Lolland i den sidste istid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lolland i den sidste istid"

Transkript

1 Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till was deposited by the Younger Baltic ice stream from the southern Baltic. The scanty occurencies of stratified drift on the till plain of this island was correspondingly transported by melt-water running northwest. The stratified drift below the till was on the other hand deposited by melt-water running south or southwest, thus belonging to the preceding main stage of the last glaciation, when the ice came from the northeast, and the ice border receded in a northeasterly direction. Det har hidtil været almindeligt anerkendt, at det flade Lollands bundmoræne var aflejret af en is, der var gledet op over øén fra sydøst, fra Østersøen. Denne opfattelse byggede hovedsagelig på, at øens overflade var trukket drumlinsagtig ud i denne retning, og at terrænforholdene på Langeland, i Sydøstfyn og i Sydvestsjælland tydede på eksistensen af en Storebæltsgletsjer i afsmeltningstidens slutface. BRUNO HAMMERMULLER'S forslag om, at Lollands overflade skulle være udformet foran en is, der trak sig tilbage mod nordøst,, fremsat i 1907, blev da heller ikke accepteret, men den har nu fået en pludselig fornyet aktualitet, idet den påny er fremsat af VAGN HAARSTED i tilslutning til hans undersøgelser på Møn. Det kan derfor være formålstjenligt at meddele nogle iagttagelser over skurestriber på nogle store' sten i og især under overflademorænen på Lolland, da de ligesom bestemmelser af smeltevandets strømningsretning i gruset og sandet over og under dette morænelerslag giver os sikre oplysninger om disse for forståelsen af Lollands udviklingshistorie fundamentale forhold (Fig. 4). Hvor man som i Ristinge klint på Langeland i en moræne træffer flere sten, der er isskuret på deres overside i samme retning, kan man stole på, at de viser os isens bevægelsesretning, inden morænen over stenene blev aflejret (V.MADSEN m. fl. 1908). Bedre er forholdene, hvor der ligger isskurede store sten under morænen og deres isskurede overside er direkte dækket af morænen. De har da siddet fast i underlaget, mens isen er gledet hen over dem, således at de har fungeret som faste klipper (sml. bl. a. O. B. BØGGILD 1899, SIGURD HANSEN 1942 og G. F. L. SARAUW 1904). Men selv her er det naturligvis sikrest, om man kan foretage samstemmende målinger på flere store sten. Bestemmelserne af smeltevandets strømningsretning er som sædvanlig 16

2 226 S. A. ANDERSEN: Lolland i den sidste istid foretaget ved hjælp af skrålag og i visse tilfælde ud fra hældningen af flade sten i horisontallagene (S. A. ANDERSEN 1931). De yngre smellevandsaflejringer Lolland er en moræneflade, der kun få steder dækkes af smeltevandsaflejringer fra afsmeltningstiden. Bl. a. ved teglværket nord for Nakskov og ved Grænge mellem Sakskøbing og Nykøbing F ligger der stenfrit ler i lavningerne (sml. V. NORDMANN 1927), og kun ganske lokalt optræder sandet som terrasser eller som åsrygge, men selv i disse dominerer fladekarakteren, idet de sjældent hæver sig op til større højder, men til gengæld kan have en anselig bredde. Et bredt strøg af smeltevandsaflejringer, der ikke er dækket af moræne, men alligevel hæver sig nogle få meter over den omgivende flade, strækker sig langs øens sydvestkyst mellem Albuen og Rødby fjord. Den tager måske sin begyndelse i en 9 m høj, rund bakke nord for Sjunkeby, der indeholder forstyrrede lag af lagdelt sand og grus med enkelte sten af håndstørrelse. Forstyrrelserne synes at skyldes et tryk fra nord, og typen er da også ganske anderledes end det øvrige strøg. Dette begynder i Næsby som en flad og bred, rygformig sandstribe, der med en ca. V2 km's bredde strækker sig mod sydøst til Munkeby gi. skole. På denne strækning hæver den sig op til 12 m i Solbjerg, i hvis nordside der er en m bred og indtil 6 7 m dyb grav. Denne er for største delen tilskredet og tilvokset, men nordligst i vestvæggen findes en halvcirkelformig nyere del med rene vægge. De blotter blødt stenfrit sand med bølgeformig lejring, der stedvis går over i bølgeformig skrålejring, som viser, at vandstrømmen er gået vestpå i ryggens retning. Det ret ensartede sand har antydninger af vinterzoner med en halv snes meters mellemrum. Et sted findes dog et ret sikkert vinterlag ca. 3 m u. o. sammen med en lille banke af fint grus. De tilskredne og tilvoksede vægge viser det samme materiale. Der er ingen spor efter forstyrrelser af isen eller nogen overliggende moræne. Øst for Munkeby gi. skole ved vejen sydpå til Vindeholme gd. strækker en gammel grav sig langs østsiden af vejen på tværs af ryggen med en længde af ca. 150 m og en bredde af ca. 30 m. I dennes nordende er en ny m bred grav ført videre østpå, og den har 3 4 m høje rene vægge. Øverst ligger ca. 1 m ensartet brunligt sand uden lagdeling (p. gr. a. forvitring), og under en rusten, noget uregelmæssigt forløbende grænse findes lidt bølgeformigt lejret sand som i den forrige grav. Derunder optræder der skrålejret fint grus med kun enkelte sten over perle-nøddestørrelse. En enkelt sten på 3 gange håndstørrelse var tydeligt nok»faldet«ned i lagene. De skrålejrede banker er temmelig korte og lave, men viser samstemmende, at vandet er strømmet nordpå. Lagene ligger ganske uforstyrret uden sætninger og forkastninger og uden nogen dækkende moræne. Sandryggen har da øjensynligt her modtaget et tilløb sydfra antagelig da gennem den lille dal, der fører sydpå til kysten forbi Vindeholme gd. Sandstrøget taber sig videre østpå, men kommer så igen i en lang og

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1957] 227 markeret sandryg, hvorpå Hoby og Hobyskov ligger. Den danner her en halvø ud i den nu udtørrende Rødby fjord. I Hobyskov er der sønden for vejen foruden nogle gamle grave en stor, der nu er ca. 100 m lang i øst vest og indtil en 75 m bred. Dybden af den tiltager fra vejen sydpå og især østpå til gravens ostende, så der her er en lang sydvæg med en tilstødende øst- og nordvæg, 8 m høj. Den viser cm tykke bænke af finsand med brunlige lag, vekslende med rent hvidt og løst sand med bølgeformig lejring. Lagene ligger stort set vandret, men er svagt bølgede, stedvis med mindre linser af stærkere hældende lag. De bærer ikke spor efter nogen forstyrrelse ved istryk, selv om der findes små forkastninger. Nogen fortsættelse øst for Rødby fjord har ikke kunnet påvises. 7 km NNØ for Nakskov hæver Sandbjerg sig op til 13 m o. h. Det er en noget uregelmæssig bred vinkelb øj et ryg, hvis ene ben peger nordpå, mens det andet peger vestpå. Der er ingen profiler at se i ryggen, men der er ældre grave i den. Den er for en del i hvert fald dækket af moræneler. Sydvest for Maribo har der tidligere været en del grave i sand eller grus, men de er nu alle ude af brug, idet egnen får sit sand- og grusbehov dækket fra jorden, der vaskes fra roerne på Maribo sukkerfabrik. Vest for Hillested strækker der sig således en 500 m lang bakkeryg, der østligst kaldes Kulshøj. Den har retningen sydvest nordøst langs med en navnløs bæk, der i 7 m h. o. h. løber mod Rodby fjord, mens Kulshøj hæver sig til 13 m. Den skal indeholde grus. Foruden flere gamle grave i terrænet øst herfor hæver en bred bakke sig ved Rursø op til 20 m o. h. på. østsiden af Maribo-Rødby banen. I denne er der en stor, nu tilskredet og: bevokset grav, der i en nyere sydlig del når ned under grundvandet. I væggen her ses et enkelt sted øverst moræneler og derunder horisontalt lagdelt groft og fint sand, stedvis gående over til meller, men nogen bestemmelse af smeltevandets strømningsretning kunne ikke foretages. En lille men smuk åsryg strækker sig som Langbjerg østligst i Ny i Fredskov ca. 6 km vest for Nysted. Den har retningen vestnordvest østsydøst og viser i en 3 4 grave i den få meter høje ryg ca. 1 m moræneler over fint sand, meller og stenfrit ler. Den bølgeformige lejring i enkelte lag viser en vestgående vandstrøm. I Maltrup skov på vestsiden af mundingen af Sakskøbing fjord overfor Oreby gd. findes en grusterrasse, der når op til 11 m o. h. og i hvert fald strækker sig 1 km langs fjorden. I denne ligger der en indtil ca. 200 m bred grav, der når ned under grundvandspejlet. I nordøstsiden af denne grav og parallelt med fjorden findes en ca. 5 m høj nordøstvæg (fig. 1), der viser cm tykke gennemgående banker af stenfrit sand og øverst 1 m fint grus med kun få sten over perlestørrelse. I enkelte tynde lag er der næsten kun småsten af en bryozoholdig kalksten. Skrålagene i disse banker hælder alle mod nordvest, svarende til, at en nordvestvæg viser krydslejring. Den øverste meter af væggen består af brunt sand uden lagdeling. Der er ingen forstyrrelser at spore i lagstillingen, men der ligger adskillige store kampesten i graven. Om denne terrasse fortsætter ubrudt op igennem Sakskøbing skal være. usagt, men der er i hvert fald gravet grus eller sand i 6 7 m's højde på dalsiden nordøst for Sukkerfabrikken. Men syd for byen hæver gruset 16*

4 228 S. A. ANDERSEN: Lolland i den sidste istid sig ved Reersø huse op til 9 m o. li. og danner en bred ryg, der strækker sig sydpå langs vestsiden af Nysted vejen, som den krydser sydpå tæt norden for 16 km stenen. På denne strækning er der gravet grus til ret stor dybde, også øst for landevejen på den nordlige del af arealet mellem vejen og Holmeskov, hvor gruset er gravet til ned under grundvandet. Gruset har sydligst været dækket af moræneler, hvis store sten ligger Fig. 1. Nordostvæg i grusgrav i Maltrup skov, nordvest for Sakskobing med skralag af grus og sand, visende en vandstrøm mod nordvest. tilbage i graven. Af gravene vest for vejen i selve ryggen er nu kun een i brug norden for hegnet med kotetal 9 nord for Skovly gd. Her ligger der ca. 1 m moræneler oven på gruset, hvis lag til dels er moræneagtige. Nogen strømningsretning af smeltevandet har ikke kunnet bestemmes. Derimod var lagene nærmest gærdet opskudt ved et tryk fra sydøst. Piere store sten i graven var smukt isskuret, og en stor 50 cm tyk sten havde en 120x90 cm stor plan isskuret overflade, der var direkte dækket af moræneleret, mens den selv sad i det underliggende grus (fig. 2). Skurestriberne viste imod N 65 V. Der kan efter dette ikke være berettiget tvivl om, at isen her har bevæget sig mod vestnordvest, og at der her må have stået en gletscherport i en tunnel under isen, i hvilken denne Sakskøbing ås er aflejret. Smeltevandsflodens leje videre mod sydøst kan spores som den dal, Krenkerup å følger mellem Fjelde skov og Rynkeby skov kommende fra Døllefjelde og pegende mod Nysted fjord. Sakskøbing åsens retning nordpå ind mod byen kunne tyde på, at tunneldalens fortsættelse i denne retning ikke skal søges i selve fjorden, men i den lavning, der fra byen fører nordpå til bunden af Tårs vig. Den retlinede dal, der går gennem Sakskøbing fjord og videre gennem Radsted mose til Rredningen sydligst i Guldborgsund er således næppe en tunneldal, men nærmere tektonisk betinget. Del ville være fristende at anse Sakskøbing åsen for at være aflejret samtidig med Vordingborg åsen, der atter er samtidig med Mogenstrup åsen ved Næstved. Dette støttes især af, at ådalen fra Reersø huse mod sydøst først går i en bue, der er konveks mod nordøst, og derefter i en lige

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. R<1. 13 [1957] 229 så lang bue, der er konkav mod ost og danner en næsten ret vinkel med den forrige et forløb, der også træffes i Vordingborg åsen og i Mogenstrup åsen (S. A. ANDERSEN 1931). I terrænet nordøst for dette åsstrog træffes også en lille ås, der hæver sig op til 15 m o. h. i den markerede runde bakke Karisbjerg, nordøst for Radsted. Mens der ikke findes nogen kendelig fortsættelse af åsen Kig. 2. Sten med isskuret overflade i grusgraven ved Reersø huse, set fra sydvest. mod nordvest, fortsætter den mod østsydøst i en ganske uanselig ryg 10 m o. h., der 700 m fra bakken bøjer i en ret vinkel mod sydvest for atter at knække om i sin gamle retning og tabe sig i lerarealet norden for Hanemose-lavningen ved Grænge. De ældre smeltevandsaflejringer Under den lollandske moræneflade er der stedvis ganske udbredte forekomster af grus og sand med store sten. Det er således tilfældet omkring Birket på Nordlolland, hvor terrænet i Bavnehøj når op til 30 m o. h., mere end noget andet sted på øen. Egnen her østen for Birket karakteriseres især ved de store dybe»isklumphuller«hvis moseflader ligger kun 7 m o. h. Gravene her viser, at der ligger et par meter moræneler over et mange meter tykt lag smeltevandsgrus, der i den store grav tæt osten for Birket er mindst 12 ni tykt og fortsætter under grundvandspejlet. Det er i denne grav smukt skrålejret i banker, der er cm tykke, og skrålagene hælder samstemmende mod syd. Gruset og især sandet er rigt på bryozoer og kalk, så det er meget lyst, ligesom der er megen flint blandt stenene. Der er mellem disse bl. a. set en Faxekalk og en Kinnediabas. Lagene ligger som regel vandret og ganske uforstyrret, undtagen i sydvæggen af den store grav, hvor lagene er blevet foldet op ved et tryk fra sydøst. På grænsen mellem gruset og den overliggende moræne findes enkelte isskurede sten. Vestligst i det vestligste afsnit af graven, hvor stenmaterialet er grovest og til dels moræneagtigt, er iagttaget en enkelt 1 m lang

6 230 S. A. ANDERSEN: Lolland i den sidste istid isskuret sten på en grusflade, hvor overjorden var rømmet af. Dens isskurede overside hældede 26 mod N 10 V og skurestriberne gik op over hældningen, dog uden at der kunne iagttages nogen stod- eller læside. Der er her ingen sikkerhed for, at stenen ligger i sin oprindelige stilling, men er dette tilfældet, må isskuringen høre sammen med det grove grus under stenen. Derimod er der under morænen i østvæggen af den midterste største afdeling af graven iagttaget tre sten, der sad øverst i gruset og havde den isskurede overside direkte dækket af morænen, der her er 2 m tyk. Nordligst stak en 40 cm tyk og 60 cm bred sten frem under moræneleret, lidt sydligere en noget mindre og en 50 m sydligere en isskuret Saltholmskalk, der i væggens snit målte 40 cm. Skurestriberne gik på alle sten i retning mod N 55 V uden større afvigelser fra denne retning, bortset fra et par kraftige på Saltholmskalken, der havde retning mod N 84 V. I den østlige afdeling af graven fandtes også en svagt isskuret sten i morænen med et par striber gående i ret vest. Øverst på sydsiden af Keldervig, der nu er inddæmmet, og ca. 1 km øst for Keldernæs, findes en ret stor grav, 100 m i N- S og 50 m i 0 V, hvori der er en ren nordvæg med tilstødende fløje. Der ses i denne et 7s 2 m tykt lag moræneler, der kupler sig over 2 6 m næsten hvidt bryozo- og kalkholdigt sand i vandrette banker. Det er ret ensartet uden grus eller sten, men med et mere finkornet 3 / 4 m tykt lag, hvis nederste.20 cm er særligt fint, og de allernederste 2 cm er endog leret (fig. 3). De skrålejrede banker i sandet er som regel cm tykke og flere meter lange, en enkelt er 60 cm tyk. Skrålagenes hældning viser, at den aflejrende vandstrøm er gået mod sydsydvest. Sandets store rigdom på kalk har medført, at denne har udskilt sig langs rødder i revnerne, så der er dannet hele netværk af kalkudskillelser, der bliver stående tilbage, når vinden blæser det løse sand bort eller det triller ned. I østvæggen har isen, der aflejrede morænen discordant oven på ryggen af sandet, presset lagene, så de hælder og til dels er blevet sammenæltede, og noget af sandet er blevet omlejret af vand, der er strømmet mod nordvest, samtidig med at håndstore sten af flint og kalk er blevet presset ned i lagene. Ved isens tryk er lagene vestligere blevet gennemsat af talrige lodrette forkastninger med små springhøjder foruden en enkelt skrå, der hælder svagt østpå med de overliggende, hængende lag forskudt noget nedad østpå. I moramen fandtes enkelte større sten, som dog ikke viste nogen isskuring, men adskillige af det halv hundrede kampesten, der ligger løst i graven, er smukt poleret og isskuret. Ejeren af graven har oplyst, at sandet fortsætter mod sydvest til Stokkemarke under moræneleret, og på den anden side af landevejen ses også en gammel grav. Det må være dette sandlag, der nærer de mægtige kilder i vigen, der har givet navn til denne og til næsset (kildenæs) og som før skulle give tdr vand daglig. I egnen nord for Nysted findes udstrakte forekomster af sten, grus og sand, der er dækket af et lag moræneler. Terrænet er ret bakket, til dels fordi Nysted nor fortsætter i nogle dale mod nordnordvest op vesten for Kettinge. Som nævnt før er de muligvis en fortsættelse af tunneldalen med Krenkerup å. 4 km vest for Nysted hæver terrænet sig i Trehøje op til 20 m o. h. og her findes bl. a. et par ældre grave syd for gravhøjen

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1957] 231 på toppen og en yngre nord for denne, som nu er i drift. Her graves gruset med slæbeskovl indtil et stykke under grundvandsspejlet. Denne grav er ca. 75 m i diameter, nærmest kredsrund og med m høje skrænter over vandspejlet, men en nærmere undersøgelse af væggene er ikke mulig, da vandet fylder hele gravens bund. Over den sydvestlige del, hvor gravningen nu finder sted, var der afrømmet 1 3 m moræneler, ' :,»: PETER VESTERGAARD Fig. 3. Kalkholdigt sand i grav ved Keldernæs. Nordvestvæg, visende at den aflejrende vandstrøm er løbet mod sydsydvest (tilvenstre). fot. og her er der set et par sten, hvis plane isskurede overflader hældede nogle få grader mod nordnordvest (de underliggende gruslag ligger nu svagt foldet), og skurestriberne pegede imod N 65 V. Sydøst for gravhøjen ses i den ellers tilgroede grav en nogenlunde ren lille østvæg, der øverst viser 1 2 m moræneler og derunder fint ensartet sand og meller med et enkelt 10 em tykt lag af fint grus. På grænsen mod moræneleret sidder en sten, hvis isskurede plane overflade hælder 18 mod S 25 V. De fleste af skurestriberne har retning mod N 85 V, og kun nogle enkelte viser mod N 65 V. Stenen, der ikke horer til de store, har da muligvis drejet sig noget, inden disse sidste skurestriber blev indridset. En halv km nord for Laagerup nordligere hæver terrænet sig op til 25 m o. h. i en ryg, der stryger øst vest. En stor grav er her ført østpå fra vejen, der går over ryggen. Den er ca. 200 m lang, 100 m bred og m dyb. Her ligger 1 4 m moræneler oven på smeltevandssand og grus, stedvis med sten indtil hovedstørrelse og især mod bunden moræneagtigt, så der her ligger mange store sten. Umiddelbart under moræneleret i nordvæggen fandtes en sten, ca. 1 m lang, der var isskuret mod N 45 V. De største grusgrave findes imidlertid østligere omkring Kettinge. På begge sider af vejen, der går vestpå mod Grønnegade, er der gravet så tæt på vejen, at den ligger på en tilbagestående»dæmning«. Også vejen, der går til Fuglegård, har nærmest denne grave på begge sider, så også

8 232 S. A. ANDERSEN: Lolland i den sidste istid den løber oven på en tilbagestående ryg. I skrænten på østsiden sidder der ved nedkørselen til graven sydfra en 2 m bred og 1 m tyk lys granit, der rager 2 m ud af skrænten. Den synes at være ca. 3 m lang ialt. Oversiden, der kun er dækket af et tyndt moræneagtigt lag, er smukt isskuret med striber, der har retning mod N 71 V. I vestskrænten lidt nordligere ses endnu en isskuret sten, hvis plane overside ligger ca. 1 m u. o. Striberne går her mod N 75 V. I den østlige gravs sydside, ca. 20 m fra vejen til Fuglegård, havde en isskuret sten skurestriber mod N 70 V, mens en 3 / 4 m lang, over 40 cm bred og 50 cm tyk gnejs i nordvæggen af samme grav havde skurestriberne på sin overside rettet mod N 73 V. Den lå kun 1 / 2 m u. o. I Vrågårdens grav nord for vejen sidder der en isskuret sten tæt øst for indkørselsvejen kun dækket af. lidt græstørv. Skurestriberne peger her mod N 80 V. I denne grav ligger der ca. 1 m moræneler med en nærmest horisontal grænse oven på lagdelt grus, men der er dog stedvis forstyrrelser i disse lag umiddelbart under morænen. Gruset bliver stedvis moræneagtigt groft, men oftest er stenene mindre, og der optræder også lag af stenfrit sand og meller. Nogen bestemmelse af vandets strømningsretning kunne ikke foretages. Umiddelbart nord for Kettinge by findes også nogle store grave, der ligeledes viser et lag moræneler over grus, der når ned under grundvandsspejlet. Materialet er her finere end vestligere i Vrågårdens grav. I en østvæg ses skrålejrede banker, hvis skrålag viser, at vandet er strømmet sydpå. Den østligste del er Nystedbanens grav, hvis nordvæg for største delen er tilgroet. Østligst i denne stikker en 1,5 m bred og 1 m tyk sten skråt frem øverst i skrænten. Dens plane overside, der kun dækkes af 1 / 2 m leret muld, havde skurestriber mod N 75 V. Yderligere skal nævnes, at der i en grav i en ryg med sydvest nordøstlig retning i Sløsserup nordligere er set et par meter moræneler over et par meter grus, der synes at være aflejret af vand, der er strømmet mod sydvest. I Flintinge kalkværk's grav er der på oversiden af en isskuret sten, V 2 m under jordoverfladen målt skurestriber med retningen N 83 V. Endvidere skal nævnes, at Lollands største sten, Hø.vængestenen (Dødemosestenen) nær sydkysten 7 km vest for Nysted i nogen grad har form af en rundklippe. Den er 8 m lang og 7 m bred og rager vestligst 2,5 m op over jordoverfladen, men skråner ret jævnt østpå til markoverfladen. Dens stejle, lige sydside, har nogle lange vandrette, kraftige fuger, der måske er skurestriber. Sidens retning er i hvert fald N 75 V, hvilket stemmer med retningen af skurestriberne ved Kettinge m. v.. I Nysted kalkværk's grav lidt syd for byen ses en 100 m lang (N S) og indtil 6 m dyb grav i lokalmoræne af skrivekridt med spredte granitsten. Nederst i den rene østvæg er der set en over 1 / 2 m stor flintblok, der var isskuret i retning mod S 63 V. I den tilskredne nordvæg sidder en 1 m 2 stor sten, hvis feldspatkorn er isskuret mod S 27 V, og samme retning havde skurestriberne på en mindre sten i nærheden. På en anden sten i samme væg fandtes dog skurestriber, der gik mod N 35 V, men bortset herfra synes lokalmorænen således at tilhøre nordøstisen. I Sundby, vest for Nykøbing F., er der en stor gammel grav nord for

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1957] 233 vejen, inden dennes første knæk mod sydvest over jernbanen. Der ses her kun nogle store sten på bunden af graven. Sønden for vejen findes en grav, der nu er i brug. Den er ca. 100 m lang og m bred og har retning fra den forrige grav mod sydvest. Under et indtil 2 m tykt lag moræneler med enkelte store sten følger her lagdelt sand af flere meters mægtighed i vandrette horisontallag (søsand), der mod nordøst op imod vejen går over til grus med skrålag, der viser at vandet er strømmet mod sydvest. En stenrevle går gennem graven fra øst til vest. For at forsøge at få nogle skurestribebestemmelser også fra det vestligste Lolland er der foretaget en afsøgning af den lave klint på den lille halvø øst for Taars vig på nordsiden af Nakskov fjord. Klinten er her 1 1,5 m høj og viser kalk- og flintrig moræne, men der sås ingen sten over kubikfods størrelse, heller ikke i stranden. På en 40 cm lang (N S) og 25 cm bred diabas var der dels skurestriber på den vandrette overflade; de gik hovedsagelig mod N 37 V, dels på den østlige trediedel af stenen, hvor overfladen hældede svagt østpå. Her havde skurestriberne næsten uden undtagelse retning mod N81 V. I Korsnakke, 5 km nordligere ses moræneler i hele den indtil 2 m høje klint af samme kalkrige slags som ved Taars vig, men her findes dog enkelte store sten i stranden. En kvartsit, hvis overside var svagt tagrygformig, havde tagryggen, gående mod. N 67 V, men der sås ingen skurestriber på den. En 20 cm lang og 10 cm bred flintesten 1,5 m u. o. havde derimod skurestriber gående på langs ad stenen med retning mod N 63 V. SAMMENFATNING De her meddelte iagttagelser over skurestriber i og umiddelbart under Lollands overflademoræne, samt bestemmelserne af strømningsretningen af smeltevandet, der aflejrede gruset og sandet under denne moræne og over denne, har givet følgende fundamentale forhold angående Lollands historie i slutningen af den sidste istid. Ældst er således lokalmorænen af kalk i Nysted kalkværks grav, idet den efter skurestriberetningerne at dømme må stamme fra nordøstisen, der nåede frem til den midtjyske israndslinie (USSING'S linie, sml. S. A. ANDERSEN 1945, 1946 og 1951). Ved dennes afsmeltning efterlod den en kalkrig moræne, samt smeltevandsaflejringer, der ligeledes er ret kalkrige. Nordøstisen er smeltet bort over Lolland og Sjælland fra sydvest mod nordøst, da smeltevandsaflejringerne under overflademorænen er aflejret af vand, der er strømmet mod sydvest eller syd. At afsmeltningen er fortsat med denne retning også i det sydvestlige Sjælland fremgår af, at smeltevandsaf lej ringerne i Blæsinge bakker (med blokke af nordøstlig herkomst, se V. MILTHERS 1909 og KELD MILTHERS 1942) er aflejret af vand, der er strømmet sydpå. Den lange dalsænkning, der fra bunden af Nakskov fjord strækker sig mod nordøst forbi Halsted kloster og Vesterborg med retning mod Birket med de store isklumphuller, kan da anses for at være en tunneldal fra denne nordøstis (ligesom visse tunneldale på Sjælland, der ikke passer

10 234 S. A. ANDERSEN: Lolland i den sidste istid Fig. 4. Kort over Lolland med de omtalte iagttagelser af skurestriber og retninger af vandstrømme er indlagt. ind i systemet af yngre tunneldale, således dalstrøget igennem Magleso nordvest for Sorø og lavningen med Esrom sø i Nordsjælland). Takket være, at den har været fyldt med dødis ligesom isklumphullerne ved Birket (og Maribo), er de blevet bevaret op til nutiden. Også gruset i den omtalte 9 m høje bakke nord for Sjunkeby må være af samme alder. Efter bortsmeltningen af nordøstisen (bortset fra de efterladte dødisrester i Halsted kloster tunneldalen og i isklumphullerne ved Birket, og antagelig også i Maribo søerne, tilhørende et israndsstadium over Birket, Maribo og Kettinge ved Nysted) er isen påny rykket frem over Lolland, men denne gang er den kommet som den yngre baltiske isstrøm fra Østersøen og er gledet med vestlig og nordvestlig retning ud over øen og videre op gennem Storebælt til den østjyske israndslinie. Under dennes afsmeltning over Lolland er da overflademorænen aflejret, samt de smeltevandsdannelser, som for største delen er aflejret oven på denne moræne af smeltevand, der under og foran isen er strømmet mod nordvest. Fattigdommen på disse aflejringer og deres opbygning tyder på, at isen er smeltet hurtigt bort over Lolland, sikkert i løbet af få år, overensstemmende med, hvad lignende undersøgelser har vist var tilfældet i Midtsjælland (S. A. ANDERSEN 1931). Åsdannelsen har været ganske ringe, og der er kun ved mundingen af Sakskøbing fjord blevet udformet svage spor af en bred smeltevandsterrasse. Aldersforskellen mellem smeltevandsgruset under overflademorænen og denne moræne forklarer forskellene i deres blokføring (KELD MILTHERS 1942), ligesom den synes at kunne kaste lys over tilsvarende forhold i andre dele af Danmark, således i det sydlige Vestjylland, hvor tykke lag af smeltevandsaflejringer med norsk materiale overlejres af moræner med østligt materiale, uden at denne østlige is har efterladt sig større mængder af smeltevandsaflejringer.

11 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1957] 235 De to forskellige opfattelser af forløbet af isens bortsmeltning over Lolland er således begge rigtige, men de refererer til to forskellige tidspunkter. Afsmeltningen fra sydvest mod nordøst danner afslutningen af den sidste istids hovedstadium med nordøstisen, mens afsmeltningen af Storebæltsisen fra nordvest mod sydøst er senere og indtruffet, efter at den yngre baltiske is til sidst er gledet frem over øen fra Østersøen. LITTERATUR ANDERSEN, S. A., 1931: Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade. D.G.U. II rk., nr. 54. København. 1945: Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid belyst ved Blokundersøgelser. Medd. D.G.F. bd. 10, s København. 1946: Det danske lands historie fra Istiden til Nutiden. Grundrids folk. Univers, nr København. 1951: Inddelingen af Danmarks Kvartær. Medd. D.G.F. bd. 12, s København. BØGGILD, O. B., 1899: Om Skurestriberne i Danmark. Medd. D.G.F. bd. 1, nr. 5, s. 73, København. HAARSTED, VAGN, 1956: De kvartærgeologiske og geomorfologiske forhold på Møn. Medd. D.G.F. bd. 13, s København. HAMMERMULLER, BRUNO, 1907: Laaland-Falster. Entwicklung des Bodenreliefs, Stromtaler und Kiistenblldung. Inaug.-Diss., Leipzig. HANSEN, SIGURD, 1942: En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Medd. D.G.F. bd. 10, s København. MADSEN, VICTOR, 1899: Om Inddelingen af de danske Kvartærdannelser. Medd. D.G.F. bd. 1., nr. 5, s. 1. København. V. NORDMANN og N. HARTZ, 1908: Eem-Zonerne. D.G.U. II. rk., nr. 17. København. MILTHERS, KELD, 1942: Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.G.U. II. rk., nr. 69. København. MILTHERS, V., 1909: Scandinavian Indicator-Boulders in the Quaternary deposits. D.G.U. II. rk., nr. 23. København. 1948: Det danske Istidslahdskabs Terrænformer og deres Opstaaen. D.G.U. III rk., nr. 28. København. NORDMANN, V., 1927: Træk af Lollands Geologi. Det fjerde danske Hjemstavnskursus paa Lollands Højskole 1-7 August 1926, s Nykøbing F. SAHAUW, G. F. L., 1904: En Belægning af isskurede Blokke i Nymølle Grusgrav ved Hedehusene. Medd. D.G.F. bd. 2, nr. 10, s Kobenhavn. Færdig fra trykkeriet- 10. januar 1957.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

21. Sydøstlige Lolland

21. Sydøstlige Lolland 21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Naturguide Nysted og omegn

Naturguide Nysted og omegn Naturguide Nysted og omegn Galler på lindeblade Pjecens formål og indhold Dette lille hæfte henvender sig til personer, der bor på Sydøstlolland eller kommer på besøg og som ønsker, at få en fornemmelse

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

-11 AMK 243/89. Landevej 511. STENKISTE. Undersøgt v. HN/AMK. Anne Lise. Beskrivelsen:

-11 AMK 243/89. Landevej 511. STENKISTE. Undersøgt v. HN/AMK. Anne Lise. Beskrivelsen: L AMK 243/89. Landevej 511. STENKISTE. Undersøgt v. HN/AMK. Anne Lise?) og Henrik(?), Teknisk forvaltning, Sorø. Beskrivelsen: Stenkiste med dobbelt løb, hvert løb I~~ m langt, ca. 70 cm. bredt, 1,37 m.

Læs mere

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Rågeleje Egnens Geologi.

Rågeleje Egnens Geologi. Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08.

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. , Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0042 Beretning for udgravning dæmningsanlæg fra højmiddelalderen, udført af Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen i efteråret

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06.

HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06. HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06. Kampagne: 28-06-2011 KUAS nr.2010-7.24.04/msj-0001 Beretning vedr. forundersøgelse af skovrejsningsområde

Læs mere