Landet omkring Tremhøj Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landet omkring Tremhøj Museum"

Transkript

1 Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014

2 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store havstigning 12 Stenalderhavet 13 Tektoniske kræfter 14 Nutiden 14 Tak til geolog Per Smed og lektor Finn Hansen for kritisk gennemlæsning og gode forslag. Eigil Holm Eigil Holm: Landet omkring Tremhøj Museum. Udgivet af Tremhøj Museum 2014 Eigil Holm Denne bog findes kun i elektronisk udgave. Den kan downloades fra 2

3 Landet omkring Tremhøj Museum Fra istiden til nutiden Engang var hele Danmark undtagen Vestjylland dækket med is, fig. 5a. Den var op til 1 eller 2 km tyk, og en flyvetur over Danmark ville ligne en tur over Grønlands indlandsis. Isen puffede, sleb og maste landet under isen, for den var hele tiden i bevægelse. Isen kom glidende fra bjergene i Norge og Sverige eller fra Østersøens bund, for de var alle dækket af 1-3 km tyk is. Bevægelsen skyldtes, at der hele tiden lagde sig mere ny sne på de isdækkede landområder, end der kunne nå at smelte. Vægten gjorde isen plastisk, så den kunne flyde af sted, og mens isen lå her kom der hele tiden nye ismasser til Danmark. 3. Indlandsisens rand ved Kangerlussuak (Sdr. Strømfjord). 75 meter høj og i stadig bevægelse. Store isblokke falder ned, for isen revner og danner blokke. Sådan kan isranden omtrent have set ud, hvor isen gjorde holdt under Istiden. 3

4 4

5 5a. Der har været flere istider. Her ses udbredelsen af de to sidste. Vestjylland var ikke dækket af isen under sidste istid, men resten af Danmark var det. Isen dækkede det største areal for år siden. I sidste Istid var der isfrit flere gange i Danmark. Vi ved hvorfra isen kom, for den havde sten med fra de steder, som den var gledet hen over, fig. 5b. Der er sten f.eks. fra Osloområdet i Norge, fra svenske landskaber og klipper på Østersøens bund. I Østjylland er der også flint og kalksten fra Skåne, Sjælland, Møn og Lolland- Falster. Gletsjerne var vældige transportbånd, fig. 4. Isens rand stod, hvor afsmeltning og tilførsel holdt hinanden i ligevægt. Der kom hele tiden ny is til randen, men den smeltede bort, fig. 3. I nogle år kom der mere is, end der plejede, i andre år mindre. Så forskød isen sig nogle meter eller nogle hundrede meter. Men isranden lå nogenlunde fast, sommetider i århundreder. Den jord og de sten, som isen bragte med, smeltede fri ved isranden. Sten og grus blev ved den, mens smeltevandet bragte sand og ler med sig og aflejrede det langt udenfor isen, og undertiden under den. Derfor er der ofte en vold af grus og sten, hvor isranden har stået i længere tid; den kaldes en randmoræne, fig. 6a. Sandet fra isen en ofte aflejret som sletter i dale eller på flade områder; det er hedesletter, fig. 6b. Leret er aflejret i søer eller i havet. 4. Sådan skred gletsjerne ned fra bjergene og dækkede lavlandet med is. Denne gletsjer kommer fra de 3700 meter høje bjerge ved Mt. Cook på New Zealand. De er helt dækket med gletsjere og sne, kun toppene stikker op. Gletsjeren sliber klippen ved sin vandring og river sten og helt knuste klipper med sig. Revnerne gør det livsfarligt at færdes her, især efter snefald. 5b. Klint i moræne på Fyns Hoved. Isen har aflejret en blanding af sten, grus, sand og ler (moræne). Øverst : Mørkt muldlag. 5

6 6a. Randmoræne på Island. Isen ses til venstre, den er beskidt, fordi vulkansk aske smelter fri af den. Til højre ses randmorænen, en blanding af alle størrelser sten og grus. De sorte partier er isklumper, der er delvist dækket. Det er dødis. 6b. Smeltevandet fra gletsjeren fig. 4 løber på en bred slette. Smeltevandsstrømmene skifter plads hele tiden, og derved dannes en hedeslette af sand. New Zealand. Isen kunne også presse jorden op til bakker, f.eks. Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj (172 m), eller Højås mellem Tvingstrup og Ås; den er 100 m høj med Tremhøj som højeste punkt, fig. 7a og d. Når klimaet blev varmere under istiden, smeltede isen over store områder og isranden kom til at ligge et andet sted. Men når klimaet atter blev koldere, rykkede isen frem igen. Det er der spor efter i området omkring Horsens Fjord. Da isen havde sin største udbredelse for ca år siden, stod isranden midt ned gennem Jylland. Denne is kom fra nordøst, altså fra Sverige, fig. 7b. Den har dannet Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj, Danmarks højeste bakkeparti (172 m). Isen forsvandt fra Danmark undtagen Bornholm under en klimamildning. For ca år siden kom isen igen, men den rykkede ikke så langt frem som før, fig. 7c. Den nåede til Mols, Skanderborg Sø, og forløb langs sydsiden af Ejer Bavnehøj - Yding Skovhøj. Denne vældige bakke kunne isen ikke overskride. Isranden forløb videre med syd langs Gudenådalen og 6

7 7a. Højås er en ca. 50 m høj skrænt, der løber lige gennem landskabet mellem Tvingstrup og Ås. Den er 4 km lang og delvist skovklædt. Skræntens overkant ligger 100 m over havets overflade og er markeret med rød prik. 7b 7c 7d 7b. Isens største udbredelse. 7c. Den østjydske is. 7d. Detaljeret kort over de tre israndslinier. 7

8 8a. Dødislandskab, tilblivelse. Til venstre søger smeltevand med sand og ler til hullerne i isen. Til højre: Isen er væk, og søbundene ligger tilbage som bakker. 8b. a. Isen presser landet og de underliggende havaflejringer op til ca. 100 meters højde. Isen bremses af dødis fra den Østjydske is. b. Isen var næsten smeltet, men et nyt gletsjerfremstød rykkede frem og dannede Havmarkens randmoræne. c. Nutid. Tunneldalen er dannet under isen og blev beskyttet af nedfalden is, da ny is kom igen (b). Nu er den fri. Højås er kulminationen på en række parallelle bakkerygge, se 9a. videre til Hedensted og fortsatte mod syd til Padborg. Denne is kaldes Den østjyske is, og der, hvor den stoppede, ligger i dag Den østjyske israndslinie, fig. 7d. Når isbevægelsen gik i stå, kom der ikke mere ny is til. Isen blev til dødis. Mens den smeltede, blev indefrosne jordarter og sten fri og lagde sig på den is, der ikke var smeltet. Det isolerede og forsinkede afsmeltningen. Man har beregnet, at en 25 m tyk isklump var mere end 3000 år om at smelte i den tids arktiske klima. Under afsmeltningen blev dødisen hullet, og i hullerne løb vand med sand og ler ned. Hullets sider virkede som en støbeform, og da isen var helt væk, lå masserne fra søbunden som en bakke med flad top, fig. 8a. Den østjyske is blev til dødis nord for Højås, da isbevægelsen gik i stå. Derpå kom et nyt isfremstød, ikke så kraftigt som det østjyske, fig. 8b. En gletsjertunge strakte sig ind gennem Horsens Fjord og pressede jordlagene op i store folder. De ses tydeligt på kortet, fig. 9a, idet de går nord-syd i Stensballe Bjerg, afbrydes i dalen ved Vær Kirke, og fortsætter parallelt med Horsens Fjord som lange bakkerygge. Vest for Åkær Å bøjer de mod nord og følger ådalen op mod Odder og Kysing Fjord. 8

9 9a. Hillshade kort af egnen omkring museet Tremhøj. Israndsbakkerne følger den hvide stiplede linje omkring fjorden. Stensballe Bjerg hører med. Tunneldalen går fra Søvind til Vær, hvor de to pile viser gletsjerportens beliggenhed, markeret af de runde dødishuller. Sammenlign fig. 8b. Hvide streger mellem tunneldal og Havmarken viser en række søer, hvor der er gravet søvindmergel. Om sommeren smeltede isoverfladen, smeltevandet søgte ind i revner og sprækker, dannede huler og nåede ned til isens bund ved Søvind. Her ses i dag en dal, der fortsætter forbi Toftum og Haldrup til Vær Kirke og videre ud i Nørrestrand. Den dal blev dannet af smeltevandet i en tunnel under isen og er altså en tunneldal, fig. 9a. Isranden lå ved Vær Kirke. Lige udenfor blev store isklumper fra isranden begravet af sand, der kom med smeltevandet. Klumperne smeltede i løbet af nogle hundreder år, og efterlod cirkelrunde, dybe huller, som nu ses som moser og den store, dybe Vær Sø ved kirken, fig. 9b. Det er en tanke værd, at kirken ligger lige i gletsjerporten! Isen døde, men et nyt svagt fremstød dannede randmorænen ved Havmarken. 9b. Vær Kirke ligger nord for den dybe Vær sø, der er et dødishul. Der er tre mosehuller foran kirken, det er tilgroede dødishuller. 9

10 Jordarterne Hvor isen bare er smeltet, ligger dens indhold af ler, sand, grus og sten blandet og udgør selve jorden. Det kaldes moræne (eller till). Store dele af området omkring Tremhøj er dækket med moræne, fig. 10a. Smeltevandet medbragte ler, sand og grus. Hvor smeltevandet mistede farten, aflejredes først grus. Når farten yderligere gik ned, aflejredes sand, og hvor smeltevandet dannede en sø, aflejredes ler, fig. 10b. Ved Vær Kirke, lige udenfor smeltevandsporten er der smeltevandssand, og her er agerjorden sandjord. I bakkerne fra Horsens Fjord til Højås er jorden foldet af gletsjerne. Under morænen ligger lag, der er millioner år gamle, fig. 8b. De stammer fra et hav, som en gang dækkede Danmark. Det er dels sandede og lerede lag fra Miocæntiden (ca. 22 millioner år gammelt), dels det fede plastiske ler og den hvide søvindmergel fra Eocæntiden (35-55 millioner år gamle). I bakkerne ligger søvindmergel nogle steder lige under morænen. 10a. Moræneler. Ingen orden, stenene ligger spredt tilfældigt i den lerede jord. 10b. Smeltevandsaflejringer. Tydelig lagdelt. Øverst grus, aflejret i en rivende strøm. Nedenunder sandbanker, aflejret i en roligt flydende flod. Lagdelingen følger vandstrømmens hastighed. 10

11 11a. Dødisbakke nord for Højås. Den er tydeligt hvælvet og har tidligere været flad på toppen, fordi den oprindeligt var en søbund i dødisen. dødislandskab Højås tunneldal Horsens Fjord 11b. Hillshadekort viser dødislandskabet. Dødislandskabet Højås er en randmoræne, som danner en 4 km lang, næsten lige skråning på ca. 50 meters højde, fig. 11b. Nord for den skifter landskabet brat karakter. Der er mange bakker, der ligger isoleret. De er flade eller svagt hvælvede på toppen, og de ligger tilfældigt spredt i landskabet. Da den gletsjer, der dannede Højås, gled ind gennem Horsens Fjord, blev den stoppet af store dødismængder fra den østjyske is, fig. 8b. De fyldte landskabet op til de store bakker syd for Skanderborg Sø. Dødisen var hullet som en ost, og i hullerne løb smeltevandet ned og afsatte sand eller ler. Det blev til mange meter tykke lag efterhånden, og da dødisen var helt smeltet, lå de tilbage som bakker med flad top. Randen af bakkerne blev udjævnet efterhånden, og de mindre bakker er nu hvælvede, fig. 11a. Mange af bakkerne har store leraflejringer, der blev brugt til brænding af teglsten. 11

12 12a. Danmarks udseende i fastlandstiden (lys grøn), i stenalderhavets tid (mørkegrøn), i nutiden (rød linie). Hvidt: Flodløb fra fastlandstiden, der endnu kan ses på havbunden (Efter Charlie Christensen, ændret). Landhævning og sænkning Under sidste istid var enorme mængder af vand bundet i isen. Faktisk stod havoverfladen 120 meter lavere end i nutiden, da isen var mest udbredt. Efter istiden steg havet i takt med isens smeltning. For år siden var havet steget ca. 90 meter, og store dele af den nuværende havbund var land, fig. 12a. Den tid kaldes Fastlandstiden. På havbunden ligger der stenalderbopladser fra den tid, mest fra Maglemosekulturen. Et kort over havbunden viser de gamle åløb, der fortsætter nutidens åer. Landet blev simpelthen oversvømmet af havet. Den store havstigning For 9000 år siden begyndte havet at stige ekstra hurtigt. I løbet af år steg det 30 meter og druknede mange bopladser fra Ertebøllekulturen. De fleste findes på lavt vand. Den voldsomme hav- 12

13 stigning skyldtes, at den nordamerikanske indlandsis i Canada gav sig til at smelte hurtigt. Denne is var 4 gange så stor som den grønlandske Indlandsis i dag; hvis den smelter, vil havet stige 7 meter. Efter smeltningen af den canadiske is gik havstigningen næsten i stå. Men en anden kraft tog over og styrede fordelingen af land og hav. Denne kraft stammede fra istiden, da de 2-3 km tykke gletsjere vejede så meget, at de pressede det isdækkede land ned i selve Jorden. Norge og Sverige blev presset mest ned. De dybere lag nogle km under jordoverfladen er elastiske og gav efter som en madras, man lægger sig på. Da istrykket forsvandt, rejste landet sig langsomt på grund af elasticiteten. Landhævningen fortsætter endnu. Stenalderhavet i Horsens Fjord Man måler landhævningen ud fra tiden efter den store havstigning. Den tids hav kaldes Stenalderhavet (eller Littorinahavet, fig. 12a), og det angreb landet; der dannedes klinter, som kaldes stenalderhavsklinter, fig. 13a. Ved Horsens Fjord findes foden af disse klinter 1,5-2 meter over nutidens havoverflade, og heraf slutter man, at landet er steget 1,5-2 meter siden klinternes dannelse for ca år siden. Sådanne klinter findes f. eks. ved Brigsted Strand og omkring Nørrestrand. Andre steder i Danmark har landhævningen været langt større, på Samsø 3 m, ved Limfjorden 5-6 m, og ved Frederikshavn 13 m, fig. 13b. Altså, jo nærmere vi kommer istidens centrum i de skandinaviske bjerge, jo hurtigere sker stigningen. 13a. Klint i stenalderhavet og efter landhævningen. 13b. Landets hævning siden stenalderhavets maximum. Syd for rød linie: sænkning. (Efter Mertz 1924). 13

14 14a. Horsens Fjord med brudlinjer, langs hvilke fjordbunden er sunket ned og stadig synker. Langs de store brudlinjer er der mindre, langs hvilke fjordbunden er delt op i blokke, der synker eller hæver sig lidt. Gult: Skrivekridt. Herover lag fra tertiærtiden. (Efter Lykke-Andersen 1995). Tektoniske kræfter Der er endnu en kraft, der virker på Horsens Fjord og dens omegn. Det er de tektoniske kræfter, der får kontinentalpladerne til at støde sammen og danne bjergkæder, eller får kontinenterne til at revne og skaber nye havområder. Desuden medfører kræfterne jordskælv og vulkanisme. Bunden af Horsens Fjord synker. I løbet af millioner år er den sunket ca. 400 meter. Under fjorden ligger der skrivekridt i 600 meters dybde, mens det ligger i 200 meters dybde syd og nord for fjorden, fig. 14a. Brigsted strand ligger på hævet havbund, og stenalderhavsklinterne ligger i nogen afstand fra kysten. Dette område er altså hævet. Klinten ved Sondrup Strand ligger helt ud til havet, der angriber den. Her synker landet. Noget tilsvarende kan man se hele vejen rundt om fjorden; nogle områder hæver sig, mens andre synker på grund af de tektoniske kræfter. Stenalderbopladserne lå ved kysterne og har fulgt med enten op eller ned. 14

15 15a og b. Før 1933 var havbunden omkring Vorsø dækket med ålegræs. Strømpilene har hoved i begge ender, for de viser tidevandsstrømme. I 1970 var ålegræsset helt væk, og sandbunden var blottet. Havet kunne nu danne nye revler af sand og sten (brune). Luftfoto fig. 16a viser situationen idag. (Efter Erik Rasmussen, ændret). Nutiden Danmarkskortet er et øjebliksbillede, for der sker hele tiden ændringer. En af dem skyldtes ålegræskatastrofen: En voldsom epidemi ramte de europæiske farvande omkring Den dræbte ålegræsset; i de danske farvande overlevede det kun i brakvand, især i Østersøen. Konsekvenserne var meget omfattende og virker endnu. Før ca groede der ålegræs overalt på sandbund ned til en halv snes meters dybde. Bevoksningen blev beskrevet som undersøiske enge, for planterne stod meget tæt ligesom græsser på en eng, og bladene kunne blive op til 2 m lange. Ålegræs er en frøplante. Dens rødder og jordstængler gennemvævede sandbunden og forhindrede effektivt bølgerne i at rode op i havbunden. Desuden dæmpede planterne bølgernes angreb på kysterne. Da ålegræsset forsvandt, blev det ikke erstattet af alger; de kan ikke gro i sandbund, men kræver sten eller muslingeskaller til fæste. Nu kunne bølgerne og havstrømmene erodere i havbunden, og sandet blev mange steder kastet op i revler, odder og strandvolde. Strandens planter spreder som regel deres frø ved hjælp af havstrømmene; frøene spirede i det nye land og fæstnede sandet med rødderne. Når det var sket, kunne havet ikke fjerne det nye land, og derfor blev Danmarkskortet forandret. Det kan følges ved at sammenligne målebordsbladene fra ca med senere kort, eller luftfotografierne fra 1954 til nutiden. I Horsens Fjord er der vokset kilometerlange odder ud fra Hjarnø og fra kysten sydøst for Snaptun, og nye øer på op til 400 meters længde er dannet mellem Hjarnø og Alrø. Revlerne ved Vorsø er vokset. Det har været til stor nytte for fuglene, der har fået nye rugepladser. 15

16 16. Vorsø fra sydvest. De nye revler, der er vokset op siden ålegræskatastrofen, er tydelige, sammenlign fig. 15a. Vorsø og Vorsø Kalv (forrest) er ved at vokse sammen. Det grønne område på fastlandet er Brigsted Strands hævede havbund. Stenalderhavsklinten kan lige akkurat ses på grænsen mod den gule mark. Foto Ålegræsset er kommet tilbage, men undersøiske enge er det endnu ikke blevet til. Alger vokser som nævnt på sten og muslingeskaller. Når efteråret kommer, er algerne blevet store. Bølgerne kan gribe dem og kaste dem op på stranden, og på den måde er mange oldsager kommet til at ligge der. En havstigning ser ud til at være i gang nu. Hvor længe den varer, og hvor højt den når, er der ingen, som kan forudsige. Litteratur: Eigil Holm, 2000: Horsensegnen atlas, natur, miljø, historie, erhverv. Eigil Holms Forlag. Eigil Holm, 2013: Horsens set fra himlen. Egil Holms Forlag. 16

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel

1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Vejle Ådal som Geotop

Vejle Ådal som Geotop Vejle Ådal som Geotop Af Anders Grosen og Christian Skipper, Rosborg Gymnasium Vejle Tunneldal er en af landets mest imponerende dalsystemer. Mod øst løber den 22 km lange Vejle fjord fra Treldenæs til

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Stenalder Introduktion Stenalder Rejs med tilbage til en tid hvor klimaforandringer virkelig ændrede forholdene for datidens befolkning. Gennem årtusinder ændrede forholdene mellem land og vand sig uafbrudt, hvilket

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

21. Sydøstlige Lolland

21. Sydøstlige Lolland 21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere