DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014"

Transkript

1 2015 DYREVELFÆRD I DANMARK MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN I 2014

2 FORORD 3 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I FAKTA ViDs konference FAKTA Sådan er ViD organiseret 8 2 KONTROL MED DYREVELFÆRD I FAKTA Det danske kontrolkoncept 12 FAKTA Hvem udførte dyrevelfærdskontrol i 2014? 12 FAKTA Hvordan og hvornår kan Fødevarestyrelsen reagere? 13 FAKTA Dyrevelfærdskontrollens samlede resultater i 2014 antal kontroller og overtrædelser (tabel 1), og kampagnekontroller (tabel 2) 14 FAKTA I hvor mange besætninger blev loven ikke overholdt i FAKTA Hvordan fordelt sanktionerne sig i FAKTA Kontrolkampagner med fokus på dyrevelfærd i FAKTA Den danske dyrebestand 2014: antal dyr, antal besætninger (tabel 3) og antal slagtede dyr (tabel 4) 21 3 TABELLER: VELFÆRDSKONTROL 22 FAKTA Læseguide til tabeller 23 Oversigt over tabeller 24 Besætninger (Tabel 5 16) 25 Hundepensioner (Tabel 17) 36 Transport (Tabel 18 24) 37 Politiets vejkontrol (Tabel 25 26) 45 APPENDIKSER 50 APPENDIKS 1 Aktiviteter i Videncenter for Dyrevelfærd i 2014 og APPENDIKS 2 Status for ViD-projekter igangsat i perioden APPENDIKS 3 Væsentlige bestemmelser på dyrevelfærdsområdet i forbindelse med Fødevarestyrelsens velfærdskontrol 55 APPENDIKS 4 Metode for dataopgørelse 57

3 FORORD Dyrevelfærd i Danmark FORORD Hermed præsenteres rapporten Dyrevelfærd i Danmark Rapporten giver et indblik i, hvordan Videncenter for Dyrevelfærd, som er et samarbejde mellem universiteter og myndigheder, arbejder med dyrevelfærd. Derudover indeholder rapporten resultaterne af myndighedernes dyrevelfærdskontrol i Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har i foråret 2015 fungeret som redaktion i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Dyrevelfærd i Danmark Du kan læse mere om indholdet i rapporten nedenfor: ViD's aktiviteter i 2014 og 2015 er beskrevet i rapportens første afsnit, Videncenter for Dyrevelfærd 2014 og et kig ind i 2015, som også beskriver, hvordan ViD er organiseret og oplister de væsentligste aktiviteter i regi af ViD i 2014 og første halvdel af Velfærdskontrollen hvordan den udføres af Fødevarestyrelsen, og hvad den viser beskrives i afsnittet Kontrol med dyrevelfærd i Kontrollen omfatter den velfærdskontrol, myndighederne foretog i besætninger med landbrugsdyr eller heste, kontrollen med dyretransporter og kontrollen på slagterier. De samlede resultater af velfærdskontrollen i 2014 er beskrevet i tabelform og i diagrammer, der viser hvor stor en andel af de kontrollerede besætninger, der ikke overholdt lovkravene på dyrevelfærdsområdet samt fordelingen af typer af sanktioner. Resultaterne af kontrolkam- pagner på dyrevelfærdsområdet er beskrevet på faktasider ligeledes i dette afsnit. Rapporten indeholder dernæst en række tabeller med de detaljerede resultater af myndighedernes velfærdskontrol i Tabellerne er opdelt på dyreart og kontroltype. I rapportens appendikser findes oversigter over Videncenter for Dyrevelfærds aktiviteter, en oversigt over videncentrets igangsatte projekter, relevant lovtekst på dyrevelfærdsområdet og en beskrivelse af hvordan data til rapporten er udtrukket fra Fødevarestyrelsens databaser. Det er redaktionens håb og ønske, at alle med interesse og virke inden for dyrevelfærd vil finde nyttig information i rapporten, og at den giver lyst til at læse mere om dyrevelfærd generelt og om Videncenter for Dyrevelfærds arbejde på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen

4 1 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015

5 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) formidler viden om dyrevelfærd til en bred skare af målgrupper. ViD støtter desuden en række forskningsprojekter på universiteterne indenfor aktuelle emner på dyrevelfærdsområdet. Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) er et samarbejde mellem myndigheder og forskere, der skal bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark. ViD arbejder derfor på følgende indsatsområder: formidling af viden om dyrevelfærd via årlig rapport, nyhedsbrev, konference og hjemmeside forskningsstøtte til projekter om dyrevelfærd etablering af netværk internationalt VID PÅ KULTURNATTEN 2014 I oktober 2014 deltog ViD for første gang på Kulturnatten i Fødevareministeriet med en bod med titlen Dyrevelfærd en god smag i munden. Daværende fødevareminister Dan Jørgensen indviede boden og var dermed første deltager i ViD s quiz og modtager af et diplom som dyrevelfærdsekspert. Kulturnatten 10. oktober 2014 i Fødevareministeriet

6 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark VID KONFERENCE MED FOKUS PÅ DET RIGE LIV Den 20. november 2014 afholdte ViD sin femte nationale konference om dyrevelfærd med berigelse til dyr som tema. Læs mere om konferencen i faktaboksen nedenfor og på ViD s sider under VID S KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2014 OM DET RIGE LIV BERIGELSE PÅ TVÆRS AF DYREARTER Konferencen blev åbnet af daværende fødevareminister Dan Jørgensen og havde blandt sine deltagere dyrevelfærdsforskere, repræsentanter fra landbrugsorganisationerne, detailhandlen, selskabsdyrenes organisationer, Den Danske Dyrlægeforening og dyreværnsorganisationerne. Læs mere om ViD s konference i 2014 og se abstracthæfte og videoer fra dagen på ViD s sider under INDLÆG VED KONFERENCEN: Embracing individuality in expectations about environmental enrichment v/ Ruth Newberry, Norwegian University of Life Sciences Hvordan er det at være vildt dyr i fangenskab? med eksempler fra Skandinavisk Dyrepark v/ Frank Vigh Larsen, Skandinavisk Dyrepark The value of play behaviour in kenneled and pet dogs environmental enrichment or meeting a behavioural need? v/ Nicola Rooney, University of Bristol Hvordan spørger vi dyr om deres adfærdsmæssige behov og præferencer? v/ Margit Bak Jensen, Aarhus Universitet Berigelse i praksis et eksempel fra en økologisk æglæggerbesætning. v/ Jan Volmar, Økologisk ægproducent Hvad får vi dyrevelfærdsmæssigt ud af forskningen? v/ Charlotte Vilstrup, Kontorchef i Fødevarestyrelsens Enhed for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin

7 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark INTERNATIONAL SVINEVELFÆRDSKONFERENCE 2015 Den april 2015 afholdte daværende fødevareminister Dan Jørgensen international konference i København med svinevelfærd på dagsordenen. Konferencen Improving Pig Welfare what are the ways forward? tiltrak 400 internationale eksperter i dyrevelfærd og havde desuden deltagelse af fødevareministrene fra Tyskland, Holland og Sverige. De fire ministre underskrev efter en fælles debat på konferencen en dyrevelfærdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre den europæiske lovgivning for svin, så den bygger på den nyeste viden. Konferencen havde en række internationalt anerkendte forskere og eksperter på talerlisten, blandt andre David Fraser fra Canada, Sandra Edwards fra England, Paul Hemsworth fra Australien og Jeremy Cooper fra Freedom Food i England. Der var desuden faglige workshops, der tog fat på de væsentligste elementer i Miljø- og Fødevareministeriets svinehandlingsplan lanceret i juni 2014 fx kastration, halekupering, pattegrisedødelighed og undervisning i dyrevelfærd. Konferencen sluttede med en paneldiskussion om svinevelfærdens største udfordringer og muligheder for forbedringer. Konferencen blev arrangeret af ministeriet i samarbejde med Videncenter for Dyrevelfærd og udgør et af intiativerne i svinehandlingsplanen. Læs mere om konferencen på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, hvor præsentationer, postere, proceedings, workshop outputs og videoer kan downloades. International svinevelfærdskonference i København april Konferencen bød på en række indlæg fra internationale topforskere, ligesom der blev præsenteret 70 postere om svinevelfærd.

8 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark SÅDAN ER VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD ORGANISERET VID'S STYREGRUPPE træffer de overordnede beslutninger om, hvilke indsatsområder videncenteret skal fokusere på, og hvilke projekter der skal igangsættes i regi af videncenteret. ViD's styregruppe består af: Per Henriksen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Charlotte Vilstrup, kontorchef i Dyrevelfærd og Veterinærmedicin, Fødevarestyrelsen Paolo Drostby, kontorchef for Dyrevelfærdsenheden, Fødevareministeriet. Hans Henrik Dietz, institutleder ved Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Klaus Lønne Ingvartsen, institutleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet ViD'S SEKRETARIAT,, som er placeret i Fødevarestyrelsen, står for den daglige drift af videncenteret. ViD'S PROJEKTGRUPPE organiserer oplæg til projekter, som godkendes af styregruppen. Gennemførelsen af projekter, der igangsættes i regi af ViD, varetages af projektlederne for de enkelte projekter og sker i samarbejde med øvrige relevante projektdeltagere. Projektgruppen arbejder desuden med at indsamle og formidle viden om dyrevelfærd. Projektgruppen består af ViD s sekretariatsmedarbejdere, forskningsledere fra Aarhus og Københavns Universiteter samt en fuldmægtig fra Fødevareministeriet. ViD'S INTERESSENTGRUPPE består af repræsentanter for videncenterets primære interessenter, heriblandt landbrugserhvervets organisationer, dyreværnsorganisationer, Rigspolitiet og Den Danske Dyrlægeforening. Formålet med interessentgruppen er sparring omkring behov og ønsker for ViD s arbejde. International svinevelfærdskonference i København 29. til 30. april 2015.

9 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark NYE 2015 PROJEKTER I VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD Videncenter for Dyrevelfærd har i 2015 udvalgt fire nye projekter. Projekterne er udvalgt indenfor temaerne 'dyrevelfærd hos unge dyr' og 'smittebeskyttelse og dyrevelfærd'. Læs mere om projekterne herunder og på Fødevarestyrelsens hjemmeside (Projekter i ViD). Find en oversigt over samtlige projekter ViD har sat i gang i perioden 2010 til 2015 i Appendiks 2. PROJEKT 1: LØSE DIEGIVENDE SØER MED LAV PATTEGRISE DØDELIGHED PROJEKT 2: KALVES VELFÆRD I ØKOLOGISKE MALKEKVÆGS BESÆTNINGER Der er i dag højere pattegrisdødelighed hos die givende søer, der går løse end hos diegivende søer, der er fikserede (opstaldet i boks med farebøjler, der begrænser bevægelsesmulighederne). Dette projekt har til formål at reducere pattegrisedødeligheden hos løse diegivende søer ved at identificere de faktorer, der kan forudsige en højere pattegrisedødelighed. Dette vil kunne bidrage til udbredelsen af systemer til løse diegivende søer i Danmark og dermed forbedre velfærden for både pattegrisene og soen. Projektet ledes af lektor Christian Fink Hansen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Kalve (0-180 dage) i økologiske mælkeproduktionssystemer tilbydes på en række områder forhold, som adskiller sig fra typiske konventionelle kalve. Økologiske kalve må højst gå separat i en uge mod otte uger i konventionelle systemer. Økologiske kalve skal have mælk i 13 uger og skal på græs i sommerhalvåret, når de er over fire måneder gamle. Samtidig skal de økologiske kalve have økologisk foder. Antibiotikabehandling af økologiske kalve er i forhold til konventionelle kalve mere besværlig og dyrere samtidig med, at der er begrænsninger på, hvor mange gange økologiske kalve må behandles. Økologiske kalve har generelt en højere dødelighed end konventionelle kalve, og nye resultater tyder på øget diarré hos økologiske kalve i forhold til konventionelle. Formålet med projektet er gennem en kritisk vurdering og analyse af kalves velfærd i økologiske malkekvægsbesætninger med reference til kalve i konventionelle besætninger at identificere muligheder for forbedring af velfærden i økologiske malkekvægsbesætninger. Projektet ledes af Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

10 VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRD 2014 OG ET KIG IND I 2015 Dyrevelfærd i Danmark PROJEKT 3: KORTLÆGNING AF LIVSVILKÅR FOR DANSKE PRIVATEJEDE KATTE Hold af katte er gennem det sidste halve århundrede blevet stadig mere populært hos danskerne, og antallet af privatejede katte har lige som i andre vestlige lande forlængst overhalet antallet af hunde. På trods af dette ved vi langt mere om de danske hunde, og de forhold de lever under, end for danske privatejede katte. Fra litteraturen ved vi, at ejerkatte har en række velfærdsproblemer, som blandt andet hænger sammen med, om de bliver holdt inde eller får lov at komme ud, deres race, deres fodring og graden af aktivering og pleje. Derimod kender vi meget lidt til basisfakta omkring katte og hold af katte i Danmark, fx andelen af katte som ikke har adgang til at komme ud, andelen af racekatte og i hvilket omfang kattene kommer til dyrlægen. Formålet med projektet er derfor med hjælp af spørgeskemaer at afdække, hvordan danske ejerkatte lever og bliver passet. Ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, bliver det også muligt at afdække omfanget af nuværende og tidligere katteejere samt den generelle holdning til katte. På baggrund af undersøgelsen vil der blive skabt en basisviden om ejerkattes livsvilkår, der gør det muligt for myndigheder, dyrlæger og organisationer med interesse for katte at målrette initiativer til fremme af ejerkattes velfærd. Projektet ledes af Professor Björn Forkman fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. PROJEKT 4: BRUGBOXEN BETYDNING AF BRUG AF SYGEBOKS TIL KØER MED MASTITIS FOR DYRENES BEDRING, VELFÆRD OG PRODUKTION (PÅBEGYNDES I 2016) Mastitis (yverbetændelse) er den hyppigst forekommende infektiøse produktionssygdom hos malkekøer, og rammer årligt over køer i Danmark. Ny forskning har vist, at selv relativt milde tilfælde af mastitis fører til markante ændringer i dyrenes adfærd, mælkeproduktion og i forekomsten af inflammationsmarkører i mælken, samt at disse ændringer fortsætter selv efter behandling med antibiotika. Implementering af Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg betyder, at danske mælkeproducenter fra sommeren 2016 skal have sygebokse til syge/skadede kreaturer. Jævnfør nuværende praksis vil køer med mastitis typisk ikke blive placeret i sygeboks, medmindre de er alment påvirkede og f.eks. ikke i stand til at rejse sig. Ovennævnte nye resultater især fund af reduceret liggetid (en anerkendt markør for kreaturers velfærd) tyder imidlertid på, at velfærden hos køer med mastitis kan være så påvirket af selv milde sygdomsudbrud, at opstaldning i sygeboks vil være afgørende for disse dyrs velfærd. Hvorvidt dette er tilfældet, og hvorvidt en sådan opstaldning i sygeboks har gavnlige effekter for dyrene på længere sigt, vides imidlertid ikke. Dette projekt er således det første af sin art og designet specielt med en statistisk styrke som muliggør belysning af projektets to formål. Om mindre end 2 år skal sygebokse forefindes i alle besætninger, og dette projekt kan hjælpe mælkeproducenterne til at få størst muligt udbytte af disse sygebokse til gavn for køernes velfærd. Projektet ledes af Seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

11 2 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014

12 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark Fødevarestyrelsen tilrettelagde og udførte i 2014 velfærdskontrollen af landbrugsdyr i besætninger, under transport og på slagteri. Fødevarestyrelsen førte desuden tilsyn med hundepensioner, hundekenneler og hundehandlere. Læs i dette afsnit om hvordan velfærdskontrollen udføres, og læs om hvad den ordinære kontrol og kampagnekontrollerne viste i DET DANSKE KONCEPT FOR VELFÆRDSKONTROL HVEM UDFØRTE DYREVELFÆRDSKONTROL I 2014? Kontrollen i besætninger gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning har til formål at få så mange som muligt til at forstå og følge reglerne ved en myndighedsindsats, der er så lidt indgribende som muligt. KONTROLLEN BESTÅR AF FIRE TYPER AF INDSATSER: Nulpunktskontrol Foregår i tilfældigt udvalgte besætninger og giver derved et generelt billede af regelefterlevelsen for en given besætningstype Prioriteret kontrol Foregår i besætninger udvalgt ud fra risikokriterier, som for eksempel kan være overskridelser af grænseværdier for antibiotika for kvæg og svin, besætningsstørrelse, og tidligere sanktionerede, m.v. Kampagnekontrol Fokuserede, dybdegående kontroller indenfor specifikke emner/fokusområder. Basiskontrol krydsoverensstemmelseskontrol(ko) Udføres i henhold til EU-forordningen om KO. Basiskontrollen varetages fra 2015 af NaturErhvervstyrelsen. I besætninger: Embedsdyrlæger og teknikere ansat i Fødevarestyrelsen gennemførte kontrollen med dyrevelfærd og medicinanvendelse. Fødevarestyrelsen havde desuden ansvar for kontrollen med minkhegn, handelsnormerne for æg, mælkehygiejne og vildtopdræt. Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenheder herunder Veterinærrejseholdet udførte kampagnekontroller på dyrevelfærdsområdet. Krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen) bliver fra 2015 varetaget af NaturErhvervstyrelsen. Ved vejkontrol af transporter: Politiet med dyrlægefaglig bistand fra Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold. På samlesteder og ved udførsel af dyr direkte fra besætning: Embedsdyrlæger ansat i Fødevarestyrelsen. På slagterier: Embedsdyrlæger bistået af teknikere, alle ansat i Fødevarestyrelsen. Læs mere om hvordan de enkelte kontroller foregår på Fødevarestyrelsens hjemmeside

13 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark HVORDAN OG HVORNÅR KAN FØDEVARESTYRELSEN REAGERE? Hvornår vejleder Fødevarestyrelsen? Nogle overtrædelser må ud fra en konkret vurdering betragtes som så bagatelagtige, at sanktionering bør undlades. I sådanne tilfælde vejleder Fødevarestyrelsen i stedet landmanden. Hvornår giver Fødevarestyrelsen en indskærpelse? En indskærpelse er en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Fødevarestyrelsen giver sanktionen, når landmanden har brug for at få indskærpet de gældende regler, men angiver ikke nærmere hvordan han/hun skal sikre dette. Hvornår giver Fødevarestyrelsen et påbud? Påbud præciserer, hvordan landmanden skal overholde lovgivningen. Et påbud er en ordre eller befaling om at gøre noget konkret indenfor en bestemt frist. Hvornår indgiver Fødevarestyrelsen en politianmeldelse? Fødevarestyrelsen skal anmelde landmanden til politiet, hvis der er tale om groft uforsvarlig behandling af dyr, f.eks. et dyr med en kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, ikke er behandlet, ikke er tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide. I visse tilfælde indgiver Fødevarestyrelsen også en politianmeldelse, når der er tale om uforsvarlig men ikke grov behandling af dyr. Fødevarestyrelsen anmelder det desuden til politiet, hvis landmanden ikke retter op på forholdene efter et påbud eller en indskærpelse. Alle typer af sanktioner følges op af en ny kontrol, enten som kontrolbesøg eller administrativ kontrol.

14 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark DYREVELFÆRDSKONTROLLEN I 2014 ANTAL KONTROLLER OG SAMLEDE RESULTATER Det samlede antal kontroller fordelt på nulpunkt og prioriteret kontrol og det samlede resultat for disse er præsenteret i tabel 1 nedenfor. I tabel 2 gives en oversigt over hvilke kampagner, der blev udført på dyrevelfærdsområdet i Tabel 1. Oversigt over overtrædelser fordelt på dyrearter 2014 Antal Antal Antal Antal Antal Antal besætninger besætninger besætninger besætninger besætninger besætninger i alt med ind- med meldt med admini- uden an- Dyreart skærpelser påbud til politiet strative bøder ** mærkninger Svin Kvæg inkl. kalve Får Geder Heste Pelsdyr Slagtekyllinger Æglæggende høner i bure* Æglæggende høner i alternative systemer Opdræt af dyr til ægproduktion Gæs, ænder, kalkuner Hjortedyr Fjervildt Besøgslandbrug med kvæg, svin, får og geder Antal CHRnr-dyreart i alt * Kontrol med 100% af besætninger med buræg i 2014 ** Administrative bøder er givet ved overtrædelse af reglen 'optegnelser over medicinsk behandling føres eller opbevares ikke' se også tabel 7

15 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark Under et kontrolbesøg kan besætningsejeren f.eks. få en indskærpelse for overtrædelse af ét lovkrav og en politianmeldelse for overtrædelse af et andet. Ligeledes kan en indskærpelse ende som et påbud, eller et påbud kan ende som en politianmeldelse, hvis landmanden ikke retter op på forholdene. Den samme besætning kan derfor godt i tabel 1 på samme tid optræde både i kategorien Antal besætninger med indskærpelser, Antal besætninger med påbud og Antal besætninger meldt til politiet. TABEL 2. Antal kampagnekontroller i 2014 Kampagnekontroller i 2014 Antal kontroller Indfangning af slagtekyllinger og rengøring af transportmidler til fjerkræ 30 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 203 Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin 200 Pasningsvejledninger til hobbydyr 30 Cirkuskampagne 8 Antal kampagnekontroller i alt 471 Den samme besætningsejer kan også få indskærpet mere end én regel, få mere end ét påbud eller blive anmeldt til politiet på grund af mere end én overtrædelse. Se også faktasiden I hvor mange besætninger blev loven ikke overholdt?.

16 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark FAKTA I HVOR MANGE BESÆTNINGER BLEV LOVEN IKKE OVERHOLDT I 2014 Den procentvise fordeling i 2014 af kontrollerede kvæg-, svine-, slagtekyllinge- og pelsdyrbesætninger uden anmærkninger og besætninger, som fik én eller flere sanktioner for at overtræde én eller flere regler, er vist i lagkagediagrammerne herunder. KVÆGBESÆTNINGER 2014 SVINEBESÆTNINGER % Besætninger uden indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser 12% Besætninger med indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser 73% Besætninger uden indskærpelser, påbud, politianmeldelser og/eller administrative bøder 27% Besætninger med indskærpelser, påbud, politianmeldelser og/eller administrative bøder PELSDYRBESÆTNINGER 2014 SLAGTEKYLLINGEBESÆTNINGER % Besætninger uden indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser 20% Besætninger med indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser 77% Besætninger uden indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser 23% Besætninger med indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser

17 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark FAKTA HVORDAN FORDELTE SANKTIONSTYPERNE SIG I 2014? Når myndighederne aflægger et velfærdskontrolbesøg i en besætning, kan det resultere i, at der enten ingen anmærkninger gives, fordi landmanden overholder alle regler, eller i en indskærpelse, et påbud, en politianmeldelse eller en administrativ bøde. I diagrammet er sanktionerne opdelt på type og vist som procentdele af de kontrollerede kvæg-, svine-, pelsdyr- og slagtekyllingebesætninger. Det er vigtigt at bemærke, at procentdelene for de forskellige typer af sanktioner kan summere op til en højere procentdel end den, der er angivet i lagkagediagrammerne. Det skyldes, at en besætning kan være registreret med mere end én sanktionstype og derved være repræsenteret i flere af sanktionstypesøjlerne i søjlediagrammet. FIGUR 1. FORDELING AF SANKTIONSTYPER Procentdele af kontrollerede besætninger, som har fået indskærpelse, påbud, politianmeldelse og/eller administrativ bøde. % af kontrollerede besætninger Indskærpelser 30 Påbud Politianmeldelser 25 Administrative bøder Kvæg Svin Pelsdyr Slagtekyllinger

18 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark FAKTA KONTROLKAMPAGNER MED FOKUS PÅ DYREVELFÆRD I 2014 Årets kampagner på dyrevelfærdsområdet havde i 2014 fokus på indfangning af slagtekyllinger til transport til slagteri, opstaldning og pasning af ammekøer, rode- og beskæftigelsesmateriale til svin, pasningsvejledninger til hobbydyr og hold af dyr i cirkus. Læs om baggrunden for kampagnerne og om de overordnede resultater på disse sider. Kampagnernes slutrapporter kan downloades fra Fødevarestyrelsens hjemmeside 2014/Veterinærområdet INDFANGNING OG LÆSNING AF SLAGTEKYLLINGER OG RENGØRING AF TRANSPORTMIDLER TIL FJERKRÆ I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf de ca. 100 mio. slagtes i Danmark og de øvrige eksporteres levende til slagtning i EU (Holland og Tyskland). Indfangningen foregår hovedsagligt med fangemaskiner, men kyllinger, der skal eksporteres til slagtning i udlandet samt økologiske kyllinger, bliver håndindfanget. Indfangning og håndtering af slagtekyllinger hos producenten forud for transport til slagtning er ikke kontrolleret før. Formålet med kampagnen var derfor at finde ud af, om indfangning og læsning i kasser foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Kampagnen viste at 1,63 % af slagtekyllingerne, der var fanget med fangemaskiner havde friske skader efter pålæsning i fjerkrækasserne. For slagtekyllinger, der var håndindfanget, var der 0,18 %, der havde friske skader efter pålæsning i fjerkrækasserne. Ved samtlige kontroller af maskinel ind fangning blev det konstateret, at typegodkendelserne for fangemaskinerne ikke blev fulgt på alle punkter.

19 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark OPSTALDNING OG PASNING AF AMMEKØER MED OPDRÆT I VINTERPERIODEN RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE TIL SVIN Ammekøer er en betegnelse, der primært bruges i den ekstensive kødproduktion. Kalvene fødes typisk om foråret og græsser sammen med koen sommeren over. Herefter fravænnes kalvene ca. 6-9 måneder gamle. I vinterhalvåret opstaldes køer og kalve typisk hver for sig. I mindre ammekobesætninger er produktionen oftest en fritidsbeskæftigelse for ejeren, og vinteropstaldningen er tit i ældre bygninger eller stalde, der tidligere har været anvendt til malkekøer. Fødevarestyrelsens kampagne havde til formål at afdække, om ammekøer med opdræt holdes på en måde, der er i overensstemmelse med gældende regler for dyrevelfærd samt Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser. Der blev fokuseret på, om udegående dyrene var i godt huld og med god pels, og om der var tilstrækkelig tildeling af foder og vand. Kampagnen omfattede både de kreaturer (køer, ungdyr og kalve), der holdes udendørs i vinterperioden og de kreaturer, der opstaldes om vinteren. Kampagnen viste, at der var overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning af ammekøer og opdræt i vinterperioden i ca. 15 % af besætningerne. I besætninger med udegående dyr var de hyppigste overtrædelse af reglerne, at dyrene ikke havde adgang til et læskur eller en bygning, hvor de kunne finde ly og læ for vejret, og/ eller at dyrene ikke havde adgang til et tørt og strøet hvileareal. Svin har et behov for at undersøge deres omgivelser og skal derfor have permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale. Samtidig er det vigtigt, at beskæftigelses- og rodemateriale er egnet, at det tildeles på den rigtige måde og i tilstrækkelig mængde. Fødevarestyrelsen undersøgte i en kampagne i 2014 om reglerne for tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale var overholdt, og hvis nej hvad der var årsagen. Kampagnen omfattede 200 tilfældigt udvalgte smågrise og slagtesvinebesætninger, som fik uanmeldt kontrolbesøg i forbindelse med kampagnen. Kampagnen viste, at 27 (13,5 %) ud af 200 besætninger ikke overholdt reglerne. Alle besætninger på nær én havde dog rettet op på de sanktionerede forhold ved Fødevarestyrelsens opfølgende kontrolbesøg. Overtrædelserne skyldtes især manglende/utilstrækkelig mængde beskæftigelse- og rodemateriale, hvorimod en mindre del af overtrædelserne skyldtes, at det anvendte materiale ikke var egnet som beskæftigelse- og rodemateriale. På baggrund af resultaterne af kampagnen har Fødevarestyrelsen, branchen og Dyrlægeforeningen nedsat en arbejdsgruppe for fremadrettet at skabe mere fokus på tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale til svin. I besætninger med dyr på stald var de hyppigste overtrædelser, at dyrene i enkelte besætninger var opstaldet på et underlag, der var fugtigt og gødningsforurenet, så de ikke havde mulighed for tørt leje, eller at inventaret i stalden udgjorde en risiko for dyrenes sikkerhed. I enkelte besætninger blev der fundet kalve under seks måneder, der var permanent opbundne, hvilket i en årrække har været forbudt.

20 KONTROL MED DYREVELFÆRD I 2014 Dyrevelfærd i Danmark PASNINGSVEJLEDNINGER TIL HOBBYDYR CIRKUSKAMPAGNE Dyrehandlere har siden 1. januar 2014 skullet udlevere godkendte skriftlige pasningsvejledninger ved salg af dyr. Pasningsvejledningerne skal give dyreejere de nødvendigste oplysninger om forsvarlig fodring, pasning og pleje af hobbydyr. De godkendte pasningsvejledninger er tilgængelige på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Formålet med kampagnen var derfor at undersøge, om dyrehandlere overholder kravet om udlevering af pasningsvejledninger ved salg af dyr. Resultaterne fra kampagnen tydede på, at dyrehandlere og deres ansatte kender til reglerne om udlevering af pasningsvejledninger, og at de udleverer pasningsvejledningerne ved salg af dyr. Formålet med cirkuskampagnen i 2014 var dels at finde ud af om cirkus, der turnerer med dyr, overholder gældende regler om de besøgendes sikkerhed, og dels om de overholder regler om at dyrene holdes på en forsvarlig måde. Fødevarestyrelsen var i forbindelse med kampagnen på uanmeldte kontrolbesøg i 8 cirkus og kontrollerede i alt 137 dyr. Kampagnen viste, at de dyrevelfærdsmæssige og sikkerhedsmæssige regler generelt blev overholdt. Dog blev der i tre ud af de otte kontrollerede cirkus fundet overtrædelser af reglerne, som betød at der blev givet indskærpelser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2004

Kontrol af dyrevelfærd 2004 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v. Kontrol af dyrevelfærd

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd

Dyrevelfærd i Danmark. Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2011 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) 06 FAKTA ViD-projekter Databaser

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Landbrug og dyrevelfærd

Landbrug og dyrevelfærd Landbrug og dyrevelfærd Indhold Landbrug og dyrevelfærd... 3 Husdyravl... 5 Stalde og produktionsforhold... 7 Indsatsen i husdyrbesætningerne... 11 Transport... 15 Slagtning... 16 Love, regler og globalisering...

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Vejledning om den veterinære kontrolrapport

Vejledning om den veterinære kontrolrapport Bilag 11c Senest opdateret januar 2011 Vejledning om den veterinære kontrolrapport 1. Indledning...2 2. Udfyldelse af kontrolrapport...3 2.1 Hvornår udfyldes en kontrolrapport...3 2.1.1 Samlesteder...3

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006

Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold Status for 2006 FødevareRapport

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION

DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION DKKs REGLER FOR KENNELBESØG OG KENNELINSPEKTION Find den samlede Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og -internater - jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13.

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006

Arbejdsgrupperapport en klippekortordning for dyretransporter December 2006 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Arbejdsgrupperapport om en klippekortordning for dyretransporter December 2006 KAPITEL 1. INDLEDNING...6 1.1. Baggrund... 6 1.1.1. Kommissorium... 6 1.1.2.

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV

Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Få overblik over hesteloven - med kommentarer september 2007 GUIDE TIL DEN NYE HESTELOV Kapitel Leder og X indhold Lov om hold af heste Vedtaget af Folketinget den 1. juni 2007 Hvem gælder loven for? 04

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om landbrugsejendomme og lov om dyrlæger Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 L 167 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Jura m.fl./suro m.fl. Sagsnr.:

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

FlexNyt. Nye regler for udegående dyr om vinteren. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 49, 2012

FlexNyt. Nye regler for udegående dyr om vinteren. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 49, 2012 FlexNyt Indhold OBS! Nye regler for udegående dyr om vinteren Hestetransport Frostsikring af marksprøjten Etablering af faunastriber få mere vildt og natur på din ejendom Permanent græs og 15 års genopdyrkningsret

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005. Lise Søe Naldal og Per Schaap

Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005. Lise Søe Naldal og Per Schaap Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005 Lise Søe Naldal og Per Schaap Kontrol med veterinære lægemidler 2004-2005 FødevareRapport 2006:16 1. udgave, 1. oplag august 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen

Læs mere

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Biomedicinsk Laboratorium er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Hold af kælegrise Januar 2015

Hold af kælegrise Januar 2015 Hold af kælegrise Januar 2015 Kolofon Hold af kælegrise Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Dyresundhed i januar 2015 Foto: Colourbox og Skyfish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 5. marts 2013 HEE/JSH Årsrapport 2011 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 10 2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, foder, dyrevelfærd

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Fødevarestyrelsens interne

Fødevarestyrelsens interne Fødevarestyrelsens interne Version 2.3 15. maj 2014 15. maj 2014 Side 1 af 36 1 Udpegning og økonomi... 4 1.1 Hvornår og hvem... 4 1.2 Hvad er datagrundlaget... 5 1.3 Økonomi og tidsregistrering... 6 1.3.1

Læs mere