DAGSLYSBESTEMMELSER I BR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGSLYSBESTEMMELSER I BR"

Transkript

1 DAGSLYSBESTEMMELSER I BR VURDERING AF DAGSLYSFORHOLD SBI 2016:10

2

3 Dagslysbestemmelser i BR Vurdering af dagslysforhold Ásta Logadóttir Kjeld Johnsen Jakob Markvart Marc Fontoynont SBi 2016:10 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016

4 Titel Dagslysbestemmelser i BR Undertitel Vurdering af dagslysforhold Serietitel SBi 2016:10 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2016 Forfattere Ásta Logadóttir, Kjeld Johnsen, Jakob Markvart, Marc Fontoynont Sidetal 24 Litteraturhenvisninger Side 24 Emneord Bygningsreglement 2015, BR15, dagslys ISBN Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Baggrund... 4 Eksisterende metoder i bygningsreglementet... 6 BR Bygningsklasse Vurdering af dagslys i bygninger... 8 Forhold mellem glas- og gulvareal... 9 Dagslysfaktor (DF) Klimabaserede dagslyssimuleringer Udsyn Sollys Blænding Sammenfatning Referencer

6 Forord Bygningsreglementet stiller krav om, at rum skal være velbelyste. I vejledningsteksten henvises til to måder at dokumentere dette på, men der findes flere andre metoder til at vurdere dagslys i bygninger. Inden for de seneste år er der udviklet såkaldte klimabaserede beregningsværktøjer, som giver et billede af bygningers lysforhold over et helt år. Denne rapport vurderer, hvorvidt disse og en række mere simple metoder er egnede til at vurdere dagslys i rum set i forhold til bygningsreglementets bestemmelser. Rapporten er en del af et myndighedsprojekt for Trafik- og Byggestyrelsen. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Energi, Miljø og Indeklima April 2016 Søren Aggerholm Forskningschef 4

7 Baggrund Bygningsreglementets bestemmelse 6.5.2, stk. 1 stiller krav om, at rum skal være velbelyste. I vejledningsteksten henvises til to måder at dokumentere dette på, henholdsvis ved forholdet mellem glasareal og gulvareal samt ved dagslysfaktoren. Der findes flere andre metoder til at vurdere dagslys i bygninger. Denne rapport gennemgår en række metoder, som bruges til dagslysvurderinger og opstiller fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Formålet med rapporten er at identificere metodernes egnethed til vurdering af dagslysforhold set i forhold til bygningsreglementets bestemmelser. De sidste 3-4 år er der i CEN-regi blevet arbejdet på at udarbejde en europæisk standard om dagslysvurdering i bygninger (Daylight of buildings). I april 2016 bliver denne standard sendt til en CEN høring ved den tekniske komite CEN/TC 169 Light and Lighting. I juli 2016 bliver det afgjort om standarden accepteres i sin nuværende form og dermed kan publiceres, hvilket i så fald vil ske i løbet af de efterfølgende fire måneder. Alternativt vil standarden komme i den sædvanlige procedure, hvor standarden revideres i forhold til de kommentarer som modtages og processen vil vare 15 måneder, eller ved stor uenighed risikerer arbejdet med standarden at blive stoppet. Standarden stiller krav til, hvordan dagslysforhold i bygninger skal vurderes og foreslår forskellige klasser til mængden af dagslys i lokaler, udsyn, sollys og blænding fra dagslys. Rapporten gennemgår de metoder som standarden henviser til at man kan bruge til at dokumentere gode dagslysforhold i bygninger. 5

8 Eksisterende metoder i bygningsreglementet BR15 Bygningsreglementets krav vedrørende dagslys lyder: stk1: Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv. samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås [1]. Selve bestemmelsen definerer de rumtyper, som er omfattet af kravet til velbelyste rum. Vejledningsteksten til kapitel stk.1 giver eksempler på metoder med minimumsværdier til at vurdere, om der er tilstrækkeligt lys i et rum. Vejledningsteksten åbner op for flere forskellige metoder men specificerer to metoder: glas i forhold til gulvareal samt dagslysfaktor, vejledningsteksten beskrives på nuværende tidspunkt: (6.5.2 stk1) I arbejdsrum mv., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed blandt andet anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af det indvendige gulvareal eller ved ovenlys mindst 7 pct. af det indvendige gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. De 10 pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placering af bygningen og normal udformning og indretning af lokalerne. Hvis vinduestypen er ukendt på projekteringstidspunktet, kan omregning fra karmlysningsareal til glasareal ske ved at multiplicere karmlysningsarealet med faktoren 0,7. Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (f.eks. solafskærmende ruder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (f.eks. ved tætliggende bygninger). I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. I arbejdsrum kan dagslyset også anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på mindst 2 pct. i arbejdszonen i rummet. Dette kan beregnes med et net, der dækker rummet eller arbejdszonen. Nettet starter 0,5 m fra væggene og indeholder beregningspunkter med ens afstand på højst 0,5 m. Der bør være lige stor afstand mellem beregningspunkterne. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter. Dagslyset i arbejdsrum mv. kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Der henvises til By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på energiforbruget til elektrisk belysning [1]. 6

9 Bygningsklasse 2020 I bestemmelserne for bygningsklasse 2020 er kravet om glasareal i forhold til gulvareal skrevet specifikt i kapitel stk. 6 og stk. 7, og altså flyttet fra vejledningstekst til kravtekst. Kravene indebærer en skærpelse i forhold til vejledningsteksten for BR15. I vejledningsteksten til stk. 7 angives beregnede dagslysfaktorer som en alternativ metode til vurdering af dagslysforhold, også her med en skærpelse i forhold til BR15. Vejledningstekst til bygningsklasse 2020 kapitel stk. 6 og stk. 7 præciserer, at der ved bestemmelse af dagslysforholdene bør tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter. At der tages hensyn til de faktiske forhold er en forudsætning for, at metoden sikrer velbelyste rum stk. 6: For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal glasarealet svare til mindst 15 pct. af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4 [1]. ( stk. 6) Dagslyset har stor betydning for sundhed og velvære. Vinduers størrelse og placering har stor betydning for udsyn. Store vinduesarealer uden effektiv solafskærmning kan give problemer med overophedning og blænding. En mere jævn fordeling af vinduer og f.eks. større nordvendte vinduer kan mindske behovet for elektrisk belysning. Ved bestemmelse af dagslysforholdene bør der tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter [1] stk. 7: For kontorer, skoler og institutioner m.m., der ikke er omfattet af stk. 6, men opført som bygningsklasse 2020, skal glasarealet i arbejdsrum, undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 pct. af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4.[1] ( stk. 7) Lystransmittansen gælder for de anvendte ruder. Kompensation for ruder med mindre lystransmittans sker ved forholdsmæssig forøgelse af arealet. Rudearealer under brystningshøjde bidrager ikke væsentligt til dagslysniveauet. Alternativt til opgørelse af rudearealerne anses dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 pct. ved arbejdspladserne dokumenteret igennem beregning eller har tilsvarende eller bedre dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 pct. glasandel i forhold til gulvareal. Dagslysbestemmelserne kan indebære, at der i nogle bygninger ikke vil kunne anvendes solafskærmende glas. Ved bestemmelse af dagslysforholdene bør der tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter [1]. 7

10 Vurdering af dagslys i bygninger Et velbelyst rum kan understøtte menneskers døgnrytme og bidrage til velbefindende og sundhed. Dagslyset er det bedste lys vi kan få, men det er svært at vurdere, hvornår der lige præcis er tilstrækkeligt lys i et rum eller angive en absolut minimumsgrænse, som gælder for en bestemt type rum eller aktivitet. Ingen metode, som findes i dag, er perfekt til at vurdere dagslyset og den mest relevante metode afhænger af situationen. Lyseksperter verden over har i mange år diskuteret, hvordan man kan formulere standarder og bygningsreglement-bestemmelser, der sikrer en god dagslyskvalitet i bygninger, specielt i opholds- og arbejdsrum. Der er mange grunde til, at det har været svært at nå til fælles enighed. En af grundene er, at dagslyset konstant varierer og er afhængig af flere skiftende og/eller ukendte parametre såsom vejrforhold, skyggende omgivelser og rummenes farver og indretning. En anden faktor er, at bestemmelsernes primære formål er at sikre, at visse mindstekrav til velbelyste rum overholdes, og derfor aldrig i sig selv kan være en garanti for at et givet bygningsdesign giver de optimale dagslysforhold. Et godt dagslysdesign kræver både dygtige projekterende og gode designværktøjer, som kan benyttes til langt mere detaljerede analyser, end der kan beskrives i bygningsbestemmelserne. Indenfor de seneste år er der udviklet såkaldte klimabaserede beregningsværktøjer, som giver et mere holistisk og virkelighedsnært billede af bygningers lysforhold over et helt år. Disse værktøjer samt andre mere simple metoder drøftes i den følgende tekst, med henblik på at identificere relevante metoder til vurdering af dagslysforhold. Det vurderes, at det vil være fordelagtigt, at flere forskellige metoder kan anvendes til at dokumentere, at bygningsreglementets krav om velbelyste rum er overholdt. Samtidig bør det sikres, at metoder og resultater er kontrollerbare og/eller baseret på anerkendte beregningsværktøjer. 8

11 Forhold mellem glas- og gulvareal En af de nuværende metoder i bygningsreglementets vejledningstekst til BR15 bestemmelse stk.1 er en minimumsværdi for forholdet mellem glasareal og gulvareal i et rum. Metoden og dokumentationen er beskrevet i afsnittet om Eksisterende Metoder i Bygningsreglementet (se side 7-8). Fordele Fordelene ved metoden er, at der er tale om en meget simpel beregning, som ikke kræver hjælp fra særligt uddannede rådgivere omkring dagslysvurderinger. Metoden er nem at bruge, det er svært at snyde med beregningerne, og den kræver ikke særlige værktøjer eller forudsætninger. Metoden er meget udbredt i dag til sikring af et vist dagslysniveau i nybyggeri. Ulemper Metodens største ulempe er, at der ved beregningen af det nødvendige glasareal skal korrigeres for en række forhold, som medfører reduceret lysgennemgang. I øjeblikket findes der ikke let tilgængelige tabeller eller diagrammer, som viser, hvordan der skal tages hensyn til skyggende omgivelser, faste solafskærmninger, udhæng, specielle vinduesplaceringer m.v. Konklusion Som bygningsklasse 2020 fremstår nu, indgår metoden i selve bestemmelsesteksten, mens hensynstagen til omkringliggende omgivelser og deres indflydelse på dagslystilgang i rummet fremgår af vejledningsteksten. Metoden bør kun anvendes ved brug af korrektionsfaktorer for reduceret dagslysadgang. Hvis bestemmelserne baseres på forholdet mellem glasareal og gulvareal, anbefales det, at der udvikles en vejledning vedr. korrektionsfaktorer. Korrektionsfaktorerne kunne implementeres i en selvstændig vejledning eller som bilag til bygningsreglementet, direkte tilgængelig fra BR s hjemmeside. Hvis korrektionsfaktorerne bliver tilgængelige via BR15 s hjemmeside i form af et simpelt beregningsværktøj eller ved brug af enkle tabeller, vurderes metoden som værende tilstrækkelig til at sikre rimelige dagslysforhold i stort set alle rum, som er omfattet af krav om velbelyste rum. Der vil altid kunne findes eksempler på rum, der ikke opleves som velbelyste, selv om arealkravet er opfyldt. Især tilfælde med meget dybe rum vil være kritiske ved brug af denne metode, specielt i forbindelse med placering af arbejdspladser langt fra vinduerne. Metoden bør derfor suppleres med en vejledningstekst om, hvordan det sikres og dokumenteres, at der er tilstrækkeligt lys ved arbejdspladser langt fra vinduerne. 9

12 Dagslysfaktor (DF) Dagslysfaktoren (DF) har traditionelt været den mest anvendte metode til at vurdere dagslysforhold i bygninger, og den Internationale Belysningskommission (CIE) har foreslået anvendelse af dagslysfaktoren som den mest hensigtsmæssige metode til at vurdere dagslysforhold i bygninger. Dagslysfaktoren er forholdet mellem belysningsstyrken i et givet punkt af et plan i et rum i forhold til belysningsstyrken på et vandret plan i det fri, uden skyggevirkning fra omgivelserne. DF er defineret ved en given luminansfordeling af himmelhvælvingen, normalt en såkaldt CIE overskyet himmel, og tager ikke hensyn til orientering i forhold til verdenshjørner. Indtil udgangen af 2012 omfattede BR kravet vedr. dagslys (om at rummene skal være vel belyste) kun arbejdsrum, og vejledningen beskrev, at dagslyset kan anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der ved den enkelte arbejdsplads er en dagslysfaktor på 2 pct. Siden 2013 er kravet vedr. dagslys udvidet til også at omfatte beboelsesrum og køkkener i boliger. For beboelsesrum og køkken angiver vejledningen nu, at dagslyset kan anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet, målt i et givet beregningsnet. For arbejdsrum er vejledningen, at dagslyset kan anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i arbejdszonen i rummet. Alternativt angives, at dagslyset i arbejdsrum kan anses for at være tilstrækkeligt, når det ved måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. For bygningsklasse 2020 angiver vejledningsteksten for kontorer, skoler og institutioner m.m., at Alternativt til opgørelse af rudearealerne anses dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 pct. ved arbejdspladserne dokumenteret igennem beregning eller har tilsvarende eller bedre dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 pct. glasandel i forhold til gulvareal. Ved at anvende dagslysfaktorer beregnet i et helt beregningsnet søges taget højde for, at dagslysfaktoren beregnet i et enkelt punkt ikke siger noget om lysfordelingen i rummet. Ved at beregne den gennemsnitlige dagslysfaktor af alle punkterne i et beregningsnet, får man et udtryk for den samlede dagslysmængde i beregningsnettet i forhold til dagslyset udenfor. Herved tages der højde for lysintensiteten af både de lyseste og de mørkeste områder i beregningsnettet. Den gennemsnitlige dagslysfaktor, DF ave, giver dog ingen informationer om fordelingen af lyset i rummet. Et dybt lokale med meget høje dagslysfaktorer ved vinduesfacaden opleves mørkt, hvis der i den anden ende af lokalet er en meget lav dagslysfaktor. Dette skyldes en skæv luminansfordeling i lokalet. Metoden tager udgangspunkt i en overskyet vejr situation, hvor det enkelte rums orientering er uden betydning. Det enkelte rums orienteringen har dog stor indflydelse på, om rummet vurderes velbelyst i en situation med solskin. Situationen med et dybt lokale medfører stor risiko for oplevelse af blænding pga. de store luminansforskelle. Oplevelsen af lyset i et rum afhænger således meget af de mørkeste områder af rummet, og derfor bør en vurdering af dagslyset ud fra dagslysfaktorer også omfatte en beregning af den laveste dagslysfaktor i beregningsnettet DF min. Erfaringer viser, at DF min typisk vil være af størrelsesorden 0,7 pct., for at et rum opleves som vel belyst.. 10

13 Fordele Ud over at være anbefalet af CIE er metodens fordele at projekterende har mulighed for at beregne DF i rum ved brug af frit tilgængelige akkrediterede beregningsprogrammer som fx Daylight Visualizer, DiaLux, Radiance, Relux, m.fl. Metoden sigter på at vurdere dagslysforholdene ved overskyet himmel, og tager således udgangspunkt i en worst case situation. Metoden kan tage hensyn til de faktiske forhold vedr. vinduesplacering, fremspring og skyggende omgivelser. I eksisterende bygninger kan dagslysfaktoren kontrolleres ved måling. Ulemper Metodens ulemper er følgende: Beregningerne rummer mulighed for, at den projekterende vælger lidt for optimistiske forudsætninger Beregninger medfører ret store usikkerheder i tilfælde med skyggende omgivelser og ukendte reflektanser af omgivelserne (især ved projektering af nybyggeri) Beregninger af DF min medfører stor usikkerhed ved meget lave værdier Dagslysfaktoren er per definition uafhængig af vinduernes orientering, mens de faktiske lysforhold i et rum, afhænger stærkt af orienteringen Målinger af dagslysfaktorer er vanskelige og tidskrævende at gennemføre i praksis, dels fordi de skal gennemføres under de rette vejrforhold (en himmel, der ikke afviger for meget fra en CIE overskyet himmel), og dels fordi der skal foretages (præcis) samtidige målinger indendørs og udendørs Det kræver uddannet personale at evaluere dagslysfaktorberegninger. Dette stiller krav til uddannelsen af de myndigheder, som skal behandle byggesager, for at de kan gennemskue eventuelle manipulationer som ligger i beregningsforudsætningerne. Når beregningerne foregår med realistiske beregningsforudsætninger, er de største usikkerheder, at dagslysfaktoren knytter sig til det faktum, at vinduers eksponering for dagslys er meget afhængigt af omgivelserne, herunder størrelse, højde og reflektanser af omkringliggende bygninger, tilstedeværelsen af træer og planter, samt reflektansen af det omgivende terræn. Beregningsværktøjer simplificerer som regel disse aspekter, og ofte mangler der data for de ydre omgivelser i designfasen. Konklusion Metoden er velkendt og udbredt hos rådgivere samt anbefalet af CIE. Men erfaringer viser, at usikkerheder vedrørende omgivelser og reflektanser kan medføre, at de projekterende er tilbøjelige til at vælge for optimistiske beregningsforudsætninger for at opnå et ønsket resultat. I forbindelse med dagslysfaktorberegninger i projekteringsfasen skal der ofte vælges forudsætninger og data, som endnu er ukendte, og derfor kan resultaterne være baseret på forkerte forudsætninger, fx forkert definerede rum, beregningsnet og omgivelsesforhold. Det må også betragtes som en ulempe, at beregningerne kan give indtryk af, at orienteringen er uden betydning for dagslyset i et rum, selv om det faktiske dagslys og oplevelsen af rummet afhænger stærkt af orienteringen. Der vil altid kunne findes eksempler på rum, der ikke opleves som velbelyste, selv om krav vedr. dagslysfaktor er opfyldt. Hvor lyst et rum opleveles afhænger i høj grad af lysfordelingen, og hvis kravet fortsat skal indgå som en metode i bygningsreglementet bør det overvejes om et krav til dagslys- 11

14 faktoren i arbejdszonen skal suppleres med et krav til DF min i rummet. Et sådant krav vil have den konsekvens, at rumdybden bliver begrænset i rum med sidelys fra én facade. For bestemmelserne vedr. dagslys i bygningsklasse 2020 er der risiko for at vejledningsteksten om en dagslysfaktor på 3 pct. i praksis vil resultere i en væsentlig begrænsning i rumudnyttelsen. Hvis metoden fortsat skal bruges i bygningsreglementet bør det overvejes, om der kan formuleres en mere generel vejledningstekst, som også medtager vejledning om en mindste dagslysfaktor DF min. Verificering af dagslysfaktorer er kompliceret. Efter etablering af byggeriet, vil overfladers farver og karakteristika spille en vigtig rolle for de resultater, som opnås ved målinger. Hvis beregninger verificeres ved brug af andre beregningsværktøjer er der ligeledes en usikkerhed mellem beregningsværktøjer og resultater fra de forskellige personer som udfører beregningerne. 12

15 Klimabaserede dagslyssimuleringer Klimabaserede dagslyssimuleringer (Climate Based Daylight Modelling) er en statistisk baseret forudsigelse af dagslysforholdene. Forudsigelsen er baseret på et sæt af standardiserede klimadata (strålingsdata) for den aktuelle lokalitet. Simuleringernes resultater er således specifikke for bygningens beliggenhed, orientering og udformning. I modsætning til de simple metoder, glas/gulv arealforhold og dagslysfaktorer, giver klimabaserede dagslyssimuleringer et bedre helhedsbillede af, hvordan dagslysniveauet vil variere gennem alle årets dagslystimer. Klimabaserede simuleringer er derfor meget velegnede som designredskab. De mest anvendte klimabaserede dagslyssimuleringsmetoder i dag er useful daylight illuminance og daylight autonomy udviklet henholdsvis i England og USA. Useful Daylight Illuminance (UDI) Useful Daylight Illuminance er udviklet med det formål at forenkle resultaterne fra klimabaserede dagslyssimuleringer. Metoden er udviklet på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang af feltundersøgelser vedr. brugernes vurdering og adfærd i dagslys belyste rum. Metoden er baseret på en beregning af, hvor stor en del af tiden, der opnås belysningsstyrker på arbejdsområdet som vurderes værdifulde af brugere [2]. Metoden definerer en nedre grænse på 100 lux, hvorunder dagslyset anses for at være utilstrækkeligt, både som eneste lyskilde og som et supplement til elektrisk belysning. Desuden defineres en øvre grænse på lux, hvorover dagslyset antages at medføre visuel og/eller termisk diskomfort. I intervallet lux anses dagslyset som nyttigt, enten som eneste lyskilde eller som supplement til elektrisk belysning. I intervallet lux anses dagslyset ligeledes som nyttigt, eller i hvert fald som acceptabelt. Metoden kortlægger hvor mange timer der opnås en belysningsstyrke i intervallet lux i et enkelt punkt eller på et arbejdsplan. Daylight Autonomy (DA) Daylight Autonomy benytter klimabaserede dagslysberegninger til at bestemme, hvor stor en del af de årlige dagslystimer belysningsstyrken overstiger en given værdi (ønsket minimum belysningsstyrke) i et punkt eller arbejdsområde. En meget udbredt variant af Daylight Autonomy er Spatial Daylight Autonomy (sda), der defineres ved en procentdel af arbejdsplanet, hvor belysningsstyrken overstiger 300 lux i mindst halvdelen af brugstiden. Illuminating Engineering Society i USA har vedtaget sda som en metode til at vurdere dagslyset i arbejdsområder [3]. Som en læringsproces for brug af metoden indgår metoden i den Amerikanske bæredygtighedsstandard LEED sammen med Annual Sunlight Exposure (ASE). Kombinationen af sda og ASE er begrundet med, at sda ikke har et maksimum grænse, mens ASE vurderer, hvornår sollyset risikerer at være for meget til arbejdsområdet. Det fremgår af metodens beskrivelse, at den er baseret på forskning i USA, og derfor er metoden måske mest relevant for lignende breddegrader og kultur. USA s breddegrader ligger fra 25º til 50º N imens København ligger på 55º N og har en anden lyskultur end USA. Værktøjer til at simulere klimabaseret dagslys i bygninger Der findes flere simuleringsværktøjer, der kan beregne dagslysfaktorer ud fra klimadata gennem et helt år. I praksis er programpakken DAYSIM langt den mest anvendte. DAYSIM er et valideret værktøj, der frit kan downloades [4]. Det er baseret på programmet RADIANCE, og skal forbindes med en 13

16 brugerflade som f.eks. Rhinoceros, SketchUp og Ecotect. DAYSIM leverer klimabaserede dagslys beregninger i form af Daylight Autonomy (DA) og Useful Daylight Illuminance (UDI). Klimabaserede dagslyssimuleringer i den europæiske dagslysstandard Standarden foreslår, at dagslys bør bidrage væsentligt til behovet for belysning i enhver form for byggeri. Det betyder, at facadevinduer og ovenlys skal have tilstrækkelige arealer til at give nok dagslys hele året. Et rum anses for at have tilstrækkeligt dagslys, hvis en fastsat minimum belysningsstyrke opnås i en vis procentdel af det relevante område af rummet i mindst 50 % af de lyse timer. Procentdelen af det relevante område af rummet afhænger af, om dagslyset modtages overvejende fra facadevinduer eller fra ovenlys. Til vurdering af, om et rum opfylder (mindste-)kravene til dagslys, definerer standarden to metoder, som begge er baseret på klimabaserede dagslyssimuleringer. Metoderne forudsætter, at der defineres en krav-værdi (target value) for belysningsstyrke fra dagslys (E mål ) på en del af et beregningsnet i rummet i mere end halvdelen af dagslystimerne i året en minimums belysningsstyrke (E min ) skal være opnået for hele beregningsnettet i mere end halvdelen af dagslystimerne af året et beregningsnet, der dækker hele rummet og placeres i 0,85 m over gulvplan og i en afstand fra vægge på 0,5 m Standardens beregningsmetoder er defineret som: Dagslysfaktorberegninger i referenceplanet. Bilag A i standarden specificerer minimumsværdier til DF i hele rummet eller dele deraf. Der er ikke tale om normale dagslysfaktorer, men om dagslysfaktorer beregnet ud fra strålingsdata, hvor der ses bort fra direkte solstråling. Belysningsstyrkeberegninger i referenceplanet med korte tidsintervaller (0,5 eller 1 time) ved brug af validerede beregningsprogrammer og klimadata for området. I standardens bilag A fremsættes forslag til kravværdier og minimumsværdier og i bilag B fremsættes forslag til udførelse af dagslysfaktorberegninger, bl.a. definition af beregningsnettet. Standardens anbefaling for Danmark Ifølge Bilag A er anbefalede minimumsværdier for Danmark: 100 lx i hele rummet i halvdelen af dagslystimerne af året, hvilket svarer til DF min = 0,7 % i hele rummet (beregningsnettet), samt 300 lx i halvdelen af rummet i halvdelen af dagslystimerne som svarer til DF mål = 2,1 %. I forhold til bygningsreglementets vejledningstekst svarer DF = 2,1 % i halvdelen af rummet til det som fremgår af vejledningsteksten for boliger, med en skærpelse af kravet i forhold til minimums dagslysfaktor på DF min = 0,7 %. I forhold til arbejdspladser vil DF = 2,1 % i halvdelen af rummet betyde, at de arbejdspladser, som placeres i den del som ikke opfylder DF = 2,1 %, risikerer at have en DF min = 0,7 %, svarende til kravet gældende for hele rummet. 14 Udover minimumværdier, anbefaler standarden belysningsstyrker og dagslysfaktorer til mellem-belyste rum og højt-belyste rum. Disse defineres ved, at kravet til sidelys fra vinduerne for halvdelen af rummet i halvdelen af dagslystimerne henholdsvis skal være 500 lx og 750 lx, som svarer til DF = 3,5 % og 5,3 %. For hele rummet i halvdelen af dagslystimerne er kravene

17 henholdsvis 300 lx og 500 lx som svarer til DF = 2,1 % og 3,5 %. Standarden på nuværende tidspunkt stiller kun krav til hvilke metoder der skal anvendes til at vurdere dagslys i bygninger. Minimum, mellem og højt belyste rum kan derefter vælges af de myndigheder eller standarder, som stiller krav hertil. Fordele Fordelen ved klimabaserede dagslyssimuleringer er at de giver et mere totalt billede af dagslysforholdene i et rum over hele året, for den aktuelle orientering og den specifikke lokalitet, med hensyntagen til omkringliggende bygninger. Simuleringerne kan udnyttes til at vurdere mulige energibesparelser til elektrisk belysning og når simuleringerne foretages med realistiske forudsætninger, giver resultaterne et godt billede af variationerne i dagslysniveauet. Derfor kan metoden altid anbefales til detaljerede analyser af dagslysforholdene, specielt i komplekse rum og bygninger. Ulemper Selv om klimabaserede dagslyssimuleringer giver et bedre billede af dagslysforholdene i et rum, kan der også identificeres en del ulemper: Metoden er væsentligt mere kompliceret end de helt simple metoder, der i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkelige til at sikre, at der er rimelige dagslysforhold De usikre beregningsforudsætninger, som hersker ved den simple dagslysfaktorberegning, eksisterer også ved de klimabaserede simuleringer En fuld udnyttelse af metodens muligheder kræver mange inputdata, som vil være svære at verificere Der mangler erfaring med simuleringerne ved brug af de forskellige programmer, som forbindes med DAYSIM. Forskellige programmer, som kan kobles til DAYSIM, anvender forskellige metoder til fortolkning af vejrdata (himmelluminans), og kan give forskellige resultater Der er risiko for, at resultaterne opfattes som den fulde sandhed, selv om metoden i virkeligheden rummer mange forenklinger. Metoden er normalt baseret på timeværdier af strålingsdata, selv om dagslyset ofte varierer voldsomt indenfor en time. Det er usikkert, hvor meget dette betyder for resultatet, men metoden ignorerer mange ekstremværdier Dagslysforholdene i et rum ved direkte sol er ofte meget komplekse. Hvor og hvornår direkte sollys kan forventes i lokalet har den største betydning, og kan ikke beskrives tilstrækkeligt ved et antal værdier for belysningsstyrken i en del af rummet Beregningsmetoden baseret på klimabaserede dagslysfaktorer er en speciel variant af begrebet dagslysfaktor, der ser bort fra direkte sollys. Omregning af strålingsdata, således at kun himmelstråling indgår, kan foretages på flere måder, og indebærer en forenkling i forhold til de faktiske dagslysforhold Anvendelsen af klimabaserede dagslyssimuleringer forudsætter, at der kan tages hensyn til enhver form for solafskærmning og reguleringen heraf. En del solafskærmninger kan forøge udnyttelsen af dagslyset betydeligt mens andre vil reducere udnyttelsen Konklusion Indtil fornylig var klimabaserede dagslyssimuleringer ikke almindeligt tilgængelige, men ved metodens implementering i bæredygtighedsstandarder til vurdering af dagslyset, vil metoden vinde stigende indpas i dagslysdesign af 15

18 rum og bygninger. Herved vil der blive opbygget et godt erfaringsgrundlag med mulighed for bedre dokumentation af dagslysets variation hen over året. Usikkerhederne ved metoden, specielt i forbindelse med direkte sol, solafskærmning og ofte hastigt varierende strålingsforhold (som i det danske klima) bør dog vurderes kritisk. I Danmark vil de værste eksempler på manglende dagslys forekomme i rum med nordvendte vinduer med skyggende omgivelser. Ved en sammenligning mellem klimabaserede dagslysberegninger og DF beregninger, for et rum med nordvendte vinduer på en første sal i hjørnet af en gård, viser beregningerne ingen forskel mellem klimabaserede simuleringer eller DF resultaterne [5]. Det vurderes, at usikkerheder forbundet med DF beregninger også eksisterer i de klimabaserede dagslyssimuleringer. Der vil altid kunne findes eksempler på rum, der ikke opleves som velbelyste, selv om krav vedr. klimabaserede dagslyssimuleringer er opfyldt. Metoden kan med fordel bruges i designfasen for at optimere dagslysforhold i rum med forskellig anvendelse og forskellig placering i bygningen. Fx skelner Bygningsreglementet ikke mellem venteværelser og sengestuer på hospitaler. Ved at bruge metoden vil sengestuer i en hospitalsbygning kunne blive placeret mere hensigtsmæssigt mht. dagslys, højere UDI eller sda end venteværelset. Vejledningen til BR kan derfor anbefale, at der udover at sikre minimumbestemmelsernes overholdelse laves mere detaljerede dagslysanalyser, specielt i rum og bygninger, hvor de sundhedsmæssige aspekter af lyset er særlig vigtige. Verificering af klimabaserede dagslys simuleringer er svært. Beregningerne baseres på et standardiseret referenceår og de usikkerheder som er velkendt for dagslysfaktor beregninger gælder også for denne metode. Problematikkerne er velkendt og der arbejdes på at definere en metode til verificering af metoden [6]. 16

19 Udsyn Udsynet til omgivelserne er en af de vigtigste faktorer for personers vurdering af vinduer. Personer som arbejder i rum med små vinduer eller placeres langt fra et vindue udtrykker utilfredshed med vinduerne og dagslyset i rummet samt udtrykker en følelse af indelukkethed og et behov for kontakt til omverden [7]. Udsyn er især vigtigt for personer som tilbringer stor del af døgnet i det samme lokale, som fx patienter på hospitalssengestuer, ældre mennesker i deres hjem og børn i institutioner. Ifølge bygningsreglementets bestemmelse Stk. 2 skal arbejdsrum mv. og beboelsesrum forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Vejledningsteksten hertil om, at udsynet eller udsigten til omgivelserne er en af de vigtigste faktorer for oplevelsen af rummet. Arbejdsrum mv. og beboelsesrum, der primært belyses via ovenlys, skal altid forsynes med sidevinduer, så der etableres udsyn til omgivelserne. I vejledningstekst til Bygningsklasse 2020 fremgår at vinduers størrelse og placering har stor betydning for udsyn. Udsyn bliver vurderet i DGNB ved solafskærmningens dækning af vinduet. Des mindre solafskærmningen dækker vinduet ved overskyet himmel og jo mindre solafskærmningen dækker udsynet ved direkte sol, des bedre ifølge DGNB. Denne vurdering fremmer brug af dynamisk solafskærmning. Metoderne beskrevet i DGNB og bygningsreglementets bestemmelser vurderer ikke det udsyn som tilbydes gennem vinduet. Den Europæiske dagslysstandard indeholder en metode til at vurdere selve udsynet. For udsyn gælder ifølge standarden, at der skal defineres en minimumsdel af rummets brugsareal (X %), hvorfra brugerne som minimum har udsyn til et landskabslag (fx bygning). For brugsarealet skal der ligeledes defineres vindues breddens minimums horisontal sigtevinkel (en vinkel set fra en bestemt position i rummet til de vertikale vinduesrammer). Der skal defineres en minimumsafstand til næste bygning og udsynsvinduer bør have definerede minimum dimensioner (bredde til højde, m 2 ). Standardens bilag C indeholder forslag til minimumsværdier. Udover et minimum for udsyn er der en klassificering af middel udsyn og godt udsyn med definerede større vinkler, større afstand til næste bygning og flere udsyns lag (himmel og jord/asfalt). Fordele Fordele ved DGNB metoden er dens enkelhed. Solafskærmningsdokumentationerne skal fremlægges for at vise at der er taget hensyn til udsyn ved valg af solafskærmningen og at der er udsyn til de ydre omgivelser når den er aktiveret. Fordele ved metoden i den Europæiske standard er, at der tages hensyn til selve udsynet fra en bestemt del af rummet, og at der defineres en minimumsafstand til næste bygning. Ulemper Ulemper ved begge metoder er at de ikke kan garantere kvaliteten af udsyn fra lokalet da det afhænger af de lokale omgivelser og lokalernes placering i bygningen. Ulemper ved metoden som fremgår af den Europæiske standard er at der opstår yderligere arbejdsopgaver ved dokumentationen af velbelyste rum i bygninger og at metoden forekommer kompliceret. 17

20 18 Konklusion Det vurderes meget relevant at inkludere udsyn fra lokaler i bygningsreglementet, fx på den måde som det står på nuværende tidspunkt i BR15. Det bør overvejes om vurdering af solafskærmning skal medtages i vurdering af udsyn som det gøres i DGNB. Metoden til vurdering af udsyn i den europæiske standard forekommer kompliceret og det vurderes sandsynligt at metoden bliver forenklet i den endelige version. Hvis standarden bliver aktuel, vil metoden kunne bruges i vejledningen til BR.

21 Sollys Direkte solindstråling vurderes som værende en kvalitet i rum, hvor folk opholder sig i længere tid, som fx beboelsesrum, opholdsrum i institutioner og sengestuer på hospitaler. Det samme gælder i en vis udstrækning for arbejdslokaler, hvor et flertal af brugerne sætter pris på solindstråling i den mørkeste del af året [7]. I vintersæsonen kan solindstråling i et lokale påvirke humøret positivt, men hvis det varer i længere tid, kan direkte sollys opleves som ubehagelig blænding og kan dermed nedsætte arbejdsevne, ikke mindst i sommerperioden. Klimabaserede dagslyssimuleringer er én metode, som medtager sollyset i den samlede vurdering af dagslysforholdene. Klimabaserede dagslyssimuleringer fortæller dog ikke så meget om oplevelsen af lokalerne, da oplevelsen er afhængig af, hvor og hvornår solskin er til stede i lokalet. Oplevelsen kan derfor med fordel vurderes ved brug af simple 3D grafikprogrammer, som er i stand til at beregne og visualisere, hvornår direkte sol vil kunne ramme en facade og hvornår facaden vil ligge i skygge, ifølge skyggediagrammer [8]. Kittle og Darula fremhæver behovet for at undgå fejl ved brug af disse programmer ved at følge ISO standard på området [9]. Et eksempel på krav til sollys fremgår af DGNB til institutioner, hvor der ved brug af skyggediagrammer skal dokumenteres, at der mindst er ét rum i en daginstitution, som har direkte sollys i to timer ved jævndøgn. Den europæiske dagslysstandard foreslår at sollys i rum vurderes ved direkte solstråling i et minimum antal timer (h) for givne datoer. Det gælder for mindst ét opholdsrum i boliger, sengestuer på hospitaler samt opholdsrum i børneinstitutioner, samt andre rum, hvor sollys vurderes særlig værdifuldt for rummets brugere. Standardens bilag A beskriver anbefalede minimumsværdier på 1,5 time den 21. marts, medium på 3 timer og høje værdier for > 4 timer. Standardens bilag D beskriver vurderingsmetoden. Fordele En fordel ved at implementere krav om direkte sollys vil være, at det vil skabe større bevidsthed hos de projekterende om dagslysforholdene i en bygning. Det vil være en fordel, at bevisførelse af kravets overholdelse kun er nødvendigt i tilfælde, hvor der i forvejen er risiko for ringe dagslysadgang, typisk for boligblokke i tæt bymæssig bebyggelse. Det er en fordel at værktøjerne er forholdsvis enkle at benytte samt at resultaterne normalt er nemme at aflæse og kontrollere. Ulemper Et krav til antal timer for direkte solstråling på bestemte datoer er svær at verificere i praksis. En anden stor ulempe ved at stille krav om direkte sollys i en bygning er, at det vil være et nyt krav i forhold til, hvad der har været gældende i tidligere bygningsbestemmelser i Danmark. Dette gør det umiddelbart vanskeligt at vurdere, i hvilken grad eksisterende bygninger opfylder et sådant krav. Et krav om sollys vil også sætte en vis begrænsning på, hvordan lejligheder kan placeres i en boligblok, ligesom et sådant krav i praksis vil betyde en begrænsning for hvordan nye bygninger kan placeres i forhold til eksisterende bygninger. 19

22 20 Konklusion Direkte sollys i en bygning må betragtes som en væsentlig del af den dagslysmæssige kvalitet, og derfor ville det give god mening at undersøge sollys i rum eller bygninger, hvor mennesker opholder sig i længere perioder. Hvis et krav vedrørende sollys skulle indgå i bygningsreglementet vil det kunne udformes så det kun er aktuelt for bygninger med relativt ringe dagslysforhold, og derfor er den ekstra projekterings- og dokumentationsbyrde, som et sådant krav ville pålægge de projekterende, beskeden. Kravet vil ligeledes sætte begrænsninger for udformning af de bygninger det vil gælde for, som risikerer en fordyrelse af byggeriet. Hvis en europæisk standard bliver aktuel, vil metoden kunne bruges i vejledningen til BR.

23 Blænding Indtil videre findes der ikke en standardiseret metode til vurdering af blænding fra dagslys. DK-DGNB indeholder tiltag til at begrænse blænding ved at tildele points ved anvendelse af afskærmningssystemer (fx persienner, screens eller gardiner), som tillader dagslys i rummet og udsyn til det fri samtidigt med at det afskærmer for blænding ved at reducere direkte dagslys. Den Europæiske Standard, foreskriver som den første standardiserede metode til vurdering af blænding fra dagslys, brugen af Daylight Glare Probability (DGP). Metoden er baseret på en beregning af sandsynligheden for at en bruger vil føle sig generet af blænding. Sandsynligheden er baseret på beregning af den vertikale belysningsstyrke som er målt på øjets plan. Den enkle form for DGP er: DGP = 6.22*10-5 * E v hvor E v er den vertikale belysningsstyrke målt på øjets plan. Beregning af DGP kan ske både ud fra HDR billeder af dagslysforholdene i lokalet og ud fra HDR renderinger i fx Radiance. Ifølge den Europæiske standard bør DGP ikke overskride en fastsat blændings-sandsynlighed i mere end X % af brugstiden af et rum. Bilag A anbefaler en nedre grænse for DGP = 0,45 for en lav blændingsforebyggelse, en værdi DGP = 0,40 for middel blændingsforebyggelse samt en værdi på og DGP = 0,35 for en høj blændingsforebyggelse, hvor alle maksimalt må overskrides 5 % af defineret brugstid. Metoden beskrives i standardens bilag E. Fordele Den metode som fremgår af DGNB er meget simpel og nem at efterbevise. Den søger for at blænding kan minimeres når den opstår. DGP metoden kan bruges allerede i designfasen til at optimere dagslysforholdene i lokaler ved at minimere risiko for blænding. Ulemper DGNB metoden sørger ikke for at blændingsafskærmningssystemet bruges, når der er behov for det og kan derfor ikke garantere at blænding opstår. DGP er afhængig af den vertikale belysningsstyrke målt på øjeplan som er resultatet af det dagslys som når ind i lokalet og påvirkes af skyggende omgivelser. I designfasen er de usikkerheder som er blevet nævnt for DF og klimabaserede dagslys simuleringer også relevante, da bygningers ydre omgivelser vil have en stor indflydelse på det lys som når ind i lokalet. DGP er ligeledes afhængig af den definerede synsretning da belysningsstyrken på øjeplan indgår i beregningerne. Konklusion Metoden som fremgår af DGNB er meget simpel men sikrer ikke at brugerne bliver udsat for blænding, mens DGP estimerer risiko for blænding i forhold til designparametrene. Det forventes at DGP bruges i større udstrækning ved dagslysdesign i de kommende år. I vejledningsteksten til bestemmelsen bør det overvejes at inkludere en redegørelse for hvordan blænding reduceres fx ved dokumentation af solaf- 21

24 22 skærmning eller i tilfælde af implementering af den Europæiske standard bør metoden som fremgår af standarden gælde.

25 Sammenfatning Gennemgangen af metoder til vurdering af dagslys i bygninger viser, at der er mange måder at vurdere dagslys i rum og bygninger. En vigtig pointe i vurderingen af disse metoder er, hvorvidt metoderne bør anvendes i bygningens designfase eller bruges til at bekræfte et vist minimumsniveau for velbelyste rum. For at optimere dagslysforholdene i en bygning er klimabaserede dagslyssimuleringer sammen med skyggediagrammer, vurdering af udsyn samt blændingsbegrænsning alle gode metoder til brug i designfasen for en bygning, til at sikre optimale dagslysforhold i de forskellige lokaler. Klimabaserede dagslyssimuleringer indikerer dagslysbidraget i lokalet for hele året og kan benyttes til at vurdere mulige energibesparelser til elektrisk belysning. Skyggediagrammer kan bruges til at sikre, at sollyset rammer de relevante lokaler og områder i lokalerne på udvalgte tidspunkter. Andre metoder og simple værktøjer kan benyttes til at sikre, at de mest relevante lokaler får det bedste udsyn, samtidig med at det er muligt at reducere eller undgå blænding. Hensynet til de forskellige parametre for kvaliteten af det visuelle miljø kan i nogle tilfælde medføre modsætninger, fx kan der være risiko for blænding i lokaler, som har fået de bedste dagslysvurderinger på de øvrige parametre. En vurdering af alle kvalitetsparametrene er meget værdifuldt i designfasen for at optimere placering og indretning af lokaler i en bygning i forhold til dagslyskvalitet og energibesparelser. Bygningsreglementets generelle formål er at sikre tilfredsstillende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder et vist mindste kvalitetsniveau for dagslyset i bygninger. Samtidig er det ønskeligt at overholdelsen af dette mindste niveau kan efterbevises på en relativt overskuelig måde. Kravet, som det er formuleret i BR15, at et rum skal være vel belyst, er et funktionskrav, som kan forklares gennem eksempler i vejledningsteksten. Vejledningsteksten indeholder på nuværende tidspunkt to eksempler på metoder til at efterbevise at kravet er overholdt. En gennemgang af flere metoder viser, at der er mange muligheder at vælge imellem når dagslysforhold i bygninger skal vurderes. Deres fordele og ulemper i forhold til eftervisning af at kravet er overholdt anbefales taget i betragtning ved valg af den eller de metode(r), som kommer til at indgå i fremtidens bygningsreglement. Den Europæiske Dagslysstandard Hvis den Europæisk Dagslysstandard, som er fremsent til høring i CEN, bliver vedtaget, anbefales der at henvise til standarden i Bygningsreglementet til udarbejdelse af mere detaljerede dagslysanalyser, specielt for rum og bygninger, hvor de sundhedsmæssige aspekter af lyset er særlig vigtige. Ved at henvise til standarden i Bygningsreglementet bliver der stillet krav til hvilke metoder, der kan anvendes til vurdering af dagslys i bygninger. Det skal herefter indgå i bygningsreglementet, hvilke minimumværdier, der skal bruges for velbelyste rum i Danmark. I standardens bilag fremgår der eksempler for minimum, middel og høje værdier, som skal vælges af myndighederne. På nuværende tidspunkt vil implementering af krav til minimum 23

26 24 dagslys ifølge standarden ikke ændre særlig meget i forhold til nuværende praksis, da klimabaseret simuleringsdata er omdannet til dagslysfaktorer, som svarer nogenlunde til det som fremgår på nuværende tidspunkt af vejledningsteksten i BR15. De andre kvalitetsparametre, som indgår i standarden, er blevet gennemgået i indeværende dokument. Implementering af disse som krav i bygningsreglementet vil betyde yderligere arbejdsopgaver for de projekterende, en fordyrelse af byggeriet som bør indgå i overvejelser i forhold til implementering af metoderne i bygningsreglementet.

27 Referencer [1] Trafik- og Byggestyrelsen. (2015). Bekendtgørelse af offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) (BEK nr af 14/12/2015) med (BEK nr. 69 af 14/01/2016). København. [2] Climate based daylighting. Lokaliseret 18/02/2016 på: [3] Illuminating Engineering Society. (2013). Approved Method: IES Spatial Daylight Autonomy (sda) and Annual Sunlight Exposure (ASE) (IES LM-83-12). New York. [4] DAYSIM. Lokaliseret 18/02/2016 på: [5] Alvarez, M.G. (2016). Daylight Design Considerations for Retrofitting Buildings of Architectural and Historical Interest: A Simulation-Based Investigation for a Copenhagen Case Study (M.Sc. afgangsprojekt). Århus: Århus Universitet. [6] Mardaljevic, J., Brembilla, E. & Drosou, N. (2016). Real-World Validation of Climate-Based Daylight Metrics: Mission Impossible? CIBSE Technical Symposium, Edinburgh, UK April [7] Christoffersen, J. et al. (1999). Vinduer og dagslys, En feltundersøgelse i kontorbygninger (SBI-rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. [8] Tregenza & Wilson. (2011). Daylighting Architecture and Lighting Design. Routledge. [9] Kittler & Darula. (2013). Determination of time and sun position system. Solar Energy, vol. 93, pp

28

29

30 Bygningsreglementet stiller krav om, at rum skal være velbelyste, og henviser i vejledningsteksten til to forskellige metoder, der kan bruges til at dokumentere, at rum er velbelyste. Men der er mange andre metoder til at vurdere dagslys i rum og bygninger. Inden for de seneste år er der udviklet såkaldte klimabaserede beregningsværktøjer, som giver et billede af bygningers lysforhold over et helt år. Denne rapport vurderer, hvorvidt disse og en række mere simple metoder er egnede til at vurdere dagslys i rum set i forhold til bygningsreglementets bestemmelser. Resultaterne i rapporten kan blandt andet anvendes til at vurdere, hvilke metoder man bør anvende i byggeprojektets designfase, og hvilke man bør anvende til at bekræfte, at et rum er velbelyst. 1. udgave, 2016 ISBN

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen

Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Notat vedr. ændringsforslag fremsat af Minaltan.dk, Kontechaltaner og Altan.dk Forud for Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger

Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs

Læs mere

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 259 1. UDGAVE 2015 Plejeboliger for personer med demens indledende

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN

DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument Generelt/ Per Reinholdt, Fagerhult BR15 6.5.3, stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN 12464-1 Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dagslysberegninger i praksis. udgangspunkt i fem typiske rum

Dagslysberegninger i praksis. udgangspunkt i fem typiske rum Dagslysberegninger i praksis En undersøgelse af ni beregningsprogrammer med udgangspunkt i fem typiske rum SBI 2013:20 SIMPELT RUM DYBT RUM RUM MED LYSHYLDE RUM MED OMGIVELSER RUM MED LÅNT LYS Dagslysberegninger

Læs mere

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer

Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign. Gratis download. Daylight Visualizer Daylight Visualizer Analyser dagslysforholdene i dit bygningsdesign Brug Daylight Visualizer til at styre og visualisere dagslyset let og enkelt Gratis download viz.velux.com God arkitektur fortjener Daylight

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Kravspecifikation A+E:3D Software

Kravspecifikation A+E:3D Software Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen

DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato: 25-10-2013 TITELBLAD

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Workshop d. 3.9.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Præsentation af resultater fra solar mapping

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Dit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og

Dit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og STARTSIDE Dit redskab til energirigtigt byggeri A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og forskellige arkitektonis ke, geometriske og formmæssige løsningsmodeller

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi Dansk Standard Standardiseringsarbejdet foregår i Dansk Standard S-61 Belysning. Arbejdet omhandler udarbejdelse

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen

Tilgængelige boliger indretning. Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning 249 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Tilgængelige boliger indretning Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Krav til rummet Dagslys og belysning

Krav til rummet Dagslys og belysning Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder 4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens

Læs mere

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015

ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 SBI-ANVISNING 258 2. UDGAVE 2016 Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys

SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi

Læs mere

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Anvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.) Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 258, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Anvisning om Bygningsreglement 2015 Serietitel

Læs mere

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999

Aalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999 Aalborg Universitet Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld Publication date: 1999 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere