Referat. Børne- og Uddannelsesudvalget. Tid Onsdag den 7. maj 2014 kl. 12:30. Sted Mødelokale 4. Hans Bjergegaard. Fraværende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat. Børne- og Uddannelsesudvalget. Tid Onsdag den 7. maj 2014 kl. 12:30. Sted Mødelokale 4. Hans Bjergegaard. Fraværende"

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 7. maj 2014 kl. 12:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Hans Bjergegaard Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. 13/27671 Udviklingsstrategi 2015 på social- og specialundervisningsområdet i Syddanmark. Fællesmøde mellem BUU og SSU Godkendelse af dagsorden /5619 Projekt "God sagsbehandling" /7975 Indledende drøftelse af mål 2015 inden for BUU /10216 Projekt Udsatte Familier /8476 BUU - 1. budgetopfølgning pr. 31. marts Drift /10564 Råderumsblokke for budget /34858 Ændring af Assens Kommunes styrelsesvedtægt /23109 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune /7600 Budget Struktur på områdeinstitutioner /10773 Buskøreplaner pr. 1. august /2539 Orienteringssag om at afsat budget til skolereformen er fordelt som beløb pr. barn til skolerne /8729 Tilbagebetalingsordning ved dagplejers fravær /28798 Ungdomskulturhus Glamsbjerg /3250 Status på ungeområdet - Kontanthjælpsreformen Orientering...26 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 1 af 28

2 17. Eventuelt...27 Referat fra fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget 1. 13/27671 Udviklingsstrategi 2015 på social- og specialundervisningsområdet i Syddanmark. Fællesmøde mellem BUU og SSU Indstilling: Vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse indstiller, at udkast til Udviklingsstrategi 2015 på det sociale område samt specialundervisning i Region Syddanmark godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af udkast til Udviklingsstrategi 2015 på det sociale område samt specialundervisning i Region Syddanmark. Sagsfremstilling: Baggrund Udviklingsstrategien rammesætter det tværkommunale og regionale samarbejde både på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet, og skal bidrage til at sikre, at der også i fremtiden er overensstemmelse mellem kapacitet og det oplevede behov i de syddanske kommuner. Udviklingsstrategien udarbejdes en gang årligt og vedtages senest 1. juni. Herudover udarbejdes der årligt en Styringsaftale, der vedtages senest 15. oktober. Udviklingsstrategi 2015 er udarbejdet af Socialdirektørforum og anbefales godkendt af Kommunekontaktrådet (KKR) Syddanmark. Udviklingsstrategi 2015 Den overordnede ambition for Udviklingsstrategien er fortsat, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. For at kunne indfri denne ambition, er det vigtigt, at den borgeroplevede kvalitet er i fokus, og at borgeren tilbydes den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 2 af 28

3 særligt behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder, at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Temaer i Udviklingsstrategi 2015 Socialministeren har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i Udviklingsstrategien, og som sammen med kommunernes temaer udgør grundsubstansen i Udviklingsstrategien. Der er prioriteret tre temaer i Region Syddanmarks Udviklingsstrategi 2015: 1. Ministertema: Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse 2. Det gode ældreliv for borgere med handicap og borgere med sindslidelse 3. Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap En uddybning af temaerne, herunder ambition, initiativ og mål, fremgår af Udviklingsstrategi 2015 og Bilag til Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2015 sætter herudover fokus på Tilsyn Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bemærkninger Udviklingsstrategi 2015 og Bilag til Udviklingsstrategi 2015 er sendt til Handicaprådet til kommentering. Handicaprådets bemærkninger er vedlagt som bilag. Udviklingsstrategien behandles også i Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Udviklingsstrategi 2015 Bilag til Udviklingsstrategi 2015 Handicaprådets bemærkninger til Udviklingsstrategi 2015 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 3 af 28

4 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at udkast til Udviklingsstrategi 2015 på det sociale område samt specialundervisning i Region Syddanmark godkendes. Fraværende: Hans Bjergegaard. Referat fra Børne- og Uddannelsesudvalgets ordinære møde 2. Godkendelse af dagsorden Beslutningstema: Godkendt. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Godkendt /5619 Projekt "God sagsbehandling" Indstilling: Vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse indstiller, at udkast til projektbeskrivelse for God sagsbehandling tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering vedrørende projektbeskrivelse for God sagsbehandling. Projektbeskrivelsen forelægges Handicaprådet torsdag den 8. maj 2014 til godkendelse. Sagsfremstilling: Handicaprådet afholdt i maj 2012 et fremtidsværksted med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kunne vi tænke os, at handicapområdet i Assens Kommune så ud i 2017? Flere af initiativerne fra fremtidsværkstedet er gennemført eller igangsat, herunder bl.a. etablering af pårørenderådgivning. Nu sættes der fokus på indsatsområdet God sagsbehandling. Formålet er, at borgeren skal opleve god sagsbehandling, og at medarbejderne oplever gode sagsforløb. I projektbeskrivelsen lægges der op til, at projektet sker i fem trin: Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 4 af 28

5 1. at definere værdierne i god sagsbehandling 2. at udforme forslag til at understøtte og udvikle god sagsbehandling 3. at udarbejde og gennemføre handleplan for initiativer 4. implementering af handleplan 5. opfølgning og evaluering Projekt God sagsbehandling beror på en høj grad af samarbejde mellem de involverede parter. Udkast til projektbeskrivelse er udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter fra Handicaprådet og Assens Kommune. Projektbeskrivelsen forlægges Handicaprådet til godkendelse torsdag den 8. maj Bemærkning Projektbeskrivelsen for projekt God sagsbehandling forelægges Social- og Sundhedsudvalget til drøftelse. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udkast til projektplan for projekt "God sagsbehandling" Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at udkast til projektbeskrivelse for God sagsbehandling tages til efterretning /7975 Indledende drøftelse af mål 2015 inden for BUU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at mål 2015 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget drøftes. Beslutningstema: Indledende drøftelse af mål 2015 på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til den vedtagne tids- og procesplan for målformuleringen 2015 skal fagudvalgene på deres møder i maj have de indledende drøftelser af mål for Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 5 af 28

6 Der skal formuleres 1-2 mål pr. fagudvalg. I forlængelse af målprocessen fra 2014 skal alle mål fortsat understøtte arbejdet med Vision 2018, og det er væsentligt, at der sættes særligt fokus på konkrete metoder til, hvordan effekten af de iværksatte indsatser skal vurderes. Dette for dels at sikre, at den senere opfølgning på målene kan anvendes til at vurdere på, hvorvidt effektmålene nås, og dels for at målopfølgningen ligeledes kan anvendes som redskab til at følge udviklingen i arbejdet med Vision Et naturligt afsæt for arbejdet med mål for 2015 vil være 1. status på målene for Måske giver statusbeskrivelsen anledning til at konkludere, at der i løbet af 2015 skal arbejdes videre med de eksisterende mål - måske med samme eller andre indsatser - eller måske giver statusbeskrivelsen anledning til, at der er behov for at formulere et helt nyt mål inden for udvalgets område. Udvalgets mål- og statusbeskrivelser for 2014 pr. marts er medsendt som bilag. Målene for 2015 godkendes endeligt i fagudvalgene på møderne i juni 2014, hvorefter de vil indgå i det samlede materiale til 2. budgetseminar i august. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: BUU - 1. status mål 2014.pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede målene. Udvalget ønsker at de fastholdes i /10216 Projekt Udsatte Familier Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at orienteringen om Projekt Udsatte Familier tages til efterretning. Beslutningstema: Sagen fremstilles for at orientere de relevante fagudvalg og Byrådet om organiseringen og tilrettelæggelsen af et nyt 3-årigt projekt, som er bevilget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings pulje til Helhedsindsats for udsatte familier. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 6 af 28

7 Sagsfremstilling: En foreløbig analyse fra efteråret 2013 har peget på, at visiteringen og leveringen af ydelser fra en række forskellige fagområder til de voksne og børnene i udsatte familier ikke i tilstrækkelig grad sker koordineret og samstemt. Projekt Udsatte Familier sigter mod at tilvejebringe en nytænkt indsats, som sætter familiens behov i centrum, og hvor kommunens ydelser og civilsamfundets frivillighedstilbud aktivt koordineres med afsæt i familiernes behov, således at beskæftigelsesindsats, familiebehandling, sundhedsindsatser, børnenes/de unges skolegang og fritidstilbud til børn og forældre aktivt kan foregå parallelt og ikke spænde ben for hinanden. Projektet er således en af flere konkrete indsatser, som skal udmønte de strategiske satsningsområder vedrørende henholdsvis innovation af de kommunale opgaveløsninger, professionalisering af det tværgående samarbejde og udviklingen af det aktive medborgerskab i kommunen. Målgruppen for projektet er således udsatte familier, hvor enten den ene eller begge forældre er på kontanthjælp eller øvrig offentlig forsørgelse og som samtidig har kontakt til det specialiserede børne- og familieområde. Der er således tale om familier, som er i kontakt med flere afdelinger i kommunen. Familien skal derudover være motiveret for at deltage i projektet. Deltagelse i projektet skal dermed både ses som en forpligtelse af familierne, men også som familiernes adgang til en udvidet service og indsats, der målrettet tackler de udfordringer, som en tættere tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og civilsamfund indebærer for familier med sociale problemer. Når en familie bliver visiteret til projektet, vil familien få én koordinerende myndighedssagsbehandler fra projektgruppen og én familiementor tilknyttet. Det forventes, at mellem familier løbende vil deltage i projektet. Projektet forankres organisatorisk i direktørområdet for Innovation og Netværk. Der nedsættes en administrativ styregruppe på tværs af alle tre direktørområder med relevante chefer/vicedirektører og med direktøren for Innovation og Netværk som formand. Styregruppen har ansvaret for at træffe de overordnede og nødvendige beslutninger i forhold til projektets konkrete bemanding, ressourcer, kompetencer, organisering, fremdrift og resultater i løbet af projektperioden. Styregruppen har endvidere ansvaret for at sikre, at der løbende deles viden om projektets resultater på tværs af hele organisationen, og at denne viden bliver implementeret i den daglige drift efter projektets afslutning. Endelig har styregruppen ansvaret for at sikre, at projektet udvikler sig i overensstemmelse med de øvrige udviklingstiltag i kommunen for så vidt angår innovation, professionalisering af det tværgående samarbejde og udviklingen af det aktive medborgerskab i kommunen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 7 af 28

8 Styregruppen skal således sikre, at relevante politiske fagudvalg orienteres og/eller forelægges beslutningsoplæg efter behov. Idet projektet har fokus på at udvikle nye innovative metoder gennem tværfagligt samarbejde og inddragelse af lokalsamfundets ressourcer, vil Innovations- og Medborgerskabsudvalget udgøre den faste politiske følgegruppe til projektet. Udvalget vil blive holdt løbende orienteret om projektets fremdrift og delresultater og have fokus på, om projektets resultater lever op til målsætningerne vedrørende innovation, professionalisering af det tværgående samarbejde og udviklingen af det aktive medborgerskab i kommunen. Der vil blive ansat en projektleder i projektet, som vil få det daglige ansvar for at styre og koordinere de forskellige indsatser i projektet. Projektlederen vil også servicere den administrative styregruppe og politiske følgegruppe. Projektorganisationen vil derudover omfatte: En projektgruppe, bestående af myndighedssagsbehandlere på hhv. Social, Sundhed og Arbejdsmarked samt Familie, Unge og Uddannelse. Et mentorkorps bestående af 4 familiementorer. Tværfaglige innovationsnetværk. Lovgrundlag: Serviceloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Økonomi: Projektets økonomiske ramme er på 10,4 mio. over en 3-årig periode og finansieres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet belaster ikke kommunens drifts- og anlægsbudget og ej heller kommunens samlede serviceramme. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Bilag - ansøgningsskema Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 8 af 28

9 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den : Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog orienteringen om Projekt Udsatte Familier til efterretning. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen om Projekt Udsatte Familier til efterretning /8476 BUU - 1. budgetopfølgning pr. 31. marts Drift Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller: at 1. budgetopfølgning 2014 tages til efterretning. At følgende indstilles til Økonomiudvalget: at der gives en tillægsbevilling på kr. til Skoleområdet, finansieret af en modsvarende negativ tillægsbevilling på finansforskydninger. at der gives en tillægsbevilling på kr. til Skoleområdet pga. en fejl i det oprindelige budget. at der gives en negativ tillægsbevilling på til dagtilbudsområdet, som følge af manglende søgt overførsler fra Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 drift på Børn- og Uddannelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: 1. budgetopfølgning 2014 er lavet i forhold til korrigeret budget. Korrigeret budget svarer til Assens Kommunes nye udvalgsstruktur og bevillingsniveau, som forudsættes godkendt. Samlet set viser 1. budgetopfølgning 2014 en forventet mindre udgift på kr. Der søges om en tillægsbevilling på kr. Resultatet er uddybet i vedlagte bilag. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 9 af 28

10 Økonomi: Netto 1000 kr. Børn- og Uddannelsesudvalg Minus = mindreforbrug Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat BUU - 1. budgetopfølgning 2014 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager 1. budgetopfølgning 2014 til efterretning. Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at der gives en tillægsbevilling på kr. til Skoleområdet, finansieret af en modsvarende negativ tillægsbevilling på finansforskydninger. at der gives en tillægsbevilling på kr. til Skoleområdet pga. en fejl i det oprindelige budget. at der gives en negativ tillægsbevilling på til dagtilbudsområdet, som følge af manglende søgt overførsler fra /10564 Råderumsblokke for budget 2015 Indstilling: Vicedirektørerne for Familie, Unge og Uddannelse og Skoler og Dagtilbud indstiller, at emner til økonomisk råderum til budgetprocessen for 2015 drøftes. Beslutningstema: Økonomiudvalget har besluttet, at der til den kommende budgetproces for budget 2015 skal udarbejdes oplæg til et økonomisk råderum på 25 mio. kr. Det er besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj drøfter råderumsmulighederne i forhold til deres respektive ansvarsområder. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 10 af 28

11 Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 20. januar 2014, at der skal udarbejdes et råderumskatalog, som opstart til budgetlægningen i 2014 vedrørende budgettet for Der skal beskrives råderumsblokke for 25 mio. kr. Fordelingen mellem de enkelte udvalg er følgende: mio. kr. Økonomiudvalget 2,9 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,2 Innovations- og 0,5 Medborgerskabsudvalget Miljø- og Teknikudvalget 1,6 Børne- og Uddannelsesudvalget 10,7 Kultur- og Fritidsudvalget 0,9 Social- og Sundhedsudvalget 8,1 Beredskabskommissionen 0,1 I alt 25,0 Formålet med råderumskataloget er, at have et redskab, der kan tages i anvendelse ved budgetlægningen i det omfang, som de økonomiske rammer måtte kræve det. Råderumskataloget giver samtidig mulighed for politisk omprioritering, hvis det måtte være ønskeligt. Hvert direktørområde lægger op til en drøftelse i fagudvalgene i maj måned og med endelig behandling i juni møderne. På budgetseminaret den 19. juni vil råderumskataloget blive fremlagt. Økonomi: Børne- og Uddannelsesudvalgets andel i forhold til råderum udgør som udgangspunkt 10,7 mio. kr. Beslutningskompetence: Børne og Uddannelsesudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede emner til økonomisk råderum til budgetprocessen for /34858 Ændring af Assens Kommunes styrelsesvedtægt Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 11 af 28

12 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller oplæg til styrelsesvedtægt, til drøftelse i Børn- og Uddannelsesudvalget. Beslutningstema: Oplæg til ændret styrelsesvedtægt, som blev 1. behandlet på Byrådets møde den 30. april 2014, forelægges de stående udvalg til bemærkninger, særligt i forhold til udvalgenes opgavefelter. Sagsfremstilling: Byrådet 1. behandlede den 30. april 2014 oplæg til ændret styrelsesvedtægt for Assens Kommune. I oplægget var anbefalet en flytning af henholdsvis frivillighedsområdet og landdistriktspolitikken til Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Byrådet besluttede, at oplæg til ændret styrelsesvedtægt skulle dagsordenssættes til de stående udvalgs bemærkninger, således erfaringerne fra de første 4 måneder med den nuværende politiske struktur kan indarbejdes i forbindelse med ændring af styrelsesvedtægten. Sagen udsendes til de stående udvalgsmøder i maj måned af hensyn til Byrådets videre behandling af ændringer af styrelsesvedtægten, som skal over to Byrådsmøder. Lovgrundlag: Lov om Kommunernes Styrelse 2. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag styrelsesvedtægt Assens Kommune - forslag til 1. behandling april 2014 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den : Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udsatte sagen til den 19. maj Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den : Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede punktet og havde følgende bemærkninger: At 8 erstattes med: Ved tværgående opgaver mellem udvalgsområder, skal det stående udvalg, hvor opgaven påbegyndes, inden iværksættelse orientere det andet stående udvalg, hvis Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 12 af 28

13 område berøres. I fornødent omfang afholdes samarbejdsmøder mellem udvalgene, og om nødvendigt med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jf. styrelseslovens 18 og 31 a. Vedrørende 14: - At 4. pind ændres til frivilligt arbejde herunder frivilligt socialt arbejde - At IT-strategien flyttes fra Økonomiudvalgets område til Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bodil Boesgaard og Henning Jensen ønskede desuden ført til protokol, at de ønsker landsdistriktsudvikling fastholdt i det nuværende udvalg, da den frivillige del af landdistriktsudvikling forventes overført til IMU jf. 14. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Et flertal på 4: O, A og B indstiller, at styrelsesvedtægten ændres som foreslået. V stemmer imod idet man finder at landdistriktsudvikling forsat bør ligge i udvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede oplæg til styrelsesvedtægt /23109 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune Indstilling: Vicedirektøren for Dagtilbud og Skole indstiller, at høringssvar tages til efterretning at forslag til Kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler og sprogcenter i Assens Kommune anbefales godkendt. Beslutningstema: I forbindelse med udbud i 2014 vedrørende befordring af visiterede børn til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til kvalitetsstand for befordringen. I forslaget tages der udgangspunkt i godkendt Kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Forslaget har været sendt i høring i berørte folkeskoler i kommunen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 13 af 28

14 Sagsfremstilling: I forbindelse med udbud i 2014 vedrørende befordring af visiterede børn til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for befordringen. I forslaget tages der udgangspunkt i godkendt Kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune.. Af forslag til kvalitetsstandard fremgår retningslinjer og forventninger til Assens Kommune/administrator, skole/sfo, vognmand/chauffører samt forældre i forbindelse med befordringen. Af forslaget fremgår bl.a. At transporttiden max kan være på 75 min. At der etableres samkørsel i videst muligt omfang. At der så vidt muligt anvendes samme chauffør på de enkelte ruter samt tilsigtes, at der er fast afløser i tilknytning til hver rute. Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede forslag til kvalitetsstandard på møde den 5. marts 2014 og anbefalede, at forslag til kvalitetsstandard godkendes og besluttede samtidig at sende forslaget i høring i berørte folkeskoler i Assens Kommune. Der er indkommet svar fra 2 skoler: MED-udvalget ved Landsbyordningen Salbrovad tilslutter sig forslaget uden bemærkninger. Skolebestyrelsen ved Assensskolen undrer sig over, at der ikke skal indhentes børneattest på alle chauffører, der kører med børnene. Det mener skolebestyrelsen skal tilføjes. MED-udvalget ved Assensskolen tager høringsmaterialet til efterretning og har ikke noget at tilføje. Administrationen kan tilføje, at krav om indhentning af børneattest på alle chauffører er med i FynBus standardkontrakt med vognmænd. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialtilbud i folkeskoler i Assens Kommune Høringssvar vedr kvalitetsstandard for befordring Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 14 af 28

15 SV: Høringssvar - Kvalitetsstandard for befordring af elever. Skolebestyrelsen og MED-udvalg på Assensskolen Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at høringssvar tages til efterretning at forslag til Kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler og sprogcenter i Assens Kommune godkendes /7600 Budget Struktur på områdeinstitutioner Indstilling: Vicedirektøren for Skole og Dagtilbud indstiller, at der på baggrund af de af administrationen forelagte forslag vælges en model. Beslutningstema: Genoptagelse af sag nr. 10 fra Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 2. april 2014 vedrørende effektivisering på områdeinstitutionerne svarende til kr. i Sagsfremstilling: I budget 2014 er det besluttet, at der skal arbejdes med nedenstående. Strukturen på de enkelte områdeinstitutioner ændrer sig i forbindelse med nybygning og nedlæggelse af de enkelte enheder. På den baggrund er der indlagt en besparelse på kr., som skal udmøntes gennem effektivisering fra Der er flere muligheder for, at der kan effektiveres svarende til kr. Administrationen fremlægger forskellige modeller, som kan kombineres til en model, som kan effektuere det vedtagne provenu. Økonomi: Effektiviseringsgevinst fra 2015 på kr. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget oversender sagen til budgetprocessen for budget Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 15 af 28

16 Fraværende: Hans Bjergegaard /10773 Buskøreplaner pr. 1. august 2014 Indstilling: Vicedirektøren for Skole og Dagtilbud indstiller, at orienteringen fra beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 6. maj 2014 tages til efterretning. Beslutningstema: Vej og Trafik, Skole og Dagtilbud og repræsentanter fra FynBus har siden efteråret 2013 drøftet og beskrevet, hvilke konsekvenser folkeskolereformen har for den lokale buskørsel, der træder i kraft pr. august Resultatet er et beslutningsoplæg, der beskriver to senarier; Hovedforslag og Alternativ 1. FynBus har den 23. april 2014 fremsendt Beslutningsoplæg: Lokalruterne i Assens Kommune , Bilag 1: Hovedforslag med alternativ. Sagsfremstilling: Vej og Trafik, Skole og Dagtilbud samt repræsentanter fra FynBus har siden efteråret 2013, drøftet og beskrevet, hvilke konsekvenser folkeskolereformen har for den lokale kommunale buskørsel. Resultatet er et beslutningsoplæg, der beskriver to senarier; Hovedforslag og Alternativ 1. Forslag til ændringer - hovedforslag: At der optimeres på alle ruter i forhold til nye start-/sluttider på skolerne, hvilket gør at vente- og køretider forkortes. At der som udgangspunkt, køres én morgenafgang og tre eftermiddagsafgange. At Brylle Skole og Tallerupskolen tilgodeses med en morgenafgang. At der køres til SFO på den sidste eftermiddagsafgang. Forslag til ændringer alternativ 1: At der optimeres på alle ruter i forhold til nye start-/sluttider på skolerne, hvilket gør at vente- og køretider forkortes. At der som udgangspunkt, køres én morgenafgang og tre eftermiddagsafgange. At Brylle Skole og Tallerupskolen tilgodeses med en morgenafgang. At der køres til SFO på den sidste eftermiddagsafgang. At Tommerup og Verninge Skole ændrer mødetid, hvilket enten medfører ventetid på op til 40 min. eller øget brug af teletaxi. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 16 af 28

17 Bilag 1 Gennemgang af de enkelte ruter: Bilaget viser på kort, hvor eleverne bor og i tabeller, ventetid ved skolerne og transporttiden for de elever, der er længst under vejs. Desuden gennemgås hvilke ændringer, der foreslås foretaget på de enkelte ruter og ture. Ruterne er planlagt ud fra dialog med skoler, chauffører og kommunen og køreplanerne er tilrettelagt ud fra den mulige kombination af skolernes skemaer og den mest hensigtsmæssige transport. Om morgenen er det overordnede planlægningsprincip at betjene folkeskolerne, og samtidig gøre det muligt, at eleverne kan skifte til andre lokal- eller regionalbusser ved de forskellige knudepunkter. Om eftermiddagen er flowet modsat. Økonomi: Hovedforslag: Hovedforslaget medfører en reducering af køreplantimer med timer pr. år, hvilket anslås at medfører færre udgifter til kørsel i størrelsesordenen kr. pr. år. Forhandling med entreprenør udestår, hvorfor den reelle pris endnu ikke kendes. Alternativ 1: Konsekvenserne for udgifter til telekørsel kan i skrivende stund ikke vurderes. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: FynBus - Bilag1 FynBus - Beslutningsoplæg Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen fra beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 6. maj 2014 til efterretning. Fraværende: Hans Bjergegaard /2539 Orienteringssag om at afsat budget til skolereformen er fordelt som beløb pr. barn til skolerne Indstilling: Vicedirektøren for Dagtilbud og Skole indstiller, at orientering om fordeling af budgettet til skolereform, er omregnet til et tildelt beløb pr. barn, tages til efterretning. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 17 af 28

18 Beslutningstema: Sagen forelægges til orientering. Sagsfremstilling: Der blev i Byrådet den 26. marts 2014 besluttet, at budgettet til skolereformen skulle fordels til skolerne. Det blev besluttet, at indledningsvis tildeles skolerne økonomi svarende til nuværende budgetbeløb samt det ekstra tilskud, som Assens Kommune er blevet tildelt via økonomiaftalen for Der er i budget 2014 afsat kr. til skolereformen. Da skolereformen også ændrer i SFO ens åbningstid, flyttes kr. fra SFO ens budget til skolernes budget. I alt fordeles kr. til skolerne. Vær opmærksom på dette beløb dækker over 5 måneders budget for Fordelingen er som følger: 5/12 effekt Læseklasse Brahesholm Pilehaveskolen Diverse udgifter, uforudsete I alt trækkes inden beløb pr. barn fordeles Læseklassen, Brahesholm og Pilehaveskolen tildeles ekstra budget for at kunne overholde skolereformens nye krav. Der er afsat en diverse post til uforudsete udgifter, da der kan være elementer at skolereformen, der kommer til at være flere udgifter til end forventet. Beløbet til Pilehaveskolen, vil også blive fordelt med et beløb pr. barn. Der er kr. til fordeling til eleverne. Det er fordelt efter samme princip som skolernes normaltildeling af beløb pr. barn. I tabellen ses beløb pr. barn både som 5/12 tildeling, som tildeles i 2014 og beløb pr. barn som helårseffekt, som skolerne vil blive tildelt fra 2015 og frem. Beløb pr. barn (5/12) Efterår 2014 Helårseffekt beløb pr. barn Beløb pr barn kl kl kl Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 18 af 28

19 Beslutningskompetence: Til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om fordeling af budgettet til skolereform, er omregnet til et tildelt beløb pr. barn til efterretning. Fraværende: Hans Bjergegaard /8729 Tilbagebetalingsordning ved dagplejers fravær Indstilling: Vicedirektøren for Dagtilbud og Skole indstiller, at orienteringen om tilbagebetalingsordningen ved dagplejers fravær tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om indførelse af tilbagebetalingsordning ved dagplejers fravær. Sagsfremstilling: Byrådet vedtog i forbindelse med budgetaftalen for 2014, at forældre kan få tilbagebetaling for de dage, dagplejeren er syg, på kursus eller afspadserer, hvis de vælger at holde barnet hjemme. Besparelsen blev beregnet til kr. under forudsætning af, at forældre vælger at benytte klippekortet 6 dage i løbet af et år. Eftersom tilbagebetalingsordningen først træder i kraft pr. 1. juni, må der derfor formodes, at besparelsen i indeværende år, kun delvis kan opnås. Det anbefales at anvende en allerede eksisterende funktion ( Hold Hjemme - knappen) i dagplejens IT system. Fordelen ved denne metode er, at dagplejen selv kan foretage indberetningen den pågældende dag, samt at funktionen selv tager højde for, om der beregnes søskende- og fripladstilskud, og hvorvidt dette skal korrigeres. Anvendes denne såkaldte Hold-Hjemme - knap, så tilbagebetales der 1/30 af taksten pr. dag (på trods af, at der som regel kun er arbejdsdage pr. måned). Weekender tæller også med. Ser man tilbagebetalingen over en hel uge/måned vil det tilbagebetalte beløb dog svare til den korrekte andel. Alternativet er at indberetningen sker af en administrativ medarbejder på rådhuset, som så for hvert barn, der holdes hjemme, skal foretage en beregning med evt. modregning af søskende- og fripladstilskud, og til slut i måneden samle sammen og afstemme. Det anbefales derfor at anvende den tiltænkte funktion i dagplejens IT system, da det alternativt kan vise sig at blive en meget administrativ tung arbejdsgang. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 19 af 28

20 Følgende dage udløser ikke tilbagebetaling: Påskeferie (tre dage før Påske). Dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Grundlovsdag den 5. juni. Sommerferieugerne Juleferie (dagene mellem jul og nytår). Den 24. og 31. december. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Analyseblok 08 - Dagplejen Uddrag fra dagplejeanalysen 2013 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om tilbagebetalingsordningen ved dagplejers fravær til efterretning. Fraværende: Hans Bjergegaard /28798 Ungdomskulturhus Glamsbjerg Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og Vicedirektøren for dagtilbud og skole indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget evaluerer studieturen 25. marts og beslutter: at afholde et fællesmøde mellem de to udvalg med det formål endeligt at beslutte den fysiske placering for ungdomskulturhuset, samt beslutte principperne for udformning og drift af ungdomskulturhuset, som indgår i sagsfremstillingen. at udvalgene drøfter indholdet af dagsordenen for fællesmødet, samt forventningerne til indholdet af det oplæg, der skal udarbejdes som grundlag for fællesmødet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 20 af 28

21 Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende afholdelse af et fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget, hvori rammer og placering af ungdomskulturhuset kan besluttes. Sagsfremstilling: På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 5. februar 2014 og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 6. februar 2014 blev sagen vedrørende etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg fremlagt med henblik på fastlæggelse af en række parametre og af rammerne for et ungdomskulturhus. De to udvalg ønskede, at erhverve sig større baggrundsviden, inden de tog stilling til spørgsmålene om parametre og rammer, og besluttede derfor, at der skulle afholdes en studietur til Ungdomshuset Walker i Middelfart eller andre relevante ungdomskulturhuse, med efterfølgende besigtigelse af mulige bygninger i Glamsbjergområdet. En sådan studietur blev afholdt den 25. marts. Udvalgene besøgte først Ungdomshuset Walker. Begge de politiske udvalg har efterfølgende givet udtryk for, at det var en god og meget inspirerende oplevelse, at det at udvikle stedet gradvist er en god strategi, at den store frivillige indsats fra unge og voksne herunder voksenvenner var et fint grundlag, og at også ideen med egne øvelokaler var god. Derefter besøgte udvalgene tre steder i Glamsbjerg: Dærupvej 22 - tidligere autolakerer, nu kommunalt ejet. Østergaards Plads 11 - tidligere Kiwi. Teglværksvej 6 tidligere Swarfega. På baggrund af en evaluering af studieturen samt nedenstående sagsfremstilling og det vedhæftede notat anbefaler administrationen udvalgene, at tage stilling til anbefalingerne for etablering af ungdomskulturhuset, som fremgår nedenfor. Administrationen anbefaler, at dette sker på et fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget, hvor en endelig beslutning om såvel placering som principper for ungdomskulturhuset kan træffes. Som grundlag for fællesmødet bør de to udvalg drøfte forventningerne til dagsorden og det oplæg, som skal behandles på fællesmødet mellem de to udvalg, Det skal bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget i februar tilkendegav, at Musik- og Ungdomsskoleadministrationens placering i ungdomskulturhuset bør udgå af projektet, hvorfor der er igangsat bestræbelser på, at finde andre fysiske rammer for musikskolens administration. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 21 af 28

22 Baggrund og anbefalinger I budgetaftalen fra 2012 indgik det, at der skulle igangsættes et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. I foråret 2012 blev et sådant projekt påbegyndt i et samarbejde mellem Plan og Kultur, Skole og Dagtilbud, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole, og der blev nedsat en styregruppe bestående af Plan- og Kulturchefen, chefen for Skole og Dagtilbud, Musikskolelederen, Ungdomsskolelederen og Kultur- og Fritidskonsulenten. Da der fra begyndelsen var lagt op til, at Musikskolen og Ungdomsskolen kunne samle deres administration i huset, udarbejdede Musikskolelederen og Ungdomsskolelederen et fælles idéoplæg, som blev godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget og efterfølgende blev sendt i høring i Musikskolens og Ungdomsskolens bestyrelser, som begge udtrykte en positiv holdning til oplægget. Idéoplægget beskrev et hus, der skulle give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, understøtte unges initiativer og kreativitet og være omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. I den følgende budgetaftale fra 2013 blev der i afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et Ungdomskulturhus. Samtidig blev det i aftalen fastlagt, at huset skulle placeres i Glamsbjerg, som led i en strategi for, at styrke ungdomsmiljøet i Glamsbjerg og i forlængelse af Vision 2018s målsætninger om uddannelse til alle og om, at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. Med udgangspunkt i disse målsætninger afholdt styregruppen, i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra Musikskolen og Ungdomsskolen, en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium. Formålet med workshoppen var, at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et Ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen. Med udgangspunkt i workshoppens resultater og ovennævnte idéoplæg beskrev styregruppen derefter to modeller for et ungdomskulturhus: Et lille hus med budgettet på de 3 mio. kr. som ramme, og et stort hus med idéoplægget fra 2012 som ramme. Modellerne blev testet af de unge på et møde den 30. april 2013 og fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget på et fællesmøde for de to udvalg den 29. maj Mødet endte uden en egentlig anbefaling, men der blev tilkendegivet et ønske om, at få det store hus nærmere beskrevet med hensyn til mulige aktiviteter, funktioner og synergi er med andre målgrupper, samt anlægs- og driftsudgifter. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 22 af 28

23 På det grundlag udarbejdede et udvalg bestående af Ungdomsskolelederen, Musikskolelederen og Kultur- og Fritidskonsulenten en nærmere beskrivelse af model 2. Oplægget blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. august 2013 og i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. august Begge udvalg vurderede, at oplæggets økonomiske forudsætninger var for ambitiøse, og indstillede, at der arbejdes positivt videre i en proces, hvori der indgår vurderinger af mulige økonomiske og øvrige planlægningsmæssige rammer for et ungdomskulturhus. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede desuden undersøgt, om et ungdomskulturhus kan placeres ved Glamsbjerghallen og vurderede, at finansieringsbehovet i den forbindelse ville være ca. 10 mio. kr. oven i de 3 mio., der allerede var afsat. I budget blev der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg 2,5 mio. i 2014 (som overføres fra 2013) og 2,5 mio. i Bortset fra den geografiske binding er der fra politisk side ikke udstukket retningslinjer for, hvilket hus de konkret skal anvendes til. Styregruppen har derfor udarbejdet et notat, der med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne forarbejde og den givne økonomiske og geografiske ramme beskriver en række parametre, der bør fastlægges, og nogle fysiske modeller, der bør tages stilling til, før der arbejdes videre på projektet. Når beslutningerne foreligger, inddrages en gruppe unge i det videre arbejde med at realisere ungdomskulturhuset. Notatet vedhæftes sagen som bilag. Det omhandler følgende temaer: Indhold og funktioner Brugere Tilgængelighed Organisering og Styring Mulige interessenter Modeller for et hus i Glamsbjerg Efter udarbejdelsen af notatet har styregruppen på et møde den 14. januar 2014 taget stilling til de forskellige parametre og modeller og indstiller følgende anbefalinger: Indhold og funktioner: Der satses på fleksibel indretning af lokalerne i det omfang, det er muligt, for at give mulighed for at opfylde flest mulige af de ønsker, der fremgår af opsamlingen fra workshopdagen og det øvrige forarbejde. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 23 af 28

24 Der bør dog også etableres et antal lydisolerede øvelokaler. Musik- og Ungdomsskoleadministration indgår ikke i projektet, og der skal som konsekvens af dette arbejdes videre med andre muligheder for den fremtidige placering heraf. Brugere: Der satses på, at huset bliver let tilgængeligt for den væsentlige potentielle brugergruppe, der udgøres af unge med tilknytning til uddannelsescentret, men at huset samtidig henvender sig til alle unge i alderen år i kommunen. Organisering og Styring: Der satses på notatets model C, altså en kombination af en projektgruppe med repræsentanter for Assens Kommune, øvrige interessenter og de unge, og en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel i form af den ungdomskulturhusforening, der blev etableret i forsommeren Økonomi: Der satses på en hovedsageligt kommunal finansiering, da mulighederne for at skaffe fondsmidler vurderes at være begrænsede, og processen i alle tilfælde vil være så tidskrævende, at projektet, såfremt der satses på fundraising i større stil, ikke vil kunne sættes i gang inden for den tidsramme, hvor der er afsat midler i Assens Kommunes budget. Interessenter: I notatet nævnes muligheden for partnerskab med 1) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg 2) Glamsbjerghallen. Styregruppen anbefaler, at der satses på partnerskab med uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg. Det er gruppens vurdering, at hvis ungdomskulturhuset placeres i tilknytning til Glamsbjerghallen, vil det blive vanskeligt at skabe et hus, hvor de unge har væsentlig indflydelse på styringen. Tilgængelighed og fysisk placering: Ud fra en tilgængelighedsbetragtning bør der findes en placering tæt på busrute, by og uddannelsescenter. Hvad angår den fysiske placering anbefales en kombination af notatets model 1 (Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund), model 2 (Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg) og model 4 (Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg). Konkret foreslås det, at tage udgangspunkt i et eksisterende byggeri, der kan udvides med ny- eller ombygning, og som befinder sig i nærheden af uddannelsescentret. Det anbefales desuden, at huset får en placering, der er tæt på både by, busruter og uddannelsescenter, men som ligger som en selvstændig bygning, der ikke er en integreret del af sidstnævnte. På den måde skabes der mulighed for synergi, uden at ungdomskulturhuset mister sin karakter af selvstændigt hus. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 24 af 28

25 Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: I budget er der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. kr. i 2014, som overføres fra 2013 til 2014, og 2,5 kr. mio. i Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Notat: Ungdomskulturhusmodeller 2014 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at udvalgsformændene for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget udarbejder oplæg til dagsorden til fælles udvalgsmøde, som indeholder Vurdering af bygningsmæssig standard Drift og budgetter Tilgængelighed infrastruktur. Fraværende: Hans Bjergegaard /3250 Status på ungeområdet - Kontanthjælpsreformen Indstilling: Vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse indstiller, at orientering om status på ungeområdet i forhold til kontanthjælpsreformen tages til efterretning. Beslutningstema: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for indsatser i henhold til Kontanthjælpsreformen. Der orienteres om statistik af 22. april Sagsfremstilling: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen i henhold til Kontanthjælpsreformen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 25 af 28

26 Pr. 22. april 2014 er der i alt 343 unge i målgruppen, hvilket er status quo i forhold til marts Der viser sig dog en udvikling i fordelingen af de unge. Aldersgruppen under 18 år stiger med 1, de årige stiger med 2 og de falder med 3. Udviklingen inden for de åbenlyst uddannelsesparate viser et fald på 7 unge i perioden, de uddannelsesparate stiger med 4, de aktivitetsparate stiger med 5, og de ikke visiterede, falder med 2. Lovgrundlag: Kontanthjælpsreformen Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Aktuelle tal - indsats for årige Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen om status på ungeområdet i forhold til kontanthjælpsreformen til efterretning. Fraværende: Hans Bjergegaard. 16. Orientering Sagsfremstilling: Legestuen i Salbrovad er blevet taget ud af drift? a. Hvad er årsagen til dette (problem/omfang) og status b. Hvilke alternativer kan foreslås i lokalområdet (status på dette arbejde, da jeg går ud fra man er i gang med at finde et lokalt alternativ) Hvad er status på etableringen af vuggestuer i Salbrovad og Skallebølle (forventninger, tidsplaner o.l.) Liste/kortmateriale i forhold til demografi/tilhørsforhold (vuggestuebørn og dagplejebørn), hvor det enkelte barn modtager tilbuddet Ansøgning til A.P. møllerfonden Konfirmationsforberedelse den endelige aftale om placering Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 26 af 28

27 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Legestuen i Salbrovad er blevet taget ud af drift? a. Hvad er årsagen til dette (problem/omfang) og status b. Hvilke alternativer kan foreslås i lokalområdet (status på dette arbejde, da jeg går ud fra man er i gang med at finde et lokalt alternativ) Hvad er status på etableringen af vuggestuer i Salbrovad og Skallebølle (forventninger, tidsplaner o.l.). Liste/kortmateriale i forhold til demografi/tilhørsforhold (vuggestuebørn og dagplejebørn), hvor det enkelte barn modtager tilbuddet. Ansøgning til A.P. Møllerfonden. Konfirmationsforberedelse den endelige aftale om placering. Dialogmøder med bestyrelser d. 4. juni. Institutionsbesøg planlægges til juni, august, september, og oktober. Administrationen udarbejder oplæg til besøgsplan. Fraværende: Hans Bjergegaard. 17. Eventuelt Beslutningskompetence: Fraværende: Hans Bjergegaard. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 27 af 28

28 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Lone Akselsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 07. maj 2014 Assens Kommune, 28 af 28

29 Bilag: 1.1. Udviklingsstrategi 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94284/14

30 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

31 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Det gode ældre liv for borgere med handicap og borgere med sindslidelse Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap... 6 Tilsyn... 6 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 7 Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 7 Tværgående koordination af de sikrede institutioner... 8 Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Bilagsoversigt Bekendtgørelse for de to rammeaftaler; Særligt tema til rammeaftalerne for 2015 anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Særlige forhold Tendenser og behov samlet besvarelse Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i Syddanmark Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)

32 Indledning De danske kommuner har de seneste år demonstreret, at udvikling af en høj faglighed kan gå hånd i hånd med økonomisk ansvarlighed. Kommunerne er på egen hånd blevet bedre og bedre til at løse et bredt spekter af opgaver, men er også blevet bedre til at identificere de områder, hvor kommunerne med fordel kan samarbejde på tværs. Udviklingsstrategien for 2015 skal være med til at videreføre denne udvikling. Udviklingsstrategien rammesætter det tværkommunale og regionale samarbejde både på det specialiserede socialområde samt på specialundervisningsområdet, og skal bidrage til at sikre, at kapacitet også i fremtiden dækker det oplevede behov i de syddanske kommuner. Begrebet rehabilitering, vil også de kommende i år være i fokus på det specialiserede socialområde. Heriblandt fordi gennemsnitsalderen for udviklingshæmmede, indenfor de sidste 10 år, er steget anseligt. Stort set alle - også borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser - har et rehabiliteringspotentiale. Deres udgangspunktet er forskelligt, og derfor er det også forskelligt, hvad den enkelte kan rehabiliteres til bliver ligeledes året, hvor de nye socialtilsyn skal bevæge sig fra en opstartsfase og over i egentlig drift. Således bliver der for kommuner, region og socialtilsyn en helt central opgave i at sikre en problemfri videndeling, således den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet får, kan tilgå kommunernes og regionens arbejde med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Undervisning af anbragte børn er ligeledes et tværkommunalt anliggende, da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser. Således, at der på ministerens foranledning i 2015 være et særligt fokus på et godt skoletilbud til netop disse unge. Fælles for disse fokusområder, og for udvikling af det specialiserede socialområde som helhed, er kommunerne og Region Syddanmarks fortsatte insisteren på at ville blive bedre til at samarbejde på tværs. På tværs af forvaltninger, på tværs af kommuner og på tværs af sektorer. Værdien for borgeren i et sammenhængende forløb er oplagt, men for kommunerne er der derudover et særskilt udbytte. Der er fra både kommunerne og regionens side i de her år meget fokus på at styrke samarbejdet og skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af forvaltninger og sektorer, med blandt andet udgangspunkt i samarbejdsaftaler. Endvidere arbejdes der med at sikre den bedst mulige koordinering mellem aktiviteter i hhv. Udviklingsstrategien og i Sundhedsaftalen. For med samarbejde på tværs får vi ligeledes et forbedret kendskab, der gør os i stand til at optimere vores snitflader, nye samarbejdsrelationer samt nye ideer og viden - viden der i sidste ende styrker vores evne til at løse fremtidens opgaver til gavn for borgerne i Syddanmark. 3

33 Overordnet ambition Der skal, i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer, sættes fokus på, hvad der er et godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der kan tilbydes mest mulig kvalitet for pengene. Med baggrund i dette, er den overordnede ambition for Udviklingsstrategien, at; det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. For at kunne indfri denne ambition, er det vigtigt, at den borgeroplevede kvalitet er i fokus, og at borgeren tilbydes den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder, at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Temaer 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse Ambition: En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser, er der tale om et område, hvor det er vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Der ønskes, at anbragte børn og unges undervisning/uddannelse drøftes mellem kommuner og regioner som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2015, samt at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Drøftelserne skal tage afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. 4

34 Initiativ: Der nedsættes en arbejdsgruppe repræsenteret af kommuner og anbringelsessteder som i samarbejde udarbejder en anbefaling til kommuner og anbringelsessteder med henblik på at fastlægge individuelle mål med uddannelse/undervisning for anbragte børn og unge og, hvor der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Mål: Anbefalingen skal ligge klar inden udgangen af Det gode ældre liv for borgere med handicap og borgere med sindslidelse Ambition: Gennemsnitsalderen for udviklingshæmmede, indenfor de sidste 10 år, er steget anseligt og det betyder, at der i dag er tale om en større og betydelig gruppe blandt de borgere, der bliver gamle. Den samme tendens ser man for borgere med sindslidelse. Kendetegnende for alderdommen er, at ældre mennesker ofte har behov for ro og et mere tilbagetrukket socialt liv, som de selvstændig kan vælge til og fra. Dette gælder også ældre udviklingshæmmede, og ældre borgere med sindslidelse Et andet karakteristika for alderdommen er de ofte mange og forskelligt artede svækkelser og sygdomme. Udviklingshæmmede borgere og borgere med sindslidelse får samme sygdomme, som andre. Indenfor visse grupper af udviklingshæmmede endog også tidligere og i stærkere omfang. Ældre udviklingshæmmede borgere og borgere med sindslidelse stiller andre krav til den pædagogiske faglighed og får stigende plejemæssige behov ligesom andre ældre. Dette påpeges også af Socialstyrelsen. Dette stiller krav om at kommunerne har de rette tværfaglige kompetencer således at stigende plejebehov ikke forveksles og løses med pædagogisk faglighed. Det opleves, at borgere med handicap og borgere med sindslidelser bliver ældre og får sygdomme og problematikker, som konsekvens af dette. Der skal som et tema i Styringsaftalen ses på de økonomiske udfordringer som tendensen medfører, samt mulige løsninger, der kan imødegå udfordringerne. Initiativ: Der er derfor behov for, at kommunerne i samarbejde med Region Syddanmark, Socialstyrelsen og pårørendegrupper undersøger, hvorledes viden om ældre og viden om udviklingshæmmede og borgere med sindslidelse forbindes så udviklingshæmmede ældre og ældre borgere med en sindslidelse får det rette tilbud om støtte. Tilbud der også og især imødekommer ældre udviklingshæmmedes og ældre sindslidendes behov for ro og et mere tilbagetrukket socialt liv. Mål: Der skal udarbejdes anbefaling til kommunerne om, hvilke mål der skal opfyldes når man planlægger tilbud til ældre borgere med handicap og ældre borgere med sindslidelse. 5

35 3. Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap Ambition: En af de klassiske snitfladeproblematikker på det specialiserede socialområde er handicappede unges overgang til voksenområdet ved det fyldte 18. år. Overgangen er begrundet i strukturelle og juridiske faktorer, mere end den er udviklingsmæssig betinget set i forhold til den unge handicappede. Overgangen til voksenområdet har nogle indgribende konsekvenser for såvel den unge som for pårørende, hvorfor en grundig forberedelse er påkrævet. Forberedelserne skal omfatte information om og planlægning af ændringen i støtten til den unge, ligesom den unge sammen med sine pårørende og støttepersoner skal tilrettelægge en mere selvstændig tilværelse i forhold til bolig, fritid og beskæftigelse. For at bringe den unge bedst muligt igennem denne proces bør forberedelser ske i god tid inden det fyldte 18. år med involvering af de relevante aktører både professionelle og i netværket. Initiativ: Der udarbejdes en samarbejdsmodel, hvor der beskrives en proces, der tilgodeser den unge handicappede og pårørendes behov for afklaring og information, samtidig med den sikrer en koordination af de fagprofessionelles viden, således de nødvendige beslutninger og myndighedsafgørelser kan træffes på et fælles og anerkendt grundlag. Det anbefales, at arbejdsgruppen kortlægger om der forefindes eksisterende gode samarbejdsmodeller at tage udgangspunkt i, og som kan fungere som inspirationsmateriale og til erfaringsudveksling. Deltagere i temaarbejdsgruppen: Repræsentanter for specialskole, myndighed på handicapområdet børn og voksne, repræsentanter fra bo - beskæftigelse og hjemmestøtte på handicapområdet, repræsentanter for de pårørende (eks. LEV) Mål: Der skal udarbejdes anbefaling til kommunerne, hvordan man samarbejder om at give de unge de gode kompetencer der kræves for et selvstændigt voksenliv. Tilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. 6

36 Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 drøftes i forbindelse med Styringsaftalen for 2016, og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i Udviklingsstrategien for Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er dog ikke en del af styringsaftalen som led i rammeaftalen. Det betyder, at i forbindelse med styringsaftalen for 2015 drøftes takster og den objektive finansiering af socialtilsynene. Kommuner, Region og Socialtilsyn Syd vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2015 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til

37 De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Tværgående koordination af de sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Koordinationsforum har i 2013 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner for børn og unge. Forslaget bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. Fem principper som grundlag for den tværgående koordination Koordinationsforum har udarbejdet fem principper, som er udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede institutioner. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret institution, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdsparter. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret institution i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede institutioner om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret institution, er det væsentligt at have fokus på den gode overgang. 8

38 Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede institutioners målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede institutioner. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner for 2013 fremgår af opgørelsen Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Kapaciteten på de sikrede institutioner vurderes som værende på rette niveau for 2015, efter at regionerne i 2012 har lukket en række pladser. Det noteres, at belægningen på de sikrede institutioner i 2013 har udvist følgende tendens. Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 pct., spændende fra 59,8 til 98,8 pct. på de enkelte tilbud. Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 pct. Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 14 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Forudsat belægningsprocent I forbindelse med kapacitetstilpasningen i 2012 valgte regionerne at sænke den forudsatte belægningsprocent fra 95 pct. til 85 pct. Med styringsaftalen for 2015 hæves den forudsatte belægningsprocent til 90 pct. Det vurderes efterfølgende, hvorvidt der er grundlag for at hæve den forudsatte belægningsprocent for de sikrede institutioner til 95 pct., så den følger belægningsprocenten for de øvrige sociale tilbud. Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgrupper, indsatser og pris De sikrede institutioner løfter som udgangspunkt de samme opgaver, men der kan være forskelle i målgrupper og ydelser på de enkelte tilbud. Der er et kommunalt ønske om at få større gennemsigtighed i målgrupper, ydelser, effekt af indsatsen og sammenhæng mellem pris og indhold i de enkelte tilbud. 9

39 I 2015 vil kommunerne og de regionale driftsherrer/københavns Kommune arbejde med et fælles udviklingstema, som tager afsæt i følgende udviklingspunkter: Dokumentation af målgrupper, ydelser, effekt og sammenhæng mellem pris og indhold på de enkelte tilbud. Tilstræbe ens enhedspriser for ens ydelser. Afdække mulighederne for mere fleksibilitet i kapaciteten, således at antallet af pladser løbende kan tilpasses mindre udsving i behovet. Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Kommunerne overtog i 2012 koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet, herunder for de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder. Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Se bilag Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Se bilag Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser I henhold til lov om social service 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune. Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er formålet med udviklingsplanen at udarbejde et udviklings og styringsredskab, der sikrer udvikling og fornyelse. Se Udviklingsplan for Ribelund i bilag 3c. 10

40 Bilagsoversigt 1. Bekendtgørelse for de to rammeaftaler; a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet 2. Særligt tema til rammeaftalerne for 2015 anbragte børn og unges undervisning/uddannelse 3. Særlige forhold a) Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere b) Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere c) Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser 4. Tendenser og behov samlet besvarelse 5. Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. 6. Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i Syddanmark 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen) 11

41 Bilag: 1.2. Bilag til Udviklingsstrategi 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94286/14

42 BILAG Udviklingsstrategi 2015

43 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, og 185 b, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, fastsættes: Rammeaftalen 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter 105, stk. 2, og 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen. Fælles bestemmelser 2. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, nr. 6, lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 11, nr. 1. Stk. 2. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår kun i rammeaftalen som en orienterende oversigt, der skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. 6, stk. 2, i lov om social service. Stk. 2. Der udarbejdes én samlet årlig rammeaftale for hver region. Rammeaftalen omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde. Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 6-9, og en styringsaftale, jf Stk. 4. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 4. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. 2

44 Stk. 2. Hvis der er konkrete regionale tilbud, der ikke længere efterspørges med deres hidtidige indhold, skal regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddene med kommunalbestyrelserne i regionen. 5. Social-, børne- og integrationsministeren kan senest 1. januar udmelde særlige temaer eller typer af tilbud, som skal behandles i rammeaftalerne. Udviklingsstrategi 6. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jf. 10. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i tilbuddene. 2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. 3) Udvikling i behovene. 4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen. Stk. 3. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud. 7. Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, jf. 9 i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. 8. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger. Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. 9. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni. Strategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Socialstyrelsen senest 1 måned efter, at den er fastlagt. Stk. 2. Som bilag til udviklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud, jf. 2, der ligger i regionen. Styringsaftalen 3

45 10. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud, jf. 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter 11, nr. 2, 3 og 6. Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter, jf. 11, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte 1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og 2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. 11. Styringsaftalen skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. 2. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 12. Styringsaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år. Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Socialstyrelsen senest 1 måned efter indgåelsen. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen. Ikrafttræden 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I 2013 skal drøftelserne som nævnt i 10, stk. 3, ske inden udgangen af kalenderåret. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde ophæves. Social-, Børne- og Integrationsministeriet, den 20. august 2013 Annette Vilhelmsen b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved lov nr. 378 af 28. april 2012, og 6 h, stk. 6, og 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, som ændret ved lov nr. 378 af 28. april 2012, fastsættes: Kapitel 1 Indgåelse af rammeaftalen m.v. 4

46 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. 47, stk. 4, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne. Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 3-5, og en styringsaftale, jf Stk. 4. Rammeaftalen tilpasses løbende, hvis der er behov herfor. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet fastlægger i forbindelse med den årlige rammeaftale en procedure herfor. Der skal i den forbindelse tages særlig højde for undervisningstilbud, der følger skoleåret. Stk. 5. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: 1) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. 2) Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. 3) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, der drives af Borgerrepræsentationen i henhold til 48 a i lov om folkeskolen og 6 k i lov om specialundervisning for voksne. De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune medtages i rammeaftalen for Region Hovedstaden. 4) Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Kapitel 2 Udviklingsstrategien 3. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder med bidrag fra regionsrådet en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jf. 6. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om behovet for pladser m.v. på de i 2 omfattede undervisningstilbud. Følgende elementer skal indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i undervisningstilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige udvikling, der har været i de(t) foregående år. 2) Muligheder for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud. 3) Samlet skøn over behovet for regulering i antallet pladser eller undervisningstilbud. Stk. 2. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan udviklingsstrategien indeholde flere elementer end de i stk. 1. nævnte elementer. Stk. 3. I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien sørger kommunalbestyrelserne for, at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget. 4. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. 5. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden. Stk. 2. Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. 5

47 Kapitel 3 Styringsaftalen 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår en styringsaftale med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling af de i 2 omfattede undervisningstilbud. 7. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 1) Angivelse af, hvilke konkrete undervisningstilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for brug af pladser på undervisningstilbuddene og for den rådgivning og vejledning, som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Inden for rammerne af denne del af aftalen fastsætter regionsrådet taksterne for brug af pladser på det enkelte undervisningstilbud og for den rådgivning og vejledning, der ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddet. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede undervisningstilbud og for den rådgivning og vejledning, der ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene, dvs. anvendes der gennemsnitstakster eller differentierede takster baseret på brugergrupper. 4) Aftaler om frister for afregning for brug af undervisningstilbud. 5) Aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud. 6) Aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved oprettelse og lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder Borgerrepræsentationens udgifter ved lukning af undervisningstilbud. 7) Aftaler om fastlæggelse af, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse, der efter aftale med regionsrådet overtager et regionalt undervisningstilbud (kommunikationscenter) med specialundervisning for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, er forpligtet til at stille undervisningstilbuddet til rådighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan som led i styringsaftalen drøfte varsler i forbindelse med lukning af pladser m.v. på undervisningstilbuddene. Stk. 3. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan styringsaftalen indeholde flere elementer end de i stk. 1 og 2 nævnte elementer. 8. Styringsaftalen skal indgås senest den 15. oktober året før aftalens ikrafttræden. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, som styringsaftalen vedrører. Stk. 3. Styringsaftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Udviklingsstrategien, jf. 3-5, for 2013 skal være fastlagt senest den 15. oktober Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet ophæves. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 28. april

48 Bilag 2: Særligt tema til rammeaftalerne for 2015 anbragte børn og unges under-visning/uddannelse Til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd, KL og Danske Regioner Særligt tema til rammeaftalerne for 2015 anbragte børn og unges under- visning/uddannelse I november måned i år forelå de endelige vedtagne rammeaftaler for Jeg vil gerne kvittere for det arbejde, som kommunalbestyrelser og regionsråd har lagt i dem, og for brugen af rammeaftalerne i jeres løbende arbejde, hvor I til stadighed udvikler jeres samarbejde. Et samarbejde, der fremover styrkes yderligere med den nationale koordinationsstruktur. Jeg vil i forlængelse heraf gerne benytte mig af min adgang til at udmelde et særligt tema til behandling i rammeaftalerne. Det særlige tema, jeg ønsker behandlet i rammeaftalerne for 2015, er anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Der er igennem de seneste år med Folke- skolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Da anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser, er der tale om et område, hvor det er vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Jeg vil på den baggrund gerne anmode om, at anbragte børn og unges undervisning/uddannelse drøftes mellem kommuner og regioner som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2015, samt at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejde på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Jeg vil gerne opfordre til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Med venlig hilsen Annette Vilhelmsen 7

49 Bilag 3: Særlige forhold a) Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om sanktionsformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af samrådet findes på:www.socialsekretariatet.dk og på b) Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres pt. af medarbejdere fra tre regionale botilbud. Tilsynet udgår fra tre botilbud, hvor mange af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på:www.socialsekretariatet.dk og på c) Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Ribelund Ribelund er et bo og servicetilbud med 13 afdelinger for 140 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. Esbjerg Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling, 8

50 det lille bomiljøs særlige fortrin. Ribelund har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ombygning og renovering af de resterende bygninger m.m. er så omfattende, at Esbjerg Kommunes planafdeling har vurderet, at der skal en ny lokalplan til. På den baggrund er der i 2012 udarbejdet en helhedsplan for Ribelund området, helhedsplanen kaldet Ribelundplanen - skal danne baggrund for en lokalplan for området. I Ribelundplanen er formuleret en vision for Ribelund Den grønne bydel i Ribe. Visionen er at Ribelund også i fremtiden skal være et dejligt sted at bo, arbejde, bevæge og opholde sig i. Ribelundplanen kan ses på Esbjerg Kommunens hjemmeside. Ribelund indgår sammen med Esbjerg Kommunes øvrige tilbud i Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen skal der arbejdes mod fem strategiske sigtelinier. Masterplanen har bl.a. medført en organisatorisk omlægning af de tidligere tilbud i Esbjerg Kommune. De tidligere 18 tilbud er fra 1. januar 2012 samlet i 8 nye organisationer. Ribelund indgår herefter i organisationen Udviklingscenter Ribe. Udviklingscenter Ribe skal give tilbud i henhold til SEL 85, 104, 107 og 108. Der arbejdes med at samle et antal enkeltmandsforanstaltninger på Ribelund, så personaleressourcerne udnyttes bedre samtidig med, at der vil skabes større faglighed og bedre arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Ribelunds kapacitet vil blive tilpasset løbende. Bilag 4: Tendenser og behov samlet besvarelse (Se bilag på www. Socialsekretariatet.dk) Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. (Se bilag på Bilag 6: Oversigt over tilbudsviften i Syddanmark (Se bilag på 9

51 Bilag: 1.3. Handicaprådets bemærkninger til Udviklingsstrategi 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94277/14

52 Handicaprådet: Formand Vivi Bjørnmose Under Bankerne Vissenbjerg Tlf Mobil Under bankerne Høringssvar. Handicaprådet har gennemgået det tilsendte materiale omkring Udviklingsstrategi Vi hilser altid tiltag velkomne, der kan gavne borgeren og dermed øge livskvaliteten. Det er helt oplagt at styrke samarbejdet på tværs af sektorer så vel som kommuner og region, men vi opfordrer til, at man er meget opmærksom på, at det selvfølgelig er godt, hvis man ved at optimerer samarbejdet kan nedbringe omkostningerne, men samtidig er det også meget vigtigt, at man anderkender, hvis behovet er så specialiseret, at man netop på dette område kan øge ekspertisen ved at samarbejde, men at man samtidig erkender, at man må øge de økonomiske ressourcer for at leve op til de fine målsætninger, der er nedskrevet. Temaer: Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse. Selvfølgelig skal man sørge for så god en skolegang samt efterfølgende ungdomsuddannelse som muligt, og det er klart det skal drøftes med relevante samarbejdspartnere, men er en anbefaling bindende nok. Handicaprådet vil opfordrer til at man prøver at gøre det mere konkret. Det gode liv for borgerer med handicap og borgere med sindslidelser. Man skal selvfølgelig sørge for, at den enkelte borger får det rette tilbud om støtte, men også her kan vi være bekymrede for den bløde formulering anbefaling. Det vil være ønskeligt, om man kunne finde en lidt mere forpligtende formulering. Hvad angår tilbuddet om ro og et mere tilbagetrukket socialt liv, skal det være et tilbud til den enkelte med dette behov og ikke et mere generelt tilbud. Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap. Det kræver en rigtig grundig forberedelse af den unge såvel som de pårørende og andre relevante aktører. Det er en meget stor overgang, som jo sker fordi den unge bliver 18 år og ikke altid fordi den unge er parat. Vi opfordrer derfor til, at man er meget omhyggelig med at have øje for den unge, der ikke umiddelbart magter overgangen og de forventninger der ligger fra omverdenen om at lære at mestre eget liv, og for hvem der er svært at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Det er rigtig godt med fine intentioner, men vi må aldrig glemme det enkelte menneske. Tilsyn. Vi finder de beskrevne procedurer både grundige og klare.

53 Tværgående koordination af de sikrede institutioner. Vi kan kun tilslutte os de 5 forslag til principper for den tværgående koordination og ser frem til, at det vil danne grundlag for det fremtidige arbejde. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner. Det fremlagte virker gennemarbejdet og realistisk og kan danne et godt grundlag for det fremtidige arbejde. Fælles udviklingstema i 2015 om sammenhæng mellem målgruppe, indsats og pris. De 3 nævnte udviklingspunkter virker som et godt grundlag for en større gennemsigtighed på området. Alt i alt finder vi materialet grundigt og gennemarbejdet, men det enkelte menneskes behov for støtte må aldrig overskygges af økonomiske interesser eller målsætninger. På Handicaprådets vegne. Vivi Bjørnmose Formand Side 2 af 2

54 Bilag: 3.1. Udkast til projektplan for projekt "God sagsbehandling" Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94324/14

55 God sagsbehandling Projektplan Udkast til behandling i Handicaprådet den 8. maj 2014 Projekts navn God sagsbehandling Baggrund Handicaprådet afholdt den 10. maj 2012 et fremtidsværksted med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kunne vi tænke os, at handicapområdet i Assens Kommune så ud i 2017? Flere af initiativerne fra fremtidsværkstedet er gennemført eller igangsat. Nu igangsættes indsatsområdet god sagsbehandling. Formål Formålet er, at borgeren skal opleve god sagsbehandling, og at medarbejderne oplever gode sagsforløb. En del af projektet er at definere hvilke værdier, der definerer god sagsbehandling. Mål og succeskriterier Projektet inddeles i delmål: 1) At lave en proces, som sætter fokus på, hvad der forstås ved et godt sagsbehandlingsforløb både fra borger- og sagsbehandlerperspektiv, og hvilke værdier, der skal være bærende. Der tages udgangspunkt i de styrker og udfordringer, der opleves ved sagsbehandlingen, som den er i dag. 2) Med udgangspunkt heri vil der blive udformet forslag til, hvordan god sagsbehandling kan understøttes og udvikles. 3) Disse forslag skal prioriteres, og på baggrund heraf vil der blive lavet en handleplan indeholdende forskellige initiativer, som skal understøtte god sagsbehandling. 4) Implementering af handleplan. 5) Der vil blive gennemført opfølgning og evaluering af resultatet af processen og de iværksatte initiativer. Valg af succeskriterier ved evaluering af processen og de iværksatte initiativer vil blive fastlagt efter fase 1, som sætter fokus på, hvad der forstås ved et godt sagsbehandlingsforløb.

56 Vision 2018, Charter for brugerindflydelse, Assens Kommunes værdigrundlag mv. vil blive inddraget som en del af arbejdet. Tids- og aktivitetsplan Vejledende tids- og aktivitetsplan: Marts-april Udformning af projektbeskrivelse 8. maj Godkendelse af projektbeskrivelse Maj sept. Afdækning af, hvad der forstås ved god sagsbehandling, og hvilke værdier, der skal være bærende. Herunder bl.a. Input fra Fremtidsværksted Erfaringer fra Jobcenter Assens Videnindsamling fra andre kommuner/ tilsvarende projekter, forskning mv. Projektgruppemøder Workshop med sagsbehandlere Workshop med repræsentanter fra Handicaprådet Workshop med evt. andre interessenter Temadag om god sagsbehandling. Målgruppe: borgere, interessenter, medarbejdere, politikere mv. Udgangspunkt i de styrker og udfordringer, der opleves i sagsbehandlingen, som den er i dag. Sept. okt. Udformning af forslag til at understøtte og udvikle god sagsbehandling November Udformning og godkendelse af handleplan December - Gennemførelse af handleplan 2015 Evaluering En detaljeret tids- og aktivitetsplan for initiativer til at understøtte og udvikle god sagsbehandling udarbejdes som en del af projektet, når der er skabt et tilstrækkeligt viden- og beslutningsniveau. Projektorganisation Politisk forankring Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget medvirker via løbende orientering Projektejer Michael Bjørn, vicedirektør Velfærd 2

57 Styregruppe Michael Bjørn, vicedirektør Velfærd Vivi Bjørnmose, formand for Handicaprådet Leder af Myndighed Social og Sundhed, vakant Lene Stokholm, leder af Børn og familie/familieplejeafsnittet Projektleder Pia Wöllner, akademisk konsulent Projektgruppe Repræsentanter fra Handicaprådet: Vivi Bjørnmose Jakob Djurhuus Albrechtsen Sagsbehandlere: Betina Bach Jørgensen Anette Tubæk Christina Andersen Myndighedsledere: Lene Stokholm Hanne Ditlevsen Andre fagområder vil blive inddraget i projektet efter behov. Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Handicaprådet vil løbende blive orienteret om og involveret i projektet. Ressourcer Projektet forudsætter Timer til projektledelse, projektgruppemøder og styregruppemøder Timer og øvrige udgifter til afholdelse af workshops Timer og øvrige udgifter til implementering af handleplan Interessenter Borgere, som er aktuelt eller fremadrettet er part i en sagsbehandling i Myndighed Social og Sundhed eller Børn og Familie Handicaprådet Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Ledere og sagsbehandlere i hhv. Myndighed Social og Sundhed samt Børn og familie Direktørgruppen Velfærd Direktion 3

58 En vellykket implementering af projektet forudsætter, at alle interessenter får ejerskab til proces, handleplan og konkrete initiativer, og tager ansvar for forankring af værdier. Ejerskabet skabes og fastholdes gennem en høj grad af kommunikation og involvering. Kommunikation/ Inddragelse Der skal kommunikeres med alle interessenter i gennem alle faser i projektet. I nogle faser ved en høj grad af inddragelse, i andre faser ved information om status. Det er tanken, at projektet vil indeholde en del dialog mellem interessenterne, men at der også vil være dele af projektet, som ikke involverer alle interessenter. Risikoanalyse Projektets succesgrad er helt afhængig af samarbejde med interessenterne. Der skal være en stor opmærksomhed i forhold til interessenternes ejerskab til projektet. Dette imødegås bl.a. med en høj grad af kommunikation og inddragelse. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at estimere tids- og ressourceforbrug, idet det afhænger af resultatet af de første faser i projektet. Evaluering Der vil blive arbejdet med udgangspunkt i tankegangen i innovativ evaluering. En løbende evaluering af processen og de enkelte faser skal bidrage til at vurdere behovet for kommunikation og inddragelse. Som en del af udformningen af handleplanen for initiativer, der skal understøtte god sagsbehandling, vil der blive lavet en plan for evaluering af de initiativer, der iværksættes. Tidspunktet for evaluering vil afhænge af de konkrete initiativer. Overdragelse Efter endt evaluering vil projektet blive overdraget til Myndighed Social og Sundhed samt Børn og Familie. Det forventes, at der vil ske en gradvis overdragelse omkring de enkelte initiativer i handleplanen. 4

59 Bilag: 4.1. BUU - 1. status mål 2014.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92272/14

60 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og undervisningsudvalget Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager i hverdagens aktiviteter Flere vil bo her Uddannelse til alle Vilje til vækst Langt sigt: Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder Mellemlangt sigt: Gennem kost og motion sikres barnet det grundlæggende fundament til at kunne trives og deltage i hverdagens aktiviteter og få lyst til at lære i dagtilbud og skole. Kort sigt: Der skal skabes betingelser for at de voksne omkring børnene i dagtilbud og skoler har de fornødne ressourcer til at indgå i relationer med børnene og børnegruppen Fokusområder Der skal fokus på området ved at der arbejdes for reelle og kostrelevante frokostordninger i de enkelte institutioner og skoler. Implementering af skolesundhedsprofiler Indsatser sammen med familier i vanskelige situationer Indsatser Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for familier i vanskelige situationer. Der implementeres nye bestemmelser fra Serviceloven, som fastlægger krav til hurtigere afdækning af underretninger, opfølgninger på indsatser og rådgivning til familier i vanskelige situationer Metode til effektvurdering Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, følges. Der indarbejdes evalueringsmetodik, som pt. er under udvikling. 1. Status 2014 Status på indsatser: Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger følges via konkrete registreringer. Børn og unges sundhedstilstand følges via skolesundhedsprofiler.

61 Børn og familie understøtter målene for I Assens Kommune lykkes alle børn ved forskellige funktioner Tværfaglige teams på tværs i børn og undervisning Familiehusene indgår med samarbejdsindsatser i fællesskab med dagtilbud og skoler PPR, børnesundhed og området for udsatte børn og unge udgør kompetencecenterfunktioner, som både konsultativt, rådgivende og i forhold til konkrete børn, medvirker til børn og unges udvikling i forhold til at mestre og deltage. Der foregår pt. evalueringsproces af kompetencecenterets funktioner. Status på effektvurdering: I forhold til evalueringsmetodik for inklusionsprocesserne, er vi meget langt i et samarbejde med BDO. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at lave en baseline. Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger for 2013 er blevet afrapporteret til BUU ved møde den 5. marts I 2013 blev der registreret 388 underretninger mod 477 i Udviklingen følges løbende, og registres løbende m.h.p. afrapportering til udvalget en gang om året.

62 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og Undervisningsudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation, så de er sultne efter viden Alle får en uddannelse Langt sigt: Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 60 % af en årgang gennemfører en akademisk uddannelse Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Kort sigt: Fastholdelse af inklusion Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Kompetenceudvikling af personale Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Implementering af tidlig opsporing - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre forvaltningsområder, ungdomsuddannelser og erhvervslivet (Ungekoordineringsgruppen) Nationale tests Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Gennemførelse af en brugerundersøgelse med fokus på personlig og faglig udvikling blandt forældrene til elever i klasse 1. Status 2014 Status på indsatser: Børn og familie understøtter inklusionsprocessen i kraft af udvikling af kompetencecenter med PPR og børnesundhed. Kompetencecenterets funktioner samarbejder med dagtilbud og skoler på konsultativt og rådgivende niveau i forhold til de pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer, og understøtter endvidere ved direkte involvering i forhold til enkeltbørn. Den kommunale organisering i forhold til unges valg og fastholdelse af ungdomsuddannelser, er i 2013 besluttet styrket ved etablering af Ungeenhed, som samler alle relevante faglige funktioner for aldersgruppen år. Etablering af Ungeenheden sker i andet kvartal i 2014.

63 Implementering af Tidlig opsporing er ikke igangsat i forhold til resten af organisationen tidsmangel prioritering. Status på effektvurdering: Nationale test: Det følges løbende på forvaltningsniveau ved målfastsættelse forventedes det, at de vil blive offentlige og dermed brugbare i effektvurderingen, men dette er endnu ikke sket. Der henvises i øvrigt til kvalitetsaftale for dagtilbud og kvalitetsrapporten for skoler samt udarbejdede rammebetingelser for begge områder. Nøgletal vedr. eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en uddannelse, følges. I forhold eksklusion nås måltallene. Uddannelsesniveauet følges gennem UUO (opgøres én gang årligt) og gennem månedlige opgørelser fra Jobcenteret. UUO-opgørelsen for 2013 pr. december 2013 over uddannelsesfrekvensen i Assens Kommune anvendes som baseline. Baseline UUO-opgørelse for 2013 pr. december 2013: Placering Antal unge årige årige Afsluttet/i gang med uddannelse Forberedende og udviklende aktivitet Uhensigtsmæssig situation I alt I 2013 var 95 % af de årige i kategorien afsluttet/i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for de årige er på 79 %. Opgørelsen for 2014 foreligger ultimo 2014, hvor det vil være muligt at sammenholde tallene med baseline. Den fremadrettede udvikling følges også gennem de månedlige opgørelser fra Jobcenteret over årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1. status 2014 fremgår tal for januar og februar måneder: Jobcenter-opgørelse: Kategori Januar 2014 Februar 2014 Antal Pct. Antal Pct. Åbentlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Ikke visiteret Unge i alt i målgruppen I 2. status 2014 vil der blive fulgt op på udviklingen. Brugerundersøgelse er udsat pga. foleskolereform

64 Bilag: 5.1. Bilag - ansøgningsskema Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65 1 Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøger Kommune Assens Kommune Projektansvarlig enhed Forvaltningen for Innovation og Netværk Navn og titel på projektansvarlig Direktør Vilhelm Halgreen og fra 1.april 2014 Direktøren for Forvaltningen for Innovation og Netværk Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Kort beskrivelse af projektet Assens Kommune fremsender hermed ansøgning om at deltage i forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Assens Kommune ønsker med sin ansøgning at fremhæve, at kommunen netop politisk har besluttet fremover markant at opprioritere tværgående og tværfaglige indsatser i kommunen. Assens Kommune anser i den forbindelse indsatsen overfor udsatte familier, som en kerneopgave for den tværgående indsats. Med denne ansøgning ønsker Assens Kommune dermed at sætte et særligt fokus på den tværgående og helhedsorienterede indsats overfor udsatte familier med henblik på at sikre beskæftigelse, uddannelse og øget trivsel for de udsatte familier i kommunen. I dette afsnit beskrives projektets formål, baggrund, forandringsteori og målsætninger. Projektets formål Assens Kommune ønsker med projektet at udvikle og afprøve, om en ny tværgående og netværksbaseret organisering af indsatsen overfor udsatte familier formår at realisere øget beskæftigelse og uddannelse for disse familier. Projektets indsatslogik består overordnet set i: At der etableres en særskilt fremskudt afdeling for koordinerende sagsbehandling og løbende kontakt og motivering af de udsatte familier. Den fremskudte afdeling får tværgående kompetence til at koordinere og rekvirere ydelser fra kommunens fagforvaltninger samt samarbejde med civilsamfund i forhold til en behovsbestemt og individuel tilrettelagt indsats overfor de enkelte familier. At der udvikles nytænkende og innovative løsninger på de udfordringer og dilemmaer, som i dag opstår omkring koordinationen af mål og indsats for familiemedlemmerne i udsatte familier. Det drejer sig særligt om håndtering af de overgange, som er centrale for at sikre en inklusion af familier i normalsamfundet. Det drejer sig blandt andet om overgangen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, overgang til forældreskabet, overgangen fra udsat i lokalsamfund til at bidrage og deltage i lokalsamfund og fritidsliv, børn overgang fra fødselsstue til eget hjem, overgang fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse, fra umyndig til myndig mv. Midlet til udvikling af nytænkende og innovative løsninger vil være

66 2 et tydeligt politisk og administrativt opdrag til nedsatte innovationsnetværk på tværs af kommune og civilsamfund, der arbejder med anerkendte udviklingsmetoder, som agil projektudvikling efter Scrum-metoden, innovationsværktøjer og udvikling af prototyper i laboratorier. At der i den fremskudte særskilte afdeling med ansvaret for koordination og løbende kontakt til de udsatte familier tilknyttes såvel koordinerende sagsbehandlere samt særlige familiementorer, der vil forestå den løbende kontakt med familier og fungere som bindeled i forhold til at sikre en helhedsorienteret indsats. Set fra familiernes perspektiv ønsker Assens Kommune således med projektet at sikre en indsats, som sætter familiens behov i centrum, og hvor kommunens ydelser og civilsamfundets frivillighedstilbud aktivt koordineres med afsæt i familiernes behov, således at beskæftigelsesindsats, familiebehandling, sundhedsindsatser, børnenes/de unges skolegang og fritidstilbud til børn og forældre aktivt kan foregå parallelt og ikke spænde ben for hinanden. Deltagelse i projektet skal dermed både ses som en forpligtelse af familierne, men også som familiernes ret til en udvidet service og indsats, der målrettet tackler de udfordringer, som en tættere tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og civilsamfund indebærer for familier med sociale problemer. Baggrund for projekt Assens Kommunes ansøgning til projektet skal aktuelt ses i lyset af, at Assens Kommune i efteråret 2013 har påbegyndt en analyse af en de 12 familier i kommunen, som kommunen samlet set har brugt flest ressourcer på i regnskabsåret for De foreløbige resultater af analysen viser, at kommunen leverer velfærdsydelser fra en række forskellige forvaltninger til de voksne og børn i familier, og at visiteringen og leveringen af disse ydelser ikke i tilstrækkelig grad sker koordineret og samstemt, og at der opstår en række udfordringer og dilemmaer i koordineringen af indsatsen fx: Håndtering af overgangen fra ung til voksen. Håndtering af familiemæssige forhold, som en forudsætning for at være forældre på offentlig forsørgelse hhv. aktivitets- og jobparate. Kontrol af socialt bedragere/tilbagebetaling af gæld fra socialt bedrageri set i forhold familiens muligheder for samvær og deltagelse i lokalsamfund nu og her. Koordinering af indsatser fx deltagelse i forældreundervisning i kommunens familiehuse, som tidsmæssigt skal matches med en forældres deltagelse i et af jobcentret igangsatte virksomhedspraktik, samtidigt med, at der er behov for at sikre relevante fritidstilbud for barnet/de unge i tidsrummet, hvor forældrene skal deltage i familiehuset. Baggrunden for projektet er endvidere, at der aktuelt i Assens Kommune er 609 borgere på kontanthjælp og ydelsesmodtagerne fordeler sig i november 2013 således:

67 3 Ydelsesmodtager type Personer i alt Kontanthjælp forsørger passiv 392 Kontanthjælp forsørger aktiv 163 Kontanthjælp integration 44 Ressourceforløb 10 I alt 609 Samtidig er en del af disse borgere forsørgere for et eller flere børn, hvor der vil være et sammenfald i forhold til, at disse familier også modtager ydelser fra det specialiserede børne- og ungeområde. Assens Kommune har ikke opgjort det præcise sammenfald mellem familier, der både modtager kontanthjælp og som også modtager ydelser fra det specialiserede børne- og ungeområde, men det kan oplyses, at kommunes specialiserede børn og ungeområde har ca. 600 børnesager og modtog i underretninger. Der forventes således at være en betragtelig andel af familier, hvor der er sammenfald mellem de to ydelsestyper vedrørende henholdsvis forsørgelse og kontakt med det specialiserede børne- og ungeområde. For at imødegå udfordringer i forhold til koordination og helhedsorientering i indsatsen overfor målgruppen af udsatte familier, så har kommunen allerede igangsat en række centrale initiativer, som sammen med projektansøgningen vil sikre en effektfuld og effektiv fremadrettet indsats. For det første har kommunen i december 2013 vedtaget en ny politisk og administrativ organisation. Den nye organisering skal sikre et stærkere fokus og et tættere tværfagligt samarbejde på alle niveauer. Konkret etableres der en samlet Velfærdsforvaltning, en Forvaltning for By, Land og Kultur og som en nyskabelse oprettes der en Forvaltning for Innovation og Netværk med en tilhørende direktør. Det overordnede formål med en ny administrativ og politisk organisering er således, at beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, erhvervspolitik, sundhedspolitik og socialpolitik i langt højere grad bindes sammen på tværs i forhold til det politiske udvalgsarbejde. Den nye struktur indeholder ikke kun ændringer i organisationsdiagrammet, men indebærer også nye måder at arbejde på. Der skal ske en professionalisering af det tværgående samarbejde, og det skal ske ved at indføre en netværksstruktur, som er en forpligtigende samarbejdskultur, der samler forskellige perspektiver på et givent tema/opgave. Direktøren for Innovation og Netværk får bl.a. til opgave i samspil med den øvrige direktion at igangsætte innovationsnetværk, og det er samme direktør, der holder overblikket over netværkene, herunder løbende vurderer, om netværkene fortsat giver merværdi i forhold til opgaveløsningen. For det andet har Assens Kommune med den nye organisering også besluttet at nedsætte en un-

68 4 geenhed, hvor hele ungeområdet til og med 29 år er samlet i den nye organisation. Den nye enhed skal ses som udløber af, at organisationen siden maj 2012 har etableret en tværgående ungekoordineringsgruppe, med det koordinerende ansvar for kommunens indsatser for målgruppen af unge til og med 29 år med henblik på at understøtte kommunens mål om uddannelse og beskæftigelse for denne gruppe. Igennem denne gruppe har kommunen allerede gjort sig erfaringer med koordinering af konkrete tværgående indsatser for udsatte unge, samt erfaringer med agil projektudvikling og innovation af nytænkende løsninger i forhold til gruppen af udsatte borgere. For det tredje har Assens Kommune vedtaget en Vision for 2018 og en strategi for vækst, der betoner Assens Kommunes medansvar for at skabe vækst i samfundet. Kommunens interne organisering skal således optimeres i forhold til at kunne skabe nye arbejdspladser og gøre Assens Kommune til et attraktivt bosætningsområde i både byer og landdistrikter. Samtidig skal strategien skabe grundlaget for en højnelse af uddannelsesniveauet og beskæftigelse blandt udsatte grupper. For det fjerde arbejder Assens Kommune aktivt med rehabilitering på tværs af velfærdsområder, som tilgang til kommunens indsats for en lang række af borgere, og ønsker systematisk fremadrettet at målrette en rehabiliteringsindsats til gruppen af udsatte familier. Endelig arbejder Assens Kommune for det femte allerede aktivt med medborgerskab og inddragelse af frivillige kræfter, og har senest politisk vedtaget en strategi for det Aktive Medborgerskab. Assens Kommune er karakteriseret ved mindre og spredte lokalsamfund og derfor er der generelt stort fokus på at udnytte mulighederne i lokalsamfundene. Der er således udviklet initiativer, der skal understøtte de sociale dimensioner i de lokale miljøer. Det kommer blandt andet til udtryk gennem et tæt samarbejde med virksomheder i kommunen om socialt ansvar. Derudover har Assens Kommune en medborgerskabskonsulent, som har til opgave at understøtte det Aktive Medborgerskab. Endvidere kommer det øgede fokus på den understøttende anvendelse af lokalsamfundet til udtryk ved, at Assens Kommune benytter landdistriktskoordinatorer, der fungerer i rollen som landsbypedeller med henblik at skabe fælles ansvar for kommunens arealer. Projektets effektmål og forandringsteori Assens Kommune har udviklet en foreløbig forandringsteori for den helhedsorienterede indsats. Formålet med forandringsteorien er først og fremmest at tydeliggøre hvilke konkrete effektmål, som projektet forventes at realisere, samt tydeliggøre hvilke indsatser, som vil blive anvendt til at skabe den ønskede effekt. Med forandringsteorien tydeliggør Assens Kommune sine forventninger og antagelser om projektets årsags-virkningslogik, og forandringsteorien vil derfor også være et styringsredskab, som vil ændre sig såfremt, der i løbet af projektet opstår nye indsigter i årsagsvirkningssammenhænge. Forandringsteorien vil samtidigt indgå som et væsentligt element i udviklingen af projektets monitorering og selvevaluering.

69 5 En grafisk illustration af projektets forandringsteori er indsat nedenfor: Outcome/Effektmål: Projektets primære effektmål er at sikre øget tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelse for den/de forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet samt styrke børnenes/de unges tilknytning og udbytte af dagtilbud/skole/fritidstilbud/fritidsarbejde. For at realisere disse effektmål er det samtidigt en del af projektets logik, at projektets skal styrke familiernes motivation for at deltage/drage udbytte af den helhedsorienterede indsats, styrke forældres og børn handlekompetencer i forhold til at sikre tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og fritidslov samt skabe øget trivsel hos målgruppen. Output/produktionsmål: For at nå de ønskede effektmål, så vil Assens Kommune både arbejde for en række produktionsmål på organisatorisk såvel som på det borgerrettede niveau. På det organisatoriske niveau vil Assens Kommune sikre, at der udarbejdes og efterfølgende løbende sker en kvalificering af samarbejdsmodeller for (i) udredning, (ii) inddragelse af civilsamfund og frivillige kræfter, (iii) samarbejdsmodel for afregning af tilpassede ydelser på tværs af kommunens forskellige forvaltninger samt (iv) endelig videreudvikling af kommunens rehabiliterende ydelser for udsatte familier. På det borgerrettede niveau vil Assens Kommune sikre, at der sker en tværfaglig koordineret visitation til og udredning af udsatte familier i projektet, at der udarbejdes en

70 6 Familieplan med tydelige mål og indsatser for de deltagende familier samt gennemfører det planlagte forløb. Aktiviteter og input: For at realisere produktions- og effektmål, så vil Assens Kommune på organisatorisk niveau gennem faciliteringen af innovationsnetværk, og løbende selvevaluering sikre tilvejebringelsen af de organisatoriske produktionsmål, mens de borgerrettede produktionsmål som nævnt vil blive tilvejebragt gennem en tværfaglig udredning, og efterfølgende levering af et individuelt tilrettelagt og behovsbestemt forløb for den enkelte familie, baseret på en personlig mentor for den enkelte familie med det konkrete ansvar for at kombinere aktiviteter på tværs af Velfærdsforvaltningen og Forvaltningen for By, Land og Kultur. De konkrete aktiviteter er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor. Projektets målsætninger/succeskriterier: For at sikre en forpligtende ramme for størst mulig opnåelse af de mål, som forandringsteorien beskriver, så vil Assens Kommune opstille klare målsætninger for projektets effekter og produktion både samlet set og i form af progressionsmål for den enkelte familie. Assens Kommune vil derfor definere SMARTe politiske effektmålsætninger for projektet, og sikre en løbende målopfølgning på disse mål administrativt og politisk. De konkrete mål vil Assens Kommune definere i dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen. I forhold til den enkelte familie, så vil Assens Kommune arbejde med en målbaseret Familieplan med specifikke, målbare og tidsbestemte progressionsmål for familien og dens medlemmer, som der systematisk følges op på, og som løbende justeres med henblik på at sikre størst mulig målopnåelse i forhold til de overordnede politiske målsætninger for projektet. Projektorganisationen Beskrivelse af projektorganisationen Projektorganisationen består af både en politisk og en administrativ styregruppe, ligesom projektet forankres i én forvaltning med en direktør, der bliver projektejer. Den daglige drift af projektet varetages af en projektleder samt tre projektgrupper med forskellige funktioner. Det drejer sig om en fast projektgruppe, der varetager den koordinerende sagsbehandling med familierne, et tværfagligt råd med fagspecifikke nøglepersoner, der rådgiver omkring de enkelte sagsforløb samt et fleksibelt mentorkorps. Endelig er der netværksgrupper, hvis funktion i projektet er at søge at løse generelle problemstillinger, som affødes af de behov for tværfaglige indsatser, der viser sig løbende i projektet. Projektorganiseringen beskrives uddybende nedenfor.

71 7 Projektejer Med afsæt i den nye organisationsstruktur baseret på en samlet Velfærdsforvaltning, én Forvaltning for By, Land og Kultur samt en Forvaltning for Innovation og Netværk, så vil ansvaret for projektet blive placeret i den tværgående Forvaltning for Innovation og Netværk og Direktøren for Netværk og Innovation bliver projektejer. Med projektforankring i den kommende Forvaltning for Innovation og Netværk sikres, at den overordnede kompetence for bred tværfaglig indsats er hjemhørende hos én direktør, der får det overordnede ansvar for projektets udmøntning og for sammenhængen til både politisk niveau og øvrige direktørområder samt styregruppe. Politisk styregruppe Der bliver etableret en styregruppe bestående af repræsentanter for de berørte politiske. Det drejer sig om Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Styregruppen vil blive besat med formanden eller anden repræsentant fra udvalget. Administrativ styregruppe Styregruppen består foruden Direktøren for Innovation og Netværk også af repræsentanter for de øvrige forvaltninger nemlig Vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse, Vicedirektøren for Social,

72 8 Sundhed og Arbejdsmarked, Vicedirektøren for Skole og Dagtilbud samt Chef for Plan og Kultur. Styregruppen har det overordnede ansvar for projektet og fastlægger mål og ressourcemæssige rammer samt iværksætter de nødvendige styringstiltag eller træffer beslutninger om ændringer omkring projektet. Projektleder Projektlederen bliver ansat i Forvaltningen for Innovation og Netværk og refererer direkte til Direktøren for Netværk og Innovation. Udmøntningen af projektet varetages af en projektleder, som har ansvar for at styre og planlægge projektet, herunder at tilvejebringe beslutningsgrundlag og dokumentation til styregruppen. Projektgrupper Projektorganiseringen omfatter endvidere En projektgruppe som varetager kontakten og myndighedsudøvelsen i forhold til de familier, der omfattes af projektet. Denne projektgruppe består af myndighedssagsbehandlere med fagspecifik viden fra hvert af de tre hovedområder; nemlig børne- og familieområdet, voksen- og socialområdet samt job- og arbejdsmarkedsområdet. Disse refererer i forhold til projektopgaverne til projektlederen. Projektgruppens medlemmer sikrer solidt socialfagligt grundlag for projektudførelsen og sikrer samtidig både faglig og administrativ sammenhæng med de respektive fagområder og forvaltninger. Et tværfagligt råd som varetager det brede tværfaglige perspektiv i forhold til familieindsatserne. Rådet vil bestå af faste nøglepersoner samt ad hoc indkaldte fagspecifikke nøglepersoner alt efter sagens karakter. Det kan være både interne og eksterne nøglepersoner. Det faste råd vil bestå af sundhedskoordinator, lærer - og pædagogfaglig nøgleperson, uddannelses- og arbejdsmarkedsnøgleperson samt psykologfaglig repræsentant. Projektlederen kan indkalde øvrige nøglepersoner som for eksempel lægekonsulent, misbrugskonsulent, psykiatrikonsulent mv. efter behov. En mentorgruppe som vil bestå af et antal mentorer, der er tilknyttet familierne. Der bliver ikke tale om et fast korps af mentorer, da hver enkelt mentor udpeges alt efter sagens karakter og familiens ønske. Sammensætningen af mentorgruppen er således fleksibel, men organisatorisk bliver det projektlederen, der har ansvaret for de igangværende mentorer i forbindelse med opgavevaretagelse for projektet. Mentorerne vil være ansatte i kommunen som frikøbes et fleksibelt antal timer afhængig af opgavens karakter. Innovationsnetværksgrupper, som etableres i forbindelse med den nye organisationsstruktur, oprettes og vil komme til at bestå af repræsentanter fra centrale og decentrale forvaltningsniveauer, ligesom relevante eksterne samarbejdsparter som borgere, virksomheder, foreninger med videre, også kan indgå. Netværkene arbejder efter agile udviklingsprincipper, herunder scrum-metoden, og vil dermed ikke være permanente, men nedsat med én konkret opgave og et bestemt formål med relation til de tilknyttede familier samt med et bestemt og kort tidsrum sat af til at løse opgaven (maksimalt 4-6 uger). Den politiske og administrative styregruppe vil være de konkrete ejere af de en-

73 9 kelte netværk, og vil således udarbejde et kommissorium for det enkelte netværk baseret på et klart udviklingsmål/innovationsspørgsmål, som netværket, så får til opgaven at give et svar på baseret på en intensiv proces, hvor alle projektdeltagere arbejder målrettet og forpligtet. Netværkene vil derfor også være små, og sjældent indeholde mere end 4-7 deltagere. Projektlederen indgår i de konkrete netværk, som en processtøtte (scrum-master), der rydder konkrete barrierer af vejen samt understøtter netværket i forhold til planlægning og skriftlig afrapportering. Målgruppen for projektet (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Antal familier i målgruppen som kommunen forventer Mindst 15 familier og makismalt 30 familier løbende er med i projektet: Heriblandt antal borgere på kontanthjælp: Løbende mindst 15 borgere på kontanthjælp i gang i projektet Målgruppen for projektet vil som udgangspunkt være så snæver som muligt og udvælgelsen af familier tager afsæt i nedenfor beskrevne inklusionskriterier, men med mulighed for tilpasning efter de konkrete forhold, der på de givne tidspunkter for rekruttering af familier er mulige, med afsæt i Assens Kommunes aktuelle borgergrundlag. Målgruppen er udsatte familier, hvor enten den ene eller begge forældre er på kontanthjælp eller sekundært øvrig offentlig forsørgelse. Familierne kan enten være kernefamilier eller familier, hvor forældrene ikke er samlevende, men begge boende i Assens Kommune. Endeligt kan der også være tale om enlige forsørgere. Familierne skal endvidere have kontakt med det specialiserede børne- og familieområde, ligesom forvaltningen skal have en formodning om, at familien er motiverede for deltagelse. Målgruppen defineres eksplicit i nedenstående afsnit. Ydelsesorienteret afgrænsning for projektdeltagelse Som udgangspunkt vil projektets målgruppe kun omfatte om kontanthjælpsmodtagere, men i konkrete situationer kan en familie, hvor en af forældrene er på anden offentlig forsørgelse, også indgå (ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, revalideringsydelse, introduktionsydelse, sygedagpenge), hvis forvaltningen finder det hensigtsmæssigt med henblik på at opnå projektmålene. Forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste med henblik på at kunne passe et barn med handicap eller plejeorlovsydelse, er ikke omfattet af projektet. Udover at modtage offentlig forsørgelse er familierne også karakteriseret ved at være udsatte og dette defineres i projektsammenhængen som familier, der er karakteriseret ved, at der på et eller flere børn er modtaget underretninger (jf. Servicelovens ) og i forlængelse heraf eventuelt er foretaget en børnefaglig undersøgelse (jf. Servicelovens 50). Det kan også være familier, hvor der på baggrund af underretningen er påbegyndt en børnefaglig undersøgelse på et eller flere børn i familien. Der er således tale om familier, der er i kontakt med flere afdelinger i kommunen og derved ikke starter som et ubeskrevet blad i kommunen. Familierne vil således i et eller andet omfang være delvist udredte eller i gang med at blive udredt hvilket medfører, at familiernes udred-

74 10 ningsgrad vil være meget individuel i deres opstart af projektet. Antallet af børn eller disses alder i de pågældende familier, bliver ikke et element i målgruppeafgrænsningen, hvilket betyder, at projektet både skal kunne fokusere på såvel familier med unge, der er på vej ud af skolen og har efterværnsindsats fra det sociale område, ligesom projektet skal have fokus på familier med børn i daginstitutioner og skoler. Kendetegnende er blot, at der i familien er en social indsats eller at behovet herfor er ved at blive afdækket i forhold til et eller flere børn. Familier, hvor hovedproblemet er et eller flere børns handicap, er ikke omfattet af målgruppen for projektet, ligesom familier hvor sundhedsproblemer, der ikke er kombineret med et socialt problem, heller ikke vil være omfattet af projektets målgruppe. Familier, hvor den sociale indsats på familieområdet primært omhandler en anbringelsesproblematik, vil heller ikke være målgruppen for projektet, medmindre der i den tværfaglige udredning, som er opstartet efter familien er optaget i projektet, viser sig behov for, at et barn anbringes i en periode. Et barns anbringelse i denne sammenhæng er således ikke et eksklusionskriterium for familier, der er optaget i projektet. Motivation til projektdeltagelse Når de ydre karakteristika for familiens deltagelse i projektet er afdækket, skal familiens motivation for deltagelse i projektet sikres. Selv om der med udgangspunkt i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, kan stilles krav om deltagelse i rimelige tilbud, rækker en del af dette projekts indsatser ud over denne bestemmelse og Assens Kommune anser det for vigtigt, at familierne af egen drift er motiverede for at deltage i projektet. Familier, hvor der ikke kan opnås aktuel motivation til deltagelse, bliver ikke i første omgang optaget i projektet, men der arbejdes videre med motivationen og såfremt det senere i forvaltningens samarbejde med familien spores motivation, kan familien få nyt tilbud om deltagelse. Visitation Den indledende screening af familier til projektdeltagelse skal dels foretages i forhold til eksisterende sager, der skal indgå fra projektets opstart, men også i forhold til de familier, der løbende skal indgå i projektet. Forvaltningen vil operere med en bruttoliste af emner til projektet, således at der kontinuerligt er tilstrækkeligt med emner til projektet. Nedenfor beskrives både udvælgelse af familierne til projektstart og efterfølgende familierne, der løbende skal tilgå projektet og endelig beskrives visitationsudvalgets sammensætning. Familier der skal indgå i projektet fra projektstart. Screeningen af familier til projektstart vil tage udgangspunkt i forsørgere, der modtager kontanthjælp, og som også har børn under 18 år, der enten er undervejs med at få lavet en børnefaglig undersøgelse, eller som har en igangværende foranstaltning (jf. Servicelovens 52, dog ikke anbringelse jf ).

75 11 Udvælgelsen til projektet vil tage udgangspunkt i den tidligere omtalte igangværende tværfaglige proces, som Assens Kommune har igangsat for 12 meget ressourcetunge familiesager og disse sager skal som udgangspunkt indgå i projektet, såfremt de opfylder de kriterier, der er opsat for projektet (på tidspunktet for projektansøgningen er sagerne ikke screenet endnu). Herudover vil Assens Kommune yderligere lave en bruttoliste med ca. 20 sager, som umiddelbart opfylder visitationskriterierne. Visitationsudvalget vil gennemgå bruttolistens emner med henblik på at fastslå om listens emner opfylder kriterierne. Herefter vil den reviderede bruttolistes emner blive kontaktet, indtil der er familier at starte op med. For alle familier forudsætter projektdeltagelsen familiernes accept. Ellers udvælges de næste fra bruttolisten. Familiesager, der løbende skal tilgå projektet Løbende screening til projektets bruttoliste vil tage udgangspunkt i nye underretninger på børn og unge. Når kommunen modtager en underretning og det vurderes, at underretningen skal føre til en børnefaglig undersøgelse, afdækkes det, om barnets forældre er på kontanthjælp. Denne screening vil foregå i børne- og familieafdelingen, hvor alle underretninger modtages, hvorefter sagen lægges op til visitationsudvalget for afklaring om projektdeltagelse. Visitation til projektet vil afhænge af, om konkrete faktorer er til stede i de enkelte sager. Det drejer sig om En eller begge forældre skal være på offentlig forsørgelse som udgangspunkt kontanthjælp. Der skal være underretning, planlagt børnefaglig undersøgelse eller igangsat foranstaltning ( 52) i forhold til mindst et af familiens børn. Der skal være en formodning om at familien er motiveret for deltagelse i projektet. Det vil også være muligt, at sagsbehandlerne i de forskellige myndighedsafdelinger løbende kan forelægge igangværende familiesager - der er omfattet af målgruppen - for visitationsudvalget, selv om der ikke er indkommet en ny underretning såfremt det vurderes, at en tværgående indsats vil fremme familiemedlemmernes tilknytning til skole, uddannelse eller job. Visitationsudvalgets besætning og opgaver: Projektlederen deltager i visitationen og har kompetence til at beslutte visitation til projektet. Visitationsudvalgets faste besætning er projektlederen og de tre myndighedssagsbehandlere. Herudover skal der ad hoc deltage de aktører i kommunen, der har kendskab til den konkrete sag med henblik på at få et så nuanceret kendskab som muligt til familien ud fra den viden, der allerede er til familiens medlemmer i kommunen. Det vil typisk være UU-medarbejdere, sagsbehandlere fra Jobcentret, fra børne-og familieafdelingen samt fra voksen- og socialområdet. Visitationsudvalget har som opgave At sikre at de familier, der deltager i projektet, opfylder de besluttede kriterier. Beslutte at sagen tages ud af den sædvanlige sagsbehandling og overgår til sagsbehandling i projektet.

76 12 At sikre, at der hele tiden er tilstrækkeligt med familier til projektet. Når en sag bliver visiteret til projektet, vil familien få én koordinerende myndighedssagsbehandler fra projektgruppen, der har ansvaret for planlægning, inddragelse og udmøntning af indsatserne i de enkelte visiterede familier.

77 13 Beskrivelse af hvordan projektet lever op til de centrale elementer i den helhedsorienterede familieindsats (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Organisering af en helhedsorienteret indsats I dette afsnit beskrives, hvordan Assens Kommune på forskellige niveauer og med forskellige perspektiver vil sikre en helhedsorienteret indsats. Beskrivelsen tager udgangspunkt i ansøgningsskemaets tidligere beskrivelse af projektorganisation. Med afsæt i den netop vedtagne organisationsændring med en ny Forvaltning for Innovation og Netværk, dannes tværfaglige netværk på en række områder herunder netværk for helhedsorienteret familieindsats. Disse netværks opgaver i forhold til projektet er at sikre, at der bliver taget hånd om generelle tværfaglige udfordringer, hvilket sikres gennem Direktøren for Innovation og Netværk. Beslutningen om den nye struktur udmøntes 1. april 2014 og i perioden fra årsskiftet til april 2014 vil der pågå en projektforberedende proces ledet af Direktøren for Børn og Undervisning med henblik på, at projektet kan påbegyndes ultimo april De projektforberedende initiativer omhandler etablering af projektgrupperne og udvælgelse af familier til bruttolisten. Dette beskrives uddybende nedenfor. En central forvaltning Assens Byråd har den 18. december 2014 vedtaget en ny politisk og administrativ organisationsændring. Den nye organisering skal som tidligere nævnt sikre et stærkere fokus og et tættere tværfagligt samarbejde på alle niveauer. Det sker ved etableringen af en samlet Velfærdsforvaltning, en Forvaltning for Land, By og Kultur samt den tværgående Forvaltning for Innovation og Netværk. Formålet med den nye forvaltning er at fremme en professionalisering af det tværgående samarbejde, og det skal, som tidligere nævnt, ske ved at indføre en netværksstruktur, som er en forpligtigende samarbejdskultur, der samler forskellige perspektiver på et givent tema/opgave, og hvor Direktøren for Innovation og Netværk har det samlede overblik og kompetence til løbende tilpasning. Assens Kommune er godt i gang med at forberede den nye struktur. Det betyder blandt andet, at der er ved at blive udarbejdet nye økonomiske spilleregler, der skal understøtte, at der arbejdes tværgående, således at kassetænkningen ikke hindrer den gode opgaveløsning. Oplægget til de nye spilleregler forventes politisk godkendt første kvartal Desuden vil der i det første halvår af 2014 blive gennemført den nødvendige kompetenceudvikling, for at sikre at ledere og medarbejdere bliver rustet til at arbejde i netværk. Netværksetablering I perioden fra årsskiftet og til den nye direktør tiltræder 1.april 2014 vil der ske en forberedelse af nedsættelsen af de første innovationsnetværk, herunder forberedelse af kommissorium i den politiske og administrative styregruppe, således at disse ting ligger klar til sidste bearbejdning og godkendelse hos den nyansatte direktør. Kommissoriet for det første innovationsnetværk forventes at være udarbejdet og godkendt 1. maj I kommissoriet tydeliggøres forventet ressourceforbrug, milepæle, beslutningskompetence, arbejdsform mv alt baseret på principper om agil udviklingsprocesser, herunder scrum-metoden. Desuden vil HR afdelingen - som del af indførelse af netværksstrukturen i Assens Kommune - også stille værktøjer mv. til netværksfacilitering til rådighed. Der vil således i løbet af det første halve år 2014 blive nedsat først et netværk og sidenhen andre opgave- og tidsbestemte, som får til opgave at varetage ad hoc udfordringer i den helhedsorienterede familieindsats. Administrativt vil det være Direktøren for Innovation og Netværk, der har ansvaret for netværkene, men samtidig vil

78 14 dette også indgå i den samlede opfølgning af netværksstrukturen, som Direktøren for Innovation og Netværk er ansvarlig for i samarbejde med den øvrige Direktion, dvs. netværket vil have en betydelig ledelsesmæssig forankring. Projektgruppeetableringer Parallelt med etablering af netværket for helhedsorienteret familieindsats, påbegyndes også forberedelserne til projektorganiseringen og screening af familier til projektet fra årsskiftet såfremt Assens Kommune tildeles projektmidler. Denne forberedende proces får den nuværende Direktør for Børn og Undervisning ansvaret for, indtil den nye organisering etableres fra 1. april 2014, således at Forvaltningen for Innovation og Velfærd kan etablere en projektgruppe fra 1. april 2014, hvor projektlederen er kørt i stilling til jobbet og opgaverne. Ligeledes vil de tre sagsbehandlere være udpeget og indgår i projektet fra 1. april Udvælgelse af familier til deltagelse i projektet vil ske i marts 2014, således at visiteringen kan foregå primo april 2014 og familierne vil således være klar til start i projektet fra medio april Projektlederen ansættes på fuld tid de første 2 år og det sidste år opnormeres stillingen til halvandet årsværk med henblik på at sikre slutevaluering og forankring ind i Da projektgruppen i alt skal håndtere maximalt 30 sager, vil det være realistisk, at der fra hvert område frikøbes timer svarende til godt en deltidsstilling dvs. 25 timer. Herved sikres det, at de myndighedssagsbehandlere, der indgår i projektet, har fortsat tilknytning til de respektive fagområder og derved sikrer viden om udvikling og sammenhæng til fagområderne samt mulighed for konkret fagspecifik sparring. Fordelingen af frikøbstimer mellem de tre områder vil være fleksibel, da der i perioder kan vise sig at være stor belastning på et af områderne, for eksempel børne familieområdet, hvis der i en periode visiteres familier med mange børn. Et tværfagligt råd bestående af fagspecifikke medarbejdere/ledere Hver forvaltningsafdeling skal udpege fagspecifikke personer, der kan deltage i et tværfagligt råd i Forvaltningen for Innovation og Netværk med henblik på at give sparring og ideer til løsning af de ofte komplekse problemstillinger de deltagende familier i projektet besidder. Rådet skal bestå af fagspecifikke kompetencer som sundhedsfaglig, lægefaglig, psykologfaglig, pædagogfaglig, misbrugskonsulent, fritids- uddannelses- og erhvervskyndige medarbejdere fra kommunen. Rådets funktion er at give inspiration til og kvalificere familieplanerne med forpligtende råd. Ved projektets opstart skal rådet mødes for at drøfte de familiesager, der starter i projektet og undervejs i projektet vil det blive tydeligere, hvor ofte der er behov for at rådet træder sammen. Èn projektleder Nedenfor beskrives projektlederens opgaver og efterfølgende beskrives de familierettede opgaver som projektlederen har ansvaret for sammen med projektets myndighedssagsbehandlere. Som tidligere nævnt vil der blive ansat én projektleder som organisatorisk er hjemhørende i Forvaltningen for Innovation og Netværk og som refererer direkte til denne forvaltnings direktør. Udmøntningen af projektet varetages af projektlederen, som har ansvar for at styre og planlægge projektet, herunder at tilvejebringe beslutningsgrundlag og dokumentation til styregruppen.

79 15 Projektlederens skal endvidere Drive processerne og sikre fremdrift indenfor de givne tids- og ressourcerammer Lede og motivere projektgruppen gennem projektets faser Foretager løbende opfølgning på projektets mål og milepæle, herunder det operationelle ansvar for at sikre den løbende monitorering Er ansvarlig for evaluering af projektet Holde styregruppen orienteret om væsentlige ændringer Deltage i direktionsmøder når projektet behandles Deltage i projektgruppemøder og styregruppemøder Ansvarlig for projektets formidling og kommunikation i samarbejde med projektejeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Har ansvar for kontakter og inddragelse af eksterne parter som blandt andet virksomheder og frivillige organisationer. Projektlederen har ansvaret for at sikre, at det fagspecifikke råd træder sammen med jævnlige intervaller og at de rette fagpersoner inviteres rettidigt i forhold til de konkrete familiesagers problemstillinger. Sikre løbende samarbejde med netværket for den helhedsorienterede familieindsats og sikre opsamling på konkrete udfordringer, der måtte opstå i netværket. Deltagelse og processtøtte i innovationsnetværk Projektlederen får særlige beføjelser til - i samarbejde med de respektive forvaltningschefer i kommunens Velfærdsforvaltning og forvaltning for Land, by og kultur at få opprioriteret processer og fremskyndet indsatser for projektdeltagerne. Projektets familierelaterede opgaver Det bliver de tre områders (børne - familieområdet, voksen socialområdet samt job og arbejdsmarkeds området) myndighedsudøvere, der sammen med projektlederen, får ansvar for de tværfaglige udredninger, og tilrettelægge tværfaglige koordinerede forløb omkring de enkelte familier. De tre myndighedssagsbehandlere, der er frikøbt til projektet, får hver et antal familier, hvor de bliver den gennemgående og koordinerende sagsbehandler og blandt andet får ansvaret for, sammen med familien, at udarbejde Familieplanen. Det vil sige, at hver familie har èn sagsbehandler, der har det overordnede ansvar for familiens udredning, løbende koordinering og samspil mellem de konkrete indsatser uanset om vægten på opgaverne ligger på familieområdet, på job og uddannelsesområdet eller voksen-socialområdet. De tre sagsbehandlere får, sammen med projektlederen, kompetence til med udgangspunkt i familieplanen - at iværksætte socialfaglig udredning og indsatser / foranstaltninger uanset hvilket fagområde der bliver tale om, blot det falder indenfor familieplanens målsætninger og dermed også overholdelse af gældende lovgivning. Projektgruppen skal tage medansvar for projektets samlede fremdrift og succes og have fokus på at alle fagområder tilgodeses. Tværfaglighed i udredning og indsats

80 16 Projektet vil både fokusere på udredning og på indsatser. Udredningen får særligt fokus fordi det er her, grundlaget for kommunens indsatser dannes. Udredningen vil tage afsæt i myndighedsområdernes udredningsmetoder ICS, VUM og Rehabiliteringsplan, og indsatserne eller behandlingen tager afsæt i udførerområdernes eksisterende tilbud og metoder. Både udredning og indsatser søges at blive kvalificeret i dette projekt og nedenfor beskrives først udredningsmetoder og dernæst indsatser og behandlingsmetoder samt kort beskrivelse af indsatser, der skal udvikles. Vedrørende udredning Da de familier, der henvises til projektet, ofte har komplekse problemstillinger vil det for de fleste familier betyde, at der allerede inden familien optages i projektet vil have været i kontakt med en gren af forvaltningen og i denne forbindelse vil der sandsynligvis være foretaget en monofaglig udredning. Derved bliver projektet i nogle sammenhæng nødt til at tage udgangspunkt i allerede foretagne udredninger og opbygge den tværfaglige indsats fra dette udgangspunkt. Dette kan eksemplificeres med, at der i projektet optages en familie, hvor der er lavet en rehabiliteringsplan på det tidspunkt, hvor der kommer en underretning på et af børnene og familien i denne forbindelse visiteres til projektet. På baggrund af det tidligere og det aktuelle kendskab til familierne indledes arbejdet med Familieplanen på det tidspunkt, hvor familien er visiteret til projektet. Se uddybende herom i afsnittet om Familieplaner. Med udgangspunkt i Familieplanen arbejdes der videre i de respektive udredningsforløb, som blandt andet er lovbestemte. Eksempelvis skal der udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, før der kan iværksættes en foranstaltning for barnet / familien, ligesom der skal udfærdiges en rehabiliteringsplan til belysning af arbejdsevnen, hvis for eksempel revalidering er relevant. Den tværfaglige indsats ophæver således ikke de lovbestemte udredninger, men sikrer, at oplysninger ikke indhentes dobbelt, at der er tværfaglig fokus og sammenhæng mellem udredningerne og de beslutninger, der tages på baggrund heraf, således at det er Familieplanens mål, der er i fokus i udredningen. Udredningen vil tage udgangspunkt i de udredningsmetoder, som allerede er implementeret i kommunen og som man har god erfaring med. Det drejer sig om ICS på børneområdet og VUM på voksen-socialområdet samt Rehabiliteringsplanen på beskæftigelsesområdet. Kendetegnende for disse tre udredningsmetoder, som Assens Kommune benytter, er blandt andet det stærke fokus på omgivelsernes muligheder (og begrænsninger), hvorved fokus bliver både individuelle faktorers indvirkning samt netværkets og det omgivende samfunds muligheder for støtte. Endvidere gør sundhedsaspektet sig også gældende i alle tre metoder og viden omkring en familie eller enkelt medlemmer i familien vil kunne genbruges i de respektive udredninger. Med udgangspunkt i en koordineret udredning, dannes der et solidt grundlag for tværfaglige helhedsorienterede indsatser, ligesom den tværfaglige udredningen også danner grundlag for at opstille fælles resultatorienterede mål for progression. Vedrørende indsatser På indsatssiden skal projektet sikre sammenhæng mellem de konkrete iværksatte tiltag både hvad angår indhold og timing. Eksempelvis skal det sikres, at børne-familieindsatserne ikke hindrer fremmøde og aktivitet på uddannelsesog beskæftigelsesområdet, ligesom mulige sundheds indsatser eventuelt skal bearbejdes inden et familiemedlem er klar til arbejdsmarkedet.

81 17 I Assens Kommune er der mange igangværende indsatser, som målretter sig mod konkrete forandringspunkter for familiemedlemmer og /eller mod den samlede familie. Assens Kommune har god erfaring med anvendelse af disse metoder og ønsker som udgangspunkt at bibeholde denne vifte af forskellige tilbud og dermed have mulighed for eklektisk at sammensætte de indsatser, der i forhold til hver enkelt familie, vurderes relevant, med henblik på at nå de overordnede mål for familieplanen. Nedenfor nævnes eksempler på igangværende tværfaglige indsatser og deres metodegrundlag, herefter nævnes eksempler på monofaglige indsatser, der vurderes at være relevante i projektsammenhængen og endelig nævnes indsatser, som kommunen specifikt gerne vil videreudvikle. Igangværende tværfaglige indsatser Indsats Aktører Målgruppe Formål Rehabiliteringsteams Sundhedsfagligt personale og Borgere der er i Tværfaglig koordination arbejdsmarkedsområdet revalideringsfasen Unge forsørgere i uddannelse eller job Familietræning for forældre i samarbejde med skole Integration Job- og Kompetencecentret, Sundhedsplejen og Familiehusene Samarbejde lærere og familiehus Virksomhedskonsulent. integrationskonsulent, familiekonsulent årige forsørgere Målgruppen vil kunne udvides. Skolesøgende børn og deres forældre Flygtninge At skabe helheder og sammenhæng for unge forsørgere således, at de støttes og vejledes bedst muligt mht. at kunne starte uddannelse eller arbejde. At sikre bedre trivsel for skolebørnene Helhedsorienteret integration af flygtninge og familiesammenførte Igangværende monofaglige indsatser Assens Kommune har to Familiehuse, som i deres familieorienterede indsatser tager afsæt i tilknytningsteorierne og systemisk teori, lige som der findes støtte i psykodynamisk teori og gestaltteori. Endvidere er Familiehusene ved at blive mere og mere fortrolige med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Selv om kommunens Familiehuse således fremstår eklektiske i valg af tilgang og metode, er der en ganske gennemprøvet videnskabelighed og evidens bag de anvendte metoder. Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger på kendt og anerkendt videnskab og metode, men de afledte metoder mangler nok endnu, i denne konkrete sammenhæng, evidens. Nedenfor nævnes konkrete indsatser for udsatte familier Metode Teori Praksis Træning i metallisering Systemisk teori Træning, leg, øvelse, video Erfaringsdannelse Neuroaffektiv udviklingspsykologi Samspilstræning og theraplay Psykoedukation Kognitiv psykologi Fokus på kognitive mønstre gennem indsigt og træning af nye kompetencer Kompetencetræning Adfærdsterapi Udslusning og træning af nye kompetencer

82 18 Anerkendelse Socialkonstruktionisme Personligt engagement Udviklingsområder Familieorienteret alkoholbehandling. Assens Kommune er begyndt at kompetenceudvikle medarbejdere med henblik på at blive gearet til en mere fokuseret og metodisk familieorienteret behandling. Assens Kommunes Misbrugscenter er inspireret af Sundhedsstyrelsens initiativer vedrørende familieorienteret familiebehandling og af erfaringer fra et projekt finansieret af Socialministeriet i Aarhus Kommunes om familieorienteret alkoholbehandling, der hviler på metoder udviklet af Mc Farlane. Assens Kommune vil gerne benytte projektet til at understøtte udviklingen af den familieorienterede familiebehandling. Mentorordninger Som noget nyt vil Assens Kommune gerne udvikle et nyt tiltag nemlig brug af familiementorer, hvilket beskrives nedenfor. Når Familieplanen skal udmøntes, har familiens koordinerende myndighedssagsbehandler i projektet ansvar for visitationer og henvisninger mv. til de besluttede indsatser, ligesom den koordinerende myndighedssagsbehandler har ansvar for den løbende overordnede koordinering og opfølgning. Den mere nære kontakt med familierne i hverdagen vil skulle foregå gennem kontakt med en mentor, der ikke blot fungerer som mentor i forhold til forsørgerne, men også kan bruges til det mere familierettede indhold, som at følge op på optakt til skoleproblemer som for eksempel forsømmelser, manglende lektielæsning, følge på vej til eller bygge bro til fritidsaktiviteter samt følge op på mulighederne for at et familiemedlem får og fastholder et fritidsjob. Mentoren skal være en i forvejen ansat i kommunen, som har et overordnet kendskab til Assens Kommune og de muligheder kommunen har. Den koordinerende myndighedssagsbehandler skal sikre, at der ikke sker overlap mellem mentoren og eventuelle øvrige støttefunktioner i familien som for eksempel en kontaktperson (jf. Servicelovens ) Assens Kommunes igangværende planer om frivillige mentorer på ungeområdet kører parallelt med dette projekt. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder Assens Kommune har igangsat nogle initiativer, der understøtter lokale borgerrettede aktiviteter og beskæftigelse og kommunen ønsker først og fremmest at gøre brug af de igangværende initiativer og det drejer sig om: Landsbypedellerne. Der er tale om lokalt forankrede frivillige indsatser, der løfter opgaven med at passe og vedligeholde de grønne arealer i enkelte landsbyer. Til gengæld modtager landsbysamfundet penge, der svarer til den kommunale beregning af ressourceforbruget. Det er hensigten at inddrage landsbypedelordningen til at give fritidsjobs til de lokale unge, der har særligt brug for et fritidsjob qua deltagelse i projektet. Aktivt medborgerskab i Assens Kommune Aktivt medborgerskab tager udgangspunkt i den enkelte og er til gavn og glæde for såvel den enkelte selv som for fællesskabet. Aktivt medborgerskab er for alle og bygger på engagement, relationer, initiativ- og idérigdom, kreati-

83 19 vitet og medansvar. Assens Kommune har Vision 2018 Vilje til vækst, der bygger på, at udviklingen og væksten i Assens Kommune er et fælles ansvar og skal komme borgere og virksomheder i kommunen til gode. Et af midlerne til at nå målene i visionen er at styrke det aktive medborgerskab, så Assens Kommune bliver et endnu bedre sted at leve og bo. De igangværende aktiviteter retter sig for en stor del mod ældre og borger med funktionsnedsættelse mens Lektiecafeen som Røde Kors Assens har drevet på Assens Skole for tosprogede børn siden 2005, kunne være rettet mod projektets børn og eventuelt udbygges. Foruden lektiehjælp er der flere sociale aktiviteter i forbindelse med lektiecafeen, bl.a. udflugter, julefester og sammenkomster med børnenes familier. Assens Kommune har dannet en visionsgruppe for aktivt medborgerskab bestående af medlemmer fra såvel administrationen som fra lokalsamfundet. Gruppen består bl.a. af en sognepræst, en friskoleleder, repræsentanter fra Folkeoplysningen og Frivillighedsrådet samt Assens Kommunes Sundhedschef og Direktøren for Social, Sundhed og Arbejdsmarked. Visionsgruppen har bl.a. arbejdet med udarbejdelsen af en vision for det aktive medborgerskab i Assens Kommune samt med udbredelsen af denne vision blandt borgerne i kommunen. Assens Kommune vil benytte dette forum til at drøfte ideer til yderligere lokale og frivillige indsatser med henblik på at støtte op om den helhedsorienterede indsats. De almindelige fritidstilbud De almindelige fritidstilbud ønsker Assens Kommune også får en større rolle i det tværfaglige arbejde med familierne. Assens Kommune har dog ikke en egentlig model for bedre inddragelse, men det er tanken, at der i løbet af projektet udvikles en ide til tættere samarbejde med de almene fritidstilbud. Det konkrete samarbejde med fritidstilbuddene vil ske gennem familiernes mentorer, der blandt andet får til opgave at samarbejde med konkrete fritidstilbud om konkrete familiemedlemmers deltagelse i en fritidsaktivitet, såfremt det er et af målene i Familieplanen. Inddragelse af de lokale virksomheder og arbejdspladser Aktuelt har Assens Kommune ikke en model for bedst mulig inddragelse af lokale virksomheder og arbejdspladser, men der er god erfaring med konkrete firmaer, der har et højt socialt engagement og hvor det er kommunens vurdering, at der er grundlag for at øge samarbejdet mellem det private og det offentlige omkring beskæftigelse til konkrete borgere. I forbindelse med etablering af det nye direktørområde for Innovation og Netværk skal der som nævnt dannes netværksgrupper og det er intensionen at disse netværk skal medvirke til at sikre bedre kontakt med virksomheders og udbygning af det sociale ansvar. Da denne kommende optimering af samarbejdet med virksomheder og arbejdspladser etableres under direktøren for Innovation og Netværk sikres et tæt sammenhæng til projektet. Arbejde med én familieplan Dette afsnit beskriver formålet med Familieplanen samt hvordan der i praksis arbejdes med Familieplanen. Familieplanen tager afsæt i den enkelte families behov for udredning og støtte med henblik på at få hverdagsliv, økonomi og familieliv til bedre at hænge sammen og dermed understøtte mulighed for større tilknytning til arbejdsmarkedet. Familieplanen skal være et dynamisk redskab, der skal binde aktiviteter og indsatser sammen, således at parallelfor-

84 20 løb koordineres ligesom Familieplanen skal have fokus på progression, tidsperspektiver og resultatorienterede mål. Det betyder, at alle indsatser skal kunne referere til målene i familieplanen og bidrage til at målene nås. Familieplanen er således styrende for alle udredninger og indsatser, der iværksættes og pågår i forhold til den samlede familie og i forhold til hvert enkelt familiemedlem. Med henblik på og for at sikre dybdegående tværfaglige perspektiver på hver enkelt plan, drøftes udkast til de enkelte Familieplaner i fælles forum bestående af de tre myndighedssagsbehandlere samt projektlederen. Endvidere får de tre myndighedssagsbehandlere mulighed at kvalificere planen gennem drøftelse i det fagspecifikke råd, der giver sparring på forskellige fagspecifikke områder. En Familieplan vil som udgangspunkt skulle drøftes med fagspecifikke personer, når den ligger som udkast det vil sige inden den endeligt godkendes af familie. Herved sikres det, at myndighedssagsbehandleren er så tværfagligt orienteret som muligt, inden planen faciliteres sammen med familien. Når der senere i forløbet skal foretages egentlig udredning på et af de tre områder (ICS, VUM og Rehabiliteringsplan) vil fagekspertisen blive inddraget på sædvanlig vis, for eksempel når sundhedsplejersken eller skolen skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse. De input, der kom fra det fagspecifikke råd, kan indgå i de overordnede overvejelser om analyser og socialfaglige vurderinger, der laves i udredningerne på baggrund af indhentelse af konkrete oplysninger vedrørende familien / familiemedlemmet. Ligeledes kan input fra rådet indgå i de lovbestemte handleplaner (Jf. servicelovens 140 og 141) således at der bliver sammenhæng med den overordnede Familieplan. Endvidere kan der være løbende behov for justeringer og også her skal projektlederen og de tre myndighedssagsbehandlere alle inddrages, med henblik på at sikre bedst muligt tværfagligt fokus. Myndighedssagsbehandleren fra børne-familieområdet, der kommer til at indgå i projektet, har erfaring for at arbejde med mål i handleplaner gennem Assens Kommunes deltagelse i KL s udviklingsprojekt i 2012 omkring resultatdokumentation på børn og ungeområdet og det er hensigten, at denne viden skal smitte af på arbejdet med i projektet og på Familieplanerne, således at det bliver en naturlig del af det tværfaglige arbejde, at stille skarpt på effekterne af indsatserne og så det dermed bliver tydeligt for dels familierne og dels for kommunen, hvad der virker og hvad der virker knap så godt.

85 21 Samfundsøkonomiske gevinster Et centralt spørgsmål, som skal afdække i forbindelse med projektet, er hvorvidt en helhedsorienteret indsats rent faktisk er mere effektiv end en traditionel indsats overfor målgruppen af udsatte familier. Med andre ord er forholdet mellem effekt for målgruppen og ressourceforbrug større end forholdet ved en traditionel indsats. For at belyse dette forhold ønsker Assens Kommune at gennemføre en økonomisk evaluering i følgende tre trin: 1. Driftsøkonomisk analyse Hvad er omkostningerne pr. borger ved at bruge metoderne og omkostningerne ved en traditionel indsats? 2. Cost effectiveness analyse Omkostninger set i forhold til effekter og i forhold til effekterne for en traditionel indsats set i forhold til tilgængelige målepunkter for effekt? 3. Cost benefit analyse Hvad er de samfundsøkonomiske gevinster over tid? Den økonomiske evaluering vil ikke basere sig på kontrolleret forsøg, da Assens Kommune ikke ønsker at arbejde med en randomiseret kontrolgruppe i forhold til den helhedsorienterede indsats. Derfor vil specielt Cost-Benefitanalysen basere sig på en række konkrete antagelser om den kontrafaktiske situation (hvis den helhedsorienterede indsats ikke var blevet givet). Assens Kommune vil koordinere den økonomiske evaluering med den samlede evaluering af puljen, og i øvrigt basere sig på den udviklede investeringsmodel i forbindelse med den driftsøkonomiske analyse og benytte monitoreringens resultater i forhold til analysen af cost effectiveness.

86 22 Det strategiske ansvar for opgørelsen af samfundsøkonomiske gevinster vil være placeret hos Direktøren for Innovation og Netværk, mens det operationelle ansvar for indsamling af data og analyse vil være placeret hos projektleder og den centrale økonomifunktion i kommunen. Monitorering og videndeling (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) I dette afsnit beskrives, hvordan Assens Kommune ønsker at sikre en løbende monitorering af indsatsen, som understøtter Assens Kommunes ambitioner om at sikre en effektbaseret styring af projektet, samt sikre en formidling af projektet, som sikrer en systematisk viden om projektets effekt/resultater, fremmende og hæmmende barrierer, samt konkrete anbefalinger til implementering af helhedsorienterede indsats i andre kommuner. Projektets monitorering og dokumentation Assens Kommune arbejde allerede i dag med metoder, der understøtter et fokus på resultat- og effektdokumentation, og vil i projektet sikre, at systematisk dokumentation af familiernes progression og graden af målopnåelse indsamles og anvendes aktivt med henblik på løbende at øge projektets produktivitet og effektivitet, herunder identificering af behov for opskalering, nedskalering af indsatser, afvikling af indsatser, der ikke virker samt udvikling af nye indsatser. Assens Kommune er opmærksom på, at udvælgelse af konkrete målepunkter/indikatorer for den løbende dokumentation skal imødekomme forskellige hensyn, herunder først og fremmest at sikre valide data, understøtte den samlede monitorering af puljen på tværs af kommuner samt understøtte de konkrete arbejdsgange i forhold til arbejdet med familieplanen i Assens Kommune. De konkrete valg af effektindikatorer, produktionsindikatorer, økonomiindikatorer på sagsniveau og aggregeret niveau vil således først og fremmest skulle ske efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen, således at der kan sikres en så effektiv monitorering af progression og målopnåelse som muligt. Konkret vil der for hvert enkelt af de aftalte målepunkter herefter ske en specifikation af arbejdsgange i forhold til både dateind og data-ud det vil sige, at det bliver specificeret, hvem der er datakilde, hvad indsamlingsfrekvens er, hvem der er ansvarlig for at indsamle, hvilken målemetode og teknik der skal anvendes, hvem er målgruppe for anvendelse af data, hvem er ansvarlig for afrapportering af data i de rigtige dataformater og hvem er evt. ansvarlig for at understøtte analyse af data i forhold til fremadrettede beslutninger. Det samlede ansvar for at sikre relevante monitorering af projektet påhviler strategisk styregruppe/direktør, mens det operationelle ansvar for at koordinere monitorering af indsatsen vil påhvile projektlederen. Konkret vil selve ansvaret for dataindsamlingen i den enkelte sag påhvile den koordinerende sagsbehandler, som vil trække på/indgå i dialog med en lang række kilder af både subjektiv og objektiv karakter med henblik på løbende at dokumentere progression i projektet. Selve målingen af progression og effekt i den enkelte sag vil gennemgående basere sig på en før-under-efter

87 23 måling på både de subjektive og objektive målepunkter samt økonomi og aktivitet. Med henblik på at sikre anvendelse af den indsamlede viden vil dels Assens Kommune opstille konkrete krav til systematisk målopfølgning på Familieplaner, hvor der på baggrund af den identificere progression opstilles nye mål. Denne opfølgning vil minimum finde sted hver tredje måned, og kan, såfremt der vurderes behov, foretages månedligt. Derudover vil Assens Kommune udarbejde ledelsesinformation på de samlede målsætninger, som kvartalsvist forelægges den administrative og politiske styregruppe til drøftelse og vurdering af behov for fremadrettede tiltag. Projektets erfaringsopsamling og videndeling Projektet forpligter sig til at bidrage til den løbende formidling, som Arbejdsmarkedsstyrelsen, herunder fælles nyheder/artikler, indgå i faglige formidlingsaktiviteter samt indgå i det tværgående projektledernetværk. Derudover forpligter projektet sig til at give input til erfaringsopsamling både undervejs i projektperioden samt i forbindelse med den afsluttende tværgående evaluering og erfaringsopsamling. Med udgangspunkt i projektets delaktiviteter beskrevet i ansøgningen, så vil der løbende ske en formidling af resultater (leverancer) til projekts parter. Det er op til hhv. den politiske og administrative styregruppe at koordinere kommunikation til eksterne samarbejdsparter og interessenter samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, beskæftigelsesregion, Region Syddanmark, KL samt relevante chefforeninger (socialchefforeningen, økonomidirektørforeningen, mv.) vil i den forbindelse blive prioriteret. Efter eventuelt tilsagn udarbejdes en endelig formidlingsplan i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Evaluering af projektet Projektet vil sikre en grundig erfaringsopsamling og selvevaluering, herunder dokumentation af de udviklede samarbejdsmodeller, modeller for de udviklede/tilpassede borgerrettede indsatser, monitorering og dokumentation af den realiserede effekt for målgruppen samt identifikation af fremmende og hæmmende barrierer for realisering af projektets formål. Formålet med selvevalueringen er ultimativt at bidrage til en grundig erfaringsopsamling og evaluering af projektets virkninger, når det kommer til at skabe beskæftigelse og uddannelse for målgruppen af udsatte familier. Selvevalueringen vil tage sit naturlige afsæt i projektets forandringsteori, og på den baggrund sætte fokus på følgende evalueringstemaer: Implementering/fidelitet i de anvendte metoder Relevans

88 24 Effekt Samfundsøkonomiske gevinster Bæredygtighed/forankring Selvevalueringen vil konkret blive tilrettelagt, så den bedst muligt supplerer en evt. central evaluering af den samlede pulje, og vil således sigte mod at undgå parallel og unødig dataindsamling, og i stedet i så høj grad som muligt tage afsæt i den dokumentation og monitorering, som vil være knyttet til en evt. central evaluering af den samlede pulje. Selvevalueringsdesignet vil blive baseret på datatriangulering, hvor flere datakilder anvendes til at understøtte erfaringsopsamlingen. Metoderne vil dog være forskellige, når det kommer til de forskellige aktivitetsspor. Følgende metoder og dataindsamlingsmetoder vil således danne grund for selvevalueringen: Den løbende monitorering af de subjektive og objektive effektmål for målgruppen Model for opgørelse af samfundsøkonomiske gevinster, herunder data fra det udviklede økonomiværktøj og investeringsmodel Kvalitative interviews med projektets interessenter samt deltagende familier Spørgeskemaundersøgelser målrettet de deltagende medarbejdere og ledere i forhold til vurdering af indhold og udbytte af projektets aktiviteter. Økonomi 1) Angiv det samlede ansøgte beløb til projektet Specificeret budget vedlægges i budgetskabelonen Assens Kommune ønsker at ansøge for samlet set: kr. til projektet Specificeret budget er vedlægt i den udarbejdede budgetskabelonen, hvor der er tilføjet et faneblad med lønoplysninger. Den ansøgte konsulentstøtte er primært tiltænkt støtte til facilitering af innovationsnetværk samt støtte til evaluering, herunder økonomisk evaluering. Udover det ansøgte beløb vil Assens Kommune sikre en medfinansiering af projektet i

89 25 forhold til projektejer, politisk og administrativ styregrupper, overhead, samt naturligvis den udvidede konkrete indsats overfor familierne.

90 Bilag: 6.1. Samlenotat BUU - 1. budgetopfølgning 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 88749/14

91 Samlenotat for Børn- og Uddannelsesudvalget - 1. budgetopfølgning pr. 31. marts Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn- og Uddannelsesudvalget, at der forventes et mindreforbrug på kr. Netto 1000 kr. Korrigeret budget 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse Børn- og Uddannelsesudvalget Minus = mindreforbrug Familie, Unge og Uddannelse: På anbringelsesområdet incl. børnehandicap forventes et mindreforbrug på omkring kr. som udviklingen ser ud p.t. Skole og Dagtilbud: Samlet forventes et mindreforbrug på kr. På skoleområdet forventes et merforbrug på kr. Der søges om tillægsbevilling på kr. vedrørende normaltildeling til specialelever i folkeskolen. Dette skyldes en fejl i det oprindelige budget, hvor normaltildelingen til denne gruppe blev lagt i kassen ved en teknisk ændring. Fejlen gælder kun Resten af det forventede merforbrug vedrører stigende indbetalinger til tjenestemandspension, uopnået besparelse på klippekort til SFO, flere elever på friskoler mm. Der er på finansforskydninger placeret til finansiering af skolereformen. Det er i budgetopfølgningen forudsat, at beløbet overføres til skolerne. På specialområdet og visiterede tilbud forventes et mindreforbrug på omkring kr., hvoraf de største mindreudgifter forventes på befordring og Pilehaveskolen. Der ses fortsat en stigende tendens på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Budgettet er baseret på 56 elever, og det aktuelle skøn siger 63. Merudgiften hertil er kr. På dagtilbudsområdet forventes en samlet mindreudgift på kr. primært som følge af færre børn end forventet. 1

92 Der søges en negativ tillægsbevilling på kr., da der i forbindelse med overførselssagen på byrådsmøde d. 26. marts, er der konstateret at enkelte institutioners underskud over 5%, ikke var medtaget i sagsfremstillingen. Det er dermed ikke hele institutionens underskud der blev søgt overført, men kun op til de 5%. Det drejer sig om: - Områdeinstitution Tommerup St.: Overførsel af underskud på kr. - Landsbyordning Brylle: Overførsel af underskud på kr. - Landsbyordning Skallebølle: Overførsel af underskud på kr. 2

93 Bilag: 8.1. Forslag styrelsesvedtægt Assens Kommune - forslag til 1. behandling april 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. maj Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 93385/14

94 Assens Kommunes styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægt 2014

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 12. august 2015 - kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Bemærkning Afbud Referat med temadrøftelserne er publiceret Lars Kristian Pedersen Fraværende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 8. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/17154 Projekt skolehaver i Assens Kommune...2 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Onsdag den 3. december 2014 - kl. 12:00 Sted Møde udenfor rådhuset, Messecenter Fredericia, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Afbud Tanja Møllegaard Løvgren

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15 Mødested: Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 08-06-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:27 Tilstede: Poul Vagn

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård 1 of 18 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 08. juni 2015 Kl. 14:00 Pindstrupskolen Skolevej 1, 8550 Ryomgård Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 10. august 2015 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/2364 Resultater af

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Mandag den 14-06-2010. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale B, Støvring Rådhus. Møde slut: 17:30. Fraværende: Ingen. Indholdsfortegnelse Side 1. Rørbæk Omsorgshjem 196 2. Lokalt botilbud til unge med behov

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde Økonomiudvalget Dagsorden til ekstraordinært møde Dato: Onsdag den 24. juni 2015 Mødetidspunkt: 16:15 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv 100 2665

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 FynBus Repræsentantskab Referat Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 Deltagere:, bestyrelsesformand Torben Andersen, Kerteminde Lars Kristian Pedersen, Assens Kasper Westh, Odense Fraværende Niels Bebe,

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Innovations- og Medborgerskabsudvalget

Innovations- og Medborgerskabsudvalget Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 3. februar 2014 kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/27117 Proces for kortlægning

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010

REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 REFERAT UNGDOMSSKOLEBESTY RELSEN 2010 DATO: 24-11-2010 STED: THORSENSVEJ 11, 2, 4800 NYKØBING F. TIDSPUNKT: KL. 19.00 FRAVÆRENDE: AFBUD: BENEDICTE DREJER, BRIAN KROG, MIKKEL ØRSØE, HENRIK STAMPE Orientering

Læs mere

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: SCS Salen, Gl. Estrup Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 13:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30

Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark Referat af Regionsbestyrelsesmøde, tirsdag den 15. juni 2010, kl. 14-17.30 Mødet afholdes v. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI)

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) 1 of 13 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 31. august 2015 Kl. 14:00 Lokale R 2 Administrationsbygningen Rønde, Hovedgaden 77, 8410 Rønde Medlemmer Per Zeidler

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

DAGTILBUD OG SKOLE. Delegationsplanen er opbygget med følgende kolonner: Sagsområde BY ØK BUU RNB A Lovgrundlag/administrationsgrundlag.

DAGTILBUD OG SKOLE. Delegationsplanen er opbygget med følgende kolonner: Sagsområde BY ØK BUU RNB A Lovgrundlag/administrationsgrundlag. Delegationsplanen er opbygget med følgende kolonner: Sagsområde En række kolonner for yråd, Økonomiudvalg, ørne- og ssudvalg, råd/nævn/bestyrelser samt Administrationen (her noteres, hvor kompetencen ligger)

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere