Landet omkring Tremhøj Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landet omkring Tremhøj Museum"

Transkript

1 Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014

2 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store havstigning 12 Stenalderhavet 13 Tektoniske kræfter 14 Nutiden 14 Tak til geolog Per Smed og lektor Finn Hansen for kritisk gennemlæsning og gode forslag. Eigil Holm Eigil Holm: Landet omkring Tremhøj Museum. Udgivet af Tremhøj Museum 2014 Eigil Holm Denne bog findes kun i elektronisk udgave. Den kan downloades fra 2

3 Landet omkring Tremhøj Museum Fra istiden til nutiden Engang var hele Danmark undtagen Vestjylland dækket med is, fig. 5a. Den var op til 1 eller 2 km tyk, og en flyvetur over Danmark ville ligne en tur over Grønlands indlandsis. Isen puffede, sleb og maste landet under isen, for den var hele tiden i bevægelse. Isen kom glidende fra bjergene i Norge og Sverige eller fra Østersøens bund, for de var alle dækket af 1-3 km tyk is. Bevægelsen skyldtes, at der hele tiden lagde sig mere ny sne på de isdækkede landområder, end der kunne nå at smelte. Vægten gjorde isen plastisk, så den kunne flyde af sted, og mens isen lå her kom der hele tiden nye ismasser til Danmark. 3. Indlandsisens rand ved Kangerlussuak (Sdr. Strømfjord). 75 meter høj og i stadig bevægelse. Store isblokke falder ned, for isen revner og danner blokke. Sådan kan isranden omtrent have set ud, hvor isen gjorde holdt under Istiden. 3

4 4

5 5a. Der har været flere istider. Her ses udbredelsen af de to sidste. Vestjylland var ikke dækket af isen under sidste istid, men resten af Danmark var det. Isen dækkede det største areal for år siden. I sidste Istid var der isfrit flere gange i Danmark. Vi ved hvorfra isen kom, for den havde sten med fra de steder, som den var gledet hen over, fig. 5b. Der er sten f.eks. fra Osloområdet i Norge, fra svenske landskaber og klipper på Østersøens bund. I Østjylland er der også flint og kalksten fra Skåne, Sjælland, Møn og Lolland- Falster. Gletsjerne var vældige transportbånd, fig. 4. Isens rand stod, hvor afsmeltning og tilførsel holdt hinanden i ligevægt. Der kom hele tiden ny is til randen, men den smeltede bort, fig. 3. I nogle år kom der mere is, end der plejede, i andre år mindre. Så forskød isen sig nogle meter eller nogle hundrede meter. Men isranden lå nogenlunde fast, sommetider i århundreder. Den jord og de sten, som isen bragte med, smeltede fri ved isranden. Sten og grus blev ved den, mens smeltevandet bragte sand og ler med sig og aflejrede det langt udenfor isen, og undertiden under den. Derfor er der ofte en vold af grus og sten, hvor isranden har stået i længere tid; den kaldes en randmoræne, fig. 6a. Sandet fra isen en ofte aflejret som sletter i dale eller på flade områder; det er hedesletter, fig. 6b. Leret er aflejret i søer eller i havet. 4. Sådan skred gletsjerne ned fra bjergene og dækkede lavlandet med is. Denne gletsjer kommer fra de 3700 meter høje bjerge ved Mt. Cook på New Zealand. De er helt dækket med gletsjere og sne, kun toppene stikker op. Gletsjeren sliber klippen ved sin vandring og river sten og helt knuste klipper med sig. Revnerne gør det livsfarligt at færdes her, især efter snefald. 5b. Klint i moræne på Fyns Hoved. Isen har aflejret en blanding af sten, grus, sand og ler (moræne). Øverst : Mørkt muldlag. 5

6 6a. Randmoræne på Island. Isen ses til venstre, den er beskidt, fordi vulkansk aske smelter fri af den. Til højre ses randmorænen, en blanding af alle størrelser sten og grus. De sorte partier er isklumper, der er delvist dækket. Det er dødis. 6b. Smeltevandet fra gletsjeren fig. 4 løber på en bred slette. Smeltevandsstrømmene skifter plads hele tiden, og derved dannes en hedeslette af sand. New Zealand. Isen kunne også presse jorden op til bakker, f.eks. Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj (172 m), eller Højås mellem Tvingstrup og Ås; den er 100 m høj med Tremhøj som højeste punkt, fig. 7a og d. Når klimaet blev varmere under istiden, smeltede isen over store områder og isranden kom til at ligge et andet sted. Men når klimaet atter blev koldere, rykkede isen frem igen. Det er der spor efter i området omkring Horsens Fjord. Da isen havde sin største udbredelse for ca år siden, stod isranden midt ned gennem Jylland. Denne is kom fra nordøst, altså fra Sverige, fig. 7b. Den har dannet Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj, Danmarks højeste bakkeparti (172 m). Isen forsvandt fra Danmark undtagen Bornholm under en klimamildning. For ca år siden kom isen igen, men den rykkede ikke så langt frem som før, fig. 7c. Den nåede til Mols, Skanderborg Sø, og forløb langs sydsiden af Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj. Denne vældige bakke kunne isen ikke overskride. Isranden forløb videre med syd langs Gudenådalen og 6

7 7a. Højås er en ca. 50 m høj skrænt, der løber lige gennem landskabet mellem Tvingstrup og Ås. Den er 4 km lang og delvist skovklædt. Skræntens overkant ligger 100 m over havets overflade og er markeret med rød prik. 7b 7c 7d 7b. Isens største udbredelse. 7c. Den østjydske is. 7d. Detaljeret kort over de tre israndslinier. 7

8 8a. Dødislandskab, tilblivelse. Til venstre søger smeltevand med sand og ler til hullerne i isen. Til højre: Isen er væk, og søbundene ligger tilbage som bakker. 8b. a. Isen presser landet og de underliggende havaflejringer op til ca. 100 meters højde. Isen bremses af dødis fra den Østjydske is. b. Isen var næsten smeltet, men et nyt gletsjerfremstød rykkede frem og dannede Havmarkens randmoræne. c. Nutid. Tunneldalen er dannet under isen og blev beskyttet af nedfalden is, da ny is kom igen (b). Nu er den fri. Højås er kulminationen på en række parallelle bakkerygge, se 9a. videre til Hedensted og fortsatte mod syd til Padborg. Denne is kaldes Den østjyske is, og der, hvor den stoppede, ligger i dag Den østjyske israndslinie, fig. 7d. Når isbevægelsen gik i stå, kom der ikke mere ny is til. Isen blev til dødis. Mens den smeltede, blev indefrosne jordarter og sten fri og lagde sig på den is, der ikke var smeltet. Det isolerede og forsinkede afsmeltningen. Man har beregnet, at en 25 m tyk isklump var mere end 3000 år om at smelte i den tids arktiske klima. Under afsmeltningen blev dødisen hullet, og i hullerne løb vand med sand og ler ned. Hullets sider virkede som en støbeform, og da isen var helt væk, lå masserne fra søbunden som en bakke med flad top, fig. 8a. Den østjyske is blev til dødis nord for Højås, da isbevægelsen gik i stå. Derpå kom et nyt isfremstød, ikke så kraftigt som det østjyske, fig. 8b. En gletsjertunge strakte sig ind gennem Horsens Fjord og pressede jordlagene op i store folder. De ses tydeligt på kortet, fig. 9a, idet de går nord-syd i Stensballe Bjerg, afbrydes i dalen ved Vær Kirke, og fortsætter parallelt med Horsens Fjord som lange bakkerygge. Vest for Åkær Å bøjer de mod nord og følger ådalen op mod Odder og Kysing Fjord. 8

9 9a. Hillshade kort af egnen omkring museet Tremhøj. Israndsbakkerne følger den hvide stiplede linje omkring fjorden. Stensballe Bjerg hører med. Tunneldalen går fra Søvind til Vær, hvor de to pile viser gletsjerportens beliggenhed, markeret af de runde dødishuller. Sammenlign fig. 8b. Hvide streger mellem tunneldal og Havmarken viser en række søer, hvor der er gravet søvindmergel. Om sommeren smeltede isoverfladen, smeltevandet søgte ind i revner og sprækker, dannede huler og nåede ned til isens bund ved Søvind. Her ses i dag en dal, der fortsætter forbi Toftum og Haldrup til Vær Kirke og videre ud i Nørrestrand. Den dal blev dannet af smeltevandet i en tunnel under isen og er altså en tunneldal, fig. 9a. Isranden lå ved Vær Kirke. Lige udenfor blev store isklumper fra isranden begravet af sand, der kom med smeltevandet. Klumperne smeltede i løbet af nogle hundreder år, og efterlod cirkelrunde, dybe huller, som nu ses som moser og den store, dybe Vær Sø ved kirken, fig. 9b. Det er en tanke værd, at kirken ligger lige i gletsjerporten! Isen døde, men et nyt svagt fremstød dannede randmorænen ved Havmarken. 9b. Vær Kirke ligger nord for den dybe Vær sø, der er et dødishul. Der er tre mosehuller foran kirken, det er tilgroede dødishuller. 9

10 Jordarterne Hvor isen bare er smeltet, ligger dens indhold af ler, sand, grus og sten blandet og udgør selve jorden. Det kaldes moræne (eller till). Store dele af området omkring Tremhøj er dækket med moræne, fig. 10a. Smeltevandet medbragte ler, sand og grus. Hvor smeltevandet mistede farten, aflejredes først grus. Når farten yderligere gik ned, aflejredes sand, og hvor smeltevandet dannede en sø, aflejredes ler, fig. 10b. Ved Vær Kirke, lige udenfor smeltevandsporten er der smeltevandssand, og her er agerjorden sandjord. I bakkerne fra Horsens Fjord til Højås er jorden foldet af gletsjerne. Under morænen ligger lag, der er millioner år gamle, fig. 8b. De stammer fra et hav, som en gang dækkede Danmark. Det er dels sandede og lerede lag fra Miocæntiden (ca. 22 millioner år gammelt), dels det fede plastiske ler og den hvide søvindmergel fra Eocæntiden (35-55 millioner år gamle). I bakkerne ligger søvindmergel nogle steder lige under morænen. 10a. Moræneler. Ingen orden, stenene ligger spredt tilfældigt i den lerede jord. 10b. Smeltevandsaflejringer. Tydelig lagdelt. Øverst grus, aflejret i en rivende strøm. Nedenunder sandbanker, aflejret i en roligt flydende flod. Lagdelingen følger vandstrømmens hastighed. 10

11 11a. Dødisbakke nord for Højås. Den er tydeligt hvælvet og har tidligere været flad på toppen, fordi den oprindeligt var en søbund i dødisen. dødislandskab Højås tunneldal Horsens Fjord 11b. Hillshadekort viser dødislandskabet. Dødislandskabet Højås er en randmoræne, som danner en 4 km lang, næsten lige skråning på ca. 50 meters højde, fig. 11b. Nord for den skifter landskabet brat karakter. Der er mange bakker, der ligger isoleret. De er flade eller svagt hvælvede på toppen, og de ligger tilfældigt spredt i landskabet. Da den gletsjer, der dannede Højås, gled ind gennem Horsens Fjord, blev den stoppet af store dødismængder fra den østjyske is, fig. 8b. De fyldte landskabet op til de store bakker syd for Skanderborg Sø. Dødisen var hullet som en ost, og i hullerne løb smeltevandet ned og afsatte sand eller ler. Det blev til mange meter tykke lag efterhånden, og da dødisen var helt smeltet, lå de tilbage som bakker med flad top. Randen af bakkerne blev udjævnet efterhånden, og de mindre bakker er nu hvælvede, fig. 11a. Mange af bakkerne har store leraflejringer, der blev brugt til brænding af teglsten. 11

12 12a. Danmarks udseende i fastlandstiden (lys grøn), i stenalderhavets tid (mørkegrøn), i nutiden (rød linie). Hvidt: Flodløb fra fastlandstiden, der endnu kan ses på havbunden (Efter Charlie Christensen, ændret). Landhævning og sænkning Under sidste istid var enorme mængder af vand bundet i isen. Faktisk stod havoverfladen 120 meter lavere end i nutiden, da isen var mest udbredt. Efter istiden steg havet i takt med isens smeltning. For år siden var havet steget ca. 90 meter, og store dele af den nuværende havbund var land, fig. 12a. Den tid kaldes Fastlandstiden. På havbunden ligger der stenalderbopladser fra den tid, mest fra Maglemosekulturen. Et kort over havbunden viser de gamle åløb, der fortsætter nutidens åer. Landet blev simpelthen oversvømmet af havet. Den store havstigning For 9000 år siden begyndte havet at stige ekstra hurtigt. I løbet af år steg det 30 meter og druknede mange bopladser fra Ertebøllekulturen. De fleste findes på lavt vand. Den voldsomme hav- 12

13 stigning skyldtes, at den nordamerikanske indlandsis i Canada gav sig til at smelte hurtigt. Denne is var 4 gange så stor som den grønlandske Indlandsis i dag; hvis den smelter, vil havet stige 7 meter. Efter smeltningen af den canadiske is gik havstigningen næsten i stå. Men en anden kraft tog over og styrede fordelingen af land og hav. Denne kraft stammede fra istiden, da de 2-3 km tykke gletsjere vejede så meget, at de pressede det isdækkede land ned i selve Jorden. Norge og Sverige blev presset mest ned. De dybere lag nogle km under jordoverfladen er elastiske og gav efter som en madras, man lægger sig på. Da istrykket forsvandt, rejste landet sig langsomt på grund af elasticiteten. Landhævningen fortsætter endnu. Stenalderhavet i Horsens Fjord Man måler landhævningen ud fra tiden efter den store havstigning. Den tids hav kaldes Stenalderhavet (eller Littorinahavet, fig. 12a), og det angreb landet; der dannedes klinter, som kaldes stenalderhavsklinter, fig. 13a. Ved Horsens Fjord findes foden af disse klinter 1,5-2 meter over nutidens havoverflade, og heraf slutter man, at landet er steget 1,5-2 meter siden klinternes dannelse for ca år siden. Sådanne klinter findes f. eks. ved Brigsted Strand og omkring Nørrestrand. Andre steder i Danmark har landhævningen været langt større, på Samsø 3 m, ved Limfjorden 5-6 m, og ved Frederikshavn 13 m, fig. 13b. Altså, jo nærmere vi kommer istidens centrum i de skandinaviske bjerge, jo hurtigere sker stigningen. 13a. Klint i stenalderhavet og efter landhævningen. 13b. Landets hævning siden stenalderhavets maximum. Syd for rød linie: sænkning. (Efter Mertz 1924). 13

14 14a. Horsens Fjord med brudlinjer, langs hvilke fjordbunden er sunket ned og stadig synker. Langs de store brudlinjer er der mindre, langs hvilke fjordbunden er delt op i blokke, der synker eller hæver sig lidt. Gult: Skrivekridt. Herover lag fra tertiærtiden. (Efter Lykke-Andersen 1995). Tektoniske kræfter Der er endnu en kraft, der virker på Horsens Fjord og dens omegn. Det er de tektoniske kræfter, der får kontinentalpladerne til at støde sammen og danne bjergkæder, eller får kontinenterne til at revne og skaber nye havområder. Desuden medfører kræfterne jordskælv og vulkanisme. Bunden af Horsens Fjord synker. I løbet af millioner år er den sunket ca. 400 meter. Under fjorden ligger der skrivekridt i 600 meters dybde, mens det ligger i 200 meters dybde syd og nord for fjorden, fig. 14a. Brigsted strand ligger på hævet havbund, og stenalderhavsklinterne ligger i nogen afstand fra kysten. Dette område er altså hævet. Klinten ved Sondrup Strand ligger helt ud til havet, der angriber den. Her synker landet. Noget tilsvarende kan man se hele vejen rundt om fjorden; nogle områder hæver sig, mens andre synker på grund af de tektoniske kræfter. Stenalderbopladserne lå ved kysterne og har fulgt med enten op eller ned. 14

15 15a og b. Før 1933 var havbunden omkring Vorsø dækket med ålegræs. Strømpilene har hoved i begge ender, for de viser tidevandsstrømme. I 1970 var ålegræsset helt væk, og sandbunden var blottet. Havet kunne nu danne nye revler af sand og sten (brune). Luftfoto fig. 16a viser situationen idag. (Efter Erik Rasmussen, ændret). Nutiden Danmarkskortet er et øjebliksbillede, for der sker hele tiden ændringer. En af dem skyldtes ålegræskatastrofen: En voldsom epidemi ramte de europæiske farvande omkring Den dræbte ålegræsset; i de danske farvande overlevede det kun i brakvand, især i Østersøen. Konsekvenserne var meget omfattende og virker endnu. Før ca groede der ålegræs overalt på sandbund ned til en halv snes meters dybde. Bevoksningen blev beskrevet som undersøiske enge, for planterne stod meget tæt ligesom græsser på en eng, og bladene kunne blive op til 2 m lange. Ålegræs er en frøplante. Dens rødder og jordstængler gennemvævede sandbunden og forhindrede effektivt bølgerne i at rode op i havbunden. Desuden dæmpede planterne bølgernes angreb på kysterne. Da ålegræsset forsvandt, blev det ikke erstattet af alger; de kan ikke gro i sandbund, men kræver sten eller muslingeskaller til fæste. Nu kunne bølgerne og havstrømmene erodere i havbunden, og sandet blev mange steder kastet op i revler, odder og strandvolde. Strandens planter spreder som regel deres frø ved hjælp af havstrømmene; frøene spirede i det nye land og fæstnede sandet med rødderne. Når det var sket, kunne havet ikke fjerne det nye land, og derfor blev Danmarkskortet forandret. Det kan følges ved at sammenligne målebordsbladene fra ca med senere kort, eller luftfotografierne fra 1954 til nutiden. I Horsens Fjord er der vokset kilometerlange odder ud fra Hjarnø og fra kysten sydøst for Snaptun, og nye øer på op til 400 meters længde er dannet mellem Hjarnø og Alrø. Revlerne ved Vorsø er vokset. Det har været til stor nytte for fuglene, der har fået nye rugepladser. 15

16 16. Vorsø fra sydvest. De nye revler, der er vokset op siden ålegræskatastrofen, er tydelige, sammenlign fig. 15a. Vorsø og Vorsø Kalv (forrest) er ved at vokse sammen. Det grønne område på fastlandet er Brigsted Strands hævede havbund. Stenalderhavsklinten kan lige akkurat ses på grænsen mod den gule mark. Foto Ålegræsset er kommet tilbage, men undersøiske enge er det endnu ikke blevet til. Alger vokser som nævnt på sten og muslingeskaller. Når efteråret kommer, er algerne blevet store. Bølgerne kan gribe dem og kaste dem op på stranden, og på den måde er mange oldsager kommet til at ligge der. En havstigning ser ud til at være i gang nu. Hvor længe den varer, og hvor højt den når, er der ingen, som kan forudsige. Litteratur: Eigil Holm, 2000: Horsensegnen atlas, natur, miljø, historie, erhverv. Eigil Holms Forlag. Eigil Holm, 2013: Horsens set fra himlen. Egil Holms Forlag. 16

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

SKABT AF IS, VIND OG VAND

SKABT AF IS, VIND OG VAND ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Kystklinten ved Lodbjerg

Kystklinten ved Lodbjerg Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Øhavets historier. Fortalt af Bjarne Bekker

Øhavets historier. Fortalt af Bjarne Bekker Øhavets historier Fortalt af Bjarne Bekker Øhavets historier En billedfortælling om livet i Det sydfynske Øhav Nye vinde i Øhavet AF BJARNE BEKKER UDGIVET PÅ BEKKERS FORLAG DECEMBER 2008 De har altid klaret

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparkplan 2012-2018. -til gavn for naturen og glæde for mennesker. Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Dan Lauritsen

Nationalpark Mols Bjerge. Nationalparkplan 2012-2018. -til gavn for naturen og glæde for mennesker. Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Dan Lauritsen Nationalpark Mols Bjerge -til gavn for naturen og glæde for mennesker Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Dan Lauritsen Nationalparkplan 2012-2018 Nationalparkplan Mols Bjerge 2012-2018 1 FORORD... 3 sammenfatning...

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015. Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2

Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015. Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2 Dansk Fjeldvandrerklub, Turudvalget 1 November 2013, rev. feb. 2015 Oversigt over udvalgte klubture i tidens løb, med mulighed for gentagelse 2 Sted Kender ruten Varighed Transport Endagsture Falster,

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere