Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehaven Brostykkevej Tilsynsbesøg Dato: 16. januar 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Karin S. Gülstorff (leder), Nete Niebur Storm (souschef) og Jytte Jepsen (bestyrelsesformand) Fokuspunkter Kontraktmål for 2012 Særlige opmærksomhedspunkter TUS-samtaler er ikke afholdt eller tilbudt. Alle medarbejdere skal tilbydes en TUS-samtale. Resumé af samlet konkluderende vurdering Det vurderes, at opgaverne i Børnehaven Brostykkevej håndteres fint. Der er en sund økonomi, en fornuftig fraværsstatistik, et godt forældresamarbejde, og en fin tilgang til at udarbejde de støjgener, som APV-undersøgelse viste. Der er børn på venteliste til institutionen, og på grund af institutionens lille størrelse henvises der ofte børn i udsatte positioner til institutionen, som der tages imod, hvis der er plads. Det opleves ikke som et problem, at antallet af børn i udsatte positioner kan være højt, og ud fra dialogen ved tilsynet vurderes det, at børnehaven har en god tilgang (også) til disse børn. Generelt bliver der arbejdet fint med den pædagogiske læreplan, men uddybende beskrivelse af temaer, analyser, evaluering og vurdering af børneperspektiv kan tydeliggøres. Trods de små personaleressourcer qua børnehavens størrelse, formår ledelsen at have et godt blik ud ad til, og har en høj deltagelsesprocent i forskellige arrangementer, samarbejde med andre institutioner samt netværks- og ledelsesmøder. Pga. den lille personalegruppe er det af leder vurderet, at der er rig mulighed for dialog med hinanden i hverdagen. Uanset størrelse har alle medarbejdere dog ret til en TUS-samtale, og leder er derfor orienteret om, at alle medarbejdere skal have tilbudt en TUS-samtale.

2 Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Gitte Mølgård Andersen, den 16. januar 2012 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 27. marts 2012

3 Børnetal Antal børn kvartalsvis: Januar til april børn. Ellers fast børnetal. Er der børn på venteliste til institutionen?: Ja. 0-2år:13 børn. Institutionsprofil basiskvalitet Over 3. år : 4 børn. Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?:nej. Vi får ofte børn, der bliver overflyttet fra andre institutioner. Hvis ja hvor ofte: Hvad har begrundelsen været? Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): kroner. Hvordan ser budgettet ud pt.? Det ser fint ud. Vi har fået lavet flere større ting. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Nej. Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Vi er en lille institution med 4 personale inkl. leder. Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 9 dage. 2. kvartal: 22 dage 3. kvartal: 3 dage. 4. kvartal:4 dage. Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? Januar : 4 dage. Februar : 0 dage. Marts: 7 dage. April: 20 dage. Maj: 1 dag. Juni : 1 dag. Juli : 0 dage. August: 1 dag September: 2 dage. Oktober: 2 dage. November: 0 dage. December: 2 dage. Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Ja. Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? DE afholdes når det giver mening at afholde dem. Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Ja.

4 Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? Januar Besøg af arbejdstilsynet d. 22. dec De havde ingen bemærkninger. Hvad viste APV en? Fokus på støj. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 66 2/3 Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 33 1/3 Vi har en pædagog i flexjob 20 timer ugt. Her har vi 8 hjælpetimer. Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Ja. Har I studerende? Nej. Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Vi har været fast personale og fast vikar i de sidste to år. En barselvikar i perioden 1. juli 2010 til Pædagoger der er stoppet: 0 Medhjælpere der er stoppet: 0 Andre der er stoppet:0 Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej Årsag til at personale er stoppet: Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Har personale været på kursus i gennem de seneste år? Leder på arbejdsmiljø kursus efterår Leder skal på kursus i marts 2012 : Personalejura for pædagogfaglige ledere. Vi deltager gerne i temadage. 2 pædagoger på hygiejnekursus i januar. 1 pædagog tilmeldt inklusion. 2 pædagoger tilmeldt sprogkursus.

5 Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Vi diskuterer løbende kost, men vi har ikke skrevet det ned. Et af vores kontraktmål i 2012 er eftermiddagsmad. Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Ja Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Ja Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? Det er rigtigt godt. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? 5 møder. For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Ja, hun deltager hver gang. Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja. Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? Bliver lavet d. 2. januar Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Konflikter Cirkus Total Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Vuggestuer og dagpleje kommer ofte på besøg når børn skal starte i Børnehavehuset.

6 Vi besøger fritidhjem og også gerne skole. Vi deltager altid, hvis vi bliver inviteret til en snak inden børnene starter i skole. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Vi er meget opmærksomme på at benævne ting F.eks. ved spisning. Vi taler også meget om begreber. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Når der opstår situationer i børnegruppen diskuterer vi hvordan vi skal handle på det. Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Se pædagogisk læreplan s.20 Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Vi har før delt arbejdet, men ingen fast kontortid. Pr. 1. januar 2012 vil leder have en times kontorarbejde hver dag. Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? Vi har ikke holdt personalemøder, men det vil vi til i Vi oplever at der ind i mellem er informationer, der glipper. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Vi har været til det sidste. Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle. Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Vi har haft flere tyverier. Oplever I særlige udfordringer pt.? Små institutioner. Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? Vi har høj pædagogisk faglighed. Det enkelte barn bliver set, hørt og forstået. Vi har en meget tilfreds forældregruppe, der oprigtigt værdsætter institutionen.

7 På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Vores kontraktmål Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges)

8 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Når børn overflyttes til Brostykkevej fra andre institutioner, er det som regel pga. institutionens lille størrelse, der kan tilgodese et specifikt behov, som et barn kan have. Det sker også, at det er søskende til børn, der tidligere har gået eller som går i børnehaven, men som har været nødt til at starte op i en anden institution, før der var plads. Økonomi Ligesom det var tilfældet for 2010, ser budgettet for 2011 også fint ud. Bl.a. pga. indtjening ved ekstra børn har det være muligt at få lavet samt at købe større ting. Fx er loft blevet lavet, og der er blevet købt lamper, borde, stole og vandhaner. Personale TUS-samtaler er ikke blevet afholdt. Det begrundes med, at der i hverdagen er rig lejlighed til at være i dialog med hinanden pga. personalegruppens lille størrelse, og det er altid muligt at få en snak med lederen på tomandshånd, hvis det ønskes. Det højere fravær for april/2. kvartal skyldes en langtidssygemelding. Det er noteret, at omsorgssamtaler afholdes, når det giver mening og det gør det ved stigende fravær hos en medarbejder. Derudover fortælles, at det var relevant at holde samtaler med en pædagog, da leder startede i børnehaven, for at pædagogen kunne føle sig tryg ved det nye, der skete i huset. APV en viste, at der skulle være fokus på at nedbringe støjniveauet. Netop derfor er støj et kontraktmål for Der er allerede købt nye borde og stole med filtdutter, der er opsat støjreducerende loftsplader og der er indkøbt børnehøreværn, som børnene tager på, hvis de har brug for at sidde i ro. Derudover er der planer om at udskifte plastickasser, og i praksis vil der blive arbejdet med børnene i mindre grupper ligesom at legepladsen og køkkenet vil blive brugt som ekstra rum til aktiviteter/lege. Trivselsmåling blev ikke lavet. Det noteres, at der i forbindelse med pædagogen i fleksjob er otte medhjælpertimer. Dette betyder, at der er en ekstra medarbejder til rådighed, når børnehaven er på tur, så pædagogen i fleksjob ikke skal løfte og holde i hånd m.m. I forhold til medarbejderudvikling og fastholdelse af personale er der ikke noteret noget i institutionsprofilen, men ligesom ved TUS-samtalerne argumenteres der også her med, at der er rig lejlighed til at have dialog om disse ting i dagligdagen. Som tilføjelse til listen af kurser, der det seneste år er taget blandt personalet, nævnes, at der i nær fremtid er en medarbejder, der skal på kursus i Cirkus Total, der er et redskab, der bruges i det pædagogiske arbejde med de kommende skolebørn.

9 Politikker/retningslinje r Kost diskuteres løbende, men der er ikke nedskrevet en politik omkring det. Børnehaven mener, at de har et fornuftigt forhold til mad/kost i institutionen. Der er ingen nul sukker politik, og det sker også, at børnene får is og kakao, når der skal hygges. Forældrene har nedtonet slikmængden ved fødselsdage, og har fx kun én flødebolle med pr. barn, og slikposerne er blevet mindre, hvis det er det, barnet vælger at have med. Hvis dette niveau ikke holdes, tager personalet en dialog med forældrene ift. mængden af sukkerholdige sager. For at mindske sandsynligheden for disse samtaler snakker vi om, at det vil være godt at få skrevet disse retningslinjer ned, så det er synligt hvilket råderum, der er inden for mad/slik. Forældresamarbejde Kontraktstyring Både målopfyldelse og kontraktmål er afleveret. Kontraktmålene for 2012 er valgt som fokuspunkt ved tilsynet. Læreplaner/børnemiljø Konflikter og Cirkus total nævnes i institutionsprofilen som opmærksomhedspunkter. Det betyder, at det er det, der er fokus på i den nuværende læreplan. Omkring konflikter snakker en del børn om at være venner og ikke at være venner i forskellige situationer. Personalet er opmærksomme på nødvendigheden af evt. at støtte op ift. de konflikter, der kan opstå i disse situationer. Der er en fin sammenhæng mellem værdier, læringsforståelse, og de små udsnit der vises fra praksis. En analyse af eksemplerne savnes generelt, så der bl.a. samles op på arbejdet med målene. I beskrivelserne af børnemiljøet mangler tydeligere beskrivelser af, hvordan det formodes at være fra børnenes perspektiv eller som der er kendskab til er børnenes perspektiv, fordi de måske er blevet spurgt. Omkring de seks læreplanstemaer er det fra lovgivningen og Hvidovremodellen meningen, at der skal skrives et uddybende afsnit om hvert tema. (Hvorfor temaet er vigtigt? hvad betyder det for barnets udvikling? og hvilken pædagogisk tilgang der er til arbejdet med dette tema?). Dette kunne godt uddybes mere, men ellers er det rigtigt godt, at der sættes mål op for hvert tema. Det skaber overblik og tydeliggør, hvad det er, der skal måles på. Der evalueres på emnet om konflikter, og det ses her at målene, der er opsat, bliver opfyldt Det vil dog være rigtig godt at få beskrevet, hvordan der evalueres hvordan og hvornår gøres det? Det vil ligeledes være godt at få beskrevet mere uddybende, hvordan samarbejdet, I vil have med fritidshjem og skole, foregår omkring børnenes overgang. En lille rettelse til faktaoplysninger loven om læreplaner står i Dagtilbudsloven og ikke længere i Serviceloven. Overgange Sprog Personalet føler sig godt klædt på til at varetage sprogstimuleringen

10 Inklusion omkring børnene. Der er to, der har fulgt kommunens sprogvejlederkursus, og souschefen har god viden med sig fra tidligere job. Der laves fortsat TRAS på alle børnene, og hvis det opleves, at et barn på 4år har store problemer, kontaktes talepædagogen. Der gives eksempel på, at der fx er opmærksomhed på, hvordan det skal tackles, at en drengegruppe har det med at udelukke hinanden, og er fokuseret på at i talesætte, hvem de er venner med, og hvem de ikke er venner med. Der sker gradvist en god udvikling i arbejdet med dette. Ved tilsynet spørges til om det kan være et problem, at institutionen ofte får børn i udsatte positioner pga. institutionens lille og derved overskuelige størrelse. Det opleves ikke som et problem. Personalet har en opfattelse af, at børnene er meget rummelige overfor hinanden. Generelt bliver der talt højt om de særheder der kan være, hvis der fx er et barn, der er medlem af Jehovas vidne, er muslim, har briller, høreapparat eller er lidt tilbage udviklingsmæssigt indenfor fx det sociale eller sproglige område. Forældrerepræsentanten supplerer med, at hun på sit barn kan høre, at børnene har opmærksomhed på hinanden, da der hjemme bliver fortalt om andre børn evt. med særlige behov i en god tone. Ledelse I institutionsprofilen står, at ledelsen har deltaget i det seneste ledelsesmøde. Ledelsen har deltaget i alle møderne på nær det senest afholdte. Tyverier i institutionen nævnes som særlige udfordringer. Der er blevet stjålet fra personaleskabe og fra institutionens pengeskab. At der er taget penge fra pengeskabet, gør det ubehageligt, da det kan så mistanke om, at det er begået blandt personalet. Dette har resulteret i, at det nu kun er leder, der har adgang til pengeskabet, samt har adgang til koder/ekstra nøgler til personalets skabe. Af særlige udfordringer pt. nævnes bekymring for, at politikerne vil lukke institutionen, trods det, at det er en sund institution. Ledelsen har selv en følelse af, at det fint kan fungere med institutionen og dens størrelse fremadrettet. Ledelsen håber, at vigtigheden af at have en lille institution i kommunen vil bevares. Institutionen får positive henvendelser fra forældre, der gerne vil have deres børn i institutionen pga. størrelsen, og fordi de synes om det, der står på hjemmesiden. Desuden opleves det jævnligt, at børn i udsatte positioner overflyttes fra andre institutioner. Ledelsen retter blikket meget ud ad til. De deltager i mange projekter, og videreformidler fx metoden om Cirkus Total videre til anden institution. Både leder og souschef deltager i alle netværksmøder trods få personaleressourcer. Dialog om fokuspunkter Kontraktmålene for 2012 er valgt som fokuspunkt. Vi snakker om målene, der er sat op, og gennemgår faserne for arbejdet med de forskellige mål.

11 Omkring målet om storebørnsgruppen har vi dialog om: Baggrund: det kan her uddybes, hvorfor det vælges at have fokus på dette. Opleves det fx, at børnene har manglet disse kompetencer, eller er det fordi, der er viden om, at det vil være godt, at børnene lærer det? Handleplan: De to første linjer hører til i feltet om overskrift ift. hvad det er, I vil. ( Vi vil gøre det enkelte barn parat til overgangen til skole og fritidshjem ) Cirkus Total bruges som metode, vi har dialog om, hvorvidt Cirkus Total understøtter/giver viden om det, der er beskrevet omkring overskrift og baggrund. Cirkus Total kan godt indfange det, der skrives om i målet. Måling: det første afsnit skal rykkes til handleplanen. Ift. denne handling kan der i feltet om måling stå, at børnene har fået mapper, penalhus mv. Omkring de iagttagelser der vil blive lavet på de enkelte børn, mangler der at blive beskrevet, hvad disse iagttagelser gerne skal vise. Noget af det der er beskrevet om overgange i børns liv i læreplanen, kan også noteres i kontraktmålet. Fx oplistes der i læreplanen hvad der øves på sammen med de kommende skolebørn, og tegn på at disse øvelser giver pote, kunne bl.a. være tegn, der kunne kigges efter i arbejdet med kontraktmålet. Kontraktmålet om støj: Ift. hvad der er beskrevet i de tre første felter kan/skal der i feltet om målingen tilføjes: - Mindre grupper er blevet etableret, og betyder mindre støj - Plastikkasser er blevet udskiftet (og betydningen) - Loftplader er blevet skiftet (og betydningen) - Legeplads og køkken er brugt som ekstra rum, og har betydet. Kontraktmålet om inklusion set i børneperspektiv: Vi snakker om, at der til feltet om handleplan evt. kan tilføjes, at der også vil være fokus på barnets styrker. I feltet om måling mangler det at blive beskrevet, hvordan det kan ses, at børnene er glade, trygge og hviler i sig selv. Tegn kan evt. være, at børnene viser ansvarsfølelse, og gør krav på fællesskabet. Det mangler også at blive beskrevet, hvordan det kan ses, at forældrene stoler på, at der støttes op om deres barn, samt hvordan det måles. Kontraktmålet om eftermiddagsmåltid: Måling: punktet om at der vil blive lavet en plan over eftermiddagsmaden, skal rykkes til feltet om handleplan. I feltet om måling skal det så gerne kunne ses, at dette er sket og at der er tilbudt varieret mad. Det kunne tilføjes, at børnene har deltaget i tilberedningen/planlægningen af eftermiddagsmaden, og at der ses tegn på, at børnene er mere friske om eftermiddagen samt smager på nye ting. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter

12 Aftaler på kort sigt TUS-samtaler skal tilbydes Aftaler på længere sigt Opfølgning Pædagogisk konsulent kontakter leder indenfor et par måneder for at høre om TUS-samtaler er tilbudt. Samlet konkluderende vurdering (Følgende er det samme som beskrevet under konklusion på side 1) Det vurderes, at opgaverne i Børnehaven Brostykkevej håndteres fint. Der er en sund økonomi, en fornuftig fraværsstatistik, et godt forældresamarbejde, og en fin tilgang til at udarbejde de støjgener, som APV-undersøgelse viste. Der er børn på venteliste til institutionen, og på grund af institutionens lille størrelse henvises der ofte børn i udsatte positioner til institutionen, som der tages imod, hvis der er plads. Det opleves ikke som et problem, at antallet af børn i udsatte positioner kan være højt, og ud fra dialogen ved tilsynet vurderes det, at børnehaven har en god tilgang (også) til disse børn. Generelt bliver der arbejdet fint med den pædagogiske læreplan, men uddybende beskrivelse af temaer, analyser, evaluering og vurdering af børneperspektiv kan tydeliggøres. Trods de små personaleressourcer qua børnehavens størrelse, formår ledelsen at have et godt blik ud ad til, og har en høj deltagelsesprocent i forskellige arrangementer, samarbejde med andre institutioner samt netværks- og ledelsesmøder. Pga. den lille personalegruppe er det af leder vurderet, at der er rig mulighed for dialog med hinanden i hverdagen. Uanset størrelse har alle medarbejdere dog ret til en TUS-samtale, og leder er derfor orienteret om, at alle medarbejdere skal have tilbudt en TUS-samtale.