Pædagogisk tilsynsrapport
|
|
- Ellen Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Solstien Tilsynsbesøg Dato: 9. september 2013 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Birgitte Larsen (leder), Rina Schwerdtfeger Roikjær (souschef), Hanne Carlsen (afdelingsleder), Maibritt Jacobsen (pædagog) og Pia Koefoed (bestyrelsesformand). Fokuspunkter Inklusion + børnesammensætning Særlige opmærksomhedspunkter Samlet konkluderende vurdering Solstien har igennem længere tid fokuseret på at arbejde med inklusion. Et internt undervisningsforløb samt deltagelse i pd-modul om inklusion har bragt gode erfaringer, og det vurderes, at Solstien i praksis har en god forståelse samt pædagogisk tilgang i forhold til arbejdet med inklusion. Der er hyppig deltagelse fra Solstien ved Dagtilbudsafdelingens udbudte kurser, og der er opmærksomhed på at få den nye viden bredt ud i hele institutionen. Ligesom med inklusion er der gode pædagogiske tilgange i arbejdet med børnenes sproglige udvikling, overgange og i forhold til børn i udsatte positioner. Der er opstået en fornyet gejst til arbejdet med læreplanen, ved at organisatorisk redskab er indført samt ved at der er indhentet viden og inspiration til evalueringsarbejdet med læreplanen. Solstien er udfordret af løbende at have børn, der overflyttes til andre institutioner, når fx plads i barnets eget distrikt tilbydes. Dette kræver en vedvarende omstillingsparathed fra personalets side, hvilket ledelsen vurderer, at personalet håndterer fint. Fratrædelser pga. nednormering eller almindeligt jobskifte har påvirket personalegruppen, da det har skabt usikkerhed om fremtiden samt betydet færre ressourcer i en periode, indtil nyt personale er blevet ansat. Det betød, at APV en gav et dårligt resultat vedrørende arbejdsmiljø, men den 1
2 gode stemning er nu vendt tilbage blandt personalet. Solstien har mange børn, der er i udsatte positioner, hvilket kan betyde, at Solstien har en anderledes opfattelse af normalitetsbegrebet. Der er opmærksomhed på dette, og tværfaglige samarbejdspartnere bruges til at blive fastholdt på den rette vej i forhold til normalitetsbegrebet. For tiden er Solstien udfordret af enkelte børns voldsomme adfærd samt samarbejdet med disse børns forældre. Der søges råd og vejledning hos tværfaglige samarbejdsparter i svære sager. Der er ønske om en større forældredeltagelse ved forældremøder i institutionen. Forskellige tiltag er blevet prøvet, uden at det har haft en effekt, og der tænkes fortsat i nye idéer. Ved andre arrangementer opleves god forældreopbakning. Solstien har pt. et fint budget, der er blevet vendt fra et underskud til et overskud. Overskuddet skyldes primært, at det i en periode har været muligt at nedjustere i lønbudgettet. Der er opmærksomhed på graden af fravær samt betydningen for det tilbageværende personale. Der arbejdes fokuseret på, at der ikke skal være højt fravær i institutionen, hvilket lykkes godt, da fraværsstatistikken ser fin ud. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Gitte Mølgård Andersen, den 9. september 2013 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 29. oktober
3 Institutionsprofil basiskvalitet Børnetal Antal børn kvartalsvis: Er der børn på venteliste til institutionen?: ja Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Hvis ja hvor ofte: Ja, det er i perioder. Fx er der en del børn, der bliver overflyttet op til det store ryk i maj måned. Vi vil tro, at det er mellem 1-2 børn om måneden i gennemsnit. Hvad har begrundelsen været? Ofte er det, fordi børnene kommer fra andre distrikter og når de får tilbudt pladser der, hvor de bor, så takker de ja til de nye pladser. Vi spørger altid til grunden og vi har ikke indtryk af, at det handler om utilfredshed. Mange af forældrene virker til, at det er en svær beslutning for dem, når de skal tage valget. Vi har også nogle overflytninger til institutioner i området. Ofte handler det om, at de bare gerne vil tættere på deres bopæl eller de har haft en af de andre institutioner som 1. prioritet. Derudover oplevede vi, at en gruppe af børn blev flyttet til en anden institution i distriktet i forbindelse med branden. I en periode på over 3 måneder havde vi en stue lukkede ned og det var tydeligt at mærke på forældretilfredsheden på den pågældende stue. Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): kr. Hvad har den primære grund til underskuddet/overskuddet været? Vi havde en større nednormering i Hvordan ser budgettet ud pt.? kr. Hvad tænker I om budgettets status pt.? Det ser rigtig fint ud. Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Ja. Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 5,20 2. kvartal: 5,71 3. kvartal: 2,41 4. kvartal: 2,11 Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? 2,58 Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Nej, vi bruger Nærvær og fravær Hvis ja, hvilken betydning har den i hverdagen? Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Ja, de holdes helt systematisk. Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Nej. 3
4 Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? Hvad viste APV en? 1. Fokus på arbejdsstillinger i vuggestuen. Personalet har ondt i ryggen. 2. Rådden terrasse foran vuggestue gruppe. 3. Dårligt indeklima med problemer med enten varme eller kolde. 4. Problemer med struktur i forhold til flydende børnetal. Hvordan er der fulgt op på resultaterne fra APV en? 1. Rina instruere kontinuerligt personalet i korrekt løfteteknik. 2. Ejendomskontoret har revet den gamle terrasse ned og har bygget en ny 3. Ventilations systemet er blevet reperaret. 4. Vi arbejder hele tiden med at vores struktur, så vi kan modtage de børn, der står på ventelisten og samtidig sørge for, at personalet har rimelige arbejdsvilkår. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? Der er sidst lavet trivselsmåling i efteråret Målingen viste, at arbejdsmiljøet ikke var helt godt. I 2012 blev 3 medarbejdere afskediget om foråret og holdt op hen over sommeren og efteråret. Derudover havde vi i børnehavegruppen i efteråret 3 personaler, der stoppede af forskellige grunde og 3 der gik på barsel og det var svært at nå at få ansat personale i samme tempo. Det efterlod os med en måneds hårdt arbejde. I forvejen er det især i børnehaven hårdt arbejde, fordi vi har så mange børn i udsatte positioner. Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 58 Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 42 Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Hvis ikke, hvordan arbejdes der hen imod det? Det overholdes ikke helt, men det er, fordi vi har ansat en ekstra pædagogmedhjælper midlertidigt for at arbejde med vores nye madordning. Til januar, når han stopper i Solstien, så vil fordelingen være på plads igen. Har I studerende? Ja Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Pædagoger der er stoppet: 2 4
5 Medhjælpere der er stoppet: 2 Andre der er stoppet: Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej. Årsag til at personale er stoppet: En blev afskediget på grund af nednormeringen, en fik tilbudt stillingen som fællestillidsrepræsentant, en fik et andet job i kommunen og den sidste besluttede sig for, at han ville noget helt andet end at være i en daginstitution. Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? I foråret 2013 var vi 4, der var af sted på PD modul i inklusion og 4 mere er startet i september Derudover har vi en medhjælper på merit og har en til medhjælper, der skal starte til februar Mødestruktur: Vi afholder ca. 10 pædagogfaglige møder om året. På møderne er der lagt vægt på udvikling af vores pædagogiske praksis. Det sidste år har vi især arbejdet med strukturen i institutionen og med at få skabt en mere inkluderende praksis. Frank Figge Larsen har været en gang i 2013 og undervise personalet i bruge SIP modellen i vores arbejde. Vi har arbejdet med vores sprogs indvirkning på inklusion og eksklusionsfaktorer. Frank kommer til efteråret og samler op på processen og introducere personalet for en måde at arbejde mere systematisk med inklusion. Vi har efterfølgende selv arbejdet med modellen og er nu ved at implementere den i vores dagligdag. Derudover har vores personale deltaget i forskellige kurser om alt fra mobning, IT, sprog, mad og mange andre kurser, der har været gennem året. Vi afholdt TUS i efteråret 2012 og skal til at afholde GRUS. Vi har besluttet, at vi fremover skiftes mellem TUS og GRUS. Efter et par år med GRUS opstod der et behov for en til en samtaler. Ledelsen afholder et månedligt ledelsesmøde, der udelukkende tager udgangspunkt i en enkel gruppe udvikling. Her gennemgår vi en gruppes medlemmer og vurdere derefter, hvordan vi skal støtte op om den enkeltes udvikling. Fokus er altid med udgangspunkt i betydningen for børnene. Derudover afholder vi en del 1 1 samtaler eller samtaler i mindre grupper efter behov. Personalet er organiseret i arbejdsgrupper, der varetager forskellige funktioner. Pt. Har vi en sproggruppe, hvor 3 pædagoger er uddannet sprogvejledere, en læreplansgruppe, en kontraktgruppe, en kostgruppe og adskillige ad hoc grupper, der arbejder med relevante emner og derefter opløser sig selv, når der ikke mere er brug for dem. Måden at arbejde på er inspireret af dem måde, vi selv er organiseret på i ledergruppen og handler om at engagere gennem indflydelse og inddragelse. Vi deltager for tiden i et projekt omkring samarbejde med vores forældre med anden baggrund en dansk. Derudover deltager vi i de af kommunen udbudte kurser. Vi har især lagt vægt på at sende så mange af vores personaler af sted til kurser med Tim Bak Madsens Ny psykologi. Det vil vi fortsætte med. Det er en stor succes blandt personalet. 5
6 Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Vi tænker, at et godt arbejdsmiljø er den bedste fastholdelse. Et godt arbejdsmiljø for os er en arbejdsplads med et lavt sygefravær og hvor der er mulighed for at påvirke og have indflydelse på eget arbejde og hvor der er udviklingsmuligheder for medarbejderne. Så vi arbejder på at have det bedste arbejdsmiljø. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Vi tænker meget over, hvordan vi laver stillingsannoncer og hvordan vi præsentere vores institution, når der kommer ansøgere. Har personale været på kursus/uddannelse i gennem de seneste år? Ja Hvis ja, hvilke kurser/uddannelse har personalet deltaget i? Vi har deltaget i mange kurser. Der har været 4 af sted på PD modul i inklusion og der er 4 af sted nu. En medhjælper på merit og en der skal af sted til februar. Derudover har vi deltaget i: Ny psykologi for medarbejdere, Mobning, mad kurser for køkkenpersonale og pædagoger, It dannelse, sprog Hvordan vidensdeles der i institutionen? På personalemøder, afdelingsmøder, ledelsens møder, stuemøder, med tværfaglige netværk, ledelsesnetværk, med pædagoger og ledere fra andre institutioner, PPR og med vores forældre omkring børnene. Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Hvis ja, hvilke? Ja, der er et stort ønske blandt en del pædagogmedhjælpere om at få lov til at tage merituddannelsen som pædagog. Derudover er der et ønske om, at alle pædagoger får uddannelse i inklusion og en del medhjælpere ønsker at tage AMU uddannelsen i inklusion. Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Det er vi i gang med. Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? 6
7 Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Ja Hvordan har I implementeret den nye udgave af itide? Det har vi ikke gjort endnu. Det er planlagt til at komme op på personalemødet, der handler om inklusion den 24. september. Fysiske rammer Hvad er jeres vurdering af institutionens fysiske rammer? Her er lidt småt. Vi har mange børn, der har det svært i den store gruppe og derfor er der ofte mangel på rum både med hensyn til at dele børnene op i mindre grupper og med hensyn til mødeaktivitet. Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? (Beskriv hvorfor I synes, det er godt eller mindre godt) Vi har generelt et godt og velfungerende samarbejde med vores forældre. Samarbejdet bygger på respekt for forældrene også når vi ikke er enige. Vi forsøger at inddrage og involvere forældrene. Det betyder, at vi altid tager forældrenes syn og vinkel til efterretning. Vi har en stor gruppe af forældre, der kræver, at personalet er gode til at være opsøgende, fordi vi har en stor gruppe af forældre, der ikke mestrer det danske sprog og måske heller ikke altid ved, hvad de kan forvente eller kræve af os. Vi forsøger selv at være opmærksomme på at give de forældre, der ikke kræver os, opmærksomhed. Vi afholder hvert år en sommerfest, hvor der er stor tilslutning blandt alle forældre. Til jul holder vi en julehyggeeftermiddag. Også her kommer der mange forældre. Til gengæld er det en udfordring at nå alle forældre, fordi tilslutningen til forældremøderne ikke er særlig stor. Vi har ofte inviteret til forældremøder, hvor det ofte viser sig, at de forældre, vi har mest brug for at få talt med udebliver. Det giver nogle udfordringer, når der fx sker større ændringer som fx vores nye omstrukturering. Vi løste det ved at informere grundigt via nyhedsbreve og via information om, hvornår man kunne komme i dialog med ledelsen. Derudover er vi begyndt at holdt en del forældremøder direkte i fællesrummet om eftermiddagen, så vi kan nå at tale med forældrene, når de henter deres børn. Det gør, at vi nu når mange af de forældre, som før aldrig deltog i forældremøder. Vi har i løbet af det sidste år holdt to af den slags møder. Det har handlet om omstrukturering og valg af madordning. Vi holder hvert år forældrekonsultationer i november. Vi overvejer at flytte det til januar, fordi det passer bedre med de nye frister for indskrivning i skole. Der udsendes et nyhedsbrev ca. en gang om måneden. Det årlige forældremøde, som nu afholdes i maj, afholdes først med valg til bestyrelsen og derefter med møder på stuerne (vuggestuegruppen og primærgrupperne i børnehaven). Tilslutningen til møderne er opadgående, men vi overvejer i bestyrelsen, hvad vi kan sætte i gang af spændende ting for at tiltrække flere forældre. I år inviterede vi forældrene på mad inden møder og opfordrede dem til at tage børnene med, som vi passede, mens der var valg. Det havde ingen virkning. Faktisk kom der færre, end der plejer til de helt almindelige forældremøder. Så nu er vi i tænkeboks igen i forhold til, hvad vi skal gøre for at få forældrene til at komme til de ordinære forældremøder. 7
8 Beskriv hvilke samarbejdsfora I har som inddrager forældrene og hvordan det fungerer. Vi har bestyrelsen og så har vi ind i mellem inviteret forældrene til arbejdsdage, hvor rigtig mange har mødt op. Lige nu arbejder vi på at få forældre til at blive inddraget i arbejdet med fester i institutionen. Dels er det et stort arbejde for os som personale at stå med alene og dels tænker vi, at samarbejdet kunne blive endnu bedre, hvis vi kunne blive lidt mere fælles om opgaven. I foråret 2012 inviterede vi forældre med på bondegårdstur. Rigtig mange forældre deltog og det var en stor succes. Hvordan fungerer det med at bruge guiden, der er udarbejdet omkring den første forældresamtale? Guiden lignede det vi i forvejen gjorde, så det har ikke givet anledning til den store forandring. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? 6 For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja Hvilke mål arbejdes der med pt.? Mad og måltidspolitikken og funktionsbeskrivelse af inklusionspædagogen Oplever I udfordringer i arbejdet med kontraktmålene? Nej. Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? ja Læreplaner/børnemiljø Hvordan organiserer I læreplansarbejdet? Vi har valgt at fordele de 6 læreplanstemaer ud på hele året. Således at der er afsat 2 måneder til hvert tema. 2 dage om ugen bliver der arbejdet med læreplanstemaerne. Der er nedsat en arbejdsgruppe som laver de overordnende mål for temaerne så der er en rød tråd igennem hele huset. Afdelingerne/ stuerne laver så konkrete handlingsplaner for hvordan de vil arbejde med målene. Beskriv hvordan/hvorvidt jeres valgte pædagogiske aktiviteter og metoder fører til opfyldelse af jeres opstillede mål inden for de seks læreplanstemaer: Børnenes sproglige udvikling: Overordnet mål: øge ordforrådet og begrebsforståelse. Børnehave afd: Børnene skal have kendskab til begreber (forholdsord). Vuggestue afd: Børnene skal have kendskab til fagtesange og børnesange. Læringsmiljø: der skal være ro og nærværende voksne. Der skal arbejdes med børnene i mindre grupper. Det betyder at de voksne skal være nærværende i børnehøjde og engageret og velforberedte. 8
9 Naturen og naturfænomener: Overordnet mål: Lære hvordan årstiderne påvirker naturen. Lære hvordan småkravl lever ved hjælp af terrarier. Børnehave afd: 2 gange om ugen, tur til volden for alle børn. Tage billeder af børnene i naturen over flere gange så de kan se udviklingen. Snak med børnene om det. De børn der er hjemme kan læse bøger om natur, plante i vores plantekasser og være på legepladsen. Lave terrarier med små dyr til hver stue. Kigge på haletudser. Evt. tage et stykke af skovbunden med hjem, samle blade når de kommer hjem og læg dem under et stykke papir og farv dem. Krop og bevægelse: Overordnet mål: lær din krop at kende. Vuggestue afd: brugt samlingerne til at lege bevægelseslege og lavet rytmikforløb for at øve balancen. Børnehave afd: lavet forløb hvor børnene tegnede sig selv og lærte om hvad der inde i kroppen. Lært betegnelser for legemsdelene. Børnenes alsidige personlige udvikling: Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnenes sociale kompetencer: Overordnet mål: lære hvordan man begår sig sammen store som små. Lære at passe på hinanden og tage hensyn. Vuggestue afd: de store vuggestuebørn skal lære de nye og mindre vuggestuebørn kulturen på stuen. Børnehave afd: bruge mobbekufferten til samlingerne. Lærer omkring følelser og hvad det betyder at have venskaber. Hvordan arbejder I med at integrere et godt børnemiljø i det daglige pædagogiske arbejde? Vi arbejder med mindre børnegrupper. Fx spiser børnene i mindre grupper. Når vi arbejder med læreplanstemaer, er børnene opdelt i aldersopdelte grupper og vi overvejer hele tiden, om vores indretning af rummene er optimalt i forhold til børnenes behov. Stuerne er indrettet med fokus på mindre legemiljøer for at give børnene muligheder for at afgrænse leg. Hvilke metoder/redskaber anvender I til at indfange børneperspektivet i børnemiljøvurderingen. Vi har brugt børneinterview og iagttagelser Hvad viser jeres børnemiljøvurdering og hvordan følges der op på resultaterne? 9
10 Vi havde fokus på venskaber og indretning af institutionen i forhold til støj og uro. Umiddelbart i forbindelse med BMV blev der set på indretningen af institutionen og konklusionen efterfølgende har været, at det fik betydning for konfliktniveauet. Planen er, at vi skal arbejde videre med de råd, vi fik sidste år i forbindelse med tilsynet. Det er planlagt til at foregå i oktober måned. Hvad viser jeres seneste evaluering af læreplanen og hvordan følges der op på resultaterne? Vores evaluering viser, at vi slet ikke var gode nok til at få arbejdet systematisk med læreplanen og at læreplanen derfor blev uvedkommende for pædagogerne. Vi har derfor ladet os inspirere af Børnehuset Enghøj, der har delt året op i måneder, hvor de arbejder med læreplanstemaerne som overordnet plan. Det har vi gjort det sidste halve år. Vi har derfor kun beskrevet de 3 måneder, der er arbejdet med. Vi har haft 3 personaler på kursus i evaluering og dokumentation af læreplansarbejdet og vi vil derfor bruge det lærte fra kurset til fremadrettet at få lagt en plan for systematisk dokumentation og evaluering af læreplanarbejdet Hvordan arbejder I med at integrere et godt børnemiljø i det daglige pædagogiske arbejde? Hvilke metoder/redskaber anvender I til at indfange børneperspektivet i børnemiljøvurderingen. Hvad viser jeres børnemiljøvurdering og hvordan følges der op på resultaterne? Hvad viser jeres seneste evaluering af læreplanen og hvordan følges der op på resultaterne? Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Vi har i 2011 og i 2012 især arbejdet med vores sprog Dels har vi har arbejdet med, hvor vi via den måde, vi taler sammen på kan være med til at ekskludere børn og dels har vi arbejdet på at få en fælles forståelsesramme. Fx har vi arbejdet meget med at italesætte, at børn ikke har problemer med er i problemer og i stedet for at se på barnet, så ser vi på, hvordan fællesskabet omkring et barn fungerer. Vi arbejder også med beskrivelser af børns resurser skal fylde lige så meget, som beskrivelse af problematikker. Vi arbejder på at flytte fokus fra det enkelte børn over på fællesskabet. Vi har fokus på børns venskaber også på tværs af grupper. Vi bruger støtteteamets vejledere til at vende problematikker i børnegrupperne. Vi har også ved flere lejligheder gjort brug af vejledernes kompetencer i forhold til Marta Meo. Det har været med til at kvalificere arbejdet omkring inklusion. Indtil videre har vi brugt de 3 mapper med rød, gul og grøn kategorier til at lave individuelle læreplaner. I 2012 og 2013 og har derudover arbejdet med at få SIP modellen implementeret i vores arbejde. Hver anden fredag arbejder stuerne systematisk med at klarlægge enkelte børns udsatte positioner, deltagelsesmuligheder, de deraf affødte dilemmaer og derefter handleplaner for det fremadrettet arbejde. 10
11 Overgange: internt Når barnet starter i Solstien vil der altid blive lavet aftale med en af de voksne fra stuen som vil være der til at tage imod. Vi har i Solstien en plan for hvordan vi køre børn ind. Vi har stor succes med denne måde at gøre det på. Der bliver taget individuelle hensyn til hvert enkelt barn. Dag 1: Forældre og barn kommer på besøg, møder stuen får praktiske ting ordnet, udfyldt papir samt taget en snak om barnet. Der bliver her lavet aftaler for hvordan indkøringen kommer til at foregå. Dette tager ca. en time Dag 2: Forældrene er her sammen med barnet i ca. ½ time, hvorefter at de går og barnet vil være her alen i en ½-1 time alt efter hvor meget barnet kan klare. Dag 3: forældrene er her sammen barnet i ca minutter, hvorefter at barnet er her alene og bliver til frokost. Dag 4: Forældrene aflevere barnet og barnet bliver til frokost og bliver og sover. Personalet ringer til forældrene når barnet er vågnet. Dag 5: i dag skal barnet have en almindelig dag med spisning, sovning og frugt. Der vil blive aftalt med stuen hvornår barnet skal hentes igen. Når børnene skal fra vuggestue til børnehave, bliver forældrene indkaldt til en overleveringssamtale med en pædagog fra begge stuer. Pædagogerne arrangerer indkøring mellem stuerne. Når vuggestuebørnene skal starte i børnehavehuset, vil pædagogerne fra vuggestuen stå for indkøringen, de vil tage på besøg i den nye gruppe og barnet vil langsomt blive kørt ind i gruppen. Vi tilbyder alle vores forældre en 3 måneders samtale, hvor der vil være mulighed til at tale om overgangen og indkøringen. Overgange eksternt: Ved overgange til fritidshjem og skoler, bruger vi den nye folder der er lavet i Hvidovre kommune. Ved institutions skift er der overleveringer der hvor der er børn i udsatte positioner. Der deltager pædagogen fra barnets stue sammen med forældrene og evt. andre relevante fag personer. Hvad er jeres erfaringer med retningslinjerne, der er beskrevet i hæftet Sammenhænge i børn og unges liv et fælles ansvar? Det vi har oplevet med de nye retningslinjer, er at skolerne stadigvæk forventer at vi overlevere børnene. Vi bliver stadigvæk indkaldt til overleveringsmøder, hvor vi modsat ikke har fået lavet aftaler med fritidshjemmene, så der mangler noget koordinering. Skemaerne er fine og pædagogerne er glade for at der nu kun er et skema at forholde sig til. 11
12 Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Sprog: Vi laver tras på alle børn efter Hvidovre modellen. Vi laver vis hvad du kan efter Hvidovre modellen. Vi arbejder med sprog stimulering på alle stuerne i samling hver dag. Vi bruger boardmakersystem så vi på den måde får visualiseret dagen/sproget, så alle børn med verbalt og nonverbalt sprog har mulighed for at følge med. Vi har nedsat en arbejdsgruppe bestående af to pædagoger og souschefen. De arbejder med at ensrette sprogarbejdet i huset, samt at sikre at der bliver lavet sprogarbejde. Der bliver arbejdet med dialogisk oplæsning. Vi har et meget tæt samarbejde med talepædagogerne, som vi bla. bruger i de tværfaglige møder hvor vi har mulighed for at få råd, vejledning og sparring. Så vi på den måde sikre at vi får sprogstimuleret alle vores børn. Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Har I ansat en inklusionspædagog? Ja Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Hvad er jeres erfaringer med at bruge det tværfaglige netværk, når I har børn i udsatte positioner? Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Ledelsen har delt arbejdsopgaverne mellem sig, så personalet og ledelsen ved hvem, der står for hvad. Vi holder ledelsesmøder i teamet hver uge i to timer. Det er vigtigt for ledelsen, at vi fungerer som en samlet ledelse for hele institutionen. Derfor har vi valgt, at vi alle 3 er i begge huse. Det betyder, at Hanne ofte åbner i begge huse, selvom hun har base Hus 1. Rina har base i Hus 1, fordi hun er tovholder på børnehavens nye struktur, men holder fx alle de første omsorgssamtaler for personalet og Birgitte kommer dagligt i begge huse, selvom hun har base i Hus 2. Ledelsen placerer sig der, hvor der er brug for, at den er. Ledelsen har fordelt arbejdsopgaverne mellem sig, så der er tydelighed i opgaveløsningen og for personalet. Opgavefordelingen bliver revideret hvert halve år. Hanne står for en stor del af det 12
13 administrative og Rina og Birgitte står for en stor del af personaleledelsen. Der er ting der overlapper. Ledelsen sørger for udvikling i ledelsesteamet ved at få supervision både eksternt og via ledelsesnetværket og andre ledere i kommunen til selve ledelsesdelen. Derudover bruger ledelsen personaleafdelingen, det administrative team Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? Pædagogfaglige møder aftales et halvt år frem. Møderne organiseres og planlægges af ledelsen udfra, hvad vi fx har aftalt af kontraktmål eller hvad der ligger af opgaver. Fx har vi det sidste år brugt en del personalemøder på at arbejde med struktur og madordning. En gang om ugen holder vi Informations og spørgemøder, hvor et personale og ledelsen deltager. Her er det muligt for alle at komme med punkter. Der afholdes hver 6 uge stuemøder om aftenen. Fredag formiddag er afsat til møder i arbejdsgrupper. Hvert halve år får personalet en samlet oversigt over alle møder, der er planlagt på forhånd. Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Alle Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Hvis ja, hvilke? Personale udskiftning i børnehaven. Hvor der var 3 medarbejdere der holdt op på næsten samme tid. Nednormeringen med de afskedigelser det medførte og det pres der i den forbindelse kom på personalet. Oplever I særlige udfordringer pt.? Hvis ja, hvilke? Ja Vi er særligt udfordret med nogle enkelte børns adfærd i børnehaven. Vi har mange børn i udsatte positioner. I perioder oplever vi, at det kræver virkelig meget af personalet for at kunne håndtere problematikkerne. Vi oplever også, at selvom vi har involveret mange forskellige fagligheder i arbejdet og lagt mange kræfter og resurser i arbejdet, så løser vi ikke rigtigt problematikkerne. Det er et stort pres på personalet. Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? 13
14 Vores egen vurdering er, at der er en høj faglighed blandt personalet i arbejdet med børnene. De er omstillingsparate og læringsparate. På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? Inklusion og børnesammensætning. Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn? Nej Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) Hvornår er der senest udarbejdet ledelses- og institutionsanalyse? Det gøres løbende i netværket. Er ledelses- og institutionsanalyse vedlagt? Nej 14
15 Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Økonomi Der er overskud på budgettet, hvilket primært skyldes, at der er ansat en pædagog, der er billigere i løn, end hende hun afløste og en medhjælperstilling har ikke været besat i tre måneder hen over sommeren. Derudover blev der ikke ansat vikar i en barselsorlov. Personale Fraværsstatistikken er fin. Solstien arbejder fokuseret på, at fraværet ikke må være for højt, og gør det fx ved følgende indsatser: - Kommunens retningslinjer om nærvær/fravær bruges slavisk - Medarbejderes fravær streges ind i kalender for overblik og synliggørelse - På personalemøde er snakket om betydningen af at være fraværende ift. dem der er tilbage - Hvis en medarbejder har vedvarende fravær, skal medarbejderen aflevere dokumentation, hvis fraværet ikke ændrer sig. Ved det sidste tilsyn blev det sagt, at der var planer om at udarbejde en personalepolitik. Dette er blevet nedprioriteret til fordel for arbejdet med ny struktur i huset, inklusion m.m. Ledelsen har stadig intentioner om, at institutionen på et tidspunkt skal have sin egen personalepolitik, bl.a. fordi det under sammenlægningsprocessen, var et ønske fra personalets side. Der er senest udarbejdet APV i Noget af det der trådte frem i resultaterne var, at der er problemer med strukturen ift. at have et flydende børnetal. Til dette kommenteres at det er en vedvarende problematik, at børnetallet/sammensætningen af børn varierer hele tiden. Personalet tages med på råd ift. sammensætningen af børnegrupperne, og ledelsen har fokus på de stuer, der bliver belastet. Det føles særligt slemt fra maj måned og et halvt år frem i år har det dog ikke været så slemt. Lederen giver udtryk for, at det kunne være godt, hvis det var muligt at ansætte personale til perioderne med spidsbelastning men det må man kun, hvis der er en speciel god grund. Samarbejdet med pladsanvisningen opleves godt. I APV en kom det også frem, at personalet i vuggestuen har ondt i ryggen. Det har hjulpet, at personalet har fået instrukser i korrekt løfteteknik, men de skal mindes om at bruge teknikkerne, da der er tilbøjelighed til at falde tilbage til gamle vaner. Afskedigelser samt flere barsler har påvirket personalet med et forhøjet fravær, og betød, at resultatet af trivselsundersøgelsen viste et dårligt arbejdsmiljø. I et barselsvikariat har der fx været fire forskellige nye pædagoger inde over, og hullerne mellem ansættelserne gav uvished og ressourcemangel. Det var først ved 15
16 ansættelse af den fjerde vikar, at det begyndte at fungere. TUS-samtaler er blevet afholdt og har haft en god virkning. Stemningen opleves til at være god nu blandt personalet, hvilket pædagogen, der deltager ved tilsynet, er enig i. Arbejdet med SIP-modellen har haft størst betydning i børnehaven. Som eksempel på, hvad det betyder i hverdagen, fortælles om en dreng, der altid blev udnævnt til syndebuk også når han ikke var til stede. De voksne er blevet opmærksomme på, at de er med til at skabe historierne, og har nu fokus på at fortælle gode historier højt, som børnene hører også drengen selv. Dette har en god effekt. Derudover laves der en handleplan ift., hvor der er gode deltagelsesmuligheder for barnet. Der nævnes et andet eksempel med en dreng, der bed meget. Drengen blev placeret i cirklen (SIP), hvorved personalet kunne se sammenhæng og mønstre i tingene, og fik opmærksomhed på grunden til, at han bed andre. Det handlede om, at et andet barn tirrede ham. Det andet barn blev anset som stille og fredeligt men modellen/observationer viste noget andet. Det noteres i institutionsprofilen, at der afholdes en til en samtaler. Det fortælles, at medarbejderne selv opsøger snakke med ledelsen, som fx kan handle om en problematik, der opleves i hverdagen. Nogle samtaler er planlagte, andre kan opstå akut. Af kurser, som personalet har deltaget i, kan tilføjes evaluering. Politikker/retningslinjer Fysiske rammer Forældresamarbejde I institutionsprofilen er det ikke noteret, om retningslinjerne for legepladssikkerhed overholdes. Grunden til dette er, at der ift. den seneste rapport er ting, der ikke er i orden. Det gælder den gamle Viben institution, som indgik i sammenlægningen med en nedslidt legeplads. Solstien har ikke selv økonomi til at udbedre forholdene. Der er søgt kr. i legepladspuljen, og Solstien har fået tildelt kr. For dette beløb vil der blive købt faldunderlag. Det kommer evt. til at betyde, at redskaber skal fjernes, hvilket vil give en del tomme pladser på legepladsen. Leder vil kontakte Lekolar for at høre, hvad der kan gøres. Bestyrelsesformanden tilkendegiver, at hun er enig i det, der er beskrevet i institutionsprofilen. Omkring bestyrelsesarbejdet siger hun, at kvaliteten kan være svingende i perioder, alt efter hvilke forældre der er i bestyrelsen. Lige nu føler hun sig meget alene om arbejdet. Pt. er det en stor udfordring at få forældre til at møde op til arrangementer, hvilket bl.a. betød at sommerfesten blev aflyst. Omkring strukturændringen siger bestyrelsesformanden, at fratrædelser blandt personalet betød, at der aldrig blev ro til at 16
17 implementere strukturen i den oprindelige form. Hun synes dog, det fungerer fint, som strukturen er blevet rettet til nu, hvor børnene fortsat er i aldersopdelte grupper, og hvor personalet er koblet på børnegrupperne permanent, og ikke flyder fra gruppe til gruppe. Kontraktstyring Læreplaner/børnemiljø Overgange I 2011 blev lavet en fælles læreplan gældende for den nye sammenlagte institution. Det har tidligere været et savn, at læreplanen ikke var en integreret del af hverdagen, men det er den blevet nu, hvor der er blevet indført et årshjul, hvor der arbejdes med et tema i to måneder ad gangen. Koden er derved blevet knækket til, hvordan læreplanen kan være en del af hverdagen. Derudover har afdelingsleder og to medarbejdere været på kursus omkring evaluering, hvilket også har givet fornyet energi til arbejdet med læreplanen. Afdelingslederen siger, at det har givet en forståelse for betydningen af arbejdet at det føles som om, der kan kastes færre ressourcer i arbejdet nu qua indsigt i teori og brugbare redskaber, og samtidig opleves det, at der kommer mere ud af det. Lederen siger, at hun oplever et større engagement hos medarbejderne ift. læreplansarbejdet efter koden er knækket, og læreplanen er blevet en del af hverdagen. Der er lavet en plan for resten af året ift. arbejdet med de enkelte læreplanstemaer og i efteråret, vil der blive arbejde fokuseret med børnemiljø. Det afventes at se, hvad den nye læreplansramme kræver. Hvis det ikke betyder, at der skal revideres en masse i det allerede eksisterende materiale, vil en opdateret læreplan være færdig ultimo Skal en del ændres/tilføjes, vil 2014 også blive brugt til dette arbejde. I 2014 arbejdes der forfra med læreplanstemaerne ud fra årshjulet. I institutionsprofilen er noteret, at der skal arbejdes videre med råd, der blev givet ved tilsynet i Dette handler bl.a. om, at børneperspektivet skal tænkes ind vedr. børnemiljøet, at der skal udvælges enkelte mål ad gangen i arbejdet med temaerne, da alt ikke kan være i fokus på en gang, og så skal det beskrives, hvordan der evalueres. I institutionsprofilen er givet eksempler på, hvad der er valgt at arbejde med ift. læreplanstemaerne. Solstien har flere mål for temaerne, end dem der er nævnt i institutionsprofilen, så det viste eksempel er udvalgt blandt flere mål. Tegn og dokumentationsmetoder er ikke nævnt vedr. arbejdet med temaerne, men det fortælles, at dette sker ved beskrivelser på hver enkelt stue. Omkring børnemiljø har Solstien erfaret, at indretning af små rum på de enkelte stuer samt i alrummet har skabt mere ro. Det opleves dog stadig ikke, at alrummet fungerer optimalt pga. dets mange funktioner. Dette kunne godt være et fokuspunkt fremadrettet. På kurset omkring evaluering fandt afdelingslederen inspiration til arbejdet med børnemiljø, og der vil derudover søges inspiration på DCUMs hjemmeside. Vedr. overgange suppleres der med, at de interne overgange er 17
18 Sprog Inklusion Børn i udsatte positioner blevet kvalificeret ved, at Solstien nu består af et børnehavehus og et vuggestuehus. Der gøres en større indsats ved besøg og indkøring til det nye hus end tidligere, hvor det blot var skift til en anden gruppe i det samme hus. Solstien har valgt stadig at lave TRAS på alle børn, selvom det ikke er et must mere. De fleste tosprogede børn bliver også stadig testet via Vis hvad du kan, men der er ikke mulighed for at lægge de samme personaleressourcer i det som tidligere. Pga. andelen af tosprogede børn i Solstien, ville det reelt være nødvendigt med en fuldtidsmedarbejder, der udelukkende tog sig af tests og sprogarbejde generelt. Personalet er glad for redskaberne, der bruges ved test af børnene, og ved at procedurerne fortsætter, fastholdes fokus på sprog. Der er arbejdet med inklusion de seneste to et halvt år. Det har betydet, at der nu snakkes om sammenhænge i børnegruppen, hvor fokus tidligere var på det enkelte barn. Fire har været på kursus omkring inklusion, og pt. er fire mere af sted, hvor jobrotationsordning benyttes. Dette har givet en større bevidsthed om, hvad inklusion er, og elementer fra uddannelsen er taget med på personalemøder til drøftelse. Personalet har erfaret, at en lille indsats kan have stor betydning, og at arbejdet med tydelighed i praksis er væsentligt. SIP-modellen bruges i arbejdet med børn i udsatte positioner samt viden fra inklusionsuddannelsen. Dette betyder, at der er fokus på barnets deltagelsesmuligheder i fællesskabet samt de voksnes positioner. Mapperne der blev indført sammen med de individuelle læreplaner bruges stadig, selvom de opleves til at modarbejde inklusionstanken. Mapperne bruges indtil der opstår kendskab til andet materiale, der på samme måde kan være med til at skabe systematik og overblik. Det tværfaglige netværk er blevet brugt nogle gange. Ved disse møder er der i nogle tilfælde blevet aftalt en handleplan for det videre arbejde, og andre gange er Solstien blevet bekræftet i, at det arbejdet de gør, er godt nok ift. det pågældende barn. Lederen synes, det er genialt, at det er muligt at drøfte en problemstilling i et tværfagligt netværk, men har desværre også oplevet at møde op til et amputeret netværk, hvor de mest relevante personer ift. drøftelse af sagen ikke var til stede fx psykologen. Ved disse lejligheder føles det ærgerligt at have brugt ressourcer på forberedelse. Ledelse Det er noteret i institutionsprofilen, at opgavefordelingen i ledelsen revideres hvert halve år. Ved tilsynet forklares, at opgavefordelingen revideres efter behov fx når nye opgaver kommer til og nogle forsvinder. Der er ca. ti pædagogfaglige møder om året. Dette er personalemøder med vægt på fagligt indhold. De informations- og spørgemøder, der nævnes, foregår hver fredag, hvor alt praktisk aftales. Det betyder, at praktiske punkter er fjernet fra personalemøderne, og at fagligt indhold har fået mere plads. 18
19 Der arbejdes med ledelses- og institutionsanalysen i ledelsesnetværket. Der drøftes og gives sparring på et af punkterne ved hvert møde. Det føles, at give mere mening på denne måde, end som tidligere, hvor det kun var via drøftelser i eget ledelsesteam. Drøftelserne bliver ikke skriftliggjort, hvilket heller ikke opleves som et savn, da erfaringerne fra tidligere ledelses- og institutionsanalyse er, at det nedskrevne hurtigt bliver uaktuelt. Dialog om fokuspunkter Inklusion: Inklusion er drøftet løbende ved gennemgang af institutionsprofilen, og der er ikke behov for yderligere drøftelser. Det er valgt som fokuspunkt, da der arbejdes meget med det i hverdagen. Børnesammensætning: Solstien er pt. udfordret af nogle voldelige/aggressive børn samt af disse børns forældre, der ikke er interesseret i at samarbejde omkring det. Der er for nyligt holdt møde med forældrene til et af børnene. Forældrene råbte højt på mødet og var uforstående overfor, hvad der blev fremlagt om barnet. Solstien har fået gode råd i det tværfaglige netværk samt af sagsbehandler, der for nyligt har besøgt institutionen. Solstien har med tiden erfaret, at de ikke skal være tilbageholdende vedr. henvendelse til BOF, men tænke BOF ind som en samarbejdspartner lige så tidligt som de andre tværfaglige parter. Ledelsen bruger meget tid på forældresamtaler. Det kunne evt. uddelegeres mere til pædagogerne, men ledelsen er beklemt ved at overgive så voldsomme sager samt evt. ubehagelige oplevelser med forældrene. I tilfælde, hvor der er lavet underretninger, har Solstien oplevet, at det minimale samarbejde, der evt. har været med forældrene, helt forsvinder efterfølgende. Der er 4-5 børn på hver stue, som der slet ingen bekymringer er omkring børn ud af alle børnene i Solstien er i den røde mappe, og blinker alarmerende. En del børn er ikke helt på det bekymringsniveau, men kræver stadig en del. Der er bekymringer omkring at skulle sende nogle af de kommende skolebørn videre ud i verden. Det, der kan opleves som små problemer i Solstien, vil evt. være et kæmpe problem et andet sted. Det forklares, at det evt. kan hænge sammen med, at det er ok at være anderledes/skæv afvige fra normaliteten som person og familie i Solstien. Pædagogisk vejleder, psykolog og sagsbehandler bruges til at holde sig på rette vej ift. normalitetsbegrebet. Solstien erkender, at de har brug for denne hjælp til det udefra, da man vænner sig til, hvordan det er, og anser det som normalt. Vuggestuehuset oplever ikke specielle problemer ift. forældresamarbejde og meget udfordrende børn. Det opleves oftest, at problematikkerne omkring børnene popper op ved 4års alderen. Derudover fungerer vuggestuehuset ofte som garantiinstitution, hvor ressourcestærke forældre får plads, men flytter deres barn, når der bliver en plads i eget distrikt. Bestyrelsesformanden har en oplevelse af, at der er mere overskud til forældre i vuggestueafdelingen end i børnehaven. Hun kan se, at personalet i børnehaven har travlt med mange forskellige opgaver samt at der er en blandt personalet, der er tilbageholdende og har sværere ved samarbejdet med forældrene end de andre. Der arbejdes på, at det skal være 19
20 anderledes, og det opleves, at det går bedre. Personalet i vuggestuen har mere tid til forældresamarbejde pga. færre børn og forældre. Serviceniveauet er derfor også anderledes i børnehaven, hvilket det er godt at orientere forældrene om ved overgangen fra det ene hus til det andet. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Er indskrevet i ovenstående punkter Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Aftaler på kort sigt At legepladsen udbedres, så den overholder de vedtagne retningslinjer. Aftaler på længere sigt En læreplan der følger den nye ramme er færdig inden næste tilsyn eller senest medio 2015, hvis næste tilsyn ligger derefter. Opfølgning 20
Pædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Kirsebærhuset Tilsynsbesøg Dato: 2. oktober 2014 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Susanne Brandt (leder), Karin Kristensen (Pædagog+AMR), Anne Jægerstrøm
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Kærgården Tilsynsbesøg Dato: Besøg i institutionen 3. marts 2014 og tilsyn 5. marts 2014 Tilsynsform: Dialog på baggrund af institutionsprofil, fokuspunkter
Læs mereInstitutionsprofil basiskvalitet
Institutionsprofil basiskvalitet Børnetal Antal børn kvartalsvis: Er der børn på venteliste til institutionen?: Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Hvis ja hvor ofte:
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Willer Tilsynsbesøg Dato: Onsdag den 28. marts 2012 Tilsynsform: Besøg på alle stuer med efterfølgende dialog. Deltagere: Lene Jensen (leder), Martin
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Mælkebøtten Tilsynsbesøg Dato: 29. august 2013 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Linda Hemmingsen (leder), Katja Sten Pedersen (souschef), Rosmarie Andresen
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Strandmarken Tilsynsbesøg Dato: Den 20. marts 2012 fra kl. 9.00 13.00 Tilsynsform: Besøg på alle stuer i institutionen og efterfølgende dialog. Deltagere:
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Bredalsparkens børnehave Tilsynsbesøg Dato: 4. februar 2014 Tilsynsform: Dialogbaseret Deltagere: Elin Palm, Lise Johansen, Helle Vestberg, Margrethe Ostenfelt,
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Frydenhøj Tilsynsbesøg Dato: Den 11. september 2012 Tilsynsform: Besøg i alle tre afdelinger den 10. september 2012 samt tilsynsdialog den 11. september
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Tinsoldaten Tilsynsbesøg Dato: 7. maj 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Marianne Pedersen (leder) og Gertrud Jacobsen (souschef). Fokuspunkter 1.
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Cirklen Tilsynsbesøg Dato: 27. november 2013 Tilsynsform: Dialog ved møde, samt indledende besøg i Cirklen 25. november 2013. Deltagere: Jette Lunddahl Mathiassen
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Kastanjehuset/Solgården Tilsynsbesøg Dato: 4. september 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Torsten Hebsgaard (leder), Anne-Marie Asmussen (daglig
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 07.september 2010 Institutionens navn: Kragebakken Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: Susan Salk,
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave Dato for tilsyn: Onsdag, den 12. oktober 2011 Deltagere ved tilsynet: Forældrebestyrelsesmedlem:
Læs mereTilsynsrapport, Piletræet, 2009
Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereAnmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014
Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: Torsdag, den 23. september 2010 kl. 11.00 13.00 Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave Tilsyn foretaget af: Pædagogisk
Læs mereDialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012
Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Sydgården, Søndergade 31, 3740 Svaneke Dato for tilsynsbesøg: 31. oktober 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. marts 2008, 29. september 2009, 17.
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereBørnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan
Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Vandkunsten & Regnbuen Dato for tilsyn: 26-10-2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla Kjær, Kim Kristoffersen, Pernille
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehavehuset Lodsvej Tilsynsbesøg Dato: Den 5. februar 2014 (er flyttet fra den oprindelige tilsynsdato 4. december 2013, hvorfor den tidligere institutionsprofil
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Solstien Tilsynsbesøg Dato: 12. juni 2012 Tilsynsform: Dialog ved møde Deltagere: Birgitte Larsen (leder), Rina Schwerdtfeger Roikjær (souschef), Hanne Carlsen
Læs mereTil. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereNOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet
Læs mereNyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER
Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der
Læs mereAnmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014
Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Skovbørnehaven, Vibegårdsvej 14, 3700 Rønne, telefon: 56 95 01 50 Dato for tilsynsbesøg: 12. november 2014 Forrige tilsynsbesøg: 11.
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Vuggestuen Manegen Tilsynsbesøg Dato: Den 19. august 2014 Tilsynsform: Institutionsbesøg i begge afdelinger den 18. august 2014 samt tilsynsdialog den 19.
Læs merePerspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen
Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej
Læs mereAnmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014
Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Løvfrøen Nylars, Bøgevej 11, 3720 Nylars Dato for tilsynsbesøg: 19. januar 2015 Forrige tilsynsbesøg: 7.maj 2009, 3. maj 2010, 23.
Læs mereDet uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Børnebakken Adresse: Østergade 25, 3720, Aakirkeby Telefon: Leder: Steen Noer Tilsynsdato: 15. november 2012 Tilstede ved tilsyn:
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereBestyrelsesmøde i Hjerm dagtilbud
Bestyrelsesmøde i Hjerm dagtilbud Dato : Mandag d. 26. august 2013 Tid : Kl. 19:00 21:30 Sted : Børnehaven Forplejning : Inger Afbud : Lone Ordstyrer : Lisbeth Referent : Siv Dagsorden Referat 1. Godkendelse
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd 2013. Leder: Marianne de Place
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Tusindfryd 23 Leder: Marianne de Place Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 77 77
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereAså Børnehave Tilsynsrapport 2015
Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015 Institution: Asaa Børnehave Antal børn: 28 Antal pædagoger: Bodil: ansat 37 t. Mette: ansat 30 t.(pt. 37) - Leder: Jytte: ansat 37 t. Antal pædagogmedhjælpere: Jørgen:
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREDERIKSBERG DAGPLEJE 3 DAGPLEJENS KERNEYDELSER 3 DAGPLEJENS ÅBNINGSTIDER 4 LUKKEDAG 5 GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Læs mereAnmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og
Læs mereSpørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder
Bilag 1 Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder 1. Hvordan vurderer du de fysiske omgivelser - indendørs? Er der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder hvor børnene
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereVelkommen i vuggestuen Manegen
Velkommen i vuggestuen Manegen Byvej 248 A+B - 2650 Hvidovre Tlf.: 72 20 66 40 E-mail: manegen@hvidovre.dk Hjemmeside: www.manegen.hvidovre.dk Velkommen i vuggestuen Manegen. Byvej 248 A+B 2650 Hvidovre
Læs mereAnmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014
Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Nordstjernen, Thorkildsvej 57, 3700 Rønne. Telefon: 56 95 33 20 Dato for tilsynsbesøg: 12. november 2014 kl. 8.30-11.30 Forrige tilsynsbesøg:
Læs merePlejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010
Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets
Læs mereVirksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset
1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereNedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mere12/2/2016 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=
ORDINÆRT TILSYN I EVENTYRSKOVEN I FREDERIKSDAL Deltagere fra dagtilbuddet: Navn på tilsynsførende: Leder Birthe Jacobsen, pædagog Anja Simonsen og formand for bestyrelsen Anne Christensen Tine Kleist Pedersen
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs
Læs mereDen Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereSkema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven
Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Fysisk arbejdsmiljø Nævn 3 ting der fungerer godt i dit fysiske arbejde Lokalerne Gode lokaler Dejlig lys og venlig inst.
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereDialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011
1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011 Børnebakken Østergade 25, 3720, Aakirkeby Sidste tilsynsbesøg: Januar 2008, 14. maj 2009, 9. juli 2010 Dato for tilsynsbesøg 2011: 23. november 12.00-14.00
Læs mereDet uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Lillemyr Adresse: Kannikegårdsvej 17. Povlsker 3730 Nexø Telefon: 56 48 98 28 Leder: Birgit Dam Tilsynsdato: 6. november 2012 Tidligere
Læs mereVelkommen i Dagplejen
Velkommen i Dagplejen 1 Dagplejen er kommunens største daginstitution med 48 dagplejere, 3 deltidsansatte pædagoger, 1 leder og en administrativ medarbejder. Dagplejen arbejder ud fra et anerkendende børnesyn,
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereDu skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.
En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merevedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia
Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia 13. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen,
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereBørneHuset Troldehøj Forældrefolderen
BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...
Læs mereBørnehuset Humlebien. Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf. 36788419. Email: bornehusethumlebien@hvidovre.dk Hjemmeside: www.humlebien.
. Børnehuset Humlebien Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf. 36788419 Email: bornehusethumlebien@hvidovre.dk Hjemmeside: www.humlebien.hvidovre VELKOMMEN TIL HUMLEBIEN Denne pjece er tænkt som en hjælp, når dit
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 24. januar 2008 1 TILSYNSRAPPORT. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840 Holte Centerleder: Ditte Andersen Pladser:
Læs mereMasterplan for Galaksen 2014-2015
Masterplan for Galaksen 2014-2015 Galaksen 2014 Helle Langaa Andersen 2014 2015. Indholdsfortegnelse: Indledning Masterplan: 03 Formål: 03 Mål og succeskriterier: 03 Beskrivelse af husene og legepladsen:
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Ærtebjerg Tilsynsbesøg Dato: Den 2. oktober 2013. Tilsynsform: Besøg i hele institutionen tirsdag den 1. oktober 2013 samt tilsynsdialog onsdag
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Solsikken Dato: 8. juni 2012 Tilsynskonsulent: Britta Bartelt Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Læs mereUanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:
Læs mereDer er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således:
Resultat på drift Dagtilbud Note Opr. Budget Korr. budget Regnskab 2013 Mer- /mindre forbrug (i f.t. korr. budget) (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 1 149.352 143.918 137.602-6.316 Budget ramme 1 149.352
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereNogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer
BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereRoskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.
Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereStentevang Børnehave 2013
Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDet generelle pædagogiske og administrative tilsyn. Tilsynsrapport 2010/2011
Det generelle og administrative tilsyn Tilsynsrapport 2010/2011 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Tilsynet skal ses som et redskab til dialog mellem tilsynsmyndighed og institution. Dette er for at
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mere