alt bevirker det at arbejdsløshedsprocenten er faldet fra 10,1 % i 2004 til 8,9 % i Figur 2. Tabel 3 Arbejdsstyrken og beskæftigede indbyggere på Samsø. Samsø Kommune Antal indb år Arbejdsstyrken Beskæftigede indb ECO-Analyse a/s

15 Af figur 3 og tabel 4 ses det, at der er stor overensstemmelse mellem antallet af beskæftigede indbyggere og arbejdspladser i kommunen. Der er stadig en meget lav pendlingsaktivitet til og fra Samsø. Der er dog i perioden fra 2003 til 2005 sket en ændring fra, at der i 2003 var flere arbejdspladser på Samsø end antal beskæftigede indbyggere til at der i 2005 er flere beskæftigede indbyggere end arbejdspladser på øen. I 2005 er der således 9 flere indbyggere beskæftigede end antal arbejdspladser. Der er således i dag en nettoudpendling fra Samsø. Figur 3. Tabel 4. Beskæftigede indbyggere og arbejdspladser på Samsø. Samsø Kommune Beskæftigede indbyggere Arbejdspladser i kommunen ECO-Analyse a/s

16 Antallet af arbejdspladser er faldet med i gennemsnit 104,5 arbejdsplads om året i perioden I 2005 indtræffer der en ændring, hvor denne negative udvikling afløses af en stabilisering af antallet af arbejdspladser, således at der i løbet af 2005 kun tabes 1 arbejdsplads. Erhvervsstrukturen er stort set den samme i 2005 som i 2003, se tabel 5. Der er dog sket et markant fald i antal beskæftigede indbyggere inden for social- og sundhedsvæsenet. I 2003 var der 387,4 ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet. I 2005 var antallet af beskæftigede indbyggere inde for social- og sundhedsvæsenet faldet til i alt 333,4. Faldet af beskæftigede indbyggere inden for social- og sundhedsvæsenet har således i perioden været på 54 personer, hvilket udgør godt og vel halvdelen af faldet af beskæftigede i perioden. Den største procentvise stigning af beskæftigede på Samsø er sket inden for undervisning, hvor der i 2003 var ansat 8,0 % af de beskæftigede. I 2005 var der 9,3 % beskæftigede med undervisning. Endvidere er der sket en procentvis stigning inden for transportvirksomhed, post og tele. Hvor der i 2003 var 7,6 % beskæftigede inden for denne branche, var der i ,7 % beskæftigede. Tabel 5. Erhvervsstruktur 2005, beskæftigede indbyggere (pct.). Samsø Samsø Smnl. gruppe Århus Amt Hele Landet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 15,8 15,7 8,9 5,9 3,8 Fremstillingsvirksomhed 6,0 6,3 18,3 18,2 16,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 8,3 6,4 8,4 7,4 6,6 Handel, hotel-/restaurationsvirksomhed 15,6 15,9 16,8 17,4 18,2 Transportvirksomhed, post og tele 7,6 8,7 6,2 6,5 6,2 Finansiering og forretningsservice 8,3 8,2 8,5 10,5 13,2 Offentlig administration m.v. 4,2 4,66 4,4 3,9 5,3 Undervisning 8,0 9,3 6,4 7,3 7,3 Social- og sundhedsvæsen 20,0 18,2 17,1 18,1 17,8 Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst 6,3 6,7 5,1 4,9 5,3 Beskæftigede i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal beskæftigede i alt Kilde ECO-Analyse a/s Samsø har en meget stor beskæftigelse på 15,8 % inden for landbrug. Herudover er der de deraf afledte arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed og transportvirksomhed. Anslået kan der tilsammen fra disse to grupper henregnes ca. 7-8 %, der er direkte relateret til landbrugsproduktionen. Endvidere er en af Samsøs store beskæftigelsesområder inden for de private erhverv handel samt hotel og restaurationsvirksomhed. Her er 15,9 % beskæftigede. Overraskende nok udgør den procentuelle beskæftigelse inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed en mindre andel på Samsø end i de tre sammenligningsgrupper. Set i lyset af Samsøs position som turistdestination burde beskæftigelsen inden for dette område være højere på Samsø end i sammenligningsgruppen. 16

17 Bilag 3 Organisering. Samsø vækstudvalg, der består af politiske repræsentanter for Samsø kommune, Region Midtjylland og erhvervsorganisationer på Samsø, har ansvaret for at der udarbejdes en erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for Samsø. Endvidere er Samsø Vækstudvalg ansvarlig for evaluering af erhvervsudviklingsstrategien. Samsø Vækstudvalg består af følgende medlemmer: Økonomiudvalget for Samsø Kommune Udvalgsmedlem Vækstforum for Region Midtjylland Udvalgsmedlem Vækstforum for Region Midtjylland Formand for Samsø Erhvervsforum Formand for Samsø Turistforening Formand for Samsø Landboforening Formand for Samsø Energi- og Miljøkontor Formand for Kulturelt Samråd Samsø Formand for Økonomiudvalget for Samsø Kommune er formand for Samsø Vækstudvalg. Der er nedsat et forretningsudvalg for Samsø Vækstudvalg bestående af formanden, næstformanden og sekretariatet. Sekretariatet for vækstudvalget består af: Kommunaldirektør Robert V. Rasmussen, Samsø Kommune Erhvervs- og Udviklingskonsulent Mette Løkke, Samsø Udviklingskontor Samsø Erhvervsforum vil overordnet repræsentere erhvervene lokalt og medvirke til at sikre en overordnet helhedsorienteret erhvervspolitisk synsvinkel. De øvrige erhvervsrepræsentanter vil dels repræsentere særlig viden inden for de specielle væksttemaer, dels vil de i forbindelse med deltagelse i vækstgruppen blive forpligtet til at medvirke til at gennemføre erhvervsudviklingsstrategien. Samsø Vækstudvalg har for at sikre fremdrift i udviklingsarbejdet og en bred videnformidling etableret Samsø udviklingskontor. Udviklingskontorets formål er at styrke indsatsen for vækst på Samsø, - her menes der såvel styrkelse af erhvervslivet på Samsø som indsatsen for tiltrækning af nye borgere på Samsø, således at befolkningsnedgangen kan bremses. Udviklingskontoret skal arbejde for gennemførelse af vækststrategien for Samsø. Erhvervs- og Udviklingskonsulenten har den daglige ledelse af Udviklingskontorets aktiviteter. Arbejdet i Udviklingskontoret planlægges i overensstemmelse med erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen og afstemmes med forretningsudvalget. Ingen erhvervsorganisation på Samsø må alene have dominerende indflydelse på Udviklingskontorets drift. Samsø Kommune er projektholder i forhold til Samsø Udviklingskontor og har det overordnede ansvar både juridisk og økonomisk. Samsø Udviklingskontor indgår i den kommunale struktur som en selvstændig afdeling. 17

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Nr. 3 / 2013

BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Nr. 3 / 2013 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Nr. 3 / 2013 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg I årets sidste udgave af BEDRE Overblik tager Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling temperaturen på iværksætteri.

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p.

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p. Bilag: 3. Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Fodklinik Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningsrum med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger

Læs mere