Rågeleje Egnens Geologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rågeleje Egnens Geologi."

Transkript

1 Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene langs Kattegatskysten en klassisk og aktuel særstilling, idet de rummer en lang række problemer, hvis løsning har været og stadigvæk vil være af stor betydning for forståelsen af isens afsmeltning og landskabets udvikling i Østdanmark. Allerede K. RØRDAM godtgjorde således ved den grundlæggende ' geologiske kortlægning af Nordsjælland for 60 år siden (K. RØRDAM, 1893, S. 8), at der her findes to moræner af forskellig alder, idet de overlejrer hinanden og adskilles ved et ofte tykt lag stenfrit sand. Den nedre moræne er aflejret af is fra nord. Det overliggende fine sand, der ofte indeholder lag af stenfrit 1er, er aflejret under en følgende»interglacialtid«, efter hvilken isen atter er rykket ud over egnen og ved sin afsmeltning har efterladt den øvre af de to moræner. Denne sidste is er kommet fra Østersøen, idet dens blokindhold er baltisk, og ved Kattegatskysten har den bevæget sig med nærmest nordvestlig retning, hvilket fremgår dels af retningen af Nordsjællands åse, som med rette må anses for at ligge i isbevægelsens retning, dels af nogle lange»revler«af grus og sten, som ligger i samme retning. Noget forsøg på at følge isens afsmeltning i egnen gjorde K. RØEDAM ikke, men et enkelt stadium i afsmeltningen har han dog antydet senere (1909, s. 154, kort nr. 3). Dette forsøg har V. MILTHERS derimod gjort (1916, 1922, 1935, 1948), idet han har opfattet visse langstrakte bakkerygge eller systemer af bakkerygge som værende randmoræner, dannet langs med den afsmeltende isrands successive stillinger. Op mod Kattegatskysten har disse linier i hovedsagen haft en NV-SØlig retning, altså parallelt med den af K. RØRDAM fundne bevægelsesretning af

2 544 S.A.ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. den sidste, baltiske is. Terrænet skulde således her hovedsagelig være formet af is fra Vestsverige, der er gledet frem med vestlig eller sydvestlig retning, og ud fra denne opfattelse er adskillige af de af K. RØBDAM som åse opfattede bakkerygge blevet anset for at være randmoræner. Denne omtolkning har forf. ikke kunnet anerkende (1929, 1932, m. v.), og for Strø Bjerges vedkommende har A. NØR- VANG (1936) ved en detailleret undersøgelse fastslået, at denne mægtige sandryg er aflejret af smeltevand, der er løbet mod NV i ryggens længderetning, og er uforstyrret, således at det er en ås og ikke en randmoræne. Også de ledeblokundersøgelser, som V. MILTHEES har foretaget (1909), og som er fortsat af K. MILTHEES (1942), har understreget, at egnens kvartærgeologi burde underkastes en fornyet undersøgelse for at fremskaffe nyt iagttagelsesmateriale ud over det allerede foreliggende. Markstenstællinger ved Tisvilde, Esbønderup og i Gribskov har givet mange Kinnediabaser og norske blokke, hvilket kunde tyde på, at den baltiske is ikke var nået ud over hele Nordsjælland. I det følgende skal der derfor meddeles nogle iagttagelser, hovedsagelig fra Rågeleje-Gilleleje-Helsinge egnen, som kan kaste nyt og klarere lys over disse problemer om afsmeltningens forløb i denne egn, og tillige rejse nogle nye og genrejse nogle af de gamle problemer, der er knyttet hertil, og hvis løsning vil være af afgørende betydning. En israndslinie. Det stærkt bakkede landskab omkring Græsted, Blistrup og Helsinge danner en iøjnefaldende kontrast til det jævne landskab langs med Kattegatskysten. Dette bakkede terræn udmærker sig ved sit store antal af fladbakker af issøler, hvoraf dog kun et par er af nogen udstrækning, mens de fleste danner små arealer af issøler, der kroner bakketoppene eller danner små hylder på siderne af disse. Den største af fladbakkerne er blevet udnyttet af Dønnevælde teglværk, og af de mindre er især Ludshøj, SØ for Blistrup, meget fremtrædende i terrænet og har til trods for sin ubetydelige udstrækning dog i tidligere tid haft et teglværk. Nordgrænsen for dette fladbakkeområde udgøres af en israndslinie (fig. 1), derkan følges fra Unnerup over Magiehøje ved Bakkebjerg og videre mod nordøst over Udsholt, hvorefter den svinger først østpå mellem Smidstrup og Ølshøj og norden om Alme Orned, og derefter videre sydpå

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950]. 545 HilLlElEJE ) 7 v-,., V i "Ski ; KJ ïii Tf PÄ Wm " *! % Wc* i i 4" Linttulaagde. Mfr ^^ 'pi \^ A y AatktJa Bal /» ' c ** pi 1 ' APS KIS' ^ ^ ^ rdtgdcj % } issew cylci m M Wskt mm ""V~l_?tiÏG*rliVMiil1 I i 1 fwåa LA S S 1 < â i ^ - Ä,'HOOS 1 A R J 1 E S Fig. 1. Kort over egnen omkring Helsinge, visende forløbet af den i teksten omtalte israndslinie. Desuden er indtegnet forekomster af stenfrit 1er (sorte arealer) som fladbakker af forskellige typer, samt smeltevandssand (prikkede arealer), dels som flodsletter omkring Rågeleje-Unnerup og mellem Smidstrup og Hågendrup, dels som åsrygge (prikkede arealer med optrukne konturer) tilhørende åsstrøget fra Unnerup til Hillerød. over Græsted og Saltrup, altså langs vestsiden af lavningen med den nu indtørrede Søborg Sø. Mens V. MILTHERS meget rigtigt har angivet den første del af denne israndslinie over Magiehøje som værende en israndslinie for en is fra øst, har han ligeledes anset 38

4 546 S.A.ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. israndslinien over Græsted som dannet senere foran den samme is fra øst eller nordøst. Dette modsiges dog i ikke ringe grad af, at denne linie danner grænsen mellem et roligt terræn omkring Søborg sø og det stærkt bakkede landskab straks sydvest for Græsted, men afgørende er det, at smeltevandet, der har af lej ret sandet og gruset langs israndslinien, er strømmet fra sydvest mod nordøst, hvilket kun lader sig forklare, om isen har ligget vest for israndslinien. Det er således tilfældet med gruset under det stenfrie 1er i Magiemosen, syd for Alme, og i en grav med tildels vandaflejret morænegrus i lavningen straks nordvest for Græsted kirke, i Keldbjerg, vest for Vokstrup gård, og i en lille grusgrav et par hundrede meter syd for Saltrup st. På de to midterste af disse fire lokaliteter er gruset overlejret af moræneler, og på den første som nævnt af stenfrit 1er, men på den sidste lokalitet ved Sal trup st. går gruset udækket i dagen. Der kan således ikke være tvivl om, at smeltevandet langs denne israndslinie har haft afløb mod nordøst, og at den således er en israndslinie for en is, der har ligget vest og sydvest for denne. Den repræsenterer da højre flanke af en istunge, der har strakt sig op over Helsinge egnen. Øst for Smidstrup strækker der sig på begge sider af vejen til Hågendrup en grusflade, der ligger m o. h. Den må være aflejret foran denne isrand, som har fulgt grusfladens skrænt ud mod lavningen syd herfor. I denne ligger der en leraflejring, der når op til 11 m o. h. Vestligere ved Udsholt kendetegnes israndslinien ligeledes ved terrænforskellen mellem det rolige terræn ud mod Kattegatskysten og det højereliggende randmorænelandskab langs vejen fra Smidstrup til Blistrup, kronet af en lille fladbakke nord for Skarmose gd., mens selve linien er ret rig på store sten. Videre mod sydvest passerer den som nævnt over Magiehøje, en pragtfuld højgruppe vest for Bakkebjerg, mens Bavnehøj tæt syd for byen er en lille fladbakke, ligesom der optræder stenfrit 1er omkring Blistrup. Ved Magiehøje støtter isranden sig til et stort parti grus, der når op til m o. h. og er aflejret af smeltevand, der er løbet mod NNV. Det dækkes af morænegrus og er til dels forstyrret ved et istryk, der ligeledes har været rettet mod NNV. Videre mod sydvest går isranden igennem Unnerup mose, der danner grænsen terrænmæssigt her, og derefter løber den op over sydøstenden af en markeret bakkeryg, der strækker sig mod nordvest næsten halvvejs ud til kysten. Bakkeryggens svagt buede form og dens større stejlhed på dens konkave nordøstside har med nogen grund fået V. MILTHERS til at anse den for at være en randmoræne,

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950]. 547 dannet foran en is fra nordøst. Et stort og et par mindre profiler, der nu er åbnet i ryggen, viser imidlertid, at den består af uforstyrrede lag af grus, der er aflejret af en vandstrøm, der har fulgt ryggens retning mod nordvest, hvortil svarer, at der i graven i ryggens sydøstende findes mange store sten. Ryggen er således en ås, hvis fortsættelse mod nordvest findes i Studebjerg nærmere kysten og dennes fortsættelse ud til Kattegat. Israndsliniens forløb videre vestpå er ikke fastlagt, men den passerer over Højbro å her ved Unnerup og fortsætter i sydvestlig retning norden om Tågerup som grænsen mellem det bakkede terræn her med enkelte fladbakker og det jævne terræn omkring Holløselund. De israndslinier, som V. MILTHEKS således uden nærmere motivering har trukket gennem egnen med nordvest-sydøstlig hovedretning, må opgives, bortset fra et par brudstykker, der er kombineret forkert. Dette gælder ikke mindst den før som sikker angivne israndslinie fra Tofte, vest for Helsinge, mod sydøst til Ammendrup, idet den følger et strøg af sand- og grusrygge, der markerer en tilløbskanal fra sydøst til en issø, der har stået i lavningen NV. for Tofte. Israndslinien skærer dette bassin med issøler i dets østende. I sit sidste arbejde over israndslinier her i landet fra 1948 har V. MILTHEES da også udeladt de fleste af sine tidligere formodede israndslinier i denne egn. Den sikre israndslinie over Tofte-Ammendrup er nu drejet noget mere om i N-S-lig retning og er trukket fra Tofte i en bue mod SSØ. til Pølå syd for den isdæmmede sø ved Petershvile teglværk, mens der ikke er angivet nogen fortsættelse til nogen af siderne. Heller ikke dette forløb af israndslinien lader sig motivere med sikre iagttagelser. Det sikre stykke israndslinie over Bakkebj erg har mistet sin fortsættelse mod nordvest over Studebjerg, men er stadigvæk trukket mod sydøst norden om Valby og over Sletelte, Nejlinge og Kagerup by og videre i denne retning tæt vest om Hillerød. Denne fortsættelse af israndslinien følger i hovedtrækkene et grusstrøg, der ikke repræsenterer en israndslinie, men et smeltevandsstrøg. Et åsstrøg. Bakken ved Unnerup er også udgået som israndslinie i V. MILTHEES sidste arbejde fra 1948, hvilket altså kan bifaldes, da den er en åsryg, aflejret af smeltevand, der er strømmet i bakkeryggens retning mod nordvest ud imod Kattegatskysten. Den tilhører et hidtil upåagtet 38*

6 548 S.A.ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. strøg af smeltevandsaflejringer (som lokale geologiinteresserede er bekendt med), der strækker sig fra Unnerup ås mod sydøst ned imod Hillerød, altså i hovedsagen parallelt med eller langs med den af V. MILTHERS dragne israndslinie fra Bakkebjerg til Hillerød. Det begynder ved Kattegatskysten med Studebjerg og fortsætter med Unnerup ås, og grusstrøget kan da følges videre op langs Højbro å mod syd og senere øst, hvor det hæver sig op til et par markerede åsrygge med fint sand, hvoraf den østligste er Lundebjerg ca. 600 m V. for Valby, men der findes også mindre grusrygge i selve ådalen syd herfor. Grusstrøget fortsætter nu med sydøstlig retning over Kurrebro og videre ned imod Valby hegn. I grusgravene her nordøst for Nørregård kan man se, at den aflejrende vandstrøm er gået mod nordvest. I strøgets fortsættelse følger nu i det vestlige Valby hegn de kendte langdysser, som formodentlig er lagt her, fordi der har været rigeligt med store sten langs med dalen. Denne fortsætter gennem den vestlige del af Valby hegn, og sydligst i dette optræder der atter en lille åsryg, der syd for skoven bliver markeret og antager en sydvestlig retning, men her har den aflejrende vandstrøm også haft en sydvestlig retning. Grusstrøget fortsætter derefter mod sydøst gennem Nejlinge, hvor der før har været store grusgrave. Et lille profil i en grav sydøst for korsvejen antyder en aflejrende vandstrøm, der er søgt mod nordøst. Strøgets fortsættelse må søges gennem Høbjerg hegn, hvorefter det kommer igen ved Kæderup med en grusgrav, langstrakt i denne retning og med grus, der er aflejret af smeltevand, der er strømmet mod nordvest. Hermed er vi nået over i den dalsænkning, der afvandes af Pølå til Arresø, og som strækker sig videre mod sydøst op imod Strødam og Hillerød. Her træffer vi først Solbjerg på den vestlige dalside, 800 m vest for Kagerup by. Den består af forstyrret grus, der er gennemsat af morænelersrevler, men gruset er som sædvanlig aflejret af smeltevand, der er strømmet mod nordvest. Det samme gælder Haldbjerg, ca. 1 km sydligere, der på ås-vis har en lodretstående morænelersrevle, der stryger i samme retning. Storebjerg syd for Kagerup by er orienteret i nord-syd langs den østre dalside, og gruset synes her til dels at være aflejret af en vestgående vandstrøm. Videre op ad Pølå træffes de mange bakker med til dels forstyrrede grus- og sandlag, som K. RØRDAM med ikke ringe ret har kaldt ruiner af åse og som sammenfattes under navnet»hillerød åsen«.

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950]. 549 Det kan efter disse og andre iagttagelser af samme art ikke være tvivl om, at afstrømningen af smeltevandet under isens bortsmeltning fra egnen i store træk er sket mod nordvest, hvilket kun kan forstås på den måde, at K. RØRDAM har ret, når han angiver bevægelsesretningen af den baltiske is som værende nordvestlig. Det stemmer jo også med den retning, som Strø Bjerge har, og som kommer igen i åsene vest for Helsingør. Isens bevægelsesretning her bliver da i hovedsagen den samme som hos isen, der skød Odsherredbuerne op. Smeltevandsdalen ved Rågeleje. Kommer man fra terrænet med fladbakker inden for den omtalte israndslinie over Unnerup-Bakkebjerg ud i egnen omkring Rågeleje- Holløse, kan man ikke undgå at bemærke forandringen i landskabets karakter, idet bl. a. gruset og sandet bliver stærkt fremtrædende, og landskabet mere stortformet. Iøjnefaldende er især en over 1 km bred smeltevandsdal vest for den omtalte Unnerup ås. Denne danner den østlige dalside, mens den vestlige side udgøres af det dominerende bakkedrag, der strækker sig fra Vejby mod nordvest op til Salgårds høj ved Kattegatskysten, og som her i denne bakke når op til 49 m o. h. Gruset i bunden af denne smeltevandsdal har været blottet i flere grave, bl. a. i den meget store, hvorfra Gribskovbanen har hentet ballast. Her ligger dalbunden knapt 15 m o. h., men vestligere hæver den sig op til og lidt over 17,5 m kurven. I en grav vest for vejen fra Vejby til Rågeleje og vest for Dyndmosegård ses smukt skrålejret grus, der viser, at vandstrømmen er gået nordpå gennem dalen. Flodsletten er ingenlunde ganske regelmæssig, idet der findes lavninger i den, og nordpå afbrydes den af en stejl skrænt ned imod Hanebjerg mose, men kommer igen på den anden side af denne i Rågemark. Også øst for Unnerup ås findes en lignende grusflade omkring Hanebjerg gd. Da flodsletten blev dannet af smeltevand, der især er strømmet frem igennem dalen langs Højbro å, har der ligget isklumper i disse moselavninger og fordybninger. Hanebjerg mose har fået navn efter Hanebjerg, en bakke umiddelbart vest for mosen og ud imod Kattegatskysten. Den støtter sig til den høje vestlige dalside ved Salgårdshøj og står med en stejl skrænt ud imod moselavningen. En grav i dens østside ved vejen viser, at den i hele sin højde består af grus og sand, aflejret af en vandstrøm, der er løbet mod nordvest. Hanebjerg udmærker sig desuden ved at være ganske flad ovenpå med overfladen liggende

8 550 S.A.ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. i en højde af lidt over 22,5 m o. h. Det kan således betragtes som en lille flodslette, der er ældre end den netop omtalte smeltevandsdal, men nående op til omtrent samme højde som Unnerup åsen (26 m o. h.). Nordøst for Hanebjerg træffes en lavning, der danner Hanebjerg moses fortsættelse ud til kysten. På den anden side lavningen hæver terrænet sig op til en smal ryg, der danner fortsættelsen af Studebjerg og ligesom denne når op til 21 m o. h. Disse rygge kan opfattes som fortsættelsen af Unnerup ås ud til kysten, idet der på den anden side af ryggen findes en ny lavning med mosehuller. Nordøst for denne lavning følger.da atter en grus- og sandflade, der når op over 20 m kurven og i Truebjerg når 25 m. Dette grusområde fortsætter langs kysten med vekslende bredde til Rågeleje og videre mod nordøst indtil St. Orebjerg, der når op til 23 m o. h. Der kan ikke være tvivl om, at vi her står overfor en del af en flodslette, hvis overflade har ligget noget over 20 m over den nuværende havflade, men som derefter er blevet skåret i stykker, efterhånden som isen smeltede bort, indtil isranden kom til at ligge langs den omtalte israndslinie. På dette tidspunkt har smeltevandet løbet i en højde af kun m o. nuv. havoverfl. i smeltevandsdalen, og i den samme højde løb smeltevandet fra isen ud over grusfladen mellem Smidstrup og Hågendrup. Spørgsmålet melder sig nu, om denne nederodering af smeltevandsløbene blot skyldes en aftagende vandmængde, eller om det står i forbindelse med en hævning af landet. Vel er vi her i nærheden af den nuværende Kattegatskyst, men der kan ikke være tvivl om, at der er skyllet betydelige landmasser bort langs denne, hvilket gør det ret udsigtsløst at søge at afgøre spørgsmålet på det foreliggende grundlag. K. RØRDAM har i 1892 været inde på spørgsmålet om en høj vandstand langs Kattegatskysten i senglacial tid, en tanke, som forf. atter har taget op i Påfaldende er det, at der langs Kattegatskysten i Holløselund findes en udbredt flade af stenfrit 1er, der ikke er dækket af moræneler. Leret når her op til 34 m o. nuv. h. og i Salgårdshøj endog op over 40 m kurven, og den tanke er nærliggende, at dette 1er ikke er almindeligt issøler, men nærmere skalfrit Yoldialer. En iskile. Forskellen mellem terrænet langs Kattegatskysten og indenfor den omtalte israndslinie forstærkes yderligere ved forekomsten af en iskile i den nævnte smeltsvandsdal vest for Unnerup. I en lille grus-

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950]. 551 grav vest for Vejby-Rågeleje vejen, tæt nord for huset, der ligger, hvor vejen fører op til Strandhøj gd., ses i nordøstvæggen en tragtformig nedadbøjning af gruslagene på samme måde som ved de i Jylland jævnligt forekommende»iskiler«(a. NØKVANG, 1943, 1946). Vel er den ikke så smukt udviklet som mange steder i Jylland, men den synes dog at være veludviklet, blot må man have sikkerhed for,. at den har nogen horizontal udstrækning. Viser det sig, at det virkelig er en iskile, er forekomsten af overmåde stor betydning. Således som det fremgår af A. NØKVANGS undersøgelser, optræder iskiler o. 1. her i landet kun i Jylland og kun udenfor den østjyske israndslinie, men vel i dennes smelte vandsaf lej ringer. Iskilernes opståen er nøje knyttet til eksistensen af en grundis, og en sådan må da have eksisteret i Jylland endnu under det østjyske stadium, men heller ikke længere, da iskiler hidtil ikke er fundet indenfor den østjyske israndslinie. Forekomsten af en iskile i den højereliggende del af flodsletten ved Unnerup må da tydes som et vidnesbyrd om, at der har været grundis her efter isens bortsmeltning, og dette rejser atter det gamle spørgsmål, som K. RØRDAM var inde på i 1908 (Bd. II, s. 154, fig. 58, kort 3, sml. fig. 59), at Nordsjællands Kattegatskyst var isfri under det østjyske stadium. I hvert fald har betingelserne for iskiledannelse, nemlig grundis, været til stede her i landet, endnu efter at Kattegatskysten blev isfri. Moræner og isstrømme. Fra den sidste istid haves tre adskilte moræner i det sydøstlige Danmark, angivende, at isen er smeltet bort fra landet tre gange, hver gang efterladende sin moræne som et tykkere eller tyndere lag moræneler. Disse tre moræner benævnes af V. MADSEN (1928, s. 84) som morænerne C, D og E. A. JESSEN har påpeget (1930), at den første moræne C, som af V. MADSEN med rette opfattes som baltisk, kendetegnes ved sit store indhold af palæozoisk kalksten, der yderligere understreger dens baltiske oprindelse. Den anden moræne D er aflejret af is fra nord og nordøst, således som det især fremgår af skurestriberne på stenene i denne moræne i Ristinge klint. Den er dog ikke, som V. MADSEN mente, aflejret af den is, der nåede frem til den østjyske israndslinie, men af nordøstisen, der nåede frem til den midtjyske linie under den sidste istids maksimum, således at det er den yngre baltiske moræne E, der stammer fra den østjyske israndslinie (S. A. ANDERSEN, 1933, s ). I 1945 har forf. indført betegnelsen den ældre baltiske moræne for moræne C,

10 552 S. A. ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. nordøstmorænen for moræne D og den yngre baltiske moræne for moræne E. Tilsvarende har der været to interstadialtider, hvoraf den ældre baltiske har været den mildeste. Fra den tid stammer f. eks. Smidstrupaflejringen ved Gadbjerg i Jylland, og de mange gullige sandlag med rav-pindelag mellem morænerne C og D. Fra den sidste interstadialtid, den yngre baltiske, stammer bl. a. tynde, højarktiske moselag under moræne E i Jylland og på øerne, samt det yngre Yoldialer i Vendsyssel. Yderligere må det nævnes, at moræner fra de ældre istider ikke er blevet påvist i det østlige Danmark. K. RØEDAM har som nævnt i 1893 skelnet mellem to moræner i Nordsjælland, en nedre moræne, aflejret af is fra nord, og en yngre, baltisk moræne, aflejret af is fra sydøst. Til oplysning om stenindholdet i disse to moræner er der foretaget et antal stentællinger, hovedsagelig fra Kattegatsegnen. Den nedre moræne er her rigere på kalk og flint end den øvre 35% mod 11% i gennemsnit af henhv. 9 og 13 prøver. Af de 9 prøver af nedre moræne indtager to en særstilling, idet de indeholder henhv. 20,96 og 15,88% sten fra Silurformationen, mens de øvrige kun har fra l,ei 9,37% af disse stenarter, som væsentligst er kalksten. De må således med føje kunne anses for at tilhøre den ældre baltiske moræne (moræne C), mens de øvrige er nordøstisens aflejringer (moræne D). De 13 prøver af øvre moræne tilhører alle den yngre baltiske moræne (moræne E). Oplysningerne gennem disse stentællinger suppleres væsentligt gennem de optællinger af ledeblokke, som er foretaget af V. MILTHEKS (1909) og fortsat af K. MILTHERS (1942). De er i denne egn foretaget dels på strandsten, dels på sten i grusgrave inde i landet og dels på marksten. Disse sidste må anses for at stamme fra den sidste is på stedet, mens tællinger i grusgrave kan stamme fra aflejringer, der er ældre end den sidste is. Adskillelsen må især baseres på udover lejringsforholdene på den undersøgte lokalitet ledeblokindholdet. Kinnediabaser og norske blokke må således opfattes som sikre vidnesbyrd om en nordlig eller nordøstlig herkomst, altså at aflejringen er opstået i tilknytning til den fremrykkende eller oftest den afsmeltende nordøstis, der aflejredé nordøstmorænen egnens nedre moræne eller om en opblanding af dennes sten i yngre grus. Denne nedre moræne kendetegnes desuden ved, at de røde Østersøkvartsporfyrer som regel er talrigere end de brune, uden dog at nogen af dem når nogen større hyppighed. Talrige Kinnediabaser træffes således på Sjællands odde og ved Skæreby bakke, N. for Nykøbing. I en grusgrav øst for Asserbo ruin er der endog fundet

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950] Kinnediabser, men kun 6 rhombéporfyrer og 3 rhombeporfyrkonglomerater og ingen andre ledeblokke, således at der ikke kan være tvivl om, at gruset her tilhører nordøstisens aflejringer. Andre aflejringer med overvejende nordøstismateriale træffes i Gribskov og ved Gadevang, hvor halvdelen af blokkene stammer fra Oslofjord, for så vidt de regnes med i den MiLTHERs'ske procentstatistik, men Kinnediabaserne træffes her i et antal, der er 2 3 gange så stort som antallet af disse ledeblokke tilsammen. I en tælling ved Strødam er der vel et overvejende norsk indhold af sten, men der er ingen Kinnediabaser noteret; antagelig har stenene været for små. Også en tælling fra Farum grusgrav viser et stort antal Kinnediabaser, ligesom en tælling fra en grusgrav syd for Karlebo og fra en grusgrav ved Havreholm, N. for Esrom sø. Det samme gælder et par tællinger ved Roskilde og det nærliggende Himmelev, hvor sten fra Dalarne er overvejende, og den røde Østersøkvartsporfyr er almindeligere end den brune. De øvrige tællinger fra Nordsjælland synes derimod overvejende at være foretaget på grus, aflejret af den yngre baltiske is, der dog ofte har optaget en del materiale fra den nedre moræne (nordøstmorænen). Ser vi nærmere på egnen langs Kattegatskysten, viser en tælling af marksten ved Esbønderup Skovhuse 3 Ålandsblokke og 4 Dalablokke, men dertil 19 Kinnediabaser og ikke mindre end 45 skånske basalter, og en tælling ved Vokstrup gd. S. for Søborg sø og da antagelig i gruset fra israndslinien over Græsted har ikke mindre end 7 rhombéporfyrer blandt de 24 ledeblokke, der er fundet her, foruden 2 Kinnediabaser. I Lundebakke på den anden side af Søborg sø er af 10 ledeblokke de 2 rhombéporfyrer, hvor.til kommer 7 Kinnediabaser, og mens Gilbjerghoveds strandsten viser 33 stk. ledeblokke af alle slags, men ingen Kinnediabaser, er rhombeporfyren den almindeligste ledeblok vest for klinten næst efter Ålandsblokkene, og derefter kommer så Kinnediabaserne. Gribskov fremstødet. Forekomsten af store mængder af norsk og nordøstligt materiale mellem stenene i tællingerne i Gribskov, ved landevejen vest for Gribsø, ved Strødam, nordvest for Hillerød, i Gadevang lidt nordligere, og nord for Gribskov indtil Gilbjerghoved har fået K. MIL- THERS til heri at se vidnesbyrd om en særlig fase i isens afsmeltning i egnen, hvorved is er gledet fra nordøst, altså fra Vestsverige, frem

12 554 S.A.ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. til den MiLTHERs'ske israndslinie over Græsted-Hillerød vesten for Esrom sø. Tørst efter dette fulgte det lavbaltiske fremstød gennem Øresund helt op til Hornbæk, hvor da Havreholm åsen skulde være en slags sidemoræne på denne istunges venstre, vestre fløj (1942, s. 52, 116 og 118). De talrige skånske basalter, der er fundet som marksten ved Esbønderup skovhus (1942, lok. 33,5), i gruset ved Havreholm (lok. 33,19), samt som marksten ved L. Gunderød og Usserød (G. WENNBERG, 1948, lok. 68, a og b), alle vest for grænsen for den lavbaltiske is, kan kun tydes som sikre vidnesbyrd om, at istilførslen inden for det formodede Gribskovfremstøds område er sket over det nordlige Skåne og med nordvestlig retning ind over Esrom sø-egnen. Det norske og vestsvenske materiale i de ikkebaltiske tællinger her må da enten skyldes, at de er foretaget på det underliggende grus, der tilhører nordøstisen, men senere er overskredet af den baltiske is, eller også er det senere blevet omlejret af smeltevandet under den baltiske is. Gribskovområdet har forf. derimod i 1933 (s. 194) opfattet som et interlobat område, og denne opfattelse kombinerer G. WENNBERG med K. MILTHERS' opfattelse, ved at han (1948, pi. 2) lader Østersøisen nå op til Hornbæk, samtidig med at isen gennem Køge bugt når op til Frederiksværk, mens de to istunger lader det mellemliggende område i Gribskov og Rude skov være isfrit. Tanken er på sin vis tiltalende, men stemmer næppe med de faktiske forhold. Israndsstillingen NV. for Hornbæk er snarere af samme alder som den ovenfor omtalte over Græsted- Smidstrup-Unnerup, og ledebloktællingerne i egnen syd for Hornbæk viser da heller ikke den stærke overvægt af brune Østersøkvartsporfyrer som tællinger syd for Helsingør ved Espergærde, Nivå, på Hven og ved Vedbæk, hvor disse er lige så talrige eller talrigere end Ålandsblokkene. Den samme overvægt af de brune Østersøkvartsporfyrer træffes i tællinger ved Favrholm, syd for Hillerød, ja endog i Strø Bjerge og langs kysten S. for Frederiksværk, hvilket må forstås således, at den lavbaltiske is med de mange brune Østersøkvartsporfyrer er nået op til Frederiksværk-Hillerød egnen, samtidig med eller, mere sandsynligt, kort før - at den nåede frem til Helsingør. Lavningen, hvori Esrom sø ligger, har i sin udformning eller orientering intet, der kan tyde på, at den er en inderlavning. Mere sandsynligt er det en tunneldal, som stammer fra nordøstisens afsmeltning og har ligget fyldt med død nordøstis under det yngre baltiske isfremstød. Vi ved jo, at de midtjyske søer var fyldt med

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11. [1950]. 555 sådan dødis, da isen lå langs den østjyske israndslinie, og denne dødis må da være efterladt af den afsmeltende nordøstis. Følgelig må vi også gå ud fra som givet, at gamle tunneldale inden for området, der dækkedes under det yngre baltiske fremstød, i vid udstrækning har været fyldt med død nordøstis, hvorved disse gamle tunneldale er blevet bevaret. Dette gælder ikke blot Esrom sølavningen, men også adskillige andre dalstrøg, der har denne retning og ikke går ind i de yngre systemer af tunneldale, f. eks. dalene i den sydlige Roskilde fjord og videre sydpå, og ikke mindst det dalstrøg med søer, der strækker sig fra Vedde nord for Sorø mod SSV. forbi Bromme og gennem Vedsø Vang, hvorefter det taber sig ved St. Frederikslund. Men at den yngre baltiske isstrøm endog skulde have bredt sig ud over vidtstrakte dødisdækker af nordøstis, således som diskuteret af K. MILTHERS (1942, s. 25) og G. WENN- BERG (1948, s. 74), savner man endnu sikre tegn på. Jævnførelse med det øvrige Sjælland. At den omtalte israndslinie over Unnerup, Smidstrup, Græsted, Esbønderup og Hornbæk trods iskilen i smeltevandsdalen vest for Unnerup ikke er samtidig med den østjyske israndslinie turde fremgå af, at denne fortsætter nordpå langs østkysten af Grenå-halvøen, og at isen her ifølge skurestriber oven på kalken i Bredstrup klint har bevæget sig mod nordvest, hvilket er uforeneligt med, at isen kun skulde have strakt sig til den sjællandske Kattegatskyst. Mere direkte fremgår det af, at den øvre moræne i klinten ved Tisvildeleje iflg. RØRDAM er baltisk, og da denne lokalitet øjensynligt ligger foran den nævnte israndslinie, turde det herved være klart, at det yngre baltiske fremstød af isen er gået ud over Kattegatskysten. Sjællands odde, som oftest, også af forf., har været anset for en randmoræne, kan næppe opretholdes som sådan (A. SCHOTJ, 1945, s. 176 og 211), i hvert fald ikke for selve oddens vedkommende, men måske nok for fortsættelsen på bunden af Kattegat. Således som jeg har gjort rede for andetsteds (1950), må fortsættelsen af Odsherredbuerne ikke søges ud langs Sjællands odde, idet de bakker ved Højby, der hidtil har været anset for at være randmorænebakker, mere har karakter af åse end af virkelige randmoræner. Isranden vesten for Nykøbing bugt drejer således ikke mod nordvest over Højby og ud langs odden, men fortsætter mod nordøst i en bue

14 556 S. A. ANDERSEN: Rågeleje Egnens Geologi. uden om Nykøbing bugt. Det vil da være meget fristende at søge dens videre fortsættelse i isranden over Unnerup-Smidstrup-Græsted, selv om dens forløb på det mellemliggende stykke i hvert fald indtil videre ikke kan trækkes, da landskabet for en stor del er blevet ødelagt af havet senere hen. Denne kombination af israndslinien med Odsherredbuerne er i alt væsentligt allerede foreslået af RØRDAM i 1908 (Bd. II, fig. 58, kort 3). Samme vil også anse Sjællands odde for at være dannet af is fra Storebælt. En følge af denne kombination af israndslinierne i Nordvest- og Nordsjælland bliver desuden, at fortsættelsen af den midtsjællandske linie (S. A. ANDEKSEN, 1924, s. 15; 1933, s.. 191, etc.) må søges sydligere i Nordsjælland, således at det udstrakte område med issøaf lej ringer mellem Gribskov og Arresø må svare til issøaflejringerne i det østlige af Åmosen og sydligere ned imod Sorø. Bakkerne i Gribskov kommer da til at svare til de stærkt grusede og stenede bakker, der strækker sig fra vestenden af Tystrup sø nordpå vesten om Sorø som interlobate dannelser mellem Storebæltgletscheren og isen over Midtsjælland. Dette stemmer med, at tunneldalstrøget gennem Furesø-Farumsø og videre gennem Bastrup sø m. v. synes at slutte allerede ved Bure sø, der da kommer til at svare omtrent til Gyrstinge sø-tystrup sø. ANFØRT LITTERATUR ANDERSEN, S. A., 1929: Nyere Iagttagelser over Afsmeltningens Forløb paa Sjælland. Ref. D. G. F. bd. 7, s : Det danske Landskabs Historie. 1931: Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade. D. G. U. II. rk., nr : Danmark i ældre Dryastid. Vægkort. 1943: Strandlinieniveauer i Danmark. D. G. F. bd. 10, s : Det danske Lands'Historie fra Istiden til Nutiden. Grundrids ved Folkeuniversitetsundervisningen, nr : Da Odsherred blev til. Artikel i»det skønne Odsherred«. JESSEN, AXEL, 1930: Klinten ved Halkhoved. D. G. F. bd. 7, s MADSEN, V., 1928: Oversigt over Danmarks Geologi. D. G. U. V. rk., nr. 4. MILTHERS, K., 1942: Ledeblokké og Landskabsformer i Danmark. D. G. U. II. rk., nr. 69. MILTHERS, V., 1899: Norske Blokke paa Sjælland. D. G. F. bd. 1, nr. 5, s : Scandinavian Indicator Boulders in the Quaternary Deposits. D. G. U. II. rk., nr. 23.

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København, Bd. 11. [1950]. 557 MILTHERS, V. 1916: Grundlinier i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. v. 16. skand. Naturforskermøde, s : Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. V. rk., nr. 3, 1. udg. 1935: Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. V. rk., nr. 3, 2. udg. 1948: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen. D. G. U. III. rk., nr. 28. NØRVANG, A., 1936: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. D. G. F. bd. 9, s : Profiler gennem Flydejord i Jylland, D. G. F. bd. 10, s : Nogle Forekomster af Arktisk Strukturmark (Brodelboden), bevarede i danske Istidsaflejringer. D. G. U. II. rk., nr. 74. RØRDAM, K., 1892: Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. D. G. U. II. rk., nr : Beskrivelse til de geologiske Kaartblade Helsingør og Hillerød. D. G. U. I. rk., nr : Geologi og Jordbundslære, Andet Bind: Danmarks Geologi. SCHOU, AXEL, 1945: Det marine Forland. Folia Geographica Danica, Tom. IV. WENNBERG, G., 1949: Differentialrörelser i inlandsisen. Medd. Lunds geol. min. inst., nr. 114, Lund. Færdig fra trykkeriet den 15. januar 1951.

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

21. Sydøstlige Lolland

21. Sydøstlige Lolland 21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

KLINTERNE VED HUNDESTED

KLINTERNE VED HUNDESTED KLINTERNE VED HUNDESTED STEEN SJØRRING SJØRRING, S.: Klinterne ved Hundested. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 108-117. København, 15. januar 1974. In the cliffs at Hundested the structural

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

GEOLOGI OG LANDSKABER I NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND

GEOLOGI OG LANDSKABER I NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND GEOLOGI OG LANDSKABER I NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Notat udarbejdet for Nationalparksekretariatet til brug ved udarbejdelse af en nationalparkplan Michael Houmark-Nielsen Marts 2019 Notat om geologi

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Fladbakker i Lynge Nord

Fladbakker i Lynge Nord 26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag

Læs mere

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

KAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.

KAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114. KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere