HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 15. årgang - nr.1 Oktober 2013

Transkript

1 HYPNOTERAPI Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 15. årgang - nr.1 Oktober 2013 Trykt i 300 eksemplarer ISSN

2 Dansk Selskab for Klinisk Hypnose National Society affiliated to the European Society of Hypnosis and the International Society of Hypnosis Tlf Leder Efter lidt forsinkelse er der lavet et nyt nummer af hypnoterapi. De tidligere redaktører Ib Groth og Jens Tørning er trådt tilbage. Selskabet er dem stor tak skyldig for det store arbejde de har udført. Foreløbig vil bladet blive redigeret af skiftende medlemmer af bestyrelsen. Men skulle nogen være interesseret i at blive redaktør vil det blive modtaget med glæde. Som noget af det første, vil jeg rette en stor og hjertelig tak til den tidligere formand for selskabet, Per Nilsson. Han har lagt et imponerende stort arbejde i selskabet. Noget der er blevet meget tydeligt, efter jeg som nytiltrådt efterfølger til ham, har fået indblik i de opgaver han har løst, Jeg vil gøre mit bedste for at føre hans arbejde videre. Vi har også sagt farvel til et andet mangeårigt bestyrelsesmedlem. En stor tak til tidligere kasserer Henrik V Nielsen for al den energi han gennem tiden har lagt i bestyrelsesarbejdet. Hvad skal vi så fremadrettet? I følge vores vedtægter er selskabets formål, at fremme forskning, anvendelse, uddannelse og oplysning om hypnose i forbindelse med behandling samt at fastlægge retningslinier for etisk hypnoseudøvelse i Danmark. Det betyder, at vi skal arrangere og afholde flere kurser i anvendelsen af hypnoterapi. Vi arbejder løbende på, at opgradere og udbygge vores ny hjemmeside. Her er kommentarer og forslag fra medlemmerne meget velkomne. Inden længe kommer der en lukket del for medlemmer, på hjemmesiden, hvor der er basis for deling af viden og diskussioner. Vi vil også arbejde for, at medlemsbladet igen udkommer på det punkt har vi meget brug for bidrag fra medlemmerne. I dette nr. af hypnoterapi har vi sat fokus på diplomuddannelsen. Det er vores håb, at det kan skabe interesse for at deltage i uddannelsen og tidligere kursister kan mindes deres uddannelse med glæde. Vi er de eneste i Danmark som tilbyder denne form for uddannelse, vær med til at sprede informationen om den, hvor i kommer frem! Henrik Vissinger 2

3 Fra redaktionen Denne udgave er redigeret af Randi Abrahamsen og Henrik Vissinger Vi modtager gerne konstruktiv kritik, forslag til ændringer, indlæg, artikler, erfaringer, synspunkter, oplevelser med mere. Har du for eksempel. læst en god bog eller været på et spændende kursus, så tænk på, at du kan fortælle om det til andre interesserede i vort blad Hypnoterapi. Husk! Bladet er dit, og du kan gøre det bedre. Allermest savner vi cases, cases, cases. Vi garanterer at anonymisere din klient og trykker ikke en case før terapeuten har godkendt anonymiseringen. De synspunkter og meninger, der fremsættes i dette nummer af Hypnoterapi, deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Copyright: Artikler eller dele af artikler fra Hypnoterapi må ikke bringes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Bidrag til bladet modtages på: info@hypnoterapi.com Nye medlemmer Dansk Selskab for Klinisk Hypnose byder følgende velkommen som medlemmer og glæder os til samarbejdet med jer: Psykolog Karen Petersen Psykolog Inger Kristensen Psykolog Otilia Henriksen Psykolog Jytte Skau Psykolog Dorte Ravlo Psykolog Kirsten Rosendal Psykolog Janne Risager Jensen Psykolog Karen Franks Neuropsykolog Lotte Landgren Fysioterapuet Paw Jensen Fysioterapeut John Odin Sygeplejerske Tine Elkjær Knudsen Læge Hanne Lundsgaard Lange Socialrådgiver Tine Mortensen Psykolog Karen Duelund 3

4 Referat af generalforsamling Lørdag 6. april 2013 kl DGI-byen & Øksnehallen, Tietgensgade 65, 1704 København V 1. Valg af dirigent og referent Anne-Marie Harnum blev valgt som dirigent og referent blev Ulf Broch. 2. Formandens beretning fremlægges til godkendelse Per Nilsson gennemgik beretningen. Vi er nu 207 medlemmer. Per fokuserede blandt andet på hjemmesiden, bestyrelsens arbejde, udvidelse af diplomuddannelsen, kursusaktivitet, internationale kontakter og aktiviteter i perioden og i fremtiden, rekruttering, bladet Hypnoterapi, ESH s kommende krav til uddannelse og til sidst det vigtige i tværfagligheden i vores forening. Afslutningsvis var der taksigelser fra ham som afgående formand til dem som startede foreningen, kursister, bestyrelseskollegaer, undervisere, internationale kontakter, PSKH og patienter i Nakskov. Beretningen blev godkendt uden yderligere spørgsmål. Der henvises i øvrigt til formandsberetningen. 3. Udvalgsberetninger. Lotte Lykke Frederiksen informerede om kursusudvalgets arbejde og tanker om diplomuddannelsens indhold og økonomi. Der blev spurgt til planer og foreslået udenlandske kursusgivere samtidig som det også blev pointeret at vi også har gode indenlandske kursusgivere at trække på. Peter Richard Herbert fra Australien blev nævnt. Der var blandt generalforsamlingens deltagere bred enighed om at så vidt muligt at holde fast i tværfagligheden i kursustilbuddene fordi jo metoderne ofte er anvendelige i alle faggrupper. Nedenfor nogle stikord/konkrete forslag. Hypnose og kognitiv terapi brugt i kombination Selskabet kunne arrangere uformelle møder for tværfaglig udveklsing Parterapi og hypnose Livsstil og hypnose Symposium hvor dele af indholdet var for hele teamet/medarbejdere fordi disse ofte har primærkontakt med klinterne. 4. Indkomne forslag Ingen indkomne forslag 5. Regnskab forelægges til godkendelse Kasserer Henrik V. Nielsen præsenterede regnskabet. Økonomien er fornuftig. Spørgsmål til økonomien ved diplomuddannelsen. Regnskabet blev godkendt. Kommentarer i forbindelse med dette punkt: 4

5 - Økonomien tilsiger at vi fortsætter med bladet Hypnoterapi - Bestyrelsen skal kunne deltage gratis på foreningens kurser - Formanden deltager gratis på internationale hypnosekongresser - Bestyrelsen har et meget nøjsomt forbrug og opfordres til at acceptere at arbejdet godt må koste noget. 6. Budget Forslaget til øget deltagerpris på diplomuddannelsen skabte en del meningsudveksling og diskussion. Blandt andet prisen i forhold til de enkelte faggruppers mulighed for at få uddannelsen. Fordelen ved internat, som vigtig del af den tværfaglige proces, og som en fortsættelse af ønsker fremkommet på tidligere kursisters evaluering af uddannelsen. Forslag om at enkeltmoduler kan være åbne for erfarne kollegaer. Kontingentet foreslås uændret denne gang, men skal tages op til vurdering igen næste år Budgettet blev godkendt med uforandret kontingent 500 kr/250 kr. 7. Valg til bestyrelsen Cannot Kroner, Henrik V. Nielsen, Per Nilsson og Ulf Broch var på valg. Henrik og Per ønskede ikke genvalg, Cannot og Ulf genopstillede, læge Peter Gaardbo Simonsen og jordemoder Tove Kühl stillede op som nye kandidater til bestyrelsen. Der var ingen andre forslag. Til bestyrelsen blev således Cannot, Peter, Tove og Ulf valgt. (Henrik Vissinger er ny formand, Lotte L. F. og Randi Abrahamsen fortsætter som bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsen konstituerer sig ved første ordinære bestyrelsesmøde) 8. Valg af suppleanter til bestyrelsen Cecilie Cornett og Jens Tørning fortsætter 9. Valg af revisorer. Maj-Britt Liliendahl og Freia Plæhn blev genvalgt. 10 Eventuelt. Randi holdt en meget velfortjent takketale til Per for de mange gode år som formand både organisatorisk, som bestyrelseskollega og som støtte, lærer og initiator for de mange nye (og gamle) medlemmer af foreningen. Dette arbejdet har været stærkt medvirkende til at specielt nye kursister er blevet aktive udøvere af hypnose. Også tak til Henrik for mange gode år i bestyrelsen. Henrik kvitterede med historier fra samarbejdet med bestyrelsen og Per i særdeleshed og med bragte som ekstra gave 2 versioner af Brahms 1 klaverkoncert musik som en ny mulig Safe-place for Per. Dirigenten takkede for god ro og orden. 5

6 Formandsberetning 2013 Efter generalforsamlingen 24. marts 2012 konstituerede bestyrelsen sig således: Formand: Læge Henrik Vissinger, Risskov læge Per Nilsson, Nakskov Kasserer: speciallæge i psykiatri Henrik V. Nielsen, Hillerød Bestyrelsesmedlemmer: Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer: Psykolog Cecilie Cornett Læge Jens Tørning Tandlæge Randi Abrahamsen, Randers Tandlæge Ulf Broch, Gistrup Psykolog Lotte Lykke Frederiksen, Struer Psykolog Cannot Kroner, Helsinge Revisorer: Tandlæge Maj-Britt Liliendahl Læge Freia Plähn Selskabets aktuelle medlemstal er 208 (sidste år 217), som m.h.t. faggruppe fordeler sig således: 95 psykologer (sidste år 102) 67 læger (sidste år 68) 28 tandlæger (sidste år 31) 6 jordemødre (sidste år 6) 4 sygeplejersker (sidste år 3) 8 andre (sidste år 7) Der har været afholdt 2 ordinære bestyrelsesmøder, som har behandlet planlægning og beslutning vedrørende kursusaktiviteter samt udformning af ny hjemmeside. Der har især været arbejdet med en udvidelse og ændring af indhold af diplomuddannelsen. Bladet Hypnoterapi er udkommet 2 gange. Redaktører har været Ib Groth og Jens Tørning, som begge har meddelt, at de ophører som redaktører. Afholdte kurser: Diplomuddannelse : 8 deltagere (4 læger, 1 familieterapeut, 1 psykolog, 2 tandlæger) Introduktion til hypnose for tandlægestuderende ( Randi Abrahamsen) Introduktionskurser for sygeplejersker (Randi Abrahamsen, Anette Werner) Workshop med Robert McNeilly, Australien, august 2012: 7 deltagere Workshop med Ernil Hansen, Tyskland, 6. april 2013: 22 deltagere 6

7 Planlagte kurser: Praktisk uddannelse i klinisk hypnose (diplomuddannelsen) Introduktionskursus på Lægedage november 2013(Randi Abrahamsen, Peder Olesgaard, Per Nilsson) Internationale kontakter: 19th Intern. Hypnosis Congress of ISH oktober 2012: Randi Abrahamsen og Anettte Werner var aktive med symposier og workshops. ESTI (Ego State Therapy International): stiftet nov Danmark repræsenteret ved Anne-Marie Harnum i forbindelse med Bremen-kongressen. Kommende: ESH XIII International Congress: Sorrento (Amalfi Coast) oktober 2014 ISH 20th International Congress: Paris august 2015 Per Nilsson, formand Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen har konstitueret sig med Læge Henrik Vissinger som formand og 2 nye bestyrelsesmedlemmer Jordemoder Tove Kühl og læge Peter Simonsen blev valgt ind Der har været afholdt bestyrelsesmøder og udover almindelig sagsbehandling har følgende emner optaget os: Hjemmesiden: Bestyrelsen har fornyet hjemmesiden, da vi var nødt til at få ny internetudbyder. Der er desuden ny webadresse: den gamle webadresse linker til den ny side. Vi er meget interesseret i at høre din mening om siden og modtager gerne forslag til indhold og forbedringer. På medlemmernes lukkede side er der ønske om at den kan indeholde: Medlemsbladet, kursusmaterialer, chat forum med individuelt login, evt cases selvfølgelig med tilladelse af involverede parter. Uddannelsesaktiviteter. Der har været afholdt Introduktionskursus i hypnose med specielt fokus på kroniske smerter for 17 fysioterapeuter i august-september Der er planlagt kursus i Mindfulness & Selvhypnose Veje til et værdibaseret liv d oktober 2013, med god tilslutning. Diplomuddannelsen er nu tilpasset og opfylder kravene fra The European Society of Hypnosis. Dette har desværre betydet at uddannelsen er blevet dyrere og samtidig stiger kostprisen på hotellerne. Vi fik kun få tilmeldinger til Diplomuddannelsen med start i 2013 og har desværre måttet aflyse den. Der nu har henvendt sig flere interesserede og derfor satser vi på ny start i forår Vi diskuterer, at det nok bliver 7

8 nødvendigt at tilbyde flere introduktionskurser, da der for tiden måske ikke er økonomi til så dyre kurser. Men det er vigtigt at vi stadig kan tilbyde Diplomuddannelsen, da det er det eneste sted i Danmark, man kan få den uddannelse. Introduktionskurser. Vi vil lave flere introduktionskurser også gerne fagspecifikke. Forslag om små korte kurser: hurtige induktionsmetoder, smertebehandling. Andre forslag modtages gerne. Udbredelse af hypnose: Lægerne Per Nilsson og Peder Olesgaard og tandlæge Randi Abrahamsen deltager på Lægedage2013 med en workshop om Hypnose i Almen Praksis. Læge Henrik Vissinger deltager med et indlæg om hypnose og smertebehandling d. 14/11 på Danske Anæstesiologers Årsmøde i København. Henrik deltager desuden med et foredrag for Folkeuniversitetet i serien Tankens kraft i foråret Der bliver foredrag i Århus, Emdrup udenfor København, Herning og Odense. Jordemoder Anette Werner forsvarede maj 2013 sin Ph.d (se nedenfor)med titlen Antenatal hypnosis training- the Effect on Pain Experience, Duration of Birth and other Birth outcomes Årsmøde i hypnoseselskabet: Som noget nyt vi vil lave et årsmøde lørdag- søndag april 2014 med overnatning. Der vil være workshops med medlemmernes egne indlæg, således at alle får chancen for at præsentere indlæg, som andre kan drage nytte af. De forskellige årgange af diplomkursister får således også muligheden for at mødes igen og hygge sig med middag og fest. Interview med Jordemoder Ph.d. Anette Werner ved Randi Abrahamsen Anette Werner forsvarede i maj 2013 sin Ph.d. med titlen Antenatal hypnosis training- the Effect on Pain Experience, Duration of Birth and other Birth outcomes. Det var også en jordemoderhistorisk dag, da hun forsvarede sin Ph.d., idet der for første gang både indgik en jordemoder som vejleder (Ellen Aagaard Nøhr) og opponent (Hanne Kjærgård). Det er forholdsvis nyt, at jordemødre laver ph.d. projekter. Anette er således jordemoder nummer 16 i rækken. Denne Ph.d. vidner om et fantastisk flot og velfunderet videnskabeligt arbejde som kan være med til at bane vej for en accept at hypnose som behandlingsform indenfor sundhedsvæsenet. Et stort tillykke med din Ph.d. som vi i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og som danskere kan være stolte over. Vil du fortælle lidt om din baggrund? Jeg er jordemoder, har en sundhedsfaglig kandidat fra Århus Universitet, Derudover har jeg en tidligere uddannelse som danser og kropsterapi. Jeg blev i 2008 opfordret til at være projektleder på fødselsprojektet, som jeg udviklede til et Ph.d.-projekt, som jeg forsvarede i foråret 2013 ved Faculty of Health på Aarhus Universitet. Jeg har desuden holdt introduktionskursus i hypnose for sygeplejersker på Cardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Hvordan og hvornår blev du interesseret i hypnose? Interessen har altid været der. I mine unge dage gennem min dans og kropsterapi, kunne jeg se sammenhængen mellem krop og psyke. Jeg kunne se, hvordan man meget hurtigere fik etableret fantastisk 8

9 danser, når man inddrog det mentale i den i fysiske træning. Som jordemoder har jeg undervist i de ting med mentaltræning til fødsel forberedelse. Senere fandt jeg ud af det var hypnose. Jeg havde jo fordomme ligesom alle andre om hvad hypnose var, men da jeg først åbnede op for det, fandt jeg ud af, at det i virkeligheden var det, som jeg selv arbejdede med. Hvad har det betydet for dig at tage Diplomuddannelsen? Da jeg blev Projektleder på fødselsprojektet, kunne jeg deltage i Diplomuddannelsen. Det blev en rigtig god fordybelse i hypnosen, som åbnede fagligt op at kunne fordybe sig større ordforråd. Alle på uddannelsen var gode sparringspartnere. Det kan godt blive lidt ensomt, når man er pioner i den kliniske verden. Samtidig gav det også en hypnosefaglig god pondus med Diplomuddannelsen, som kunne være med til at åbne op overfor andre kolleger i det etablerede sundhedssystem. Hvordan har det været for dig at gennemgå et Ph.d. forløb: det mest givende- mest besværlige? Det er jo kæmpespørgsmål i forvejen var jeg jo sundhedsfaglig kandidat - et godt udgangspunkt, så jeg kunne mange ting i forvejen om epidemiologi, statistik og kendte til at skrive protokol. Jeg blev derfor spurgt om jeg vil være leder på fødselsprojektet og formede det til et Ph.d.projekt. Det spæde initiativ til projektet blev taget tilbage i 2007 af Poul Lundgård Bak, der dengang var medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Min hovedvejleder, Professor Niels Uglebjerg ville gerne huse projektet på Skejby Sygehus og havde brug for en sundhedsfaglig kandidat til at lede projektet. Der var også nogle gode kompetente mennesker i styregruppen Poul ville lave kopi af det Australske HATCh-projekt (Cyna), et velgennemtænkt studie. Jeg lavede om på det, men tog udgangspunkt i deres erfaringer. HATCh-projektet blev afsluttet lige før, vi blev færdige med vores studie, og de fandt ingen effekt af deres hypnoseintervention på trods af, at de tidligere havde fundet er gunstig effekt i et tidligere studie. Dette studie har sandsynligvis været behæftet med selektionsbias. Det vil sige, at de rent faktisk undersøgte forskellen på de kvinder, der valgte at arbejde med hypnose og dem, der fravalgte det. Ærgerligt for vi troede, vi gjorde det bedste. Samtidig ville vi også lave noget, som skulle være implementer bart i systemet. Vi kunne f.eks. ikke bruge 10 gange til fødselsforberedelse, så vi valgte 3 gange, samt nogle CD til hjemmetræning, idet vi skønnede at det ville være mere realistisk at få indført i systemet. På den baggrund, med styregruppen og min baggrund fik vi skudt projektet rigtigt godt i gang med en intervention, som vi troede på. Det har været kanonlærerigt og givende. I starten mødte jeg underen og modstand, når jeg kom til møder, folk rejste sig op i stolen med parader, men fordi jeg var fagligt dygtig, sober og talte samme sprog, blev jeg efterhånden mødt med faglig respekt og forsvarsmekanismerne faldt. Samtidig har tiden været med mig, idet body- mind tekniker blev mere almindelige i de år. I Y-blokken med gynækologi, fertilitet og obstetrik har andre nu arbejdet med at inddrage body-mind intervention med Mindfulness og evidensen herfor. Har du råd til andre som drømmer om at lave en ph.d. med hypnose? Hvis man ønsker at indgå i det, skal man vide at det er et kæmpearbejde. For mig var det virkelig tidskrævende 4 år uden tid til sommerferie i de første år. Det er et indre drive, som skal køre forløbet. Var der nogle af dine resultater som overraskede dig? Jeg var overbevist om at den tryghed, som hypnosen kan befordre, ville have en indflydelse på de hormoner, f.eks. oxytocin, der indgår i fødslen. Dette ville hypotetisk kunne give bedre veer resulterende i færre indgreb og kortere fødselsvarighed. Jeg var rigtigt overrasket over, at vi ikke fandt en effekt på smerten og varigheden af fødsel, man kunne forestille sig at en større tryghed og afslapning ville have haft effekt på det. 9

10 Et hypotetisk spørgsmål: Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du havde chancen? Ja, hvordan er det man siger, jeg ville gerne kunne lave det forlæns og have haft erfaringer med baglæns. Vi kan være bagkloge og sig at 3x 1 time var for lidt, men vi gjorde det bedste, vi kunne på det tidspunkt. Jeg ville inddrage erfaringerne fra de studier, der viser positiv effekt af hypnosen samt min kliniske viden. Det tyder på, at vi skal sætte meget tidligt og mere intensivt ind i graviditeten. Det falder godt i overensstemmelse andre studier, der arbejder med at forberede kvinden på den forestående fødsel. Det er svært at lave om på kvindens forventninger til fødslen, som er en helt dybt og grundliggende ting hos kvinden, der hænger sammen med både hendes livsindstilling og personlighed. Jeg ville også inddrage erfaringer fra andre områder fra de akutte procedurer. Vi ved fra projektet ved Rigshospital ved Card. Lab. med akut smertefuld procedure, at smerten kan lindres ved bevidst struktureret adfærd med positivt ordbrug og hjælp til patienten med visualisering. For mig hænger det sammen, at jordemoderen uddannes til at arbejde med bevidst struktureret adfærd med positivt ordbrug og hypnose ved selve fødslen. Bruger du hypnose nu? Jeg er nu tilbage i klinikken igen. Ved fødslerne er jeg meget bevidst om, hvordan jeg kommunikerer - jeg spørger egentligt aldrig kvinderne, jeg anvender bare hypnosen og det virker!. Jeg mener, der er vel ikke noget etisk forkert i at flytte fokus fra smerte og ubehag til tryghed, ro, velvære osv. tvært i mod! Yderligere spørgsmål og information til mail ANETTE.WERNER@SOCI.AU.DK eller hvis du ønsker Anette Werners afhandling. Mental træning og fødsel et forskningsprojekt Jordemoder Anette Werner Det spæde initiativ til projektet blev taget tilbage i 2007 af Poul Lundgård Bak, der dengang var medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Anette Werner blev i 2008 inviteret til at være projektleder og formede det til et Ph.D projekt. Vi var klar til at inkludere deltagere i 2009 og havde alle data i hus i Baggrund En af de mest intense og krævende begivenheder i en kvindes liv er sandsynligvis en barnefødsel. Fødselsprocessen kræver både store fysiske og psykiske ressourcer, og da en negativ oplevelse kan have konsekvenser såvel på kortere som på længere sigt, er det vigtigt at understøtte processen. Adskillige studier viser, at hypnose har en positiv indvirkning på fødselssmerter og andre af fødslens udfald, men mange af disse studier er ikke tidssvarende. Endvidere er de muligvis behæftet med fejlkilder på grund af de anvendte studiedesigns og lavt deltagerantal. Formål Inspireret af førende forskere og klinikere på området undersøgte vi, hvorvidt en kort intervention i form af et kursus i selvhypnose under graviditeten med henblik på at lette fødslen kunne nedsætte brugen af 10

11 rygmarvs bedøvelse og selvrapporteret fødselssmerte. Sekundært undersøgte vi effekten på fødslens varighed, fødselsoplevelsen, fødselskomplikationer, amning, pleje af barnet, kvindernes velbefindende og postpartum depression samt fortrukken fremtidig fødselsmåde. Metode I et randomiseret kontrolleret studie blev 1222 raske førstegangsfødende tilfældigt inddelt i en af tre grupper under graviditeten: En hypnosegruppe der modtog 3 undervisningssessioner a 1 times varighed samt supplerende CD er i standardiseret selvhypnose med henblik på at lette fødslen, en fspændingsgruppe der modtog 3 undervisningssessioner a 1 times varighed også med supplerende CD er i forskellige afspændingsteknikker og Mindfulness, eller en kontrolgruppe der modtog de almindelige tilbud til gravide. Jordemødrene, der assisterede ved fødslen var blinded med hensyn til kvindens allokering. Der blev indsamlet data fra spørgeskemaer, journaler, og en lokal valideret fødselskohorte. Resultater I intention-to-treat analyserne var der ingen forskelle blandt kvinderne i de tre grupper på brugen af rygmarvs bedøvelse (32,0% i hypnose-gruppen, 30,9% i afspændingsgruppen og 30,1% i kontrolgruppen, (p=0,93)). Selv om der var små forskelle i den mediane score for den selvrapporterede smerteintensitet i slutningen af åbningsfasen (hypnosegruppen: 7, afspændingsgruppen: 8, og kontrolgruppen: 9), var det ikke statistisk signifikant, ligesom der ikke blev rapporteret nogen forskelle mellem de tre grupper på andre aspekter af den oplevede fødselssmerte. Det ændrede ikke disse resultater at justere for andre karakteristika målt ved studiets start. Vi fandt heller ingen forskelle mellem de tre grupper med hensyn til fødselsvarigheden fra ankomst til fødselsafdelingen indtil presseperiodens begyndelse, varigheden af presseperioden eller på nogen af de andre fødselsudkom. I hypnose-gruppen blev der observeret færre planlagte og flere akutte kejsersnit samt 50% flere fødsler der startede med vandafgang. Der var ingen forskel grupperne i mellem på amning, pleje af barnet, velbefindende, eller postpartum depression. Vi fandt en middelscore på Wijmas expectancy/delivery scale W-DEQ på 42,9 i hypnosegruppen, 47,2 i afspændingsgruppen og 47,5 i kontrolgruppen (p = 0,01) hvilket indikerer, at kvinder i hypnosegruppen havde en bedre fødselsoplevelse end de to andre grupper. Denne tendens var også til stede i subgruppeanalyserne for fødselsmåde og blandt kvinder med højt angst niveau. Kvinder, der var højt hypnotiserbare, havde den bedste fødselsoplevelse. Der var ikke forskel grupperne imellem på ønsket om fremtidig fødselsmåde, men blandt de kvinder, der ønskede at føde ved kejsersnit i en fremtidig graviditet, angav færre kvinder i hypnosegruppen fødselsangst og tidligere dårlig fødselsoplevelse som årsagen. Konklusion I dette store randomiserede kontrollerede studie af et kort kursus i selvhypnose til fødslen blev der ikke fundet nogen effekt på brugen af rygmarvsbedøvelse under fødslen og selvrapporteret fødselssmerte i sammenligning med et kort kursus i afspænding og opmærksomhedsteknikker eller vanlig behandling. Hypnoseinterventionen havde en positiv indvirkning på fødselsoplevelsen, specielt for de højt hypnotiserbare. Færre kvinder i hypnosegruppen angav fødselsangst og tidligere dårlig fødselsoplevelse som årsag, hvis de ønskede at føde ved kejsersnit i en fremtidig graviditet. Der blev ikke fundet nogen effekt på fødslens varighed og andre maternelle eller neonatale udkom under fødslen, amning, pleje af barnet, velbefindende eller postpartum depression. Fremtidige studier 11

12 De studier, der viser en effekt af hypnose på forskellige udkom fra fødslen har sammenlignet med dette studie anvendt mere intense interventioner, der startede op tidligt i graviditeten. Derfor bør disse erfaringer inddrages i fremtidige studier. Endvidere er der fundet en del lovende resultater fra andre medicinske specialer i forhold til smerte og angst, når hypnose i kombination med bevidst struktureret adfærd anvendes ved akutte procedurer og operative indgreb. Således er det også oplagt at inddrage disse erfaringer. Interview med vores nye formand læge Henrik Vissinger Ved Randi Abrahamsen Fortæl lidt om din baggrund? Jeg har været læge i 25 år. For tiden er jeg alment praktiserende læge i Hornslet, udenfor Århus på 13. år. Det er et arbejde, hvor jeg møder mange forskellige problemer hos de patienter der henvender sig. Både legemlige og psykiske. Inden jeg satte kursen mod almen praksis, arbejdede jeg en årrække med hjertemedicin og forskning. Noget der er spændende, men orienteret mod tackling af et enkelt isoleret problem med en hjertessygdom. Omdrejningspunktet i arbejdet som almen praktiserende læge, er et ønske om at hjælpe patienterne bedst muligt. Noget hvor der ofte er brug for andet og mere end medikamentel behandling eller standardiserede behandlingsforløb. Noget der tidligt kom til at optage mig i arbejdet som læge, var den store forskel på hvordan mennesker håndterer problemer og sygdom. Hvordan den enkeltes tanker og forestillinger som regel har afgørende betydning for, hvor meget lidelse der opstår. På samme måde, er der stor forskel hvordan folk kommer igennem perioder med sygdom og problemer. Også her har egne forventninger og evnen til at fokusere på positive forhold i tilværelse og fremtid en stor betydning. Nysgerrighed og interesse i at lære mere om disse forhold, har gjort, at jeg har sat mig ind i og lært en del om hvordan egne tanker og forestillinger kan håndteres. For eksempel med mindfulness, meditation, samtaleterapi, herunder kognitiv adfærdsterapi og acceptance and comittement therapy og -ikke mindst - hypnoterapi. Hvordan og hvornår blev du interesseret i hypnose? Så vidt jeg husker, har jeg været nysgerrig på hvad hypnose er for noget, siden de tidlige ungdomsår. Det har dog ikke optaget mig nævneværdigt inden jeg ved et tilfælde så et opslag om introduktionskursus i hypnoterapi for læger, for 9 år siden. Det var et udmærket kursus på 2 dage, der blev arrangeret af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Det gav et godt indblik i hvad det var og hvordan det kunne anvendes. Jeg lærte ikke nok til at selv begynde at bruge det, men henviste en 12

13 del patienter med fobi og angst til Jens-Jørgen Gravesen i Århus. Da han stoppede med at tage imod patienter, valgte jeg at selv lære mere og meldte mig til diplomuddannelsen. Hvad har det betydet for dig at tage Diplomuddannelsen? Diplomuddannelsen har haft afgørende betydning for min viden om hypnose og hypnoterapi. Det er en solid og godt komponeret række af kurser, der giver et godt fundament for at bruge det i behandlingsarbejdet. Kurserne fik mig over den tærskel, det var at begynde at bruge det. Det medfører også at man bliver godt klædt på, til at bruge bruge forskellige teknikker og fremgangsmåder ved forskellige problemer. Det har også medført en teoretisk viden, der har været god at bygge videre på ved selvstudier og egne erfaringer. Endelig har diplomuddannelsen gjort, at jeg har lært en række kollegaer og andre interessefæller at kende. Noget der er vigtigt for at udvikle og udfordre sin viden. Hvordan bruger du hypnose i din hverdag? Jeg bruger hypnose og hypnoselignende teknik på flere forskellige måder. Dels tager jeg udvalgte patienter i behandling for angst, fobier og belastningsproblemer. Mange gange er det både hurtigt og virkningsfuldt. Tidspresset i arbejdet som alment praktiserende læge gør resulterer i, at det kun er få patienter der får denne form for behandling. Jeg bruger ofte hypnotiske teknikker til beroligelse, afslapning i forbindelse med for eksempel blodtryksmåling og hurtig smertelindring. Min erfaring er, at det kan være imponerende virkningsfuldt. I lyset af, at det er ufarligt og helt uden bivirkninger, vil jeg gerne kunne bruge det i større omfang end nu. Hvad er selskabets stærke sider i forhold til andre hypnoseuddannelsessteder? Selskabets stærke sider findes i sammensætningen af medlemmerne. I kombinationen af tværfaglighed og faglig kompetente personer. Det er stimulerende og givende at lære og diskutere med kvalificerede fagpersoner som både er kollegaer og personer med en anden uddannelse. Det giver ofte nye vinkler og synspunkter, uden at tabe noget i det faglige indhold. 13

14 Interview med et af vores nye bestyrelsesmedlem læge Peter Gaardbo Simonsen. Ved Randi Abrahamsen Vil du fortælle lidt om din baggrund? Jeg er student fra gymnasiet i Frederikshavn, medicinsk kandidat fra universitetet i Århus. Har taget min postgraduat uddannelse på sygehuse i Århus, Randers, Viborg og Frederikshavn samt almen praksis. Jeg arbejder indenfor de rammer, som dannes af dagligdagen i en dansk almen lægepraksis, hvor jeg har deltaget i kompagniskab i Skagen siden Ved siden af praksisarbejdet har jeg været konsulent for patientsikkerhed. Gennem en årrække har jeg haft tillidsposter i faglige organisationer. Du er meget beskeden. Jeg kan blandt andet læse om dig, at du har modtaget Carlsbergs Mindelegat 2012 åbningen uddelt ved åbningen af lægedage sidste år. Prisen uddeles til en praktiserende læge, som i særlig grad har gjort sig fortjent gennem sin praktiske lægegerning, og hvis virke og indsats kan tjene som et mønster for kollegerne. Du modtog prisen for dit mangeårige virke for at udvikle og indføre kvalitetsmodeller i det kliniske arbejde. Hvordan og hvornår blev du interesseret i hypnose? Som ung børnefamilie havde vi Jens-Jørgen Gravesen som familielæge og har fulgt, hvordan hans interesse for hypnose udviklede sig. Min hustru valgte for få år siden at uddanne sig som hypnoterapeut og Master NLP-Practitioner og har, efter hun etablerede egen klinik i Skagen og Hillerød, genoptaget kontakten til Gravesen. Det har for mig været et møde med en forfriskende ressourceorienteret tilgang til det kliniske arbejde, som stemmer rigtig godt overens med mine egne erfaringer fra meditativ praksis. Jeg har interesseret mig for relationen sind og krop og har opnået kendskab til neuropsykologi fra ansættelse et år på Klinisk Psykologisk Afdeling og to års forskningsarbejde på Psykologisk Institut, hvor fokus var på erhvervsbetinget organisk psykosyndrom. Efterfølgende har jeg fastholdt interessen for demenssygdomme, haft ansættelser i neurokirurgi og i psykiatrien og har arbejdet med indførelse af en koordineret demensudredningsmodel i Nordjylland. I hele min tid i praksis har samtaleterapi været en fast bestanddel og der har været kontinuerlig supervision af psykolog og psykiater fra en psykodynamisk orienteret distriktspsykiatri, de senere år suppleret med kognitiv adfærdsterapi og mindfullness. Som læge bliver ens virke meget problemorienteret undertiden for meget og formålet med at tage uddannelse indenfor hypnoterapi er for mig en bedre balance gennem en øget fokusering på patientens ressourcer. Mit mål er at erhverve redskaber og færdigheder så kvaliteten af hver enkelt konsultation højnes. Og at det skal ske så naturligt integreret i det daglige arbejde som muligt. Hvordan bruger du hypnose i din praksis? Til en start satte jeg som mål at være bevidst om rapport og anvendelsen af positive formuleringer og indirekte suggestioner, der kunne betone nye muligheder for patienterne i det daglige samvær. Det faldt mig umiddelbart vanskeligt at finde rum for arbejde med hypnose, men efterhånden som presset for at komme i gang steg, gik det op for mig, at der med mine cancerpatienter var den mulighed for kontakt uden en fast tidsramme, jeg søgte efter. Så der startede jeg, med uformelle induktioner og et samvær om det gode, styrkende og livsbekræftende med plads til at leve gennem problemerne. 14

15 Disse møder har bekræftet for mig, at der er meget livskvalitet og fysisk styrke at hente selv i en simpel fokuseringsproces og jeg vil fortsat udbygge min anvendelse af hypnose i cancerforløbene især ved diagnose og når der måtte komme kriser undervejs. Oftest ser vi dog på problemer af mere forbigående karakter. Hvad vil du gerne bidrage med som bestyrelsesmedlem i foreningen? Mit udgangspunkt for deltagelse i bestyrelsesarbejdet er primært på det organisatoriske plan, hvor jeg håber at kunne bidrage med at facilitere netværksdannelse og rammer for fortløbende efteruddannelse. Så noget helt andet du har også en brændende løbeinteresse, ikke bare almindeligt motionsløb? Da jeg mødte dig første gang i foråret var du hel høj efter lige at være kommet hjem efter at have løbet Caminoen i Portugal og Spanien? Ja jeg løb sammen med min søn og svigerdatter på Camino Portugues fra Lissabon til Santiago Compostellea i Spainen og videre til Burgos. Vi løb ca 1100km på 29 dage. En utrolig meditativ tranceoplevelse, vi løb min holdt pause ca 10 min og gentog det igen gennem dagen. Der var masser af tid til hvile hygge og intenst samvær. Et døgn løb jeg helt igennem -105 km i alt, mens de andre måtte ind og købe nye løbesko. Jeg nød at løbe i måneskær i den smukke natur. Vi blev utrolig venligt modtaget overalt hvor vi kom frem af den lokale befolkning. Se mere fra Peters tur på Caminoen på Vi har fået tilladelse til at bringe følgende debat indlæg fra Jens-Jørgen Gravesen. Læge, forfatter til hypnosebøgerne Hypnose og Hypnoterapi, Negativ Spontanhypnose, og Hypnoterapi i praksis. Jens- Jørgen er kendt af mange i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose for sin undervisning og supervision Hypnosens skjulte eksistens. Jens-Jørgen Gravesen Den følgende artikel har jeg skrevet for at vise, hvor vigtigt det er, at sundhedspersonale har et vist kendskab til hypnose, og hvor uheldigt det er, når psykologer, læger og andet sundhedspersonale ikke har det. I DR, aftenshowet d vistes et indslag om en ung mand Oliver Birch Nielsen, der fra at være sund og rask og aktiv gymnast oplevede at blive ramt af en akut lammelse. Det begyndte med en ukarakteristisk utilpashed. Han gik til sengs, men da han ville rejse sig for at drikke et glas vand, svigtede hans muskelkraft så han ikke kunne løfte glasset eller rejse sig op. Han besvimede nu og var besvimet i over ½ time. Der blev tilkaldt en ambulance og Oliver kom på hospitalet, hvor han de første to timer øjensynligt var helt lammet, men derefter kom muskelkraften tilbage undtagen i benene. Hjernescanning gav ingen forklaring og muskellammelsen i benene tvang ham i de næste fire måneder til at sidde i kørestol. Lægerne kunne ikke forklare sygdommen. 15

16 Efter fire måneder søgte Oliver hjælp hos hypnotisør Svend Thorning, der med en enkelt behandling fik hans muskler til at fungere igen, så Oliver fik sin førlighed tilbage. Hypnotisøren havde oplevet en tilsvarende succes tidligere, og han havde den opfattelse, at der lå angst bagved problemet. Der blev i udsendelsen ikke nævnt noget om et fysisk eller psykisk traume før lammelsen. Lammelsen kunne bringes væk med hypnose, da han blev bibragt et forestilling om, at en indre fejl nu var blevet rettet. En sammenhæng mellem problemets opståen og ophør forklarede hypnotisøren ikke. En ekspert fra center for funktionelle lidelser på Aarhus Kommunehospital, overlæge Lone Overby Fjordbak, forklarede, at Oliver havde oplevet en sygdom, som kunne fremkaldes af akut stress og som hørte til de såkaldt funktionelle lidelser. Hun forklarede det med, at der kunne påvises en forandring i opmærksomhedscentret i hjernen hos patienter med funktionelle lidelser, og at man af og til så gode behandlingsresultater ved behandlingsmetoderne kognitiv terapi og mindfullness, men overlægen forklarede ikke hvorfor hypnose fik Olivers lammelse til at forsvinde, eller hvorfor det traditionelle behandlersystem ikke havde givet en behandling, der hjalp. Betegnelsen sygdom ændrede Oliver i TV interwievet til et problem, hvad han efter min mening har grund til. For mennesker, som ubevidst kan fremkalde et symptom hos sig selv og som siden kan få symptomet til at gå væk igen, har et problem men ingen sygdom. De fungerer blot anderledes end flertallet. Forklaringen er formentlig, at klienten har en så høj hypnotisk kapacitet, at han på et tidspunkt gik i spontanhypnose, der startede som en vågenhypnotisk tilstand, en negativ spontanhypnose, hvor han, uden at han var bevidst om det, kom til at aktivere trancefænomenet katalepsi, der viser sig ved, at muskler ophører med at fungere. Det kan vise sig på to måder: 1) i form af tonustab og dermed muskelslaphed eller 2) Tonusforøgelse i form af muskelstivhed. Dermed oplevede han lammelsen. Besvimelsen kan være udtryk for endnu et trancefænomen, nemlig hypnotisk søvn. Spontanhypnotiske tilstande er endnu ikke almindelig kendt. Hvis man ikke kender noget til hypnose opdager man ikke sådanne sammenhænge, og så omfatter undersøgelser kun traditionelle medicinske undersøgelser. Man kan gå i en hypnotisk tilstand på egen hånd. Man kan gøre det som en bevidst handling, hvis man har lært selvhypnose. Men en hypnotisk tilstand kan også opstå refleksmæssigt og pludselig, hvis man oplever akut fare, angst og stress eller akut forvirring. En sådan refleksmæssig opstået hypnotisk tilstand kaldes en spontanhypnose. Når den har et dårligt indhold, her fx aktivering af muskellammelse, kaldes den en negativ spontanhypnose (=NSH). Nogle mennesker går lettere end andre i en hypnotisk tilstand og det sker lettest i forbindelse med stress eller angst. 16

17 Olivers problem kan altså forklares ved en høj hypnotisk kapacitet, der i forbindelse med stress har bragt ham i en spontanhypnose, der har fremkaldt tab af muskelkraft og en forbigående hypnotisk søvn. Hvorfor vedvarede tabet af muskelfunktion, efter at han var vågnet? En hypnotisk tilstand ophører som regel af sig selv efter ret kort tid, men den kan fortsætte på ubestemt tid som en vågentilstand, der ofte kun røber sig ved trancefænomener. Hypnosen og trancefænomenerne kan bringes til ophør ved hjælp fra en behandler, der har lært hypnoterapi. Patienten kan hjælpe sig selv i fremtiden, hvis han lærer selvhypnose. Så han kan, hvis han senere skulle opleve en spontanhypnose med et dårligt indhold, reorientere sig tilbage til en almindelig vågen bevidsthedstilstand. Personligt har jeg, i de 29 år jeg har brugt hypnoterapi, oplevet en mand, der gradvist gjorde sig fri af en svær muskelsvækkelse, myastenia gravis, som han havde lidt af i 62 år. I årenes løb havde han selv fået den tanke, at han kunne have fremkaldt sygdommen som en beskyttelse mod at dø pga. af et meget hårdt arbejde, han havde, da han var ung. Han havde senere langsomt fået flere kræfter og oplevet en afgørende bedring, da han på eget initiativ supplerede med at give sig selvsuggestioner. (Beskrevet i min første bog Hypnose og Hypnoterapi, 2004) Negative spontanhypnostiske tilstande, er sædvanligvis vågenhypnotiske tilstande, der giver sig til kende ved trancefænomener og ved effekten af hypnotiske ordrer, der er opstået som følge af uheldige selvsuggestioner. De resulterer typisk i dårlige følelser og uhensigtsmæssige tanker eller adfærd. Man kan altså opdage spontanhypnotiske tilstande ved, at de giver sig til kende ved trancefænomener. Den logiske behandling vil være hypnoterapi, der typisk er både kort og effektiv. Den har desuden den fordel, at klienten kan lære at forstå sin sygdom og at forebygge tilbagefald ved at bruge selvhypnose. Trancefænomeners betydning i øvrigt: Udover de trancefænomener, jeg har omtalt, kan trancefænomenet glemsel, være årsagen bag uforståeligt hukommelsesbesvær. Trancefænomenerne nedsat og/eller øget smerteopfattelse kan optræde i form af uforklarlige smerter eller følelsesløshed. Trancefænomener kan også optræde som ændrede sanseindtryk. Trancefænomenet dissociation kan optræde som oplevelsen af at føle sig udenfor det, der sker, oplevelsen af at være udenfor sig selv eller i den mest udtalte form - at opleve at føle sig som to personer. Trancefænomenet regression kan, når den vedvarer, optræde som oplevelsen af at føle sig yngre, eller ved barnlige eller umodne træk. 17

18 Regression kan også optræde i form af posttraumatiske stress reaktioner med regression til en negativ spontanhypnose, der opstod i traumeøjeblikket. Trancefænomener indikerer, at det vil være værd at forsøge at behandle med hypnoterapi, hvis en hypnoanalyse kan støtte tanken om en negativ spontanhypnose. De kan samtidig give ideer til en målrettet og effektiv behandling. Det er mærkeligt, at læger og formentlig også psykologer - i almindelighed ikke lærer noget om hypnose og dermed heller ikke ved, hvad hypnotiske fænomener (=trancefænomener) er. Den viden ville give dem evnen til at identificere nogle symptomer som trancefænomener, der kan være meget lette at få til at ophøre. Så vil nogle sygdomme ændres til problemer, der kan bringes til ophør på en direkte og enkel måde med hypnoterapi. Hypnoterapi bygger på indsigt i menneskers måde at bruge forestillinger på. Den bygger både på indsigt i ydre problemer og på indsigt i menneskers tanker, følelser og reaktioner og på deres hypnotiske kapacitet og på, om de oplever spontanhypnose. Så længe det er almindeligt, at behandlere i det officielle sundhedssystem ikke ved noget om hypnose eller ikke ønsker at vide noget om hypnose, kan mennesker som Oliver risikere at skulle bruge kørestol på ubestemt tid, uden at det var nødvendigt. Så Olivers held var, at han hørte om en hypnotisør, et menneske, der tør afprøve andre metoder end de traditionelle. Dette var en vellykket symptombehandling. En symptombehandling udelukker ikke, at symptomet kan komme igen, eller at der kan opstå erstatningssymptomer. Men skulle det ske, kan analytisk baseret hypnoterapi give indsigt i baggrunden, så en grundliggende oplevelse kan identificeres og behandles, så recidiv kan undgås. Derfor er der brug for flere behandlere, der har kendskab i hypnoterapi, så klienter som Oliver kan få hjælp hurtigt og ikke risikerer at blive opgivet. NY TRADITION ÅRSMØDE med medlemmernes egne workshops april 2014 Se mere på side 49 18

19 Om Diplomuddannelsen Ved Randi Abrahamsen Diplomuddannelsen har nu været gennemført 7 gange siden 2004, hvor den første uddannelse startede. Det var spændende at være med til at planlægge den i sin tid. Siden er den udvidet et par gange. Senest har en uddannelsesgruppe gjort et stort arbejde med at udvikle uddannelsen. Uddannelsen måtte desuden udvides, så den opfylder kravene fra The European Society of Hypnosis. Dette har desværre nok også betydet at uddannelsen er blevet dyrere og vi måtte desværre aflyse i 2013 på grund af for få tilmeldinger. Det har gennem årene været utroligt spændende at følge kursisterne og den imponerende udvikling, som de har gennemgået efterfølgende. Man må sige at Diplomuddannelsen har givet et fantastisk løft til hypnosen i Danmark og har været med til at give en meget bredere accept af hypnose som behandlingsform indenfor sundhedsvæsenet. Jeg har haft fornøjelsen dels af at undervise, hvor kursusdeltagerne udvist et utroligt engagement og entusiasme, men ikke mindst ved at deltage i evalueringen med at godkende synopsis og være censor til eksamen. Det har altid været meget spændende at se den store variation og sprudlende iderigdom som deltagerne har fremlagt til eksamen. En stor viden med gode fagkompetencer sat i relation til de muligheder som hypnosen byder på. Det er synd at den viden ikke når ud længere ud i selskabet til gavn for andre medlemmer. Hvad er styrken ved diplomuddannelsen? Kompetente lærerkræfter?- det vil vi jo selvfølgelig gerne rose os selv for, men det kunne ikke lade sig gøre uden diplomuddannelsens form og indhold, hvor deltagernes forskellige fagkompetencer kommer klart til udtryk. Jeg tror, at tværfagligheden har stor betydning og men også det at skulle arbejde med hypnose på mange planer med både teoretisk undervisning og øvelser som giver egenoplevelser af hypnosens udvikling af positive ressourcer. Der er også en vekslende kombinationen af gruppearbejde, den obligatoriske supervision og ikke mindst det at skulle sætte sig ind i faglitteraturen. Vi valgte i sin tid at have en eksamen med både synopsis og mundligt fremlæggelse, som sikrer at deltagerne er godt inde i teorierne og formår at sætte dem i relation til deres egen daglige praksis. Vi har desuden valgt at have en kursusleder, den røde tråd, som er til stede hver gang, som tager sig af deltagerne og kan følge op på indtryk og inspirere til diskussioner. Om baggrunden for start af Diplomuddannelsen: Psykolog Anne- Marie Harnum, tidligere formand for Dansk selskab for klinisk hypnose Arbejdet med at etablere en mere samlet uddannelse i hypnose blev startet efter en Ericksonian hypnosekongres i Venedig i 1998, hvor en smuk, ung italiensk psykolog fremlagde sine undersøgelsesresultater, som viste, at der var en helt klar sammenhæng mellem antallet af uddannelsestimer i hypnose og antallet af hypnoseudøvere efterfølgende. Og at der var tale om en hurdle, de allerfleste skulle over, før de blev trygge i udøvelsen af metoden. Dette blev understøttet af beretningen fra den mexicanske delegation, som fortalte, at der krævedes mindst 300 timers undervisning sammen med et obligatorisk supervisionsforløb, inden man blev lukket ud som hypnoterapeut. Tidligere havde den enkelte interesserede hypnoterapeut været henvist til selv af stykke sin uddannelse sammen ved at tage forskellige kurser af forholdsvis kort varighed. Et samlet forløb ville give deltagerne mulighed for fordybelse og for at danne træningsgrupper, som af de allerfleste opleves at være essentielt for at opnå tilstrækkelig erfaring og tryghed i anvendelsen af hypnose, inden den professionelle implementering. Den etårige tværfaglige Diplomuddannelse blev herefter etableret. 19

20 Eftertanker om diplomuddannelsen Per Nilsson, læge og tidligere formand Da DSKH i 2004 søsatte diplomuddannelse i klinisk hypnose, havde arbejdsgruppen bag kurset haft en lang række visioner og ønsker, som blev omformuleret til konkrete mål, hvoraf mange - set i bakspejlet - i de følgende år blev nået. Den tidligere basisuddannelse bestod af et grundkursus og et fortsætterkursus, som strakte sig over ialt 4 weekend s. Det var hensigten at skabe en ny 1-årig uddannelse, som nåede længere ud i hjørnerne af det hypnoterapeutiske landskab, herunder introduktion af bl.a. traditionelle teknikker, ego state terapi, symboldrama og Ericksonian terapi. Der skulle også være plads til omtale af forskningsmetodik for at inspirere deltagerne til at give sig i kast med forskning på et område, hvor meget endnu er uudforsket. Vi lagde vægt på etablering af øvegrupper og supervision gennem hele kursusforløbet for at sikre, at alle fik lyst, mod og erfaring til at begynde at arbejde selvstændigt med hypnose. Vi argumenterede for kvalitetsstempling af uddannelsen ved at afslutte forløbet med deltagernes udfærdigelse af skriftligt diplomprojekt og eksamination af praktiske færdigheder. Blandt visionerne var også at skabe et landsdækkende, tværfagligt netværk af hypnoseinteresserede med en fælles uddannelsesmæssig baggrund. Netop tværfagligheden med deltagelse af læger, tandlæger, psykologer, jordemødre og sygeplejersker m.fl. er gennem samtlige forløb af kursisterne blevet fremhævet som en af uddannelsen væsentligste kvaliteter. Sidst, men ikke mindst, var det magtpåliggende at etablere en uddannelse, som opfyldte European Society of Hypnosis' krav til fælleseuropæisk certificering af terapeuter. Dette lykkedes, men ikke uden sværdslag! Det var lidt om, hvorfor vi dengang burde have en diplomuddannelse... og hvorfor vi stadig bør have det, så min opfordring til den nye bestyrelse vil være ikke at skylle barnet ud med badevandet. At være Rød Tråd på diplomuddannelsen Peder Olesgaard, Praktiserende læge og tidligere rød tråd I forbindelse med mit bestyrelsesarbejde i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose i 4 år var jeg kursusleder eller rød tråd på flere af kurserne. Hvorfor gjorde jeg nu det? Joe en skulle jo. Og så fik jeg jo kurset repeteret. Jeg lærte meget af at genopleve kurserne. De fleste af underviserne var de samme, så det var ikke så svært at vide, hvad der kom og hvordan det passede sammen. Desuden er underviserne jo hyggelige folk, som det er rart at være i selskab med. Herudover mødte jeg mange spændende mennesker blandt kursisterne. Specielt det, at vi kommer fra forskellige verdener med forskellige baggrund, var rigtigt givende. Det var spændende som læge at møde psykologernes verden og kunnen. Det var sjovt at opleve, hvordan mange tandlæger havde lidt psykologi frygt og samtidig se hvor fint de faldt ind og hvor hurtigt de fangede også den verden. Det var spændende at se, hvordan holdene udviklede sig. Det er trods alt ikke så mange timer, vi har. Men det var tydeligt at se, hvordan kursisterne ikke bare udviklede sig videns- 20